Frøken Elisabeths gebis -På jagt i fortidens Helsingør

Transkript

1 Frøken Elisabeths gebis -På jagt i fortidens Helsingør Forløbet tager udgangspunkt i de to udstillingsrum bagerst i stueetagen. Forløbets gang Eleverne sendes ud på en tidsrejse tilbage til det gamle Helsingør. Oplæsning af tekstpassagerne nedenfor, imens eleverne undersøger sansekisten, lader fantasien og historiske facts smelte sammen. Fortælling om Frøken Elisabeths gebis og barnekisten. Sammenspil mellem den enkelte genstand og dagens fortællling Elevøvelse - Undersøgelse af genstande hvor er de? Og hvad har de mon været brugt til? Opsamling på pointer - hvad er de oplevede forskelle på før og nu? Tidsrejsen Eleverne drejer rundt om sig selv med lukkede øjne. Velkommen til Helsingør i gamle dage. Byen I befinder jer i nu er meget anderledes. Den er mindre, men på nogle områder fylder den langt mere end nu. Den lugter nemlig mere. Manglende kloakering Husenes spildevand løb endnu mange steder lige ud i utætte, ujævne og forkert hældende rendestene. Overalt forenedes flydende strømme fra køkkenvaske, pissoirer og slagterier i stinkende søer, der langsomt sivede ned i jorden. Gaderne De gader, der ikke var brolagte, var i regnvejr pløre og ælte og plumrede søer. Og i tørt blæsevejr gik man i en hvirvel af støv og skarn, snavsede papirstumper og andre mere ubestemmelige ting. Den pligtige gadefejning skulkede grundejerne mest naturligt fra. Spytklatter og næseudstødning hørte til fortovets prydelser. Der spyttedes alle vegne. Børnene Inde i gårdene lå stinkende møddinger og skarnbunker med gamle klude, affald fra køkkener, fiskehandlere og slagtere, gødning fra heste, køer og grise, som endnu holdtes i ret stort tal mange steder, døde hunde og katte med mere. Ofte uden forsvarligt underlag og i betænkelig nærhed af brønden. 1

2 Frøken Maria Elisabeth introduceres Nu skal I møde en, eller resterne af en, der boede i Helsingør dengang, hvor der så ud som beskrevet ovenfor. Men først skal I finde hende. Undersøg montrerne i det bagerste rum og se, om I kan finde et gebis. Gebissets ejer kvinde, hed Maria Elisabeth og hun var rig. Gebissets placering Gebisset er placeret i montren længst til højre ud mod gaden og kan ses på billedet. Maria Elisabeths tænder er alt, hvad der er tilbage af hende. Resten er forsvundet. Men hendes tænder kan fortælle rigtigt meget. Det vi ved er, at kvinden hed Maria Elisabeth Hansen. Hun var født i Hun blev aldrig gift. Hun døde i 1792 i en alder af 67 år. Hun var datter af den franske konsul Jean Georg Hansen ( ). Spørgsmål til eleverne Hvad kan hendes gebis fortælle os? Svar fra museet Først kan det fortælle os noget, om de store forskelle på mennesker dengang og nu. Spørgsmål til eleverne Hvor mange har børstet tænder i dag? Hvor tit børster I dem? Tror I, at Elisabeth børstede tænder? Svar fra museet Hvis hun gjorde, var det nok ikke tit og ikke med en tandbørste. Tandbørstens historie Tandbørsten i en form, der minder om de nuværende børster, kan dateres tilbage til omkring 1500 i Kina. Grove tandbørster med runde hoveder findes omtalt i 1560 i Frankrig. I 1700-t. blev fint forarbejdede tandbørster af sølv og ibenholt almindelige i adelskredse. I Danmark omtales tandbørsten først i begyndelsen af 1800-tallet; tidligere holdt man tænderne rene ved at gnubbe dem med en flosset træpind eller et stykke stof. Tandbørstens skaft kunne være af træ eller ben med svinebørster; i dag er tandbørster en billig, specialdesignet massevare med skaft af plast og nylonbørster, og i løbet af 1900-t. er tandbørstning med tandpasta blevet en selvfølgelig del af den personlige hygiejne. (Kilde: I gamle dage havde folk så dårlig tandhygiejne, at de tit fik erstattet tænderne med kunstige tænder gebis. are for år siden skete det at konfirmander fik et gebis i gave. Frk. Elisabeths gebis er lavet af elfenben et meget dyrt materiale. 2

3 Spørgsmål til eleverne Hvad kan det fortælle os, når vi nu ved at hendes tænder var lavet af noget, der var meget dyrt? Svar fra museet Det fortæller os, at hun var af en rig familie. Både fordi hun er begravet i kirken, det kostede nemlig penge at blive det, og fordi hun har så fint et gebis. Det kan også fortælle os, at der var forskel på rig og fattig og meget mere forskel end i dag. Rige mennesker kunne blive begravet i kirken så var de tættere på Gud og de blev mindet i kirken, så alle huskede dem. Og så havde de råd til dyrt gebis. Gebisset kan fortælle os mere: Hvis man ikke var god, også selvom man var rig, til at passe på sine tænder, så var man nok heller ikke så god til at gå i bad og holde sig ren. Der var ikke den samme tradition for at gå i bad, som vi har i dag. I en by fuld af møg og skidt, og med dårlige boliger, som I hørte om før, og med mennesker, der ikke gik i bad eller holdt sig rene og som hostede og spyttede på gaden spredte der sig mange sygdomme. Bakterierne levede over det hele. I byen var der masser af dyr både heste, grise, køer og får. Men også rotter. Masser af rotter. Rotterne levede i og af affaldet og i affaldet var bakterierne også. Rotterne og de små dyr, der levede på rotterne, spredte sig ud over hele byen. De kunne sprede sygdomme som kolera, malaria, lungebetændelse og pest. Om kolera Kolera smitter ved berøring med afføring, opkast, hoste og nysen. Kolera var meget udbredt i byerne, hvor de dårlige boligforhold, manglende kloakker og den dårlige hygiejne var guf for kolerabakterierne. Kolerabacillen blev først opdaget i Den kom fra Indien og spredte sig til Vesteuropa i begyndelsen af 1800-tallet. Da koleraen nåede Hamborg i 1831, blev der slået alarm. Der blev udsendt 6000 soldater, der stod vagt ved grænsen. De måtte ikke lade nogen syge slippe ind i landet. Men man havde ikke taget højde for, at raske kunne bære bakterien med sig. Det første tilfælde af kolera blev konstateret i Danmark i byen Bandholm på Lolland. Hurtigt derefter i 1853 nåede koleraen til København og til Helsingør. En voldsom koleraepidemi hærgede Helsingør i 1850 erne. Man isolerede de smittede og hjalp så godt man kunne. Man kunne lindre smerterne, men ellers havde man ingen kur. Mere om koleraen i Danmark se: Kolera/PDF/Bonderup2008.pdf 3

4 Sygdomme som vi i dag klarer med Panodil, penicillin og andre former for medicin, var før tiden i de beskidte byer meget, meget farlige. Når folk blev syge, var der ikke samme medicin og lægehjælp som i dag. Det var kun de stærkeste, der overlevede. Om børnedødelighed Hvert fjerde eller femte barn overlevede ikke det første leveår og yderligere omkring ti procent af børnene døde, inden de blev ti år gamle. Man måtte omkring år 1800 regne med, at hvert tredje barn, der blev født, ikke nåede voksenalderen. Genstandsjagten Eleverne skal nu på genstandsjagt i udstillingen. Del dem i hold - eller to og to - alt efter størrelsen på gruppen og send dem ud efter nedenstående ledetråde. dlad dem undersøge genstandene og derefter samles igen. Her skal de beskrive, hvad de har fundet og komme med bud på, hvordan det har været brugt. Genstandene eleverne skal undersøge er alle fra sundhedsvæsnet i Helsingør igennem tiden. De kommer tæt på ernæring, naturmedicin, operationsredskaber og isolationsredskaber. Igennem tiden har man brugt mange forskellige former for medicin. Alt fra huskeråd til drabelige værktøjer har været taget i brug. Alt sammen har været det bedste man havde til rådighed på det pågældende tidspunkt. Og det er erfaringer fra de forskellige tider, der gør, at vi har det sundhedsvæsen, som vi har i dag. Nu skal I ud og undersøge forskellige af disse. Find genstanden og undersøg den. Kom med bud på, hvad det har været brugt til. Find et skilt, der handler om noget, der er forbudt at gøre med børn Forklaring: Skiltet hænger på en stolpe ved apoteket. Indtil Sir Aleksander Flemming opfandt penicillinen i 1928 og det blev gjort anvendeligt til behandling af infektioner i 1940, behandlede man ofte feber med forskellige former for diæter, afhængigt af hvad patienten fejlede. Det var derfor vigtigt at indskærpe overfor pårørende, at diæterne skulle overholdes. Find en trøje med bælter og snore Forklaring: Spændetrøjerne hænger bagerst i apoteket. Spændetrøjer blev brugt til at pacificere særligt psykisk syge patienter, der kunne opføre sig voldsomt. Spændetrøjen blev opfundet af franskmanden Guilleret i Psykiske sygdomme var et mysterium for lægerne, der ikke vidste, hvordan de skulle behandle dem. Spændetrøjen var en erstatning for reb og lænker, der ellers før havde været brugt for at undgå, at patienten gjorde skade på andre eller sig selv. 4

5 Find en kurv med urter Forklaring: Kurven med urter findes i højre side i apoteket. Urter blev brugt i lægevidenskaben før den moderne medicin kom til. Viden om urterne kom oprindeligt fra de gamle munkeklostre og kloge koner. Man tilskrev urterne forskellige former for virkning. Stor nælde blev brugt mod gigt, sår, forstoppelse, bid af gale hunde og hævelser. Humle blev brugt mod leversygdomme, som afføringsmiddel og sovemiddel. Mynte blev brugt mod mavelidelser, orm, opkastning og som vanddrivende middel. Find kraniet fra en hund Forklaring: Kraniet fra hunden findes bagerst i venstre side af det sidste rum, I Helsingør fandtes der i gamle dage mange vilde hunde. De mange herreløse hunde var et større problem i Helsingør end i andre byer. Skippere, som ønskede sig at blive af med hunde, de havde om bord, druknede aldrig hunden. Almindelig overtro mellem søfolk forbød det I stedet satte de dem i land, enten i den første og bedste by man kom til eller langs kysten. Mange slap af med deres hunde, når de lagde til i Helsingør for at betale Øresundstold. De mange vilde hunde havde lopper og sygdomme. Man kunne også risikere at de bed og smittede med hundegalskab. Find de to genstande, der ligner en proptrækker og en boremaski- Forklaring: Instrumenterne findes i montren overfor apoteket. Instrumenterne blev brugt ved hjerneoperationer. Boret blev brugt til at bore et hul i kraniet i tilfælde af, at patienten havde tryk eller andre smerter i hjernen. I flere tilfælde, end man lige regner med, overlevede patienten og kraniet helede. Man brugte også værktøjet til at foretage indgreb på voldsomt psykisk syge patienter. Find en sav Forklaring: saven findes i montren overfor apoteket. Saven er en amputationssav. Hvis et ben eller en arm var sygt eller var blevet ødelagt i en ulykke, måtte det fjernes. Hvis ikke kunne sygdommen brede sig. Derfor savede man det af. Patienten blev bedøvet med eksempelvis alkohol, eller holdt fast mens man savede armen eller benet af. Find en lukket kasse på længde med et menneske Forklaring: Båren findes til venstre for apoteket. Kolerabåren blev brugt i perioden fra Den blev brugt til at transportere syge fra skibene til hospitalet. Båren sikrede, at de ikke kom i kontakt med andre, raske. 5

6 Find en madvogn Forklaring: Madvognen findes til venstre for apoteket. Den indeholder servicen og reglementet for bespisning af patienter på Øresunds og Helsingørs hospital. Find et glasskab med flasker og krukker. Forklaring: Glasskabet findes til venstre for den store montre i apoteksrummet. Glasskabet indeholder forskellige naturprodukter, der er blevet brugt til medicin. Nu har I undersøgt nogle af de ting man brugte, hvis man var syg. Men mon de var for alle? Tænk tilbage på gebisset. Spørgsmål til eleverne Hvis der var forskel på rig og fattig, tror I så, at alle kunne komme på hospitalet og til lægen, hvis de blev syge? Svar fra museet Svaret er nuanceret for det meste kostede det penge at gå til lægen. På sygehusene var der i Helsingør ikke mange pladser, fordi de var reserveret til soldaterne og sømændene. Men faktisk troede mange både rige og fattige heller ikke helt på lægerne. Man mente: At den Gud vil bevare, han er uden fare. Derfor prøvede folk tit med en række husgeråd, remser og andre tilgange, før de søgte mere professionel hjælp. Om tidligere tiders sundhedsvæsen Nedenfor findes en række informationer om sygehus, læger, bartskærere, kloge koner og fattighusene. Disse kan bruges som oplæsning. Eller der kan plukkes ud alt efter interesse. Om sygehus og læger Man kunne først kome på sygehus i Helsingør fra Her blev Øresunds- og Helsingørs Sygehospital grundlagt. Før havde der været flere hospitaler i byen, men de var forbeholdt soldaterne på Kronborg. Bystyret mente, at der ikke var behov for sygehuse, når alle nu havde et hjem. De fattige, der boede på fattiggården, kunne få hjælp der. Øresunds- og Helsingørs Hospital var betalt af blandt andet de udenlandske købmænd i byen, fordi sømændene fra de lande de kom fra sikret et sygehus. Omkring 80 borgere i Helsingør betalte en del af sygehuset, så almindelige mennesker kunne indlægges. Dog var der kun plads til 3 4 fattige syge. Det var først fra 1859, at sygehuset kom under Helsingør Købstad. Hermed blev der plads til syge. Sygehuset havde to læger en kirurg og en mediciner. I hele Danmark var der i 1870 kun 58 hospitaler. Så når der nu ikke var plads til flere på hospitalet, hvad gjorde man så, hvis man blev syg? Hvis man boede i byen, kunne man være heldig at kunne opsøge lægen. Det kostede penge. Dog var der en læge i Helsingør, Johan Abel de Lafont, der hver formiddag havde gratis konsultation for fattige. 6

7 Man kunne også gå på apoteket. Helsingør havde et af de første apoteker i Danmark. Det lå i Strandgade. I dag ligger der en musikbutik, men over døren kan I stadig se svanen. Apoteket hed nemlig Svaneapoteket. Her kunne man købe alverdens miksture mod sygdomme. Dele af svaneapoteket er det, som I undersøgte, mens I ledte efter genstandene. Men hvis man boede på landet, så var det straks sværere. Så måtte man håbe at lægen vil cykle, gå eller ride ud for at hjælpe. Lægerne skulle også kunne en masse forskellige ting. I dag har vi specialister. Læger der beskæftiger sig med særlige emner og derfor er gode. Sådan var det ikke før. Her skulle lægen kunne lidt af det hele. De skulle hjælpe med øre-, hals-, øje-, lunge- mave-, hud- og knoglesygdomme. De skulle vide alt om sår og kunne forbinde hele kroppen det var ikke let at være læge. Man kunne også gå til bartskæren, som var en slags foreløber til kirurgerne. Om bartskæreren Fra gammel tid havde bartskærerne haft til opgave, at tage sig af udvendige skader og lægen sig af de indvendige. Bartskæreren kunne årelade tappe blod fra den syge. Han kunne sætte igler på og foretage andre indgreb som at trække tænder ud. Fra 1736 og frem blev der oprettet en egentlig skole, så kirugerne kunne blive bedre til at foretage kirurgiske indgreb uden at gøre for megen skade. Der fandtes mange fuskere, der mente, at de kunne tjene penge ved at udgive sig for at være bartskærere. Men tit kun med uheld til følge for den, der kom under kniven. Med uddannelsen af læger og kirurger blev det nemmere for alle at blive helbredt for sygdomme og skader. Men hvis man nu ikke havde råd eller lyst til lægen, kunne man gøre andre ting. Man opsægte kloge mænd og koner, læste i lægebøger eller lyttede til gode råd fra andre. Om kloge koner Hekse og kloge koner kommer tit lidt ud på et. De var ikke rigtige læger. For det meste var det kvinder, men der fandtes også enkelte kloge mænd. De havde et hav af urter, remser og kure, som de mente, kunne gøre folk raske. Nogle gange virkede det og andre gange ikke. Man mente for eksempel, at en klud med jord fra kirkegården, der blev bundet på den syge, kunne gøre underværker. I Helsingør boede en mand, der hed Niels Lund. Han led af frygtlige mavesmerter og gik til en klog kone. Hun anbefalede, at han drak noget brændevin, som skulle hældes igennem en dør. Hans venner tog døren af hængslerne og hældte vinen igennem nøglehullet. (Pedersen, 1929, s. 267) Tror I, det virkede? Ifølge Niels selv, så virkede det. Men måske var det bare brændevinen, der fik ham til at føle sig lidt bedre. Der fandtes også en hellig kilde i Helsingør, som på forskellige dage, kunne kurere forskellige sygdomme. Andre Kendte kurer fra kloge koner fra hele Danmark omkring 1700 lyder: 7

8 Der fandtes også en hellig kilde i Helsingør. Skt. Hans kilde, som på forskellige dage, kunne kurere forskellige sygdomme. Andre kendte kure fra kloge koner fra hele Danmark omkring 1700 lyder: - Lettere sygdom folk hjalp sig selv en vant kur var brændevin og peber. Det kunne klare det meste. - Mange i Danmark kom til at lide af malaria kaldet koldfeber. Man mente, at den skulle svedes ud. Derfor drak man rigelige mængder brændevin. - Man kunne også bruge ingefær eller bøssekrudt, som man blandede i brændevinen det vigtigste var, at man kom til at svede. - Man lavede omslag til bylder og ømme steder Blandt andet et omslag af hyldeblomst og æggehvide. - Mod dårlig hørelse kunne man bruge bly fra en kirke. - Blev man bidt af en gal hund, så skulle man blot lade sig brænde med en gloende kirkenøgle. - Havde man problemer med at holde sig tør om natten, kunne man nøgen holde hånden to gange på alteret i kirken, mens man sagde Jeg kan ikke ligge tør, jeg kan ikke ligge tør. Det var ikke noget præsterne var synderligt vilde med, så det skulle gå hurtigt. Om fattiggården Hvis man var fattig, havde man ikke råd til lægen, apotekeren eller bartskæreren. De fleste mænd var på dette tidspunkt medlem af et laug. Lauget var en sammenslutning af eksempelvis håndværkere. Som laugsmedlem var man sikret hjælp, hvis man pludselig ingen arbejde havde. Det kunne være på grund af en arbejdsskade eller anden form for sygdom, der gjorde, at man ikke længere kunne arbejde. Hvis man ikke var medlem af et laug, kunne man være heldig at få et tiggerbrev. Så havde man lov til at tigge om penge. Tiggertegnet var tit lavet af bly og forestillede byvåbnet. Så kunne man se, at tiggeren havde lov til at tigge i den by. Andre fattige kunne finde hjælp i fattighuset. Huset, I er i nu, er et gammelt fattighus. Det har fungeret både som hospital og som hjem for fattige ældre mennesker. I 1790 boede der 58 fattige i salen over jer. I blev der lavet en fattigskole i sydfløjen, for ikke mindre end elever. Ved Fattigskolens ophør i 1841 blev der indrettet kvistlejligheder til husvilde familier. I 1761 boede der 71 fattiglemmer, hvis gennemsnitsalder var 60 år. Antallet steg indtil 1845, hvor der boede 96. 8

9 Opsamling Første del af forløbet er nu slut. Eleverne har igennem spørgsmål og øvelser gået på opdagelse i det gamle Helsingør. De er kommet tæt på forskellige måder at behandle sygdomme på og har fået en forståelse for, hvorfor folk blev syge. Øvelsen kan sluttes af med en opsamling på nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til eleverne Hvilke sygdomme var der i gamle dage? Findes de stadig i dag? Hvad gjorde blandt andet, at man blev syg i gamle dage? Hvor kunne man få hjælp? Har det ændret sig? Var der den samme hjælp til alle mennesker? Hvordan er det i dag? 9