Helhedsplan for Kokkedal

Transkript

1 Helhedsplan for Kokkedal Med forbehold for ændringer frem til endelig bevilling fra Landsbyggefonden Helhedsplanen består af: En strategisk samarbejdsaftale, hvor organisationen er beskrevet, og hvor også de overordnede målsætninger for hvert af de 4 indsatsområder er med. 4 delaftaler for de 4 indsatsområder. Her er også de overordnede målsætninger med, som så følges op med aktiviteter og mål for hver enkelt aktivitet. Bilag til helhedsplanen er: Kommissorium for den boligsociale bestyrelse Beredskabsplan Budget + noter til budget Målhierarki Status på processen er pr. 16. nov.: Forhåndsgodkendt i Landsbyggefonden Godkendt i 3B s og AB Hørsholm Kokkedals hovedbestyrelser Godkendt på afdelingsmøde i Skovengen Godkendt på afdelingsmøde i By-Nordengen Anbefalet af Udvalget for Byrum og Boligsociale indsatser i Fredensborg Kommune I gang med den politiske behandling i Fredensborg Kommune, som endeligt tager stilling til helhedsplanen på Byrådsmødet den 19. dec Skal behandles på Egedalsvænges afdelingsmøde den 28. nov. Indhold Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats... 2 Delaftale for indsatsområdet Tryghed og Trivsel Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældre-ansvar

2 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Kokkedal Aftalens parter: Boligforeningen 3B AB Hørsholm Kokkedal / Boligkontoret Danmark Fredensborg Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1. januar 2017 Underskrifter: Boligforeningen 3B Dato Adm. Direktør - Morten Boje AB Hørsholm Kokkedal / Boligkontoret Danmark Dato Forretningsfører - Torben Hangaard Fredensborg Kommune Dato Borgmester Thomas Lykke Pedersen - Direktør - Lina Thieden Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte 2

3 delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt 1. Formål med den boligsociale indsats Fredensborg Kommune har fokus på at understøtte en positiv udvikling i kommunens udsatte boligområder og på at skabe velfungerende og trygge bysamfund og boligområder, hvor beboersammensætningen ikke adskiller sig problematisk fra gennemsnittet for kommunen. Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne er centralt i løsningen af nogle af de udfordringer, som gør sig gældende. Det langsigtede samarbejde, hvor kommunen og boligorganisationer trækker i samme retning, formodes at have bidraget til den positive udvikling i området, som man har set de seneste år på flere områder. Det afspejler sig blandt andet i de lokale netværk og samarbejdsrelationer, der er skabt på tværs af professionelle og civile aktører, samt i målinger af den anmeldte kriminalitet, der i 2015 og 2016 viser, at kriminaliteten i Kokkedal ligger under gennemsnittet for hele Nordsjællands Politikreds. Boligforeningen 3B, som administrerer den boligsociale helhedsplan i Kokkedal har i forlængelse heraf den vision, at 3B s boligområder skal være trygge og danne rammerne om levende og mangfoldige fællesskaber, som er synlige og åbne i forhold til omverdenen. Den overordnede vision for den boligsociale helhedsplan er: - At boligområdet er trygt og åbent, præget af tillid og fællesskaber og en integreret del af det omkringliggende lokalsamfund. - At styrke familier og bryde den negative sociale arv for sårbare og udsatte børn i boligområdet således, at de udvikler sig til aktive medborgere, som har og 3

4 forfølger de samme muligheder i livet som børn og unge uden for boligområdet. - At bidrage til at hæve uddannelsesniveauet for unge borgere i alderen op til 30 år i boligområdet. - At unge i boligområdet vælger medborgerskabet i det store samfundsmæssige fællesskab i stedet for at opsøge parallelle og kriminelle miljøer samt andre negative subkulturer. 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. DEN BOLIGSOCIALE BESTYRELSE Der etableres en bestyrelse på tværs af de boligsociale helhedsplaner i Kokkedal og Nivå. Bestyrelsen består af ledende medarbejdere fra de respektive organisationer: Fredensborg Kommune: Centerchef for Job og Uddannelse Centerchef for Læring, Fritid og Sundhed Souschef for Børn og Familie Direktør (deltager efter behov) Boligforeningen 3B: Chef for boligsociale indsatser Direktør (deltager efter behov) Boligkontoret Danmark: Forretningsfører 4

5 Boligforeningen VIBO: Boligsocial chef KAB: Kundechef Bestyrelsen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på strategisk og økonomisk niveau af de boligsociale indsatser i Nivå og Kokkedal i Fredensborg Kommune jf. Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger af 1. april 2015, 6, stk. 6, nr. 2. Der holdes fast 2 møder årligt. Der kan indkaldes til yderligere 2 møder årligt. De udpegede medlemmer af bestyrelsen har mandat med sig fra deres respektive organisationer til at træffe beslutninger i forhold til dagsorden på møderne. Formandsskabet for bestyrelsen går på skift mellem de to boligforeningen, der administrerer helhedsplanerne; Boligforeningen VIBO og Boligforeningen 3B. Formandsskabet varer et år af gangen, og 3B starter med at varetage formandsskabet i Betjeningen af bestyrelsen varetages af et bestyrelsessekretariat, som består af: Sekretariatsleder for Nivå Nu - VIBO. Sekretariatsleder for Kokkedal på Vej 3B. Konsulent fra Center for Børn og Familie Fredensborg Kommune. Ansvar for indkaldelse, dagsorden mv. følger organisationen, som har formandsskabet. Se i øvrigt kommissorium for den boligsociale bestyrelse for yderligere beskrivelse ang. bestyrelsen. FØLGEGRUPPER Der etableres fire følgegrupper for Kokkedals vedkommende en for hver delaftale. I følgegrupperne følges arbejdet med at implementere delaftalerne og nå leverancemålene. I følgegrupperne sparres, og de forskellige fagligheder og metodiske tilgange til aktiviteterne og indsatsområder diskuteres. Det metodiske pejlemærke for den boligsociale helhedsplan er en ABCD baseret tilgang til arbejdet med boligområdet og dets beboere. (ABCD: Udvikling af lokalområdet på grundlag af de tilstedeværende ressourcer). Pejlemærkerne for indsatsområderne er de mål, som der er beskrevet i aftalerne. Følgegrupperne kan beslutte justeringer i delaftalerne, men bliver følgegruppen opmærksom på, at det er nødvendigt med en større ændring, der også har konsekvens for strategiaftalen, skal dette bringes op i bestyrelsen til beslutning. Den deltagende medarbejder i en følgegruppe bringer det videre til sekretariatslederen, som i samarbejde med bestyrelsessekretariatet samt evt. andre relevante parter laver en indstilling til bestyrelsen på baggrund af ønsket fra følgegruppen. Tryghed og Trivsel: 5

6 Nedenstående fungerer som følgegruppen for denne delaftale på niveau med følgegrupperne for de tre øvrige delaftaler. Følgegruppen træffer beslutninger om justeringer, nye tiltag etc. De forandringer, som har konsekvens for strategiaftalen eller budgettet, skal bringes op til bestyrelsen. For at sikre inddragelse og involvering af beboere hele vejen rundt om helhedsplanens organisation fungerer denne følgegruppe også som en styregruppe på tværs af de 4 delaftaler. Følgegruppen for Tryghed og Trivsel får løbende præsenteret status fra helhedsplanen generelt, og kan via sekretariatet bede om, at der laves indstillinger til de andre følgegruppe. Denne følgegruppe består af: Beboerdemokrater Frivilligt aktive beboere Repræsentanter fra ejendomsdriften Konsulent fra Fredensborg Kommunes Center for Børn og Familie Sekretariatsleder Kokkedal på Vej Professionelle aktører; herunder politiet, inviteres med til relevante møder. Der holdes 2-4 møder årligt, som ligger forud for bestyrelsesmøderne. Den betjenes af koordinatoren for delaftalen. Kriminalpræventiv Indsats: Nedenstående parter fungerer som følgegruppen for denne delaftale på niveau med følgegrupperne for de tre øvrige delaftaler. Følgegruppen træffer beslutninger om justeringer, nye tiltag etc. De forandringer, som har konsekvens for strategiaftalen eller budgettet, skal bringes op til bestyrelsen. Center for Børn og Familie; konsulent SSP og Opsøgende Team; leder Kokkedal Skole; AKT leder og afdelingsleder på udskolingen Nordsjællands Politi, SUB-enheden; leder Kokkedal Ungdomsklub; leder Boligkontoret Danmark; driftschef Boligforeningen 3B; driftschef 6

7 Der holdes 2-4 møder årligt Følgegruppen betjenes af koordinatoren for delaftalen. Uddannelse og Beskæftigelse: Nedenstående parter fungerer som følgegruppen for denne delaftale på niveau med følgegrupperne for de tre øvrige delaftaler. Følgegruppen træffer beslutninger om justeringer, nye tiltag etc. De forandringer, som har konsekvens for strategiaftalen eller budgettet, skal bringes op til bestyrelsen. Center for Job og Uddannelse, teamleder Center for Job og Uddannelse, konsulent UU-Øresund, leder Projektleder for Synergia Iværksættermiljøet i Fredensborg Kommune Helhedsplanen, sekretariatslederen Eventuelt en repræsentant for de frivillige mentorer Der holdes 2-4 møder årligt Følgegruppen betjenes af sekretariatslederen samt en konsulent fra Center for Job og Uddannelse. Forebyggelse og Forældreansvar: Nedenstående parter fungerer som følgegruppen for denne delaftale på niveau med følgegrupperne for de tre øvrige delaftaler. Følgegruppen træffer beslutninger om justeringer, nye tiltag etc. De forandringer, som har konsekvens for strategiaftalen eller budgettet, skal bringes op til bestyrelsen. Børnehusene Kokkedal; AKT leder Sprog; Sprogkonsulent Sundhedsplejen; Sundhedsplejerske Familiebehandlerteamet; Netværkskonsulent Fritidsbutikken; Fritidsvejleder Sekretariatet; Familiemedarbejder A + B Der holdes 2-4 møder årligt. Følgegruppen betjenes af koordinatoren for delaftalen. 7

8 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Tryghed og Trivsel Kriminaliteten i Kokkedal er næsten halveret inden for de seneste 5 år (Kilde: Nordsjællands Politi). På trods heraf er der fortsat en relativt lav følelse af grundlæggende tryghed og en relativt lav grad af tillid til politiet. - Andel af trygge beboere: Politiets årlige måling af den grundlæggende tryghed blandt beboere i de 26 særligt udsatte boligområde (SUB) i Danmark viser, at i 2015 i Kokkedal følte 61,5 % sig grundlæggende trygge i deres boligområde, hvilket var lavere end i 2014, hvor det var 64,4 %. Gennemsnittet i 2015 for alle SUB i Danmark var 72,5 %, hvilket var højere end i 2014, hvor det var 69,9 %. Gennemsnittet i 2015 for hele Danmark var 89,3 % og for Nordsjællands Politikreds 89 %. Ud af de 26 SUB i Danmark ligger boligområdet i Kokkedal på en 22. plads. (Kilde: Politiets Tryghedsindex 2015) - Tillid til politiet: Politiets årlige måling af tilliden til politiet blandt beboere i SUB i Danmark viser, at i 2015 i Kokkedal havde 69,1 % tillid til politi, hvilket var lavere end i 2014, hvor 71,4 % havde tillid til politiet. Gennemsnittet i 2015 for alle SUB i Danmark var 77,9 %, hvilket var højere end i 2014, hvor det var 76,7 %. Gennemsnittet i 2015 for hele Danmark var på 82,6 % og for Nordsjællands Politikreds 77,9 %. Ud af de 26 SUB i Danmark ligger boligområdet i Kokkedal på en 24. plads. (Kilde: Politiets Tryghedsindex 2015) - Opdeling i beboergrupper: Mange aktiviteter er lukket om bestemte grupper; herunder bl.a. afdelingsspecifikke, kulturelle og religiøse. Beboerne giver udtryk for at der mangler aktiviteter og fællesskaber på tværs af grupperinger og på tværs af hele boligområdet (kilde: interviews i sommeren 2016) 8

9 - Samarbejde: Boligafdelingen Egedalsvænge har i de seneste 3-4 år bevæget sig i en konfliktsituation, som til en vis grad har splittet beboerne, bidraget til et dårligt image og som har skabt mistillid mellem beboergrupper og mellem nogle beboere og boligorganisationen. - Bandekriminalitet: Se delaftale for Kriminalpræventiv Indsats. - Radikalisering: Der er i partnerskabet bag helhedsplanen og hos politiet opmærksomhed på, at der i området er søgning mod radikale religiøse fællesskaber. Kriminalpræventiv Indsats Forskellige målinger viser, at kriminaliteten i det særligt udsatte boligområde (SUB) i Kokkedal er faldet henover de seneste 5 år. Politiet udfærdiger en kriminalitetsscore for alle SUB i landet. Denne score er et udtryk for antallet af sager pr indbyggere i sagsgrupperne: almindelig straffelov, alvorlig straffelov, bandeaktivitet, urohændelser: Kriminalitetsscoren for SUB i Kokkedal er faldet, siden man begyndte at beregne den i 2011, og i 2015 og 2016 ligger scoren under gennemsnittet for hele Nordsjællands Politikreds. (kilde: Nordsjællands Politi). Tendensen med faldende kriminalitet ses også i politiets tryghedsindex, hvor Kokkedal er det SUB i Danmark, hvor borgerne anmelder mindst kriminalitet og også anmelder mindre kriminalitet end i Nordsjællands Politikreds generelt. Anmeldelsesindekset for SUB i Kokkedal var i 2014 og 2015 henh. 93,4 og 96,1 sammenlignet med Nordsjællands Politikreds, hvor det var henh. 88,3 og 88,8 (kilde: Politiets Tryghedsindeks 2015). Efter i nogle år at have oplevet en stigende kurve for andel af dømte bosiddende i boligområdet, peger de nyeste tal fra Danmarks Statistik på, at denne kurve er knækket. Gennemsnittet i årene for andel af beboere i Egedalsvænge over 15 år med en dom ligger på 2,59 % (By-Nordengen 1,74 %, Skovengen 2,17 %). I 2015 var andelen i Egedalsvænge på 1,3 % (By-Nordengen 1,48 %, Skovengen 1,13 %). Sammenlignet med Fredensborg Kommune er gennemsnittet for årene på 0,89 % af borgere over 15 år. I 2015 var andelen på 0,73 %. (kilde: BL-Tabeller, Danmarks Statistik). Dermed tegner der sig et billede af, at kriminaliteten generelt er faldende i boligområdet, hvilket er en udvikling der skal fastholdes. De udvalgte problemkomplekser: - Unge sigtede: 9

10 Gruppen af årige sigtede er stigende og viser 2,9% sigtede i 2015 i forhold til kun 0,8 % i Fredensborg Kommune (Kilde: LBF Portal). - Hærværk: I Egedalsvænge ligger de gennemsnitlige omkostninger på hærværk i 2013, 2014 og 2015 på 595 kr. pr. lejemål. Egedalsvænge har det højeste hærværkstal i 3B, hvor gennemsnittet i 2015 var på 117 kr. pr. lejemål. (Kilde: 3Bs Ledelsesinformation 2015) - Bandekriminalitet: Nordsjællands Politi vurderer, at der er omkring personer bosiddende i Kokkedal, som er medlemmer af den kriminelle bande Loyal to Familias afdeling i Kokkedal. For så vidt angår potentiel ny tilgang til grupperingen, har Nordsjællands Politi fokus på ca. 10 personer, der potentielt kan blive medlemmer af grupperingen Loyal to Familia BGP Kokkedal. (Kilde: Nordsjællands Politi). - Uddannelsesparathed; se delaftalen Uddannelse og Beskæftigelse - Skolefaglighed 1 ; se delaftalen Uddannelse og Beskæftigelse - Tilknytning til fritidslivet: Ifølge Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune er børn og unge i det almene boligområde i Kokkedal overrepræsenterede blandt børn og unge generelt i kommunen, som ikke er tilknyttet et etableret fritidstilbud. Herunder ses det bl.a., at børn fra boligområdet er markant overrepræsenterede blandt de familier, der får del i fritidspasordningen. Uddannelse og Beskæftigelse Der bor relativt mange unge i boligområdet, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Disse unge kommer ofte fra familier med en svag uddannelsesmæssig baggrund. Forældrene har ofte ikke selv en uddannelse, og har heller ikke forståelse for, hvordan det danske uddannelsessystem fungerer. Flere forældre har ikke gennemført en grundskole, og familierne har endvidere ofte andre sociale udfordringer; herunder en 1 Børn i Kokkedal går typisk på Kokkedal Skole, i folkeskoler i Hørsholm Kommune eller i privatskoler. I skoleåret 2014/2015 gik 45,2 pct. af distriktets skolesøgende børn i privatskole (kilde: Fredensborg Kommunes kvalitetsrapport 2014/2015). En del af de børn, der går i privatskole, går enten på privatskoler i kommunen fx NGG i Kokkedal eller uden for kommunen fx tyrkiske og arabiske friskoler i Helsingør og København. 10

11 dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er risiko for, at unge fra familier med disse udfordringer ikke kommer i gang med en uddannelse. Der er derudover risiko for, at de falder fra en uddannelse efter opstart. Der bor dog mange unge boligområdet, som er i gang med en uddannelse. I evalueringen af den boligsociale indsats fremgår det, at unge studerende efterlyser et studiemiljø og fagligt opstøttende fællesskaber omkring det at være studerende. - Uddannelsesgrad: I Egedalsvænge har 32,1 % af de årige grundskole som højest gennemførte uddannelse sammenlignet med 15,2 % i hele Fredensborg Kommune (Skovengen 28,8% og Byengen 26,5%). (kilde: BL tabeller fra Danmarks Statistik). Ser man på de årige har 27 % af beboerne i Egedalsvænge (28,3 % i Skovengen og 28,2 % i By-Nordengen) grundskole som højeste gennemførte uddannelse og var ikke i gang med en uddannelse sammenlignet med 18,4 % i hele Fredensborg Kommune. (Kilde: BL tabeller, Danmarks Statistik). - Arbejdsmarkedstilknytning: I Egedalsvænge er 52,7 % af de årige i beskæftigelse sammenlignet med 76 % i hele Fredensborg Kommune. (kilde: BL tabeller fra Danmarks Statistik). - Andel af offentligt forsørgede: 43 % af de årige beboere i Egedalsvænge var i 2015 offentligt forsørget. Til sammenligning var det 28,4 % i By-Nordengen, 33,8 % i Skovengen og 14,4 % i hele Fredensborg Kommune. Ser man på de årige er forskellen mellem boligområde og hele Fredensborg Kommune ikke ligeså stor. Her er det 10,8 % i Egedalsvænge, 12,1 % i By- Nordengen, 7,7 % i Skovengen og 7,8 % i hele Fredensborg Kommune. (Kilde: BL tabeller, Danmarks Statistik). - Skolefaglighed: I LBF portalen ses det, at karaktergennemsnittet i dansk og matematik blandt elever i 9. klasse, som bor i det almene boligområde i Kokkedal, ligger på 5,0 i Gennemsnittet for hele Fredensborg Kommune er på 7,4 og landsgennemnittet er på 7,0. (Kilde: LBF portal Danmarks Statistik). På uddannelsesstatistik.dk fremgår det, at 61,5% af drengene i 9. klasse på Kokkedal Skole i skoleåret 14/15 fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Til sammenligning fik mellem 84% og 95% af drengene på de øvrige skoler i 11

12 Fredensborg Kommune mindst karakteren 2 i dansk og matematik (Kilde: Drengene på Kokkedal Skole kom ud af 9. kl. med karaktergennemsnittet 6, som er lavere end gennemsnittet for drenge i hele kommunen, som i 2015 lå på 7,4 i de bundne prøvefag. Landsgennemsnittet for alle elever var 7. (Kilde: Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014/2015). - Uddannelsesparathed: I 8. kl. vurderer skolen på en række parametre, om eleverne er uddannelsesparate. I Fredensborg Kommune var der i elever, som ikke blev erklæret uddannelsesparate. 37 af disse elever (44,5 %) bor i det almene boligområde i Kokkedal (13 i By-Nordengen, 11 i Skovengen og 13 i Egedalsvænge). (Kilde: UU-Øresund). Forebyggelse og Forældreansvar I det almene boligområde i Kokkedal indikerer nedenstående parametre, at der er en relativt stor andel af sårbare og udsatte familier. De udvalgte problemkomplekser: - Tilknytning til dagtilbud, som der særligt er opmærksomhed på i forhold til Egedalsvænge. I afdelingerne Skovengen og By-Nordengen ses ikke samme forskel i forhold til Fredensborg Kommune som helhed: årige: I Egedalsvænge er 53,1 % af de 1-2 årige børn indskrevet i et dagtilbud sammenlignet med et kommunalt gennemsnit på 80,7 %. 3-5 årige: I Egedalsvænge er 78,9 % af de 3-5 årige indskrevet i et dagtilbud sammenlignet med et kommunalt gennemsnit på 87,2 %. 6-9 årige: I Egedalsvænge er 52,9 % af de 6-9 årige indskrevet i en skolefritidsordning sammenlignet med et kommunalt gennemsnit på 76,3 % årige: I Egedalsvænge er 31,7 % af de årige indskrevet i et klubtilbud sammenlignet med 41,1 % i hele Fredensborg Kommune. (Kilde: BL tabeller fra Danmarks Statistik - opgjort 1. januar 2015). 3 2 Generelt peger forskning på, at pasning i vuggestue og børnehave har en gavnlig effekt på børns udvikling og trivsel, og at en tidlig start i dagpasning kan påvirke barnet i en positiv retning både sprogligt, kognitivt, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt. (Kilde: SFI, det nationale forskningscenter for velfærd, rapporten Daginstitutionens betydning for børns udvikling en forskningsoversigt (2014) side ). 3 Danmarks Statistik beregner data ud fra indberetninger fra kommunen. Fredensborg Kommune har meddelt at man indberetter optag af børn i dagtilbud til Danmarks Statistik for alle egne institutioner og for de selvejende og private institutioner, som er godkendt af Fredensborg Kommune. 12

13 - Aktive børnesager: Andelen af aktive børnesager er i Kokkedal og Nivå en smule overrepræsenteret, for Kokkedal med 4,06% og Nivå med 3,79. Til sammenligning er der i Humlebæk 3,2 % og i Fredensborg 2,7 % aktive børnesager (af de 0-17 årige børn). (Kilde: Fredensborg Kommune). - Indkomst: I Egedalsvænge er den gennemsnitlige husstandsindkomst under halvdelen af den gennemsnitlige husstandsindkomst i hele Fredensborg Kommune. (kilde: BL tabeller fra Danmarks Statistik). - Uddannelsesgrad: se delaftalen for Uddannelse og Beskæftigelse - Arbejdsmarkedstilknytning: se delaftalen for Uddannelse og Beskæftigelse - Sundhedsplejen vurderer, at der er flere sårbare og udsatte familier i det almene boligområde i Kokkedal end uden for boligområdet. - Sprog: Sekretariatet har gennem de seneste 8 års arbejde i boligområdet erfaret, at der hos en betydelig del af voksne beboere i boligområdet findes relativt svage danskkundskaber, og at dette forhold kan være en barriere for medborgerskab såvel som for en god sprogstimulering af børn i boligområdet. Fredensborg Kommune har indkøbt et nyt digitalt system, som fra 2018 og frem vil kunne generere data på børns sprog. Disse følges af den boligsociale bestyrelse, når data bliver tilgængelige. - Tandsundhed: I skoledistriktet for Kokkedal Skole har i gennemsnit 15 % af de 2-5 årige caries; for hele kommunen er det 9 %. I samme distrikt har i gennemsnit 56 % af de 6-18 årige caries; for hele kommunen er det 20 %. (kilde: Tandplejen i Fredensborg Kommune). 13

14 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på (her indsættes link til portalen). Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. Se nedenfor 1. Andel af 9. klasses-elever der ikke har aflagt prøve i enten dansk eller matematik 2. Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasses-elever 3. Andel af de årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse 4. Andel af de årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse 5. Andel af de 1-5 årige som ikke er i pasningsordning 6. Andel af de årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Pr beboere i aldersklassen 7. Fraflytningsprocent for de afdelinger, der indgår i boligområdet 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. 14

15 I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Det overordnede formål med indsatsområdet Tryghed og Trivsel er jf. visionen for området, at boligområdet er trygt, præget af tillid og fællesskaber og åbner sig ud mod det omkringliggende lokalsamfund. De opstillede mål for indsatsen er: - At den grundlæggende tryghed hos beboerne stiger - At tilliden til politi og myndigheder stiger - At fællesskabet og tilliden mellem beboere forbedres - At fundamentet for et velfungerende og samarbejdende beboerdemokrati forankrer sig i Egedalsvænge Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andel af borgere i SUB-området i Kokkedal, der føler sig trygge, stiger henover perioden fra 61,5 % i 2015 og stabiliserer sig på minimum 70 % i Andel af borgere i SUB-området i Kokkedal, der har tillid til politiet, stiger henover perioden fra 69 % i 2015 og stabilisere sig på minimum 74 % i Naboskabet og oplevelsen af åbne fællesskaber blandt beboere forbedres i boligafdelingerne fra Baseline dannes i Datakilde: Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Måling af naboskab og fællesskaber i 2017 og i

16 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Det overordnede formål med indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er jf. visionen for området, at de unge forfølger medborgerskabet i det store samfundsmæssige fællesskab i stedet for at opsøge parallelle og kriminelle miljøer samt andre negative subkulturer. De opstillede mål for indsatsen er. - At unge bosat i boligområdet fravælger kriminalitet og hærværk. - At unge bosat i boligområdet klarer sig bedre i skolen og får styrket deres arbejdsmarkedsparathed. - At børn og unges utryghedsskabende adfærd i boligområdet reduceres - At børn og unge bosat i boligområdet i højere grad er aktive i positive fritidsaktiviteter. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Antallet af de årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer falder fra et gennemsnit henover de seneste 4 år på 9,6 personer pr. år til i 2020 at ligge på et gennemsnit henover de foregående 4 år på 7 personer pr. år. Omkostninger til reparationer relateret til hærværk i Egedalsvænge er faldet med 35 % procent frem mod Datakilde: LBF portal 3Bs Ledelsesinformation Baseline: Gennemsnit : 595 kr. pr. lejemål. Unges oplevelse af naboskab og fællesskaber 4 styrkes frem mod Baseline dannes i 2017 Naboskabs- og fællesskabsundersøgelse i 2017 og i Uddannelse og beskæftigelse Formål: 4 Unge fra boligområdet føler sig trygge og som en del af positive sociale fællesskaber. 16

17 Det overordnede formål med indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse er jf. visionen at hæve uddannelsesniveauet for beboere under 30 år samt forbedre beboernes chancer for beskæftigelse. De opstillede mål for indsatserne er: - At flere unge påbegynder en uddannelse - At børn og unge fra området klarer sig bedre i skolen og i højere grad bliver parate til beskæftigelse og uddannelse - At fremme beskæftigelsen gennem en styrkelse af en lokal iværksætterkultur Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af beboere i boligområdet i alderen år, der har grundskole som højeste gennemførte uddannelse og som ikke er i gang med uddannelse, falder fra 27 og 28 % 5 i 2015 til 23 % i Andelen af årige beboere i boligområdet på offentlig forsørgelse 6 skal nærme sig det kommunale gennemsnit (7,8%) frem mod Datakilde: BL tabel. BL tabel Baseline 2015: Egedalsvænge; 10,8 % - By- Nordengen; 12,1 % 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Det overordnede formål med indsatsområdet Forebyggelse og Forældreansvar er jf. visionen, at styrke familierne og bryde den negative sociale arv for socialt udsatte og sårbare børn i boligområdet, således at de udvikler sig til aktive medborgere, der forfølger de samme muligheder i livet som børn og unge uden for boligområdet De opstillede mål for indsatsen er: - At småbørnsfamilier i boligområdet har tillid til institutionslivet - og vælger det til. - At styrke forældres viden og kompetencer i forhold til børns trivsel, sprog og samfund : 27% i Egedalsvænge, 28% i Skovengen, 27% i By-Nordengen : 10,(% i Egedalsvænge, 7,7% i Skovengen, 12,1% i By-Nordengen 17

18 - At beboere frivilligt tager del i ansvaret for at hjælpe sårbare familier til selvhjælp Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andel af 1-2 årige børn bosiddende i Egedalsvænge tilmeldt et dagtilbud stiger fra 53% i 2015 til 65% i 2020 Andel af 3-5 årige børn bosiddende i Egedalsvænge tilmeldt et dagtilbud stiger fra 78,9 % i 2015 til 82 % i 2020 Datakilde: BL tabeller Danmarks Statistik BL tabeller Danmarks Statistik Andelen af børnesager i Kokkedal nærmer sig andelen af børnesager i kommunens øvrige bysamfund som helhed. Ændring i forskellen mellem andelene i procentpoint. Fredensborg Kommune. Baseline 2016: Kokkedal: 4,06 %, Nivå: 3,79 %, Humlebæk: 3,2 %, Fredensborg: 2,7 %. 6. Lokal evaluering Lokal evaluering foregår ved kontinuerlig registrering på de opstillede succeskriterier i aktiviteterne i internt system. Hvert år fremlægges resultaterne for følgegrupperne, som på baggrund heraf samt på baggrund af erfaringerne fra året evaluerer det respektive indsatsområde. Evalueringen med en indstilling fra følgegrupperne fremlægges bestyrelsen, som tager stilling til indstillingerne. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats 18

19 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Fredensborg Kommune Fredensborg Kommunes Byråd har udarbejdet en boligpolitisk handleplan for Kokkedal, der både indeholder en analyse af områdets udfordringer samt en række anbefalinger til, hvor der strategisk kan arbejdes med at sikre en hensigtsmæssig beboersammensætning, understøtte positiv udvikling af den oplevede tryghed og trivsel og opnås en effektiv styring af den boligsociale helhedsplan. Fredensborg Kommunes har fokus på at vende udviklingen i kommunens udsatte boligområder og på at skabe velfungerende bysamfund, hvor beboersammensætningen ikke adskiller sig problematisk fra gennemsnittet for kommunen, hverken socialt, kulturelt eller aldersmæssigt. Til at løse op for de udfordringer, der kendetegner områderne og dets beboere, benytter Fredensborg Kommune sig af en række forskellige redskaber, hvor samarbejdet med boligorganisationerne i de boligsociale helhedsplaner er et af de mest centrale. Fredensborg Kommunes Medborgerskabspolitik er en tværgående politik, der sætter rammen blandt andet i forhold til kommunens boligsociale arbejde. Politikken har til formål at sikre, at kommunens borgere oplever sig selv og hinanden som medborgere, der søger indflydelse og bidrager aktivt til udviklingen i kommunen. Politikken indeholder tre politiske standpunkter: I Fredensborg Kommune fremmes dialog og fællesskaber I Fredensborg Kommune skabes rammer for alle borgeres aktive deltagelse i samfundslivet Fredensborg Kommune møder alle borgere med anerkendelse og respekt og samarbejde bredt og tværfagligt om at styrke medborgerskabet I forhold til byudviklingen i Kokkedal arbejder Fredensborg Kommunes Byråd med en plan- og agendastrategi Fremtidens Fredensborg, der sætter retning for kommunens udvikling frem mod Planen for Kokkedal er at udvikle bydelen som en Klimaby tæt på København, hvor gode skoler og institutioner sammen med dedikerede ildsjæle i frivillige foreninger skaber gode forudsætninger for et godt og trygt børneliv. Lokale borgere har bidraget med ideer til konkrete initiativer så som etablering af nye byrum i Kokkedal Bymidte, som inviterer til ophold, leg og handel, forbedring af fysiske forbindelser mellem byens kvarterer og igangsættelse af tryghedsskabende initiativer. Der skal anlægges et Byens Hus, der bliver et nyt kulturhus og samlingssted for byens borgere. Huset kommer til at ligge tæt ved Egedalsvænge og vil således oplagt tjene til at løfte området, da neutrale samlingssteder er en meget ønsket facilitet i Kokkedal. Klimatilpasning Kokkedal er et omfattende og nyskabende klimatilpasningsprojekt, der dels løser udfordringer med massive oversvømmelser i området, dels giver mulighed for at binde Kokkedal bedre sammen, skabe nye aktive byrum og styrke bylivet. Bag projektet står et partnerskab bestående af blandt andet Fredensborg Kommune, Realdania, Boligselskabet AB Hørsholm Kokkedal v/boligkontoret Danmark samt Boligforeningen 3B. Projektets økonomi er på cirka 130 mio. kr., og det forventes at være færdiganlagt i

20 I forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghedsskabelse i Kokkedal, har Fredensborg Kommune Plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats, der præsenterer de overordnede principper for kommunens kriminalpræventive indsats samt fokuspunkter for : Tryghedsskabelse Skolebørns trivsel Børn og unges fritidsliv Destruktive subkulturer (bandetilknytning, radikalisering og ekstremisme) Unges problematiske brug af rusmidler Kvalificering af indsats over for de mest kriminalitetstruede Den boligsociale helhedsplan for Kokkedal skal ses i en kontekst med ovenstående kommunale strategier og planer. Boligforeningen 3B 3B arbejder sammen med Fredensborg Kommune om byudviklingstiltag, der naturligt rækker ind over aktivitetsområderne for den boligsociale helhedsplan. Særligt vil samarbejdet med den boligsociale helhedsplan i relation til byudviklingsarbejdet dreje sig om inddragelse af beboere. 3B arbejder kontinuerligt sammen med beboerne i Egedalsvænge om at udvikle et velfungerende, samarbejdende og bæredygtigt beboerdemokrati. Den boligsociale helhedsplan knytter sig op på dette arbejde og er via flere af indsatserne og aktiviteterne med til at understøtte denne udvikling. 3B ønsker at skabe levende og mangfoldige fællesskaber, og arbejder for at bevare en social mangfoldighed. Som et led i dette arbejde ønsker vi at fremme socialøkonomi forstået som dels det sociale ansvar i boligforeningens måde at drive forretning på og dels det sociale entreprenørskab, som kan bidrage til opbygning af synlige og åbne fællesskaber i boligafdelingernes lokalområder. Vi ser socialt entreprenørskab og socialt ansvar som midler til at skabe gode muligheder for livsudfoldelse for vores beboere og til at fremme inklusion og mere social balance i vores boligafdelinger. Samarbejdet med Nivå Nu Med en fælles bestyrelse bliver forbindelse mellem kommunens to boligsociale helhedsplaner tættere. Gennem de seneste 4 år har de to helhedsplaner gennemført en række aktiviteter i fællesskab, og der laves jævnlige netværks- og erfaringsudvekslingsarrangementer. Dette vil fortsætte i den kommende periode. Nivå Nu går fra efteråret 2016 ind i processen med at lave en ny helhedsplan for

21 9. Underretning På delaftale- såvel som på strategisk aftaleniveau indgår boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger i et tæt samarbejde om at løfte boligområdet i Kokkedal. Det er derfor et fælles ansvar at sikre helhedsplanens fremdrift samt betingelserne for at løfte området socialt. Helhedsplanens parter forpligtiger sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske ændringer og forhold, som kan have betydning for samarbejdet og for helhedsplanens gennemførsel og fremdrift. Underretninger om væsentlige ændringer sker til bestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Her vil parterne i fællesskab forsøge at finde alternativer, hvis ændringerne har konsekvens for helhedsplanens gennemførsel og fremdrift. 10. Konflikthåndtering Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Såfremt der opstår konflikter i mellem to eller flere parter i de styrende såvel som udøvende organer, er det bestyrelsens ansvar at skabe afklaring og drage eventuelle konsekvenser i denne forbindelse med henblik på at sikre det fortsatte arbejde. Sekretariatslederen bringer sagen til bestyrelsen efter at have drøftet det i tovholdergruppen og evt. efter at have drøftet det i relevant følgegruppe. Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parter egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførsel. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i Kokkedal. 21

22 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 22

23 Delaftale for indsatsområdet Tryghed og Trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Kokkedal på Vej Aftalens parter: Nedenstående fungerer som følgegruppen for denne delaftale på niveau med følgegrupperne for de tre øvrige delaftaler. Følgegruppen træffer beslutninger om justeringer, nye tiltag etc. De forandringer, som har konsekvens for strategiaftalen og budgettet, skal bringes op til bestyrelsen. For at sikre inddragelse og involvering af beboere hele vejen rundt om helhedsplanens aktiviteter og organisation fungerer denne følgegruppe også som en slags styregruppe på tværs af de 4 delaftaler. Følgegruppen for Tryghed og Trivsel får løbende præsenteret status fra helhedsplanen generelt, og kan via sekretariatet bede om, at der laves indstillinger til den boligsociale bestyrelse via de andre følgegruppe. Denne følgegruppe består af: Beboerdemokrater Frivilligt aktive beboere Repræsentanter fra ejendomsdriften Konsulent fra Fredensborg Kommunes Center for Børn og Familie. Sekretariatsleder Professionelle aktører; herunder politiet, inviteres med til relevante møder. Der holdes 2-4 møder årligt, som ligger forud for bestyrelsesmøderne. Den betjenes af koordinatoren for delaftalen. Problemkompleks for indsatsområdet: Kriminaliteten i Kokkedal er næsten halveret inden for de seneste 5 år (Kilde: Nordsjællands Politi). På trods heraf er der fortsat en relativt lav følelse af grundlæggende tryghed og en relativt lav grad af tillid til politiet. - Andel af trygge beboere: 23

24 Politiets årlige måling af den grundlæggende tryghed blandt beboere i de 26 særligt udsatte boligområde (SUB) i Danmark viser, at i 2015 i Kokkedal følte 61,5 % sig grundlæggende tryg i deres boligområde, hvilket var lavere end i 2014, hvor det var 64,4 %. Gennemsnittet i 2015 for alle SUB i Danmark var 72,5 %, hvilket var højere end i 2014, hvor det var 69,9 %. Gennemsnittet i 2015 for hele Danmark var 89,3 % og for Nordsjællands Politikreds 89 %. Ud af de 26 SUB i Danmark ligger boligområdet i Kokkedal på en 22. plads. (Kilde: Politiets Tryghedsindex 2015) - Tillid til politiet: Politiets årlige måling af tilliden til politiet blandt beboere i SUB i Danmark viser, at i 2015 i Kokkedal havde 69,1 % tillid til politi, hvilket var lavere end i 2014, hvor 71,4 % havde tillid til politiet. Gennemsnittet i 2015 for alle SUB i Danmark var 77,9 %, hvilket var højere end i 2014, hvor det var 76,7 %. Gennemsnittet i 2015 for hele Danmark var på 82,6 % og for Nordsjællands Politikreds 77,9 %. Ud af de 26 SUB i Danmark ligger boligområdet i Kokkedal på en 24. plads. (Kilde: Politiets Tryghedsindex 2015) - Opdeling i beboergrupper: Mange aktiviteter er lukket om bestemte grupper; herunder bl.a. afdelingsspecifikke, kulturelle og religiøse. Beboerne giver udtryk for at der mangler aktiviteter og fællesskaber på tværs af grupperinger og på tværs af hele boligområdet (kilde: interviews i sommeren 2016) - Samarbejde: Boligafdelingen Egedalsvænge har i de seneste 3-4 år bevæget sig i en konfliktsituation, som til en vis grad har splittet beboerne, bidraget til et dårligt image og som har skabt mistillid mellem beboergrupper og mellem nogle beboere og boligorganisationen. - Bandekriminalitet: Se delaftale for Kriminalpræventiv Indsats. - Radikalisering: Der er i partnerskabet bag helhedsplanen og hos politiet opmærksomhed på, at 24

25 der i området er søgning mod radikale religiøse fællesskaber. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Det overordnede formål med indsatsområdet Tryghed og Trivsel er jf. visionen for området, at boligområdet er trygt, præget af tillid og fællesskaber og åbner sig ud mod det omkringliggende lokalsamfund. De opstillede mål for indsatsen er: - At den grundlæggende tryghed hos beboerne stiger - At tilliden til politi og myndigheder stiger - At fællesskabet og tilliden mellem beboere forbedres - At fundamentet for et velfungerende og samarbejdende beboerdemokrati forankrer sig i Egedalsvænge Målgrupper: Undersøgelse af Tryghed og Trivsel i boligområdet // Åbne og tryghedsfremmende fællesskaber Beboere i det almene boligområde Tryghedsvandringer Aktive voksne beboere; herunder beboerdemokrater Jeg kan huske Målgruppe 1: Ældre beboere fra det almene boligområde i Kokkedal og fra lokalområdet i øvrigt; herunder dem som kommer i dagscentret på Plejecenter Egelunden samt unge medlemmer af Kokkedal Ungdomsklub Målgruppe 2: Borgere, som ikke bor i området, og som kommer og hører soundwalk Kokkedal Kulturfestival Målgruppe 1: Alle borgere i Kokkedal og omegn. Det er en målgruppe på ca borgere. Målgruppe 2: Aktører, der har aktiviteter og interesser i og omkring Kokkedal Børnebestyrelser Målgruppe 1: Børn i alderen 9-13 år bosiddende i området og med motivation for at gøre noget for andre børn og unge. Målgruppe 2: Medlemmer af afdelingsbestyrelserne 25

26 Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Overordnet for delaftalen Andel af borgere i SUB-området i Kokkedal, der føler sig grundlæggende trygge, stiger henover perioden fra 61,5 % i 2015 og stabiliserer sig på minimum 70 % i Andel af borgere i SUB-området i Kokkedal, der har tillid til politiet, stiger henover perioden fra 69 % i 2015 og stabilisere sig på minimum 74 % i Naboskabet og oplevelsen af åbne fællesskaber blandt beboere forbedres i boligafdelingerne fra Baseline dannes i Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks Måling af naboskab og fællesskaber i 2017 og i 2020 Aktiviteter som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: 1. Måling af naboskab og fællesskaber samt undersøgelse af tryghed // Åbne og tryghedsfremmende fællesskaber 2. Tryghedsvandringer 3. Jeg kan huske 4. Kokkedal Kulturfestival 5. Børnebestyrelse Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Fredensborg Kommunes Byråd er optaget af at forbedre borgernes oplevede tryghed i alle kommunens bysamfund. Generelt arbejder Fredensborg Kommune med at implementere den situationelle forebyggelsestilgang. Den situationelle forebyggelse har fokus på, hvordan indretningen af et byrum eller boligområde kan bidrage til at skabe tryghed og nedbringe kriminalitet, ligesom den kan bidrage til det modsatte. Byrådet har vedtaget en overordnet plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats for 2016 og 2017, hvor tryghedsskabelse er ét af 7 fokuspunkter. Et af de mål, der skal arbejdes med i forhold til Kokkedal, er at implementere de anbefalinger, der er fremkommet ved en tidligere tryghedsvandring i området. Kommunen vil desuden i 2017 tage initiativ til et borgerarrangement i Kokkedal med tryghed som overordnet tema. 26

27 Korps til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: SSP er Fredensborg Kommunes indgang til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, hvor samarbejdet med Nordsjællands Radikaliseringsenhed er forankret. For at styrke kommunens indsats har Styrelsen for International Rekruttering og Integration udvalgt Fredensborg Kommune til at få uddannet et korps af 6 medarbejdere, der som mentorer og forældrecoaches skal arbejde med at forebygge radikalisering og ekstremisme. Korpset forankres under SSP og træder i kraft ultimo Korpset forventes at få et samarbejde med Kokkedal på Vej særligt i forhold til opsporing af unge, som vurderes i risiko for rekruttering til ekstremistiske miljøer og deres familier. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Kokkedal, er Kokkedal på Vejs sekretariatsleder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe platform for håndtering af den. Såfremt der opstår konflikter i mellem to eller flere parter i de styrende såvel som udøvende organer, er det bestyrelsens ansvar at skabe afklaring og drage eventuelle konsekvenser i denne forbindelse med henblik på at sikre det fortsatte arbejde. Sekretariatslederen bringer sagen til bestyrelsen efter at det har været drøftet i følgegruppen. Kokkedal på Vejs sekretariatsleder er under alle forhold ansvarlig for, at følgegruppen og lokale samarbejdsparter involveres og underrettes, såfremt der opstår lokale forhold, som påvirker realisering af delaftalen. Følgegruppemedlemmer forventes at bringe beslutninger, som påvirker arbejdet i det almene boligområde i Kokkedal, ind i følgegruppen, således parterne gensidigt underrettes om ethvert forhold, som har indflydelse på de fælles planer. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til 27

28 Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen kan revideres løbende, når de lokale forhold ændrer sig. Den relevante følgegruppe træffer beslutning om konkrete ændringer indenfor en aktivitet. Hvis der er tale om større ændringer af aktivitet orienteres bestyrelsen herom. Bestyrelsen træffer beslutning, hvis en aktivitet skal afsluttes og midlerne omprioriteres til en anden aktivitet. Delaftalen gælder fra: 1. januar 2017 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer, - ét skema pr. aktivitet): TAG KOPI AF NEDENSTÅENDE SKEMA, OG SÆT DET IND NEDENUNDER ÈT SKEMA PR. AKTIVITET Aktivitetsnavn: Undersøgelse af tryghed og trivsel // Åbne og tryghedsfremmende fællesskaber (cfbu: Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Undersøgelse: Denne aktivitet indledes med en undersøgelse blandt beboerne i hele boligområdet af deres følelse af tryghed, deres trivsel og deres oplevelse af naboskab. Undersøgelsen har to spor; ét som er en måling af beboernes oplevelse af fællesskab og naboskab og som kan følges op med en måling igen i slutfasen af helhedsplanen og ét, som er en undersøgelse af den lave grad af tryghed i boligområdet. Denne tryghedsundersøgelse skal tilvejebringe et bedre vidensgrundlag for, hvad der skal iværksættes for at gøre flere beboere trygge. På baggrund af denne undersøgelse beskrives aktiviteter og mål i nærværende aktivitet 7. Med en score i 2015 i Anmeldelsesindekset på 96,1 er boligområdet i Kokkedal i Nordsjællands politikreds det særligt udsatte boligområde, hvor borgerne anmelder mindst kriminalitet i Dette er bemærkelsesværdigt, fordi målinger i samme rapport på trygheden blandt borgerne og tilliden til politiet begge er meget lave og blandt de laveste i de særligt udsatte boligområder (se problemkompleks). Beboerne er altså 7 Boligområdet omkring Holmegårdscentret er på politiets liste over Særligt Udsatte Boligområder. I Politiets Tryghedsindeks 2015 er der en meget lav måling på grundlæggende tryghed blandt beboerne samtidig med at kriminaliteten (målt på antallet af anmeldelser) er faldet. I indexet for oplevet tryghed og nabolagsproblemer ligger boligområdet i Kokkedal også lavt. For at komme dybere i dette paradoks skal der laves en undersøgelse, som kan danne et brugbart vidensgrundlag, der kan målrette indsatsen i boligområdet. 28