Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Tryghed og trivsel Aftalens parter: Boligforeningerne Sct. Jørgen, Boligselskabet Holstebro og Lejerbo: Anders Vestergaard Direktør Ebbe Johansson Direktør Driftschef og driftsinspektører i Boligforeningerne Ejendomsfunktionærerne i Boligforeningerne Holstebro Kommune Mads Gammelmark Direktør Helle Bro Direktør Anders Kjærulff Direktør Børn og unge-forvaltningen Center for psykiatri SSP Politi Holstebro Bibliotek Bydelsmødre Center for Sundhed Sind Afdelingsbestyrelser i boligforeninger og frivillige borgere Problemkompleks for indsatsområdet: Beboerne i området ønsker et boligområde, som er trygt og godt at bo i. Området, som kaldes Trekanten, ligger som en ø i byen med de 2 veje, Thorsvej og Døesvej, der omkranser bydelen som en slags lokal ringvej. 1

2 Området fremstår som byens udsatte område, hvor det omtales som et utrygt område og som et sted med mange udfordringer. Derimod føler beboerne sig trygge og tilfredse med at bo i området ifølge naboskabsundersøgelser fra Der er megen opmærksomhed på de forskellige udfordringer, både beboersammensætningen, boligernes indretning, antallet af lejemål og hele arealet i boligområdet. Igennem mange år har der været store udlejningsvanskeligheder med konstant tomme lejligheder i området på grund af stor fraflytning fra området. I disse år arbejdes der også på at nedbringe antallet af lejemål og ændringer i det fysiske miljø. Der er meget fokus på, at alle interessenter i boligområdet i fællesskab deltager aktivt med at skabe et boligområde, som er mere trygt, funktionelt og er i stand til at bryde den negative sociale arv. Området er stadig udfordret af, at sognet er det eneste sogn, der er kategoriseret i socialgruppe 5. Der bor mange i området, der er ensomme og har psykiske udfordringer. Andelen af borgere i området, der bliver indlagt i psykiatrien er mere end dobbelt så høj i området ift. resten af kommunen. Ligeledes er der en større andel af borgere i området, der er udfordrede af problemer med misbrug og andre sociale problemstillinger. Det er vigtigt at kigge på beboernes ejerskab til boligområdet samt deres kendskab til det øvrige samfunds muligheder. Beboerne i boligområderne er meget lidt aktive i lokalområdet og i de frivillige foreninger. For at styrke nærmiljøet er der behov for en række forebyggende aktiviteter, som kan være med til at styrke områdets sociale robusthed. Et aktivt medborgerskab med aktive, engagerede og interesserede beboere er afgørende for at sikre social kapital til boligområderne, ligesom det kan være med til at skabe et mere trygt boligområde med et positivt image. Vi finder det vigtigt for fællesskabet og naboskabet at lave aktiviteter på tværs af kulturer og aldre, som kan være med til at skabe et godt naboskab. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: - At skabe et trygt og et aktivt boligområde med engagerede borgere. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Trygheden er øget i områderne. Områdets image er styrket. Der udarbejdes en trygheds/image analyse i samarbejde med afdelingsbestyrelser og boligforeninger og laves en måling ved projektets begyndelse og afslutning. Der udarbejdes en trygheds/image analyse i samarbejde med afdelingsbestyrelser og boligforeninger og laves en måling ved projektets begyndelse og 2

3 afslutning Fraflytningsprocenten er faldet i boligområderne. Antallet af udsættelser er faldende. En positiv udvikling i politiets årlige tryghedsmålinger, samt fald i antal sigtede, sigtelser og domsfældelser i området. Boligforeningen opgør fraflytningsprocenten ved opstarten og afslutningen af helhedsplanen. Projektet indhenter tal fra boligforeningerne. Projektet indhenter tal fra politiet samt tal fra boligsociale nøgletal. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Oprette en social viceværtstilling i samarbejde med team fra Center for psykiatri, Børn og unge og Center for Sundhed. Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft. Tryghed og trivsel gennem et attraktivt boligområde med et godt image. Tryghedsvandringer. Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Kommunen vil være en vigtig partner i det kommende samarbejde, og er repræsenteret i netværkssamarbejdet mellem institutionerne og Trivselshuset i området. Center for psykiatri, Børn og unge og Center for Sundhed er i kontakt med en stor del af borgerne i områderne, men i forbindelse med samarbejdet i de kommende indsatser er håbet at komme i kontakt til flere borgere. De foreslåede indsatser skal støtte beboerne i at skabe fællesskaber og blive aktive medborgere. Projektet skal være støttende, styrke fællesskabet og gøre det selvkørende. Der skal skabes en positiv udviklingsspiral, hvor beboernes tilhørsforhold og ressourcer udvikles positivt i forhold til boligområdet, således at engagementet styrkes. Ligeledes ønskes der bygget yderligere bro mellem offentlige myndigheder og beboere i området igennem afvikling af tryghedsvandringer. Kommunen vil være en vigtig aktør i det kommende projekt med styrkelse af aktivt medborgerskab og vil ske igennem deltagelse af forskellige aktører fra kommunen i forskellige fora. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): 3

4 Organisation Finansiering Landsbyggefonden kr. Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Konflikter forsøges løst i det daglige igennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne inden for det enkelte indsatsområde, bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning for, hvordan konflikten kan løses. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Revision af delaftaler skal godkendes af bestyrelsen. Delaftalen gælder fra: 1. januar december 2020 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Sociale viceværter Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Den sociale vicevært arbejder opsøgende med hjælp og rådgivning, bl.a. i tæt samarbejde med boligforeningerne, hvor ejendomsfunktionærerne i mange tilfælde har stor viden om, hvor de udsatte borgere skal opsøges. Den sociale vicevært er ligeledes i tæt dialog omkring samarbejde med boligkontorerne. Når der er en udsættelse på vej, går der besked, så der etableres kontakt til at hjælpe beboeren, så en udsættelse kan undgås. Den sociale vicevært skal fungere som bindeled til det offentlige hjælpesystem og arbejde tæt sammen med de kommunale medarbejdere. Et samarbejde med en fremskudt psykiatrifaglig indsats og sundhedsindsats vil gøre det lettere tilgængeligt for dem, der er ramt af psykiske, fysiske og sociale udfordringer at få redskaber og sparring i forhold til at mestre deres situation. Med aktiviteten er det håbet, at der opbygges et social- og psykiatrifagligt team, der i samarbejde med frivillige foreninger kan opnå dialog til de mest udsatte borgere. Ved at lave borgerinddragelse og sætte borgernes egne ressourcer i spil styrkes borgernes sociale kapital. 4

5 Formål: - At sikre udsatte og ressourcesvage beboere og familier den nødvendige støtte og rådgivning, så tidligt som muligt. - At sikre, at så få familier som muligt udsættes af lejligheden. Målgruppe(r): - Socialt udsatte borgere, som er ensomme eller psykisk udsatte. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der skabes kontakt til 15 nye beboere pr. år, som har lidt eller ingen kontakt til det øvrige samfund. Antal beboere, som kommer i kontakt i med relevante tilbud. Antallet af udsættelser er faldende. Den sociale vicevært noterer i logbogen antallet af beboere. Den sociale vicevært noterer i logbogen antallet af beboere. Projektet indhenter tal fra boligforeningerne. Organisering, ansvar og rollefordeling: Den sociale vicevært opsøger, koordinerer og planlægger indsatsen omkring de udsatte beboere. Center for psykiatri indgår i den opsøgende kontakt til de udsatte borgere og visiterer til kommunens øvrige tilbud. Projektet og Holstebro kommune styrker samarbejdet mellem frivillige og foreninger samt henviser til nuværende og nye aktiviteter i området. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): 5

6 Naboskabet og den sociale sammenhængskraft i de udsatte boligområder er svagere end i både de almene boligområder generelt og på landsplan. Derfor ønsker vi at skabe brobygning mellem beboerdemokrater, frivillige og foreninger til aktiviteter, som kan søsættes i området. Beboernes inddragelse og deltagelse i sociale aktiviteter er således en forudsætning for et bedre naboskab, og for at boligområdets sociale kapital kan øges. Det kan både være arrangementer i boligområdet, som fx kvarterfestival, kunstneriske aktiviteter eller fællesspisning, men det kan også være ture ud ad boligområdet til lokale kulturfaciliteter jævnfør Landsbyggefondens regler eller faste aktiviteter i Trivselshuset som malerkursus og kvindeaften. Gennem arrangementerne kan mange forskellige beboergrupper møde hinanden og lære hinanden at kende. Derigennem styrkes naboskabet på tværs af forskellige kulturer og køn, og der skabes liv i boligområdet. Konkret har vi indgået et samarbejde med Holstebro Bibliotek om at afholde Guidet fælleslæsning med udvalgte borgergrupper samt 4-6 enkeltstående arrangementer med henblik på at skabe kendskab og viden til bibliotekets muligheder og tilbud for borgerne. Vi ønsker desuden at medinddrage bydelsmødre, netværksgrupper, ungerådet mm. for at høre hvilke ønsker og behov borgerne har. Det betyder, at vi har en vigtig rolle i både at understøtte og facilitere aktiviteter, som bliver sat i gang. Det sker ved at understøtte nuværende aktiviteter som ungerådet og pigeklub samt etablere nye aktiviteter med øje for at forankre aktiviteterne blandt frivillige, beboerdemokrater og foreninger. Der skal desuden ske et øget fokus på at motivere flere unge fra området til byens foreningsliv. Formål: - At skabe relationer og meningsfulde møder på tværs af forskellige beboergrupper. - Skabe kendskab til byens kultur- og idrætstilbud. - Skabe relationer imellem helhedsplanens medarbejdere og samarbejdspartnere til forskellige beboergrupper i området. - At flere beboere går fra passiv til aktiv medborgerskab. Målgruppe(r): - Alle beboerne. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Guide frivillige og beboerdemokrater med at tilrettelægge og selv gennemføre 10 arrangementer pr. år. Afholde 2 Guidet fælleslæsning pr. år til Projektet noterer i logbogen arrangementer, som har deltagelse af frivillige og beboerdemokrater. Projektet og biblioteket noterer antallet af 6

7 udvalgte borgergrupper i området Der afholdes Kvarterfestival med mere end 500 deltagende. forløb og antallet af deltagere. Antallet noteres i logbogen af projektmedarbejder. Organisering, ansvar og rollefordeling: Projektet organiserer de frivillige/beboerdemokrater og faciliterer de forskellige borgergrupper omkring arrangementer og aktiviteter, mens Holstebro kommune bidrager med understøtning. Holstebro kommune gennemfører Guidet fælleslæsning mens projektet understøtter tilbuddet. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Tryghed og trivsel gennem et attraktivt boligområde med et godt image. Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Mange udsatte boligområder slås med et negativt image, som blandt andet skyldes den negative omtale af boligområderne i lokale og nationale medier. Trods tidligere positive aktiviteter i området, fremstår området som byens ghetto, hvor det er utrygt og som et sted med mange sociale udfordringer. Ikke et sted man flytter til. Tlf. interview-undersøgelse i 2014, hvor man kontaktede 500 husstande i Holstebro Kommune udenfor området viste, at hele 89 % ikke kunne tænke sig at flytte til området, og at 59 % opfatter området som helt eller delvis utrygt. Aktiviteten skal skabe et bedre image indadtil igennem beboerbladet Dråben. Beboere skal inddrages i endnu højere grad, så de får medejerskab til at ændre image for området samt bliver opmærksomme på at videregive de positive historier fra området. Samtidig skal vi også skabe et bedre image udadtil ved hjælp af gode historier fra området, synliggøre området med fremvisning og gode beskrivelser. Endelig fjerne myter og negative fortællinger fra området, som ligger fortiden til. Formål: - Udbrede positive historier til omverdenen, der kan gøre området mere attraktivt for potentielle nye og mere ressourcestærke beboere. - At styrke områdets selvforståelse, sammenhold og identitet. Målgruppe(r): 7

8 - Beboerne i området. - Øvrige borgere i Holstebro kommune. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Beboerbladet udkommer 4 gange årligt og skal hver gang have flere gode historier fra beboerne eller aktiviteterne. Mindst 6 gange årligt udgives gode historier fra området i lokale/landsdækkende medier. Projektet noterer hvor mange udgivelser og gode historier, der udkommer årligt. Projektet noterer og opbevarer hvor mange gode historier, der leveres. Organisering, ansvar og rollefordeling: Projektet organiserer, indsamler og formidler de gode historier. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Tryghedsvandringer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Hærværk, skrald og mangelfuld gadebelysning er blandt kilderne til utryghed i udsatte boligområder. Tryghedsvandringer kan være med til at identificere og løse problemet, således at beboere og andre føler sig trygge ved at færdes i boligområdet. Der er et ønske at planlægge regelmæssige tryghedsvandringer gennem boligområdet, hvor beboere, boligforeningerne, kommune og politi er solidt repræsenterede, hvor vi efterfølgende mødes i Trivselshuset og diskuterer og udpeger konkrete utryghedsskabende forhold i boligområdet. Der arrangeres både vandringer i dagtimerne og sene aftentimer, for at se området på alle tider af døgnet. Her tænkes både unge og ældre beboere ind i vandringerne, da disse bruger boligområdet på forskellig vis og ikke færdes de samme steder. 8

9 Her er det vigtigt, at vi både har beboere og forskellige myndigheder med for at drøfte og diskutere konkrete forhold samt mulige løsninger på kort- og langt sigt. Efter vandringen gennemfører myndigheder og boligselskaber en række tiltag for at få rettet op på problemerne. Formål: - At øge trygheden ved at få den sat på dagsordenen. - At gennemføre tryghedsfremmende tiltag i boligområdet. Målgruppe(r): - Beboere med den lokale viden om, hvad der opleves som utryghedsskabende i deres boligområde. - De aktører, som har mulighed for at ændre på disse ting. Typisk boligselskaberne, kommunens Teknik- og miljøforvaltning samt politiet. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Der afholdes 2-3 årlige vandringer, både i dagslys og om aftenen. Projektet noterer antallet af vandringer og noterer forslagene. Organisering, ansvar og rollefordeling: Holstebro kommune/ssp, boligselskaberne og projektet organiserer og gennemfører vandringerne. Desuden deltager politi og beboere. 9