guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 guide Februar sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben, bøje lillefingeren bagover mindst 90 grader eller overstrække dine knæ og albuer? Så er du måske hypermobil - det vil sige, at dine led er løse og ustabile. På lang sigt kan tilstanden måske føre til slidgigt, fortæller førende dansk forsker SIDE 6 SIDE 8 For fire år siden vidste den 38-årige mor til to, Anja Østergaard, slet ikke, hvad det vil sige at være hypermobil. Det var først efter et besøg hos lægen, at det gik op for hende, hvad det betød. Hypermobilitet kan være svært at gøre noget ved på kort sigt, men over længere tid er der forskellige ting, du kan gøre for at stabilisere dine led. Her kan du se, hvad du skal gøre, og hvad du helst skal undgå: PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris

3 SLIDGIGT 3

4 4 SLIDGIGT DEN SKJULTE ÅRSAG TIL SLIDGIGT Heidi Pedersen, Ronni Burkal Nielsen, Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben, bøje lillefingeren bagover mindst 90 grader eller overstrække dine knæ og albuer? Så er du måske hypermobil - det vil sige, at dine led er løse og ustabile. På lang sigt kan tilstanden måske føre til slidgigt, fortæller førende dansk forsker. Du kan godt være hypermobil uden at have smerter. Men for en stor del af de ramte udvikler tilstanden sig til deciderede smerter, der gør det svært at klare simple opgaver i hverdagen, som f.eks. at gå på trapper eller at bære indkøbsposerne hjem. Op til danskere skønnes at have hypermobile led, men kun få er opmærksomme på problemet. Det fortæller Gigtforeningen:»Generelt er der desværre ikke en stor bevidsthed om, at hypermobilitet øger risikoen for at få smerter i led, ledskader og på lang sigt eventuelt også slidgigt,«siger direktør for foreningen Lene Witte. Også foreningen Hypermobile og HMS (hypermobilitetssyndrom, red.), oplever, at danskerne mangler viden:»vi oplyser en del om, at hypermobilitet er en tilstand, som kan udvikle sig til en sygdom, og at det kan medføre slidgigt ved forkert brug af kroppen. Det er nemlig langtfra alle, der forbinder slidgigt med hypermobilitet. De fleste ser det som to forskellige diagnoser, og mange tænker måske bare, at de har overanstrengt sig, når de oplever, at de har ondt og ikke, at den ene diagnose måske er skyld i den anden,«siger stifter af foreningen Anette Hansen. Mangler viden Når man er hypermobil har man en øget smidighed i kroppens led. Hypermobile personer kan således komme ekstra langt ud i yderstillinger, f.eks. ved at overstrække deres knæ eller ved at kunne bøje deres tommelfinger, så den rører underarmen. Smidigheden øger riskoen for skader og gener i og omkring kroppens led og muskler, og på lang sigt kan man være disponeret for at få slidgigt, fordi leddene over længere tid bliver belastet. Det er ikke alle hypermobile, der udvikler smerter, og forskerne ved endnu ikke, hvorfor slidgigten opstår, fortæller Birgit Juul-Kristensen, der er lektor, ph.d. og fysioterapeut ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.»Der mangler stadig meget viden om, hvad man kan gøre for at undgå smerter som hypermobilitet. Men generelt kan man sige, at det er en god idé at holde sig i gang og sørge for at få trænet sine muskler omkring de hypermobile led. Det er meget vigtigt, når man har løse led, fordi stærke muskler vil kunne støtte leddene, så man undgår forvridninger og skader, som øger risikoen for slidgigt endnu mere. Mange fysioterapeuter har god erfaring med hypermobile og kan tilbyde særlige træningsprogrammer, hvis man er i tvivl om, hvordan man træner mest hensigtsmæssigt,«siger hun.»der er rigtig mange, der er nervøse for, at de kommer til at gøre noget forkert, fordi

5 SLIDGIGT 5 de er hypermobile, men det værste, man kan gøre, er at sidde stille i en sofa og ikke træne sine muskler.«forskning Birgit Juul-Kristensen forsker i dag fortsat i, om hybermobilitet medfører slidgigt. Det er nemlig ikke 100 pct. bevist, at der er en sammenhæng:»det er nærliggende at tro, fordi slidgigtramte og hypermobile har nogle af de samme bevægelsesmønstre. Der er bl.a. nogle studier, som viser, at hypermobile har smerter og går på samme måde som personer med knæslidgigt, og derved belaster knæet og dets muskler uhensigtsmæssigt, så det på længere sigt måske kan udvikle sig til slidgigt,«siger hun. Birgit Juul-Kristensen håber på større fokus på de hypermobile danskere i fremtiden:»der er efterhånden kommet en større bevidsthed om det, og vi har fået udbredt noget af den nye viden om tilstanden. Men det er stadig en enormt overset patientgruppe,«siger hun. Hvad er slidgigt? Når leddene slides, bliver brusken i leddene langsomt nedbrudt. Led- det fortykkes, bliver stivere, kan ikke bevæges som tidligere og kan gøre ondt. Smerterne er typisk værst om morgenen. Det er mest hofte- og knæled, der rammes, og det kan næsten altid ses på et røntgenbillede. Sygdommen kan fremmes af et tidligere brud, der er helet lidt skævt og dermed har belastet leddet forkert i en årrække. Gigt ses efter f. eks. en idrætsskade eller et trafikuheld. Overvægt belaster også leddene. For mange mennesker, der døjer med ledsmerter, vil det være en fordel at tabe sig. Personer med ledsmerter i mild og svær grad har også gavn af motion. Aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne. Kilde: Sundhedsstyrelsen

6 6 SLIDGIGT Jeg har altid haft ondt Heidi Pedersen, Ronni Burkal Nielsen, For fire år siden vidste den 38-årige mor til to, Anja Østergaard, slet ikke, hvad det vil sige at være hypermobil. Det var først efter et besøg hos lægen, at det gik op for hende, hvad det betød. Endelig forstod hun, hvorfor hun konstant havde ondt i sine led. Anja Østergaard havde godt nok undret sig over, hvorfor hun allerede i en alder af 25 år fik konstateret slidgigt, men der skulle gå ti år, før hun fik en forklaring på, hvad det skyldtes.»jeg har altid haft ondt i mine led og været meget træt hele tiden, lidt som at have influenza hele tiden. Men der har aldrig været nogen læger, som har kunnet sige mig, hvad jeg har fejlet. Der var aldrig nogen blodprøver, der viste, at jeg var syg. Så jeg har altid tænkt, at det nok bare var mig,«siger Anja Østergaard, der til daglig bor i Haderslev sammen med sin mand og to børn på hhv. ni og 13 år. Diagnosen Til sidst blev hendes smerter dog så stærke, at hun havde svært ved at klare sit job som hjemmehjælper. Og en ny læge i det lægehus, Anja Østergaard har været tilknyttet, var ikke i tvivl: Det var hypermobilitet det vil sige løse og ustabile led, som var skyld i de daglige smerter.»jeg vidste ikke, hvad det betød at være hypermobil, og jeg havde meget svært ved at acceptere, at man kunne få ondt af det. Det var jo ikke noget, de kunne vise mig på et røntgenbillede. Jeg har altid været en person, der knokler meget, så jeg nægtede simpelthen at sygemelde mig,«fortæller hun. Det er nu fire år siden, at Anja Østergaard fik besked fra lægen og efterfølgende blev sendt på et gigthospital i Sønderjylland i 14 dage for at få hjælp til at klare hverdagen fremover. Her fik hun blandt andet undervisning i, hvordan hun skulle stå, sidde og gå for ikke at overbelaste sine led. Hun fik også introduceret en række træningsøvelser, som skulle lindre hendes smerter. For sent»desværre er det ikke noget, der har hjulpet mig. Jeg har i alt for mange år behandlet min krop for forkert, så skaden er sket, og det er for sent, jeg er kommet i gang med at træne. Havde jeg vidst dengang, at jeg var hypermobil, var jeg måske ikke blevet hjemmehjælper, hvor der er alt for mange tunge og uhensigtsmæssige løft, som har overbelastet mine led,«siger Anja Østergaard, der formentlig har været hypermobil, siden hun blev født. Hun har helt måttet opgive sit arbejde og har fået tiltagende smerter. Selv hverdagsting som at støvsuge, pudse vinduer eller lege med børnene kan være en udfordring i det daglige. Lægerne mener, at det er hypermobiliteten, som har medført, at Anja Østergaard nu har slidgigt flere steder på kroppen, blandt andet knæene, ryggen og lænden og

7 SLIDGIGT 7 nakken er hårdt ramt. Alligevel forsøger hun at holde humøret oppe:»jeg har en meget hjælpsom mand, og jeg finder stor glæde i min familie. Det er jo heldigvis ikke noget, jeg dør af,«siger hun. 38-årige Anja Østergaard er særlig smidig i sine led, fordi hun er hypermobil. Hun lider af smerter dagligt på grund af tilstanden. Foto: Palle Peter Skov Smerter gør det svært for Anja Østergaard bare at hænge tøj op. Foto: Palle Peter Skov

8 8 SLIDGIGT Få styr på dine led Hypermobilitet kan være svært at gøre noget ved på kort sigt, men over længere tid er der forskellige ting, du kan gøre for at stabilisere dine led. Her kan du se, hvad du skal gøre, og hvad du helst skal undgå: hypermobilitet Hypermobilitet er ikke en sygdom, men en tilstand hvor leddene overstrækkes. Det medfører løse og ustabile led og kan medføre smerter i leddene, dårligere koordination og på sigt udvikle sig til slidgigt. Når hypermobilitet giver smerter gennem længere tid, kaldes det hypermobilitets-syndrom HMS. Forskerne ved ikke, hvorfor nogle mennesker får hypermobilitets-syndrom. Der findes ikke en behandling mod selve hypermobiliteten, men det hjælper at lave korrekt fysisk træning. Hypermobilitet er ofte arveligt og ses hos 5-10 pct. af befolkningen. Flere kvinder har det end mænd. Alle små børn er hypermobile, men allerede efter to års alderen kan man begynde at finde frem til de børn, der er mere løse i leddene end normalt. Kilde: Gigtforeningen m.fl.

9 SLIDGIGT 9 Det skal du gøre: Svømning og cykling er gode sportsgrene, da de ikke stiller store krav til leddene. Yoga kan også være en mulighed, men vær opmærksom på, at instruktørerne oftest ikke har en medicinsk baggrund. Derfor er der større risiko for, at der kan opstå skader, hvis du er hypermobil. Fitness mindst tre gange om ugen hjælper dig med at styrke dine muskler og led. Sørg for at få trænet alle områder i kroppen og få helst lavet et træningsprogram hos en fysioterapeut. De ved, hvordan du kan tage hensyn til dine hypermobile led. Ved at lave fysisk træning får du mere energi, stabilt blodtryk, forbedret holdning og din krop bliver bedre rustet til at forebygge sygdomme. Øvelser med langsomme bevægelser hjælper dig med at styrke dine inderste muskler, som hjælper med at stabilisere dine led. Det skal du undgå: Vær bevidst om dine arbejdsstillinger, så du undgår at belaste leddene i yderstillinger. Hvis du på dit arbejde skal yde mere, end du fysisk kan holde til, kan dine hypermobile led ende med at give smerter. Ensidigt arbejde eller job, hvor du løfter meget, kan være smertefulde, da du nemt kan komme til at overstrække dine led. Det kan f.eks. være arbejde i en vuggestue, i byggebranchen eller som hjemmehjælper. Generelt skal du undgå sportsgrene, der kræver stor smidighed. For eksempel gymnastik, hvor du kommer ud i yderstillinger, som leddene ikke er bygget til. Hvis du er hypermobil i dine håndled, er det en god idé at undgå sportsgrene som håndbold og badminton, da håndleddet bruges rigtig meget, når du skyder eller slår.

10 10 SLIDGIGT Sådan kan du træne 6 Øvelser

11 SLIDGIGT 11 1 Hofte/bækken Ved denne øvelse er det vigtigt, at du foretager den i roligt tempo og ikke overstrækker albuerne. Sid med hænderne og fødderne på et håndklæde eller viskestykke. Løft numsen op og træk fødderne tilbage. Skub derefter fødderne frem til startpositionen og sæt dig ned på gulvet igen. Øvelsen skal gentages 10 gange. Leddene i armene bliver især styrket i denne øvelse. Foto: Mathias Bojesen 2 Håndled Tag en drikkedunk i din hånd og læg underarmen på bordet. Hæv og sænk derefter 10 gange. Hold derefter en kort pause, inden du gentager øvelsen. Du kan variere mellem at have tommelfingeren og håndryggen opad. Øvelsen er især god til at styrke de små muskler omkring håndleddet.

12 12 SLIDGIGT 3 Balance Hold balancen på vippebrættet, hvor du har begge ben på. I begyndelsen kan det hjælpe dig at støtte hænderne op ad en væg. Senere kan du teste dig selv og se, om du kan stå på brættet med ét ben uden hjælp med hænderne. For at gøre det ekstra svært kan du bøje i knæet, mens du kigger frem. Vippebræt er generelt et godt redskab til at styrke stabiliteten i din krop og kræver ikke den store tid eller plads. 4 Knæ Knæbøjninger styrker især dine knæ og hofter. Sørg for at holde ryggen ret og kig fremad. Hold en håndvægt i hver hånd - alternativt kan en flaske vand i hver hånd bruges. Gå ned i knæ og stil vægten på gulvet på ydersiden af dine fødder. Rejs dig op igen uden vægtene. Bøj i knæene igen og tag denne gang vægtene med op. Gentag øvelsen 10 gange

13 SLIDGIGT 5 Albuer 13 For at styrke din albuer er armstrækninger godt. Læg dig ned på maven. Pres håndfladerne i gulvet og løft din krop ved at bruge dine arme og spænd godt i maven. Kun dine tåspidser og hænder må have kontakt med gulvet. Det er vigtigt ikke at overstrække dine albuer, når du er i denne position. Sænk derefter kroppen ved at bøje dine arme. Husk at du fortsat ikke må røre gulvet med andet end dine hænder og fødder. Gentag bevægelsen 10 gange. Hvis øvelsen er for hård, kan den laves op ad en væg. 6 Skuldre Hvis du vil stabilisere leddene i dine skuldre, kan det være en god idé at bruge en træningselastik. Bind den ene ende fast til et dørhåndtag og hold fast i den anden med din ene hånd. Stå med god afstand til døren. Træk elastikken ind mod din krop og før den derefter kontrolleret tilbage til dørhåndtaget. Husk hele tiden at bevare grebet om elastikken. Det er vigtigt, at du laver øvelsen i langsomt tempo. Brug nu den anden hånd til at lave øvelsen. Det skal du gøre 10 gange med hver hånd.

14 14 SLIDGIGT Beightons test er den letteste og mest benyttede måde at teste hypermobilitet på. Den maksimale score er ni point, men hvis du blot scorer fire point er du hypermobil. Selvom du kan teste det selv, anbefales det, at du kontakter en læge med kendskab til hypermobilitet for at få en rigtig diagnose. Ud for hver øvelse kan du se, hvor mange point du kan få: Test dig selv Din tommelfinger kan føres ind til underarmen (ét point for hver tommelfinger). 3 Dit albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm). Din lillefinger kan overstrækkes mere end 90 grader (ét point for hver lillefinger). 2 Din tommelfinger kan føres ind til underarmen (ét point for hver tommelfinger). Dit albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm) Dit knæled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hvert knæ). 5 Du kan føre håndfladerne i gulvet med strakte knæ (ét point). GRAFIK/Kilde: gigtforeningen.dk