guide STYRK DINE LED OG UNDGÅ UNØDIG OPERATION sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 guide Marts sider STYRK DINE LED OG UNDGÅ UNØDIG OPERATION Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2 2 UNØDIG OPERATION INDHOLD SIDE 4 Ikke alle oplever, at deres smerter går væk, når de bliver opereret, selvom operationen er vellykket, viser ny forskning SIDE 6 SIDE 15 Siden Katrine Mouni fik et nyt knæ, har hun ikke været i stand til hverken at gå tur med sine hunde, cykle eller lave mad stående. Operation bør ikke være førstevalg, når du har ondt i knæet, hoften eller skulderen. Forsøg først med styrketræning PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris

3 UNØDIG OPERATION 3 UNDGÅ UNØDIG OPERATION Ikke alle oplever, at deres smerter går væk, når de bliver opereret, selvom operationen er vellykket, viser ny forskning

4 4 UNØDIG OPERATION Heidi Pedersen, Anna Egeris Karstoft 18 procent af de patienter, der får indsat et nyt knæ, får det ikke bedre, selvom operationen er udført, som den skulle. Og hele 85 pct. får ofte flere smerter, hvis de lader sig operere mere end én gang, viser nyt dansk studie fra Aalborg Universitet. Resultaterne, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift Pain, påviser, at det ikke er alle, der nødvendigvis har gavn af at lægge sig under kniven, hvis de ønsker nye knæ eller hofter. Det fortæller professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Lars Arendt-Nielsen, der står bag den nye viden.»desværre kan vi se, at 18 pct. stadig har langvarige smerter efter en knæoperation, og at 85 pct. får stærkere smerter, hvis de får gentagne operationer. Vi ved endnu ikke, hvorfor nogen udvikler kroniske smerter. Det kan måske skyldes, at de har et smertesystem, der overreagerer,«siger Lars Arendt- Nielsen, der på baggrund af det nye studie har været med til at udvikle en såkaldt smertestimulator, der foreløbig er den eneste af sin slags i verden. Ny individuel behandling»i dag kigger lægerne på et røntgenbillede og afgør på den baggrund, om de skal operere. Men nu kan vi ved hjælp af smertestimulatoren lave et smertebillede af patienten og derved vurdere, hvordan deres smertesystem fungerer, og så forhåbentlig kunne forudsige, hvem der vil udvikle kroniske smerter. Det er aldrig set før, så det er ret revolutionerende og åbner for nogle helt nye muligheder for at individualisere behandlingen. Fremover vil vi således bedre kunne vurdere, om folk har mere gavn af fysioterapi, smertestillende medicin eller støttende fodtøj, før vi igangsætter en operation,«siger Lars Arendt-Nielsen. I dag har ca danskere skader eller sygdomme i led eller muskler, og flere tusind vil udvikle slidgigt, fastslår en rapport fra Vidensrådet for forebyggelse fra Netop slidgigt er den hyppigste årsag til, at danskerne lægger sig under kniven for at blive opereret i knæ og hofte. Og kurven er støt stigende: I 2008 fik 7492 indsat en ledpotese i knæet, mod 8424 i 2013, viser tal fra Statens Serum Institut: Pres fra patienterne»det er lidt alarmerende, at stigningen er så voldsom, for jo flere, der bliver opereret, desto flere vil ende med at have kroniske smerter efter en operation,«siger Lars Arendt-Nielsen. Også antallet af hofte- og skulder-operationer er stigende. Hvad stigningen helt nøjagtigt skyldes, er der ingen, der ved, men ledende overlæge ved Ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Sten Larsen forklarer:»vores patienter bliver mere og mere oplyste, fordi det er nemmere at opsøge information, så når mange af dem kommer til os, har de en klar opfattelse af, hvad der er galt. Derfor kan der være et pres fra patienterne, der ønsker at blive opereret.«det billede genkender Lars Arendt-Nielsen:»Mange i den ældre generation har et ønske om fortsat at have et aktivt liv, hvor de kan spille golf eller lege med børnebørnene, derfor har vi alle sammen fået et øget krav til, hvad vi vil acceptere af smerter og forringet livskvalitet,«siger han. Om operationerne er unødvendige, er der ikke noget entydigt svar på, forklarer overlæge Sten Larsen:»Set med faglige briller vil der altid være en del operationer, man godt kunne have ladet være med at lave. For ser man på det over tid, ville patienten have opnået det samme resultat, hvis de ikke var blevet opereret,«siger han og forklarer, hvorfor man skal overveje en operation nøje:»når man eksempelvis sætter et fremmedlegeme ind i en hofte eller et knæ, vil der altid være risiko for komplikationer. Og det skal man selvfølgelig være klar over som patient

5 UNØDIG OPERATION 5 og nøje overveje, om man vil løbe den risiko i forhold til det, man kan opnå ved operationen,«siger Sten Larsen. Professor Lars Arendt-Nielsen bakker op:»man skal være sikker på, at man har prøvet alle andre muligheder inden en operation, som f.eks. fysisk aktivitet og vægttab, fordi det kan være med til at afhjælpe ens problemer,«siger han. Smertemåler skal testes Lars Arendt-Nielsen håber, at den nye smertemåler på Aalborg Universitet vil kunne afhjælpe flere smerteplagede danskere i fremtiden, herunder også folk, der har problemer med hofte og skulder. Før det sker, skal metoden dog testes yderligere i en række studier, så den kan blive udbredt til resten af verden og andre danske sygehuse. Indtil nu har 500 nordjyske patienter haft glæde af undersøgelserne. HVAD ER SLIDGIGT Slidgigt er den primære årsag til, at danskerne lader sig operere i hofte, knæ og skulder. Sygdommen kan fremmes af et tidligere brud, der er helet lidt skævt og dermed har belastet leddet forkert i en årrække. Gigt ses efter f. eks. en idrætsskade eller et trafikuheld. Når leddene slides, bliver brusken i leddene langsomt nedbrudt. Leddet fortykkes, bliver stivere, kan ikke bevæges som tidligere og kan gøre ondt. Smerterne er typisk værst om morgenen. Det er mest hofte- og knæled, der rammes, og det kan næsten altid ses på et røntgenbillede. Overvægt belaster også leddene. For mange mennesker, der døjer med ledsmerter, vil det være en fordel at tabe sig. Personer med ledsmerter i mild og svær grad har også gavn af motion. Aktivitet øger leddenes funktion og mindsker smerterne. Går smerterne ikke væk, kan operation være en mulighed. Kilde: Sundhedsstyrelsen

6 6 UNØDIG OPERATION NYT KNÆ HAR GIVET FLERE SMERTER Siden Katrine Mouni fik et nyt knæ, har hun ikke været i stand til hverken at gå tur med sine hunde, cykle eller lave mad stående. Katrine Mouni er nødt til at sidde på en stol, når hun skal lave mad til sine tre børn. Hun kan ikke stå op i længere tid ad gangen på grund af smerter i knæet efter en operation. Foto: Simon Skipper

7 UNØDIG OPERATION 7 Heidi Pedersen, hped@bt.dk Anna Egeris Karstoft Den 42-årige Katrine Mouni er ikke i tvivl: Hvis hun kunne gøre det om, ville hun ikke have ladet sig operere i sit knæ. Siden december 2013, hvor hun lagde sig under kniven, har hun dagligt haft smerter.»hvis jeg kunne vælge, om jeg ville have et nyt knæ i dag, så ville jeg lade være,«fortæller Katrine Mouni, der er mor til tre og bor i Fredensborg i Nordsjælland. For selvom hun havde store smerter før operationen, er de kun blevet værre efterfølgende. Når hun f.eks. skal lave mad til sine tre børn, foregår det siddende på en køkkenstol med hjul på.»det har været et år i helvede. Efter jeg har fået mit nye knæ, er mine smerter blevet vedholdende. Nu føles det, som om nogen stikker mig med en kniv - en stikkende, svigende, brændende fornemmelse,«siger hun. Set i bakspejlet ville Katrine Mouni gerne have forsøgt sig med træning i stedet for at have fået et nyt knæ, men tilbage i efteråret 2013 var der ingen læger, der præsenterede hende for det alternativ.»lægen og fysioterapeuten sagde, at når jeg alligevel skulle ind at have skiftet knæet, så kunne jeg lige så godt vente med at træne det til bagefter,«siger hun. ingen muskler, der kunne holde på knæskallen.«katrine Mouni håbede på, at et nyt knæ ville fjerne hendes smerter. For selvom hun var i stand til at gå, cykle og køre bil før operationen, døjede hun med smerter, som selv store mængder smertestillende ikke kunne tage.»jeg glædede mig næsten til, at jeg skulle opereres. Jeg tænkte, at nu bliver alting godt,«siger hun. Protesen skal skiftes Trods de mange gener med knæet er hun ikke færdig med at blive opereret. Tirsdag skal hun have skiftet sin knæprotese. Siden hun fik det nye knæ, har hun ikke kunnet strække sit ben. Ud over frygtelige smerter er hun ikke i stand til at gå mere end 200 meter ad gangen. Derfor sidder hun tit i kørestol, når hun skal rundt.»jeg ville blive glad, hvis jeg kunne få en normal hverdag igen. Jeg har dage, hvor jeg ligger i fosterstilling på sofaen, imens mine børn er i skole, og det er jo ikke en måde at leve på,«siger Katrine Mouni, der dog også har dage, hvor det går lidt bedre. 15 kg tungere Siden knæoperationen er Katrine Mouni blevet 15 kg tungere, og det er hun rigtig ked af. Efter operationen har hun nemlig ikke været i stand til at dyrke særlig meget motion. Hvor hun før gik ture i skoven med sine hunde, kan hun i dag ikke meget andet end at gå ned på græsset foran sin opgang. Katrine Mouni har, siden hun var 17 år, døjet med et knæ, der konstant gik af led. Derfor havde hun allerede været under kniven 12 gange, før hun fik det nye knæ.»pludselig kunne mit ben knække sammen. Jeg lignede en, der var fuld. Jeg havde

8 8 UNØDIG OPERATION 8 ØVELSER DER STYRKER DINE LED KILDE: GIGTFORENINGEN, Model til billedserien: Ida Marchen Egerod Israelsen, Foto: Mathias Bojesen

9 UNØDIG OPERATION 9 KNÆØVELSE 1 Sæt dig på en stol og kryds armene foran kroppen. Læg vægten på benene og læn dig forover, imens du rejser dig op. Skyd numsen bagud og sæt dig langsomt ned igen ved hjælp af dine lårmuskler. Gentag øvelsen mellem otte til 12 gange.

10 10 UNØDIG OPERATION KNÆØVELSE 2 Læg dig på ryggen med fødderne på en stor træningsbold, så dine knæ danner en vinkel på 90 grader. Læg armene ned langs kroppen med håndfladerne i gulvet. Løft dit bækken op fra gulvet, og stræk benene, så bolden triller væk fra dig. Bøj og stræk benene et par gange, så bolden triller frem og tilbage. Gentag øvelsen otte til 12 gange. KNÆØVELSE 3 Tag et stort skridt fremad, og lad tæerne pege lige frem. Sørg for at hele fodsålen på din forreste fod er i gulvet og stå let på tæer på din bagerste fod. Læg vægten på dit forreste ben, imens du bøjer let ned i knæet og hoften. Bøj derefter det forreste knæ yderligere, imens du holder ryggen rank, så det bagerste knæ nærmer sig gulvet. Sørg for, at du holder det forreste knæ direkte over anklen, så du ikke presser det ind over din forreste fod. Gentag øvelsen otte til 12 gange for hvert ben.

11 UNØDIG OPERATION 11 SKULDERØVELSE 1 Stå oprejst med armene hængende løst ned langs siden af kroppen. Løft skuldrene op til ørerne, træk skulderbladene sammen på ryggen og lad dem falde ned igen, så du laver en bevægelse, hvor skuldrene ruller bagover. Gør det samme i modsatte retning. Gentag øvelsen otte til 12 gange.

12 12 UNØDIG OPERATION SKULDERØVELSE 2 Du kan enten lave øvelsen, imens du står oprejst eller sidder på en stol. Læg den ene hånd på den modsatte hofte, så armen bøjer let. Bevæg armen ud fra kroppen, og løft den så højt, du kan, indtil armen er ud for øret. Sænk armen og læg hånden tilbage på hoften. Gentag øvelsen imellem otte og 12 gange for hver side.

13 UNØDIG OPERATION 13 HOFTERØVELSE 1 Læg dig på siden på gulvet, evt. på en måtte, og støt dit hoved på din arm på gulvet. Sæt den anden håndflade i gulvet foran din navle, så du ligger stabilt, og bøj benene op foran dig, så dine knæ danner en vinkel på 90 grader. Stræk det øverste ben, så det danner en lige linje med overkroppen, og løft det så højt, du kan, imens hælen peger bagud og skråt op mod loftet. Sænk langsomt benet, indtil foden er på højde med hofterne. Gentag øvelsen otte til 12 gange for hver side. HOFTERØVELSE 2 Læg dig på maven med strakte ben, evt. på en måtte. Stræk det ene ben, så du kan mærke et stræk fra hoften og helt ned til storetåen, imens du hæver det fra gulvet. Hold strækket i to til tre sekunder, og sænk derefter benet. Gentag øvelsen otte til 12 gange for hvert ben.

14 14 UNØDIG OPERATION HOFTERØVELSE 3 Læg dig på ryggen med strakte ben, evt. på en måtte. Løft det ene ben op mod maven, og tag fat om baglåret med begge hænder, så du kan trække knæet op mod maven. Løsn dit greb og stræk benet ud, til det igen ligger på måtten. Gentag øvelsen otte til 12 gange for hvert ben.

15 UNØDIG OPERATION 15 7 TRIN TIL AT UNDGÅ SMERTER Operation bør ikke være førstevalg, når du har ondt i knæet, hoften eller skulderen. Forsøg først med styrketræning

16 16 UNØDIG OPERATION VARM OP 10 1kr. Det er vigtigt at varme de led og muskler op, som du skal træne. Du kan varme benenes led og muskler op ved at cykle i ca. 10 minutter på en kondicykel med lav modstand før træningen eller ved at gå hurtigt på stedet. Balancetræning og armsving er også en mulighed. BYG GRADVIST OP 2 Læg ikke for hårdt ud, så du får skader af at træne. Efterhånden som du bliver bedre, kan du altid gøre træningen sværere og tungere. F. eks. ved at lukke øjnene på balancebolden, putte flere kilo på vægtstangen, øge længden af distancen eller ved at bruge en elastik med mere modstand. GØR DET RIGTIGT 3 Stå foran et spejl, når du træner, så du kan se, om du gør øvelsen rigtigt. Pas f.eks. på, at dit knæ ikke falder ind over foden, når du træner knæ. Sker det, vil belastningen på dit knæled nemlig ikke være fordelt optimalt. Du kan for eksempel med fordel lave knæøvelse tre fra guiden her på siderne, så du kan se din profil i et spejl. LYT TIL DIN KROP 4 Sørg for at reagere, hvis du oplever dårlig smerte, dvs. smerte, som er vedvarende og sviende og ikke den almindelige ømhed, som kan opstå efter træning. Begynd langsomt med at styrketræne, når smerten har fortaget sig efter en akut skade eller en overbelastningsskade. Med styrketræning opbygger du en stærk muskulatur, så du undgår skader også fremadrettet. VÆLG DEN RIGTIGE SPORT 5 Undgå sportsgrene eller aktiviteter, som provokerer din skade i knæet, hoften eller skulderen. I stedet for at spille bold, som ofte har mange bratte landinger, så vælg f. eks. cykling, som er mere skånsomt for leddene. Hvis du vil svømme og har smerter i knæene, bør du undgå brystsvømning, som kan øge smerterne, fordi en flosset menisk eller slidt brusk påvirkes ved hvert svømmetag. Hvis du har skulderproblemer, bør du undgå crawl, som kan overbelaste skuldrene. Træn i stedet ben med f.eks. en plade foran dig, når du svømmer.

17 UNØDIG OPERATION 17 DET ER ALDRIG FOR SENT 6 Har du ikke kræfter til at dyrke motion, kan selv lidt bevægelse i hverdagen gøre en forskel. Det kan f.eks. være en gåtur eller let husarbejde, som holder dig i gang. Sørg for at bevæge dig i løbet af dagen. Rejs dig f. eks. for at tænde fjernsynet i stedet for at bruge fjernbetjeningen. Det er aldrig for sent at komme i gang, og bevægelse skader ikke dine led - tværtimod. Selv simple øvelser tre gange om ugen kan mindske smerter og styrke led så meget, at en operation helt kan undgås. FÅ UNDERSØGT DINE LED 7 Operation bør ikke være førstevalg, når du har ondt i knæet, hoften eller skulderen. Forsøg først med styrketræning og tab dig, hvis du er overvægtig. Ved at tabe bare fem procent af din kropsvægt er der rigtig gode chancer for, at du får færre smerter. Prøv at undgå ting, der belaster dine led unødigt - hav tålmodighed og giv skaden/ smerterne tid. Det kan være en god idé at finde en sport, hvor du ikke skal bære din egen kropsvægt, som eksempelvis cykling, roning eller al træning i vand, så du ikke belaster dine led unødigt. Hvis smerterne bliver ved, selvom du har fulgt de basale råd, så få undersøgt, hvad årsagen er, og om en operation kan hjælpe. Kilde: Thomas Helbo Jensen, fysioterapeut og medejer af Fysioterapi Kalundborg, Gigtforeningen m.fl.

18 18 R178 G210 UNØDIG OPERATION R116 G178 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned PLUS logo Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi Motion