FAKTAARK OM STRANDDYR

Transkript

1 FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når man finder dyret i opskyld. Sømus Sømusen er et lidt aflangt søpindsvin, som måler op til 5 cm. I opskyllet finder man som regel kun den tynde skal - uden pigge. SØSTJERNER Søstjerner har en lille, flad krop og som regel 5 arme. De er meget lette at kende og kan kun forveksles med slangestjerner, som har meget lange og tynde arme. Der findes mange arter af søstjerner. Slangestjerner Slangestjerner ligner søstjerner, men de har meget lange og tynde arme. Der findes flere arter af slangestjerner. Almindelig søstjerne

2 RUNDE MUSLINGER Østers Østersen er en meget stor, næsten rund musling, som kan måle op til 15 cm i bredden. Den har uregelmæssige og kraftige skaller med et bladet udseende. Venstre skal, der er hvælvet som en skål, sidder fast på underlaget. Højre skal er flad og fungerer som et låg over den venstre skal. Kammuslinger Kammuslinger er ret flade muslinger med næsten runde skaller. Hvor skallerne hænger sammen, sidder der et par trekantede udvækster, som kaldes skal-ører. Ingen andre muslinger har sådanne skal-ører. Kammuslinger er lette at kende. Der findes flere arter i de danske have. Almindelig hjertemusling Almindelig hjertemusling er en hvid, næsten rund musling, som er udbredt og almindelig ved de fleste danske. Der er flere andre hjertemuslinger, som ligner den meget.

3 Pigget hjertemusling Pigget hjertemusling er en stor, rund hjertemusling, som måler op til 7 cm. Den kendes let på de kraftige pigge, som sidder på ribberne. Molboøsters Meget stor musling med tyk og kraftig skal, som kan måle op til 12 cm. Unge muslinger er lysebrune, gamle muslinger er mørkebrune. Dosina Rund musling med ret kraftig skal, som måler op til 5 cm. Den ligner flere andre muslinger, men kendes på kappebugten - mærket på indersiden af skallen - som strækker sig ind over skallens midte.

4 Stor astarte Rund musling, som måler op til 4,5 cm. Oversiden er mørkebrun med fine koncentriske striber. Indvendig er der to lige store, tydelige lukkemuskel-mærker. Venusmusling Smuk musling, som måler op til 3 cm. Oversiden er hvidgrå med rødbrune, radiære striber. Østersømusling Lille musling, som dog i visse tilfælde kan måle op til 3 cm. Skallen er lyserød. Nøddemuslinger Små, fine muslinger, som kun måler op til 1,5 cm. De har skinnende perlemorsglans på skallens inderside. Kendes fra alle andre muslinger på, at de har mange, små hængselstænder. Der findes flere arter.

5 AFLANGE MUSLINGER Blåmusling Blåmuslingen er op til 10 cm lang. Udvendig er blåmuslingen flot blå, og indvendig er den smykket med perlemor. Blåmuslingen er let at kende. Den kan kun forveksles med hestemuslingen. Hestemuslingen er dog større og grovere, og farven er mørkebrun til sort. Hestemusling Hestemuslingen kan blive op til 20 cm lang og er en af de største muslinger i Danmark. Den ligner en blåmusling, men den er større, og skallen er mere grov. Skallen er mørkebrun til sort. De steder, hvor skallen er slidt, kan der være violette områder. Stillehavsøsters Stillehavsøsters kan kendes på deres kraftige foldede skaller. Skallens størrelse er normalt cm, men der er fundet skaller på helt op til 40 cm. I modsætning til den almindelige østers er stillehavsøsters aflang. Farven er grumset brun.

6 Almindelig sandmusling Sandmuslingen er en af de største danske muslinger. Skallen er oval, og den kan blive op til 15 cm lang. Den er hvid og ret ru. På den ene skal ses en tydelig "båndplade", som sidder, hvor de to skaller er hængslede. Afstumpet sandmusling Afstumpet sandmusling ligner en almindelig sandmusling, hvor skallens bagende er skåret af. Skallens længde er op til 7 cm og den er altså ikke helt så stor som almindelig sandmusling. Afstumpet sandmusling har ligesom almindelig sandmusling en "båndplade". Knivmuslinger Knivmuslinger er langstrakte, let buede muslinger, som har form som en gammeldags barberkniv. Der findes flere arter i de danske have, og flere af dem er meget vanskelige at kende fra hinanden. Boremuslinger Boremuslinger er aflange, riflede muslinger, som måler op til 6 cm. Farven er hvid eller beige.

7 Almindelig tæppemusling Gullig til lysebrun musling, som måler op til 6 cm. Kendes blandt andet på den dybe kappebugt, som strækker sig ind til skallens midte. Der findes flere andre arter af tæppemuslinger. Smuk trugmusling Smuk trugmusling har en næsten trekantet, tynd og glat skal, som udvendig er smykket med rødgule eller gulbrune radiære striber. Indvendig kan den være næsten rødgul. Skallen måler op til 6 cm. Kilemusling Kilemusling er en aflang og trekantet musling, som er skinnende gulbrun eller har purpurfarver. Skallens inderside er violet, og den nederste kant er fint takket. Kilemusling måler op til 3 cm.

8 Oddermusling Stor, brun musling, som måler op til 12 cm. Den kan minde om almindelig sandmusling, men har ikke "båndplade". Kendes desuden på kappebugtens form. RUNDE SNEGLEHUSE Albueskæl Underlig snegl, som måler op til 5 cm. Den minder mest af alt om en flad hat eller hue. Huesnegle Minder om albueskæl, men er noget mindre. Der findes flere arter, og de største måler op til 3 cm. Flodnerit Flodneritten er let at kende. Den ligner en lille halvkugle, når den sidder på en sten eller på en vandplante. Sneglens farver varierer meget, og man finder ofte meget flot tegnede eksemplarer.

9 Sneglehuset måler 5-8 mm i højden og 7-10 mm i bredden. Almindelig strandsnegl Almindelig strandsnegl er en kompakt og buttet snegl med et kort og spidst spir. Den voksne snegl måler 3 cm i højden og næsten lige så meget i bredden. Skallen er tyk. Den våde snegl ser ret mørk ud, men i tør tilstand virker den nærmest grå. But strandsnegl Lille, rund eller ægformet snegl, som måler op til 1,5 cm. Den kan have flere farver, men er ofte flot gul eller orange. Lille boresnegl Lille, rund snegl, som er gullig med brune pletter i spiralmønster. Den måler op til 1,5 cm. Der findes flere andre arter af boresnegle, som alle kendes på, at de har et tydeligt hulrum - kaldet en navle - tæt ved mundingen.

10 Topsnegle Snegle med kegleformede skaller. Der findes flere arter, og de største måler op til 3 cm. Topsnegle kendes på, at de har et lag af perlemor indvendigt. Hvis det yderste lag af sneglen er slidt væk, kan man også se perlemor på den udvendige side af skallen. HVIDE HUSE ELLER BELÆGNINGER Rurer Rurer er krebsdyr, som ligner små, hvide vulkankratre. De hører til krebsdyrene, og der findes flere arter i Danmark. Rurer sidder fast på underlaget, og de findes blandt andet på snegle, muslinger og sten. Mosdyr Lavvandsrur Mosdyr vokser som overtræk på snegle, muslinger, sten eller tang. Mosdyr er meget små dyr, som ligner små æsker eller krukker. De danner ofte tættekolonier, men kan også vokse som enkeltindivider. Posthorn-orm Posthorn-orme er små kalkrørsorme, som lever inde i små spiralsnoede, hvide kalkhuse. Husene kan måle op til 4 mm, men er oftest mindre. De sidder på tangplanter - ofte tæt sammen.

11 Trekant-orm Trekant-orme er små orme, som lever i hvide, langstrakte og uregelmæssige kalkhuse. Husene kan måle op til 5 cm, og de sidder på muslinger, snegle, sten eller tangplanter. KRABBER _ Strandkrabbe Strandkrabben kendes på det flade, nærmest 5-kantede skjold, som kan blive op til 8 cm bredt. Skjoldet er for det meste brunt eller grønt, men det kan have andre nuancer. Stankelbenskrabbe Stankelbenskrabbe er en lille krabbe, som kun måler op til 1,5 cm. Den har meget lange ben, og dens skjold er rundt eller dråbeformet.

12 Uldhåndskrabbe Uldhåndskrabben kendes let på de lådne klosakse. Skjoldet er rundt, og dyret måler op til 8 cm. Uldhåndskrabben stammer fra Kina. Den er indslæbt til Danmark i 1920erne. Taskekrabbe Taskekrabben er den største danske krabbe. Skjoldet er rødbrunt og glat, og det kan blive op til 20 cm i bredden. Taskekrabben har meget kraftige klosakse, som den kan knuse store muslinger med. Skjold fra taskekrabbe det måler næsten 20 cm. ANDRE KREBSDYR _ Rejer Små 10-benede krebsdyr med lang krop. Der findes mange arter af rejer. Rurer Rurer er krebsdyr, som ligner små, hvide vulkankratre. De hører til krebsdyrene, og der findes flere arter i Danmark. Rurer sidder fast på underlaget, og de findes blandt andet på snegle, muslinger og sten. Langhalse Krebsdyr med en skal, som minder om en musling. På skallen sidder en gummiagtig stilk, som dyret hæfter sig fast på tang, sten eller drivtømmer med. Kroppen er op til 5 cm, stilken normalt 3 cm.

13 Hestereje Lavvandsrur Langhalse DYRISKE SVAMPE _ Brødkrummesvamp Brødkrummesvampen ligner et stykke gammelt brød. Den består af kolonier af flercellede dyr, der er gule, brune, grønne eller røde. I opskyl er svampenoftest hvid eller hvidgul. Brødkrummesvampen kan blive op til 50 cm i længden, men de fleste svampe måler ikke mere end 6-7 cm.

14 Brødkrummesvamp GOPLER _ Vandmand Vandmanden er et rundt og géle-agtigt dyr, som kan blive op til 40 cm idiameter. Kønsorganerne ses som 4 øreformede, hvide, lyserøde eller violette figurer midt på den gennemsigtige krop. Brandmand Brandmanden er gulbrun eller rødbrun. Kroppen er rund og gele-agtig og kaldes for klokken. På undersiden af klokken findes et stort antal lange fangtråde, som brænder meget kraftigt og smertefuldt. Hos en mellemstor brandmand har klokken en diameter på cm, og dens fangtråde kan måle op til 5 meter. Lungegople Stor og kraftig, hvidblå gople, som kan have en diameter på op til 60 cm. Den kendes på kroppens blå eller violette kant. Lungegoplen er ikke så almindelig som vandmanden og brandmanden. Den kan findes fra Nordsøen og ind til det nordlige Kattegat. Vandmand

15 Brandmand Lungegople SØPUNGE _ Søpunge lever på lavt vand, hvor de ofte sidder fastvokset på tangplanter. Søpunge har en sækformet krop med to tydelige åbninger - den ene øverst på kroppen og den anden på den ene side. Søpunge findes ofte i opskyl. Når de ligger på stranden, falder de sammen og ser flade og runkne ud. Almindelig søpung

16 Søpung ÆG _ Almindelig konk Almindelig konk lægger sine æg i små kapsler, der klistres sammen til store boller. De hvidgule æg-boller skyller tit op på stranden, og her kan man finde dem i opskyllet. Der kan være ca æg-kapsler i en enkelt æg-bolle Sømrokke Rokkers ægkapsler er sorte eller mørkebrune. De ligner hajæg, men kan kendes på, at "trådene" i enderne er ret korte og næsten lige. Småplettet rødhaj Hajernes ægkapsler er brune eller mørkebrune. De kendes på, at "trådene" i enderne er lange og krøllede. Tomme ægskaller fra almindelig konk

17 Ægkapsel fra sømrokke Ægkapsler fra småplettet rødhaj POLYPDYR _ Søanemoner Søanemoner har en høj krop, som øverst er forsynet med et stort antal fangarme. Kroppen er oftest gulbrun eller rød, men den kan også være gullig eller orange. Pindsvinepolyp Små rødlige eller hvidlige polypper, som måler op til 1 cm, og som lever ikolonier. Kolonierne findes meget ofte på sneglehuse, og eremitkrebsen har tit pindsvinepolypper på "sit hus". Det ser ud som om, at eremitkrebsens hus er beklædt med rødlig pels. Døde pindsvinepolypper findes ofte på snegle i opskyllet. De sidder som et mørkebrunt, hårdt og nubret lag på sneglene. Dødningehånd Dødningehånd, som oftest ligner en hånd med mange tykke fingre - er en koloni af små polypper. Den er hvid, gul eller rød og måler op til 20 cm.

18 Almindelig søanemone Pindsvinepolypper på eremitkrebs Dødningehånd SNEGLE MED HØJT HUS _ Dyndsnegle Dyndsnegle er små, gullige snegle, som måler op til 6-7 mm. De findes på meget lavt vand og kan optræde i store mængder. Der findes flere arter, som ligner hinanden meget. Almindelig tårnsnegl Høj, spids snegl, som kan blive 5 cm høj. Vindeltrappesnegle Smukke snegle med karakteristiske, udstående ribber og en rund munding. Der findes flere arter, som ligner hinanden. Pelikanfod Pelikanfod eller pelikanfodsnegl - er lys gullig eller rødlig med en meget kraftig og solid skal. Den måler 5 cm i højden og 3 cm i bredden, når den er voksen. Den er meget let at kende på den vingeformede udvækst på mundingen.

19 Purpursnegl Meget tykskallet snegl, som måler op til 4 cm. Sjælden - findes kun ved nogle høfder og moler på den jyske vestkyst. Pilsnegl Lille, fin snegl, som måler op til 1,5 cm. Den kendes på de kantede vindinger. Almindelig konk Almindelig konk kan blive op til 14 cm høj og er en af vores største snegle. Sneglehusets farve er som regel gullig eller rødlig, men hos gamle dyr er farven oftet grå med et rødbrunt skær. Rødkonk Vores største havsnegl, som kan blive 20 cm høj. Den minder om almindelig konk, men dens skal er mere glat og har ikke ribber. Dværgkonk Dværgkonk er en mellemstor snegl. Den har et lidt buttet og kompaktsneglehus, som bliver 2,5-3,5 cm højt. Sneglehusets farve er gullig, rødlig eller blåviolet. Friske sneglehuse skinner og er meget farvestrålende. Tøffelsnegl Hueformet snegl, som måler op til 5 cm. På undersiden findes en tynd, hvid plade, som dækker halvdelen af mundingen. Tøffelsnegl er indslæbt fra Nordamerika til Danmark i 1930erne. Dyndsnegle Almindelig tårnsnegl

20 Vindeltrappesnegle Pelikanfod Purpursnegl Pilsnegl

21 Almindelig konk Rødkonk Dværgkonk Tøffelsnegl

22 Sepia-blæksprutten lever ikke i de danske have, men vi finder dens spor _ Ved Vesterhavet kan man finde sepia-blækspruttens hvide, aflange skaller. Når man går tur ved Vesterhavet, finder man somme tider nogle hvide, aflange skaller. Skallerne, som er lavet af kalk, stammer fra sepia-blæksprutten. Selve blæksprutten finder man ikke i de danske farvande. Den lever i Middelhavet og Atlanterhavet og træffes normalt kun op til Frankrig og Englands kyster. Sepia-blæksprutten har ikke et indvendigt skelet. I stedet har den en indvendig kalkskal, som støtter dyrets krop. Når blæksprutten dør, rådner selve dyret ret hurtigt og forsvinder snart. Tilbage bliver kun den lette skal. Skallen er meget holdbar, og den kan drive langt med strøm og vind. På den måde sker det, at sepia-blækspruttens skaller driver i land på stranden ved Vesterhavet. Sepia-blæksprutten er et rovdyr. Den æder især krabber, men tager også rejer, små fisk og andre mindre havdyr. HAVEDDERKOPPER ER UNDERLIGE DYR _ Der findes 14 slags havedderkopper i de danske farvande. Men det er ikke dyr, man lægger mærke til.

23 Havedderkopper er underlige dyr med en ganske lille krop og 8 lange, tynde ben. De er udbredte og almindelige ved de danske kyster, men de lever skjult. Der er ikke mange, som har set disse sære dyr. Men man finder af og til havedderkopper i opskyl. Havedderkopper er leddyr. Andre leddyr er insekter, krebsdyr og spindlere. Tidligere var der stor uenighed om, hvor havedderkopperne hørte hjemme rent systematisk. Nogle forskere anbragte dem sammen med spindlerne, hvor edderkopperne hører til. Andre mente, at de skulle sættes sammen med krabber og andre krebsdyr. I dag er man dog enige om, at havedderkopper har deres helt egen gruppe indenfor leddyrene. Havedderkopper er rovdyr, der lever som snyltere på små polypdyr og mosdyr. De sidder stille mellem polypdyrene, som de udsuger med deres små, spidse snabler. Der findes 14 arter af havedderkopper i de danske farvande. De fleste af dem lever på dybt eller meget dybt vand, men der findes også et par arter på lavt vand tæt ved kysten. Flere af vore haveedderkopper er ganske almindelige, men de er ikke lette at finde nede i vandet. Man er nødt til at lede meget målrettet, hvis man vil se disse mærkelige dyr. Tyk havedderkop ORME _ Sandorm Sandormen er en ret stor rødbrun eller gulbrun orm, som måler cm i længden. Den forreste del af kroppen er kraftig og leddelt, mens den bageste del er forholdsvis tynd. En stor del af kroppen er besat med børster. På ryggen findes en række små, buskede gæller. Havbørsteorm Havbørsteormen er en ret stor orm, som kan blive 15 cm lang. Den har som regel grålige, grønlige eller rødlige farver. Kroppen er leddelt med mange led. Den forreste del er bred og kraftig, mens den bageste del er forholdsvis tynd. På hver af kroppens mange led findes små børster. Guldmus Guldmusen er et meget underligt dyr. Det er buet og krumt og har lange børster. Man skulle næsten ikke tro det, men guldmusen hører til blandt havbørsteormene.

24 Sandorm Havbørsteorm Guldmus FOSSILER _ Forstenede søpindsvin Forstenede søpindsvin hører til de forsteninger, som man oftest finder. Destammer fra Kridttiden og er millioner år gamle. Vættelys Vættelys er forstenede rester af det indvendige skjold, som findes hos blæksprutter. Disse blæksprutter levede i Kridttiden for millioner år siden. Hajtænder Fossile hajtænder er ikke blevet til forsteninger, men er meget gamle hajtænder, som er bevarede, fordi de har ligget beskyttet i kridt eller lerlag.

25 Hajtænder er sjældne, men man kan være heldige at finde dem i opskyl tæt ved kalk- og kridtklinter ( millioner år før nu). Eller ved kyster med bestemte lerlag fra Tertiærtiden (65-1,8 millioner år før nu). Rav Rav er "forstenet" harpiks, som er ca millioner år gammelt. Rav findes især i opskyl på Vestkysten, men kan findes ved kyster i hele landet. Dyr eller planter i rav Hvis man er meget heldig, kan man finde dyr eller planter i ravet. Man finder oftest små insekter eller stumper af planter, men i Sydamerika har man også fundet større dyr som frøer og firben i store ravklumper. Forstenet søpindsvin Vættelys Hajtænder fra lerlag. Tænderne er ca. 23 millioner år gamle

26 Rav Edderkop i rav