Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende.

Transkript

1 Systematisk review om Closed Loop Medication Lisbeth Muurholm Der vil i 2022 stå et nyt universitetshospital klar i Odense (OUH). Dette vil medføre store forandringer på sygehusapoteket, herunder indførelsen af Closed Loop Medication (CLM). At indføre CLM betyder, at alle arbejdsgange og elektroniske systemer, der anvendes i forbindelse med medicinering, skal optimeres således, at håndteringen af medicin sikres på en effektiv og kvalitetssikker måde i et sammenhængende (closed) loop fra det øjeblik lægen ordinerer medicinen til det øjeblik patienten modtager lægemidlet. I sygehusapotekets cytostatikaproduktion produceres cytostatika til hele OUH. Dette sker ved bestilling fra afdelingerne. Dette speciale omhandler indførelse af CLM på loopet fra lægerne ordinerer cytostatika til patienten modtager lægemidlet. Specialet vil foregå som et litteraturstudie, dvs. afklaring af hvilke modeller der er testet rundt omkring i verden. Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende., Syddansk Universitet [email protected] Side 1 af 10

2 Forbrug af immunglobuliner på de danske sygehuse Mette Marie Hougaard Troels Bergmann Baggrund: På det danske marked findes aktuelt fem immunglobulinprodukter til subkutan administration. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) ligestiller alle fem produkter og rekommanderer et efter Amgros udbud. Forbruget er alligevel heterogent med ujævn fordeling på tværs af afdelinger, matrikler og regioner. Produkterne er forskellige mht. krav til opbevaring, styrke og tilgængelighed af injektionspumper. Odense Universitetshospital brugte omtrent 40 mio. kr. på immunglobuliner i Forbruget er stigende. Spørgsmål: Hvilke mekanismer er med til at afgøre hvilke produkter, der anvendes? Hvilke styringsredskaber kan anvendes for at regulere anvendelsen? Hvilke tiltag anbefales set ud fra et regionalt synspunkt? Specialet: Litteraturstudie og indsamling af forbrugstal fra hele Danmark. Interviews med klinikere/patienter/andre. Speciale for 1-2 studerende., Syddansk Universitet [email protected] Side 2 af 10

3 Udvikling af prioriteringsværktøj til medicingennemgang Lene Ravn-Nielsen Medicineringsfejl kan lede til patientrelaterede problemer, øgede omkostninger i sundhedssystemet, forlænget indlæggelsestid og i værste fald død. Et nyt studie forankret på Sygehusapotek Fyn (SAF) har vist, at klinisk farmaceutisk medicingennemgang kan forebygge genindlæggelser, men på baggrund af begrænsede økonomiske ressourcer og trænet klinisk farmaceutisk kapacitet er en prioritering, af hvilke patienter der har størst gavn af medicingennemgang, yderst nødvendig. I 2016 blev udvikling og validering af algoritmen MERIS (Medicine Risk Score) beskrevet og afprøvet i et pilotstudie som en form for prioriteringsværktøj til brug for at kunne identificere de patienter, der er i øget risiko for medicineringsfejl. Ud fra data i det tidligere randomiserede kontrollerede udførte studie fra SAF omhandlende medicingennemgang og sektorovergange ønskes en analyse af, hvilke patienter der havde lægemiddelrelaterede problemer samt en klassifikation af de gennemførte implementerede interventioner. Ud fra dette skal der udvikles et prioriteringsværktøj. Derudover ønskes en sammenligning af dette værktøj med MERIS og en vurdering af, hvilket værktøj der vil være mest anvendeligt i klinikken. Produktet vil være en artikel. Specialet kan skrives af 2 studerende. Lene Ravn-Nielsen, Sygehusapotek Fyn [email protected] Side 3 af 10

4 Medicingennemgang og rådgivning om valg af inhalationsdevices/præparater i forbindelse med behandling af KOL til patienter indlagt på FAM Klinisk medvejleder: Helle Houlbjerg Carlsen Daniel Henriksen En større andel af patienterne i FAM er KOL-patienter i GOLD klasse 3 eller 4, som indlægges med exacerbationer. FAM ønsker et fokus på medicineringen af disse patienter og gerne et KOL-notat i journalen. Specialeopgaven vil omhandle farmaceutisk medicingennemgang på KOL-patienter, som indlægges med exacerbationer på FAM med henblik på rådgivning om valg af inhalationsdevice/præparat på baggrund af behandlingsvejledning, samtale med patienten og tjek af patientens inhalationsteknik. Medicingennemgang og rådgivning foretages i samarbejde med læger på FAM. Specialeopgavens leverance kunne være et standardiseret journalnotat for KOL-patienterne på FAM, som kliniske farmaceuter på OUH kan anvende fremadrettet. Produktet vil være en artikel. Specialet kan skrives af 2 studerende., Syddansk Universitet [email protected] Side 4 af 10

5 Litteraturstudie om pausering af vanlig medicin efter kirurgi Cathrine Nørgaard Peulicke På kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, foretages forskellige kirurgiske indgreb, som ofte resulterer i, at patienterne ikke er i stand til at indtage vanlig oral medicin i en kortere periode postoperativt. Dette kan give anledning til problemer i forbindelse med medicinering af f.eks. frekvensstabiliserende lægemidler, antipsykotika, antidepressiva og antiepileptika. Formålet med dette speciale vil være at gennemføre et litteraturstudium med henblik på at undersøge alternative administrationsveje eller lægemiddelformuleringer som alternativ til patientens vanlige orale medicinske behandling. Udgangspunktet vil være de hyppigst anvendte lægemidler (tabletter og kapsler) på kirurgisk afdeling A. Produktet af specialet vil være udarbejdelse af et arbejdsredskab for alternative administrationsveje og lægemiddelformuleringer, som kan anvendes af læger, sygeplejersker, farmakonomer og farmaceuter ved omlægning af patientens medicin i forbindelse med indlæggelse på kirurgisk afdeling A. Specialet kan skrives af 1 studerende., Syddansk Universitet [email protected] Side 5 af 10

6 Patienters perspektiver på selvadministration af egen medicin under indlæggelse Charlotte Arp Sørensen, ph.d.-studerende I Danmark er der tradition for, at ansvaret for patientens medicinering overtages af sundhedspersonale, mens de er indlagt. Lægemidler på hospitalet kan have andre handelsnavne og et andet udseende end det, patienten kender hjemmefra. Det kan give utryghed for nogle. Nogle patienter efterspørger at få lov til at tage egen medicin, mens de er indlagt. Ved selvadministration af patientens egen medicin får patienten en mere aktiv rolle i sin egen medicinering, samtidig med at patienten lærer eventuel ny medicin at kende inden udskrivelsen. Ved kardiologisk sengeafsnit, Regionshospitalet Randers, er der et ph.d.-studie i gang, der undersøger, om patientinvolvering i håndtering af medicin under indlæggelse påvirker antallet af medicineringsfejl og medicin-adherence, samt om konceptet er økonomisk fordelagtigt. I den forbindelse ønskes en kvalitativ undersøgelse af patienternes perspektiv på patientinvolvering og brug af egen medicin under indlæggelse. I den kvalitative undersøgelse laves dybdegående interviews af den specialestuderende. Patienter rekrutteres fra interventionsgruppen i det randomiserede kontrollerede studie, som foretages af den ph.d.-studerende. Dette speciale omhandler patientinvolvering og kvalitativ forskning. Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende. Charlotte Arp Sørensen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland [email protected] Side 6 af 10

7 Hvad styrer lægemiddelforbruget i Danmark? NOAK som case Maja Hellfritzsch Poulsen, ph.d.-studerende Adskillige aktører påvirker lægemiddelforbruget i Danmark. De officielle aktører er de lægemiddelregulatoriske myndigheder i form af Tilskudsnævnet, RADS/Medicinrådet og de regionale lægemiddelkomitéer. Andre potentielle aktører er internationale og nationale faglige organisationer samt lægemiddelindustrien. Non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAK) er en nyere lægemiddelgruppe, der bl.a. anvendes som forebyggelse af iskæmisk apopleksi ved atrieflimren. Der er aktuelt fire ligeværdige NOAKs på markedet. Mens forbruget af NOAKs har været stigende siden de kom på markedet, har markedsandelene præparaterne imellem været omskiftelige og ulige fordelt. Formålet med dette speciale er at identificere de regulatoriske indgreb samt andre relevante hændelser, der har haft størst betydning for forbruget af de enkelte NOAKs imellem hos patienter med atrieflimren. Projektet vil inkludere udarbejdelse af en grundig oversigt over hændelser af potentiel betydning for forbruget samt analyser af NOAK-forbruget. Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende. Maja Hellfritzsch Poulsen, Syddansk Universitet [email protected] Side 7 af 10

8 Sundhedsplatformen og farmaceutens rolle Trine R. H. Nielsen Sundhedsplatformen er det nye elektroniske patientjournalsystem, som indføres på alle sygehuse og hospitaler i Østdanmark i løbet af 2016 og Systemet leveres af det amerikanske EPIC og har markeder i flere lande verden over. Specialet skal undersøge hvilken rolle, de danske farmaceuter har/kommer til at få i den kliniske hverdag med Sundhedsplatformen. Det skal endvidere undersøge hvilken rolle, farmaceuten har i andre lande, hvor EPIC bruges. Projektet kræver interesse og flair for sundheds-it samt indsigt i eller interesse for klinisk farmaci internationalt. Det vil blive forsøgt at søge midler til en kortere studierejse til en lokation med EPIC implementeret. Produktet vil være en specialerapport og indebærer intern formidling på sygehusapotekerne. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende. Trine R. H. Nielsen, Region Sjælland Sygehusapoteket [email protected] Side 8 af 10

9 Redskab til vurdering af sygehusafdelingernes oplevelse af klinisk farmaceutisk service Trine R. H. Nielsen Klinisk farmaceutisk service implementeres som fast ydelse på flere og flere afdelinger i Region Sjælland. På baggrund af et pilotstudie er der udarbejdet et spørgeskema til vurdering af afdelingernes oplevelse af den kliniske farmaceutiske service. Specialet skal videreudvikle spørgeskemaundersøgelsen med henblik på validerede spørgsmål, brugervenlig datahåndtering og grafisk formidling. Projektet kræver indsigt i klinisk farmaci, sygehusafdelinger, spørgeskemaundersøgelser og validering af spørgeskemaer. Produktet vil være en specialerapport og et redskab til vurdering af sygehusafdelingernes oplevelse af klinisk farmaceutisk service. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende. Trine R. H. Nielsen, Region Sjælland Sygehusapoteket [email protected] Side 9 af 10

10 Den gastroenterologiske patient og mulige lægemiddelrelaterede indsatser Anne Ejstrup Olesen, ph.d., farmaceut, Aalborg Universitetshospital Hanne T. Plet, ph.d., farmaceut, Sygehusapoteket Region Nordjylland I Danmark er der en række kliniske farmaceutiske indsatser, som ser på medicinen bredt. Disse indsatser er i stor udstrækning målrettet kvaliteten af patientens medicinering (medicingennemgang). Indsatserne er ikke målrettet specifikke specialer på sygehusene. Lægemiddelbehandling af den gastroenterologiske patient kan være forbundet med en række lægemiddelrelaterede udfordringer, da mange lægemidler påvirkes af både bugspytkirtlen, leveren og tarmenes funktion. En litteraturundersøgelse ift. korttarmspatienter har vist, at der ikke er mange erfaringer vedrørende korttarmssyndroms indvirkning på absorption af lægemidler fra mave-tarmkanalen (GI-kanalen) og dermed behandling af patienten. Det er ikke belyst, hvilken effekt de kliniske farmaceutiske indsatser har ift. den gastroenterologiske patient. Inden en indsats initieres, er det væsentligt at vide hvilke udfordringer, der er inden for et område. Derfor er det et ønske at få undersøgt, om der er mulige kliniske farmaceutiske indsatser, som kan forbedre den gastroenterologiske patients lægemiddelbehandling. Formålet med dette speciale er at afdække mulige kliniske farmaceutiske indsatser, der kan bidrage til at forbedre lægemiddelbehandlingen for den gastroenterologiske patient. Dette kan f.eks. være i form af medicingennemgang, indsamling af lægemiddelrelaterede problemstillinger fra sygeplejersker og læger ift. den gastroenterologiske patient, observationer i klinikken eller litteratursøgning ift. kliniske farmaceutiske indsatser til den gastroenterologiske patient. Specialet forudsætter udarbejdelse af en protokol til at starte med. Produktet vil være en artikel. Specialet kan skrives af 1-2 studerende. Hanne T. Plet, Sygehusapoteket Region Nordjylland [email protected] Side 10 af 10