Beredskabsplan -ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Transkript

1 Beredskabsplan -ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Beredskabsplan for Langagergård... 2 Forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd... 2 Børn -og unges tegn på at have en seksuel grænseoverskridende adfærd... 2 Faktorer, der kan spille ind på børn og unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd:... 3 Fysisk, Psykisk og seksuel vold... 3 Tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold... 4 Tegn og reaktioner på seksuel vold... 4 Mulige fysiske tegn og reaktioner... 4 Mulige psykiske tegn og reaktioner... 5 Mulige sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner

2 Kommende tre tjeklister er taget direkte fra LOS hjemmeside (se fodnote)... 6 Tjekliste ved indgivelse af anmeldelse... 6 Ekstra tjekliste til lederen af opholdssted eller døgninstitution... 6 Leder skal, efter underretningen mod en medarbejder, sørge for følgende:... 6 Tjekliste angående krisehjælp... 7 Bilag Beredskabsplan for Langagergård Langagergårds beredskabsplan gennemgår en række områder, der har betydning for forebyggelsen, identificering samt proceduren af seksuelle eller voldelige overgreb mod/af børn og unge. Forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd Ved ansættelse på langagergård indhentes forinden straffe- og børneattester med medarbejderens samstykke. Man kan ikke ansættes, hvis ikke man har en ren straffe og børneattest. Børn -og unges tegn på at have en seksuel grænseoverskridende adfærd Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd kan ikke generaliseres, når man ser på opvækstvilkår, personlighedstræk og adfærd. Man kan imidlertid fremhæve en række almene fællestræk. Ud over en seksuel grænseoverskridende adfærd har en del ofte haft en opvækst, hvor de har udvist tegn på manglende tilpasning og trivsel. Mange har udvist adfærdsforstyrrelser i form af anti-socialadfærd og en del har indlæringsvanskeligheder. De kan fremstå umodne og med følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Et 2

3 generelt træk kan være, at de er følelsesmæssige hæmmet, og at de mangler selvindsigt i en grad, der betyder, at de har svært ved at forholde sig til andre på en empatisk måde. Mange føler sig socialt usikre og magter ikke at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Disse vanskeligheder kan føre til social isolation og medføre, at barnet foretrækker kontakt med nogen, der er yngre end dem selv. Faktorer, der kan spille ind på børn og unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd: - Omsorgssvigt (fysisk, psykisk, seksuelt) - Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling - Manglende sociale kompetencer - Lav impulskontrol - Utilstrækkelig indlevelsesevne - Ubegavet - Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder (ADHD) - Ensomhed - Nederlagsoplevelser - Sociale begivenheder - Skolevanskeligheder - Indlæringsvanskeligheder - Kammeratskabsvanskeligheder - Dårlig eller forvrænget billede om seksualitet - Dysfunktionel familie - Lavt selvværd - Dårlig forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af det seksuelle overgreb - Begrænset handle- og problemløsningsstrategier 1 Unge udviser ofte tegn på bekymrende adfærd i længere tid, inden de begår den grænseoverskridende og krænkende handling. Det er derfor vigtigt, at man er bevidst om disse signaler og reagere hurtigt, når man møder den bekymrende adfærd. HVAD VILLE EN PÆDAGOG GØRE, HVIS EN SÅDAN PERSON FANDTES PÅ LANGAGERGÅRD, NÅR PERSONEN ENDNU IKKE HAR TAGET NÆSTE SKRIDT?? Evt. Procedure for en sådan situation, skal stå hér I stedet for i skal til at lave en procedure, kan man evt. afrunde emnet med dette: Derfor er vi på Langagergård ekstra opmærksomme på børn og unge, som har lignende baggrund og/eller udviser disse tegn. Fysisk, Psykisk og seksuel vold Vold kan deles op i tre typer: fysisk, psykisk og seksuel vold

4 Fysisk vold sker, når barnet/den unge rammes direkte på kroppen ved afstraffelse. Psykisk vold kan beskrives som følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf, indespærring eller om generelt nedværdigende behandling. Manglende stimulering og at forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser er ligeledes eksempler på psykisk vold. Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov, også hvis krænkeren er under 15 år. Uanset typen af vold, er der tale om, at barnet udsættes for en adfærd som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold Tegn på fysisk vold - Mærker efter slag - Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud - Følgende tegn og reaktioner på seksuel vold gælder også for fysisk og psykisk vold. Tegn og reaktioner på seksuel vold Der findes ikke entydige tegn og signaler på, at et barn eller en ung, har været udsat for seksuelle overgreb. Barnet kan i sin adfærd vise mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af seksuelle overgreb mod børn, at vi som fagfolk er i stand til at se, tolke, og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel. Nogle udtrykker sig mere direkte, andre reagerer mere indadvendt. Nogle børn fortæller det til en voksen de har tillid til. Her er det vigtigt at tage barnets udtalelser alvorligt, men også være opmærksom på, at børn og unges udsagn om overgreb ikke altid umiddelbart giver mening, virker sandsynlige eller realistiske. Det kan være en hjælp for barnet, hvis den vokse taler med og spørger åbent, konkret men samtidig neutralt ind til det barnet fortæller. Det er meget vigtigt ikke at udspørge eller afhøre barnet det er politiets opgave. Mange børn fortæller ikke direkte om overgrebene, og det er derfor vigtigt, at man kender og er opmærksom på en række tegn og reaktioner, som man bør reagere på. Mulige fysiske tegn og reaktioner Fysiske symptomer kan være direkte følge af seksuelle overgreb, men langtfra alle former for seksuelle overgreb efterlader fysiske skader på barnet. - Symptomer omkring kønsorganerne såsom rødme, irritation eller blødninger ved kønsorganer eller endetarmsåbningen, underlivssmerter og/eller påfaldende ubehag, når barnet tisser eller har afføring. - Ufrivillig vandladning og afføring efter, at de har været renlige. - Seksuelt overførte sygdomme, tidlig seksuel aktivitet eventuel graviditet og aborter kan være symptomerne på seksuelle overgreb. 4

5 - Mave og fordøjelsesproblemer som der ikke umiddelbart kan findes andre fysiske forklaringer på. Klager over utilpashed, ondt i maven, og smerter i underlivet. - Området omkring munden revner i mundvigene, sår og skader i mundhulen som følge af oral seksuelle overgreb. Evt. Vanskeligheder ved at synke, bestemte fødevarer kan vække kropsligt ubehag eller følelser forbundet med de(t) seksuelle overgreb. - Påfaldende fysisk fremtoning, enten påfaldende udfordrende beklædning eller omvendt, ved at skjule sin køns- og pubertetsudvikling evt. Ved at gå i for stort tøj. Mulige psykiske tegn og reaktioner - Følelsesmæssig spænding, såsom umotiveret gråd, angstreaktioner eller utryghed, såsom pludselig blive bange for mørke, være alene, bestemte lyde og lugte. - Opgiven hed, meningsløshed og depression, barnet kan være præget af følelser af tristhed og ensomhed, der kan udvikle sig til depressive reaktioner. - Manglende selvværdsfølelse, hvor barnet mister troen på sig selv. - Hvis der opstår et mønster eller det optræder samtidig med andre nævnte signaler. - Dissociation barnet oparbejder en overlevelsesstrategi, hvor de fraspalter følelser, fornemmelser og erindringer i forbindelse med overgrebene. Det kan komme til udtryk i, at barnet bliver fjernt i blikket, stivner i sin mimik og lukker af for omverdenen. Mulige sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner - Ændring af adfærd: Hvis man i forvejen kender den unges normale adfærd, og man pludselig kan se markante ændringer, der bekymrer, bør man reagere. Den unge kan have svært ved at indgå i forpligtede, følelsesmæssige relationer med andre. Det kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær dog opmærksom på, at seksuelle overgreb kan have stået på i årevis her kan man nødvendigvis ikke se ændringer i adfærden. - Påfaldende aktiv seksuel adfærd, såsom at vise det ved nuancerede seksuelle lege. Nogle udviser en påfaldende seksuel adfærd over for voksne, hvor der sker en sammenblanding af kontakt/omsorg og seksualitet, fordi den unge, grundet seksuelle overgreb, ikke har lært at skelne. - Modvilje mod at være sammen med en bestemt person, hvor barnet protestere mod at være alene, eller sammen med en bestemt person. - Aggressivitet, hvor nogle unge vil reagere på overfaldet ved at blive aggressive over for andre børn og voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Det kan også resultere i fysiske angreb på andre. Andre reagere med hyperaktivitet, hvor de kan være præget af, at skifte aktivitet i et meget højt, uligevægtigt tempo. - Manglende koncentration problemer med koncentration, indlæring og leg. - Selvdestruktiv adfærd selvmordstanker eller anden selvdestruktiv adfærd, hvor den unge f.eks. skærer i sig selv, brænder sig selv eller lign. - Spiseforstyrrelser. - Regrederende adfærd når barnet går tilbage i udvikling og pludselig udviser en adfærd det ellers var vokset fra, fx at den unge begynder at tisse i bukserne, taler med (over)barnlig stemme, går helt i baglås i kendte situationer og lign. - Vedholdende tavshed en afsløring af overgreb kan opleves mere for barnet end selve overgrebet, hvilket kan resultere i, at barnet reagere med tavshed og isolation. 5

6 Kommende tre tjeklister er taget direkte fra LOS hjemmeside (se fodnote) Tjekliste ved indgivelse af anmeldelse - Skriv iagttagelser og udsagn ned (Man har underretningspligt uddybelse, bilag 1) - Tal med lederen og kollegerne om din bekymring - Lederen (eller stedfortræder) kontakter politiet inden nogen taler med en mistænkt medarbejder (og får at vide præcist hvordan I skal forholde jer på anbringelsesstedet) - Suspension af mistænkt (vedkommende må ikke komme på anbringelsesstedet eller have kontakt med børnene/de unge andre steder) - Eventuel indledning af afskedigelsessag (der kan være en varslingsperiode) - Noter alle aftaler ned i en logbog (fra det øjeblik mistanken er opstået) - Undgå at viderebringe sladder og formodninger Ekstra tjekliste til lederen af opholdssted eller døgninstitution Leder skal, efter underretningen mod en medarbejder, sørge for følgende: 1. Orientere personalet samlet om sagen (efter rådgivning og vejledning fra kommunen og politiet) Orientere børnene pa institutionen (efter ra dgivning og vejledning fra kommunen og politiet) og forberede børnene de unge pa de ndringer det kan bet de for dem og opholdsstedet 3. Orientere alle sagsbehandlere og forældre (eventuelt via sagsbehandler) til børn, der har gået i institutionen/skolen under den mistænktes ansættelse 4. Indkalde en ps kolog til krisehj lp pa personalemøder og i s rlige tilf lde individuelt (Hvis den, der har formuleret mistanken, er en kollega til den mistænkte, skal vedkommende have den støtte, der skønnes behov for muligvis henvisning til psykolog) 5. Vurdere personaledækningen Lederen af et anbringelsessted kan stå i en meget forvirret situation efter en politisag er kan v re organisatoriske spørgsma l at tage stilling til sa som eventuel opløsning af stedet reorganisering, ansættelse af ny medarbejder(e) og stedets fremtid i det hele taget. Her kan lederen indhente hjælp og vejledning fra amtet, hvis det er et offentligt anbringelsessted. Det samme er tilf ldet for private som dog ogsa kan kontakte Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlings- tilbud for hjælp. Den tilsynsførende har følgende ansvar: 1. At indlede samarbejde med anbringelsesstedet for at sikre at den mistænkte ikke kan fortsætte overgrebene eller påvirke en politisag 6

7 2. I samarbejde med anbringelsesstedet at tage stilling til om barnet eller den unge kan blive pa stedet pa betr ggende vis (det er muligvis mest hensigtsm ssigt af hens n til barnet eller den unges trivsel og sikkerhed at flytte barnet eller den unge til et andet sted) Tjekliste angående krisehjælp Kommunen eller amtet tilbyder barnet/den unge hjælp, men dette gælder nødvendigvis ikke resten af de berørte - Undersøg hvordan og hvorfra der kan indhentes hjælp til alle direkte berørte partner - Husk at logbogen også kan v re en hj lp til en måske uskyldig anklaget person 2 Bilag 1 Underretningspligt 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette. Myndighedernes kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. 153 a. Praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndighederne

8 Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret efter stk Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge