Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959"

Transkript

1 Efterløn For medlemmer født efter 30/

2 2

3 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/ Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner 19.. Arbejde og efterløn 25.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling 27.. Skattefri præmie 30.. Seniorjob 3

4 Tilbagetrækningsreformen 1/ Folketinget vedtog den 21. december 2011 en tilbagetrækningsreform, hvor der blev ændret på væsentlige områder i efterlønsordningen. Nogle medlemmer berøres af disse ændringer, andre gør ikke. Det afgørende for, i hvilket omfang du bliver omfattet, afhænger af, hvornår du er født. De væsentligste ændringer af efterlønnen er: Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen (hurtigere end tidligere aftalt) Efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år Fradraget for pensioner bliver forøget væsentligt Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger uanset alder,og om pensionen udbetales Mulighed for helt at fravælge efterlønnen og få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit - kun muligt i perioden april - september 2012 Hvis du er født efter 30. juni 1959 Når du er født efter 30. juni 1959, vil du blive omfattet af alle de ændringer, folketinget har vedtaget i tilbagetrækningsreformen. Det betyder, at der er ændringer i: efterløns- og folkepensionsalderen længden af efterlønsperioden beregning af efterlønssats reglerne for skattefri præmie Pensionsmodregningen skærpes Pensioner modregnes altid uanset alder, og om de udbetales Efterløns- og folkepensionsalder: Født i perioden Tidligst på efterløn Max år på efterløn Folkepensionsalder 1/ / år 3 år 67 år Efter 31/ år *) 3 år 67 år *) *) Fremover reguleres efterløns- og folkepensionsalderen i takt med, at levealderen bliver længere. Denne regulering sker første gang i 2015 og derefter hvert 5. år. 4

5 Det må derfor forventes, at efterlønsalderen bliver 65 år (folkepension 68 år) for årgangene , 66 år (folkepension 69 år) for årgangene osv. Efterlønssats: Efterlønssatsen vil fremover kun have et loft, der svarer til dagpengenes maksimum, som pt. udgør 788 kr. pr. dag ( kr. pr. år). Fra dette beløb skal der modregnes for pensionsopsparing. Der er således ikke mere en 2-års-regel, der skal opfyldes for at opnå ret til højeste sats. Skattefri præmie: Den skattefrie præmie kan optjenes, hvis man ikke går på efterløn, når man når efterlønsalderen. Den skattefri præmie udgør kr., som optjenes for hver gang, man har 481 arbejdstimer. Arbejdstimerne skal ligger efter efterlønsalderen er indtrådt, og inden man har nået folkepensionsalderen. Det vil sige de første 3 år efter man har nået efterlønsalderen og ikke er gået på efterløn. Der er således ikke mere en 2-års-regel, der skal opfyldes for at optjene skattefri præmie. Man kan kun optjene skattefri præmie mens man er på efterløn, hvis man opfylder 2-års-regel (udskydelse af efterlønnen i mindst 2 år) Pensionsmodregning: Pensionsmodregning i efterlønnen foretages af alle pensionsordninger, dette sker uanset om det er: Arbejdsgiverfinansierede pensioner (arbejdsmarkedspensioner) Arbejdsmarkedspensioner hvor du har indbetalt bidrag til Pensionsordninger du ikke får udbetalt Kapitalpensioner, ratepensioner eller livrenter. Pensionsordninger, hvor der er aftalt en senere pensionsalder Fremover vil alle pensionsordninger medføre fradrag i efterlønnen. Det gælder bl.a., uanset om du selv har foretaget indbetalingerne, om du hæver pensionerne eller hvilken alder du har. Vær opmærksom på, at når du skal vurdere dine fradrag, bør du gøre det i nutidskroner. Dem kan dit pensionsselskab oplyse dig. Du kan også bruge Pensionsinfo.dk. Kapital- og ratepensioner: Ratepensioner er pensioner, der udbetales månedsvis i f.eks. 10, 15 eller 20 år. Du får udbetalt beløbet i det antal år, du aftaler med pensionsselskabet. Når peri- 5

6 oden er gået, stopper udbetalingerne, og hvis du dør inden, arver dine arvinger det, du manglede at få udbetalt. Kapitalpensioner er pensioner, der udbetales som et engangsbeløb. Både rate- og kapitalpensioner modregnes i efterlønnen på samme måde. Får du udbetalt en ratepension, arbejdsgivere har betalt til, modregnes den som livrente. Den samlede kapitalværdi for både rate- og kapitalpensionerne modregnes ved, at man tager den samlede kapitalværdi, du har stående, når du når efterlønsalderen. Kapitalværdien fordeles over 20 år, og du modregnes med 80 % pr. år. Eksempel: Hvis du har kr. i kapital ved efterlønsalderen, vil den beregnede årlige kapital udgøre kr. Der skal modregnes med 80 %, hvilket giver et fradrag på kr. pr. år i efterlønnen. Beregning: : 20 x 80 % = kr. i fradrag pr. år. Hvis du modtager den højeste efterløn på kr. pr. år, vil den blive reduceret med pr. år. Det giver en efterløn på pr. år. Eksempler på fradrag Kapitalværdi ved efterlønsalderen Fradrag i efterløn pr. år Efterløn pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Livrente (og ratepensioner som arbejdsgivere har betalt, der udbetales, når du er på efterløn) Livrente er pensioner, der udbetales månedsvis, så længe du lever. Hvor meget du får, afhænger af, hvor længe du lever. Hvis du dør, tilfalder overskuddet pensionsselskabet. Hvis du lever længe, er det dig, der tjener på aftalen. Livrente modregnes ud fra det beløb, du får udbetalt (eller kunne få udbetalt). Du bliver modregnet med 64 % af det udbetalte beløb. Hvis du har en livrente, der vil give kr. om året, vil du blive modregnet med kr. om året i efterlønnen. 6

7 Hvis du modtager den højeste efterløn på kr. pr. år, vil den blive reduceret med pr. år. Det giver en efterløn på pr. år. Eksempler på fradrag Årlig livrente Fradrag i efterløn pr. år Efterløn pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Efterløn Med efterløn kan du gradvist trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet Du kan tidligst komme på efterløn, når du når efterlønsalderen. Du kan få efterløn i 3 år frem til udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Når du kommer til efterlønsalderen, kan du vælge at gå på efterløn - og holde fri, arbejde på nedsat tid eller arbejde i perioder (du bliver modregnet for arbejde når du er på efterløn). Du kan også vælge at udskyde overgang til efterløn eller vælge at fortsætte med at arbejde. Du vil i så fald begynde at optjene en skattefri præmie, der kan udgøre op til kr. Vi ordner det praktiske Vi tager kontakt til dig, når du nærmer dig efterlønsalderen, for at sende dit efterlønsbevis til dig. Du skal søge om efterløn hos os. Vi undersøger, om du har ret til efterløn. Vi står for udbetalingerne af efterløn. Husk, at du tidligst kan modtage efterløn fra den dato, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning. Vi kontakter dig kort tid før folkepensionsalderen med henblik på eventuelt at udbetale dig skattefri præmie. Dine pligter Du skal fortsat være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal fortsat betale medlemskontingent. Du skal dog ikke længere betale efterlønsbidrag. 7

8 Du skal hver måned indsende et efterlønskort, uanset hvor i verden du befinder dig. Hvis du ikke ønsker at arbejde, tilbyder vi dig en løsning, hvor du blot skal indsende en erklæring 2 gange om året (gælder kun i Danmark ved ophold i et andet EØS-land skal et særligt EØS-kort benyttes). Du har pligt til at oplyse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn. Udbetalingen af efterløn Vi udbetaler efterlønnen i 4-ugers- eller 5-ugers-perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen er senest til disposition den sidste bankdag i måneden. Retten til efterløn stopper Din ret til efterløn vil automatisk ophøre ved udgangen af den måned, hvori du når folkepensionsalderen. Hvis du har optjent ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du har nået folkepensionsalderen. Du skal huske, mens du modtager efterløn: altid at oplyse os om ændringer i dine pensionsudbetalinger altid at kontakte os, hvis du planlægger at starte frivilligt, ulønnet arbejde altid at kontakte os, hvis du påtænker at starte med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller planlægger at tage arbejdstimer i din ægtefælles virksomhed altid at kontakte os, hvis du planlægger at bosætte dig i et EØS-land, Grønland eller Færøerne altid at kontakte os, hvis du planlægger at være i udlandet uden for EØSlandene, Grønland og Færøerne i mere end 3 måneder pr. kalenderår, eller hvis du planlægger et ophold, der ikke er midlertidigt at kontakte os, hvis du overvejer at få arbejde i udlandet, så vi kan vejlede dig om dokumentationskrav til den skattefri præmie m.m. Hvornår kan du få efterløn? Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født: Folketinget vedtog i 2006, at efterløns- og folkepensionsalderen skulle følge udviklingen i levealderen. Denne bestemmelse er der ikke ændret på i tilbagetrækningsreformen den blev vedtaget i december Hvis du er født i perioden 1/ / , vil du kunne gå på efterløn: når du fylder 64 år (folkepension når du fylder 67 år) Hvis du er født efter 31/ , vil du kunne gå på efterløn: når du fylder 64 år + forhøjelser 8

9 Fremover reguleres efterløns- og folkepensionsalderen i takt med, at levealderen bliver længere. Denne regulering sker første gang i 2015 og derefter hvert 5. år. Det må derfor forventes, at efterlønsalderen bliver 65 år (folkepension 68 år) for årgangene , 66 år (folkepension 69 år) for årgangene osv. Hvilke betingelser skal du opfylde for at få efterløn? Den første betingelse for at få efterløn er, at du skal have nået efterlønsalderen, men ikke folkepensionsalderen. Du skal også være medlem af en a-kasse på tidspunktet, hvor du ønsker at gå på efterløn. Du skal have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i det forlangte antal år. Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed bortset fra kravet om bopæl i Danmark Udlandet Der er særlige regler for medlemsperioder, når du har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island). Har du arbejdet i et land uden for Danmark inden for de seneste 3 år før ansøgningen om efterlønsbevis eller inden overgangen til efterløn, får det også indflydelse på din ret til et efterlønsbevis eller efterløn. De særlige regler for medregning af forsikring og arbejde fra udlandet har vi beskrevet nærmere i kapitlet Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet. Ret til dagpenge Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor du får dit efterlønsbevis. Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet, når du får et efterlønsbevis. Ret til dagpenge hvis du er ledig Hvis du er ledig, har du ret til dagpenge, hvis du stadig har ret til ydelser. Du må altså ikke have opbrugt din ret til ydelser, når du søger om efterlønsbevis eller efterløn. Ret til dagpenge hvis du er i arbejde Hvis du er i arbejde, og du skal have udstedt et efterlønsbevis eller på efterløn, har du ret til dagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet og er til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsbeskæftigelse (deltidsforsikrede skal være til rådighed for 30 timer om ugen). 9

10 Beskæftigelseskravet Du skal dokumentere at have haft lønarbejde i mindst timer (svarer til 37 timer om ugen i 1 år) inden for de seneste 3 år. Vi henter oplysninger om dine arbejdstimer i e-indkomstregistret. Arbejdstimerne skal som hovedregel være udført i Danmark. Er du deltidsforsikret skal du have haft lønarbejde i mindst 1258 timer. Der gælder særlige regler for arbejdstimer fra udlandet. Reglerne er beskrevet nærmere i kapitlet Efterløn efter arbejde og forsikring i udlandet. Rådighed At være til rådighed betyder, at du i tilfælde af ledighed kan overtage fuldtidsarbejde, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne overtage arbejde i op til 30 timer om ugen. Det vil først og fremmest sige, at du ikke af helbredsmæssige årsager må være forhindret i at varetage et arbejde i det nævnte omfang. Der må selvfølgelig heller ikke være andre hindringer. Vi er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om du faktisk er til rådighed. Hvis du er fuldtidsforsikret og arbejder på nedsat tid, altså 30 timer om ugen eller mindre, skal vi vurdere din rådighed konkret. Vurderingen vil selvfølgelig foregå i ske i samarbejde med dig, fordi det kan blive nødvendigt at få yderligere oplysninger fra dig. Kontakt os altid, hvis du overvejer at gå ned i tid i perioden, inden du skal have dit efterlønsbevis eller hvis du ønsker at overgå til efterløn. Det kan i værste fald betyde, at du ikke kan få beviset eller overgå til efterløn. Pensionsformuen skal opgøres Du skal have opgjort værdien af din eventuelle pensionsformue, som den ser ud, når du når efterlønsalderen. Vi står for opgørelsen, der sker ud fra oplysninger fra penge- og pensionsinstitutterne og dig selv. Vi udregner fradraget i din efterløn. Opgørelsen foregår ved, at vi 2 måneder før din efterlønsalder automatisk får oplysningerne fra danske penge- og pensionsinstitutter om dine pensionsordninger og deres værdier. Vi sender dig så en oversigt over de indberettede pensioner og deres værdier i forbindelse med udstedelse af efterlønsbeviset. Denne oversigt beder vi dig om at supplere, f.eks. med oplysninger om pensioner fra udlandet. Du bliver spurgt, om der er noget i oversigten, du er uenig med os i. Hvis der er fejl i det indberettede, skal de rettes i et samarbejde mellem os, dig og dit penge- eller pensionsinstitut. 10

11 Efterlønsbevis Hvad er et efterlønsbevis? Efterlønsbeviset er en erklæring fra a-kassen om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn fra det tidspunkt, beviset er udstedt. Efterlønsbeviset sikrer, at du kan overgå til efterløn, selv om du skulle blive syg, og giver mulighed for, at din efterlønssats vil blive beregnet ud fra mindst den indtægt, du havde, da du fik udstedt efterlønsbeviset. Desuden slipper du for at betale det særlige efterlønsbidrag, når du har fået et efterlønsbevis. Efterlønsbeviset har også betydning for 2-års-reglen, der kan give dig ret til at optjene skattefri præmie, mens du er på efterløn. Se mere under skattefri præmie. Du kan få udstedt et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen, uanset hvor i verden du bor. Du skal dog være medlem af en dansk a-kasse. Opfylder du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst blive udstedt fra dette senere tidspunkt. Hvornår får du dit efterlønsbevis? Når du når efterlønsalderen, vil vi automatisk udstede dit efterlønsbevis til dig. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget for at få det udstedt i første omgang. Mangler vi oplysninger for at kunne udstede beviset, vil vi naturligvis kontakte dig. Hvilke betingelser skal du opfylde for at få et efterlønsbevis? Efterlønsbeviset er en erklæring fra a-kassen om, at du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Betingelserne for at få et efterlønsbevis er derfor de samme som betingelserne for ret til efterløn. Du kan dog få et efterlønsbevis, uanset hvor i verden du bor. Den første betingelse for at få et efterlønsbevis er, at du skal have nået efterlønsalderen, men ikke folkepensionsalderen. Du skal også være medlem af en a-kasse på tidspunktet, hvor du ønsker at få dit efterlønsbevis. Herudover skal du: - have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i en bestemt periode - have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed bortset fra kravet om bopæl i Danmark - have opgjort din pensionsformue. Udlandet Der er særlige regler for medlemsperioder, når du har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (altså EU + Schweiz, Norge og Island). 11

12 Har du arbejdet i et land uden for Danmark inden for de seneste 3 år før ansøgningen om efterlønsbevis eller inden overgangen til efterløn, får det også indflydelse på din ret til et efterlønsbevis eller efterløn. De særlige regler for medregning af forsikring og arbejde fra udlandet har vi beskrevet nærmere i kapitlet Efterløn efter arbejde i udlandet. Ret til dagpenge Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor du får dit efterlønsbevis. Du skal også være til rådighed for arbejdsmarkedet, når du får et efterlønsbevis. Ret til dagpenge hvis du er ledig Hvis du er ledig, har du ret til dagpenge, såfremt du stadig har ret til ydelser. Du må altså ikke have opbrugt din ret til ydelser, når du søger om efterlønsbevis eller efterløn. Ret til dagpenge hvis du er i arbejde Hvis du er i arbejde, og du skal have udstedt et efterlønsbevis eller på efterløn, har du ret til dagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet og er til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsbeskæftigelse (deltidsforsikrede skal være til rådighed for 30 timer om ugen). Beskæftigelseskravet Du skal dokumentere at have haft lønarbejde i mindst timer (svarer til 37 timer om ugen i 1 år) inden for de seneste 3 år. Dokumentationen henter vi fra indkomstregistret, hvor din arbejdsgiver har indberettet din indtægt. Er du deltidsforsikret skal du have haft lønarbejde i mindst 1258 timer. Der gælder særlige regler for arbejdstimer fra udlandet. Rådighed At være til rådighed betyder, at du i tilfælde af ledighed kan overtage fuldtidsarbejde, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne overtage arbejde i op til 30 timer om ugen. Det vil først og fremmest sige, at du ikke af helbredsmæssige årsager må være forhindret i at varetage et arbejde i det nævnte omfang. Der må selvfølgelig heller ikke være andre hindringer. Vi er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af, om du faktisk er til rådighed. Hvis du er fuldtidsforsikret og arbejder på nedsat tid, altså 30 timer om ugen eller mindre, skal vi vurdere din rådighed konkret. Vurderingen vil selvfølgelig ske i samarbejde med dig, fordi det kan blive nødvendigt at få yderligere oplysninger fra dig. 12

13 Kontakt os altid, hvis du overvejer at gå ned i tid i perioden, inden du skal have dit efterlønsbevis eller hvis du ønsker at overgå til efterløn. Det kan i værste fald betyde, at du ikke kan få beviset eller overgå til efterløn. Pensionsformuen skal opgøres For at få et efterlønsbevis skal du have opgjort værdien af din eventuelle pensionsformue, som den ser ud, når du når efterlønsalderen. Vi står for opgørelsen, der sker ud fra oplysninger fra penge- og pensionsinstitutterne og dig selv. Vi udsteder dit efterlønsbevis og udregner samtidig fradraget i din efterløn. Opgørelsen foregår ved, at vi to måneder før din efterlønsalder automatisk får oplysningerne fra danske penge- og pensionsinstitutter om dine pensionsordninger og deres værdier. Vi sender dig så en oversigt over de indberettede pensioner og deres værdier i forbindelse med udstedelse af efterlønsbeviset. Denne oversigt beder vi dig om at supplere, f.eks. med oplysninger om pensioner fra udlandet. Du bliver spurgt, om der er noget i oversigten, du er uenig med os i. Hvis der er fejl i det indberettede, skal de rettes i et samarbejde mellem os, dig og dit penge- eller pensionsinstitut. Du kan se, hvordan fradraget beregnes i Fradrag for pensioner. Vi sender dit efterlønsbevis til dig Når alle ovennævnte betingelser er opfyldt, sender vi dit efterlønsbevis til dig. Til beviset beregnes en efterlønssats. For at få ret til den højst mulige sats (svarende til højeste dagpengesats) skal du i gennemsnit have tjent kr. om måneden i de seneste 3 måneder før udstedelsen af beviset. Du skal ikke indbetale efterlønsbidrag længere Når du har fået udstedt et efterlønsbevis, skal du ikke fremover betale efterlønsbidrag. Efterløn - hvor meget? Det er ikke en betingelse at have fået et efterlønsbevis for at komme på efterløn. For at få efterløn skal du opfylde betingelserne for ret til dagpenge: Have 1924 arbejdstimer inden for de sidste 3 år (som hovedregel danske arbejdstimer) eller modtage dagpenge Have bopæl i Danmark, Færøerne, Grønland eller i et EØS-land Kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet Hvis du har et efterlønsbevis sikre det, at du kan gå på efterløn, hvis du er blevet syg, og at du får mindst den sats, der er anført i efterlønsbeviset. 13

14 Du skal ansøge skriftligt Når du søger om efterløn hos os, skal det altid være skriftligt. Du får et ansøgningsskema telefonisk, pr. brev eller via , eller du kan selv printe det ud fra vores hjemmeside. Vi kan tidligst udbetale efterløn fra den dato, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning, så husk endelig at sende ansøgningsskemaet til os i god tid! Overgang til efterløn fra ledighed Hvis du er ledig, når du går på efterløn, er det et krav, at du skal have ret til dagpenge på overgangs-tidspunktet for at have ret til efterløn. Det indebærer, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at du ikke må have opbrugt din ret til ydelser. Hvis du har arbejdet i udlandet, kan du være omfattet af særlige regler. Overgang til efterløn, social pension Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Hvor meget får du udbetalt i efterløn? Størrelsen af din efterløn afhænger af din indtægt før overgangen til efterløn. Fra ledighed Hvis du overgår fra ledighed, vil du modtage den samme sats, men der vil blive foretaget fradrag for optjente pensioner. Se fradrag for pensioner. Fra arbejde Hvis du går på efterløn fra et arbejde, vil din efterløn afhænge af din indtægt de seneste 3 måneder før overgang til efterløn. Du vil som udgangspunkt få 90 % af din indtægt, dog højst 788 kr. pr. dag. Hvis du tjener mere end kr. pr. måned i gennemsnit i de sidste 3 måneder, vil du få den højeste sats. For deltidsforsikrede er beløbene 525 kr. pr. dag og kr. pr. måned. Hvis du har fået udstedt efterlønsbevis, vil din sats aldrig blive lavere end den, der står på beviset. Det forudsætter dog, at du ved overgangen til efterløn har samme forsikringsstatus (fuldtid/deltid), som da beviset blev udstedt. Nedenfor skitserer vi, hvilken efterlønssats du kan få. Herfra skal dog modregnes optjente pensioner. Reglerne for fradrag af pension gennemgås i Fradrag for pensioner. Får du udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret? For at få udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret er det en betingelse, at du i sam- 14

15 menlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år før overgangen til efterløn har været fuldtidsforsikret. Heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret - eller hvis du ikke har været fuldtidsforsikret længe nok til at opnå fuldtids-efterløn - vil du få udbetalt efterløn med satsen for deltidsforsikrede. Satsen for deltidsforsikrede svarer til 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. Aktuelle satser Satserne reguleres hvert år den 1. mandag i året. Alle beløbene er før skattetræk og ved intet arbejde eller andre indtægter: Fleksibel efterløn 2/ Forsikringsstaus Max-sats pr. dag Max pr. uge Max pr. år Fuldtidsforsikret 788 kr kr kr. Deltidsforsikret 525 kr kr kr. Du kan med fordel benytte Pensionsinfo's beregningsmodul (under udarbejdelse pga. regelændringer) og pensionsoversigter. Her har du mulighed for at benytte de oplysninger om dine pensionsordninger, som Pensionsinfo ligger inde med. Pensionsinfo har pensionsoplysninger fra næsten alle pensionsinstitutter (adgang kræver NemId). Fradrag for pensioner Pensionsmodregning: Pensionsmodregning i efterlønnen foretages af alle pensionsordninger, dette sker uanset om det er: Arbejdsgiverfinansierede pensioner (arbejdsmarkedspensioner) Arbejdsmarkedspensioner hvor du har indbetalt bidrag til Pensionsordninger du ikke får udbetalt Kapitalpensioner, ratepensioner eller livrenter. Pensionsordninger, hvor der er aftalt en senere pensionsalder Fremover vil alle pensionsordninger medføre fradrag i efterlønnen. Det gælder bl.a., uanset om du selv har foretaget indbetalingerne, om du hæver pensionerne eller hvilken alder du har. 15

16 Vær opmærksom på, at når du skal vurdere dine fradrag, bør du gøre det i nutidskroner. Dem kan dit pensionsselskab oplyse dig. Du kan også bruge Pensionsinfo.dk. Kapital- og ratepensioner Ratepensioner er pensioner, der udbetales månedsvis i f.eks. 10, 15 eller 20 år. Du får udbetalt beløbet i det antal år, du aftaler med pensionsselskabet. Når perioden er gået, stopper udbetalingerne, og hvis du dør inden, arver dine arvinger det, du manglede at få udbetalt. Kapitalpensioner er pensioner, der udbetales som et engangsbeløb. Både rate- og kapitalpensioner modregnes i efterlønnen på samme måde. Får du udbetalt en ratepension, arbejdsgivere har betalt til, modregnes den som livrente. Den samlede kapitalværdi for både rate- og kapitalpensionerne modregnes ved, at man tager den samlede kapitalværdi, du har stående, når du når efterlønsalderen. Kapitalværdien fordeles over 20 år, og du modregnes med 80 % pr. år. Eksempel: Hvis du har kr. i kapital ved efterlønsalderen, vil den beregnede årlige kapital udgøre kr. Der skal modregnes med 80 %, hvilket giver et fradrag på kr. pr. år i efterlønnen. Beregning: : 20 x 80 % = kr. i fradrag pr. år. Hvis du modtager den højeste efterløn på kr. pr. år, vil den blive reduceret med pr. år. Det giver en efterløn på pr. år. Eksempler på fradrag Kapitalværdi ved efterlønsalderen Fradrag i efterløn pr. år Efterløn pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 16

17 kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Livrente (og ratepensioner som arbejdsgivere har betalt, der udbetales, når du er på efterløn) Livrente er pensioner, der udbetales månedsvis, så længe du lever. Hvor meget du får, afhænger af, hvor længe du lever. Hvis du dør, tilfalder overskuddet pensionsselskabet. Hvis du lever længe, er det dig, der tjener på aftalen. Livrente modregnes ud fra det beløb, du får udbetalt (eller kunne få udbetalt). Du bliver modregnet med 64 % af det udbetalte beløb. Hvis du har en livrente, der vil give kr. om året, vil du blive modregnet med kr. om året i efterlønnen. Hvis du modtager den højeste efterløn på kr. pr. år, vil den blive reduceret med pr. år. Det giver en efterløn på pr. år. Eksempler på fradrag Årlig livrente Fradrag i efterløn pr. år Efterløn pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Opgørelse Det er værdien af pensionsformuen ved efterlønsalderen der ligger til grund for pensionsfradraget - eller en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra efterlønsalderen, denne opgørelse foretages ½ år før du når efterlønsalderen. 17

18 Pensionsopgørelsen, der foretages, enten når du får udstedt efterlønsbevis, eller når du overgår til efterløn, skal altså vise, hvor meget dine forskellige pensionsordninger er værd på det tidspunkt du når efterlønsalderen. Dette tidspunkt gælder, også selv om pensionerne først opgøres på et senere tidspunkt. Ægtefællepensioner m.v. Du bliver dog ikke trukket for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, eller for pension til efterlevende børn. Der sker heller ikke fradrag for invalidepension, livsforsikring med udbetalinger eller selvpensioneringskonti. Udenlandske pensionsordninger. hvis du haren udenlandsk pensionsordning, der svare til danske ordninger, modregnes disse også i efterlønnen Eksempel på modregning af pensionsordninger: Hvis du f.eks. har følgende pensionsordninger: En kapitalpension med en kapitalværdi på kr. (når du når efterlønsalderen) En ratepension (betalt af arbejdsgiver) med en kapitalværdi på kr. (når du når efterlønsalderen) Ratepension (privattegnet) med en kapitalværdi på kr. (når du når efterlønsalderen) En livrente (livsvarig) hvor du vil få udbetalt kr. om året når du når efterlønsalderen Og kan modtage den højeste efterløn på kr. pr. år 1. Fradrag i efterlønnen hvis du IKKE hæver ratepensionen, arbejdsgiveren har betalt til: Rate og kapitalpension ( kr.) fordeles på 20 år og modregnes med 80 % = kr. pr. år ( : 20 x 80 % = kr.) Livrenten ( kr. pr. år) modregnes med 64 % af udbetalingen = kr. pr. år. Samlet fradrag i efterlønnen ( kr kr.) = kr. pr. år. Udbetaling af efterløn efter fradrag af pensioner ( kr kr.)= kr. pr. år / kr. pr. måned. 2. Fradrag i efterlønnen hvis du HÆVER ratepensionen, arbejdsgiveren har betalt til: 18

19 Rate (privattegnet) og kapitalpension ( kr.) fordeles på 20 år og modregnes med 80 % = kr. pr. år ( kr. : 20 x 80 % = kr.) Livrenten ( kr. pr. år) modregnes med 64 % af udbetalingen = kr. pr. år. Fradrag for ratepension arbejdsgiver har bidraget til. Hvis den udbetales over 10 år med kr. pr. år, modregnes de med 64 % af udbetalingen = kr. Samlet fradrag i efterlønnen ( kr kr kr.) = kr. pr. år. Udbetaling af efterløn efter fradrag af pensioner ( kr kr.)= kr. pr. år / kr. pr. måned. Arbejde og efterløn Lønarbejde I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne vil blive trukket fra i din efterløn. Du kan arbejde overalt i landet eller i et andet EØS-land samtidig med, at du modtager efterløn. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. som hovedregel time for time. Mindsteudbetalingsreglen Der kan ikke udbetales efterløn for under 7,4 timer i en uge. Arbejder du således over 29,6 timer i en uge (efter omregning, hvis arbejdstiden er ukontrollabel), kan der ikke udbetales efterløn i den uge. G-dage Hvis du bliver opsagt, hjemsendt eller ophører i en tidsbestemt ansættelse, og du har arbejdet 74 timer inden for de seneste 4 uger, skal din arbejdsgiver betale de 3 første dages efterløn (G-dage). Du skal oplyse om evt. G-dage på dit efterlønskort. Fradrag for overskydende timer Hvis du får løn for mere end 37 timers arbejde om ugen, så vil disse overskydende timer medføre ligeså mange timers fradrag i efterlønnen i de efterfølgende uger. 19

20 Særlige typer arbejde For visse typer arbejde er der særlige regler om beregning af arbejdstiden. Det gælder f.eks. undervisningsarbejde. Hvordan modregnes du for arbejde i din efterløn? Kontrollabelt arbejde For at dine arbejdstimer kan betragtes som kontrollable, er det en forudsætning, at din arbejdsgiver udbetaler din løn som A-indkomst. Det er også en forudsætning, at arbejdsgiveren indberetter din indkomst til indkomstregisteret som A- indkomst og med løntimer. Eksempel på modregning, hvis dit arbejde er kontrollabelt: Hvis du arbejder 15 timer og får 350 kr. i timen (indtægt = kr.) vil modregningen blive 15 timer a 106,50 (timesats på efterløn med højeste sats) = kr. Du vil blive modregnet 15 timer á kr. 96,90 (timesats på efterløn med 91% sats) = kr Ukontrollabelt arbejde Ukontrollabelt arbejde er arbejde, der ikke falder ind under begrebet kontrollabel arbejdstid. Det vil sige arbejde, hvor arbejdsgiveren ikke har indberettet indtægt som A- indkomst og løntimer til indkomstregisteret. Det vil typisk sige arbejde, der udbetales som B-indkomst, honorar, vederlag og lign. Hvis dit arbejde er ukontrollabelt, skal vi omregne din indtægt ved arbejdet til timer, som skal fradrages i efterlønnen. Ved omregningen benyttes en omregningssats på kr. 209,63. Eksempel: Hvis du arbejder 15 timer og får kr. 350 i timen (indtægt = kr ) Modregning i efterlønnen: Du får omregnet indtægten til timer (kr : 209,63) = 25 timer Du vil blive modregnet 25 timer a kr. 106,50 (timesats på efterløn med højeste sats) = kr Du vil blive modregnet 25 timer á 96,90 (timesats på efterløn med 91% sats) = kr Særligt om undervisning Hvis du har job som underviser, hvor du får løn for forberedelsestid, skal den samlede tid, du får løn for, trækkes fra din efterløn. Hvis der ikke findes en overenskomst, der fastsætter forberedelsestiden, skal arbejdstiden beregnes ud fra din løn med den gældende omregningssats (209,63 i 2012). 20

21 kroners regel Hvis du har en relativ lav timeløn under 209,63 kr. i timen vil du blive omfattet af en særlig lempelig fradragsregel for de første kr., som du tjener hvert år. Hvis du tjener under 209,63 kr. i timen, vil du kun blive modregnet i efterlønnen med en time for hver gang du har tjent 209,63 kr. Hvis du f.eks. har arbejdet 20 timer i en uge, og du tjener 100 kr. i timen, vil du blive modregnet 9,5 timer i efterlønnen (2.000 kr.: 209,63), hvis indtægten ligger inden for de første kr. hvis timelønnen var højere end 209,63 kr. eller lå efter de første kr., ville vi modregne efterlønnen med 20 timer. Andre aktiviteter og selvstændig virksomhed Arbejde som selvbygger eller medbygger Hvis du arbejder som selvbygger eller medbygger, trækker dine arbejdstimer fra i efterlønnen time for time. Du er selvbygger eller medbygger, hvis du i et eller andet omfang deltager i byggearbejder i dit eget hus eller sommerhus. Hvis du blot udfører almindelig vedligeholdelse og reparation af din egen bolig, medfører timerne ikke fradrag. Frivilligt, ulønnet arbejde Du kan arbejde frivilligt, ulønnet samtidig med, at du modtager efterløn. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås i denne forbindelse arbejde, der udføres for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, f.eks. humanitære eller kirkelige foreninger, foreninger med socialt formål, beboerforeninger, grundejerforeninger eller sportsforeninger. Frivilligt, ulønnet arbejde må ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed. Hvis du modtager efterløn i et andet EØS-land, Grønland eller på Færøerne, kan du også udføre det frivillige, ulønnede arbejde dér. Du kan uden begrænsning og uden fradrag i efterlønnen udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det kan f.eks. være som besøgsven, ekspedient i en genbrugsbutik, deltagelse i amatørteater, arbejde med forefaldende aktiviteter i medborgerhuse, væresteder og sociale cafeer. Du kan i op til 4 timer om ugen uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde over de 4 timer medfører fradrag. Du må altså gerne udføre mindre, administrative opgaver som f.eks. koordinering og formidling af frivilligt arbejde, reporterarbejde på en lokal radio- eller tv-station, og rådgivning, der forudsætter en særlig uddannelse. 21

22 Vi skal altid skriftligt have at vide, hvis du har planer om at arbejde frivilligt og ulønnet. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Hvis du har drevet selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse frem til overgangen til efterløn, har du under visse betingelser mulighed for at videreføre denne på nedsat tid i efterlønsperioden. Læs mere i pjecen "om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn", som du kan hente fra vores hjemmeside under pjecer Kontakt os altid i god tid før din overgang til efterløn, hvis du har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, så vi kan vejlede dig om netop din situation. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Som hovedregel kan det ikke lade sig gøre at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med at du får efterløn. Vi kan dog undtagelsesvis tillade, at du begynder på eller viderefører en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Men kun, hvis du dokumenterer, at den samlede arbejdsindsats i virksomheden ikke overstiger 400 arbejdstimer om året, og hvis den samlede indtægt (dækningsbidrag 1, dvs. indtægt minus vareforbrug) er mindre end kr. om året. Vi er desværre nødt til at kræve en meget detaljeret dokumentation af virksomhedens omfang. De typer af virksomheder, der er givet tilladelse til, er f.eks. drift af fredskov, udlejning af værelser i turistsæsonen og små landbrug med ingen eller kun få dyr. I forhold til efterløn skelnes der ikke mellem, om det er dig selv eller din ægtefælle, der ejer en virksomhed. Det betyder, at du vil blive anset for at være selvstændig erhvervsdrivende, hvis du i et eller andet omfang deltager i driften af din ægtefælles virksomhed, uanset hvor få arbejdstimer du lægger i den. Det er derfor altid en god ide at kontakte os, før du arbejder i din ægtefælles virksomhed, da det kan få alvorlige følger for din ret til efterløn. Kontakt os i god tid Det kan tage op til 3 måneder, fra vi får din ansøgning om efterløn, til vi har behandlet den færdig. Endnu længere, hvis vi skal have supplerende dokumentation. Derfor opfordrer vi dig til altid at kontakte os i god tid, hvis du har selvstændig virksomhed eller tænker på at starte en og du på et tidspunkt ønsker at overgå til efterløn. Kontakt os også endelig, hvis du er i tvivl, om din virksomhed (eller din momsregistrering) er kategoriseret som selvstændig virksomhed i forhold til efterløn. 22

23 Hvis du får tilladelse Får du tilladelse til at begynde eller fortsætte din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterlønnen, medfører alle dine arbejdstimer i virksomheden fradrag i efterlønnen, time for time. Du skal på dine efterlønskort løbende oplyse os om alle de timer, du selv bruger i din virksomhed. For hver time, du bruger i virksomheden, skal vi trække en times efterløn. Du skal også på kortet oplyse om de timer, som andre arbejder i din virksomhed. Dette er, fordi vi er forpligtet til at kontrollere, at det samlede antal timer i virksomheden ikke overstiger de tilladte 400 om året. Hvis det samlede timetal i virksomheden overstiger 400 i et kalenderår, skal vi standse din efterløn. Du kan først få efterløn igen fra den 1. januar det følgende år. Du skal så sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden ikke igen vil overskride det tilladte timetal. Når hvert regnskabsår er gået, skal du og din revisor udfylde et årsskema til os, da vi skal kontrollere, at din indtægt ikke overstiger kr. Hvis indtægten overskrider det tilladte, skal vi stoppe udbetalingen af efterløn og vurdere, om overskridelsen er undskyldelig. Hvis den er undskyldelig, kan vi fortsætte med at udbetale dig efterløn på betingelse af efterlønsudbetalingen genoptages, dog med det vilkår, at du betaler efterløn tilbage til a-kassen svarende til det, du har tjent mere end kr. Hvis du er overgået til efterløn efter opfyldelse af 2-års-reglen, vil dine arbejdstimer ved en godkendt, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse tælle med til den skattefri præmie. Andre indtægter og deres betydning for efterlønnen Borgerligt ombud, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af regionsråd Som hovedregel medfører indtægten fra udøvelse af borgerligt ombud fradrag i efterlønnen ved at modregne 1 times efterløn for hver 209,63 kr. du har fået. Der er dog nogle undtagelser: Indtægter, du modtager for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag Indtægter, du modtager som medlem af kommunalbestyrelse og regionsråd efter de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag Hvis et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet modtager vederlag som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører disse hverv fradrag i efterlønnen. Feriegodtgørelse Feriegodtgørelse og ferie med løn betyder fradrag i din efterløn på det tidspunkt, hvor ferien holdes. Fradraget sker i forhold til det optjente og afholdte antal ferie- 23

24 dage. Feriedagene, som har medført fradrag, kan medregnes til optjening af skattefri præmie. Ferieloven giver dig mulighed for at få feriegodtgørelse udbetalt, når ferieåret er udløbet, og du endnu ikke har holdt ferie. Hvis du kan få udbetalt feriegodtgørelse efter denne særregel, betyder det fradrag i din efterløn på udbetalingstidspunktet. Feriegodtgørelse, der efter andre særregler udbetales som engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter. Det gælder: løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde eller får ydelser, der træder i stedet herfor indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film m.v. legater med en arbejdsforpligtelse Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen En række indtægter skal ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder: licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte efterløn efter 8 i funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter 4, stk. 3, i Hovedaftalen og 2b m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter 2a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom forpagtningsafgift indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster underholdsbidrag invaliditetsydelse ifølge lov om social pension pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/ arbejdsevne den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modregner som følge af ar- 24

25 bejdsskade (tilskadekomstpension) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler betaling for feriefridage, som ikke holdes Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling Krav om betaling af efterlønsbidrag For at få efterløn skal du i en årrække have været medlem af en a-kasse og samtidig indbetalt efterlønsbidrag. Du skal have været medlem og indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. Der findes en række undtagelser til hovedreglen. Undtagelserne afhænger af, hvornår du er født. Født i perioden 1. januar juni 1964 Har du indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, skal du være medlem og indbetale efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for 25 år, før du når efterlønsalderen. Hvis du ikke har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999, skal du være medlem og indbetale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Du skal have betalt bidraget uafbrudt fra 1. januar 2008, til du når efterlønsalderen. Født i perioden 1. juli december 1975 Du skal være medlem og indbetale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Du skal have betalt bidraget uafbrudt fra 1. januar 2008, til du når efterlønsalderen. Født i perioden 1. januar december 1977 Du skal være medlem og indbetale efterlønsbidrag i mindst 30 år. Du skal begynde at betale efterlønsbidrag senest, når du fylder 32 år. Født efter 1. januar 1978 Du skal være medlem og indbetale efterlønsbidrag i mindst 30 år. Du skal begynde at betale efterlønsbidrag senest, når du fylder 30 år. Betaling af efterlønsbidrag For at opnå retten til efterløn eller et efterlønsbevis skal du som ovenfor nævnt betale efterlønsbidrag i en længere årrække. Med indførelsen af fleksibel efterløn kan du ikke nøjes med at betale det almindelige kontingent til arbejdsløshedskassen, hvis du vil have mulighed for at gå på efterløn eller optjene den skattefri præmie på op til kr. Du kan ikke nøjes med at betale efterlønskontingentet, da retten til efterløn også hænger sammen med, at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse. Hvis du får arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne og bliver omfattet af det 25

26 pågældende lands arbejdsløshedsforsikring, kan du, når du kommer hjem, efterbetale efterlønsbidraget for den pågældende periode. Efterlønsbidragets størrelse Efterlønsbidraget udgør 460 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede, for deltidsforsikrede udgør det 306 kr. Efterlønsbidraget er på samme måde som det almindelige kontingent til forbund og arbejdsløshedskasse fradragsberettiget i forhold til skattevæsenet. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag / pause i indbetaling Hvis du kan nå at indbetale hele efterlønsbidraget (30 år), kan du holde pauser med betalingen af efterlønsbidrag. Du skal blot sikre dig, at du når at betale i 30 år, inden du når efterlønsalderen kontakt a-kassen for nærmere aftale. Hvis du har fået brev om en bidragsfri periode (periode, hvor du kan undlade at betale), kan denne fortsat holdes. Hvis du ønsker at få udbetalt efterlønsbidraget, kan det ske på flere måder: Tilbagebetaling, der er søgt i perioden 2/ / Du har mulighed for at få tilbagebetalt dit efterlønsbidrag i 2012, hvis du søger i perioden 2. april 1. oktober Du vil kunne få beløbet udbetalt skattefrit frem til 15/ og bidrag derefter med 30 % afgift (samlet udgør beløbet omkring kr., hvis du har betalt efterlønsbidrag siden juni 1999). Hvis du ønsker efterlønsbidraget tilbage, mister du alle dine rettigheder i efterlønssystemet, f.eks.: Retten til efterløn (du kan ikke senere bruge fortrydelsesordningen) Den skattefri præmie på op til kr. Muligheden for seniorjob (alm. job i kommunen, hvis du mister retten til dagpenge, når der er mindre end 5 år, før du har ret til efterløn) Du vil snart kunne beregne på vores hjemmeside: Hvor meget du kan få tilbagebetalt Hvor meget du endnu skal betale indtil efterlønsalderen Hvor meget du kan få udbetalt i efterløn efter modregning af pension Tilbagebetaling hvis du IKKE søger i perioden 2/ / Hvis du har indbetalt mindre end svarende til et års efterlønsbidrag, kan disse udbetales mod, at der svares almindelig indkomstskat. Hvis du har indbetalt mere end svarende til et års indbetalinger, kan beløbet inkl. "dyrtidsregulering" overføres til din pensionskonto hos en pensionskasse eller et 26

27 pensionsinstitut. Pengene kan ikke udbetales kontant. Hvis du ønsker en pause i indbetalingerne eller tilbagebetaling / overførsel til pensionskasse, sker det ved at udfylde en blanket og indsende den til os. Hvis man dør eller kommer på førtidspension Hvis man dør tilbagebetales efterlønsbidragene til arvingerne med modregning af 30 % afgift. Hvis man kommer på førtidspension, kan efterlønsbidragene udbetales med 30 % afgift. Skattefri præmie Alle, både lønmodtagere og selvstændige, kan optjene skattefri præmie i den periode der ligger fra retten til efterløn indtræder (efterlønsbeviset) og frem til folkepensionsalderen, normalt 3 år. Forudsætningen for at kunne optjene skattefri præmie er, at du ikke går på efterløn. Så udgangspunktet er, at du kan optjene skattefri præmie, indtil du går på efterløn se undtagelse, hvis du opfylder 2-års-reglen Du kan tjene op til kr. i skattefri præmie (deltidsforsikrede: kr.) Præmien udbetales af os, når du når folkepensionsalderen. Du optjener skattefri kroner, hver gang du har haft 481 arbejdstimer. Du kan maksimalt optjene 12 skattefrie præmier. I hvilken periode kan du optjene skattefri præmie? Du optjener skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor du får ret til efterløn. Fra denne dato begynder arbejdstimerne at tælle med til den skattefri præmie. Timer til den skattefri præmie kan du optjene til og med dagen, før du når folkepensionsalderen. Hvis du går på efterløn, stopper optjeningen af den skattefrie præmie som hovedregel. Du kan dog optjene skattefri præmie, efter du er gået på efterløn, hvis du opfylder 2-års-reglen. 2-års-reglen Hovedreglen for optjening af en skattefri præmie er, at man ikke kan optjene skattefri præmie, mens man er på efterløn men kun frem til, man går på efterløn. Hvis du opfylder 2-års-reglen, vil du også kunne fortsætte med at optjene skattefri præmie, mens du er på efterløn. 27

28 For at opfylde 2-års-reglen, skal du, inden du går på efterløn, opfylde følgende: du skal vente mindst 2 år med at gå på efterløn og du skal have haft arbejdstimer, siden du fik ret til efterløn. Det betyder i praksis, at du kun kan optjene skattefri præmie i det sidste år af efterlønnen, da du mindst skal vente i 2 år med at gå på efterløn. Hvilke timer tæller med til den skattefri præmie? Både arbejde som lønmodtager og arbejde som selvstændig kan tælle med til den skattefri præmie. Også timer med sygedagpenge i et ansættelsesforhold og under selvstændig virksomhed kan medregnes. Lønmodtagerarbejde Alle løntimer tæller med, hvis du har arbejdet på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, har modtaget løn/vederlag for det, og hvis lønnen /vederlaget er skattepligtigt. Arbejdstimerne skal være ustøttede, og du skal have været medlem af en a- kasse i perioden, du har arbejdet. Du behøver ikke at arbejde fuld tid eller på fast basis. Alle timer, du får løn for, tæller med, også timer ud over 37 timer pr. uge. Overarbejdstimer tæller også med, hvis du får dem betalt særskilt, eller hvis du afspadserer dem. Hvis der derimod i din ansættelseskontrakt f.eks. står, at du er ansat til 37 timer om ugen, og at eventuelt overarbejde ikke honoreres særskilt, men er indeholdt i lønnen, vil du ikke kunne tælle mere end 37 timer om ugen med. Hvis din arbejdstid er ukontrollabel, så bliver din indtægt omregnet til arbejdstimer ved hjælp af omregningssatsen. Ud over almindeligt lønarbejde tæller følgende med: arbejde, du udfører som ulandsfrivillig for frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens 12, stk. 3 beskæftigelse som borgmester, rådmand, udvalgsformand og medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet. Vederlaget omregnes til timer med omregningssatsen, se nærmere om omregning af indtægt til timer i kapitlet Arbejde i efterlønsperioden under afsnittet om ukontrollabel arbejdstid afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold 28

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Du kan trække dig tilbage lidt efter lidt... Efterlønsbevis... Når du har fået dit efterlønsbevis... Søg om din efterløn... Fuldtid eller deltid... Satser

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har konkrete

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født og senere

Fleksibel efterløn For personer, der er født og senere Fleksibel efterløn For personer, der er født 01 01 1956 og senere Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født 01 01 1956 og senere Pjecen er ikke udtømmende.

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Den fleksible efterløn 4 3. Hvad er et efterlønsbevis? 4 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956

Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956 Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Efterlønsbevis... Udskydelsesreglen... Overgang til efterløn... Seniorjob... Satser for efterløn... Fuldtid

Læs mere

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Din efterlønsperiode... Efterlønsbevis... Betingelser for ret til efterlønsbevis/efterløn... Overgang til efterløn...

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Udkast Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d stk. 5 og 74 e, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR JUNI 1959

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR JUNI 1959 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT FRA 1. JANUAR 1954-30. JUNI 1959 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Den fleksible efterløn 4 3. Hvad er et efterlønsbevis? 4 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d, stk. 5, og 74 e, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie For dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 FEBRUAR 2018 Indhold Forord 4 Hvad er betingelserne? 6 Efterlønsalderen 6 Medlemskab og efterlønsbidrag

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT DEN 1. JULI 1959 ELLER SENERE INDHOLD 1. Indledning 4 2. Den fleksible efterløn 4 3. Hvad er et efterlønsbevis? 4 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie For dig, der er født 1. juli 1959 eller senere FEBRUAR 2018 Indhold Forord 4 Hvad er betingelserne? 6 Efterlønsalderen 6 Medlemskab og efterlønsbidrag 6 Du skal have

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 10. udgave, april 2018 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist MAJ 2016 Indhold Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske fordele 4 Hvad er et efterlønsbevis? 6 Hvornår

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956

Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956 Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956 A-kassen LH 3. udgave, januar 2019 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterlønsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret? 3 2. OM EFTERLØNSBEVISET 4 2.1

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie For dig, der er født før 1. januar 1956 MAJ 2018 Indhold Forord 3 Den fleksible efterløn 4 Økonomiske fordele 4 Efterlønsbevis 6 Hvad er et efterlønsbevis? 6 Hvornår

Læs mere

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 25-04-2018 SIDE: 2 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959

Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 4. udgave, april 2019 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret?

Læs mere

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie For dig, der er født før 1. januar 1956 JANUAR 2019 Indhold Forord 3 Den fleksible efterløn 4 Økonomiske fordele 4 Efterlønsbevis 6 Hvad er et efterlønsbevis? 6 Hvornår

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2018 Indhold Forord 3 Den fleksible efterløn 4 Økonomiske fordele 4 Efterlønsbevis 6 Hvad er et efterlønsbevis?

Læs mere

Efterlønsordningen giver mulighed for at trække sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet

Efterlønsordningen giver mulighed for at trække sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet 54 54 Efterløn xx Efterløn Efterlønsordningen giver mulighed for at trække sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet fra det 60. år. Nedenfor beskrives reglerne om fleksibel efterløn. Man skal være

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie For dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 MARTS 2019 Indhold Forord 4 Hvad er betingelserne? 6 Efterlønsalderen 6 Medlemskab og efterlønsbidrag

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. BEK nr 1344 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 21. august 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0012762 Senere ændringer

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. juli 1956 31. dec. 1958 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn Bekendtgørelse om fradrag i efterløn I medfør af 74 i, 74 j, stk. 13, og 74 k, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 128 784 af 3121. januar juni 2017, og efter forhandling

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse BEK nr 892 af 29/06/2017 Udskriftsdato: 23. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/00744 Senere ændringer

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og

Læs mere

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn SKR nr 9124 af 02/05/2011 Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2011-0003032 Senere ændringer til forskriften VEJ

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

VÆRD AT VIDE - om efterløn

VÆRD AT VIDE - om efterløn VÆRD AT VIDE - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire vigtigste betingelser 5 Indkomst- og beskæftigelseskrav 5 Efterlønsbidrag 5 Din efterlønsalder

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. juli - 31. dec. 1954 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. I medfør af 74 b, stk. 4, 74 l, stk. 19, 74 m, stk. 19, 74 p og 75, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire vigtigste betingelser 5 Indkomst- og beskæftigelseskrav 5 Efterlønsbidrag 5 Din efterlønsalder

Læs mere

OBS: Indeholder nye regler, der træder i kraft 1. juli Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

OBS: Indeholder nye regler, der træder i kraft 1. juli Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet OBS: Indeholder nye regler, der træder i kraft 1. juli 2017. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire vigtigste betingelser 5

Læs mere

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

DEN NYE EFTERLØNSORDNING HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have

Læs mere

VÆRD. at vide. - om efterløn

VÆRD. at vide. - om efterløn VÆRD at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 1586 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/14019

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 1178 af 26/09/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/17210

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. I medfør af 74 i, 74 j, stk. 13, og 74 k, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og efter

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013. Lovtidende A 2013 13. december 2013. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74

Læs mere

EFTERLØN. Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

EFTERLØN. Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN EFTERLØN For dig so m er født 1. jan-30. juni 195 4 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens Efterløns-

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 h, stk. 6, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 12, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o,

Læs mere

Efterløn For dig som er født efter Efterlønsbevis efterløn pensionsmodregning skattefri præmie mens du er på efterløn

Efterløn For dig som er født efter Efterlønsbevis efterløn pensionsmodregning skattefri præmie mens du er på efterløn Efterløn For dig som er født efter 1955 Efterlønsbevis efterløn pensionsmodregning skattefri præmie mens du er på efterløn Indholdsfortegnelse Betingelser for at gå på efterløn 4 Efterlønsbeviset 6 Udskydelsesreglen

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Bekendtgørelse om seniorjob I medfør af 9, stk. 7, og 14, stk. 3, i lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, som ændret ved 10 i lov nr. 395

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn 1 of 21 21/09/2010 11:07 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere