Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Transkript

1 Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

2 Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur

3 Unge og generationer Den klassiske ungdom - parat til arbejde eller dannelse et resume Gadehjørnet og 1950'ernes unge rockere ungdom som fænomen. Arbejdet stadig i centrum. Generation 68'erne og ungdomsoprøret X: 1980'ernes selvoptagne - ungdomskultur generation - ny optimisme som alternativ og tro og på nøglen den enkeltes til personlig egne valg. udvikling Punk-kulturen Generation Y: 1990'ernes - bruddet med og 68'ernes naive 2000'ernes optimisme. ambivalente No future unge Valget generationen. i sig selv gives Fuck betydning ord - smerte kan være er ok. svært - rastløshed Generation Z: 2010'ernes kommunikative unge kommunikation som aktivitet, overblik og orden

4 Unges rum Mål: Du skal selv vælge Voksnes og institutionernes perspektiv Selvstændighed og egne valg som centralt omdrejningspunkt i opdragelse af unge Ung: Søger kanter og grænser Praksis der kan udfordre det etablerede Kant som mulighed for det selvstændige Bremsen: hvorfor gør du ikke som de andre?

5 Paradoks Selvstændighed du skal selv vælge Hvorfor gør du ikke som de andre Mangfoldige muligheder Disciplinering højere karakterer, kortere SU, begrænsede jobmuligheder mm

6 Det serielle liv Dyrker den individualiserede selvforståelse skal selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti og andre autoriteter Lever mere og mere i serier, f.eks. Kultur i serier: TV-serier, teaterfællesskaber, festuger osv. Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logogenkendelser, brand-logikker, konsulentord

7 Det serielle liv det hippe Genbrugsbisser Etablerer identitet gennem afstand til scenerne man er på ved at være anderledes. No logo. Fokus på uddannelse, netværk, kultur og om at spise rigtigt Selvstændigheden får mening i dyrkelse af det hippe mellem serier Nyhedspiloterne Ved Opsøger at lægge scenerne afstand som til del det af identitet hippe og og dermed ved at spejle det ideal man skal helst være på Eller Fokus ved på det den ekstreme rigtige skole, der uddannelse, ikke kan styres drukturen arbejde og projekter og den flade mave

8 Dynamik i selvstændigheden Viden om det serielle nødvendigt Medproducenter af det hippe Muligt via interaktivitet synes godt om logikken

9 Pejlemærker Det offentlige flere valg Markedet fornemmelse for æstetikkens muligheder Familien mangler opdragelse

10 Det offentlige som identitetsmarkør Individuel ydelse Skat som betaling Service ikke et udtryk for fællesskab Ikke øje for en særlig etos det offentlige Ansatte som nøglefigurer til hvad? At få det hele til at glide terapeuten

11 It og det offentlige To udfordringer: De ældre har vanskeligt ved at finde ind til det offentlige via internettet Mangler it-kompetencer De unge har vanskeligt ved at finde ud til det offentlige via internettet Mangler samfunds-kompetencer / begreber

12 Sænke skatterne Ikke en god ide God ide Medborgeridentiteter Valgfrihed i den offentlige sektor Enig Uenig Den liberale Den tryghedssø- medborger gende medborger V De + unge: K + DF DF De unge: pct pct. Den Den kollektive forbrugeristiske medborger medborger SD De unge: + SF + Enl SF De + unge: RV + (V) 32 pct pct.

13 Mægtiggørelse som perspektiv For institutionen og for den enkelte Individet som: Politisk autoritet prioriterer ressourcer og evaluerer institutioner Ansvarlig for løsning af problemer Politisk kommentator hæver sig over det platte og det dramatiske Direkte kommunikator - sætter dagsordener synes-godt-om logikken breder sig

14 Jeans Økonomi i jeans Arbejdsløn 1% (fattige arbejdere) Fabrikker 13% (design / danskere ejer / aktier) Transport og skatter 11% Markedsføring 25% (den kreative klasse) Detailhandel 50% (servicesektoren)

15 Arbejdsmarkedet Symbolanalytikere Snakker og skaber billeder Opmærksomhedsøkonomi VIDENS- OG tjen penge Traditionelle når erhverv: du har Arbejdere, OPLEVELSESØKONOMI fiskere, bønder, håndværkere opmærksomhed Marginaliserede Servicemedarbejdere Laver alt det vi ikke kan nå

16 Pejlemærker De kreative jobs kreativitet og innovation Dialog med synes-godt-omgenerationen Skabe fortællinger Skabe opmærksomhed på scenen

17 X-factor hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Du er hendes advokat. Du skal gå ind og sige om det er forsvarligt at sende hende ind her. Du skylder hende en undskyldning. Det er fandme Datteren dit ansvar.. vil til x-factor to mulige reaktioner: Finder en der er den bedste Uanset hvad vedkommende kan a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste normer) Dramaet er fascinerende b. Resultatet Hvor hyggeligt er ligegyldigt vi tager med derind. men en Vi får en fest ud af det og støtter dig vigtig brik i iscenesættelsen (Kammerater)

18 Forældre med projekter Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet Livsform: Flere valg færre forpligtelser Ingen kedsomhed ingen autoritet Oplevelsesbaseret omsorg ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor)

19 Forældre som identitetsmarkør Veninde med mor Legekammerat med far Selvstændighed at være den første.. At være uafhængig.. af noget Forankret i middelklassens værdier

20 Unges identitet Handlingsorienteret netværker Handlingsorienteret vil selv gøre noget Interaktiv synes godt om dynamikker Bevæger sig mellem det hippe Netværk man er med når man er med Mangler ofte stabile spilleregler for samspillet med andre

21 Selvstændighed mellem flygtighed og forandring Fremmer viljen til at agere Åbner for kreativitet Fremmer viljen til at overskride grænser og det man plejer Accept af disciplinering Åbner for innovation med netværk og nye muligheder Udfordrer grænser, fordybelse og kontinuitet Jagter bestemte mål og selvstændighed

22 Synes-godt-omsamfundet Demokrati som manifestationer og marketing styring Politik som interaktion individuelle valg af service Service som præsentationer Autoritetens decentrering Mægtiggørelse Del af en fortælling hvor jeg er tilstede

23 Det serielle liv religiøsitet? Er unge (os alle) af og til bange for vores egen skygge individualitet uden holdepunkter Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på

24 Selvtillid Stor Lille Et mønster og en balance Selvværd Lille Stor Rodløs på evig jagt efter opmærksomhed og nye grænser Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance kompetent med selvkontrol

25 Måltid som vilje til civilisation Måltidet samling omkring mad og et bord en nødvendig og social situation Spis sammen dyrk fællesskabet og snak om det fælles. eller ingenting Luk medierne ude fordybelse i måltidet Lav bedre mad bare en gang imellem Spis mindre kød miljøpolitik, landbrugspolitik, værdipolitik, økonomisk politik Spis mere grønt sundhedspolitik

26 Synes godt om Interaktivitet, involvering, tilstedeværelse, retningsløshed, nysgerrighed, uansvarlig, selvdsciplinering, dynamisk og handlingsorienteret