KULTURPOLITIK Aarhus Kommune
|
|
- Freja Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KULTURPOLITIK Aarhus Kommune 1
2 INDLEDNING Denne Kulturpolitik skal fastlægge retningen på kulturområdet i Aarhus Kommune fra 2017 og frem til Politikken træder i kraft i Det er et årstal, der forpligter på kulturområdet og for byen som helhed. De kulturpolitiske prioriteringer i de følgende år medvirker til, at Aarhus - byens borgere, publikum, kulturinstitutioner og virksomheder kan høste de langsigtede gevinster ved at være Europæisk Kulturhovedstad Kulturpolitikken skal være med til at sikre, at Aarhus fortsat er en kulturel hovedstad i årene efter Kulturpolitikken er én af en række politikker i Aarhus Kommune, der skal udfolde fortællingen om Aarhus, ligesom kulturpolitikken bygger videre på og har snitflader til alle kommunens øvrige politikker og skal ses i sammenhæng med disse. Kulturpolitikken er baseret på et tæt samarbejde med Aarhus Kommunes øvrige magistratsafdelinger og deres politikområder. Visionen for den nye Kulturpolitik er: Aarhus - en international by, hvor kulturen sætter dagsorden Visionen tegner et billede af en by, hvor kulturen er en central drivkraft i byens udvikling, og det gode liv er i centrum. Byen tager erfaringer og oplevelser fra Kulturhovedstad 2017 med sig i form af et højnet kunstfagligt niveau med stærke faglige netværk og nyskabelser i den kunst og kultur, der produceres og præsenteres i byen i et styrket produktionsmiljø. Der skal være fokus på tilgængelighed i bredeste forstand, så kunst og kultur når ud til så mange mennesker som muligt. Kulturpolitikken er den overordnede ramme, der med sin vision og sine mål sætter retning for Aarhus ambitioner på kulturområdet. Kulturpolitikkens satsningsområder definerer rammerne for de indsatser, der skal understøtte realiseringen af de kulturpolitiske mål. Det er en fælles opgave for hele byen at forankre og omsætte politikken i praksis, hvor Aarhus Kommunes rolle er at støtte, facilitere, inddrage og skabe netværk. Politikken følges op af en række konkrete initiativer og tiltag, der skal sikre arbejdet med satsningsområderne. Fortællingen om Aarhus Kulturpolitikken skal ses som en del af rammefortællingen om Aarhus og byens overordnede vision Fortællingen om Aarhus. Det er en vision for Aarhus, som udtrykker det, vi sætter pris på, det vi gerne vil bevare, og det vi gerne vil udvikle: Aarhus en god by for alle, Aarhus en by i bevægelse Aarhus en by med handlekraft og fællesskab Aarhus skal være en by med plads til forskellighed og mangfoldighed, hvor fællesskabet er i fokus. En by i rivende udvikling med ambitioner om vækst, bæredygtighed og sammenhængskraft, der blandt andet er båret frem af nye ideer og utraditionelle samarbejdsformer. Et erhvervsmæssigt og kulturelt kraftcenter med social sammenhængskraft og fokus på medborgerskab. 2
3 Fortællingen om Aarhus har fokus på Aarhus som en god by at bo i og Aarhus som rammen om det gode liv liveability. Kort sagt: En by, hvor vi sammen skaber rammerne for det gode liv. VEJEN MOD DEN NYE KULTURPOLITIK Aarhus har oplevet en kolossal forandring siden den seneste Kulturpolitik. En markant kulturel profil var et af målene i Kulturpolitikken for , der skulle forberede byen på at blive Kulturhovedstad Siden da har Aarhus styrket sin position som kulturby på mange parametre. Antallet af turister, der besøger Aarhus, er øget betragteligt, hvilket ikke mindst kan tilskrives de aarhusianske kulturtilbud, og besøgstallene på de store markante kulturinstitutioner stiger. Samtidig er Aarhus blevet fremhævet i flere udenlandske medier som en by, der har noget særligt at byde på. Det giver nogle åbenlyse fordele i forhold til branding af byen og af byens kulturliv. En anden udvikling er de mange netværk og samarbejder, der er karakteristiske for det aarhusianske kulturlandskab, og etableringen af nye kreative miljøer, der dukker op, hvor muligheden viser sig for eksempel på og omkring Godsbanen og Kulbroen. Det er en udvikling, som skal fortsætte og forstærkes - også i årene efter, at Aarhus har været Europæisk Kulturhovedstad. Processen frem mod at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017 har været afgørende i udarbejdelsen af den nye Kulturpolitik. Denne proces har været med til at ændre opfattelsen af, hvad kunst og kultur er. Kulturbegrebet er blevet bredere og kan i højere grad defineres ud fra, hvad det er, vi bruger kunsten og kulturen til for eksempel at skabe et levende samfund, livslang læring, livskvalitet, erhvervsudvikling, turisme, bosætning eller vækst. Udviklingen af en ny Kulturpolitik har taget udgangspunkt i rammesætningen med fortællingen om Aarhus som en god by for alle, det brede kulturbegreb, aftryk fra 2017 og et fokus på kunsten i kulturpolitikken. Her har alle magistratsafdelinger været inviteret og har selv inviteret til dialog i et bredt samarbejde med aktører, interessenter, borgere m.fl. på tværs af fagområder. Der er blevet afholdt en række Samtalesaloner, hvor nye stemmer er kommet til orde og har bidraget til processen. Nye netværk og samarbejder er allerede spiret frem under processen for udviklingen af den nye Kulturpolitik. Aarhus en by i udvikling Målet om, at Aarhus skal være en god by for alle, er fulgt op med en Epinion-undersøgelse, der viser, at kulturlivet sammen med naturen er det, der bliver fremhævet, når borgere i Aarhus bliver spurgt: Hvad gør især, at Aarhus er en god by for dig? Når spørgsmålet lyder, hvad der kan gøre Aarhus endnu bedre, er svaret: Mere kultur! Kulturområdet er således både det, der tiltrækker og fastholder borgerne, og samtidig et område, hvor der er potentiale for endnu mere vækst og udvikling. 3
4 Den nye planstrategi for Aarhus Kommune på vej mod 2050 lægger sig tæt op ad tankerne i Fortællingen om Aarhus. Her er rammerne for at leve det gode liv om liveability og identitet igen i spil. Aarhus skal være en god by med plads til alle en by, hvor borgerne er medudviklere af deres områder, og en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at leve i og udvikle vores by i fællesskab. Nøgleordene for byudvikling er dynamik og samskabelse, synergi og nye fællesskaber, by-identitet og midlertidighed. Begrebet midlertidighed dækker over at udnytte muligheder og rum, som ikke er permanente, men som kan anvendes inden for en afgrænset tidsramme. For eksempel en offentlig bygning eller grund, der står ubenyttet, og som kan anvendes til kulturelle aktiviteter i en begrænset periode for derefter at flytte eller blive nedlagt. Disse nøgleord for byudvikling er helt centrale i en kulturpolitisk sammenhæng. EPINION KULTURHOVEDSTADEN AARHUS 2017 Den nye Kulturpolitik hænger uløseligt sammen med den overordnede vision for Aarhus 2017 om at bruge kunst og kultur til at gentænke morgendagens udfordringer. Det har samtidig været et mål at redefinere byen Aarhus som en international by med kulturen og kreativiteten som centrale drivkræfter. Aarhus 2017 er et regionalt projekt. På det regionale plan har Kulturhovedstaden for længst givet kommunerne et langt større kendskab til hinanden og skabt en lang række nye samarbejder. De fælles 2017-projekter har skabt inspiration, 4
5 videns- og kompetenceudvikling samt et tættere samarbejde mellem institutionerne i regionen. Tilsammen har Region Midtjylland en kritisk masse af kreative klynger samt en kulturel infrastruktur og et vækstlag, der kan matche København og opland. Det stærke samarbejde i regionen skal fortsætte og udvikles. De langsigtede effektmål for Aarhus 2017 på det kulturelle område er en stærkere og mere mangfoldig kultursektor samt et øget kultursamarbejde og udveksling mellem organisationer i Region Midtjylland og udlandet. Samtidig forventes det, at Aarhus 2017 styrker Aarhus identitet og image ved blandt andet at skabe synlighed for både Aarhus og regionen samt for den store mængde kulturtilbud, der findes i området. Der er sat mål for kulturen som vækstskaber og som generator for medborgerskab og aktivering af borgere både som publikum og udøvere. På det organisatoriske og politiske plan er målet at styrke tværinstitutionelle, tværsektorielle og tværfaglige samarbejder i regionen, og at Aarhus 2017 vil placere kunst og kultur højt oppe på den politiske dagsorden. Kulturpolitikken skal støtte op om målene for Aarhus Et nyt syn på kulturen Aftrykket fra Kulturhovedstad 2017 viser sig i borgernes kulturforbrug og kulturopfattelse, i byens stolthed og selvforståelse som en international by, hvor kultur, kunst og kreativitet sættes i højsædet. Kulturen spiller en afgørende rolle i forhold til byens turisme, omsætning, erhvervsliv, bosætning, arbejdspladser og vækst. Der er dukket nye kulturforbrugere op undervejs, og den udvikling har skabt et nyt syn på kulturens betydning. Det viser sig i den måde, der tænkes i nye former for samarbejder og netværk også på tværs af sektorer og ud over bygrænsen både regionalt og internationalt. Kulturen sættes i spil og understøtter det gode liv på tværs af alder, befolkningsgrupper, interesser, fagområder og social baggrund. Kulturen skaber grundlag for dannelse af sunde fælleskaber og nye relationer og øger den individuelle trivsel. 5
6 KULTURPOLITIKKENS MÅL Aarhus har høje kulturpolitiske ambitioner. Ambitioner, der ikke kun vedrører en snæver kultursektor, men afspejler kulturens voksende rolle i den moderne samfundsudvikling og kulturens betydning for menneskelig identitet og livskvalitet. Baseret på den kulturpolitiske vision er det Aarhus Kommunes mål at 1) Styrke byens kultur- og kunstproduktionsmiljøer og fremme kunstnerisk kvalitet, talentudvikling og kulturel mangfoldighed 2) Satse på byens stærke kulturinstitutioner i samspillet med de kulturelle miljøer og vækstlag 3) Satse på strategiske partnerskaber, regionalt og internationalt 4) Skabe rum i byen og lokalområderne til udfoldelse af kulturelle og kreative fællesskaber De kulturpolitiske mål skal understøtte et mangfoldigt og tilgængeligt kunst- og kulturlandskab med markante kulturelle fyrtårne, der kan favne kulturen fra det helt nære til skabelsen af en by-identitet og dermed sætte kursen for byens udvikling. Kunsten og kulturen skal skabe livsglæde og være kilde til dialog, refleksion og almendannelse. Kunst- og kulturtilbuddene skal fungere som katalysator for identitet, social inklusion og øget medborgerskab og som dynamo for byudvikling og vækst. Byen skal kendetegnes af kreativitet og kulturproduktion, hvor der er fokus på hele fødekæden fra vækstlag og talenter til professionelle kunstnere og de etablerede kulturinstitutioner, og hvor der skabes og præsenteres kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet. Regionale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber på tværs af kultur, erhverv, turisme, uddannelse og andre sektorer skal fastholdes og udbygges som en naturlig platform for den udvikling, der bidrager til en styrkelse af kulturlivet, økonomisk bæredygtighed og vækst. Kunst og kultur skal udfoldes i byrummet både centralt og lokalt - og integreres i strategien for byudvikling med fokus på rum til udfoldelse og plads til det uorganiserede og spontane. Kulturen skal danne fællesskaber og bygge bro mellem mennesker og miljøer. 6
7 KULTURPOLITIKKENS SATSNINGSOMRÅDER Tre overskrifter har været styrende i forhold til at definere kulturpolitikkens temaer og processer: Helhedstænkning og det brede kulturbegreb Aftryk fra 2017 Fokus på kunsten i kulturpolitikken De tre overskrifter fungerer som overligger for indsatsområderne. Denne tilgang er i tråd med Aarhus Kommunes fokus på at tænke i helheder og at tænke på tværs af de traditionelle fagområder, hvor kultur kan være en driver i mange sammenhænge. Kulturhovedstaden Aarhus 2017 skal sætte en retning i forhold til gentænkte samarbejder, nyt bredere kulturbegreb, kompetenceudvikling og internationalt fokus. Dertil kommer, at et stærkt kunst- og kulturliv er afgørende for, at kultur kan fungere som løftestang og forandringsagent og et fokus på, at kulturen i-sig-selv har en egenværdi for individet og fællesskabet. For at indfri kulturpolitikkens vision og mål er det besluttet at sætte særligt fokus på seks indsatsområder: Aktive miljøer for kulturproduktion Talentudvikling Midlertidighed og liv i byrummet Kultur som brobygger / Kultur for alle Netværk og samarbejder Identitet og synlighed Indsatsområderne skal ses i en sammenhæng og går på tværs af klassiske kunstgenrer og fagområder, og hvert indsatsområde bidrager til at realisere et eller flere af de kulturpolitiske mål. Satsningsområderne skal fungere som pejlemærker, når der skal foretages politiske prioriteringer i årene Kulturpolitikken følges op af konkrete initiativer, der sikrer arbejdet med satsningsområderne. En naturlig del af den videre proces vil være en stillingtagen til, hvad der konkret forankres og videreføres fra Aarhus 2017 det varige aftryk. Det strategiske partnerskab mellem Aarhus 2017 og Aarhus Universitet, rethinkimpacts 2017, der har som formål at levere en forskningsbaseret evaluering af effekterne af Aarhus 2017, bliver et vigtigt redskab i denne proces. For at fastholde momentum og høste de langsigtede gevinster efter at have været Europæisk Kulturhovedstad 2017, kræves prioritering og fortsatte investeringer på kulturområdet. I løbet af hele perioden for kulturpolitikken kan der sættes nye initiativer i gang under det enkelte område, når muligheder, ønsker eller behov opstår. Aktive miljøer for kulturproduktion En forudsætning for at styrke Aarhus position som kulturby er et levende og professionelt produktionsmiljø, hvor kunst og kulturtilbud af høj kvalitet skabes og præsenteres. Produktionsmiljøet skal være kendetegnet af kvalitet og mangfoldighed med bæredygtige fødekæder fra vækstlag og 7
8 talenter til professionelle kunstnere og etablerede kulturinstitutioner. Det handler om at tiltrække kunstnere og fastholde talenterne. Der skal både være fokus på udvikling af de bestående succesfulde kunst- og kulturtilbud og skabes gode rammer for, at nye initiativer kan udfoldes og få plads. En satsning der i høj grad er afhængig af de frie midler på kulturområdet. De større etablerede kulturinstitutioners kompetencer og faciliteter skal sættes i spil og være med til at løfte det samlede kulturlandskab. Kunstrådets kunstfaglige evalueringer af byens kulturinstitutioner vil blive anvendt i arbejdet med at styrke produktionsmiljøerne. En kulturproducerende by kræver fysiske rammer, hvor kunst produceres og vises frem, og rum, hvor de forskellige genrer mødes og inspirerer hinanden i et socialt fællesskab. En bedre udnyttelse af pladsen i tomme offentlige bygninger samt en højere grad af selvorganisering i anvendelsen af eksisterende faciliteter kan være med til at afhjælpe behovet for faciliteter til kunstproduktion. Det er tilfældet med f.eks. Institut for X på Godsbanen, Kulbroen på Sydhavnen og i street culture-miljøerne. Talentudvikling Grundlaget for et stærkt og levende kulturmiljø, hvor udøverne har lyst til at blive, består i at udvikle og understøtte de kunstneriske og kreative talenter. Mennesker er forskellige, og derfor er det vigtigt, at der udvikles og tilbydes flere forskellige tilgange til talentudvikling i Aarhus. Der skal tænkes bredt i forhold til talentudvikling og skabes rammer og muligheder, som understøtter alle kunstneriske genrer og tager højde for forskellige former for kreativt talent. Talent kan forstås som en kombination af motivation og forudsætninger for at arbejde med kreative færdigheder. Indsatsen skal derfor omfatte både opdagelse og stimulering af de spirende talenter, hvor det er vigtigt at have fokus på børns møde med kunst og kultur af høj kvalitet i en tidlig alder, og videreudvikling af det mere etablerede talent. Hvis Aarhus for alvor skal sætte barren højt inden for talentudvikling, er det helt afgørende, at der etableres et samarbejde mellem alle de instanser, der arbejder med børn og unge talenter: Skoler og fritidsklubber, kulturskoler, foreninger, kunstneriske uddannelser, kunstnere og de etablerede kulturinstitutioner samt i mødet med for eksempel beskæftigelsessystemet. Et fokus på det produktionsmiljø og erhvervsliv, der knytter sig til kulturmiljøet, spiller også en afgørende rolle i forhold til at udvikle og fastholde talent i byen. En vision som Music City Aarhus, der er præget af produktions-, erhvervs- og byudviklingsmæssigt fokus, er et eksempel på dette. Midlertidighed og liv i byrummet Kunst og kultur skal udfoldes i byrummet og indgå i planlægningen og udviklingen af byen. Det betyder, at kommunen og kulturaktørerne har et fælles ansvar for at gå i dialog om mulighederne for at skabe fleksible platforme for kunstneriske og kulturelle aktiviteter samt om, hvordan nye kreative områder skal defineres og understøttes Der skal skabes rum til det uorganiserede, det spontane og det midlertidige uden alt for mange regler og med plads til overraskelser i byrummet. Naturligvis under hensyntagen til driftsmæssige udfordringer og lovmæssige krav. Der skal 8
9 være plads i byrummet til begivenheder, der samler folk i sunde fællesskaber og inspirerer til kulturel udfoldelse og bevægelse. Kunst og kultur skal ud af de traditionelle kulturrammer og give folk noget, de ikke vidste de manglede. Det er et fælles anliggende i kommunen at sætte fokus på kunst og kulturoplevelser i byrummet. Det kan bidrage til at forankre og synliggøre de fælles historier i byen og lokalområdet og samtidig samle borgere, erhvervsliv, interessenter m.fl. om fælles projekter. Indsatsen skal have fokus på tilgængelighed for alle, hvilket både skal forstås som fysisk tilgængelighed og geografisk spredning, så der ikke er områder, der ikke nås. Dette kan understøttes både i arbejdet med byplanlægning, men også boligpolitikken, der er relevant for arbejdet med at skabe liv i hele byen ved at sikre, at der bor mange forskellige typer borgere og familier i de forskellige områder. Samtidig er det vigtigt med mangfoldighed og variation i udbud både i forhold til pris og det konkrete kulturtilbud. Kultur som brobygger / Kultur for alle Kunst og kultur binder os sammen og samler os i fællesskaber, hvor vi både kan opleve, deltage og skabe sammen. Fælles oplevelser styrker relationerne mellem mennesker og følelsen af at høre til. Samtidig styrker de fælles oplevelser såvel en lokal identitetsfølelse som den individuelle trivsel, den mentale sundhed og understøtter det gode liv ved at bidrage til livskvalitet og livsglæde - gennem hele livet og på tværs af generationer. Derfor er det vigtigt, at alle i Aarhus har mulighed for at indgå i fællesskaber som publikum, deltagere eller udøvere. Det betyder også, at kunst- og kulturtilbud skal være tilgængelige i hele byen og ikke være centreret i bymidten. Særligt for børn og unge er mødet med kunst og kultur i nærområdet, som en del af hverdagen, af stor betydning. Der skal være mulighed for aktiviteter og faciliteter til at dyrke de mange forskellige interesser - blandt andet gennem kulturskoler, foreningsliv og medborgercentre og i et samspil med skoler, klubber og daginstitutioner. Kultur kan være med til at bygge bro mellem forskellige miljøer og nationaliteter, og kulturel udveksling kan åbne vores øjne og give os ny viden og inspiration og nye fællesskaber. Kultur skal styrke brobygning, der samler mennesker, interesser og fagområder i fællesskaber, hvor man kan støtte og løfte hinanden ud fra forskellige forudsætninger. Kulturen som forandringsagent og løftestang, hvor man adresserer nogle samfundsmæssige problemstillinger med mere kreative og kunstneriske løsninger, kan findes i mange forskellige sammenhænge. Det handler blandt andet om at koble mennesker med udfordringer sammen med mennesker med løsninger og gøre en forskel for udsatte borgere gennem skræddersyede tilbud og social inklusion. Partnerskaber mellem kulturinstitutioner og kommunale aktører om opgaver, der også rækker ud over det rent kunstneriske, kan løfte andre opgaver på for eksempel social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Nye netværk og samarbejder Frem mod Kulturhovedstad 2017 har en lang række fokusområder været på dagsordenen: Partnerskaber, netværk, kompetenceudvikling, udvikling af nye arbejdsmetoder, nedbrydning af skel mellem de traditionelle sektorer i samfundet (kultur, erhverv, uddannelse, turisme m.fl.) samt etableringen af nye samarbejdsrelationer og samarbejdsmetoder. 9
10 Denne tankegang er allerede velfunderet i de kulturelle og kreative miljøer og i de kunstfaglige centres arbejde, men skal fortsat understøttes og faciliteres af Aarhus Kommune, så netværk og synergier styrkes. Etableringen af partnerskaber og sponsoraftaler mellem kulturaktører, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner samt frivillige og offentlige organisationer og blandt andet folkeoplysende foreninger skal skabe øget kvalitet og engagement. Partnerskaberne skal føre til økonomisk bæredygtighed og sammenhængende løsninger med værdi for alle parter. Internationale netværk og samarbejdsrelationer skal fastholdes og udbygges som en naturlig platform for den udvikling, der bidrager til at styrke kulturlivet og Aarhus som kulturby. Det skal ske på alle niveauer fra den individuelle kunstner til de store kulturinstitutioner. Det stærke samarbejde i regionen skal fortsætte og udvikles. For at understøtte det fortsatte samarbejde skal der være et lokomotiv, som driver samarbejdet, når Kulturhovedstaden er afsluttet. Derfor skal der arbejdes videre med tværregionale netværk og tilbagevendende events på tværs af kommunegrænserne. Identitet og synlighed Der sættes fokus på en målrettet profilering af Aarhus, der favner den særlige Aarhus-identitet. Aarhus skal være kendt som den kreative by en dynamisk by med kreativitet og idérigdom - en by, der udklækker talenter, og hvor de har lyst til at blive. Samtidig skal Aarhus være kendt for samarbejde og netværk, som er en af byens absolutte styrker. Aarhus er en by med store professionelle kulturinstitutioner ført an af The Big 8 ARoS Aarhus Kunstmuseum, Den Gamle By, Moesgaard Museum, Aarhus Teater, Aarhus Symfoniorkester, Musikhuset Aarhus, Den Jyske Opera og Aarhus Festuge. Dertil har Aarhus en stærk international profil inden for børneteater, musik og moderne dans. Sammen med Aarhus nye bibliotek og medborgerhus Dokk1 er det med til at sætte byen på verdenskortet som en international kulturby og styrke turismen i Aarhus. De store institutioner tiltrækker publikum med eksperimenterende og markante kulturoplevelser og åbner sig op for byen ved at fungere som sociale mødesteder for byens borgere og gæster. En større synlighed omkring produktionsmiljøerne og de kreative klynger skal være med til at definere byen som det kreative kulturcentrum, som Aarhus er. Denne fortælling skal tænkes ind i et internationalt turismeorienteret perspektiv og skal samtidig styrke tiltrækningen og fastholdelsen af de kreative erhverv og skabelsen af arbejdspladser. Aarhus identitet og image skal profileres ved at skabe synlighed for både byen Aarhus samt den store mængde kulturtilbud, som byen kan tilbyde. Et fokus på kommunikation, markedsføring og formidling er nødvendigt for at øge synligheden for både kulturinstitutioner, kulturtilbud og kulturproduktionsmiljøer. Her skal der også tænkes på promovering på tværs af institutioner og begivenheder for at nå ud til et endnu større publikum regionalt og internationalt. 10
11 OPSAMLING Dette er rammerne for den Kulturpolitik, der skal danne grundlag for politiske prioriteringer i 2017 og årene derefter, når forandringer viser sig, og nye behov opstår. Kulturpolitikken skal afspejle, at kulturbegrebet i dag er forandret og skal forstås langt bredere. Der skal ikke bare være et element af kultur i alt. Kulturen er en drivkraft og en nøgle til at løse mange af de udfordringer, som byen og samfundet generelt står overfor. Kunst- og kulturlivet er med sin dannende og demokratiske målsætning vigtig for byens sammenhængskraft og udgør samtidig et givende og sundhedsfremmende element ikke mindst på det individuelle plan og i mødet med andre mennesker i sunde fællesskaber. Disse potentialer kan kun indfries, hvis der er et stærkt kulturlandskab og et stærkt kunstnerisk fundament til stede med en kritisk masse af aktører, der er stor nok til at løfte opgaven. 11
KULTURPOLITIK
KULTURPOLITIK 2017-2020 Aarhus Kommune Åbningen af Den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 Foto: MKB Kommunikation Kulturpolitik 2017-2020 /// 1 FORORD Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad 2017. Den
Læs mereDenne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.
Indstilling Til Aarhus Byråd Fra Magistraten for Kultur og Borgerservice Dato 13. oktober 2016 Kulturpolitik 2017-2020 Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereKulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Læs mereKulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk
Kulturpolitikken 2017-2020 kulturpolitikken2016.theplatform.dk kulturpolitikken2016@theplatform.dk Gennemgang af den kulturpolitiske proces i datoer Gennemgang af den kulturpolitiske proces i temaer Hvad
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereHøringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune
Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereKulturpolitik i Kolding
Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland Forslag 07-05-15 Ny kulturpolitik for Region Midtjylland Region Midtjyllands nye kulturpolitik bygger videre på de gode erfaringer,
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturelt projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-lande hvert år - i 2017 Paphos (Cypern) og Aarhus Et helt
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereHandlingsplan til kulturpolitik
Handlingsplan til kulturpolitik 2018-2023 Handlingsplanen består af indsatsområder, som er knyttet til politikkens fire overordnede fokusområder. Under hvert indsatsområde findes en række initiativer.
Læs mereKULTURPOLITIK UDKAST 5.0
KULTURPOLITIK UDKAST 5.0 Næstved Kommune 2018 2023 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Politikkens fokus 3. Styrke Næstved som kulturhovedstad 4. Styrke kultur i lokalområder 5. Kunst og kultur
Læs mereKulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018
Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune. Kulturpolitik Høringssvar fra Teknik og Miljø
Side 1 af 5 Kulturpolitik 2017-2020 Høringssvar fra Teknik og Miljø Teknik og Miljø har med interesse læst forslag til ny Kulturpolitik 2017-2020 og har følgende bemærkninger: Kultur for alle Teknik og
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereSlagelse Kommune. En dynamisk og visionær kulturpolitik
Slagelse Kommune En dynamisk og visionær kulturpolitik Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 Indledning... s. 5 Fem ledende principper for kulturpolitikken... s. 5 Kulturpolitiske visioner... s. 6 En dynamisk
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereHandlingsplan til kulturpolitik (UDKAST)
Handlingsplan til kulturpolitik (UDKAST) Handlingsplanen består af indsatsområder, som er knyttet til politikkens fire overordnede fokusområder. Under hvert indsatsområde findes en række konkrete initiativer.
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereKulturpolitik
1 Kulturpolitik 2015-17 Forord I Randers har vi et mangfoldigt udbud af kulturaktiviteter. Vi ved, at dét vi gør, gør vi ordentligt dygtigt og utraditionelt. Flere og flere rækker ud efter kulturtilbuddene
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereHovedtema 2018 AT BYGGE BRO
Hovedtema 2018 AT BYGGE BRO KULTURMØDET MORS Kulturmødet blev ved sin begyndelse i 2013 kaldt for den nødvendige diskussion af daværende kulturminister Marianne Jelved. Kulturmødets ambition er fortsat,
Læs mereKULTURPOLITIK Næstved Kommune
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 1.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, februar 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Forord 2. Indledning 3. Sydsjællands kulturhovedstad 4. Levende
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs merePræsentation af politikområderne Borgerservice og Kultur i Skanderborg Kommune
Præsentation af politikområderne Borgerservice og Kultur i Skanderborg Kommune 1 POLITIKKER Mødet mellem borger og kommune (2010) Kulturpolitikken (2017) Helhedsplan for Museum Skanderborg (2016) Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFokusområder Kulturudvalget. Kulturpolitiske fokusområder
Fokusområder 2019-22 Kulturudvalget Kulturpolitiske fokusområder 2019-2022 Fokusområder 2019-22 Kulturudvalget KulturKolding løfter i fællesskab. Fælles mål og samarbejde skal sætte Kolding Kommune på
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturel projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-medlemsstater hvert år - i 2017 Pafos (Cypern) og Aarhus
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereNotat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder
Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,
Læs mereKULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Kulturpolitik Kultur handler om mennesker og om, hvordan vi indretter os i samfund og fællesskaber om hvor vi kommer fra og måske
Læs mereKulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune 1 Visionen Kulturlivet bæres af fællesskaber og er med til at danne os som mennesker. Kulturen skubber til os, og favner os. Den byder på fællesskab, identitet, dannelse, indsigt, sejre,
Læs mere8 Vision. 11 Mål. 12 Børne- og ungdomsk. 14 Amatører og Profess. 16 Kultur i naturen. 18 Kultur i byrum. 20 Kulturarv og kulturfo
for Esbjerg Kommune Indhold 4 Forord 6 Indledning 8 Vision 10 Fokusområder, oversigt 11 Mål 12 Børne- og ungdomsk 14 Amatører og Profess 16 Kultur i naturen 18 Kultur i byrum 20 Kulturarv og kulturfo 22
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereKULTUR POLITIK
Foto: Uggi Kaldan KULTUR POLITIK 2015-17 2 Foto: Randers Kunstmuseum, Henrik Espensen Karoline H. Larsen /copydanbilleder.dk I Randers har vi et mangfoldigt udbud af kulturaktiviteter. Vi ved, at dét vi
Læs mereUdkast til temaer i Kulturmetropolen
Udkast til temaer i Kulturmetropolen 2020-2023 Kultur og Sundhed (arbejdstitel) Hvad handler indsatsen om? Indsatsområdet bygger på en erkendelse af, at kunst og kultur har en afgørende og særlig værdiskabende
Læs mereVISIONER DANSK LIVE 1
DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Designated UNESCO Creative City in 2017 Kolding Kommune Strategisk vækst Visionen bliver
Læs mereUdvalgsplan Kulturudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby
Læs mereSAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune
SAMMEN OM KULTUREN Kulturpolitik for Gentofte Kommune Indledning Gentoftes kulturpolitik er udarbejdet af et opgaveudvalg. Ti borgere og fem politikere alle med stærke holdninger og erfaringer fra kulturlivet.
Læs mereIndhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger
Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.
ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles
Læs mereKultur. Politik for Herning Kommune
Kultur Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Kulturpolitik - vision 7 1 - Børne- og ungekultur 9 2 - Kulturelle fyrtårne 11 3 - Kultur nedefra
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereSilkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013
Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-2016 Handleplan 2013 Kultur- og Fritidsafdelingen Silkeborg Kommune 1 Indhold En attraktiv kommune... 3 Idékatalog med handlemuligheder... 3 Årlige handleplaner for
Læs mereAarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.
1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereKulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland
Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden
Læs mereKulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016
1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereAabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet
Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereUdkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget
Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2013-2016 Kultur- og udviklingsafdelingen 0 Politikken Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse - for alle i Norddjurs Kultur og fritid i Norddjurs Kommune I sommeren
Læs mere