Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode

Transkript

1 Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

2 Terminologiske ontologier Centrale begreber Begrebsrelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier Polyhierarkiske ontologier Del-helheds-relationer og associative relationer Definitioner Arbejdsforløb Terminologiske ontologier vs. datamodeller Fordele ved terminologiske ontologier 2

3 Centrale begreber 3

4 Begreb versus term karakteristiske træk (intension) individuelle genstande (ekstension) begreb 1 plante har høj stamme, grene og løv materiale af træets ved begreb 2 term 1 TRÆ træ udtryk term 12 TRÆ individuelle genstande (ekstension) 4

5 Ordorienteret kontra begrebsorienteret: ARTIKEL I ORDBOG ARTIKEL I TERMINOLOGIBASE opslagsord - betydning 1 - betydning 2 - betydning 3 definition - term 1 - term 2 - term 3 Artikelstruktur i en almensproglig ordbog og i en terminologibase 5

6 Ordorienteret kontra begrebsorienteret: ARTIKEL I ORDBOG ARTIKEL I TERMINOLOGIBASE hane ornitologi hane - 1 ornitologi - 2 våben - 3 VVS - 1 hane - 2 kok - 3 hanekok hane våben - 1 hane - 2 lås hane VVS - 1 hane - 2 ventil 6

7 Begrebsrelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier Eksempler fra det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet (NBS) og Kriminalforsorgen 7

8 NBS, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Arbejdsgruppe 07: Forebyggelse, Sundheds-fremme og Folkesundhed Begrebsdatabase som grundlag for udvikling af EPJ-systemer: Særlig rapport Håndbog i begrebslære 1 og 2 - kan hentes på websiden: Andre grupper: Administrative begreber, Klinisk proces, Medicinering, Utilsigtede hændelser, Kvalitetssikring, Informationssikkerhed, Kliniske undersøgelser 8

9 Fællesoffentlige begreber Om arbejdet med en fællesoffentlig topontologi mm. i FORVIR (Forum for videnmodellering i offentligt regi), se: Se præsentationer fra workshop 4. decmber pr%c3%a6sentationerne-fra-forvir-workshoppen-d-4-dec- 2012/ Link til fri søgning i Kriminalforsorgens begrebsbase samt link til håndbog: Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen: 9

10 NBS 01 Patient forenklet patient barnepatient voksen patient habil patient inhabil patient b selvhenvender indbragt patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient 10

11 NBS 01 Patient begreber grupperet patient barnepatient voksen patient habil patient inhabil patient selvhenvender indbragt patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient 11

12 NBS 01 Patient med inddelingskriterier Inddelingskriterium (aspekt) patient alder habilitet henvendelsesmåde barnepatient voksen patient habil patient inhabil patient selvhenvender indbragt patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient 12

13 Grundlæggende principper i terminologiske ontologier Udsnit af diagram: Forebyggelse Oprettet i i-model med karakteristiske træk NBS 07 Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed typerelation inddelingskriterium trækspecifikation: attribut-værdi par 13

14 NBS 07 Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (Begrebsbasen.sst.dk) forebyggelse inddelingskriterium typerelation målgruppe fase i sygdomsforløb universel forebyggelse selektiv forebyggelse indikeret forebyggelse primær forebyggelse sekundær forebyggelse tertiær forebyggelse sundhedskampagne metode Udsnit af diagram Forebyggelse her er ingen trækspecifikationer! 14

15 Karakteristiske træk som baggrund for udarbejdelse af definitioner universel forebyggelse karakteristiske træk Bud på definition: forebyggelse målrettet hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning) Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx 30 minutter om dagen ), ernæring (fx 6 om dagen ) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen 15

16 Adskillende og supplerende træk forebyggelse MÅLGRUPPE universel forebyggelse MÅLGRUPPE: befolkningen ARENA: grundskole, arbejdsplads AKTØR: offentlige myndigheder selektiv forebyggelse MÅLGRUPPE: risikogrupper ARENA: det kommercielle festmiljø, belastede boligområder AKTØR: sundhedsprofessionelle og socialsektoren 16

17 Polyhierarkiske ontologier 17

18 Polyhierarki Retsfølge (Kriminalforsorgen) Nedarvning og kombination af træk fra de to overbegreber Bemærk: ikke: betinget bødestraf 18

19 NB! Ugyldigt polyhierarki NB! ugyldigt polyhierarki: de to overbegreber skal høre til to forskellige grupper (dimensioner) tilføjelse af to værdier til den samme attribut er ikke tilladt Her er tale om to værdier til ét attribut: FASE I SYGDOMSFORLØB: før FASE I SYGDOMSFORLØB: under

20 Del-helheds-relationer og associative relationer 20

21 Del-helheds-relationen NBS 10 Forløbsbegreber 21

22 Del-helheds-relationer Begrebsbasen: standardrelationer Kriminalforsorgen 22

23 Associative relationer - NBS 01 Patient Associativ relation 23

24 Associative relationer Begrebsbasen: standardrelationer Baseret på begrebsrelationer i OntoQuery Et tværinstitutionelt forskningsprojekt med deltagere fra CBS, RUC, DTU, SDU, KU ( sourcetarget activitytarget activity-static location entity-static location activityagent activitypatient activityinstrument agentpatient agentinstrument instrument -result fase activityresult agentresult patientresult patientinstrument udvikling 24

25 Kriminalforsorgen Se fx: 25

26 26

27 Udsnit af Sundhedsaktivitet NBS 02 27

28 Associativ relation i i-term - Sundhedsaktivitet 28

29 Definitioner 29

30 Definitioner: Korte og enkle Opnås ved: Indholdsdefinitioner efter analysemetoden Her anføres nærmeste overbegreb, og derefter det træk som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. forebyggelse Ikke: Indenfor sundhedsområdet er forebyggelse de indsatser, som fremmer folkesundheden ved at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter eller andre borgere. Forebyggelsen omfatter blandt andet primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse og rehabilitering. Aktørerne kan være politikere, myndigheder, sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere. Målgruppen og arenaerne for forebyggelsen kan tilsvarende variere. Men: sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden 30

31 Udarbejdelse af indholdsdefinition, eksempel fra NBS 01 Samtykke informeret samtykke samtykke der er givet ved en konkret patientkontakt på grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsprofessionel eksplicitering udtrykkeligt samtykke informeret samtykke hvor en patient bevidst og tydeligt har givet udtryk for, at han/hun er indforstået (inddelingskriterium: EKSPLICITERING) mundtligt samtykke udtrykkeligt samtykke der er afgivet mundtligt af en patient (inddelingskriterium: FREMGANGSMÅDE) 31

32 Omfangsdefinitioner - frarådes Her opregnes de begreber som er omfattet af begrebet der defineres, dvs. generiske underbegreber: informeret samtykke udtrykkeligt samtykke, stiltiende samtykke Ulempen ved denne type definition er, at læseren ikke nødvendigvis kender underbegreberne og derfor ikke bliver meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke alle underbegreber er medtaget i definitionen. 32

33 Bestanddelsdefinitioner - frarådes Her anføres det pågældende begrebs delbegreber, som refererer til bestanddele: integritet består af komplethed, uændrethed, sporbarhed og validitet 33

34 Arbejdsforløb 34

35 Alfabetisk tilgang Eksempelbegreber fra NBS 01 Administrative begreber (udsnit) NBS: Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, begrebsbasen.sst.dk afregning afslutning af patientkontakt afslutning ved død afslutning ved færdigbehandling afslutning ved udeblivelse afslutning ved viderevisitering aktiv ventetid akut patientkontakt ambulant besøg ambulant kontakt barnepatient basistakst besøg DAGS-besøgstakst DAGS-takst DRG-takst egen læge gråzonetakst habil patient henvisning henvisningsinstans indbragt patient indlæggelseskontakt indlæggelsesvilkår informeret samtykke inhabil patient lands- og landsdelstakst langliggertakst LL-besøgstakst længerevarende patientfravær midlertidigt inhabil patient mundtligt samtykkeskriftligt samtykke patient patientfravær uden aftale patientkontakt patientorlov planlagt patientkontakt pårørende selvhenvender 35

36 NBS 01 Systematisk oversigt over begreber topbegreber i deldiagrammer person patient samtykke takst kontakt ekstern kommunikation afslutning 36

37 NBS 01 Begreber grupperet takst person patient kontakt afslutning samtykke ekstern kommunikation patient barnepatient voksenpatient habil patient inhabil patient varigt inhabil patient midlertidigt inhabil patient selvhenvender indbragt patient henvisning henvisningsinstans visitering person samtykke sundhedsaktør egen læge værge pårørende informeret samtykke udtrykkeligt samtykke stiltiende samtykke mundtligt samtykke skriftligt samtykke 37

38 NBS 01 Begreber grupperet takst afslutning person patient kontakt afslutning afslutning af patientkontakt afslutning ved død afslutning ved udeblivelse afslutning ved viderevisitering afslutning ved færdigbehandling samtykke ekstern kommunikation takst takst afregning særydelsestakst lands- og landsdelstakst DAGS-besøgstakst LL-besøgstakst sengedagstakst basistakst DRG-takst DAGS-takst gråzonetakst trimpunkt langliggertakst 38

39 NBS 01 Yderligere systematisering Ontologi: Takst lands- og landsdelstakst for ambulant patients besøgsdage 39

40 Eksempel på modelleringsforløb Tekster Beskrivelse af databasen: Konferencesystemet skal bruges til forberedelse og administration af en konference, dvs. udarbejdelse af konferenceprogram og administration af deltagere og artikler. Det skal ikke bruges i forbindelse med budgetlægning, regnskab samt hotel- og lokalereservationer. Målgruppen er programkomiteen, organisationskomiteen og det administrative personale. Personer kan overordnet opdeles i to kategorier: personer, som er tilmeldt og derfor deltager i konferencens aktiviteter, og personer som ikke er tilmeldt, men som alligevel kan optræde i forbindelse med forberedelsen af konferencen. Sidstnævnte personer er typisk reviewere, som bedømmer artikler indsendt til programkomiteen, samt forfattere, der har skrevet artiklerne. I forbindelse med artikler er det vigtigt at holde styr på, hvem der bedømmer en given artikel, hvad bedømmelsen er, om artiklen udvælges til konferencen, og hvornår artiklen skal fremlægges. Konferenceprogrammet er sammensat af en række forskellige aktiviteter af enten De faglige aktiviteter består af en række sessioner

41 Eksempel på modelleringsforløb Identifikation af relevante begreber

42 Eksempel på modelleringsforløb

43 Terminologiske ontologier versus datamodeller 43

44 Terminologisk ontologi versus konceptuel datamodel Typer af vidensstrukturering Modellernes formål og indhold Eksempel på problemer i datamodeller 44

45 Typer af vidensstrukturering model: forenklet repræsentation af viden om fænomener klassifikationssystem: system til inddeling af fænomener i klasser ontologi: model til beskrivelse af viden om begreber datamodel: formel model til beskrivelsen af data i et it-system 45

46 Illustration af modellernes indhold Terminologisk ontologi: Begreb Typerelation mellem begreber Inddelingskriterium Trækspecifikation: attribut-værdi-par Datamodel: Klasse SourceReference ref: Integer pk type: String suppl: String Diskriminator Specialisering Origin Attribut WrittenSourceReference ref: Integer pk fk year: String publisher: String author: String title: String OralSourceReference ref: Integer pk fk job: String name: String

47 Modellernes formål og indhold MODELTYPE FORMÅL INDHOLD Terminologisk ontologi Datamodel At skabe begrebsafklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk At fastlægge hvilke oplysninger, der skal indgå i et it-system, og hvordan de hænger sammen Oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk (trækspecifikation) og begrebsrelationer (betydningsinformation / semantisk viden) Oplysninger om databasens klasser i form af attributter og relationer mellem klasser N.B. Attributter i datamodellen giver ingen information om betydning, men kun om hvilken slags oplysninger, der er knyttet til de pågældende klasser

48 Problem i datamodel Udsnit af Fødevareministeriets begrebsmodel datamodel for for Kontrol

49 Terminologisk ontologi for kontrol Bør splittes op i to begreber

50 Short description Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger. Fødevareministeriets beskrivelse af administrativ kontrol Description Som udgangspunkt foretages administrativ kontrol på materiale som myndigheden har til behandling. Dette indebærer kontrol af oplysninger, som kunden har afgivet til en myndighed gennem en ansøgning, indberetning af produktionsdata eller lignende. Administrativ kontrol foretages som udgangspunkt udelukkende internt hos myndigheden. Administrativ kontrol kan foretages på samtlige oplysninger i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling eller anden aktivitet rettet mod kunde, produkt eller aktivitet. I forbindelse med sagsbehandling af støtteansøgninger foretages både en administrativ kontrol og en fysisk kontrol. Den administrative kontrol kan være en systematisk kontrol af alle oplysninger eller en stikprøveudvalgt del af oplysningerne. Den administrative kontrol kan ved behandling af eksempelvis ansøgninger opsættes som en systematisk maskinel udfør kontrol.

51 DANTERMcentrets definitioner af kontrol på stedet og administrativ kontrol: BEGREB FVM DANTERM kontrol på stedet Aktiviteten kontrol på stedet udføres som en kontrol hos en kunde eller dennes leverandør/aftager. kontrol der udføres hos en kunde eller dennes leverandør eller aftager administrativ kontrol Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger. kontrol der foretages hos en kontrolmyndighed

52 Fordele ved terminologiske ontologier 52

53 Fordele ved terminologiske ontologier Ved at anføre karakteristiske træk (i form af trækspecifikationer) og inddelingskriterier fås et godt grundlag for begrebsafklaring og udformning af konsistente definitioner fx, hvad er det egentlig der adskiller begreberne kontrol på stedet og administrativ kontrol? Begrebsrelationerne i ontologien afspejler bedre relationerne mellem begreberne end associationerne i den konceptuelle datamodel - fx relationen fra Kontrol på stedet til Prøveudtagning og analyse.

54 Fordele ved terminologiske ontologier overblik over et emneområdes begreber og deres indbyrdes relationer afsløring af huller og inkonsistens i dækning af emne grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner grundlag for drøftelser mellem terminologer og fageksperter 54