PILGRIMs termdatabase

Transkript

1 PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt: 2. juni 2008 Studieretning: CLM engelsk, TT-profil Opgaveskrivere: Lasse Munksgaard & Martin Abildgaard Vejleder: Birthe Mousten Titel på projekt: PILGRIMs termdatabase fra termdatabase til vidensbase Antal tegn ekskl. blanktegn:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Præsentation af PILGRIM a s & Oversætterhuset A/S Præsentation af MultiTerm... 3 Fra termdatabase til vidensbase Termdatabaser Vidensbaser Grundlæggende viden Termer og almensproglige ord Termer, udtryk og begreber Begreber, begrebssystem og begrebsrelation Karakteristiske træk Intension, ekstension og entitet Dannelse af fagudtryk Krav til fagudtryk Sammenfatning...22 Overvejelser ved udarbejdelse af termdatabasen Brugergruppeprofil Termdatabasens kommunikative funktioner Fagordbogstyper Termdatabasen og de terminologiske enheders indhold Termdatabasens struktur Begrebssystemers anvendelighed Sammenfatning Relationsarter i begrebssystemer Generiske relationer Del-helheds-relationer Temporale relationer Andre relationer Gengivelse af relationsarter Sammenfatning Trækspecifikationer & inddelingskriterier Generiske relationer Del-helheds-relationer Temporale og andre relationer Nedarvning af karakteristisk træk og polyhierarki Sammenfatning Ét begrebssystem for hvert sprog Virksomhedsspecifikke begreber Udarbejdelse af definitioner Karakteristiske træk i definitioner Definitionsmetoder Regler for udarbejdelse af definitioner Sammenfatning...92 Det terminologiske arbejdsforløb Et typisk terminologisk arbejdsforløb Forarbejde Det terminologiske arbejde Det terminografiske arbejde...1. Terminologiske enheder Visninger i termdatabasen Sammenfatning Et kritisk blik på termdatabasen Konklusion Bibliografi Bilag, English summary

3 1 Indledning 20 2 Siden juli 2007 har vi begge arbejdet for Oversætterhuset A/S med oversættelse for virksomheden SAP. Gennem dette arbejde har vi fået øjnene op for, hvor vigtig terminologistyring er for at opnå gode resultater. Dette gælder i særdeleshed, når der er mange personer involveret i oversættelse eller tekstproduktion. Da terminologistyring ikke har indgået som et selvstændigt kursus i vores studium og kun sporadisk er blevet berørt i undervisningen, har vi valgt at bruge denne mulighed til at fordybe os i emnet. Kontakten til PILGRIM a s blev formidlet via Torben Dahl Jensen og Birgitte Forné fra Oversætterhuset A/S, og den 6. december 2007 holdt vi et møde med Torben Dahl Jensen fra Oversætterhuset og Jørn Bo Kristiansen og Barbara Jayne Daugaard fra PILGRIM for at finde ud af, om vi kunne samarbejde om et projekt til fælles gavn. På mødet fandt vi frem til, at der fra PILGRIMS side ønskes en termdatabase, der skal lette og forbedre deres kommunikation og endvidere fungere som et redskab til kvalitetssikring, dvs. at termdatabasen skal fungere som et redskab til at standardisere og effektivisere deres fagsproglige kommunikation. PILGRIM ønskede endvidere en dynamisk termdatabase, der kan udvikle sig til en vidensbase, og som også kan gøres tilgængelig for brugere via internettet. Det blev aftalt, at vi skulle udarbejde begreber på dansk og engelsk, men det var også meningen, at termdatabasen på længere sigt skulle indeholde andre sprog som f.eks. spansk, italiensk og fransk. PILGRIM har følgende emneområder, de gerne vil have indarbejdet i termdatabasen: quality, design, HR, marketing, financial, retail og logistics. Desuden blev det aftalt, at feltnavnene i termdatabasen skal være på engelsk, og at programmet MultiTerm skal anvendes til termdatabasen. En sådan opgave afføder dog nogle vigtige spørgsmål, som vi var nødt til at tage stilling til for at kunne løse den: Hvordan udvælger vi relevante termer og udarbejder de oplysninger, der skal indgå i termdatabasen? 1

4 Hvordan definerer vi de forskellige brugergrupper af termdatabasen, afklarer deres behov og afgør, hvilke elementer en terminologisk enhed skal indeholde? Hvad er forskellen på en termdatabase og en vidensbase, og hvordan kombineres disse? Disse spørgsmål har således ansporet os til følgende problemformulering: Hvordan udarbejdes terminologiske enheder i en termdatabase ifølge terminologiteorien og i praksis, således at PILGRIMs ønsker imødekommes? Der er to formål med dette speciale. For det første skal specialet ved hjælp af dele af terminologiteorien løse en praktisk opgave for en virksomhed, og for det andet skal det kunne fungere som en slags opslagsværk eller håndbog for de personer, der skal videreføre arbejdet. Den primære målgruppe for dette speciale er sprogmedarbejdere hos PILGRIM a s og Oversætterhuset A/S, da det på nuværende tidspunkt er uvist, om det er Oversætterhuset eller PILGRIM, som skal fortsætte med det videre arbejde med termdatabasen. Sekundært kan specialet have interesse for medstuderende. Strukturelt består specialet af 11 kapitler foruden denne indledning. I kapitel 2 gives en kort præsentation af PILGRIM, Oversætterhuset og MultiTerm. 20 I kapitel 3 vil vi redegøre for forskellen mellem en termdatabase og en vidensbase, således at vi kan klarlægge, hvilke ekstra funktioner vores termdatabase skal kunne varetage for at leve op til målet om en vidensbase. I kapitel 4 vil vi introducere og redegøre for centrale begreber og grundlæggende viden inden for terminologiteorien med henblik på at fastlægge et teoretisk fundament for udarbejdelse af terminologiske enheder i termdatabasen. 2 I kapitel vil vi redegøre for de generelle overvejelser, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af termdatabasen. Vi vil tegne en profil af brugergruppen for at klarlægge, hvilke kommunikative behov de har, da det skal danne grundlag for, hvordan termdatabasen skal designes. Desuden vil vi undersøge anvendeligheden af 2

5 begrebssystemer for at klarlægge, om vi med fordel kan anvende dem i arbejdet med termdatabasen. I kapitel 6 vil vi gøre rede for de forskellige relationsarter, som kan anvendes i begrebssystemer, og gengivelsen af disse med henblik på at fastlægge et teoretisk grundlag for udarbejdelse af begrebssystemer. I kapitel 7 vil vi se mere indgående på to særlige elementer i begrebssystemer: trækspecifikationer og inddelingskriterier. På baggrund af en generel redegørelse for disse vil vi beskrive og diskutere anvendelsen af og formålet med dem i forbindelse med de forskellige relationsarter, som vi så på i kapitel 6. I kapitel 8 vil vi redegøre for og diskutere, hvorfor man skal udarbejde ét begrebssystem for hvert sprog. Desuden vil vi i denne sammenhæng beskrive og diskutere et eksempel, hvor man kan afvige fra dette princip. I kapitel 9 vil vi gennemgå definitionsmetoder og regler for udarbejdelse af definitioner. Vi vil forklare, hvad karakteristiske træk er, redegøre for de hyppigst anvendte former for karakteristiske træk og forklare, hvorfor karakteristiske træk er vigtige. Desuden vil vi redegøre for vores eget valg af definitionsmetode og forklare, hvilke faktorer der har haft indflydelse på vores valg. I kapitel vil vi redegøre for, hvordan et typisk terminologisk arbejdsforløb kan foregå. Desuden vil vi redegøre for vores eget terminologiske arbejdsforløb. 20 I kapitel 11 vil vi fremføre kritik af nogle punkter i termdatabasen. Desuden vil vi komme med forslag til, hvordan disse kritikpunkter kan forbedres. kapitel 12 er konklusionen. 2 Da dette speciale omhandler en virksomhedsspecifik opgave, vil vi primært koncentrere os om de dele af terminologiteorien, som har været relevante i forbindelse med udarbejdelsen af de terminologiske enheder. Vi vil derfor kun sporadisk berøre andre områder som f.eks. synonymi. Ligeledes vil vi heller ikke kommentere på andre metoder til gengivelse af relationsarter end dem, vi har anvendt i opgaven. Vi vil 3

6 endvidere ikke forklare i detaljer, hvordan man arbejder med og anvender MultiTerm, men blot kommentere på nogle af programmets muligheder og begrænsninger. På grund af de formelle krav til gruppespecialer vil det i bilag X fremgå, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af specialet. 4

7 2 Præsentation af PILGRIM a s & Oversætterhuset A/S PILGRIM blev grundlagt af Annemette Markvad og Thomas Adamsen i I begyndelsen havde virksomheden ingen forretningslokaler, men solgte smykker fra stande på festivaler og lignende. I dag sælger PILGRIM både smykker, ure, briller, solbriller og tilbehør. Virksomheden har hovedkontor i Skanderborg, hvor den beskæftiger cirka 170 medarbejdere. På verdensplan er der cirka 220 medarbejdere beskæftiget. PILGRIMs varer sælges i mere end 6000 butikker og stormagasiner fordelt over hele verden, og mere end 8 % af den samlede omsætning kommer fra udlandet. I Danmark har PILGRIM også deres egne butikker, som findes i København, Århus, Rødovre, Lyngby, Odense og Københavns lufthavn. Ud over butikkerne i Danmark har PILGRIM også butikker i Irland, Frankrig, Tyskland og England. Endelig er der også et mindre antal franchisebutikker i Danmark, Ukraine og USA (pilgrim.dk, 2008). Oversætterhuset A/S er en af Danmarks største oversættervirksomheder med afdelinger i Århus, Kolding og København. Virksomheden blev grundlagt i 1993, har hovedkontor i Århus og beskæftiger ca. 40 fastansatte medarbejdere og samarbejder desuden med et større antal freelance-oversættere. Oversætterhuset A/S forretningsområder spænder over oversættelse, tolkning, sprogrevision, copywriting, dtp, lokalisering, terminologistyring og sprogteknologi (oversaetterhuset.dk, 2008) Præsentation af MultiTerm MultiTerm er et databaseprogram udviklet specielt med henblik på terminologistyring. Programmet er begrebsorienteret, hvilket vil sige, at ét opslag i termdatabasen altid svarer til ét begreb. For hvert begreb er det muligt at angive termer for op til 20 forskellige sprog, og fordi termdatabasen er begrebsorienteret, dækker termerne, på op til 20 forskellige sprog, alle over det samme begreb. Ud over termerne er det bl.a. muligt at anføre definitioner, ordklasse, grammatiske oplysninger, kontekst, kilder og at indsætte grafik (MultiTerm User guide, s., Bilag 9).

8 3 Fra termdatabase til vidensbase I dette kapitel vil vi redegøre for, hvad der forstås ved en termdatabase og en vidensbase og de grundlæggende forskelle mellem disse for at klarlægge, hvilke ekstra funktioner vores termdatabase skal kunne varetage for at leve op til PILGRIMs mål om en vidensbase. 3.1 Termdatabaser Oplysninger i almensproglige ordbøger eller ordbaser fremtræder i artikler (indgange), hvor der er fokus på ordet, idet hver ordbogsartikel indeholder ét opslagsord, hvortil der kan anføres flere betydninger, og til hver betydning kan der knyttes eksempler osv. (Madsen 1, 200, s. 8). Ovenstående type af opslagsværker står i klar kontrast til begrebsorienterede terminologidatabaser, hvor fokus er på begrebet, dvs. hver terminologisk enhed (artikel i termdatabasen) indeholder oplysninger om ét begreb, hvor det centrale er definitionen. I begrebsorienterede terminologidatabaser kan der være anført en eller flere synonyme termer under hvert begreb. Forskellen mellem artiklerne (enhederne) i en almensproglig ordbog og i en terminologidatabase kan illustreres som i Figur 3-1 (Madsen 1, 200, s. 8-9): 20 Figur 3-1: Strukturen i almensproglige ordbøger og begrebsorienterede terminologidatabaser (Madsen 1, 200, s. 9) 6

9 I en almindelig ordbog vil man f.eks. slå op på ordet hane og i samme artikel få tre forskellige betydninger: 1) = fuglen hane, 2) = hane på våben og 3) = hane på rør, jf. Figur 3-2. I en terminologidatabase vil hver af de tre betydninger blive til ét begreb, som vil kunne findes i hver sin artikel (indgang) i basen og evt. med et eller flere synonymer og andre oplysninger. Der vil i hver artikel ikke være henvisninger til de andre betydninger af hane, og hvis det drejer sig om en database, der kun indeholder oplysninger om ét emne, f.eks. VVS, vil der naturligvis ikke være indlæst artikler med betydning 1 og 2 af hane, men kun med betydning 3 (Madsen 1, 200, s. 9). I Figur 3-2, som kunne illustrere en omfattende termbase med mange forskellige emner, er der ét udtryk hane, men tre termer, nemlig hane i de tre forskellige betydninger med hver deres definition. Ét udtryk kan altså have forskellige betydninger, men en term har kun én betydning. Hvis der er tale om en flersproget terminologidatabase, kan helt eller delvist ækvivalente begreber på flere sprog være knyttet sammen i en artikel (Madsen 1, 200, s. 9-). Figur 3-2: Eksempel på artikler i en ordbog og terminologibase (Madsen 1, 200, s. 9) 3.2 Vidensbaser En vidensbase er et redskab til vidensstyring eller knowledge management. Men hvad er knowledge management, og hvad er formålet med det? 7

10 20 2 Ifølge Peter Kastberg kan formålet med knowledge management f.eks. være at gøre en organisations tavse (eller implicitte) viden eksplicit. Dette kan forstås på den måde, at der f.eks. kan være én medarbejder i en virksomhed, som sidder inde med en masse vital viden om forskellige områder i virksomheden. Det kan være om stort set alt lige fra shipping og samarbejdspartnere til toldregler og virksomhedens interne itsystem. I dette tilfælde er idéen med knowledge management altså, at denne ene medarbejders tavse viden skal gøres eksplicit, så andre medarbejdere også kan anvende den (Kastberg 2007, s ). Ud fra ovenstående eksempel kan vi altså konkludere, at vidensstyring i høj grad også drejer sig om vidensdeling og videnssikring. Man kan forestille sig, at ovennævnte medarbejder, som sidder inde med en masse vital viden, beslutter sig for at forlade virksomheden. I sådan et tilfælde lider virksomheden ikke alene et tab, fordi medarbejderen forlader den, men også fordi at alt medarbejderens indsamlede viden, som kun findes i hans hoved, forlader virksomheden. De væsentligste forskelle på en termdatabase og en vidensbase er altså, at en termdatabases funktion er at definere et begreb, hvorimod en vidensbases funktion også er at sikre viden om eller relateret til begrebet. I denne opgave vil vi derfor arbejde ud fra, at formålet med en vidensbase er at strukturere og lagre uddybende oplysninger om virksomhedsrelevante begreber. Dvs. at PILGRIMs termdatabase, ud over at definere begreber, skal kunne sikre viden om eller relateret til begreberne. Inden for terminologilæren, vil det betyde, at man i en vidensbase ud over de adskillende træk skal medtage supplerende træk for at give yderligere oplysninger om begrebet. I kapitel 4 og kapitel 9 giver vi en uddybende forklaring på, hvad adskillende og supplerende træk er. 8

11 4 Grundlæggende viden I dette kapitel vil vi introducere og redegøre for centrale begreber inden for terminologiteorien med henblik på at fastlægge et teoretisk fundament for udarbejdelse af terminologiske enheder i termdatabasen. I denne forbindelse vil vi forklare, hvordan termer dannes, og hvilke krav der stilles ved termdannelse og termudvælgelse. Desuden vil vi redegøre for, hvilke krav der ifølge Bodil Nistrup Madsen stilles til fagudtryk. 4.1 Termer og almensproglige ord I dette afsnit vil vi kort introducere og redegøre for begrebet term og herefter sammenholde det med begrebet almensproglige ord med henblik på at beskrive og adskille de to begreber, idet PILGRIMs termdatabase ikke skal indeholde almensproglige ord. Der findes i litteraturen vedrørende terminologi forskellige definitioner af begrebet term, men vi vil i dette afsnit benytte os af Bodil Nistrup Madsens definition af en term fra hendes bog Terminologi principper og metoder (Madsen, 1999, s. 16). en term er et sproglig tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog (Madsen, 1999, s. 16) 20 2 Ifølge Bodil Nistrup Madsen anvendes en term i faglig kommunikation (dvs. den hører til et bestemt emne) og har en forholdsvis afgrænset betydning. Desuden argumenterer hun for, at en term som regel kan indplaceres i en systematik (et begrebssystem) inden for det pågældende emne (Madsen, 1999, s. 13). Nedenstående figur gengiver et uddrag af en sådan systematik, hvori disse begreber indgår. Et sprogligt tegn er en enhed af udtryk og indhold. Dvs. der er to typer af sproglige tegn: almensproglige tegn (efterfølgende kaldt almensproglige ord) og termer (dvs. fagsproglige tegn) (Madsen 1, 200, s. 21). 9

12 Figur 4-1: Termer og almensproglige ord (Madsen 1, 200, s. 38) 20 Det, at en term er forholdsvis afgrænset, betyder, at termer i modsætning til almensproglige ord som regel kan defineres præcist. Almensproglige ord har derimod ofte en meget upræcis betydning eller måske mange forskellige betydninger. Der findes dog også tilfælde, hvor termer har uklare betydninger, eller måske defineres forskelligt af forskellige fagfolk (Madsen, 1999, s. 13). Som man kan se ud fra ovenstående, spænder definitionen af en term ret bredt. Men man kan dog ifølge Bodil Nistrup Madsen argumentere for, at der er en større sandsynlighed for, at ord, man ikke kender, er termer, da det tit er ensbetydende med, at de anvendes af fagfolk i en snæver faglig kommunikation (Madsen, 1999, s. 14). I visse tilfælde kan det dog være svært at se forskellen mellem termer og almensproglige ord. For eksempel kender vi alle et ord som damesmykker, men ordet opfylder samtidig ovenstående definition af en term, da det har en præcis betydning i PILGRIM-regi (f.eks. kan det være en varegruppe), og må derfor betragtes som en term (Madsen, 1999, s. 13). Endvidere er termer ofte flerordsudtryk, der omfatter substantiver, verber, adjektiver og præpositioner. Det gælder især specifikke termer, der betegner undertyper af noget. Desuden kan man ofte ikke udlede betydningen af en flerordsterm direkte af de enkelte led, dvs. at betydningen ikke kan udledes ved at sammensætte definitionerne af de enkelte ord eller led (Madsen, 1999, s. 14). Flerordsudtryk vil vi behandle mere indgående i afsnit 4.6 om dannelse af fagudtryk.

13 4.2 Termer, udtryk og begreber I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i nedenstående figur, som er en udbygning af Figur 4-1, klarlægge sammenhængen mellem term, udtryk og begreb med henblik på at kunne adskille de tre begreber fra hinanden i det videre forløb. 20 Figur 4-2: Term, udtryk og begreb (Madsen 1, 200, s. 38) Ifølge ovenstående figur er en term en kombination af et fagsprogligt udtryk, dvs. den skrevne eller talte repræsentation af en term, og et fagsprogligt begreb, dvs. en terms indhold, som udgøres af en mængde karakteristiske træk (vi vil komme ind på karakteristiske træk i afsnit 4.4 i dette kapitel). Denne opfattelse af term, som ligger til grund for beskrivelsen, indebærer, at en term kun har én betydning. Dvs. at der, som tidligere nævnt i forbindelse med eksemplet hane, er tale om tre termer med samme udtryk, men med tre forskellige betydninger (Madsen 1, 200, s. 21, 38). Et andet eksempel på dette kunne være udtrykket ankerkæde, der har (mindst) to forskellige betydninger, f.eks. inden for smykke- og søfartsverdenen. Men som nævnt har en term kun én betydning, og derfor er der med ankerkæde tale om to termer med samme udtryk, hvor kun den ene skal medtages i PILGRIMs termdatabase (Madsen, 1999, s. 17). Nedenstående figur er en anden måde at gengive den sammenhæng, der findes mellem udtryk, begreb og term. Et udtryk kan indeholde ét eller flere begreber. Hvert begreb med tilhørende definition, der bestemmes af karakteristiske træk, danner hver især en term med én bestemt betydning. 11

14 Figur 4-3: Termdatabasens grundlæggende opbygning set fra et teoretisk synspunkt Ovenstående figur danner et godt billede af termdatabasens grundlæggende opbygning i forbindelse med terminologiteorien. En bruger af termdatabasen vil kunne søge efter en term ved at skrive et udtryk i søgefeltet. Herefter kan brugeren få vist et eller flere begreber (såfremt udtrykket findes i termdatabasen). Brugeren kan dernæst vha. begrebets indhold finde frem til den term, han eller hun skal bruge i den pågældende sammenhæng. 4.3 Begreber, begrebssystem og begrebsrelation 20 Som tidligere nævnt kan en term som regel indplaceres i en systematik (et begrebssystem) inden for et særligt emne. I dette afsnit vil vi derfor gøre rede for sammenhængen mellem begreb, begrebssystem og begrebsrelation. Nedenstående figur er en måde at gengive sammenhængen mellem begreb, begrebssystem og begrebsrelation på. Fagsproglige begreber inden for et specifikt emne kan organiseres i ét eller flere begrebssystemer, som giver en systematisk specifikation af begreber og begrebsrelationerne mellem disse begreber. Det vil altså sige, at et begrebssystem er en gruppe af begreber, der er struktureret og fremstillet (systematiseret) efter begrebernes indbyrdes relationer (Madsen 1, 200, s. 21). Endvidere betyder dette, at når vi i det efterfølgende taler om relationer mellem begreber, mener vi relationer mellem begreber i et bestemt begrebssystem. Et begreb 12

15 kan således stå i en bestemt relation i ét begrebssystem og i en anden relation i et andet begrebssystem (Madsen 1, 200, s. 21). Figur 4-4: Begreb, begrebssystem og begrebsrelation (Madsen 1, 200, s. 38) 20 Ovenfor har vi altså fastlagt, at begreber i begrebssystemer kan systematiseres efter deres indbyrdes relationer. I den teori, vi har gennemgået, har vi ikke kunnet finde en præcis definition af begrebsrelationer, men Juan C. Sager skriver bl.a., Characteristics can [ ] be expressed as relations to other concepts og endvidere, The relationships between objects of the real world are diverse and manifold. Part of the process of forming concepts lies in the selection of particular relationships between characteristics of concepts [ ]. The relationships between concepts we select and declare relevant for a particular purpose of ordering are therefore a subset of possible relationships (Sager, 1999, s. 2, 29). Ifølge Sager kan et begrebs karakteristiske træk altså udtrykkes i form af relationer til andre begreber, og endvidere understøtter han, at et begreb som tidligere nævnt kan stå i en bestemt relation i ét begrebssystem og i en anden relation i et andet begrebssystem, idet han siger, at termer i en systematisering kun skal anses som en delmængde af mulige begrebssystemer. Ud fra ovenstående kan man derfor beskrive en begrebsrelation som et element i et begrebssystem, der ud fra et begrebs karakteristiske træk gengiver begrebets tilknytning til andre begreber. 13

16 Som tidligere nævnt er et fagsprogligt begreb en terms indhold. Det er derfor ikke helt korrekt at sige, at en term kan indplaceres i et begrebssystem, da det rent faktisk er begreber, som kan systematiseres (som navnet også indikerer). Man kan dog argumentere for, at dette ikke har særlig stor betydning, idet et begreb altid kun vil pege på termer, der dækker begrebets indhold, og dermed kan termer (indirekte) indplaceres i en systematik. 4.4 Karakteristiske træk Som tidligere nævnt udgøres en terms indhold af en mængde karakteristiske træk. I dette afsnit vil vi definere og beskrive karakteristiske træk samt beskrive de forskellige typer af karakteristiske træk, da dette har stor betydning for udarbejdelse af fagbegreber. Bodil Nistrup Madsen definerer et karakteristisk træk som et element i et begreb, der beskriver egenskaber af klasser af entiteter (Madsen 1, 200, s. 38). 20 Som nævnt før er fagudtrykket den skrevne eller talte repræsentation af en term, mens begrebet (termindholdet) udgøres af en mængde af karakteristiske træk. Nedenstående figur gengiver denne relation grafisk. Karakteristiske træk beskriver de egenskaber, der er fælles for en mængde af entiteter, som f.eks. ting, handlinger, processer o.l. Karakteristiske træk giver altså oplysninger om f.eks. en ting eller handlings formål, funktion, konstruktion, bestanddele, placering eller oprindelse (Madsen, 1999, s. 17). 14

17 Figur 4-: Karakteristisk træk og egenskab (Madsen 1, 200, s. 38) Nogle af de karakteristiske træk er med til at bestemme indholdet af et begreb, mens andre ikke er afgørende for begrebet. F.eks. er et karakteristisk træk ved en broche, at det er et smykke, der sættes fast med nål på beklædning. Det er med til at definere smykket og samtidig adskille det i forhold til andre smykker, der ikke fastsættes med nål på beklædning, hvorimod f.eks. farve ikke er med til at definere en broche. Dette udelukker selvfølgelig ikke farve fra at være et karakteristisk træk i andre tilfælde. Det vil altså sige, at der findes to typer af karakteristiske træk; træk, som skal medtages i indholdet af et begreb, og træk, der ikke skal medtages. Disse to typer kaldes i den terminologiske litteratur for henholdsvis adskillende træk og supplerende træk (Madsen, 1999, s. 17). Ifølge Bodil Nistrup Madsen anvender den terminologiske litteratur karakteristisk træk som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk. Andre bruger dog karakteristisk træk i betydningen adskillende træk og anvender træk som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk. I dette speciale vil vi dog følge Bodil Nistrup Madsen og den almindelige terminologiske praksis og bruge karakteristisk træk som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk (Madsen, 1999, s. 17).

18 Figur 4-6: Karakteristisk træk anvendes som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk (Madsen, 1999, s. 17) Juan C. Sager er i sin bog Terminology Processing enig i ovenstående beskrivelse af karakteristiske træk. Han skriver bl.a., The sufficient and necessary characteristics for identifying a concept are also called essential, in contrast to inessential ones which are observable, e.g. the colour, material, number of legs of tables. Inessential characteristics in one scheme of concept creation may, however, become essential for the creation of other concepts (Sager, 1990, s. 24). Karakteristiske træk er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af definitioner for begreber. Vi vil komme nærmere ind på karakteristiske træk og brugen af de to forskellige typer i definitioner i kapitel Intension, ekstension og entitet 20 I Bodil Nistrup Madsens definition af karakteristiske træk så vi, at karakteristiske træk har til formål at beskrive egenskaber for klasser af entiteter. I dette afsnit vil vi på baggrund af en redegørelse for begreberne intension og ekstension forklare, hvordan man kommer til disse klasser af entiteter set fra et teoretisk synspunkt. I den terminologiske litteratur findes der en del definitioner af intension og ekstension (også kaldet begrebsindhold og begrebsomfang). Bodil Nistrup Madsens definitioner af begreberne er baseret på den måde, henholdsvis intension og ekstension anvendes i logikken (Madsen, 1999, s. 18). Begreber defineres som tidligere nævnt ved hjælp af karakteristiske træk, som beskriver egenskaber ved entiteter eller klasser af entiteter. Intensionen er den mængde af karakteristiske træk, der bruges til at bestemme et begrebs ekstension, dvs. 16

19 til at udpege entiteter i virkeligheden, som falder ind under begrebet (Madsen 1, 200, s. 21). Endvidere definerer Bodil Nistrup Madsen en entitet som et fænomen i den virkelige verden, som både kan være abstrakt eller konkret (Madsen 1, 200, s. 38). Denne beskrivelse kan gengives som i Figur 4-7, hvor intensionen (en mængde af karakteristiske træk) har til formål at udpege ekstensionen (en mængde entiteter ude i den virkelige verden), og denne mængde af entiteter har en række egenskaber, som udgør de karakteristiske træk (Madsen, 1999, s ). Figur 4-7: Intension, ekstension og entitet (Madsen 1, 200, s. 38) Ovenfor har vi set, hvordan man i teorien taler om at anvende et begrebs intension til at finde en mængde af entiteter (begrebets ekstension) med en række særlige egenskaber, der udgør et begrebs karakteristiske træk. Endvidere kan man omtale dette som en form for analyse, som terminologen anvender til udarbejdelse af beskrivelser af begrebers karakteristiske træk (Madsen 1, 200, s. ). Ved for eksempel begrebet broche starter terminologen måske med definitionen, et smykke, som ofte bæres på brystpartiet, men har derefter fundet ud af, at begrebets intension (som ofte bæres på brystpartiet) er alt for bred. Dvs. at intensionen simpelthen 17

20 udpeger en alt for stor mængde af entiteter (begrebets ekstension). Herefter kan terminologen præcisere intensionen, således at begrebets karakteristiske træk udpeger den korrekte mængde af entiteter. Sagt med andre ord kan terminologen ved hjælp af en analyse af begrebers karakteristiske træk udarbejde mere præcise beskrivelser, som siden kan danne grundlag for udarbejdelse af definitionerne. I tilfældet med broche kan terminologen ændre begrebets intension til, der sættes fast med nål på beklædning, således at den foreløbige definition lyder, et smykke, som sættes fast med nål på beklædning. Definitioner må som udgangspunkt altid anses som foreløbige, hvis et emneområdes terminologi ikke er fastlagt. I PILGRIMs termdatabase betyder dette f.eks., at definitionen af broche ikke er fuldstændig gyldig, før man kender alle de smykketyper, som PILGRIM anvender. F. eks. kan man forestille sig, at nogle brocher fra PILGRIM kan anvendes på andet end beklædning, f.eks. på en taske, hvilket vil påvirke begrebet broches karakteristiske træk, idet intensionen, som sættes fast med nål på beklædning, ikke vil omfatte taskebrocher. Dvs. at intensionen er for snæver til at udpege den faktiske mængde af entiteter, som findes i PILGRIM. 4.6 Dannelse af fagudtryk 20 2 Som tidligere nævnt skal en termdatabase indeholde termer og ikke almensproglige ord, og vi så tidligere, at en term er en kombination af fagsproglige udtryk og fagsproglige begreber. For at finde frem til en term skal man således kunne identificere eller danne et fagudtryk, og vi vil derfor i dette afsnit beskrive nogle grundlæggende regler for dannelse af fagudtryk, også kaldet regler for termdannelse (Madsen, 1999, s. 97). Fagudtryk består ofte af flere ord kaldet ordgrupper, syntagmer, flerleddede udtryk eller flerordstermer. Ifølge Bodil Nistrup Madsen skyldes dette formodentligt, at specifikationsgraden er større i fagudtryk end i almensproglige udtryk. Desuden er mange fagudtryk blevet dannet ved at sammensætte allerede eksisterende almensproglige udtryk, eller også er de afledt af et almensprogligt udtryk (Madsen, 1999, s. 4-). 18

21 Ifølge Bodil Nistrup Madsen er langt de fleste sammensatte fagudtryk substantiver. Endvidere findes der også en del sammensætninger, som er verber og adjektiver. I nedenstående tabel listes forskellige typer sammensætninger (Madsen, 1999, s. - 6). Tabel 4-1: Sammensatte fagudtryk (Madsen, 1999, s. -6) Sammensætninger Eksempler Substantiver Substantiv + substantiv Adjektiv + substantiv Verbum + substantiv Pronomen + substantiv Præposition + substantiv Konjunktion + substantiv Talord + substantiv Egennavn + substantiv Bogstav + substantiv Forkortelse + substantiv ankerkæde, damesmykke, herresmykke, kuglekæde, smykkekollektion højtryk, højovn, tungmetal skrivemaskine, sendeantenne, lukkeventil, flydekran selvantændelse undertryk, eftertænding OG-port, ELLER-port toholdsskift, kulstof-14-metode Dieselmotor I-profil, T-rør AC-løn, edb-anlæg Verber Substantiv + verbum Verbum + verbum Adjektiv + verbum Adverbium + verbum Præposition + verbum lydisolere, slaglodde frysetørre dybfryse, bratkøle opskrive, nedskrive understryge, underbinde Adjektiver Adjektiv + adjektiv rødviolet 19

22 Adjektiv + participium Substantiv + adjektiv hurtighærdende malmfattig Ordgrupper med substantivisk kerneled Adjektiv + substantiv Participium + substantiv Substantiv + præpositionsled vejledende udsalgspris trukket veksel, luftkonditioneret rum skruetrækkerindsats til krydskærvskruer Hertil kommer også låneord, som normalt vil være overtagelse af udtryk fra andre sprog. Der findes flere forskellige slags lån, f.eks. direkte lån, som er udtryk, der overtages direkte fra fremmedsproget. Eksempler herpå er f.eks. marketing, computer og leasing (Madsen, 1999, s. 7). Ud over låneord findes der også oversættelseslån, som vil sige, at hvert led i det fremmede udtryk oversættes hver for sig. F.eks. air conditioning, som oversættes til luftkonditionering, og printer, som oversættes til skriver (Madsen, 1999, s. 7). Fagudtryk kan også dannes ved terminologisering. Ifølge Bodil Nistrup Madsen vil terminologisering sige, at man overtager et almensprogligt udtryk, som har en mere eller mindre vag betydning, og giver det en mere præcis betydning i fagsproglig sammenhæng (Madsen, 1999, s. 9). Et godt eksempel på dette er udtrykket vare, der ifølge Politikens Nudansk Ordbog betyder: En genstand som man køber eller sælger. Dette må siges at være en ganske bred definition, da den jo kan dække stort set alt lige fra æg og vaskepulver til et hus og en færge. I PILGRIM-regi betyder det genstand der sælges af PILGRIM. Identificeres ved et varenummer, leverandørens referencenummer eller stregkode. Vi kan altså se, at betydningen afgrænses og bliver mere klar og præcis (Madsen, 1999, s.9). 4.7 Krav til fagudtryk 20 I ovenstående afsnit blev det beskrevet, hvordan fagudtryk dannes. I dette afsnit vil vi redegøre for nogle af de krav, der stilles til fagudtryk. 20

23 Ifølge Bodil Nistrup Madsen kan man opstille en lang række krav til fagudtryk, men det kan dog også være særdeles svært at skulle overholde dem alle, og man må derfor foretage prioriteringer af, hvilke krav der er mest relevante (Madsen, 1999, s. 1) Blandt reglerne kan nævnes, at et fagudtryk skal være selvforklarende, systemrigtigt (i overensstemmelse med det begrebssystem, det hører hjemme i), kort, præcist, gængs, afledningsproduktivt og i overensstemmelse med sprogets grammatiske og ortografiske regler. Derudover må fagudtryk ikke være pleonastiske (indeholde overflødige dele) eller flertydige og må helst ikke have synonymer (Madsen, 1999, s. 1). For at et udtryk er selvforklarende, skal det helst afspejle de karakteristiske træk, der kendetegner begrebet. Begreber kan have flere forskellige typer af adskillende træk, f.eks. udformning, placering og funktion. Som udgangspunkt kan man ikke sige, at en type adskillende træk er bedst egnet til at beskrive et begreb. Det vil som regel afhænge af, hvilket emneområde begrebet befinder sig inden for (Madsen, 1999, s ). For fageksperter, der skal udarbejde definitioner i standarder, anbefales det ofte at anvende de iboende træk (træk der kan iagttages) som f.eks. udformning. Men generelt kan man sige, at det er en god idé at anvende træk, der har med formål og funktion at gøre (Madsen, 1999, s. 111). Der bør være overensstemmelse mellem de træk, der anvendes i en definition, og de træk, der fremgår af selve fagudtrykket. Dvs. at det altså ikke er hensigtsmæssigt at anvende trækket funktion i definitionen af et begreb og samtidig anvende trækket form i fagudtrykket. Desuden bør træk, der anvendes i fagudtryk, hverken være for brede eller for snævre. Dvs. at de skal kunne dække begrebets indhold, men de må ikke kunne dække over mere end det (Madsen, 1999, s. 111). Udtrykkene bør også være systemrigtige. Dvs. at begreber i et begrebssystem bør afspejle generiske begrebsrelationer, såfremt det er muligt. Hermed menes, at kernen i en sammensætning eller ordgruppe bør svare til overbegrebet (Madsen, 1999, s. 111). 21

24 Fagudtryk, der overholder de oplistede krav, kaldes motiverede fagudtryk. Det betyder, at man ud fra betydningen af fagudtrykkets enkelte dele kan udlede en stor del af begrebsindholdet, også kaldet morfologisk motivation. Morfologisk motivation deles op i regelmæssig og uregelmæssig. Forskellen er, at ved regelmæssig motivation kan en stor del af begrebsindholdet afledes af de enkelte dele, hvis man kender betydningen af delene. Ved uregelmæssig motivation er det sværere at aflede betydningen, selvom man kender betydningen af de enkelte dele (Madsen, 1999, s. 112). Fagudtryk skal være korte, men præcise. Dvs. at de kun bør indeholde de træk, som er nødvendige for at adskille et begreb fra andre begreber. Desuden skal man undgå fagudtryk, som i sig selv er så beskrivende, at de minder om definitioner (Madsen, 1999, s. 113). Ifølge Bodil Nistrup Madsen skal fagudtryk også være gængse. Dvs. at man f.eks. kun bør ændre et allerede indarbejdet fagudtryk, hvis der er en særdeles god grund til det. I situationer med allerede indarbejdede fagudtryk kan kravet om gennemskuelighed altså blive skubbet i baggrunden til fordel for et gængs udtryk. (Madsen, 1999, s. 114). 4.8 Sammenfatning 20 I dette kapitel har vi introduceret og gjort rede for følgende centrale begreber inden for terminologiteorien: term, almensprogligt ord, udtryk, begreb, begrebssystem, begrebsrelation, karakteristisk træk, intension, ekstension og entitet. Disse centrale begreber og deres sammenhæng kan vises som i nedenstående figur, der også er vist i uddrag i de forrige afsnit i dette kapitel. 22

25 Figur 4-8: Samlet oversigt over centrale begreber inden for terminologilæren (Madsen 1, 200, s. 38) Mere specifikt fandt vi frem til følgende betydninger, som vi vil anvende i specialet. Tabel 4-2: Terminologi i specialet sprogligt tegn term almensprogligt ord fagudtryk fagbegreb begrebssystem begrebsrelation karakteristisk træk intension en enhed af udtryk og indhold et sprogligt tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog et sprogligt tegn med en vag betydning den skrevne eller talte repræsentation af en term en terms indhold, som udgøres af en af en mængde karakteristiske træk en gruppe af begreber, der er systematiseret efter begrebernes indbyrdes relationer et element i et begrebssystem, der ud fra et begrebs karakteristiske træk gengiver begrebets tilknytning til andre begreber et element i et begreb, der beskriver egenskaber af klasser af entiteter en mængde af karakteristiske træk, der udpeger begrebets ekstension 23

26 ekstension entitet en mængde af entiteter, der beskrives af intensionen af et begreb et fænomen i den virkelige verden, der kan være abstrakt eller konkret Når en termdatabase skal udarbejdes, er det som udgangspunkt særligt vigtigt at kunne skelne mellem termer og almensproglige ord, idet en termdatabase ikke skal indeholde almensproglige ord. I denne forbindelse er det derfor vigtigt at vide, hvordan fagudtryk dannes, og hvilke krav der stilles, idet termer er en kombination af et fagsprogligt udtryk og et fagsprogligt begreb. Fagudtryk består ofte af flere ord, som også kaldes flerordstermer. Langt de fleste fagudtryk, som er sammensætninger, er substantiver, men der findes også en del sammensætninger, som er verber. Desuden kan sammensætninger også være adjektiver (Madsen, 1999, s. -6). Der kan også opstilles en række regler for fagudtryk, bl.a. at de skal være selvforklarende, systemrigtige, korte, præcise og gængse. Det er dog svært at overholde alle disse regler, og det er derfor op til terminologen at prioritere, hvilke regler der er vigtigst i det konkrete arbejde. 24

27 Overvejelser ved udarbejdelse af termdatabasen Inden vi kan gå i gang med det egentlige arbejde med de terminologiske enheder, er vi nødt til at gøre os nogle overvejelser om udarbejdelsen af termdatabasen. Vi skal tegne en profil af brugergruppen for at klarlægge, hvilke kommunikative behov de har. Dvs. hvilke sproglige formål termdatabasen skal kunne anvendes til. Med udgangspunkt i de sproglige formål skal vi afgøre, hvilke oplysninger der skal medtages i de terminologiske enheder. Vi skal også beslutte, hvordan termdatabasens struktur skal opbygges, og om det i den forbindelse er hensigtsmæssigt at inddrage begrebssystemer. 20 I dette kapitel vil vi derfor på baggrund af en redegørelse for generelle brugergrupper fastlægge en brugergruppeprofil for PILGRIMs termdatabase. Med udgangspunkt i denne brugergruppe vil vi afklare, hvilke kommunikative funktioner termdatabasen skal kunne varetage. Med udgangspunkt i en redegørelse for gængse fagordbogstyper og deres funktioner vil vi derefter afklare, hvilke ordbogsfunktioner termdatabasen skal indeholde, for at den kan varetage de ovenfor nævnte kommunikative funktioner og dermed opfylde brugergruppens behov. Desuden vil vi redegøre for termdatabasens struktur og diskutere begrebssystemers anvendelighed på det strukturelle, sproglige og virksomhedsmæssige område for at afklare, om begrebssystemer bør inddrages i arbejdet med termdatabasen..1 Brugergruppeprofil 2 Ifølge Bergenholtz udarbejdes enhver fagordbog med henblik på at tilfredsstille en bestemt brugergruppes behov, og derfor skal man på et tidligt tidspunkt tegne en profil af den tilsigtede brugergruppe (Bergenholtz, 1994, s ). 2

28 I vores projekt har vi ikke kun at gøre med én brugergruppe, men flere forskellige. Nedenstående skema viser, hvilke brugergrupper, PILGRIM forestiller sig, der skal benytte termdatabasen, og hvilke rettigheder de skal have: Tabel -1: PILGRIMs forslag til brugergrupper Brugergruppe Beskrivelse Rettigheder Adgang Redaktører 1-3 superbrugere, der endeligt godkender termer fra sproggruppen Alle Fuld adgang Sproggruppen Medarbejdere, der deltager i arbejde med sprogpolitik Læse, skrive og oprette termer Fuld adgang PILGRIM professionals Primært interne arbejdere på HQ, men også eksterne samarbejdspartnere som agenter, distributører og butikker via PILGRIM.NET Læse og foreslå nye termer Kun adgang til alm. Infofelter, term, kontekst, definition, foto etc. End users Alle almindelige forbrugere Læse Kun adgang til alm. Infofelter, term, kontekst, definition, foto etc. Bodil Nistrup Madsen opdeler brugere i tre hovedgrupper: Fageksperter, oversættere og lægfolk. Fageksperter har ofte stor viden om det fagområde, de beskæftiger sig med, og anvender primært ordbøger til at sikre sig, at termerne fra henholdsvis deres modersmål og målsproget dækker over det samme begreb, når de kommunikerer om faglige emner med udenlandske kolleger eller samarbejdspartnere (Madsen, 1999, s ). Oversættere anvender ordbøger til at tilegne sig sproglig og faglig viden om et område, de skal oversætte inden for, så de kan producere en korrekt oversættelse (Madsen, 1999, s. 120). 26

29 Lægfolk er folk, der ikke er fageksperter inden for et givet fagområde. Lægfolk vil oftest anvende ordbøger til at tilegne sig viden om et givet emne (Madsen, 1999, s. 120) Med andre ord kan man sige, at fagfolk anvender ordbøger til vidensudveksling, oversættere anvender dem til oversættelse, og lægfolk anvender dem til videnstilegnelse (Madsen, 1999, s. 120). Bergenholtz anskuer brugergrupper på en lidt anderledes måde og deler brugerne op på følgende måde: Fagfolk (folk inden for faget), halv-fagfolk (f.eks. studerende eller fagfolk inden for tilstødende fag) og lægfolk (f.eks. professionelle oversættere). Den vigtigste forskel her er, at Bergenholtz, i modsætning til Bodil Nistrup Madsen, anser oversættere for at være lægfolk (Bergenholtz, 1994, s. 18). I dette projekt vil vi ikke anse oversættere for lægfolk, men som en selvstændig gruppe, ligesom Bodil Nistrup Madsen gør. Dette betyder ikke, at vi er uenige i Bergenholtz definition af oversættere som lægfolk, da det eneste, der adskiller oversættere fra lægfolk, i mange situationer er deres sproglige kompetencer og dermed ikke decideret viden om fagområdet. Men denne situation er noget speciel, fordi nogle af de oversættere, der skal benytte termdatabasen, er interne oversættere/sprogmedarbejdere ansat af PILGRIM. Det betyder, at de har deres daglige gang i PILGRIMs lokaler, de kender til PILGRIMs forretningsområder, deres produkter, deres interne terminologi, forretningsgangen i virksomheden og har kontakt med mange andre medarbejdere. Derfor mener vi, at en oversætter i denne sammenhæng kan beskrives som en blanding af en fagperson, en halv-fagperson og lægmand, fordi personen på nogle punkter vil vide så meget om et givet fagområde, at han eller hun kan betragtes som fagperson. På andre punkter vil personen vide nok til at blive betragtet som halv-fagperson, og på andre punkter igen så lidt, at han eller hun må betragtes som lægmand. Vi antager, at redaktørgruppen og sproggruppen består af oversættere og/eller folk med høje sproglige kompetencer, hvor redaktørgruppen vil være de medarbejdere med de bedste kompetencer eller mest erfaring. 27

30 Den næste gruppe er PILGRIM professionals, som består af interne arbejdere på HQ, men også eksterne samarbejdspartnere som agenter, distributører og butikker via PILGRIM.NET. Vi antager, at disse medarbejdere fortrinsvis er fagfolk. Sidste gruppe er end users, som vi antager er lægfolk. Ud fra disse antagelser går vi ud fra, at brugerne af PILGRIMs termdatabase er en blanding af oversættere/sprogfolk, fagfolk, halv-fagfolk og lægfolk..2 Termdatabasens kommunikative funktioner I dette afsnit vil vi undersøge, hvilke kommunikative funktioner, termdatabasen skal kunne varetage. Med kommunikative funktioner menes de sproglige formål, som brugergrupperne skal anvende termdatabasen til. Termdatabasens kommunikative funktioner er tæt knyttet til brugergrupperne, da de forskellige brugergrupper skal anvende termdatabasen til forskellige formål. Ifølge Bergenholtz kan en ordbog varetage flere forskellige kommunikative funktioner, f.eks. produktion på modersmål, reception fra modersmål, produktion på fremmedsprog, reception fra fremmedsprog, oversættelse til fremmedsprog og oversættelse fra fremmedsprog (Bergenholtz, 1994, s. 21). Bergenholtz opstiller følgende liste over, hvilke behov en ordbog skal dække i forhold til anvendelsesområde: Tabel -2: Kommunikative funktioner (Bergenholtz, 1994, s. 21) Produktion på modersmål Reception fra modersmål Produktion på fremmedsprog a) ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug b) norm, faglig markering eller kort forklaring a) ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed b) faglig forklaring a) ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug b) norm, faglig markering eller kort 28

31 forklaring Reception fra fremmedsprog Oversættelse til fremmedsprog Oversættelse fra fremmedsprog a) ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed b) ækvivalent c) faglig forklaring a) om modersmålet: ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed b) om fremmedsproget: ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug c) ækvivalenter d) om graden af ækvivalens e) norm, faglig markering eller kort forklaring a) om fremmedsproget: ordklasse, genus, udtale, kollokationer, uregelmæssighed b) om modersmålet: ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug c) ækvivalenter d) om graden af ækvivalens e) norm, faglig markering eller kort forklaring For at afklare, hvilke af de ovenstående funktioner termdatabasen skal varetage, er vi nødt til at finde ud af, hvilke behov hver enkelt brugergruppe har. Som tidligere nævnt er der fire brugergrupper: Redaktører, sproggruppen, PILGRIM professionals og end users. Da vi ikke ved helt præcis, hvilke behov hver enkelt brugergruppe har, må vi lave nogle antagelser. Brugergruppen end users vil højst sandsynligt kun bruge termdatabasen til at indhente oplysninger om PILGRIM og deres produkter. Det vil sige, at deres behov er reception fra modersmål. Brugergruppen PILGRIM professionals er en sammensat, men alligevel temmelig udefinerbar gruppe. I afsnittet om brugergrupper antog vi, at denne gruppe fortrinsvis består af fagfolk, og som tidligere nævnt anvender fagfolk fortrinsvis ordbøger til at 29

32 sikre, at termerne fra henholdsvis deres modersmål og målsproget dækker over det samme begreb, når de kommunikerer om faglige emner med udenlandske kolleger eller samarbejdspartnere. Derfor må vi gå ud fra, at denne gruppes behov er produktion på fremmedsprog og reception fra fremmedsprog (Madsen, 1999, s ). Sproggruppen og redaktørgruppen er sandsynligvis de grupper, der skal anvende termdatabasen til flest forskellige formål. Her antager vi, at disse formål er produktion på fremmedsprog, reception fra fremmedsprog, oversættelse fra fremmedsprog, oversættelse til fremmedsprog og måske i mindre grad produktion på modersmål og reception fra modersmål. Vi kan hermed konkludere, at vores termdatabase skal være i stand til at varetage alle seks kommunikative funktioner i Tabel -2. Derfor skal følgende oplysninger medtages i de terminologiske enheder: Ortografi, genus, uregelmæssighed, kollokationer, ordklasse, ækvivalenter, graden af ækvivalens, faglig forklaring og oplysninger om sprogbrug. Vi vil komme ind på, hvordan disse oplysninger præsenteres i termdatabasen i afsnit..3 om termdatabasens mikrostruktur..3 Fagordbogstyper 20 Inden vi starter arbejdet med PILGRIMs termdatabase, er det vigtigt, at vi får afklaret, hvilke funktioner termdatabasen skal kunne varetage. I dette afsnit vil vi derfor redegøre for gængse fagordbogstyper og deres funktioner med henblik på at fastlægge, hvilke ordbogsfunktioner termdatabasen skal indeholde, for at den kan varetage de ovenfor nævnte kommunikative funktioner. Ifølge Bergenholtz findes der flere forskellige typer fagordbøger: Monolingvale fagordbøger: Deres formål er ofte en form for indføring i faget. Kaldes også encyklopædier eller leksika (Bergenholtz, 1994, s. 44). 2 Bilingvale fagordbøger: Indeholder ækvivalenter og er generelt udarbejdet som fagordbøger med henblik på oversættelse til og fra modersmålet (Bergenholtz, 1994, s. 4). 30

33 Tovejs-ordbøger: Er ordbøger med ordlister, der går i begge sprogretninger. (Bergenholtz, 1994, s. 49). Polylingvale fagordbøger: Kan opdeles i tre hovedtyper (Bergenholtz, 1994, s. 1-2): o En ordbog, der tager udgangspunkt i ét sprog og derfra går i én retning til to eller flere sprog. o En ordbog, der tager udgangspunkt i ét sprog og derfra går i begge retninger til to eller flere sprog. o En ordbog, som går i begge retninger mellem tre eller flere sprog og ikke har et bestemt sprog som udgangspunkt. Bodil Nistrup Madsen laver ikke skarpe afgrænsninger mellem typerne af fagordbøger, men opstiller i stedet for en liste til inddeling. Tabel -3: Fagordbøger (Madsen, 1999, s. 1) Ensprogede Deskriptive Alfabetiske Specialiserede Flersprogede Normative Systematiske Flerfaglige m. semantiske oplysninger u. semantiske oplysninger m. sprogbrugsoplysninger u. sprogbrugsoplysninger Med udtale uden udtale m. grammatiske oplysninger u. grammatiske oplysninger m. ortografiske oplysninger u. ortografiske oplysninger m. etymologiske oplysninger u. etymologiske oplysninger PILGRIM ønsker, at termdatabasen på sigt skal kunne udvikle sig til en vidensbase, som også kan gøres tilgængelig for brugere via internettet. Som vi nævnte i 31

34 20 afsnittet om vidensbaser, er formålet med en vidensbase at strukturere og lagre uddybende oplysninger om virksomhedsrelevante begreber. Man kan derfor argumentere for, at det i ordbogsmæssig forstand vil sige, at termdatabasen skal kunne fungere som en monolingval ordbog for at leve op til dette krav. Dvs. at termdatabasen skal kunne fungere som et opslagsværk, hvor man kan finde oplysninger om PILGRIMrelevante begreber. Derudover skal den også fungere som en blanding af de ovenfor nævnte ordbogstyper, da den endvidere skal anvendes til tekstreception og produktion på modersmål og fremmedsprog og oversættelse, for at den kan varetage de nødvendige kommunikative funktioner, vi fandt frem til i forrige afsnit. PILGRIM ønsker også, at termdatabasen på længere sigt kommer til at indeholde flere sprog end blot engelsk og dansk. Det vil sige, at termdatabasen på et senere tidspunkt i ordbogsmæssig forstand faktisk skal kunne fungere som en ordbog, der går i begge retninger mellem tre eller flere sprog og ikke har et bestemt sprog som udgangspunkt. Ifølge Bergenholtz vil der i polylingvale fagordbøger opstå uhyre komplicerede problemer, når der optræder fagtermer på de respektive fagsprog, som ikke er fuldt ækvivalente. Disse problemer opstår oftest i forbindelse med kulturbundne fag, eksempelvis inden for jura, hvor to landes retssystemer aldrig vil være helt ens (Bergenholtz, 1994, s. 2). Et eksempel herpå er det danske udtryk dom, som i det engelske retssystem kan betyde både ruling, order, decree, decision og judgment afhængig af konteksten. 2 Dette er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til, for at termdatabasen skal kunne fungere hensigtsmæssigt. Så problemstillingen er her: Hvordan tager vi hensyn til, at der højst sandsynligt vil optræde termer i de sprog, der efterfølgende bliver indført, som ikke er fuldt ækvivalente med dansk og engelsk? Som allerede nævnt vil vi arbejde med en begrebsorienteret termdatabase, så en oplagt løsning er, at vi anfører en definition til hvert enkelt sprog, som MultiTerm også 32

35 giver mulighed for. På denne måde kan brugerne sammenligne definitionerne for de forskellige sprog og vurdere graden af ækvivalens Traditionelt indeholder almensproglige ordbøger som nævnt artikler, hvor der er fokus på ordet. Dvs. at hver ordbogsartikel indeholder ét opslagsord, hvortil der kan anføres en eller flere betydninger. I en begrebsorienteret termdatabase vil definitionen af begrebet være det centrale i en artikel, og der anføres en term eller flere synonyme termer for begrebet (Madsen 1, 200, s. 8-9). Denne metode løser også et andet problem i forhold til vores bilingvale del af termdatabasen. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med det danske udtryk dom, ser vi også, at man ikke kan udarbejde en fuldt anvendelig bilingval ordbog blot ved at vende ordlisten. Hvis vi eksempelvis antager, at vi har en engelsk tekst om skilsmisse, hvori udtrykket decree indgår, og ækvivalenten, der anføres til dette udtryk, er det danske udtryk dom, så opnår man en høj grad af ækvivalens, når man benytter opslaget i retningen engelsk dansk. Hvis vi derimod har en dansk tekst med udtrykket dom, som f.eks. drejer sig om en dom for en kriminel handling, vil ækvivalensgraden være meget lille i retningen dansk engelsk. Grunden er, at her er tale om forskellige begreber, som repræsenteres af udtryk, der staves og udtales ens, altså homonymi. Ifølge Bodil Nistrup Madsen bør man undgå homonymer, men da vi arbejder med en termdatabase, som skal indeholde termer fra mange forskellige emneområder, kan man sandsynligvis ikke undgå homonymi. Dette skyldes, at et udtryk kan repræsentere flere termer fra forskellige emneområder (Madsen, 1999, s. 117). Hvis vi vender tilbage til eksemplet med dom, vil det rent praktisk betyde, at hvis vi har flere begreber, der alle repræsenteres af udtrykket dom, og vi indførte dem i vores termdatabase, ville et opslag på dom resultere i fem begreber, der alle er repræsenteret af udtrykket dom i ordlisten (dom ville stå fem gange i ordlisten eller give fem hits, hvis man søgte på ordet). I en meget barberet udgave kunne det f.eks. se sådan her ud: dansk definition + dom engelsk definition + decision 33

36 dansk definition + dom engelsk definition + decree dansk definition + dom engelsk definition + ruling dansk definition + dom engelsk definition + order dansk definition + dom engelsk definition + judgment I en udvidet version af termdatabasen med flere sprog ville der selvfølgelig også være anført ækvivalenter på andre sprog end engelsk ved hvert af begreberne. Dette illustrerer også nødvendigheden af, at der ved hvert begreb anføres en definition for hvert sprog, så brugerne med stor sikkerhed kan afgøre, hvilken term der er den korrekte ækvivalens til den term, de ønsker at oversætte. Vi kan konkludere, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde en begrebsorienteret termdatabase, der kan tage udgangspunkt i flere forskellige sprog. På denne måde kan termdatabasen leve op til alle de krav, der stilles til den med hensyn til kommunikative og ordbogsmæssige funktioner samt vidensbaseaspektet. Desuden lever den også op til kravet om, at der på et senere tidspunkt skal kunne indføres andre sprog end dansk og engelsk..4 Termdatabasen og de terminologiske enheders indhold Med udgangspunkt i Bodil Nistrup Madsens liste i Tabel -3, vil vi træffe nogle beslutninger for, hvad termdatabasen og de terminologiske enheder skal indeholde. I dette afsnit vil vi beskrive og argumentere for de valg, vi har truffet i den forbindelse Først og fremmest skal de terminologiske enheder designes med henblik på at være flersproget, fordi de på langt sigt skal indeholde flere sprog end blot dansk og engelsk. Dette udgør ikke et problem, da man som allerede nævnt kan angive oplysninger for op til 20 forskellige sprog ved hvert begreb i MultiTerm. Vi skal også afgøre, hvordan terminologiarbejdet skal foregå. Terminologiarbejde kan være enten deskriptivt eller normativt. Den deskriptive metode består i, at alle registrerede udtryk medtages i de terminologiske artikler, men med terminologens kommentarer og anbefalinger. Denne metode har den fordel, at uanset hvilket udtryk, 34

37 der er anvendt i en tekst, som f.eks. skal oversættes af en oversætter, så kan oversætteren finde ind til den pågældende term i artiklerne (Madsen, 1999, s. 98) Den normative metode indebærer normalt, at der kun angives ét udtryk per begreb, som må anvendes. Frarådede udtryk kan også anføres. Ulempen ved kun at anføre ét udtryk er, at oversætteren eller læseren af en tekst ikke har mulighed for at finde ind til den rigtige term, hvis det udtryk, der står i teksten, ikke er det standardiserede (Madsen, 1999, s. 98). Vi har valgt at bruge en blanding af den normative metode og den deskriptive metode. Den normative metode, fordi det vil lette den faglige kommunikation, hvis alle bruger de samme udtryk, og den deskriptive metode, fordi det vil medføre, at der er flere oplysninger tilgængelige for brugeren. Da PILGRIMs kommunikation fortrinsvis er fagsproglig, vil der ikke være nogen særlig grund til at variere sproget ved f.eks. at anvende synonymer. Tværtimod vil brugen af synonymer nærmere kunne skabe forvirring blandt læserne. Specielt hvis der anvendes synonymer i samme tekst. Desuden vil frarådede synonymer også blive anført i den terminologiske enhed (Madsen, 1999, s. 98). Rent praktisk fungerer det sådan, at der i de terminologiske enheder angives en term, der skal anvendes for begrebet. Men derudover angives også de synonymer, der frarådes, og det er dermed også muligt at finde de frarådede synonymer ved hjælp af søgefunktionen. På den måde opnår man en standardisering, der hjælper PILGRIM med at effektivisere og standardisere deres kommunikation, men samtidig giver man ikke køb på muligheden for at kunne slå en term op, som ikke er den anbefalede term. Da det i MultiTerm ikke er muligt at lave en systematisk opstilling af artiklerne, anvender vi en alfabetisk opstilling af artiklerne. Der er flere fordele ved denne alfabetiske opstilling, blandt andet at man kan finde frarådede termer i ordlisten, men også, at man uden problemer kan anvende alfabetisk opstilling på alle fagområder. Det er derimod ikke alle fagområder, hvor det er muligt at anvende en systematisk opstilling, hvis der f.eks. ikke er en systematik mellem begreberne (Bergenholtz, 1994, s.206). 3

38 20 2 Hvis man eksempelvis søger efter termen anklet, finder man definitionen a chain worn around the ankle as jewellery. anklet er her anført som den term, der foretrækkes, men ankle chain og ankle bracelet står også anført under dette begreb, men som frarådede synonymer. Selvom de to sidste er anført som frarådede synonymer, kan man også finde dem i ordlisten. Det vil sige, at en bruger sagtens kan finde frem til disse termer i termdatabasen, selvom brugen af dem frarådes. Termdatabasen indeholder dog også elementer fra en systematisk opbygning i form af links til overbegreber og underbegreber. Hvis man f.eks. kigger på begrebet ankelkæde, står der i definitionen smykke i form af en kæde der bæres rundt om ankelen. I definitionen er både smykke og kæde markeret som klikbare links, der fører brugeren til smykke og kæde. Hvis man klikker på kæde, føres man til begrebet kæde, hvor man finder definitionen vare el. genstand bestående af en sammenhængende række af led, der fx bruges til at holde ting fast med el. til at smykke sig med. I opslaget kæde kan man igen finde links til underbegreber af kæde. F.eks. kuglekæde og ankerkæde, som er typer af begrebet kæde, men også til led, lås og vedhæng, som er bestanddele af kæde. Ved at lave disse krydshenvisninger får man indlemmet en systematisk opbygning i termdatabasen, selvom den er alfabetisk opstillet. Det vil sige, at brugeren kan placere termerne i deres rette sammenhæng, det er nemmere at få et overblik over et emneområde, og man har mulighed for at finde termer, som man ikke kender (Madsen, 1999, s. 167). Som tidligere nævnt ønsker PILGRIM, at termdatabasen dækker emneområderne quality, design, HR, marketing, financial, retail og logistics, og termdatabasen skal derfor være flerfaglig. Emneområdet, som begrebet tilhører, angives ved hvert enkelt begreb. Man kan også angive, hvis begrebet tilhører flere forskellige emneområder. De terminologiske enheder skal indeholde semantiske oplysninger i form af definitioner, links til over- og underbegreber og angivelse af emneområdet, som 36

39 begrebet tilhører. Desuden vil begreberne også blive suppleret med grafik, hvor det er relevant. De terminologiske enheder skal indeholde sprogbrugsoplysninger i form af tekstudsnit. Disse tekstudsnit vil typisk være en sætning, hvori termen indgår, så brugeren kan se, hvilken sammenhæng termen anvendes i. Da vores termdatabase først og fremmest udarbejdes med henblik på tekstproduktion, oversættelse og indføring i fagområder, mener vi ikke, at gevinsten ved at medtage udtale i de terminologiske enheder holdt op mod arbejdsbyrden kan retfærdiggøre, at denne medtages. Desuden medtages ortografiske oplysninger, samt grammatiske oplysninger i form af bøjningsendelser, køn, tal og ordtype. Etymologiske oplysninger medtages ikke, da de ingen relevans har i forhold til brugergruppernes behov.. Termdatabasens struktur 20 2 I dette kapitel vil vi redegøre for teorien bag opbygningen af ordbøger ifølge Bergenholtz med henblik på at afklare, hvordan termdatabasen skal opbygges. Desuden vil vi redegøre for de valg, vi selv har truffet, i forbindelse med strukturen i PILGRIMs termdatabase. En termdatabase kan med tiden komme til at indeholde en enorm mængde data. Derfor er det vigtigt, at oplysningerne i termdatabasen struktureres på en måde, så det bliver let at finde frem til lige præcis de oplysninger, man behøver. Ifølge Bergenholtz kan typer af strukturer opdeles i seks hovedgrupper: Først og fremmest fordelingsstrukturen, som er strukturen af de sproglige og faglige oplysninger, som termdatabasen skal bygges op omkring. For det andet er der makrostrukturen, som er termdatabasens indre struktur af ordlister (og de øvrige byggedele). For det tredje mikrostrukturen, som er betegnelsen for den indre struktur i ordbogsartiklerne i vores tilfælde vil det sige strukturen i de terminologiske enheder. For det fjerde rammestrukturen, hvilket er den overordnede struktur af alle de byggedele, en ordbog består af. Da rammestrukturen fortrinsvis omhandler opbygningen af fysiske ordbøger, 37

40 er det ikke relevant for termdatabasen, og vi vil derfor ikke kommentere yderligere på dette. For det femte henvisningsstrukturen, som er strukturen af eksplicitte og implicitte indikatorer, som viser brugeren rundt i termdatabasen efter yderligere oplysninger. Og for det sjette tilgangsstrukturen, som er strukturen af de indikatorer, som leder brugeren ind i termdatabasen og frem til de ønskede oplysninger (Bergenholtz, 1994, s. 203)...1 Fordelingsstruktur 20 2 Fordelingsstrukturen er som sagt strukturen af de sproglige og faglige oplysninger i termdatabasen. Ifølge Bergenholtz kan disse oplysninger placeres tre forskellige steder: Enten i de enkelte artikler, i overbliksartikler eller i en selvstændig ordbogsdel, som kan være en faglig indledning eller ordbogsgrammatik (Bergenholtz, 1994, s. 203). Den mest simple fordelingsstruktur opnår man ved at placere alle oplysninger, der hører til et begreb, i de enkelte artikler. Man kan også placere alle eller dele af oplysningerne i en overbliksartikel (en overbliksartikel giver en sammenfattende og mere uddybende redegørelse for en bestemt del af et fag). Der findes flere måder at anvende overbliksartikler på. Den simpleste måde er at placere alle oplysningerne i overbliksartiklerne, så de øvrige artikler kun henviser til overbliksartiklerne. Overbliksartikler kan også anvendes til at sammenfatte oplysningerne fra de enkelte artikler, så de altså ikke indeholder nye oplysninger, men udelukkende skaber et overblik. I dette tilfælde kan man f.eks. nøjes med at lade overbliksartiklerne indeholde de vigtigste oplysninger fra de enkelte artikler, men med uddybende oplysninger, som kun anføres her. Endelig kan overbliksartiklerne også anvendes til at give supplerende og generelle oplysninger eller udelukkende bringe helt nye oplysninger, som ikke findes i de enkelte artikler (Bergenholtz, 1994, s. 147, ). Man kan også placere oplysninger i en selvstændig ordbogsdel i form af en faglig indledning eller ordbogsgrammatik. En ordbogsgrammatik er en selvstændig ordbogskomponent med grammatiske oplysninger som fx beskriver grammatiske regelmæssigheder eller grammatiske uregelmæssigheder. En faglig indledning er en selvstændig del af ordbogen, hvori der bringes en introduktion til faget (Bergenholtz, 1994, s. 160, 189, 204). 38

41 Til PILGRIMs termdatabase har vi valgt en simpel fordelingsstruktur, hvor alle oplysninger, der er relevante for et begreb, placeres i den terminologiske enhed. Dette skyldes, at vi ikke ønsker at gøre strukturen, og dermed brugen af termdatabasen, mere kompliceret end nødvendigt. Samtidig får brugeren både faglige og sproglige oplysninger præsenteret på én gang uden at skulle klikke sig videre til fx en overbliksartikel. Dog med den undtagelse, at et overbegreb til fx begrebet ankerkæde ikke defineres i den terminologiske enhed for begrebet ankerkæde, da overbegrebet allerede er defineret i sin egen terminologiske enhed. I det tilfælde er brugeren nødt til at klikke sig videre til overbegrebet, hvis han eller hun ikke allerede er bekendt med det. Ulempen ved at placere alle oplysninger i den terminologiske enhed er, at det kan virke uoverskueligt for brugeren. Dette bliver dog afhjulpet en smule af den ovennævnte adskillelse af over- og underbegreber, hvilket er med til at gøre definitionerne knap så lange, fordi overbegrebets karakteristiske træk nedarves til underbegrebet og dermed ikke skal anføres i underbegrebets definition. I afsnit 6.1 vil vi uddybe, hvad der forstås ved nedarvning af karakteristiske træk. Med henblik på vores brugergruppeprofil mener vi, at det er bedre at præsentere alle de relevante oplysninger for brugeren på én gang, fordi termdatabasen også skal anvendes af personer, der ikke har en sproglig baggrund. Man kunne f.eks. forestille sig en bruger uden sproglig baggrund, der skal finde en ækvivalent til begrebet smykke, som i vores termdatabase er angivet til jewellery. Skal denne bruger anvende pluralisformen af smykke, er det ikke sikkert, han eller hun vil komme i tvivl om det engelske bøjningsmønster, men måske blot skrive jewelleries. Derfor er det vigtigt, at brugeren, uden at skulle lede efter oplysningerne, får at vide, at jewellery er utællelig, og at formen jewelleries derfor ikke eksisterer...2 Makrostruktur Ved makrostruktur forstås strukturen af den mængde termer, der findes i termdatabasen. En sådan struktur kan som tidligere nævnt være alfabetisk eller systematisk opbygget. Ved en alfabetisk makrostruktur er udgangspunktet det sproglige tegn, hvorimod det er indholdet, der er i centrum ved en systematisk makrostruktur (Bergenholtz, 1994, s. 20, 212). 39

42 Når man anvender en alfabetisk makrostruktur, opstilles termerne i ordlisten efter bogstavernes rækkefølge i det pågældende sprog. Ulempen ved en alfabetisk makrostruktur er, at den alfabetiske præsentation bryder den systematiske sammenhæng mellem termerne. Dette kan dog i høj grad afhjælpes i form af et krydshenvisningssystem, der gør det muligt at synliggøre den systematiske sammenhæng mellem termerne (Bergenholtz, 1994, s ). Når man anvender en systematisk makrostruktur, bestemmes termernes placering i ordlisten af deres placering i et givet begrebssystem. Hvis vi tager udgangspunkt i nedenstående simple begrebssystem, ville en ordliste opstillet efter det alfabetiske princip have rækkefølgen ankerkæde, kuglekæde og kæde. En ordliste opstillet efter det systematiske princip ville derimod starte med kæde, dernæst ankerkæde og til sidst kuglekæde (Bergenholtz, 1994, s. 212). Figur -1: Simpelt begrebssystem for kædetyper Som tidligere nævnt er vi nødt til at anvende en alfabetisk makrostruktur, fordi man i programmet MultiTerm ikke har mulighed for at lave en systematisk makrostruktur, men en alfabetisk makrostruktur er også at foretrække, fordi den uden problemer kan anvendes i forbindelse med alle fagområder (Bergenholtz, 1994, s. 206)...3 Mikrostruktur 20 Mikrostrukturen drejer sig om den enkelte artikels opbygning, altså hvilke typer oplysninger der skal medtages i artiklen, og hvordan oplysningerne skal præsenteres. Når en artikels mikrostruktur skal fastlægges, er det en god idé at inddele artiklen i felter, som hver især indeholder en bestemt type oplysning. I dette tilfælde vil det sige opbygningen af de terminologiske enheder. (Bergenholtz, 1994, s. 216). 40

43 I dette afsnit vil vi redegøre for vores opbygning af mikrostrukturen ved hjælp af nedenstående eksempel på en terminologisk enhed fra termdatabasen. Figur -2: Eksempel på terminologisk enhed fra termdatabasen (dansk) PILGRIM har ønsket, at feltnavnene er engelske, og som følge heraf bruger vi også engelske betegnelser til ordtype, køn osv. Altså noun i stedet for substantiv og singular i stedet for ental. Note kan bruges til oplysninger, der ikke passer ind i de andre felter. I dette tilfælde har vi brugt det til et referencenummer, men vi forestiller os, at det også kan bruges til at angive f.eks. varenummer, kollektionsnummer og lignende. Subject angiver inden for hvilke områder, termen bruges. I dette tilfælde er der tale om design og retail. Ud over de to førnævnte områder er der desuden general, quality, HR, marketing, financial og logistics. 41

44 Graphic anvendes til en eventuel illustration. Her er formålet dog ikke, at illustrationen skal fungere som en definition, men nærmere som et eksempel på en entitet af denne type. Definition beskriver begrebets karakteristiske træk og indeholder desuden et link til et eventuelt overbegreb. Source angiver kilden, som definitionen er formuleret på grundlag af. Herefter er selve termen anført. I dette tilfælde anchor kæde, som er den term PILGRIM anvender Source angiver kilden, hvor vi har fundet termen. I dette tilfælde er der tale om et udtræk fra Axapta, som er PILGRIMs interne ERP-system. Status kan være admitted, proposed eller deprecated. Admitted angiver, at termen er godkendt til brug. Proposed angiver, at termen er foreslået, men ikke godkendt til brug, og deprecated angiver, at en term ikke må anvendes. I dette tilfælde har termen anchor kæde statussen admitted, fordi det er den term, PILGRIM anvender. Termen ankerkæde har vi givet statussen proposed, fordi det er den term, vi mener, PILGRIM bør anvende i stedet for anchor kæde, som er sprogligt ukorrekt. Vi har valgt, at oplysningerne i dette felt skrives med rødt for at fange brugerens opmærksomhed. Dette er fordi, vi mener, det er vigtigt, at brugeren er opmærksom på, om termen er godkendt til brug. Part of speech angiver, hvilken ordklasse termen tilhører. Her er der fire muligheder: Noun, verb, adjective og other, som står for henholdsvis substantiv, verbum, adjektiv og anden. I dette tilfælde har termen fået betegnelsen noun. Grammatical gender (genus) angiver termens grammatiske køn. Det kan være feminine, masculine, neuter, commune eller other, som er henholdsvis hunkøn, hankøn, intetkøn, fælleskøn og andet. anchor kæde er fælleskøn og har derfor fået betegnelsen commune. 42

45 Grammatical number angiver, om termen er anført i singularis, pluralis eller er utællelig med betegnelserne singular, plural og uncountable. anchor kæde er singularis og har derfor fået betegnelsen singular Grammar angiver bøjningsendelserne for termen. I dette tilfælde -n, -r og -rne. Dette felt er et tekstfelt, og derfor kan man angive grammatiske oplysninger på flere måder. Et eksempel er den engelske term series, hvor grammatikfeltet i stedet indeholder en forklarende tekststreng: series is both the singular and the plural form. Context er et felt med flere funktioner. Oprindeligt var det vores hensigt, at feltet kun skulle indeholde en sætning, hvori termen blev brugt. Meningen med dette er, at brugeren skal kunne se et autentisk eksempel på brugen af lige netop denne term. Vi har ikke kunne finde et eksempel på brugen af anchor kæde, men vi har dog fundet et eksempel på brugen af ankerkæde: vedhænget passer både til en lædersnøre og en ankerkæde. Ud over denne sætning er der også links til underbegreber i dette felt. Dette skyldes, at vi ønsker at tilføre termdatabasen elementer fra en systematisk opbygning, og på grund af MultiTerms begrænsninger har vi set os nødsaget til også at bruge dette felt til formålet. Rent praktisk foregår det på den måde, at eksemplet anføres først og afsluttes med et punktum. Herefter anføres links til underbegreber i kantede parenteser. Her kan også anvendes flere parenteser, hvis man skal angive flere typer af underbegreber. F.eks. ser det for termen kæde sådan her ud: [bestanddele: led, evt. lås og vedhæng] [typer: ankelkæde, kuglekæde el. ankerkæde]. På engelsk har vi valgt at anvende p. som forkortelse af possibly til at angive, at en bestanddel ikke nødvendigvis forekommer. Source angiver kilden til indholdet i feltet context. Her vil typisk være tale om eksempler, der er hentet fra PILGRIMs egne tekster, men det kan også være eksempler fra ordbøger eller relevante internetkilder. I de tilfælde, hvor der er brugt en internetkilde, angives kun internetsidens hovedside og ikke den fulde URL. Dette skyldes, at internetsider løbende opdateres, og derfor kan man ikke være sikker på, at de angivne links bliver ved med at eksistere. For 43

46 at undgå en termdatabase fyldt med ikke-eksisterende internetadresser har vi derfor valgt kun at angive adressen på hovedsiden som kilde. Desuden angiver vi også den dato, internetsiden er besøgt, hvilket kan være en faktor, når en kildes pålidelighed skal vurderes. Det er kun feltet med termen, der er obligatorisk. Det vil sige, at man f.eks. ikke behøver at udfylde feltet context, hvis man ikke mener, det er nødvendigt. Og man skal selvfølgelig heller ikke udfylde feltet grammatical gender ved de sprog, der ikke har forskellige køn. I termdatabasen kan man vælge, hvilke sprogpar man vil have vist. Hvis man eksempelvis har valgt dansk og engelsk, vises de engelske oplysninger neden for de danske efter samme principper som de ovenfor beskrevne: Figur -3: Eksempel på en terminologisk enhed fra termdatabasen (engelsk) Visningen, der er beskrevet i dette afsnit, viser alle de oplysninger, der indgår i en terminologisk enhed. I MultiTerm er det muligt at filtrere oplysningerne, så der kun vises nogle bestemte felter alt efter brugergruppen. I afsnit.6 vil vi komme nærmere ind på dette. 44

47 ..4 Henvisningsstruktur I dette afsnit vil vi forklare, hvad der forstås ved en henvisningsstruktur i ordbøger. Derudover vil vi redegøre for henvisningsstrukturen i PILGRIMs termdatabase. 20 I forbindelse med henvisningsstruktur skelnes der mellem to typer henvisninger: Ordbogsinterne henvisninger og ordbogseksterne henvisninger. En ordbogsintern henvisning er en henvisning, der fører brugeren fra ét sted i ordbogen til et andet sted i ordbogen. En ordbogsekstern henvisning er en henvisning, der fører brugeren fra ét sted i ordbogen til et sted uden for ordbogen (Bergenholtz, 1994, s. 234). Meningen med henvisninger er naturligvis først og fremmest, at brugeren skal kunne få svar på det spørgsmål, han eller hun søger afklaret. Ud over det kan en henvisningsstruktur også være med til at spare plads, eller i vores tilfælde være med til at begrænse termdatabasens datamængde. Har man f.eks. en oplysning, der er relevant for flere forskellige terminologiske enheder, kan denne oplysning med fordel placeres for sig selv. Herefter laver man en henvisning til oplysningen fra alle de terminologiske enheder, hvor det er relevant (Bergenholtz, 1994, s ). Det er vigtigt, at man i henvisningerne undgår uhensigtsmæssig cirkularitet eller cirkelhenvisninger. Dvs., at man bliver henvist fra A til B og igen fra B til A, uden at man har fået de oplysninger, man søgte. Det grundlæggende princip for en god henvisningsstruktur er, at brugeren får de ønskede oplysninger så hurtigt som muligt (Bergenholtz, 1994, s ). I PILGRIMs termdatabase er der tre forskellige slags henvisninger, som alle er interne henvisninger: Henvisninger til overbegreber, henvisninger til underbegreber og henvisninger til kilder. 2 Henvisninger til overbegreber findes som links i definitionerne. Formålet med disse er som tidligere nævnt at kunne give brugeren en fornemmelse af systematikken mellem begreberne. Derudover er de også med til at begrænse termdatabasens datamængde, da overbegrebets karakteristiske træk nedarves til underbegrebet/underbegreberne. Dvs., at hvis et overbegreb f.eks. har fem 4

48 underbegreber, fylder overbegrebets nedarvede karakteristiske træk kun én gang i termdatabasen i stedet for seks gange. Henvisninger til underbegreber findes som links i context-felterne. Ligesom med henvisninger til overbegreber er formålet her, at brugeren skal kunne sætte sig ind i systematikken mellem begreberne. Henvisninger til kilder findes som links i source-felterne. Formålet er her, at brugeren kan finde uddybende oplysninger om den kilde, der er anvendt til f.eks. definitionen, context eller selve termen. Indtil videre er det blot uddybende oplysninger om kilden, men vi forestiller os, at man også kan gøre selve kilden tilgængelig for brugeren i termdatabasen. Ud over de ovennævnte funktioner er henvisningerne også med til at gøre de terminologiske enheder mindre og dermed mere overskuelige for brugeren, i det man ikke anfører alle oplysninger om en bestemt kilde direkte i den terminologiske enhed... Tilgangsstruktur 20 2 Ved tilgangsstruktur forstås strukturen af de leksikografiske indikatorer, der leder brugeren frem til de oplysninger, han eller hun søger. Her skelnes mellem den ydre tilgangsstruktur og den indre tilgangsstruktur. Med den ydre tilgangsstruktur menes den struktur, der leder brugeren frem til den søgte term, og med den indre tilgangsstruktur menes den struktur, der leder brugeren frem til de søgte oplysninger i ordbogsartiklen, i vores tilfælde i den terminologiske enhed (Bergenholtz, 1994, s. 240). Vi har som sådan ikke skullet tage nogen beslutninger om, hvordan vi ville opbygge vores tilgangsstruktur, da MultiTerm ikke giver mulighed for selv at designe denne. Hvad angår den ydre tilgangsstruktur, er der to muligheder for at finde frem til den term, man søger. Enten anvender man søgefeltet i øverste venstre hjørne, eller også anvender man ordlisten neden under søgefeltet for at finde frem til termen, man søger, jf. Figur -4: Tilgangsstruktur i termdatabasen. 46

49 Figur -4: Tilgangsstruktur i termdatabasen Brugeren kan både søge på termer, der er godkendt til brug, men også synonymer, der ikke er godkendt til brug. Den indre tilgangsstruktur er bygget op på den måde, at selve termerne og angivelsen af sproget har en større skrifttype og en anden farve end de resterende oplysninger. Derudover er der også placeret et flag ved sprogangivelsen. Dette gør, at brugerens øjne hurtigt bliver fanget af sprogangivelsen og herefter føres videre til termen på grund af farven og størrelsen. Når brugeren er sikker på, at han eller hun har fat i den rigtige term, føres brugerens øjne videre ned over de supplerende oplysninger som ordklasse, grammatik, køn osv. Definitionen er anført lige under sprogangivelsen og er skrevet med fed sort skrift. Dette er også med henblik på at fange brugerens opmærksomhed, da definitionen er en central del af den terminologiske enhed. 47

50 .6 Begrebssystemers anvendelighed Som tidligere nævnt er et begrebssystem en gruppe af begreber, der er systematiseret efter begrebernes indbyrdes relationer. Men er begrebssystemer overhovedet brugbare i forbindelse med udarbejdelse af en termdatabase? Og hvis ja, hvordan? For at finde svar på disse spørgsmål vil vi koncentrere os om tre mulige brugsområder: det strukturelle område, det sproglige område og det virksomhedsmæssige område og til sidst vil vi redegøre for, hvorfor vi mener, at begrebssystemer er relevante i PILGRIMs termdatabase..6.1 Det strukturelle område 20 Ved det strukturelle område forstås begrebssystemers brugbarhed i forbindelse med termdatabasens struktur. Udviklingen inden for de teknologiske muligheder har muliggjort en praktisk anvendelse af begrebssystemer. Bodil Nistrup Madsen argumenterer for, at man ved præsentationen af de terminologiske artikler i f.eks. en termdatabase anvender den rækkefølge, der gives i begrebssystemer eller systematiske lister, således at en term vises i en specifik sammenhæng. Dette giver den fordel, at brugeren af fagordbogen eller termbasen ligeledes kan få en bedre forståelse af sammenhængen mellem begreberne, hvilket i mange tilfælde er altafgørende for en korrekt oversættelse (Madsen, 1999, s. 1). Det vil sige, at den teknologiske udvikling har øget den praktiske brugbarhed af begrebssystemer på det strukturelle plan. Som tidligere nævnt er det vigtigt at have en god struktur i en termdatabase, både for at mindske datamængden, gøre det ukompliceret at anvende termdatabasen og for at gøre det hurtigt at finde de relevante oplysninger. 2 I afsnit. om termdatabasens struktur så vi, at en termdatabase som hovedregel kan opbygges alfabetisk eller systematisk, og at vi har anvendt den alfabetiske struktur på grund af de begrænsede muligheder i programmet MultiTerm. Endvidere så vi, at den systematiske struktur dog stadig kunne medtages i form af et krydshenvisningssystem, der synliggør den systematiske sammenhæng mellem begreberne (Bergenholtz, 1994, s ). 48

51 For at man kan gøre dette er man dog nødt til at fastlægge relationerne mellem de enkelte termer. En måde at gøre dette på er ved at anvende begrebssystemer, idet sådanne systemer indeholder de oplysninger, man skal bruge for at oprette et brugbart krydshenvisningssystem. Man kan derfor argumentere for, at begrebssystemer er særdeles brugbare i forbindelse med udarbejdelsen af et sådant krydshenvisningssystem, idet begrebssystemer giver en grafisk oversigt over de relationer, som henvisningssystemet anvender. Begrebssystemer har endvidere en anden fordel i forbindelse med krydshenvisninger. Mange termdatabaser er i dag dynamiske ligesom PILGRIMs termdatabase, dvs. at de kan ændres og udbygges med tiden. Dette er specielt fordelagtigt set fra et virksomhedsmæssigt synspunkt, da en termdatabase dermed kan følge med virksomhedens udvikling. I og med at en termdatabase er dynamisk, betyder det også, at der kan ske ændringer i henvisningsstrukturen. Det er derfor en nødvendighed at have et overblik over de henvisninger, man anvender i termdatabasen, for at man sikkert og konsekvent kan foretage eventuelle ændringer, dvs. at begrebssystemer også kan være en hjælp i forbindelse med vedligeholdelse af henvisninger..6.2 Det sproglige område 20 2 Ved det sproglige område forstås begrebssystemers brugbarhed for de personer, som udarbejder de terminologiske enheder. På det sproglige område er der delte meninger om begrebssystemers brugbarhed, dvs. at der er delte meninger om begrebssystemers brugbarhed for terminologen. For at klarlægge den terminologiteoretiske hensigt med begrebssystemer vil vi kort beskrive de fordele ved begrebssystemer, som Bodil Nistrup Madsen skriver i sin bog Terminologi principper og metoder, og herefter se mere indgående på uenigheden på området, da dette har betydning for den videre anvendelse af begrebssystemer på det sproglige område i PILGRIMs termdatabase. Den teoretiske hensigt 49

52 20 2 Ved at systematisere begreber i begrebssystemer bestemmes relationerne mellem de forskellige begreber, og der skabes et grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner, dvs. at systematisering af begreber bidrager til forståelsen af termers betydning. Ifølge Bodil Nistrup Madsen er det ofte en proces at udarbejde begrebssystemer og definitioner, da begge elementer baseres på en analyse af begrebers karakteristiske træk. Terminologen udarbejder udkast til begrebssystemer sideløbende med, at der udarbejdes udkast til definitioner (Madsen, 1999, s. 20, 128). Juan C. Sager understøtter endvidere Bodil Nistrup Madsens udsagn ved at sige, at karakteristiske træk, ud over at være begrebets (entitetens) egenskaber, kan anses som relationer til andre begreber. Dvs. at hvis man tilføjer eller fjerner et karakteristisk træk, kan dette, ud over begrebets egenskaber, påvirke begrebets relationer til andre begreber (Sager, 1990, s. 2). Bodil Nistrup Madsen argumenterer desuden for, at begrebssystemer er et af terminologens vigtigste redskaber til at skaffe et overblik over et emneområdes begreber og disses indbyrdes relationer. Begrebssystemer kan ofte lede til en begrebsafklaring, som ellers er vanskelig, og udkast til begrebssystemer kan eksempelvis anvendes i drøftelser med fagfolk med henblik på at få afklaret begrebernes indbyrdes relationer, f.eks. om en ankelkæde er et smykke, en kæde eller begge dele (Madsen, 1999, s. 0). Udarbejdelse af begrebssystemer for de behandlede sprog vil desuden ofte afsløre, om der er huller i dækningen af emnet, f.eks. kan en medarbejder hos PILGRIM hurtigt finde ud af, om der mangler en type varegruppe i et begrebssystem for varegrupper (Madsen, 1999, s. 1). Den teoretiske hensigt med begrebssystemer kan kort sagt være, at en systematisering skaber et grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner (her medregnes begrebsafklaring), et overblik over et emneområdes begreber, samt at en systematisering kan afsløre manglende begreber (Madsen, 1999, s. 128). Delte meninger og praktisk brugbarhed 0

53 Der kan nok ikke være nogen tvivl om terminologiteoriens gode hensigt med at anvende begrebssystemer, men der er, som tidligere nævnt, delte meninger om vigtigheden af begrebssystemer i forbindelse med udarbejdelse af termer og begreber. Sager skriver bl.a., [ ] there is no consensus about the importance of conceptual relationships in the clarification of the concept-term equation, independent of or supplementary to definitions. Ifølge Sager er der altså uenighed om, hvorvidt begrebssystemer kan fungere uafhængigt af eller som supplement til definitioner (Sager, 1990, s. 29). Man kan argumentere for, at den problemstilling, som Sager taler om, kan komme til udtryk i praktiske opgaver. Eksempelvis kan brugen af begrebssystemer altid diskuteres ud fra personlige præferencer og arbejdsmetoder. Ser vi udelukkende på begrebssystemer i forbindelse med udarbejdelse af definitioner, kan man argumentere for, at det er op til den enkelte person, om han eller hun finder udarbejdelse af begrebssystemer nødvendig i arbejdsforløbet. Såfremt personen føler, at han eller hun har et overblik over de begreber, som skal udarbejdes, kan man argumentere for, at begrebssystemer ikke er nødvendige, idet udarbejdelse af definitioner i en termbase kan baseres på en analyse af begrebers karakteristiske træk alene. Endvidere kan man argumentere for, at udarbejdelse af begrebssystemer kan være et tidskrævende element i en specifik opgave. I forbindelse med en bunden opgave, hvor en virksomhed eksempelvis udarbejder en termdatabase for en anden virksomhed, vil der tit være et tidsmæssigt krav i form af en deadline. Dette tidsmæssige krav kan ofte påvirke omfanget af, hvilke opgaver der lægges vægt på i arbejdsforløbet. Den tidsmæssige ulempe i forbindelse med udarbejdelse af begrebssystemer bliver dog efterhånden mindre væsentlig pga. udviklingen i den moderne computerteknologi. I dag findes der programmer, som kan mindske den tid, man bruger på at udarbejde begrebssystemer. I Danmark findes f.eks. programmet i-term, der er et nyt terminologistyrings- og videndelingsprogram, der gør det muligt at systematisere begreber på en hurtigere og nemmere måde, dvs. at man ikke behøver at lave begrebssystemer i eksempelvis tekstbehandlingsprogrammer som Word (i-term.dk, 2008). 1

54 Udviklingen på det terminologiteknologiske område har ifølge Sager også påvirket teorien om begrebssystemers anvendelighed. The fact, however, that we can now model relatively complex systems and their internal relationships on the computer has influenced theory to the extent that the number of relationships between concepts admitted as being useful for structuring conceptual fields has increased considerably (Sager, 1999, s. 29). Ved at begrebssystemer nu kan indeholde begreber med mere komplekse relationer, kan man argumentere for, at begrebssystemer bliver mere brugbare i forbindelse med udarbejdelse af definitioner, idet at begrebssystemer dermed mere konkret kan afbillede de relationer, som en analyse af et begrebs karakteristiske træk kan frembringe. Men man kan dog stadig argumentere for, at dette ikke påvirker de personlige præferencer, som bevirker, om man benytter sig af begrebssystemer, når man udarbejder definitioner, idet man, alt andet lige, ikke benytter begrebssystemer, hvis ikke man finder dem nødvendige. Vi vil dog gerne fastslå, at vi anerkender teoriens gode intentioner med begrebssystemer, idet vi mener, at man i nogle situationer med fordel kan anvende begrebssystemer i forbindelse med udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner osv. Endvidere anerkender vi også, at man kan fravælge brugen af begrebssystemer, da de i visse situationer ikke er (eller ikke anses for) nødvendige eller måske ligefrem er for tidskrævende. Vi er altså ligesom teorien delt i vores mening om begrebssystemers brugbarhed på det sproglige område. Argumentet imod begrebssystemer ud fra personlige præferencer og arbejdsmetoder mener vi stadig er gældende, men begrebssystemer kan være en særdeles god hjælp til projekter med flere terminologer. Man kan sagtens forestille sig opgaver, der er så store, at det kræver mange terminologer for at få opgaven fuldført, og hvad vil der ske, hvis der er udskiftninger blandt disse terminologer? Såfremt alle terminologer arbejder ud fra egne præferencer og arbejdsmetoder, kan der gå betydningsfuld viden og tid tabt. Begrebssystemer kan fungere som et værktøj til at sikre den viden, der eksempelvis samles ved udarbejdelse af en termdatabase på det sproglige område. 2

55 .6.3 Det virksomhedsmæssige område Ved det virksomhedsmæssige område forstås begrebssystemers brugbarhed for virksomheder, dvs. hvad den enkelte virksomhed får ud af at anvende begrebssystemer Man kan argumentere for, at begrebssystemer har nogle andre helt klare fordele, som ikke handler om den konkrete udarbejdelse af begreber, men om de fordele, som en virksomhed kan få ved at gøre brug af dem i f.eks. en termdatabase. Producenterne bag i-term skriver f.eks., En arbejdsplads vil altid have sin egen version af terminologien inden for sit fagområde og vedtagne udtryk for arbejdsgange, rutiner osv. Denne version er nøglen til virksomheden og skal være kendt af alle medarbejdere, for at intern kommunikation og informationssøgning kan glide ubesværet uden fejl og tidsspilde. Også kommunikationen udadtil vil virke konsekvent og overbevisende, når alle bruger samme terminologi. Men det kniber ofte med vidensdelingen! Jo større en virksomhed eller institution er, desto mere kostbar tid går tabt ved, at den samme information skal udbredes til forskellige mennesker. Tænk på, hvor meget tid der går med at sætte nye medarbejdere ind i organisationens arbejdsgange, og hvor lang tid det kan tage at forstå de begreber, der benyttes på en ny arbejdsplads. Og hvad gør man, når medarbejderen, der ved alt om et kerneområde, går på pension eller finder et nyt job? (i-term.dk, 2008). Man argumenterer altså for, at et program, som gør brug af begrebssystemer, kan fastholde relevant information om en virksomheds kerneområder og med det samme give hele virksomheden adgang til denne viden (i-term.dk, 2008). Dette betyder endvidere, at man kan argumentere for, at begrebssystemers brugbarhed har fået en ny dimension. Ud over at begrebssystemer kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af begreber, kan man også anvende dem til at varetage konkrete funktioner for en virksomhed: videnssikring og vidensdeling..6.4 PILGRIMs termdatabase I ovenstående afsnit så vi, at begrebssystemer kan anvendes med henblik på at opfylde bestemte formål på det strukturelle, sproglige og virksomhedsmæssige område. 3

56 I dette afsnit vil vi redegøre for begrebssystemers anvendelse i PILGRIMs termdatabase. På det strukturelle område får brugerne rent praktisk glæde af begrebssystemerne ved, at der i termdatabasen linkes fra overbegreber til underbegreber og fra underbegreber til overbegreber. Denne systematik mellem over- og underbegreber tjener nogle vigtige formål i forhold til de krav PILGRIMs termdatabase skal leve op til. For det første skal termdatabasen kunne dække flere forskellige fagområder, og alene det faktum varsler, at datamængden med tiden kan blive enorm stor. Ved at systematisere begreber kan man begrænse termdatabasens datamængde allerede fra starten. Dette skyldes som sagt, at de karakteristiske træk fra et overbegreb nedarves til underbegreberne, men kun står anført ved selve overbegrebet. I forbindelse med PILGRIMs termdatabase er en grafisk gengivelse af begrebssystemerne specielt nødvendigt, idet at henvisninger forekommer under hver enkelt term i form af links. Dette betyder eksempelvis, at man, hvis en term slettes, skal tilpasse henvisningerne under de enkelte termer, således at man ikke henviser til en term, som ikke eksisterer mere. I et sådant tilfælde kan man anvende begrebssystemerne som et kort over de henvisninger, der findes i termdatabasen. Dette skaber overblik og gør, at man relativt nemt kan vedligeholde henvisningsstrukturen. 4

57 Figur -: Begrebssystem for kæde anvendes til henvisninger På det virksomhedsmæssige område ønsker PILGRIM et redskab til kvalitetssikring og til at lette og forbedre deres kommunikation. Vi har gjort brug af begrebssystemer til at opfylde disse ønsker. Alle de fordele, som vi har beskrevet i de foregående afsnit, er netop med til at sikre og dele viden, som igen vil øge medarbejdernes indsigt i virksomheden og dens terminologi, hvilket vil resultere i en mere effektiv og standardiseret kommunikation. Ud over at skulle dække PILGRIMs mange fagområder rent terminologimæssigt er det også meningen, at termdatabasen skal kunne fungere som en vidensbase. Med andre ord skal brugeren kunne anvende den til at tilegne sig ny viden om et fagområde; f.eks. lære hidtil ukendte begreber at kende. I den forbindelse er begrebssystemer særligt nyttige, idet at brugeren ved hjælp af links til over- og underbegreber kan klikke sig rundt i hele begrebssystemet og tilegne sig ny viden, uanset hvilken terminologisk enhed i begrebssystemet han eller hun tager udgangspunkt i. På det sproglige område kan man som tidligere nævnt altid diskutere begrebssystemers brugbarhed ud fra personlige præferencer og arbejdsmetoder. I termdatabasen anvendes begrebssystemer som et redskab til at levere et færdigt

58 produkt, som skal imødekomme og varetage PILGRIMs ønsker og behov. Diskussionen om begrebssystemers brugbarhed på det sproglige område bliver derfor mindre væsentlig, da begrebssystemer dermed ikke bliver udarbejdet med det hovedformål at hjælpe terminologen i det terminologiske arbejde. Ergo, i PILGRIM-regi er begrebssystemerne ikke udarbejdet med henblik på det sproglige område, men muligheden for, at de også med fordel kan anvendes inden for dette område, foreligger. Det er dog op til terminologen selv at bedømme, hvorvidt han eller hun eksempelvis vil bruge dem som hjælp til udarbejdelse af definitioner. Begrebssystemerne vil i første omgang ikke kunne findes i termdatabasen som en grafisk repræsentation, men blot i form af de tidligere nævnte links mellem begreberne. Men vi forestiller os dog, at man på et senere tidspunkt kan oprette links i de terminologiske enheder, som fører brugeren til begrebssystemet, så man på denne måde kan få direkte adgang til det i termdatabasen. Vi forestiller os, at dette skal fungere på samme måde som henvisningerne til kilder, dvs. at brugeren får vist begrebssystemet i feltet graphic under kilder. Figur -6: Forslag til visning af begrebssystemer i termdatabasen 6

59 .7 Sammenfatning I dette kapitel fik vi tegnet en profil af brugergrupperne og deres kommunikative behov. Således fandt vi frem til, at brugerne af PILGRIMs termdatabase er en blanding af oversættere/sprogfolk, fagfolk, halv-fagfolk og lægfolk, og at termdatabasen derfor skal kunne varetage følgende kommunikative funktioner: produktion på modersmål og fremmedsprog, reception fra modersmål og fremmedsprog og oversættelse til og fra fremmedsprog. Ud fra ovenstående fastslog vi, at følgende oplysninger skal medtages i de terminologiske enheder: ortografi, genus, uregelmæssighed, kollokationer, ordklasse, ækvivalenter, graden af ækvivalens, faglig forklaring og oplysninger om sprogbrug. Desuden fik vi fastlagt, at termdatabasen i ordbogsmæssig forstand skal kunne fungere både som en monolingval ordbog, med henblik på vidensbaseaspektet, og en polylingval ordbog, da termdatabasen på sigt skal indeholde flere sprog end dansk og engelsk. Endvidere har vi valgt, at både anbefalede og frarådede termer kan medtages i termdatabasen, således at man effektiviserer og standardiserer kommunikationen. Vi fik også fastlagt termdatabasens struktur. På grund af MultiTerms begrænsninger bliver termdatabasens opbygning alfabetisk. Dog indlemmes der også en systematik mellem de terminologiske enheder i form af krydshenvisninger. 20 Vi fandt ud af, at begrebssystemer kan anvendes i forbindelse med videnssikring og -deling. Desuden fandt vi frem til, at de kan være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med at indføre krydshenvisninger mellem de terminologiske enheder og vedligeholdelse af disse, og det blev besluttet, at vi skal anvende begrebssystemer i arbejdet med termdatabasen. 7

60 6 Relationsarter i begrebssystemer I forrige kapitel fastslog vi, hvorfor brugen af begrebssystemer er nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af og det videre arbejde med PILGRIMs termdatabase. I dette afsnit vil vi gøre rede for de forskellige relationsarter, som kan anvendes i begrebssystemer, og gengivelsen af disse med henblik på at fastlægge et teoretisk grundlag for udarbejdelse af begrebssystemer. Både Bodil Nistrup Madsen, Juan C. Sager og Bergenholtz taler om, at en systematik kan opbygges hierarkisk, idet at der er en vertikal og horisontal relation i form af et over- og underordningsforhold og et sideordningsforhold (Bergenholtz, 1994, s. 87, Madsen, 1999, s. 21 & Sager, 1990, s ). Hierarkiske relationer kan endvidere inddeles i bestemte typer af relationer, hvor generiske og del-helheds-relationer, ifølge Bodil Nistrup Madsen og Juan C. Sager, er de hyppigst anvendte (Madsen, 1999, s. 21 & Sager, 1990, s ). Derudover findes der en del andre relationsarter, der ikke danner hierarkier, hvoraf den temporale relation er den hyppigst optrædende i begrebssystemer (Madsen, 1999, s. 21). 6.1 Generiske relationer En generisk relation, også kaldet typerelation eller genus-species-relation, opstår mellem over- og underbegreb, når et underbegreb er en type af et overbegreb. Begrebet herresmykke er f.eks. underbegreb til smykke Det, der karakteriserer et underbegreb, som står i en generisk relation til et overbegreb, er, at underbegrebet arver alle overbegrebets karakteristiske træk og derudover besidder mindst et yderligere træk, som adskiller det fra dets sideordnede begreb(er) (Madsen, 1999, s. 21). Et eksempel kunne være begreberne smykke, herresmykke og damesmykke. Overbegrebet smykke kan f.eks. defineres vha. det karakteristiske træk, at det er en vare eller genstand, der anvendes til at pynte sig med. Underbegreberne herresmykke og damesmykke har naturligvis også dette træk, men derudover har begreberne et 8

61 yderligere karakteristisk træk, mht. målgruppe, nemlig at smykket er beregnet til henholdsvis mænd og kvinder. 30). Juan C. Sager opstiller følgende formular for generiske relationer (Sager, 1990, s. Tabel 6-1: Formular for generiske relationer (Sager, 1990, s. 30) X is a type of A. or X, Y and Z are types of A. or A has the specific concepts X, Y and Z. or A has the subtype X Sager siger endvidere, at forholdet mellem over- og underbegreb i en sådan relation ikke er reversibel, dvs. at graden af specificitet for hvert underordnet niveau stiger, eller, sagt med andre ord, at intensionen for hvert enkelt begreb bliver mere snæver, jo længere man bevæger sig ned i begrebssystemet. Man kan dermed sige mere om underbegrebet, som ikke gælder for det overordnede begreb (Sager, 1990, s ). 6.2 Del-helheds-relationer Ifølge Bodil Nistrup Madsen består der en del-helheds-relation mellem begreber, som refererer til en helhed og dens bestanddele (Madsen, 1999, s. 22, 28). Juan C. Sager opstiller følgende formular for del-helheds-relationer. Tabel 6-2: Formular for del-helheds-relationer (Sager, 1990, s. 32) X is a constituent part of Y. or X, Y and Z are constituent parts of A. or or A consists of X A consists of X, Y and Z Et underbegreb i en del-helheds-relation arver ikke på samme måde træk fra sit overbegreb, som et underbegreb i en generisk relation, men det er karakteriseret ved at 9

62 referere til en bestanddel af den entitet, som overbegrebet refererer til (Madsen, 1999, s. 23). F.eks. er der en del-helheds-relation mellem ankerkæde og hhv. led, lås og vedhæng. Ifølge Bodil Nistrup Madsen kan man sige, at den generiske relation er en mere abstrakt relation, mens del-helheds-relationen er mere konkret. Hun taler endvidere om, at der er en nærhed, ofte en fysisk kontakt, mellem de entiteter, der dækkes af delhelheds-begreber (Madsen, 1999, s. 23). Dette må siges at være korrekt, idet de karakteristiske træk, som et underbegreb arver i en generisk relation, kan være størrelser, som ikke umiddelbart er synlige, som f.eks. virkemåde eller formål. Derimod kan alle se, at der er en nærhed, eller fysisk kontakt, mellem de forskellige dele, som f.eks. udgør en ankerkæde, jf. Billede 6-1. Billede 6-1: Eksempel på en ankerkæde uden vedhæng Bodil Nistrup Madsen opererer endvidere med følgende undertyper af del-helhedsrelationer (Madsen, 1999, s ): bestanddelsrelationer, opdelingsrelationer, materialerelationer og mængde-element-relationer, jf. Tabel

63 Tabel 6-3: Madsens undertyper af del-helheds-relationer (Madsen, 1999, s ) Bestanddelsrelation Opdelingsrelation Materialerelation Mængde-element-relation Omslutningsrelation En relation mellem begreber, der refererer til en helhed og dennes funktionelt forskellige bestanddele, f.eks. et legeme og arme, ben etc. (kan være af immateriel art, f.eks. er forvask, klarvask, skylning og centrifugering dele af en vaskeproces) Begreber, der refererer til en helhed og de dele, der fremkommer ved en deleoperation, f.eks. relationen mellem brød og skive. Relationer mellem begreber, der repræsenterer en entitet og det materiale, de materialekomponenter eller de ingredienser, som indgår i entiteten, f.eks. relationen mellem bog og papir. Relationer, hvor underbegreber ikke refererer til en egentlig bestanddel, men til en entitet, der indgår i eller hører til den entitet, som overbegrebet refererer til, f.eks. virksomhed og medarbejder eller forening og medlem. Ikke en del-helheds-relation (men dog beslægtet). Kan defineres som en relation mellem begreber, som refererer til entiteter, hvoraf den ene entitet omslutter de andre, f.eks. maskinkabine eller møllehat. De forskellige undertyper af del-helhedsrelationer kan i en vis udstrækning identificeres vha. de verber, som beskriver relationerne, f.eks. bestå af, omfatte el.lign. eller vha. andre sproglige karakteristika, f.eks. genitiv over for af-konstruktioner (Madsen, 1999, s. 2). Der er mange måder at se de forskellige undertyper af del-helheds-relationer på, og Bodil Nistrup Madsens opdeling er blot en af mange. F.eks. deler Juan C. Sager undertyperne op i seks kategorier efter delenes antal og typer. 61

64 Tabel 6-4: Sagers undertyper af del-helheds-relationer (Sager, 1990, s. 33) 1) The parts are atomic constituents of the whole 2) The parts are a finite numbered set 3) The whole consists of various groups of numbered and unnumbered parts 4) The part or parts are an optional constituent of the whole ) The part is a constituent and sometimes the whole 6) The part or parts are alternatives The whole consists solely of many of the same parts; e.g. the units of a scale, the characters in a character set. e.g. the 2 cards of a deck of cards. e.g. the individual values of a deck of cards; a print unit has only one hammer mechanism. e.g. a car radio is an optional part of a motor car. e.g. a page feed is a part of a form feed, if the form feed also contains such parts as a page throw and a page eject; but if the page feed is the only facility of the form feed it constitutes the entirety of the form feed. e.g. a ribbon feed mechanism has either a ribbon spool OR a ribbon roll, but cannot have both. Hvis vi ser på eksemplet ankerkæde, kan man argumentere for, at denne relation er en bestanddelsrelation, idet overbegrebet består af funktionelt forskellige bestanddele. De enkelte dele fungerer forskelligt, mens de tilsammen udgør en helhed (en ankerkæde) ligesom delene arme, ben, hoved osv. tilsammen udgør et legeme. Ser vi på eksemplet med Sagers opdeling, kan man argumentere for, at relationen er en blanding mellem 3 og 4. Helheden ankerkæde består af forskellige grupper af nummererede og ikke-nummererede dele, dvs. et ubestemt antal led og vedhæng og én lås. 6.3 Temporale relationer Ifølge Bodil Nistrup Madsen er den temporale relation en tredje meget hyppigt anvendt relationsart, der anvendes til at karakterisere forholdet mellem begreber i en proces, et forløb el. lign., f.eks. en vaskeproces: forvask, klarvask, skylning, centrifugering (Madsen, 1999, s. 2). 62

65 I denne type relationer taler man om forudgående og efterfølgende begreber. Endvidere fastslår hun dog også, at disse benævnelser ikke er helt korrekte, da det ikke er begreberne, men de entiteter, som begreberne refererer til, som kan karakteriseres som hhv. forudgående og efterfølgende. Begrebet klarvask refererer således til en fase (entitet), som er efterfølgende i forhold til forvask og samtidig forudgående i forhold til skylning. Faserne (entiteterne) i en vaskeproces kan også siges at indgå i en delhelheds-relation med begrebet vask (=vaskeproces), idet en vask består af forvask, klarvask osv., og de er således sideordnede delbegreber (Madsen, 1999, s. 2). Som ovenstående eksempel antyder, kan de samme begreber således godt indgå i forskellige relationer alt afhængig af, hvordan man ser på dem. Endvidere kan et begrebssystem også indeholde flere arter af relationer (Madsen, 1999, s. 21, 2). 6.4 Andre relationer 20 2 Ud over generiske, del-helheds- og temporale relationer anfører Bodil Nistrup Madsen endvidere en række sjældnere relationer under overskriften andre relationer, også kaldet associative relationsarter. Ifølge Bodil Nistrup Madsen har disse relationer ofte træk tilfælles med den temporale relation, og hun siger desuden, at der i den terminologiske litteratur findes andre inddelinger af disse relationsarter, ligesom der også kan nævnes langt flere typer (Madsen, 1999, s. 26 & Madsen 1, 200, s. 17). Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med begreber, der ikke kan indgå i hierarkier? Umiddelbart er det op til terminologen at afgrænse det pågældende emneområde, som han eller hun beskæftiger sig med, men på samme tid skal begreberne afspejle den sproglige virkelighed. Dette betyder endvidere, at der i mange tilfælde vil være et reelt behov for at medtage begreber, der indgår i andre relationer end de hierarkiske, idet den sproglige virkelighed er en kompleks størrelse, hvori der indgår mange forskellige relationer (Madsen, 1999, s. 36 & Madsen 1, 200, s. 17). Vi vil i det følgende blot liste de relationsarter, som Bodil Nistrup Madsen kort beskriver i Terminologi principper & metoder, for at bruge dem som et eksempel på en sådan inddeling af relationer, men vi vil ikke komme nærmere ind på dem. 63

66 Tabel 6-: Eksempel på andre relationsarter (Madsen, 1999, s ) Kausal relation Oprindelsesrelation Udviklingsrelation Transmissionsrelation (Interaktionsrelation) Associative relationer Årsag / virkning slag / deformation, temperaturstigning / varmeudvidelse Ophavsmand (oprindelsessted) / entitet oversætter / oversættelse, vekseltrassent / tratte, bageri / brød Udviklingsstadier frøæg / haletudse Afsender / modtager vekseltrassent / trassat Tematisk relation bilist / fodgænger 6. Gengivelse af relationsarter De forskellige relationsarter gengives grafisk forskelligt. Generiske relationer gengives ofte som en omvendt træstruktur (også kaldet paraplystruktur), mens delhelheds-relationer ofte gengives med en rivestruktur (Madsen, 1999, s ). Figur 6-1: Generisk relation (Madsen, 1999, s. 28) Figur 6-2: Del-helheds-relation (Madsen, 1999, s. 28) 64

67 Som vi allerede har nævnt kan et begrebssystem godt indeholde både generiske relationer og del-helheds-relationer, men det kan også indeholde andre relationsarter, hvis det er nødvendigt. Ifølge Bodil Nistrup Madsen kan det dog være hensigtsmæssigt at dele et begrebssystem op i flere, f.eks. et system for typer og et for bestanddele. Hvis et begrebssystem bliver meget stort og kompliceret, kan det være vanskeligt at overskue, og for den bruger, som senere skal bruge det, bliver det måske uforståeligt (Madsen, 1999, s. 28). Figur 6-3: Eksempel på begrebssystem med flere relationsarter 20 Ud over at fremstille begrebssystemer rent grafisk kan der også anvendes systematisk notation, dvs. at alle begreber kan forsynes med et tal, som gengiver den relation, begrebet står i. Ved generiske relationer anvendes som regel en notation svarende til en decimalklassifikation eller inddeling af tekststykker i hoved- og underafsnit (1, 1.1, 1.1.1, 1.1.2, osv.). Ved del-helheds-relationer anvendes ofte en anden notation, nemlig bindestreg i stedet for punktum (1, 1-1, 1-1-1, 1-1-2, osv.) (Madsen, 1999, s. 28). Dette betyder, at man, i stedet for at vise begrebssystemer i grafisk form, kan gengive dem i listeform. Ved at anvende forskellige notationsformer for generiske og del-helheds-relationer kan man ud fra listen se, hvilken relation der er tale om (Madsen, 1999, s. 28). Endvidere kan man i forbindelse med del-helheds-relationer indføre en yderligere markering. Denne markering fortæller om en given del kan forekomme én eller flere gange, og om den er obligatorisk eller fakultativ (valgfri) (Madsen, 1999, s ). 6

68 Tabel 6-6: Yderligere markering i del-helheds-relationer (Madsen, 1999, s. 42) 1 Delen kan kun forekomme én gang i helheden 0,1 Delen er fakultativ og forekommer højst én gang 1,n Delen forekommer en eller flere gange (men mindst én gang) 0,n Delen kan forekomme en eller flere gange, men er samtidig fakultativ I forbindelse med udarbejdelse af begrebet led, som vi opfatter som en bestanddel af en kæde, er vi kommet frem til, at Bodil Nistrup Madsens yderligere markeringer ikke er helt dækkede, og vi har derfor opfundet markeringen 2. 2 Delen forekommer to eller flere gange (men mindst to gange) Et led i betydningen del af kæde skal optræde to eller flere gange for at danne en kæde, idet en kæde er en sammenhængende række af led. Markeringen 2 skal derfor tydeliggøre, at ét led ikke kan udgøre en kæde. Der findes ingen konventioner for gengivelse af temporale relationer og andre relationer, men man kan f.eks. anvende en pil ved den grafiske gengivelse af faserne i en vaskeproces (Madsen, 1999, s. 29). Figur 6-4: Eksempel på grafisk gengivelse af temporal relation (Madsen, 1999, s. 2) Ifølge Bodil Nistrup Madsen skriver man altid termudtrykkene med lille begyndelsesbogstav (medmindre der er tale om f.eks. tyske substantiver eller akronymer) og i ental ubestemt form (medmindre termen kun findes i pluralis) (Madsen, 1999, s. 29). 66

69 Juan C. Sager skriver termudtrykkene med versaler, f.eks. HARDWARE (Sager, 1990, s ). Dette vil dog give problemer i PILGRIMs termdatabase, da det dermed kan være svært at bestemme, om en term rent faktisk skal skrives sådan eller f.eks. med stort begyndelsesbogstav. Vi vil derfor anbefale og selv følge Bodil Nistrup Madsens metode. Det skal dog nævnes, at Sager ikke skriver noget om, at termudtrykkene i relationsgengivelserne skal overføres til f.eks. en termdatabase på præcis samme måde, som de er gengivet i begrebssystemerne. Men vi mener, at gengivelse med versaler, alt andet lige, vil medføre dobbelt arbejde, idet man bagefter skal indføre termudtrykkene i f.eks. en termdatabase. Ved at standardisere udtrykkene vil man derfor spare tid, og man undgår også eventuelle tvivlspørgsmål om ortografi. I begrebssystemer medtages der normalt ikke flere synonyme udtryk til et begreb. I stedet vælger man at lade ét af termudtrykkene repræsentere begrebet i systemet. Ifølge Bodil Nistrup Madsen vil de synonyme termer fremgå af de terminologiske artikler, der udarbejdes som et resultat af terminologens arbejde, og som indgår i en fagordbog eller en termdatabase (Madsen, 1999, s. 30). Dette er også tilfældet med PILGRIMs termdatabase, idet ét begreb godt kan indeholde flere synonyme termer, men hvor én term er markeret som foretrukken (admitted). Ved at man ikke tillader at anvende to eller flere termer for samme begreb, undgår PILGRIM misforståelser i deres skriftlige kommunikation Sammenfatning I dette kapitel har vi gjort rede for de forskellige relationsarter, som anvendes i begrebssystemer, og gengivelsen af disse. Dermed har vi fastlagt et teoretisk grundlag for udarbejdelse af begrebssystemer. 2 Vi forklarede, at et begrebssystem er en gruppe af begreber, der er systematiseret efter begrebernes indbyrdes relationer, og at der overordnet set findes to typer af begrebssystemer: begrebssystemer med hierarkiske relationer og begrebssystemer med relationer, der ikke kan gengives hierarkisk. 67

70 Endvidere fandt vi ud af, at generiske og del-helheds-relationer er de to mest anvendte typer af hierarkiske relationer, mens den temporale relation er den hyppigst optrædende relationsart, der ikke danner hierarkier. En generisk relation opstår, når et underbegreb er en type af et overbegreb, mens en del-helheds-relation opstår, når et underbegreb er en (bestand)del af en helhed. En temporal relation anvendes til at karakterisere forholdet mellem forudgående og efterfølgende begreber i en proces, et forløb eller lignende. Endvidere findes der en række sjældnere relationsarter, som ofte har træk tilfælles med den temporale relation. Nedenstående tabel viser, hvordan de forskellige relationer kan gengives grafisk og ved systematisk notation. 68

71 Tabel 6-7: Gengivelse af relationsarter (Madsen, 1999, s , 40) Generiske relationer Grafisk: Omvendt træstruktur (paraply) Del-helheds-relationer Grafisk: Rive Notation: Punktum Eksempel: Notation: Bindestreg Eksempel: Sammensatte relationer med yderligere markering af bestanddele: 2 forekommer to eller flere gange (men mindst to gange) 1 kan kun forekomme én gang i helheden 0,1 er fakultativ og forekommer højst én gang 1,n forekommer en eller flere gange (men mindst én gang) 0,n kan forekomme en eller flere gange, men er samtidig fakultativ Temporale relationer & andre relationer Der findes ingen konventioner for gengivelse af temporale relationer og andre relationer, men man kan f.eks. anvende en pil ved den grafiske gengivelse. 69

72 7 Trækspecifikationer & inddelingskriterier I det forrige kapitel gjorde vi rede for de forskellige relationsarter, som kan anvendes i begrebssystemer. I dette kapitel vil vi se mere indgående på to elementer, som kan gøre begrebssystemer mere overskuelige: trækspecifikationer og inddelingskriterier. Almindeligvis anvendes disse to elementer (specielt inddelingskriterier) kun i forbindelse med generiske relationer, men man kan dog også anvende dem i forbindelse med de andre relationsarter (Madsen, 1999, s. 34 & Madsen 1, 200, s. 16). I de følgende afsnit vil vi se på, hvordan de to elementer kan anvendes i forbindelse med de forskellige relationsarter Generiske relationer Underbegreber i en generisk relation arver overbegrebets karakteristiske træk. Man siger derfor, at begrebssystemer udarbejdes på basis af de karakteristiske træk, som kan konstateres ved de pågældende begreber. Et karakteristisk træk kan anføres i form af trækspecifikationer, dvs. en formel specifikation ved hjælp af et attribut-værdipar, eksempelvis [MÅLGRUPPE: kvinder], som har til formål at hjælpe terminologens arbejde, når der skal udarbejdes begrebssystemer, og til dels også når der skal udarbejdes definitioner, jf. diskussionen om begrebssystemers anvendelighed på det sproglige område (Madsen 1, 200, s. -11). Ved analyse af forholdet mellem et begreb og dets underbegreber sker det ofte, at man har brug for at anvende forskellige inddelingskriterier, dvs. forskellige dimensioner eller aspekter, som inddeler sideordnede underbegreber i grupper. Inddelingskriterier kan identificeres ved hjælp af navnet for det karakteristiske træk (den attribut), der anvendes som adskillende træk (Madsen 1, 200, s. 12). En trækspecifikation for f.eks. damesmykke kan være attributten MÅLGRUPPE med værdien kvinder, mens det for herresmykke kan være attributten MÅLGRUPPE med værdien mænd (Madsen 1, 200, s. 11). 70

73 Figur 7-1: Eksempel på begrebssystem med trækspecifikationer I visse sammenhænge har man brug for at skelne mellem herresmykke og damesmykke, mens man i andre tilfælde skelner mellem guldsmykke og sølvsmykke. Dette betyder, at der anvendes forskellige adskillende træk i de to typer af inddelinger (dimensioner), som fremgår af ovenstående begrebssystem (Madsen 1, 200, s ). Her er altså foretaget en inddeling i en række underbegreber, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til dels MÅLGRUPPE og dels MATERIALE. Inddelingskriterierne kan gengives i begrebssystemet ved hjælp af kasser hen over de grene, der berøres af det pågældende kriterium, som vist i nedenstående figur, hvilket bidrager til at gøre begrebssystematikken mere overskuelig, samt at forståelsen af begrebernes indhold og sammenhæng vil blive større (Madsen 1, 200, s. 12, Madsen, 1999, s. 30 & Sager, 1990, s. 3). Figur 7-2: Eksempel på begrebssystem med inddelingskriterier I forbindelse med udarbejdelse af trækspecifikationer, arbejdes der ud fra det grundlæggende princip, at et begreb ikke må indeholde flere trækspecifikationer med samme attribut kombineret med forskellige værdier. Eksempelvis må attributten 71

74 20 MÅLGRUPPE ikke indeholde to værdier, og værdien skal derfor være enten kvinder eller mænd, hvis vi ser ud fra ovenstående eksempel. Princippet skal dog anses mere som en retningslinje end en ubøjelig regel, idet man sagtens kunne forestille sig begreber, hvor man med fordel kunne acceptere en kombineret værdi. Man kunne eksempelvis forestille sig smykker, der passer til begge køn (unisexsmykker), hvis adskillende karakteristiske træk netop ville være, at de kan anvendes af begge køn i modsætning til mere traditionelle smykker, der anvendes af enten kvinder eller mænd (Madsen 1, 200, s. 23). Juan C Sager kalder inddelingskriterier for facet subdivisions og siger, at man ved inddelingskriterier angiver et overordnet karakteristisk træk for en gruppe af underbegreber. Endvidere fastslår han, at disse inddelingskriterier skal være definitionlike in its completeness and usefullness (Sager, 1990, s ). Der er forskellige måder at illustrere eller markere disse inddelingskriterier. I listeform gøres dette nogle gange med parenteser eller en særlig skrift og andre gange på en helt tredje måde, mens det også kan illustreres forskelligt i grafiske begrebssystemer. F.eks. anvendes en bestemt metode i ISO 87-1 (Madsen, 1999, s. 30 & Madsen 1, 200, s ). Metoden, der anvendes i ISO 87-1, vil vi dog ikke komme nærmere ind på, idet vi mener, at den rent grafisk præsenterer nøjagtigt det samme, blot på en anden måde. I Tabel 7-1 har vi valgt at videreføre det forenklede begrebssystem for smykke i listeform. 72

75 Tabel 7-1: Eksempel på markering af inddelingskriterier i liste form 1 smykke 1.1 herresmykke 1.2 damesmykke 1.3 guldsmykke 1.4 sølvsmykke 1 smykke (MÅLGRUPPE) 1.1 herresmykke 1.2 damesmykke (MATERIALE) 1.3 guldsmykke 1.4 sølvsmykke Polydimensional række Monodimensional række Monodimensional række I listen med de fire sideordnede underbegreber herresmykke, damesmykke, guldsmykke og sølvsmykke synliggøres altså to forskellige grupperinger (dimensioner) af underbegreberne, dvs. at der ved hver gruppe (dimension) af underbegreber angives et overordnet adskillende træk, som på den ene side adskiller gruppen fra andre grupperinger af underbegreber og på den anden side karakteriserer netop denne gruppe. Her må vi sige, at Sagers krav om, at inddelingskriterier skal være definition-like in its completeness and usefullness, opfyldes fuldstændig, idet MÅLGRUPPE og MATERIALE både afgrænser og forklarer grupperingernes betydning. En række underbegreber, som er vist øverst i Tabel 7-1, kaldes også for en polydimensional begrebsrække, dvs. at der er flere kriterier eller dimensioner i én begrebsrække. I Tabel 7-1 har vi via inddelingskriterierne delt den polydimensionale begrebsrække ind i to monodimensionale rækker (Madsen, 1999, s. 31). 7.2 Del-helheds-relationer Bodil Nistrup Madsen argumenterer for, at man også kan anvende trækspecifikationer i forbindelse med del-helheds-relationer, men at det kun er almindeligt at indsætte inddelingskriterier i begrebssystemer med generiske relationer. 73

76 Endvidere fastslår hun dog også, at inddelinger kan anvendes i forbindelse med delhelheds-relationer, såfremt man ønsker at gøre et begrebssystem mere overskueligt (Madsen, 1999, s. 34 & Madsen 1, 200, s. 16). I nedenstående figur gives et eksempel på trækspecifikationer i forbindelse med del-helheds-relationer, hvor attributten for eksempelvis lås er FORMÅL, og værdien er holder kædens ender sammen. Endvidere angives der en yderligere markering, der viser, om en del kan forekomme én eller flere gange, og om den er obligatorisk eller fakultativ, jf.6.. Figur 7-3: Eksempel på inddelingskriterium og trækspecifikationer i del-helheds-relation I ovenstående figur ser vi også, at der også er indført et inddelingskriterium til de begreber, som har en del-helheds-relation til et overbegreb. Ved at anvende et inddelingskriterium ved del-helheds-relationerne bliver det altså tydeliggjort, at en gruppe af begreber ikke er typer af overbegrebet, men bestanddele af overbegrebet. I del-helheds-relationer er der ikke tale om, at underbegreber arver træk fra overbegreber, som det er tilfældet med generiske relationer, jf Eksempelvis kan man ikke sige, at lås arver træk fra ankelkæde. Der er snarere tale om, at begrebet lås 74

77 arver trækket del af ankelkæde, og at dette træk kan nedarves til eksempelvis låsens bestanddele (Madsen 1, 200, s. 16). 20 Inddelingskriterier kan, som nævnt tidligere, indsættes for at gøre begrebssystemer mere overskuelige, hvilket alt andet lige må gælde for alle typer af begrebssystemer. Men betyder dette, at Sagers udsagn om, at inddelinger skal være definition-like in its completeness and usefullness, stadig gælder? Og angiver inddelingskriterier stadig et overordnet adskillende træk for en gruppe af underbegreber i del-helheds-relationer? Umiddelbart må svaret være ja, for i ovenstående figur synliggøres grupperingen BESTANDDELE, som forklarer og afgrænser denne gruppe af underbegreber i forhold til andre undertyper af del-helheds-relationer, eksempelvis bestanddelsrelation materialerelation og bestanddelsrelation mængde-element-relation. Dette betyder endvidere, at man kan argumentere for, at inddelingskriteriet også angiver et overordnet adskillende træk, idet disse undertyper af del-helheds-relation kan anses for at repræsentere et overordnet adskillende træk, som adskiller dem fra de andre relationer. Eksempelvis er undertypen bestanddelsrelation en relation mellem begreber, der refererer til en helhed og dennes funktionelt forskellige bestanddele, mens undertypen opdelingsrelation er en relation mellem begreber, der refererer til en helhed og de dele, der fremkommer ved en deleoperation. Dette betyder altså, at der er et teoretisk belæg for at anvende inddelingskriterier, selvom det almindeligvis ikke bruges i forbindelse med del-helheds-relationer. 7.3 Temporale og andre relationer 2 Man kan altså argumentere for, at inddelinger i en del-helheds-relation kan baseres på undertyper af del-helheds-relationer, som f.eks. bestanddelsrelation, opdelingsrelation osv., jf. 7.2, idet disse undertyper allerede udpeger et adskillende træk for undergrupper af del-helheds-relationer. Vi mener dog også, at man kan spore en vis sammenhæng imellem Bodil Nistrup Madsens inddelingsmetode og de forskellige relationsarter, hun angiver i sin bog Terminologi Principper og metoder og i Sundhedsstyrelsens Håndbog for 7

78 begrebsarbejde. I nedenstående figur giver vi et eksempel på en inddeling i en oprindelsesrelation (eller agent-resultat-relation) (Madsen 1, 200, s. 37). Så vidt vi ved, findes der ingen konventioner eller eksempler på en sådan inddelingsmetode, men eksemplet skal blot illustrere, at inddelinger, efter vores mening, kan anvendes i forbindelse med alle relationsarter, så længe det hjælper brugeren/terminologen med at skabe overblik i begrebssystemet. Figur 7-4 bruges dog kun som eksempel og er ikke taget med i PILGRIMs termdatabase. Figur 7-4: Eksempel på inddelingskriterium i oprindelsesrelation 7.4 Nedarvning af karakteristisk træk og polyhierarki Et underbegreb, der står i en generisk relation til et overbegreb, arver alle overbegrebets karakteristiske træk (Madsen 1, 200, s. 14). I nedenstående figur vises et udsnit af et begrebssystem for begrebet varegruppering. I dette begrebssystem arver underbegrebet kollektion trækket [FORMÅL: inddeling af varer] fra overbegrebet varegruppering, og underbegrebet hovedkollektion arver ligeledes trækkene [FUNKTION: efter introduktionstidspunkt] og [FORMÅL: inddeling af varer] fra overbegrebet kollektion efter samme princip. 76

79 Figur 7-: Eksempel på nedarvning af karakteristiske træk I nogle tilfælde kan et underbegreb godt have træk tilfælles med flere overbegreber, dvs. at et begreb kan have flere umiddelbare overbegreber. I sådanne tilfælde taler man om, at der forekommer polyhierarki, eller at begrebssystemet er polyhierarkisk. Dette kan f.eks. vises som i nedenstående figur, hvor begrebet ankelkæde både kan være en type smykke og en type kæde, dvs. at ankelkæde arver trækket [FORMÅL: til at pynte sig med] fra smykke og trækket [KONSTRUKTION: sammenhængende række af led] fra kæde (Madsen, 1999, s. 3 & Madsen 1, 200, s. ). 77

80 Figur 7-6: Eksempel på underbegreb med to overbegreber (polyhierarki) Ifølge Bodil Nistrup Madsen er det vigtigt at bemærke, at der kun kan være tale om polyhierarki, hvis overbegreberne hører ind under forskellige inddelingskriterier, dvs. hvert sit inddelingskriterium, eksempelvis FORMÅL og KONSTRUKTION, der anvendes ovenfor (Madsen, 2007, s. 46, Madsen 1, 200, s. 16 & Sager, 1990, s. 34). Der er dog tit flere kombinationsmuligheder i forbindelse med polyhierarki. Eksempelvis må vores logik fortælle os, at en bestemt ankelkæde, ud over at være en type smykke og en type kæde, også kan være en type kuglekæde, idet en ankelkæde kan have kugleformede led, jf. nedenstående figur. 78

81 Figur 7-7: Eksempel på flere kombinationsmuligheder I princippet kunne ovenstående begrebssystem udvides med det ekstra niveau af underbegreber, f.eks. kugleankelkæde og ankerankelkæde. Men det skal dog pointeres, at begrebssystemer skal afspejle den sproglige virkelighed, som findes i tekster inden for et bestemt emneområde, og det vil derfor ikke være nødvendigt at indføre begreber, som ikke optræder i disse tekster (Madsen, 1999, s. 36). Dette gælder begreber som ankerankelkæde og kugleankelkæde, der ikke har optrådt i de virksomhedstekster og termudtræk, vi har arbejdet med, og vi har derfor ikke medtaget disse begreber i termdatabasen. Derimod kan man godt indføre begrebet halskæde som værende både en type smykke og en type kæde, mens det, såfremt der er tale om en bestemt halskæde, på samme tid kan være en type kuglekæde eller en type ankerkæde. 79

82 Figur 7-8: Endnu et eksempel på flere kombinationsmuligheder 7. Sammenfatning Trækspecifikationer og inddelingskriterier kan gøre begrebssystemer mere overskuelige. Almindeligvis anvendes disse to elementer (særligt inddelingskriterier) kun i forbindelse med generiske relationer, men man kan dog også anvende dem i forbindelse med de andre relationsarter. En trækspecifikation er en formel specifikation af et begrebs karakteristiske træk, der anføres i form af et attribut-værdi-par, eksempelvis MÅLGRUPPE: kvinder for begrebet damesmykke og MÅLGRUPPE: mænd for begrebet herresmykke. Man bruger således trækspecifikationer til at skelne begreber i en monodimensional begrebsrække fra hinanden. 80

83 20 2 Man anvender inddelingskriterier til at skelne mellem sideordnede grupper af begreber. Et inddelingskriterium er således et overordnet karakteristisk træk for en gruppe af begreber, som kan adskille dem fra andre grupper af begreber. Et inddelingskriterium kan identificeres ved hjælp af den attribut, som anvendes i en begrebsgruppes trækspecifikationer, men man kan eksempelvis også anvende betegnelser for undertyper af del-helheds-relationer, såfremt man ønsker at fremhæve, at der er tale om en gruppe af underbegreber, som står i en del-helheds-relation til et overbegreb. Ligesom inddelingskriterier i del-helheds-relationer kan baseres på undertyper af del-helheds-relationer, kan man argumentere for, at inddelingskriterier kan anvendes på samme måde i forbindelse med andre undertyper af temporale og andre relationer, så længe det skaber overblik i begrebssystemet. Der er forskellige måder at angive trækspecifikationer og inddelingskriterier på i begrebssystemer. En måde kan være at angive trækspecifikationerne under de enkelte begreber i kantede parenteser og inddelingskriterierne i kasser hen over de grene, som berøres af de pågældende kriterier. I forbindelse med udarbejdelse af trækspecifikationer, arbejdes der ud fra det grundlæggende princip, at et begreb ikke må indeholde flere trækspecifikationer med samme attribut kombineret med forskellige værdier, men dette princip skal dog mere ses som en retningslinje end som en ubøjelig regel, idet man kan forestille sig begreber, hvor man med fordel kunne acceptere flere værdier. Som tidligere nævnt arver et underbegreb, der står i en generisk relation til et overbegreb, overbegrebets karakteristiske træk, og man taler derfor om nedarvning af karakteristiske træk. Denne nedarvning kan komme til udtryk i trækspecifikationerne, hvor man viderefører et overbegrebs trækspecifikation(er) til underbegrebet. Et underbegreb kan dog godt have flere overbegreber, og i sådanne tilfælde taler man om, at der forekommer polyhierarki, eller at begrebssystemet er polyhierarkisk. Hvis et underbegreb har flere overbegreber videreføres (eller nedarves) alle overbegrebernes trækspecifikationer til underbegrebet. 81

84 I polyhierarkiske begrebssystemer er der tit flere kombinationsmuligheder, men det skal pointeres, at begrebssystemer skal afspejle den sproglige virkelighed, og det vil derfor ikke være nødvendigt at indføre begreber, som ikke optræder inden for et emneområde i begrebssystemer. 82

85 8 Ét begrebssystem for hvert sprog Ifølge Bodil Nistrup Madsen skal man som et grundlæggende princip udarbejde ét begrebssystem for hvert sprog, man beskæftiger sig med i det terminologiske arbejde. I dette kapitel vil vi redegøre for grunden til dette, og desuden vil vi beskrive og diskutere et eksempel, hvor man kan afvige fra princippet (Madsen, 1999, s ). Når man udarbejder et begrebssystem for hvert sprog, vil disse systemer i nogle tilfælde være helt overensstemmende, mens der i andre tilfælde ikke vil være fuld ækvivalens mellem begreberne. Ofte vil der ikke være fuld ækvivalens mellem begreberne på to sprog, og formålet med uafhængig udarbejdelse af begrebssystemer for hvert sprog er bl.a. at være med til at klarlægge disse forskelle (Madsen, 1999, s. 38). Hvis der er fuld overensstemmelse kan man så at sige smelte begrebssystemerne sammen til ét system med f.eks. danske og engelske termer. Ifølge Bodil Nistrup Madsen vil en udarbejdelse af begrebssystemer uafhængigt af hinanden medvirke til at klargøre forskellene mellem de enkelte begreber, og man får dermed muligheden for at kunne vurdere graden af ækvivalens (Madsen, 1999, s. 38). I forbindelse med udarbejdelse af PILGRIMs termdatabase mener vi, at man bør følge princippet om ét begrebssystem for hvert sprog. 20 Man kan argumentere for, at det er en nødvendighed for de personer, som udarbejder de terminologiske enheder, at kunne afgøre graden af ækvivalens mellem to begreber for f.eks. at kunne markere en foretrukken term. Man kan endvidere argumentere for, at dette princip vil blive meget vigtigt, når termdatabasen på et senere tidspunkt bliver udbygget med flere sprog, idet sandsynligheden for uoverensstemmelse imellem begrebssystemerne bliver større. 83

86 8.1 Virksomhedsspecifikke begreber Princippet om ét begrebssystem for hvert sprog afføder dog en konkret problemstilling i forbindelse med udarbejdelsen af virksomhedsspecifikke begreber i PILGRIMs termdatabase Nogle begreber anvendes og anskues på helt bestemte måder i PILGRIM. Eksempelvis anvendes og opfattes begreberne herresmykker og damesmykker som en varegruppe, der er rettet mod et bestemt marked, dvs. markedet for målgrupperne kvinder og mænd, ud over at begreberne også kan opfattes som smykker beregnet til henholdsvis mænd og kvinder. Man kan argumentere for, at disse begreber er et udtryk for virksomhedens syn på og opdeling af sine markeder for bestemte varegrupper, og at begrebernes virksomhedsspecifikke systematik dermed ikke findes på de andre sprog. Andre virksomheder kan selvfølgelig også anvende en lignende opdeling, men sandsynligheden for, at disse opdelinger stemmer fuldstændig overens med PILGRIMs, må siges at være meget lille. Dette betyder endvidere, at vi afviger fra princippet om ét begrebssystem for hvert sprog, idet et begrebssystem på fremmedsproget ikke kan udarbejdes som et uafhængigt system, men ud fra det danske begrebssystem for eksempelvis varegruppe. Man kunne selvfølgelig udarbejde generelle engelske begreber, som har store ækvivalensforskelle i forhold til de danske begreber, men dette mener vi ikke er hensigtsmæssigt, idet at termdatabasen også skal kunne anvendes som vidensbase. Det kan være vigtigt for engelsksprogede samarbejdspartnere at have adgang til de samme oplysninger, som findes på dansk, eksempelvis vedrørende PILGRIMs varegrupper. Dette betyder altså, at danske PILGRIM-specifikke begreber må anses som almengyldige, og at systemerne, hvori disse begreber indgår, kan overføres til fremmedsproget, såfremt at begrebernes systematik er specifik for virksomheden. 84

87 9 Udarbejdelse af definitioner Da vi som tidligere nævnt ønsker at gøre brug af definitioner ved hvert sprog i de terminologiske enheder, er det også vigtigt, at vi fastlægger en metode til at udarbejde definitioner. I dette kapitel vil vi derfor gennemgå de definitionsmetoder og regler for udarbejdelse af definitioner, Bodil Nistrup Madsen opstiller i Terminologi Principper og metoder. Vi vil forklare, hvad der forstås ved karakteristiske træk i forbindelse med definitioner, redegøre for de hyppigst anvendte typer af karakteristiske træk og forklare, hvorfor karakteristiske træk er vigtige. Desuden vil vi redegøre for vores eget valg af definitionsmetode og forklare, hvilke faktorer der har haft indflydelse på vores valg. 9.1 Karakteristiske træk i definitioner 20 2 Som vi fastlagde i afsnit 4.4 er et karakteristisk træk et element i et begreb, der beskriver egenskaber af klasser af entiteter. Sagt på en anden måde er et karakteristisk træk det, som karakteriserer et begreb, og netop derfor er det en meget vigtig faktor i forbindelse med udarbejdelse af definitioner. Der er forskellige former for karakteristiske træk, der kan anvendes i definitioner. For det første kan karakteristiske træk inddeles efter det formål, de opfylder ved beskrivelse af et begreb. Her er som tidligere nævnt tale om to typer karakteristiske træk: adskillende træk og supplerende træk. Et adskillende træk er et træk, som adskiller et begreb fra et sideordnet begreb. Hvis man f.eks. tager begrebet ankerkæde, hvor definitionen lyder: en kæde med ovale led. Inspireret af den kæde der forbinder et anker med et skib, er det adskillende træk, som adskiller ankerkæden fra sideordnede begreber, at denne kæde har ovale led (Madsen, 1999, s. 2). Et supplerende træk er et karakteristisk træk, der ikke er nødvendigt i definitionen af et begreb, men som blot giver uddybende oplysninger. I tilfældet med ankerkæde er et supplerende træk f.eks.: Inspireret af den kæde der forbinder et anker med et skib. Det supplerende træk hjælper altså ikke som sådan med at definere begrebet, men det 8

88 kan anvendes til at give brugeren flere oplysninger, der f.eks. i dette tilfælde giver brugeren en bedre forståelse af begrebet (Madsen, 1999, s. 2). For det andet kan karakteristiske træk også inddeles efter deres indhold: den egenskab de refererer til eller typer af træk. I Terminologi principper og metoder findes en liste over de mest hyppigt anvendte former for karakteristiske træk, hvor de er inddelt i hovedgrupper (Madsen, 1999, s. 2-3): Tabel 9-1: Typer af karakteristiske træk mht. indhold (Madsen, 1999, s. 3) 1. Hvad er formålet med entiteten, og hvordan opnås formålet: Formål, funktionsmåde 2. Hvilken virkning har entiteten hhv. Hvilken behandling udsættes den for: Virkning, behandling 3. Hvor stammer entiteten fra hhv. Hvad er den forårsaget af: Oprindelse, årsag 4. Hvordan er entiteten udformet: Form, konstruktion, bestanddele, materiale, farve, størrelse. Hvor er den placeret: Rumlig placering, tidsmæssig placeret I gruppe 1 findes nogle af de typer af karakteristiske træk, der ofte anvendes, og som giver oplysninger om formål og funktionsmåde. En håndbremse på en cykel nedsætter f.eks. hastigheden ved aktivering af håndgreb; altså både formål og funktionsmåde (Madsen, 1999, s. 4). I gruppe 2 findes træk, der giver oplysninger om virkning. Disse træk kan f.eks. anvendes i forbindelse med medikamenter, såsom virker febernedsættende eller desinficerer mundhulen. Man kan argumentere for, at formål og virkning er nært beslægtede, da virkningen ofte også vil være formålet (Madsen, 1999, s. 4). 86

89 I gruppe 3 findes træk, der har med oprindelse og årsag at gøre. Det kan f.eks. være oprindelsesland, opfinder, producent eller forhandler. Årsagstræk kan f.eks. være årsager til sygdom eller lignende (Madsen, 1999, s. 4). I gruppe 4 findes træk, der har med udformning at gøre. Det er f.eks. form, konstruktion, bestanddele. Hvis vi kigger på kuglekæde og ankerkæde, er det netop disse typer træk, der adskiller de to sideordnede begreber fra hinanden. Kuglekæden har kugleformede led, hvorimod ankerkæden har ovale led. Til gruppe 4 hører også træk som farve, materiale og størrelse, men de finder forholdsvist sjældent anvendelse som karakteristiske træk (Madsen, 1999, s. 4). I gruppe findes træk, der har med rumlig eller tidsmæssig placering at gøre. F.eks. forudbetaling: betaling før varerne er leveret. Her siges noget om forudbetalings tidsmæssige placering (Madsen, 1999, s. 4 & 61). Ifølge Bodil Nistrup Madsen kan emneområde også være et adskillende træk, men det kan diskuteres, om det er et karakteristisk træk, da emneområde næppe er en egenskab. Derfor vil emneområde som regel heller ikke indgå i en definition af et begreb, men være anført som en særskilt oplysning (Madsen, 1999, s. ). 9.2 Definitionsmetoder 20 2 Ifølge Bodil Nistrup Madsen er analysemetoden den mest hensigtsmæssige metode til udarbejdelse af definitioner. Denne metode bygger på en analyse af begrebets karakteristiske træk, og både indholdsdefinitioner, omfangs- og bestanddelsdefinitioner anses for at høre under analysemetoden (Madsen, 1999, s. 76). Ved en indholdsdefinition forstås, at man anfører begrebets nærmeste overbegreb samt de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber (differentia specifica). For at der er tale om en definition efter analysemetoden, skal den første del af definitionen udgøres af det nærmeste overbegreb eller et andet overordnet begreb. Det vil sige, at hvis man anvender denne metode, er det altså nødvendigt, at man også kender begrebets nærmeste overbegreb. Det kan dog i nogle tilfælde være svært at overholde disse regler, specielt hvis det drejer sig om definitionen af, hvad man kan 87

90 betegne som topbegrebet eller det øverste begreb i et begrebshierarki (Madsen, 1999, s ) Et eksempel på en indholdsdefinition er denne definition af fælgbremse: Håndbremse, som har to bremsesko af gummi, der presses mod hjulfælgene. I eksemplet er håndbremse altså det nærmeste overbegreb til fælgbremse, og fordi at netop det fremgår af definitionen, er det straks helt tydeligt, at fælgbremse er en bremse af typen håndbremse, og ikke af typen fodbremse eller andre typer. De karakteristiske træk fra overbegreberne nedarves altså til underbegrebet fælgbremse. Fælgbremsen har ligesom overbegrebet bremse til formål at nedsætte hastigheden, og den er karakteriseret ved samme virkemåde som det andet overbegreb håndbremse; den aktiveres ved hjælp af et håndgreb (Madsen, 1999, s. 77). Af samme årsag er de karakteristiske træk for overbegreberne til fælgbremse, som her er håndbremse og bremse, heller ikke medtaget, da brugeren kan finde disse oplysninger ved at konsultere overbegreberne. Dette er også med til at begrænse datamængden i termdatabasen, da det potentielt kan resultere i en massiv forøgelse af datamængden, hvis man også skal indføre de nedarvede karakteristiske træk ved hvert begreb. Der er dog også den ulempe ved metoden, at brugeren kan være nødsaget til at gennemlæse definitionerne af indtil flere overbegreber for at få den fulde forståelse af underbegrebet (Madsen, 1999, s. 77). Skulle det ske, at et begreb har mere end et overbegreb, er der tale om polyhierarki. I sådanne tilfælde skal begge overbegreberne anføres i definitionen (Madsen, 1999, s. 80). I stedet for indholdsdefinitioner kan man anvende omfangsdefinitioner, som fungerer ved at anføre alle underbegreber, der er omfattet af begrebet. Det vil sige, at metoden som sådan ikke definerer begrebet, men i stedet opremser typer af begrebet. Ulempen ved denne metode er, at brugeren skal kende underbegreberne i forvejen for at kunne drage nytte af definitionen (Madsen, 1999, s. 82). Bestanddelsdefinitioner anfører alle de begreber, der refererer til de bestanddele, som indgår i den helhed, hvortil helhedsbegrebet refererer. Det vil sige, at alle 88

91 hovedbestanddele skal medtages. Problemet er her, ligesom med omfangsdefinitioner, at definitionen egentlig ikke definerer begrebet. Så hvis brugeren ikke kender til de bestanddele, der indgår i helhedsbegrebet, vil han eller hun ikke kunne bruge en sådan definition til noget (Madsen, 1999, s. 83) Syntesemetoden eller relationsdefinitioner sætter begrebet, der defineres, ind i en større helhed ved at sætte det i relation til andre begreber. Et karakteristisk træk ved syntesemetoden er, at der ikke anføres noget overbegreb til begrebet, der defineres. I stedet indledes definitionen med et begreb, som har et vist mål af karakteristiske træk fælles med definiendum (det begreb, der skal defineres), men hvor forholdet ikke er nærmere undersøgt. På trods af at der ikke anføres et overbegreb, anser Bodil Nistrup Madsen definitioner udarbejdet efter syntesemetoden for at være definitioner efter analysemetoden (Madsen, 1999, s. 7 & 84-8). Den implikative metode eller kontekstmetoden anfører ikke en egentlig definition af begrebet, men anfører i stedet et tekststykke, der omhandler begrebet. Dette tekststykke kan f.eks. være hentet i en manual, lærebog eller lignende (Madsen, 1999, s. 86). Ved den denotative metode anvendes eksempler til at definere begrebet. Metoden minder om omfangsdefinitioner og har også den samme ulempe; at brugeren ikke nødvendigvis har kendskab til de eksempler, der anføres i definitionen (Madsen, 1999, s. 87). Ved den ostensive metode peges på en entitet, som begrebet refererer til, f.eks. i form af en illustration. Denne metode er mest anvendelig inden for tekniske emneområder, da mange begreber kan være nærmest umulige at illustrere, f.eks. begreber inden for jura eller økonomi. Bodil Nistrup Madsen bemærker, at en verbal definition suppleret med en illustration ofte er at foretrække (Madsen, 1999, s. 87). Synonymmetoden anfører et synonym i stedet for en definition. Ifølge Bodil Nistrup Madsen er denne metode ikke velegnet til fagterminologi, da den forudsætter, at brugeren er bekendt med det synonym, der anføres. Desuden kan det diskuteres, om 89

92 her overhovedet er tale om en definitionsmetode, da der ikke anføres en betydningsbeskrivelse af ordet (Madsen, 1999, s ). Til udarbejdelse af definitioner i PILGRIMs termdatabase har vi valgt at anvende indholdsdefinitioner, som vi fremover vil kalde indholdsmetoden, da vi ønsker at synliggøre relationerne (systematikken) mellem begreberne i termdatabasen i form af krydshenvisninger. Metoden passer godt til dette formål, da en definition udarbejdet efter indholdsmetoden som tidligere nævnt skal indeholde det nærmeste overbegreb og derefter de træk, som adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Ved at synliggøre relationerne mellem disse begreber bidrager vi både til vidensbaseaspektet og får indarbejdet en systematik i termdatabasen. Dette betyder desuden, at det er nødvendigt, at vi i større eller mindre grad udarbejder en form for begrebssystemer for de begreber, vi ønsker at medtage i termdatabasen. Som et minimum er det nødvendigt, at overbegreber til et begreb, vi ønsker at definere, også er anført i termdatabasen. Grunden til dette er som sagt, at de karakteristiske træk, som nedarves fra overbegrebet, som udgangspunkt ikke er anført i begrebets definition, men skal findes ved overbegrebet. 9.3 Regler for udarbejdelse af definitioner 20 2 Bodil Nistrup Madsen skriver, at definitioner skal være korte og enkle. Det vil bl.a. sige, at definitioner skal være fyldestgørende, så brugerne får lige præcis de oplysninger, de har brug for, for at kunne forstå begrebet fuldt ud. Samtidig må de ikke blive unødigt lange med indviklede forklaringer. Det betyder også, at der i definitioner ikke må anvendes termer, som ikke kan forudsættes bekendt, eller som ikke er defineret andetsteds i samme termbase eller ordbog (Madsen, 1999, s. 88 & 91). Definitioner skal tage hensyn til målgruppen/målgrupperne. Når der udarbejdes en termbase for en virksomhed, er det oplagt, at det er sprogmedarbejderne, der skal anvende den, og derfor er det oversættere og fageksperter, der er de primære målgrupper. Definitioner, der udarbejdes med henblik på sprogmedarbejdere, skal som udgangspunkt indeholde færre specifikke oplysninger. Grunden hertil er, at en meget omstændelig definition med mange fagudtryk vil indeholde en masse oplysninger, som 90

93 en oversætter ikke har glæde af, da han eller hun ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne drage nytte af definitionen (Madsen, 1999, s ) Bodil Nistrup Madsen skriver også, at en terminologibase i visse tilfælde kan fungere som en slags vidensbase, som kan være til stor nytte for fageksperter, og ikkefagkyndige brugere kan drage nytte af flere oplysninger end blot de adskillende karakteristiske træk, dvs. oplysninger, der giver en uddybende forklaring af begrebet. Disse oplysninger kan anføres i en note eller som en udvidelse af definitionen (Madsen, 1999, s. 89). Det er mest hensigtsmæssigt, at definitionerne i en termbase eller ordbog er udarbejdet efter den samme metode. Det kan nemt skabe forvirring hos brugeren, hvis definitionerne af to sideordnede begreber er udarbejdet efter forskellige metoder, f.eks. indholdsdefinition og omfangsdefinition. Ligeledes er det heller ikke hensigtsmæssigt, at der anvendes forskellige typer træk i definitionerne for sideordnede begreber, f.eks. anvendelse for det ene og materiale for det andet, dvs. at de skal være gensidigt afstemte. Men hvis man anvender inddelingskriterier, skal de træk, der anvendes til at adskille sideordnede begreber, selvfølgelig svare til inddelingskriterierne. Eksempelvis ved de sideordnede begreber kuglekæde og ankerkæde er det adskillende træk FORM: henholdsvis kugleformede led og ovale led. Her bør man altså ikke anvende MATERIALE som adskillende træk for kuglekæde og FORM som adskillende træk for ankerkæde (Madsen, 1999, s. 92). Definitionerne skal være dækkende og må ikke være for brede eller for snævre. Hvis en definition er for bred, vil den dække over mere, end begrebet egentlig dækker. Og hvis den er for snæver, dækker den ikke alt det, begrebet faktisk dækker. Hvis man eksempelvis har en definition på en kuglekæde, som lyder: en kæde som har kugleformede led, som anvendes som smykke, ville definitionen være for snæver, da kæden godt nok kan anvendes som smykke, men f.eks. også anvendes til fastgørelse af ting. En for bred definition kunne f.eks. være: broche: et smykke, som anvendes af kvinder. Her er definitionen så bred, at mange flere slags smykker end lige præcis brocher også passer på den (Madsen, 1999, s ). 91

94 20 Cirkeldefinitioner skal undgås. En cirkeldefinition vil sige, at der er cirkularitet i definitionen af et begreb. Der findes to former for cirkularitet: cirkularitet mellem to definitioner og cirkularitet i samme definition. Et eksempel på cirkularitet mellem to definitioner kunne f.eks. være: krukket = affekteret opførsel, og affekteret = krukket opførsel. Ingen af de to definitioner giver en reel forklaring på, hvad begrebet egentlig dækker over. Med andre ord kan brugeren blive ved med at gå i ring mellem disse to begreber uden egentlig at blive klogere. En mere korrekt udformning af disse to begreber kunne være: affekteret = krukket opførsel, og krukket = overdrevent unaturlig og forfinet i sin væremåde. På denne måde opnår brugeren en forståelse for begreberne (Madsen, 1999, s ). Et eksempel på cirkularitet i samme definition er: kruspersille = persille med meget krusede blade. Problemet i denne definition er, at en del af begrebet, persille, anvendes som overbegreb i definitionen. Hvis man ikke ved, hvad persille er, er man stadig ikke blevet klogere efter at have læst definitionen. I stedet kunne definitionen være: kruspersille = en skærmplante med meget krusede og meget fligede blade, gule blomster og pælerod som dyrkes som krydderurt. Det skal dog nævnes, at såfremt begrebet persille var defineret andetsteds i den ordbog, vores eksempel stammer fra, ville definitionen være i orden, da den i så fald anfører nærmeste overbegreb og adskillende træk (Madsen, 1999, s. 94). Definitioner må ikke være negative. Dvs., at man ikke kan definere et begreb ved at forklare, hvad det ikke betyder. F.eks. løvfældende træ: træ, som ikke er stedsegrønt. Men der må dog gerne indgå en negation i definitionen. Det kunne f.eks. være rykkerskrivelse: påmindelsesbrev, der fremsendes, hvis modtageren ikke har betalt et forfaldent beløb (Madsen, 1999, s. 9) Sammenfatning I dette kapitel har vi gennemgået forskellige karakteristiske træk, der anvendes i forbindelse med udarbejdelse af definitioner, og forklaret, at karakteristiske træk er vigtige, fordi de er afgørende for, hvad der skal og ikke skal medtages i en definition. 92

95 Vi redegjorde for forskellige definitionsmetoder og fandt frem til, at definitioner udarbejdet efter indholdsmetoden ville passe bedst til PILGRIMs termdatabase. Når definitioner udarbejdes efter indholdsmetoden, anføres begrebets nærmeste overbegreb samt de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Ved at anføre nærmeste overbegreb i definitionen kan man linke til det og dermed synliggøre relationen mellem et over- og underbegreb. Sådanne krydshenvisninger bidrager både til vidensbaseaspektet og indarbejder en systematik i termdatabasen. Sidst i kapitlet redegjorde vi for regler for udarbejdelse af definitioner, hvor vi fandt ud af, at definitioner skal være korte, enkle og fyldestgørende og tage hensyn til målgruppen. Derudover skal de så vidt muligt udarbejdes efter samme metode og være gensidigt afstemte. Cirkeldefinitioner bør ikke forekomme, hverken i de enkelte definitioner eller mellem definitionerne. 93

96 Det terminologiske arbejdsforløb I dette kapitel vil vi redegøre for, hvordan et typisk terminologisk arbejdsforløb kan foregå. Dette eksempel skal anskueliggøre, hvordan og i hvilken rækkefølge teorierne i de foregående kapitler kan anvendes med henblik på at udarbejde terminologiske enheder i en termdatabase. Dernæst vil vi redegøre for vores eget terminologiske arbejdsforløb ved at forklare, hvordan vi rent praktisk har anvendt de nævnte teorier i vores arbejde, samt redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for vores valg ved udarbejdelsen af begrebssystemerne og de terminologiske enheder i termdatabasen..1 Et typisk terminologisk arbejdsforløb I Bodil Nistrup Madsens bog Terminologi Principper og metoder findes følgende eksempel på et terminologisk arbejdsforløb: Tabel -1: Et typisk terminologisk arbejdsforløb (Madsen, 1999, s. 124) 1. Forarbejde 2. Terminologisk arbejde Afgrænsning af arbejdsområdet Indsamling af dokumentationsmateriale og kontakt med fageksperter Bedømmelse og udvælgelse af dokumentationsmateriale Evt. efterjustering af afgrænsning Parallelt for begge sprog: Identificering af termer og indsamling af oplysninger (definitioner, teksteksempler etc.) Systematisering (udarbejdelse af begrebssystemer) Efter registrering af terminologi på begge sprog: Sammenligning mellem de to sprogs begreber (definitioner og begrebssystemer) 3. Terminografisk arbejde Udarbejdelse af terminologiske enheder (artikler) Afgrænsning af arbejdsområdet vil sige, at man fastlægger de emneområder, der skal indgå i projektet. Her indgår målgruppe og formål som væsentlige faktorer. Hvis formålet f.eks. er oversættelse, kan man tage udgangspunkt i de tekster, der typisk 94

97 oversættes. Desuden kan man gøre sig klart, om der er særlige vanskelige emner, der kræver en ekstra indsats. Det vil ofte være i forbindelse med kulturbundne emneområder, hvor der kan være store ækvivalensforskelle (Madsen, 1999, s. 12) Dokumentationsmateriale, der skal indsamles, kan f.eks. være lærebøger, håndbøger, leksika, standarder, tidsskrifter, rapporter, brochurer osv. Ved bedømmelse af dokumentationsmateriale bør man samarbejde med fageksperter om at finde frem til materiale, der er relevant. Generelt anses videnskabelige afhandlinger og lærebøger som mere pålidelige end andre kilder, men håndbøger og tidsskrifter kan også være hensigtsmæssige, da de ofte har et større udvalg af termer. Efter dokumentationsmaterialet er indsamlet og gennemlæst, kan det være hensigtsmæssigt at justere afgrænsningen af emneområdet (Madsen, 1999, s ). Når dokumentationsmaterialet er indsamlet, skal det gennemgås, og termer skal registreres. Der er forskelligt software på markedet, som kan lette dette arbejde. Bl.a. konkordansprogrammer og frekvensprogrammer, som kan anvendes til at udvælge ordforbindelser og undersøge hyppighed (Madsen, 1999, s. 127). Systematisering af begreberne i form af begrebssystemer kan som tidligere nævnt fungere som en hjælp til at forstå termernes betydning, give overblik over emnet og afsløre eventuelle manglende begreber. Desuden kan begrebssystemerne også fungere som en hjælp inden for de strukturelle og virksomhedsmæssige områder, jf. afsnit.6. De første begrebssystemer kan nærmest have karakter af udkast, som man arbejder ud fra, og efterhånden som man dykker dybere ned i materialet, udvides og justeres begrebssystemerne. Selve udarbejdelsen af begrebssystemer kan efter forarbejdet inddeles i følgende faser (Madsen 2, 200, s. 12 & Madsen, 1999, s. 64, 128): o Udvælgelse og gruppering af termer o Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer o Justering af begrebssystemer og indsættelse af karakteristiske træk 9

98 20 Udvælgelsen og grupperingen af termer sker allerede ved gennemlæsning af dokumentationsmaterialet, hvor man udvælger og foretager en grovgruppering af termerne. Dette sker med henblik på at udarbejde de første skitser til begrebssystemer, hvor relationer mellem begreber vil fremgå. Herefter identificeres og indsættes de karakteristiske træk i begrebssystemer. Efter udarbejdelsen af begrebssystemer kan man begynde at skrive forslag til definitioner (Madsen 2, 200, s. 12, 14, 17, 19). Herefter behandles sprogene, og bagefter finder en sammenligning af sprogenes definitioner og begrebssystemer sted med henblik på at konstatere ækvivalens, dvs. om de forskellige sprogs begreber besidder de samme karakteristiske træk, eller om der er forskelle. Opdager man ækvivalensforskelle, kommenteres dette, og evt. udarbejdes der et oversættelsesforslag, hvis der mangler udtryk eller begreber på et af sprogene (Madsen, 1999, s. 129). Som tidligere nævnt kan der være så store ligheder mellem begreber og begrebssystemer på forskellige sprog, at det er muligt at smelte dem sammen til ét system, men det kan også ske, at begrebssystemer for to sprog ikke kan sammenføres, og man må udarbejde oversættelsesforslag til hvert begrebssystem (Madsen, 1999, s. 129). Det terminografiske arbejde indebærer, at man endeligt redigerer resultaterne af terminologiarbejdet og udarbejder terminologiske enheder med oplysningerne, der er fremkommet i løbet af processen (Madsen, 1999, s. 130)..2 Forarbejde Som tidligere nævnt er formålet med forarbejdet at foretage en afgrænsning af arbejdsområdet. Dvs. at fastlægge de emneområder, der skal indgå i projektet, samt at afklare formål og målgruppe for projektet. 2 Forarbejdet til PILGRIMs termdatabase begyndte allerede ved det første møde, vi holdt med Torben Dahl Jensen fra Oversætterhuset og Jørn Bo Kristiansen og Barbara Jayne Daugaard fra PILGRIM i december Her fandt vi ud af, at PILGRIM ønskede, at de følgende emneområder skulle dækkes i termdatabasen med henblik på 96

99 at standardisere og effektivisere deres kommunikation: quality, design, HR, marketing, financial, retail og logistics. Dermed havde vi fastlagt de emneområder, der som udgangspunkt skulle indgå i projektet. På mødet aftalte vi endvidere, at der skulle tilsendes materiale fra PILGRIM, som kunne bruges til dokumentation. Dette materiale skulle danne fundament for den dokumentation, der skulle anvendes i termdatabasen, idet termdatabasen som tidligere nævnt skulle repræsentere PILGRIMs egen version af den terminologi, der anvendes inden for emneområderne. Efter mødet fik vi tilsendt PILGRIMs forslag til brugergrupper, jf. Tabel -1, og ud fra disse oplysninger tegnede vi en profil af brugergrupperne og kunne dermed også fastlægge, hvilke funktioner termdatabasen skulle kunne varetage, jf. afsnit.2. Det stod klart for os, at vi ikke kunne nå at behandle alle emneområderne i forbindelse med specialet. Vi valgte derfor, at afgrænsningen af dette projekt ikke skulle baseres på emneområderne, men på en udvælgelse af termer. Denne udvælgelse er fortrinsvist baseret på en identificering og systematisering af udvalgte termer og kommenteres derfor yderligere i afsnit.3. Supplerende materiale til dokumentation skulle vi selv finde på internettet, i ordbøger, fagbøger osv., og de supplerende materialers brugbarhed blev vurderet enkeltvist ud fra deres relevans og pålidelighed Dokumentationsmaterialet fra PILGRIM blev tilsendt løbende, og det var derfor ikke muligt at foretage en samlet bedømmelse og udvælgelse af materialet inden påbegyndelse af det terminologiske og terminografiske arbejde. Den løbende tilsendelse bevirkede endvidere, at materialet snarere blev brugt som et redskab til at søge informationer om de enkelte udvalgte termer end som dokumentationsfundament for udvælgelse af termer og udarbejdelse af begrebssystemer og definitioner. Dette er ikke optimalt, da et begrebssystem for eksempelvis PILGRIMs varer skal give et overblik over de termer, der anvendes på det pågældende område, og det vil derfor ikke være fyldestgørende, såfremt det kun repræsenterer et lille udsnit af PILGRIMs varer. Vi mener dog ikke, at det er et problem i forhold til specialet, da 97

100 formålet er at eksemplificere en brugbar metode, som kan anvendes i det videre arbejde med termdatabasen. I løbet af arbejdsforløbet modtog vi følgende materiale fra PILGRIM: et udtræk fra Axapta med danske termer og oversættelsesforslag, en marketingmanual på dansk og engelsk, en produktmanual på dansk og engelsk, en visual merchandising-manual på dansk og engelsk og en pdf om PILGRIMs terminologi. De engelske udgaver var alle oversættelser af de danske udgaver..3 Det terminologiske arbejde Som tidligere nævnt kan man efter forarbejdet begynde med det terminologiske arbejde. I det terminologiske arbejdsforløb er dette fasen, hvor man identificerer termer, indsamler oplysninger og udarbejder begrebssystemer. Man kan derfor argumentere for, at målet med det terminologiske arbejde i arbejdsforløbet er at udarbejde begrebssystemer, som herefter kan anvendes inden for det strukturelle, virksomhedsmæssige og sproglige område, jf. afsnit.6. I de følgende afsnit vil vi gøre rede for vores udvælgelse og gruppering af termer, udarbejdelse af skitse til begrebssystemer og justering af begrebssystemer og indsættelse af karakteristiske træk..3.1 Udvælgelse og gruppering af termer 20 2 Som tidligere nævnt afgrænses arbejdsområdet i dette speciale ud fra en udvælgelse af termer. I dette afsnit vil vi gøre rede for grundlaget for udvælgelsen af de termer, som indgår i termdatabasen. De udvalgte termer blev inddelt i fire begrebssystemer, to på dansk og to på engelsk. I den efterfølgende tekst vil vi derfor også forklare, hvilke teorier og tanker der ligger til grund for udarbejdelsen af begrebssystemerne. Vores udvælgelse af termer var i første omgang tilfældig udvælgelse. Den første term, som vi valgte i udtrækket fra Axapta, var anchor kæde. Vi mente, den var ret interessant; for det første på grund af sammensætningen med engelsk, men også på grund af orddelingen. 98

101 20 Da vi kun kunne nå at udarbejde og præsentere et lille udsnit af termerne i dette speciale, lagde vi til grund for den første udvælgelse og gruppering af termer, at de skulle kunne passe ind i et begrebssystem sammen med anchor kæde. Derfor udvalgte vi termerne herresmykke, damesmykke, guldsmykke, sølvsmykke diadem, broche, kæde, ankelkæde, ball kæde, led, lås og vedhæng, som vi mente ville kunne passe ind i et begrebssystem sammen. Begreberne herresmykke, damesmykke, sølvsmykke, led og lås anvendes i PILGRIMs danske produktmanual, mens vi har valgt at medtage begrebet guldsmykke, da der også omtales smykker belagt med guld i produktmanualen, jf. bilag. Begreberne diadem, vedhæng, broche, kæde, ball kæde, anchor kæde og ankelkæde udvalgte vi primært på grund af deres tilstedeværelse i termudtrækket fra Axapta, jf. bilag, da dette repræsenterer aktuelle termer, der anvendes i PILGRIM. Senere i forløbet fik vi pdf en med terminologiforslag tilsendt. Denne pdf syntes vi var interessant, fordi den er et godt eksempel på nogle forholdsvis almindelige udtryk, som får en meget specifik betydning i PILGRIM-regi; altså virksomhedsspecifikke termer, som er dannet ved terminologisering. Denne pdf dannede grundlag for vores anden udvælgelse og gruppering af termer, som indeholder termerne varegruppering, varetype, varegruppe, model, serie, sortiment, kampagne, kollektion, smykkekollektion, hovedkollektion, herresmykker, damesmykker, solbriller, solbrilletilbehør, briller, ure, reservedele og shop-in-shop. Da vi havde udvalgt og foretaget en grovgruppering af ovenstående termer, begyndte vi at udforme en liste over termerne, samt tilføje foreløbige definitioner og eventuelle oplysninger samt kilder til disse, som skulle danne grundlaget for udarbejdelse af de første begrebssystemer for de to begrebsgrupper, jf. bilag Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer Efter vi havde inddelt termerne i grupper samt fundet og registreret oplysninger om og foreløbige definitioner til de enkelte termer, gik vi videre med udarbejdelsen af de første skitser til begrebssystemer. 30 Til den første gruppe af termer udarbejdede vi to foreløbige begrebssystemer: et begrebssystem for smykketyper og et begrebssystem for kædetyper, inkl. kædedele. 99

102 Ved udarbejdelse af begrebssystemerne til den første gruppe fandt vi det nødvendigt at indføre to generelle begreber for at skabe en sammenhæng mellem de enkelte begreber. Begrebet smykke blev indført som overbegreb til de enkelte smykketyper. Herefter blev vare indført for at binde de to begrebssystemer sammen til ét. Figur -1: Foreløbigt begrebssystem for smykketyper Figur -2: Foreløbigt begrebssystem for kædetyper, inkl. kædedele I forbindelse med de to begrebssystemer er der nogle væsentlige punkter, der skal kommenteres. For det første er ankelkæde til stede i begge begrebssystemer. Vi ser altså ankelkæde, som værende både en smykketype og en kædetype, hvilket der skal tages højde for i den endelige udgave af det samlede begrebssystem. For det andet er begrebet vedhæng kun vist som en del af en kæde, hvilket ikke er fyldestgørende, idet et vedhæng også kan være en smykketype. Begrebet vedhæng er således polyhierakisk ligesom ankelkæde, men her ønsker vi kun at fokusere på, hvordan det bruges i sammenhæng med kæde. 0

103 Begreberne herresmykke, damesmykke, guldsmykke og sølvsmykke kunne godt anses for overbegreber til begreberne broche, diadem og ankelkæde. Dette skyldes, at disse begreber har en bredere betydning rent intentionelt og ekstentionelt end eksempelvis begrebet ankelkæde, som refererer til en mere specifik smykketype. 20 Ankelkæde, broche og diadem vil dog ikke nødvendigvis nedarve træk fra herresmykke, damesmykke, guldsmykke og sølvsmykke. Eksempelvis kan man forestille sig en broche, der er beregnet til kvinder, men som hverken er lavet af guld eller sølv. Den vil derfor kun nedarve træk fra damesmykke. Af samme grund har vi heller ikke anført dem som overbegreber. Dog er det sådan, at ankelkæde, broche og diadem alle potentielt kan være underbegreber til de førnævnte begreber. Desuden kan man argumentere for, at denne simplificering medvirker til at holde begrebssystemet relativt ukompliceret, således at det er anvendeligt i forbindelse med henvisningsstrukturen. Hvis vi skulle lave henvisninger mellem alle de ovenfor nævnte begreber, ville henvisningsstrukturen hurtigt blive meget omfattende og uoverskuelig og dermed forringes. Vi har valgt, at fagudtrykkene kuglekæde og ankerkæde skal repræsentere ball kæde og anchor kæde i begrebssystemet for kædetyper. Grunden til dette er bl.a., at ball kæde og anchor kæde ikke er i overensstemmelse med de danske regler for ortografi og grammatik. Vi vil derfor anbefale, at PILGRIM fremover anvender fagudtrykkene kuglekæde og ankerkæde. For den anden gruppe af begreber udarbejdede vi tre begrebssystemer: et begrebssystem for typer af varegrupperinger, et begrebssystem for typer af varegrupper og et begrebssystem for typer af kollektioner. 2 Figur -3: Foreløbigt begrebssystem for typer af varegrupperinger 1

104 Ligesom i begrebssystemerne for smykketyper og kædetyper var vi i ovenstående begrebssystem nødt til at indsætte det mere generelle overbegreb varegruppering for at skabe en sammenhæng mellem underbegreberne. Figur -4: Foreløbigt begrebssystem for typer af varegrupper Figur -: Foreløbigt begrebssystem for typer af kollektioner Efter udarbejdelsen af de første skitser til begrebssystemerne har vi hermed klarlagt de foreløbige relationer mellem de enkelte begreber. Disse kan dog ændres senere, da en undersøgelse af de karakteristiske træk kan give nye oplysninger om de enkelte begreber. Dette finder sted i næste fase, hvor de karakteristiske træk identificeres og indsættes i begrebssystemerne..3.3 Justering af begrebssystemer og indsættelse af karakteristiske træk 20 Som tidligere nævnt baseres strukturen af et begrebssystem på begrebernes karakteristiske træk, og det er derfor hensigtsmæssigt at skabe overblik over disse. Dette kan som nævnt ske ved hjælp af trækspecifikationer og inddelingskriterier. I det følgende vises der oversigter i listeform, hvor de enkelte begrebers karakteristiske træk er udspecificeret i form af trækspecifikationer. Endvidere vises der udsnit af de endelige begrebssystemer (Bilag 3 og ) efter de enkelte oversigter. 2

105 Figur -6: Oversigt over karakteristiske træk til begreber i begrebssystemet for varer Figur -7: Begrebssystem for varer med inddelingskriterier og trækspecifikationer Oversigterne med udspecificeringen af de karakteristiske træk anvendes til indsættelse af inddelingskriterier, der som tidligere nævnt kan identificeres ud fra trækspecifikationernes attributter, og til justering af begrebssystemerne. Efter man har udspecificeret begrebernes karakteristiske træk, kan man indføre dem i begrebssystemerne. Som tidligere nævnt arver et underbegreb, som står i en generisk relation til et overbegreb, alle overbegrebets træk. For at anvende dette princip videreføres overbegrebernes trækspecifikationer til underbegrebet, således at der ved underbegrebet anføres det adskillende træk i form af den øverste trækspecifikation og de nedarvede træk i de øvrige trækspecifikationer. I forbindelse med vare er der ikke indsat en trækspecifikation. Som tidligere nævnt anvendes begrebet vare for at skabe forbindelse mellem to begrebssystemer i den første begrebsgruppe. Vi anser det derfor som en form for samlebegreb, som blot indeholder karakteristiske træk, der nedarves til dets underbegreber. Eksempelvis arver broche det karakteristiske træk fra smykke, at det anvendes til at pynte sig med, mens det indirekte arver det træk, at det er en vare. 3

106 Figur -8: Oversigt over karakteristiske træk til begreber i begrebssystemet for smykketyper Figur -9: Begrebssystem for smykketyper med inddelingskriterier og trækspecifikationer 4

107 Figur -: Oversigt over karakteristiske træk til begreber i begrebssystemet for kædetyper Figur -11: Begrebssystem for typer og dele af kæder med inddelingskriterier og trækspecifikationer Som tidligere nævnt kan inddelingskriterier anvendes i et begrebssystem med delhelheds-relationer for at gøre det mere overskueligt. Ved begreberne led, lås og vedhæng er der anført to oplysninger i oversigten. Den første oplysning angiver, hvilken type del-helheds-relation der er tale om, samt en yderligere markering, som indikerer,

108 om de enkelte dele forekommer én eller flere gange, og om de er obligatoriske eller fakultative. Den anden oplysning angiver en trækspecifikation for de enkelte begreber. Inddelingskriteriet identificeres i dette tilfælde ud fra relationstypen (bestanddel) for at markere, at begreberne er dele og ikke typer af overbegrebet. Trækspecifikationerne for de enkelte dele medtages til fremtidig brug. Trækspecifikationen for lås kan eksempelvis anvendes, hvis der skal udarbejdes et begrebssystem for låsetyper. Inddelingskriteriet BESTANDDEL er indført to steder i begrebssystemet. Dette skyldes, at begrebet kæde i sig selv kan have bestanddelene led, lås og vedhæng, men også at de enkelte kædetyper ankerkæde, kuglekæde og ankelkæde kan have disse bestanddele. Ved begrebet vedhæng nedarves det karakteristiske træk til at pynte sig med fra begrebet smykke, selvom begrebet ikke står som underbegreb til smykke i begrebssystemet. Dette gøres som tidligere nævnt fordi, at vedhæng også kan betragtes som en smykketype. I det fremtidige arbejde med termdatabasen vil det derfor være nødvendigt, at vedhæng gengives med to overbegreber, såfremt at begrebssystemet skal gengive begrebernes indbyrdes relationer korrekt. Som tidligere nævnt anses en ankelkæde både for at være en smykketype og en kædetype. Ved begrebet ankelkæde nedarves derfor karakteristiske træk fra overbegreberne smykke og kæde. 20 Figur -12: Oversigt over karakteristiske træk til begreber i begrebssystemet for varegruppering 6

109 Figur -13: Begrebssystem for typer af varegruppering med inddelingskriterium og trækspecifikationer Figur -14: Oversigt over karakteristiske træk til underbegreber i begrebssystemet for typer af varegrupper Figur -: Begrebssystem for typer af varegrupper med inddelingskriterier og trækspecifikationer 7

110 Figur -16: Oversigt over karakteristiske træk til underbegreber i begrebssystemet for typer af kollektioner Figur -17: Begrebssystem for kollektionstyper med inddelingskriterier og trækspecifikationer Da denne fase var overstået, havde vi to begrebssystemer (bilag XX og YY), som var sammensat af alle de ovenfor nævnte systemer. Formålet med disse to begrebssystemer var at give os overblik over alle de begreber, der skulle medtages i termdatabasen. Ud over dette formål kunne vi nu se alle begrebernes indbyrdes relationer og karakteristiske træk, som skulle hjælpe os i forbindelse med udarbejdelsen af de danske definitioner. Som vi nævnte tidligere, ønsker vi også at medtage elementer fra en systematisk opstilling i PILGRIMs termdatabase (links til over- og underbegreber). Til dette formål er begrebssystemerne særdeles brugbare, da de giver os det fulde overblik over relationerne og dermed, hvortil der skal oprettes links fra de terminologiske enheder..3.4 Udarbejdelse af de engelske begrebssystemer 20 Som vi nævnte i afsnit.1, sker udarbejdelsen af begrebssystemer på de to sprog normalt parallelt. Dvs. at man gennemgår de samme faser i udarbejdelsen af begrebssystemer, uanset hvilket sprog man beskæftiger sig med. 8

111 Da vi havde en formodning om, at det danske begrebssystem for smykke- og kædetyper (bilag 3) ville have så store ligheder med et engelsk begrebssystem, at de to kunne smeltes sammen, valgte vi først at udarbejde det danske begrebssystem og derefter bruge dette som udgangspunkt for det engelske Denne formodning skyldtes, at vi ikke anså termerne i begrebssystemet for at være kulturbundne. Vi brugte derfor det danske begrebssystem som udgangspunkt for det engelske. Dvs. vi gik ud fra begrebssystemet med de danske begreber. Derefter begyndte vi at søge efter engelske ækvivalenter til de danske begreber, og med dem opbyggede vi et engelsk begrebssystem baseret på det danske. Herefter anvendte vi samme arbejdsmetode som ved det danske begrebssystem. Dvs. vi indsatte karakteristiske træk og foretog derefter en sammenligning med det danske begrebssystem. Denne sammenligning bekræftede vores formodning om, at det danske begrebssystems systematik kunne overføres til det engelske (bilag 4). I begrebssystemet for varegruppering (bilag ) er alle termerne dannet ved terminologisering, jf. afsnit 4.6. Dvs. de får en helt specifik betydning i PILGRIMsammenhæng. Hvis vi f.eks. kigger på termen serie, hvor definitionen er: en gruppering af varer med samme designtema. En serie er defineret ved et serienummer og en vare kan tilhøre nul eller én serie, hvilket bestemmes ved varens fødsel. Denne definition af serie er helt unik for PILGRIM. Derfor handler det i dette tilfælde ikke om at finde en ækvivalent til begreberne, men om at fastlægge eller vedtage en engelsk terminologi for begreberne i begrebssystemet for varegruppering. Af samme grund har vi også overført systematikken fra dette begrebssystem til det engelske begrebssystem (bilag 6). Vi mener, det i dette tilfælde er hensigtsmæssigt at anvende de danske begrebssystemer som udgangspunkt for de engelske, fordi vi arbejder med en virksomhedsspecifik termdatabase. Man kan derfor argumentere for, at disse begrebssystemer vil være ens på alle sprog, da de afspejler, hvordan tingene anskues hos PILGRIM. Man kan dog ikke ukritisk anvende denne metode, blot fordi man arbejder med en virksomhedsspecifik termdatabase, idet visse begreber stadig vil være kulturbundne. 9

112 Som vi tidligere har nævnt, modtog vi også oversatte versioner af det meste af den danske dokumentation. Disse oversatte versioner har i høj grad dannet grundlag for vores udvælgelse af ækvivalenter, og vi vil derfor kort redegøre for de fordele og ulemper, der er forbundet med at anvende oversættelser til udvælgelse af ækvivalenter. 20 Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om oversatte tekster er velegnede som basis for en ordbog. For det første er ikke alle oversættelser af en god kvalitet, og for det andet vil selv meget gode oversættelser ofte bære præg af at være oversat og vil derfor ikke direkte svare til tekster, der er produceret på det pågældende sprog (Bergenholtz, 1994, s. 96). Vi mener dog i dette tilfælde, at der er flere ting, der taler for, at de oversatte tekster kan anvendes som basis. Først og fremmest er her tale om en virksomhedsspecifik termdatabase, og de oversatte tekster er alle tekster, der omhandler lige netop PILGRIM og ikke blot de samme fagområder. Teksterne er derfor blevet oversat med PILGRIM for øje, hvilket er en fordel i forbindelse med udarbejdelsen af de terminologiske enheder, da termdatabasen netop skal afspejle, hvad begreberne dækker over i PILGRIM-regi. Derudover vil vi ikke betegne termerne som kulturbundne, og derfor mener vi, at man kan påregne en forholdsvis høj grad af ækvivalens mellem de danske og de engelske termer, som anvendes i ovennævnte tekster. Ud over de ovenfor nævnte punkter har vi desuden kontrolleret ækvivalenternes brugbarhed ved at søge yderligere oplysninger på internettet og i ordbøger..4 Det terminografiske arbejde 2 Som tidligere nævnt vil man i det terminografiske arbejde udarbejde de terminologiske enheder ud fra resultaterne af det terminologiske arbejde. I det følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i eksempler fra PILGRIMs termdatabase redegøre for vores terminografiske arbejde. 1

113 . Terminologiske enheder Som vi nævnte i kapitel 9 har vi valgt at anvende indholdsmetoden til udarbejdelse af definitionerne i PILGRIMs termdatabase. Ved indholdsmetoden forstås, at man anfører begrebets nærmeste overbegreb samt de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Definitioner efter indholdsmetoden I nedenstående tabel vises definitioner til et udsnit af begreber fra begrebssystemet i Figur -11. Begreb Karakteristisk træk Definition kæde ankerkæde kuglekæde KONSTRUKTION: sammenhængende række af led FORM: ovale led FORM: kugleformede led vare el. genstand bestående af en sammenhængende række af led, der fx bruges til at holde ting fast med el. til at smykke sig med en kæde med ovale led. Inspireret af den kæde der forbinder et anker med skibet en kæde som har kugleformede led 20 Hvis vi kigger på ovenstående definition for ankerkæde kan vi se at det karakteristiske træk for kæde ikke gentages, men i stedet nævnes det adskillende træk med ovale led. Man kan diskutere, hvorvidt det er relevant at medtage, at en ankerkæde er inspireret af den kæde, der forbinder et anker med et skib. Det er sådan set kun den første del af definitionen, der er med til at definere begrebet, og hvor inspirationen til kæden stammer fra, må derfor betragtes som et supplerende træk. Vi har valgt at medtage denne oplysning, da vi mener, den er relevant, for at termdatabasen også skal kunne fungere som en vidensbase. Oplysningen giver nemlig brugeren en bedre forståelse af begrebet, dvs. i dette tilfælde fagudtrykkets oprindelse. Det er næppe en oplysning, der vil hjælpe en oversætter med at lave en bedre oversættelse. Men som nævnt har PILGRIMs termdatabase flere målgrupper at tage hensyn til, og man kunne forestille sig, at oplysningen ville give f.eks. en designer en bedre forståelse af kædens udformning. 111

114 20 I den terminologiske enhed for begrebet ankerkæde er termen anchor kæde også medtaget. Termen anchor kæde har status admitted, fordi det er den term, PILGRIM anvender på nuværende tidspunkt. Vi fik at vide i afsnittet om krav til fagudtryk, at man kun skal ændre et allerede indarbejdet fagudtryk, hvis der er en særdeles god grund til det. Vi fik også at vide, at fagudtryk skal være i overensstemmelse med sprogets grammatiske og ortografiske regler. anchor kæde er ikke i overensstemmelse med de gældende regler, men er til gengæld et indarbejdet fagudtryk. Vi har derfor valgt at tilføje den alternative term ankerkæde, som er i overensstemmelse med de gældende danske regler, og give den status proposed. Vi foreslår altså, at PILGRIM anvender denne term i stedet. Et sideordnet begreb til ankerkæde er kuglekæde. Her lyder definitionen: en kæde som har kugleformede led. Heraf kan vi se, at både kuglekæde og ankerkæde har definitioner, der overholder reglerne for indholdsmetoden. Begge definitionerne anfører først deres nærmeste overbegreb kæde og herefter de træk, som adskiller dem fra sideordnede begreber (hinanden), henholdsvis som har kugleformede led og med ovale led. Den samme problematik med sprogligt ukorrekte termer, som vi så ved anchor kæde, ses også ved termen kuglekæde, som PILGRIM kalder ball kæde. Her har vi også valgt at anføre termen ball kæde, som den term der anvendes, og termen kuglekæde som et forslag. Ved at bruge termerne ankerkæde og kuglekæde i stedet for anchor kæde og ball kæde opnår man desuden, at fagudtrykkene i højere grad bliver selvforklarende, hvilket var et af de krav til fagudtryk, vi nævnte i afsnit Hvis PILGRIM vælger at anvende de grammatiske og ortografiske korrekte termer ankerkæde og kuglekæde, er der stadig god grund til at medtage termerne anchor kæde og ball kæde i de terminologiske enheder. Dette skyldes at termerne stadigvæk vil optræde i diverse PILGRIM-materialer (eller i hovedet på PILGRIMs medarbejdere), og derfor er det vigtigt, at brugerne kan konstatere i termdatabasen, at termerne anchor kæde og ball kæde er frarådede synonymer for termerne ankerkæde og kuglekæde og dermed ikke selvstændige begreber. 112

115 Begreb Karakteristisk træk Definition led link FORMÅL: udgør kæde PURPOSE: one of the rings of which a chain is composed del af kæde, som sammensat med andre led el. dele udgør kæden one of the rings or separate pieces of which a chain is composed Både ankerkæde og kuglekæde har underbegrebet led. Hvis vi kigger på den engelske ækvivalent til led, som er link, lyder definitionen: one of the rings or separate pieces of which a chain is composed. I afsnittet om definitioner fik vi at vide, at den første del af definitionen skal udgøres af det nærmeste overbegreb i definitioner udarbejdet efter indholdsmetoden. I definitionen af link nævnes overbegrebet chain først til sidst i sætningen. Grunden til dette er, at det ikke var muligt for os at formulere en engelsk definition, hvor chain stod i den første del af sætningen. Vi mener dog ikke, det har den store betydning for brugbarheden, da chain er markeret som et link og dermed fremstår som overbegreb. Endvidere markerer formuleringen of which a chain is composed også, at der er tale om en del-helheds-relation, og at chain derfor er overbegrebet. Definitioner for begreber med to overbegreber Begreb Karakteristisk træk Definition ankelkæde FUNKTION: bæres om ankel et smykke i form af en kæde, der bæres rundt om ankelen Et tredje underbegreb til kæde er ankelkæde. Som tidligere nævnt kan et begreb have to overbegreber, hvor begge overbegreberne anføres i definitionen. 20 Dette er tilfældet ved begrebet ankelkæde. Det skyldes, at det som tidligere nævnt kan anskues både som en smykketype og en kædetype. Både smykke og kæde kan anses som de nærmeste overbegreber, og derfor anføres de begge først i definitionen jævnfør reglerne for indholdsdefinitioner. Definitionen for ankelkæde lyder derfor: smykke i form af en kæde der bæres rundt om ankelen. Kuglekæde og ankerkæde, som vi nævnte tidligere, har ikke smykke som overbegreb, fordi det ikke er et adskillende træk ved dem, at de anvendes til at pynte 113

116 sig med. Selvom de kan anvendes til at pynte sig med eller anses som dele af smykker, kan de også anvendes til f.eks. at fastgøre en pung eller et lommeur til en beklædningsgenstand. Derfor anføres smykke ikke som overbegreb i definitionerne til kuglekæde og ankerkæde, da det ville forudsætte, at de altid blev anvendt til at pynte sig med. En ankelkæde anvendes derimod altid til at pynte sig med, og derfor er smykke anført i definitionen for ankelkæde. Samtidig er det også logisk, at en ankelkæde er en kæde. Derfor skal kæde også anføres i definitionen for ankelkæde. Definitioner i forhold til vidensbaseaspektet Begreb Karakteristisk træk Definition kollektion FUNKTION: efter introduktionstidspunkt en gruppering af varer, der introduceres samtidig på et givet tidspunkt. En kollektion identificeres ved sit kollektionsnummer (col). En vare tilhører nul eller en kollektion, der bestemmes ved varens fødsel 20 Som tidligere nævnt ønsker PILGRIM, at termdatabasen skal kunne fungere som en vidensbase, og dette har stor betydning for måden, definitioner udformes på. I afsnittet om definitioner fik vi at vide, at definitioner skal være korte og enkle, således at brugeren kun får de oplysninger, han eller hun har brug for. Dette er også et princip, vi har valgt at følge i udarbejdelsen af definitioner, men i forhold til vidensbaseaspektet opstår der problemer. For at en vidensbase skal kunne opfylde sit formål, er det som nævnt hensigtsmæssigt, at man medtager oplysninger, der ikke er nødvendige for definitionen, men som bidrager med uddybende viden, altså supplerende træk, som ikke bør medtages i en definition (Madsen, 1999, s. 2). Et eksempel på dette er ovenstående definition for kollektion. Her bryder vi både med princippet om korte definitioner og med princippet om, at definitionen kun må bestå af en sætning. Vi mener dog, at det er vigtigt at medtage de supplerende oplysninger. Først og fremmest er det vigtigt, at definitionen afspejler, hvad begrebet kollektion helt præcist betyder i PILGRIM-regi. Man kan argumentere for, at den første del af definitionen: en gruppering af varer, der introduceres samtidig på et givet tidspunkt, 114

117 sikkert vil være sandt for de fleste andre kollektioner, man kan finde, ud over PILGRIMkollektioner Men den næste del af definitionen: En kollektion identificeres ved sit kollektionsnummer, er specifikt for PILGRIM-kollektioner. Det kan selvfølgelig også være sandt for andre kollektioner, men højst sandsynligt for langt færre end den første del af definitionen. Det samme gælder for den sidste del af definitionen: En vare tilhører nul eller en kollektion, der bestemmes ved varens fødsel. De sidste dele af definitionen er det, som kaldes supplerende træk altså træk, der giver yderligere oplysninger ud over selve definitionen. Ikke desto mindre illustrerer lige præcis dette eksempel vigtigheden af supplerende træk i forhold til vidensbaseaspektet og grunden til, at vi er nødt til at bryde med nogle af de regler, teorien opstiller for udarbejdelse af definitioner. Som vi fandt frem til i afsnittet om brugergrupper, vil det være forskellige oplysninger, der er brug for, alt efter om termdatabasen skal anvendes til f.eks. reception, oversættelse, vidensbase eller tekstproduktion på modersmålet. I eksemplet med kollektion vil det supplerende træk: En vare tilhører nul eller en kollektion, der bestemmes ved varens fødsel, højst sandsynligt have lille eller ingen relevans for en oversætter, der skal oversætte en tekst, hvori udtrykket indgår. Det vil næppe have betydning for kvaliteten af oversættelsen, om oversætteren er klar over, at en vare kan tilhøre nul eller en kollektion. Drejer det sig derimod om f.eks. nogle af PILGRIMs samarbejdspartnere, forhandlere af deres produkter, en agent eller en ny medarbejder, der er i gang med at sætte sig ind i, hvordan tingene foregår hos PILGRIM, kan det være en særdeles relevant oplysning. Med henblik på vidensbaseaspektet mener vi derfor, at oplysningerne er relevante at medtage. Ved at medtage oplysningerne i den terminologiske enhed samler man alle relevante oplysninger om begrebet kollektion i termdatabasen og gør dermed tavs viden eksplicit, så alle medarbejdere kan få gavn af den. Og det er netop det, der er formålet med vidensbaseaspektet. 1

118 Vi har derfor valgt at lave en opdeling i de definitioner, hvor der indgår supplerende træk, således at den første sætning så vidt muligt er en definition udformet efter indholdsmetoden. Efter den første sætning anføres de supplerende træk. Definitioner i forbindelse med topbegreber Som vi har nævnt flere gange tidligere, skal en definition efter indholdsmetoden bestå af overbegrebet plus adskillende træk. Som vi også har nævnt tidligere, kan det dog være svært at finde et overbegreb; specielt hvis man beskæftiger sig med et topbegreb. Et eksempel på et topbegreb i PILGRIMs termdatabase er begrebet vare, som ikke umiddelbart har et specifikt overbegreb, hvilket dermed ikke kan angives i definitionen. Her kan man vælge at anvende syntesemetoden i stedet for indholdsmetoden. Som vi nævnte i afsnit 9.2, anføres der ved syntesemetoden ikke noget overbegreb til begrebet, der defineres. I stedet indledes definitionen med et begreb, som har et vist mål af karakteristiske træk fælles med definiendum (det begreb, der skal defineres), men hvor forholdet ikke er nærmere undersøgt. I definitionen for vare kan man derfor indlede med begrebet genstand, fordi de har et vist mål af karakteristiske træk tilfælles. Begreb Karakteristisk træk Definition vare genstand som sælges af PILGRIM genstand, der sælges af PILGRIM. Identificeres ved et varenummer, leverandørens referencenummer eller en stregkode 20 En anden grund til, at vi valgte at anvende syntesemetoden i dette tilfælde, var fordi, vi ikke ville medtage begrebet genstand i termdatabasen. Først og fremmest kan man argumentere for, at genstand er et begreb, som alle mennesker kender, og at anførslen af et overbegreb til vare vil gøre begrebernes indbyrdes systematik unødigt kompliceret og øge datamængden i termdatabasen. Derudover kan man argumentere for, at betydningen af genstand er så bred, at det ikke vil tjene noget formål at indføre det i termdatabasen. Virksomhedsspecifikke definitioner 116

119 Som tidligere nævnt skal termdatabasen afspejle PILGRIMs egen version af den terminologi, der anvendes inden for de fagområder, PILGRIM beskæftiger sig med. Dette betyder bl.a. at definitionerne i termdatabasen ofte vil være virksomhedsspecifikke. Når der eksempelvis udarbejdes fagordbøger til virksomheder, koncentrerer de sig om de pågældende virksomheders produkter, hvilket betyder, at ordbøgerne følger produktgrænser frem for egentlige faggrænser (Bergenholtz, 1994, s ). Begreb Karakteristisk træk Definition guldsmykke MATERIALE: guld smykke belagt med guld af op til 22 karat 20 Dette ses også tydeligt i nogle af de terminologiske enheder i termdatabasen. Kigger vi eksempelvis på ovenstående definition for termen guldsmykke kan man argumentere for, at denne definition ikke gælder for alle guldsmykker, da et guldsmykke f.eks. også kan bestå udelukkende af guld og kan være op til 24 karat. I forhold til intentionen og ekstensionen vil det sige, at intentionen belagt med guld op til 22 karat peger på den rette mængde af entiteter (begrebets ekstension) i PILGRIM-regi. Skulle definitionen derimod ikke kun anvendes i PILGRIM-regi, ville intentionen være for snæver, da den ikke ville pege på entiteter, som f.eks. bestod af massivt guld eller var mere end 22 karat. Her er altså tale om et virksomhedsspecifikt begreb, da det følger PILGRIMs produktgrænser frem for egentlige faggrænser. I termdatabasen findes der også mange eksempler på fagudtryk, der er dannet ved terminologisering, der som tidligere nævnt betyder, at et almensprogligt udtryk med en mere eller mindre vag betydning overtages og får en mere præcis betydning. Hvis vi f.eks. kigger på begrebssystemet for varegruppering (bilag ), kan vi se, at mange af termerne er nogle, man kan nikke genkendende til, f.eks. model, serie og kampagne. Det er altså ikke udprægede fagudtryk. Men i PILGRIM-sammenhæng har de fået en meget præcis (og informationstung) betydning. 117

120 Begreb Karakteristisk træk Definition kampagne serie model FUNKTION: efter periode FUNKTION: efter designtema FUNKTION: efter fysisk form en gruppering af varer, der markedsføres i et afgrænset tidsrum. En kampagne identificeres ved sit kampagnenummer (volumen / Vol) og kan indeholde varer fra flere kollektioner. Typisk alle varer fra én kollektion samt et udsnit af varer fra en eller flere øvrige kollektioner. En vare kan tilhøre flere kampagner. en gruppering af varer med samme designtema. En serie er defineret ved et serienummer og en vare kan tilhøre nul eller én serie, hvilket bestemmes ved varens fødsel en gruppering af varer med samme fysiske form. En vare kan kun tilhøre én model Kigger vi på de engelske ækvivalenter og deres definitioner, fremgår det, at der er tale om oversatte udgaver af de danske. Begreb Karakteristisk træk Definition campaign series model FUNCTION: sold in a specific period of time FUNCTION: with same design theme FUNCTION: with same physical shape a grouping of items which are sold in a specific period of time. A campaign is identified by a campaign number and may consist of items from several ranges. Typically it consists of all items from one range and a selection of items from one or more ranges. One item can be assigned to several campaigns a grouping of items with the same design theme. A series is defined by a series number and an item belongs to one or no series, which is determined when the item is designed a grouping of items with the same physical shape. An item can belong to one model only 118

121 Som vi nævnte i afsnit.3.4 kan man argumentere for, at der ved virksomhedsspecifikke begreber er tale om, at man fastlægger en bestemt betydning for et fagudtryk. Dette betyder endvidere, at man kan argumentere for at begrebernes danske betydning kan overføres til engelsk, idet der ikke findes ækvivalenter med præcis samme begrebsindhold..6 Visninger i termdatabasen 20 2 Som vi har nævnt tidligere, vil forskellige målgrupper have brug for forskellige oplysninger i de terminologiske enheder. Eksempelvis vil en oversætter, der skal oversætte et begreb, have brug for flere sproglige oplysninger, end en ny medarbejder eller samarbejdspartner, der skal sætte sig ind i, hvad et begreb helt specifikt dækker over i PILGRIM-regi. Oversætteren har brug for at kende termens ordklasse og et evt. bøjningsmønster, hvor det for medarbejderen, der sætter sig ind i et fagområde, vil være definitionen, der er det centrale. Derfor kan man filtrere oplysningerne i de terminologiske enheder ved hjælp af layout-funktionen i MultiTerm. På denne måde kan man lave forskellige visninger til de forskellige brugergrupper. Eksempelvis er det ikke særligt relevant for brugergruppen end users at få vist kildeangivelser, og som nævnt ovenfor er grammatiske oplysninger måske heller ikke relevante for alle brugergrupper. Hvilke oplysninger, der skal medtages i de forskellige visninger, er en balancegang, da for mange oplysninger kan gøre det uoverskueligt for brugeren, mens for få oplysninger gør, at brugerens søgning er forgæves. Præcis, hvordan de enkelte visninger skal udformes, har vi ikke fastlagt, da vi mener, det skal afgøres i tæt samarbejde med PILGRIM (som nævnt i afsnittet om brugergruppeprofil ved vi ikke helt præcist, hvad PILGRIMs forskellige brugergrupper dækker over). Faktisk mener vi ikke, at visningerne kun behøver at være udformet efter de forskellige brugergrupper; de kan også udformes efter formål. Vi har udarbejdet et forslag til, hvordan visningerne f.eks. kunne være udformet. 119

122 Vi forestiller os, at visningen nedenfor kan anvendes i forbindelse med vidensbaseaspektet; altså til at tilegne sig viden om et bestemt emne. I denne visning har vi udeladt de sproglige oplysninger, så opslaget virker mere overskueligt for brugeren. Context-feltet er også med i denne visning for at brugeren skal kunne klikke sig videre til underbegreberne. Desuden har vi valgt, at kilderne også skal være anført, da det er der, brugeren kan finde yderligere oplysninger om begrebet, hvis han eller hun skulle have behov for det. Figur -18: Visning til indhentning af faglige oplysninger Den næste visning er udformet med henblik på oversættelse. Den viser samtlige felter, der er medtaget i termdatabasen. 120

123 Figur -19: Visning til oversættelse Den sidste visning har vi valgt at udforme specifikt til brugergruppen end users. I kapitlet om brugergrupper fandt vi ud af, at end users behov er reception fra modersmål og muligvis reception fra fremmedsprog. Ifølge Bergenholtz skal ordklasse, genus, udtale og uregelmæssighed angives for at opfylde det formål. Vi mener dog, at i PILGRIMs tilfælde vil denne brugergruppe bruge termdatabasen som en vidensbase til at finde oplysninger om PILGRIMs produkter. Derfor mener vi heller ikke, at ordklasse, genus, udtale og uregelmæssighed er relevante. Vi har valgt at koge denne visning ned til et absolut minimum, så der kun vises termen, definitionen og evt. grafik. Desuden har vi placeret termen over definitionen, så opslaget minder mere om den slags almensproglige ordbøger, lægfolk er vant til. Figur -20: Visning for brugergruppen end users 121

124 Ved at anvende disse layout-funktioner kan man få vist oplysningerne, næsten som man vil..7 Sammenfatning 20 2 I dette kapitel har vi redegjort for, hvordan et typisk terminologisk arbejdsforløb kan foregå. Derudover har vi redegjort for vores eget terminologiske arbejdsforløb, som kan inddeles i tre hovedpunkter: forarbejdet, det terminologiske arbejde og det terminografiske arbejde. I forbindelse med forarbejdet fik vi afklaret, hvilke emneområder termdatabasen skulle dække. Vi fik endvidere iværksat indsamling af dokumentation til brug i projektet og fik afklaret, hvordan brugergruppeprofilen så ud og kunne hermed også fastlægge, hvilke funktioner termdatabasen skulle kunne varetage. I det terminologiske arbejde foretog vi en udvælgelse og gruppering af termer, der skulle indgå i termdatabasen. Herefter blev der udarbejdet skitser til begrebssystemer, og bagefter blev der indsat karakteristiske træk i begrebssystemerne med henblik på en evt. justering af dem. Da denne fase var overstået, havde vi to begrebssystemer. Disse to begrebssystemer dannede grundlag for udarbejdelsen af de engelske begrebssystemer. Normalt udarbejdes der et selvstændigt begrebssystem for hvert sprog, men i dette tilfælde var der flere faktorer, der talte for, at de danske begrebssystemer kunne bruges som udgangspunkt for de engelske. Bl.a. fordi vi ikke anså begreberne for at være kulturbundne, men også fordi, der var tale om virksomhedsspecifikke begreber. Ækvivalenterne til de engelske begrebssystemer blev fortrinsvis fundet i engelske oversættelser af PILGRIM-tekster. I det terminografiske arbejde fandt udarbejdelsen af de terminologiske enheder sted. Her redegjorde vi for nogle af de problemer, der er opstået undervejs i arbejdsprocessen. Bl.a. har vi flere steder måttet bryde med reglerne for udarbejdelse af definitioner, da princippet om korte og præcise definitioner kolliderer med vidensbaseaspektet, hvor formålet er at lagre og strukturere uddybende oplysninger om begreberne. 122

125 Ved udarbejdelse af definitioner for topbegreber har vi også været nødt til at bryde med indholdsmetoden og anvende syntesemetoden i stedet, da vi ikke ønskede at medtage overbegreber, der ville blive for generelle som f.eks. genstand. At der er tale om en virksomhedsspecifik termdatabase, har også haft betydning for udformningen af definitioner. I flere tilfælde følger definitionen ikke egentlige faggrænser men i stedet PILGRIMs produktgrænser. Dette skyldes, at visse begreber har en unik betydning i PILGRIM-regi. Eksempelvis er et guldsmykke ikke blot et smykke af guld, men et smykke belagt med guld af op til 22 karat. Fagudtryk, der er dannet ved terminologisering, har også medvirket til meget lange definitioner, da disse udtryk har fået tillagt en meget præcis betydning i PILGRIM-regi, hvilket har været nødvendigt at beskrive i definitionerne. Sidst i dette kapitel præsenterede vi nogle forslag til visninger af oplysningerne i de terminologiske enheder. Disse var både udarbejdet efter formål og brugergruppe og tjente som eksempler på, hvordan PILGRIM kan præsentere oplysningerne i de terminologiske enheder. 123

126 11 Et kritisk blik på termdatabasen I løbet af vores arbejde med termdatabasen er vi blevet opmærksomme på problemområder og ting, der måske med fordel kunne gøres anderledes. I dette afsnit vil vi kommentere på disse problemområder og komme med forslag til, hvordan det evt. kunne forbedres. Hvis vi kigger på angivelse af emneområde, hvor PILGRIM selv har valgt de områder, der skal dækkes (marketing, retail, design osv.), mener vi ikke, denne inddeling er særlig hensigtsmæssig. Efter vores opfattelse er denne inddeling nærmere en angivelse af, hvilke medarbejdere eller afdelinger, PILGRIM forventer, der skal bruge termen, frem for at være en egentlig angivelse af emneområde. Hvis vi kigger på termen ankelkæde, står der i subject-feltet design og retail. Dette hjælper i virkeligheden ikke en bruger særlig meget, hvis han eller hun skal finde ud af, om det er den korrekte term at anvende inden for et bestemt fagområde Desuden skal det også nævnes, at vi ikke har nogen forudsætninger for at afgøre, hvilke af PILGRIMs emneområder en term tilhører, og angivelserne af emneområder ved de enkelte terminologiske enheder er således baseret på vores formodninger om, hvilke emneområder begreberne tilhører. Vi mener, at man i stedet bør have nogle mere præcise angivelser af de emneområder, begreberne tilhører. Således at der ved ankelkæde f.eks. står smykker, og hvis det drejede sig om en bestanddel i et ur, stod der urteknik. Da vi ikke kan vide, hvor omfattende PILGRIMS termdatabase bliver i fremtiden, synes vi, at det er en væsentlig problemstilling, PILGRIM bør overveje. Skulle PILGRIM vælge at beholde de nuværende emneområder, bør de meget nøje fastlægge de enkelte emneområders omfang. Dvs. om eksempelvis smykketyper og -dele skal høre under f.eks. quality, design eller noget tredje. Det faktum, at de terminologiske enheder er udarbejdet både med henblik på en termdatabase og en vidensbase, har også resulteret i nogle mindre heldige løsninger, som måske kunne løses bedre på en anden måde. F.eks. kolliderer princippet om korte 124

127 20 og præcise definitioner med vidensbasens formål om at lagre og gengive virksomhedens tavse viden. Det har resulteret i, at mange af de terminologiske enheder har lange og informationstunge definitioner. Her ville det være ønskværdigt, hvis man kunne have et felt til selve definitionen og et felt til supplerende oplysninger. På den måde ville man hjælpe de brugere, der skal bruge termdatabasen til oversættelse, fordi de så ikke skal kæmpe sig igennem meget lange definitioner fyldt med træk, der ikke er relevante for deres oversætterarbejde. I stedet for ville de supplerende træk, der er relevante for vidensbaseaspektet, stå i et felt for sig selv, så man ved hjælp af visninger kan filtrere, om de skal medtages eller ej. Processen med termudvælgelse i forbindelse med dette speciale har heller ikke været optimal. Dette skyldes som nævnt, at dokumentationsmaterialet blev tilsendt løbende, og at vi på grund af den begrænsede tidsperiode for denne opgave var nødt til at udvælge nogle termer og påbegynde det terminologiske og terminografiske arbejde. I det videre arbejde med PILGRIMs termdatabase vil det være yderst vigtigt at udvælge termer og begreber på baggrund af et samlet og bedømt dokumentationsmateriale, således at de indbyrdes relationer kan fastlægges på et mere præcist og bedre grundlag. De terminologiske enheder, der er udarbejdet i dette speciale, afspejler denne problemstilling, idet der kan drages visse paralleller mellem enkelte begreber, som ellers ikke er relateret til hinanden i termdatabasen. Eksempelvis kan man argumentere for, at der kan drages visse paralleller mellem varegruppen herresmykker og smykketypen herresmykke. Begreb herresmykke herresmykker Definition et smykke beregnet til mænd en varegruppe, som indeholder varer, der er rettet mod markedet herresmykker 2 De udarbejdede terminologiske enheder i termdatabasen afspejler desuden en anden problemstilling, som kan ses i forlængelse af den manglende fastlæggelse og bedømmelse af dokumentationsmaterialet. Denne problemstilling er manglende begrebsafklaring. 12

128 De fleste af de begreber, der er medtaget i termdatabasen, repræsenterer forskellige produkter, der sælges af PILGRIM, og for at man kan lave hensigtsmæssige definitioner til disse begreber, er man nødt til at kende begrebernes indbyrdes relationer i PILGRIM-regi. Disse relationer kan dog ikke afklares medmindre, man kender PILGRIMs metode til at inddele produkterne, f.eks. om et diadem altid anses som et damesmykke, et smykke eller en varetype. Den manglende afklaring af begrebernes indbyrdes relationer bevirker, at begrebssystemerne ikke er helt korrekte, og at begrebernes definitioner dermed må anses som foreløbige, indtil man har overblik over PILGRIMs produktinddeling. Man kan derfor argumentere for, at begrebsafklaring er essentiel i forbindelse med det videre arbejde med PILGRIMs termdatabase, for at man kan foretage en klar afgrænsning af begrebernes forhold til hinanden og dermed udarbejde de endelige terminologiske enheder. 126

129 12 Konklusion 20 2 I dette speciale har vi beskæftiget os med terminologiteoretiske aspekter i forbindelse med udarbejdelsen af en virksomhedsspecifik termdatabase. Vi har gennem det terminologiske arbejdsforløb klarlagt, at udvælgelse af termer til en sådan termdatabase bør ske ud fra et samlet og afgrænset dokumentationsmateriale og ikke som en løbende proces, således at man kan danne sig et samlet overblik over alle relevante termer og dermed det emneområde, der skal behandles. Vi har i specialet argumenteret for, at begrebssystemer kan indgå som et værktøj, når man udarbejder de terminologiske enheder til en termdatabase. Begrebssystemer kan hjælpe med at afklare begrebernes karakteristiske træk og indbyrdes relationer, som kan anvendes til at udarbejde hensigtsmæssige definitioner. Vi fandt desuden frem til, at det er meget svært at udarbejde korrekte og fyldestgørende begrebssystemer, såfremt man ikke har foretaget en termudvælgelse ud fra et samlet og afgrænset dokumentationsmateriale. Hvis relevante begreber udelades, kan deres relationer til de medtagne begreber i en systematik ikke klarlægges, og hermed bliver begrebssystemet ikke fyldestgørende. Ud fra PILGRIMs forslag til brugergrupper tegnede vi en profil af brugergrupperne og fastlagde deres behov med henblik på at afklare, hvilke kommunikative funktioner termdatabasen skulle varetage. Vi fandt frem til, at brugerne af PILGRIMs termdatabase er en blanding af oversættere/sprogfolk, fagfolk, halv-fagfolk og lægfolk med følgende behov: reception fra modersmål, produktion på modersmål, produktion på fremmedsprog, reception fra fremmedsprog, oversættelse fra fremmedsprog og oversættelse til fremmedsprog. På grundlag af brugergrupperne fastslog vi, at en terminologisk enhed skal indeholde følgende oplysninger for at dække brugergruppernes behov: ortografi, genus, uregelmæssighed, kollokationer, ordklasse, ækvivalenter, graden af ækvivalens, faglig forklaring og oplysninger om sprogbrug. 127

130 I specialet har vi desuden klarlagt, hvad forskellen på en termdatabase og en vidensbase er for at afgøre, hvilke ekstra funktioner PILGRIMs termdatabase skulle varetage. Vi fandt frem til, at en termdatabase groft sagt skal kunne definere et begreb ved hjælp af en kort og præcis, men fyldestgørende, definition, hvorimod formålet med en vidensbase er at gøre tavs viden eksplicit ved at strukturere og lagre uddybende viden om virksomhedsrelevante begreber. Vi fandt ud af, at det kan være svært at kombinere en termdatabase og en vidensbase pga. de modstridende formål, og man kan argumentere for, at en terminologisk enhed derfor bør indeholde to felter ét til en definition, som er udarbejdet efter indholdsmetoden, og ét med yderligere oplysninger i form af supplerende træk til vidensbaseaspektet. Desuden fandt vi ud af, at begrebssystemer også med fordel kan anvendes i forhold til vidensbaseaspektet, da de er velegnede som værktøj til at oprette krydshenvisninger mellem terminologiske enheder. Disse krydshenvisninger muliggør tilegnelse af ny viden for brugerne af termdatabasen, da henvisningerne synliggør systematikken inden for emneområdet. 128

131 13 Bibliografi Bøger Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven, 1994, Manual i fagleksikografi, forlaget systime a/s, s , 21, 44-4, 49, 1-2, 72-73, 87, 96, 147, 160, 189, , 212, 216, , 240. Madsen, Bodil Nistrup, 1999, Terminologi - Principper og metoder, Bodil Nistrup Madsen og G.EC.Gads forlag. Aktieselskabet af 1994, København, s , 16-18, 20-31, 34-38, 40-42, 0-, 61, 64, 7-80, 82-9, 97-98, 4-7, 9-114, 117, , , 1, 167 Sager, Juan C., 1990, A PRACTICAL COURSE IN TERMINOLOGY PROCESSING, John Benjamins publishing company Amsterdam/Philadelphia, s. 24-2, Internet i-term.dk, 2008, Vidensdeling over nettet, 8. maj Madsen, Bodil Nistrup, 2007, Begrebsarbejde i relation til medicin, it og sikkerhed, s. 46 Madsen 1, Bodil Nistrup, DANTERMcentret, 200, Håndbog i begrebsarbejde, Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsnet, del 1: Principper, Sundhedsstyrelsen, 21. april 2008, edel1.pdf, s. 8-17, 21, 23, Madsen 2, Bodil Nistrup, DANTERMcentret, 200, Håndbog i begrebsarbejde, Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsnet, del 2: Metoder og arbejdsforløb, Sundhedsstyrelsen, 21. april 2008, s. 12, 14, 17, oversaetterhuset.dk, 2008, Om Oversætterhuset, maj

132 pilgrim.dk, 2008, Historien, maj Ordbøger Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 200 JP/Politikens Forlagshus A/S, 3. udgave, 1. oplag 200 Collins Cobuild Advanced Learner's ENGLISH DICTIONARY fourth edition 2003, HarperCollins Publishers 1987, 199, 2001, 2003 OXFORD Advanced Learner's DICTIONARY of current English fifth edition 199, Oxford University Press 199 Internetkilder til udarbejdelse af terminologiske enheder

133 Bilag Bilagsoversigt: Bilag 1: Terminologiske enheder for begreber vedr. smykke- og kædetyper Bilag 2: Terminologiske enheder for begreber vedr. varegrupperinger Bilag 3: Begrebssystem for smykke- og kædetyper (DK) Bilag 4: Begrebssystem for smykke- og kædetyper (EN) Bilag : Begrebssystem for varegrupperinger (DK) Bilag 6: Begrebssystem for varegrupperinger (EN) Bilag 7: Grundlag for udarbejdelse af skitser til begrebssystemer Bilag 8: Justering af begrebssystemer og indsættelse af karakteristiske træk Bilag 9: MultiTerm User Guide s. Bilag : Cd-rom med dokumentationsmaterialet tilsendt fra PILGRIM: Marketingmanual på dansk og engelsk, produktmanual på dansk og engelsk, visual merchandisingmanual på dansk og engelsk, udtræk fra Axapta, pdf med terminologiforslag. Derudover Sundhedsstyrelsens håndbog i begrebsarbejde del 1 &

134 Bilag 1 Entry level Entry number: 49 Note ref Graphic Subject design, retail Danish Definition: smykke i form af en kæde der bæres rundt om ankelen Source: ordbogen.com (21 Mar 2008) ankelkæde Source: udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: Ankelkæder med og uden vedhæng. Source: ( Mar 2008) English (UK) Definition: a chain worn around the ankle as jewellery ankle chain Source: udtræk fra Axapta Status: deprecated Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s anklet Source: Oxford Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: Anklets historically have been worn for centuries by unmarried women in India, though in the United States both casual and more formal anklets became fashionable in the late twentieth century. Source: wikipedia.org ( Mar 2008) ankle bracelet Source: wikipedia.org ( Mar 2008) Status: deprecated Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

135 Bilag 1 Entry level Entry number: 12 Note Ref Subject design, retail Graphic Danish Definition: en kæde med ovale led. Inspireret af den kæde der forbinder et anker med skibet Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog anchor kæde Source: udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n,-r,-rne Context: [bestanddele: led, evt. lås og vedhæng] ankerkæde Source: Politikens Nudansk Ordbog Status: proposed Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: vedhænget passer både til en lædersnøre og til en ankerkæde. [bestanddele: led, evt. lås og vedhæng] Source: Politikens Nudansk Ordbog English (UK) Definition: a chain with oval links. Inspired by the chain originally used to pull ship anchors. Source: adapt. ( Mar 2008), Collins Cobuild, ( Mar 2008) anchor chain Source: Udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: The Anchor Chain, or 'Marine Chain' is designed with a nautical theme in mind, to look like the anchor chains of ships. [parts: link, p. closure and pendant] Source: ( Mar 2008) marine chain Source: ( Mar 2008) Status: deprecated Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: [parts: link, p. closure and pendant]

136 Bilag 1 Entry level Entry number: 13 Note Ref Subject design, marketing, retail Graphic Danish Definition: smykke som sættes fast med nål på beklædning Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog broche Source: Udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: Brochen findes også i flg. farver Source: ( Mar 2008) English (UK) Definition: a small piece of jewellery which has a pin at the back so it can be fastened on clothing Source: adapt. Collins Cobuild brooch Source: Udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -es Context: a hand-crafted brooch made from silver Source: Collins Cobuild

137 Bilag 1 Entry level Entry number: 31 Subject design, marketing, retail Danish Definition: smykke beregnet til kvinder Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog damesmykke Source: Marketingmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -t, -r, -rne Context: damesmykkerne, der er vores hovedprodukt, er også dem, der er vores hovedkampagne på alle etablerede markeder. Source: Marketingmanual English (UK) Definition: jewellery designed for women Source: adapt. Collins Cobuild women's jewellery Source: Marketing Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable Context: it merely means that it is only the main product, women s jewellery, whose ads draw customers to the shop Source: Marketing Manual

138 Bilag 1 Entry level Entry number: 14 Danish Definition: et halvcirkelformet smykke som sættes i håret, ofte af ædelmetal og pyntet med ædelsten el. perler diadem Source: Politikens Nudansk Ordbog Source: udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -et, -er, -erne Context: prinsessen bar et diamantbesat diadem Source: Politikens Nudansk Ordbog English (UK) Definition: a piece of jewellery placed over the forehead and shaped as a half crown, often with precious stones in it diadem Source: wikipedia.org (20 may) Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

139 Bilag 1 Entry level Entry number: 69 Subject design, marketing, retail Danish Definition: smykke belagt med guld af op til 22 karat Source: adapt. Produktmanual guldsmykke Source: adapt. Produktmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -t, -r, -rne English (UK) Definition: jewellery plated with up to 22 carat gold Source: adapt. Product Manual gold jewellery Source: adapt. Product Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable

140 Bilag 1 Entry level Entry number: 30 Subject design, marketing, retail Danish Definition: smykke beregnet til mænd Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog herresmykke Source: Marketingmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -t, -r, -rne Context: dette betyder dog ikke, at herresmykker og solbriller ikke kan forhandles i PILGRIMs franchisebutikker Source: Marketingmanual English (UK) Definition: jewellery designed for men Source: adapt. Collins Cobuild men's jewellery Source: Marketing Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable Context: for men's jewellery and sunglasses we also have three different target markets Source: Marketing Manual

141 Bilag 1 Entry level Entry number: 20 Graphic Subject design, retail Note ref Danish Definition: en kæde som har kugleformede led ball kæde Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog Source: udtræk fra Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: Ball kæde med mørk, lilla marmorperle. [bestanddele: led, evt. lås og vedhæng] kuglekæde Source: adapt. (3 Mar 2008) Source: (. maj 2008) Status: proposed Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: Kuglekæde med mørk, lilla marmorperle. [bestanddele: led, evt. lås og vedhæng] Source: (3 Mar 2008) English (UK) Definition: a chain with ball-shaped links ball chain Source: adapt. Collins Cobuild, Source: extract from Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: Pendant measures 60mm from ball chain. [parts: link, p. closure and pendant] Source: ( Mar 2008)

142 Bilag 1 Entry level Entry number: 19 Subject design, retail Danish Definition: vare el. genstand bestående af en sammenhængende række af led, der fx bruges til at holde ting fast med el. til at smykke sig med kæde Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog Source: Udtræk fra axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: Længderne på kæderne passer ikke. [typer:ankelkæde, kuglekæde el. ankerkæde][bestanddele: led, evt. lås og vedhæng] Source: Produktmanual English (UK) Definition: item or object consisting of connected links or rings, used for restraining things; or used as jewellery chain Source: adapt. Oxford Source: Axapta Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: [type: ball chain, anchor chain, anklet][parts: link, p. closure and pendant]

143 Bilag 1 Entry level Entry number: 6 Subject quality, design, retail Danish Definition: del af kæde, der sammensat med andre led el. dele udgør kæden led Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog Source: Politikens Nudansk Ordbog Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -det, led, -dene Context: En metallænke på et ur består af en del led, som er sat sammen via en pal. Source: Produktmanual English (UK) Definition: one of the rings or separate pieces of which a chain is composed link Source: Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: Because one link is 2.3 cm long, we could choose between a length of 19.2 and 21. cm. Source: Product manual

144 Bilag 1 Entry level Entry number: 66 Subject quality, design, retail Danish Definition: del af kæde, der holder kædens ender sammen lås Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog Source: Produktmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -en, -e, -ene Context: Skal der fjernes flere led, er det vigtigt at fjerne led i begge sider, så låsen forbliver i midten. Source: Produktmanual English (UK) Definition: part of a chain which holds the ends of the chain together closure Source: adapt. Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: Details such as large rivets and magnetic closures top it off. Source: Product manual

145 Bilag 1 Entry level Entry number: 43 Subject design, marketing, retail Danish Definition: vare el. genstand der anvendes til at pynte sig med smykke Source: Politikens Nudansk Ordbog Source: Marketingmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -t, -r, -rne Context: du er velkommen til at give smykker til lokale tiltag, hvis du vurderer, det er positivt for din forretning og for PILGRIM. [type: damesmykke, herresmykke, ankelkæde, broche, diadem, guldsmykke, sølvsmykke] Source: Marketingmanual English (UK) Definition: item or object which people wear as ornaments Source: Collins Cobuild jewellery Source: Marketing Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable Context: fashion journalists are important in the promoting of our jewellery and sunglasses. [type: women's jewellery, men's jewellery, anklet, brooch, diadem, gold jewellery, silver jewellery] Source: Marketing Manual

146 Bilag 1 Entry level Entry number: 70 Subject design, marketing, retail Danish Definition: smykke belagt med sterlingsølv Source: adapt. Produktmanual sølvsmykke Source: Produktmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -t, -r, -rne Context: Et sølvsmykke kan have forskellige fejltyper. Source: Produktmanual English (UK) Definition: jewellery plated with sterling silver Source: Product manual silver jewellery Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable Context: In the event you have an item of defective silver jewellery which can be repaired, you have the following 3 options. Source: Product manual

147 Bilag 1 Entry level Entry number: 7 Subject quality, design, marketing, financial, retail, logistics Danish Definition: genstand der sælges af PILGRIM. Identificeres ved et varenummer, leverandørens referencenummer eller en stregkode vare Source: adapt. Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: Her er en oversigt over, hvilke varer der er i rest. [type: smykke, kæde] English (UK) Definition: object sold by PILGRIM. Identified by an item number, the suppliers reference code or a bar code item Source: adapt. Terminologiforslag Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: in the event you have an item of defective silver jewellery which can be repaired, you have the following 3 options. [type: jewellery, chain]

148 Bilag 1 Entry level Entry number: 71 Subject design, marketing, retail Danish Definition: smykke der hænger fast på noget større, fx som en del af en kæde vedhæng Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog, Produktmanual Source: Produktmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -et, vedhæng, -ene English (UK) Definition: a piece of jewellery suspended from something else, e.g. as part of a chain pendant Source: adapt. Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

149 Bilag 2 Entry level Entry number: 36 Subject design, marketing, retail Danish Definition: en gruppering af varer, der introduceres samtidig på et givet tidspunkt. En kollektion identificeres ved sit kollektionsnummer (col). En vare tilhører nul eller en kollektion, der bestemmes ved varens fødsel Source: adapt. Terminologiforslag kollektion Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -en, -er, -erne Context: firmaets kollektion af forårstøj. [type: smykkekollektion, hovedkollektion] Source: Politikens Nudansk Ordbog English (UK) Definition: a grouping of items which are introduced together at a given time. A collection is identified by its collection number. An item belongs to one or no collection, which is decided when the item is designed collection Source: adapt. Terminologiforslag Source: Marketing Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: Christian Lacroix's first Paris couture collection. [type: jewellery collection, main collection] Source: Collins Cobuild

150 Bilag 2 Entry level Entry number: 61 Subject marketing, retail Danish Definition: en gruppering af varer med samme fysiske form. En vare kan kun tilhøre én model model Source: adapt. Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -len, -ler, -lerne English (UK) Definition: a grouping of items with the same physical shape. An item can belong to one model only model Source: adapt. Terminologiforslag Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

151 Bilag 2 Entry level Entry number: 76 Subject marketing, retail Danish Definition: varegruppe, som indeholder varer, der er rettet mod markedet reservedele Source: Terminologiforslag reservedele Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: item group containing items which are targeted at the market repair parts Source: Terminologiforslag repair parts Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural

152 Bilag 2 Entry level Entry number: 62 Danish Definition: en gruppering af varer med samme designtema. En serie er defineret ved et serienummer og en vare kan tilhøre nul eller én serie, hvilket bestemmes ved varens fødsel serie Source: adapt. Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne English (UK) Definition: a grouping of items with the same design theme. A series is defined by a series number and an item belongs to one or no series, which is determined when the item is designed series Source: adapt. Terminologiforslag Source: adapt. Collins Cobuild Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: other Grammar: series is both the singular and the plural form

153 Bilag 2 Entry level Entry number: 77 Subject marketing, retail Danish Definition: en varegruppe, der indeholder varer, som er rettet mod markedet shop-in-shop Source: Terminologiforslag shop-in-shop Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular English (UK) Definition: an item group containing items which are targeted at the market shop in shop Source: Terminologiforslag shop in shop Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular

154 Bilag 2 Entry level Entry number: 46 Subject design, marketing, retail Danish Definition: kollektion af smykker Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog smykkekollektion Source: Marketingmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -en, -er, -erne English (UK) Definition: a collection of jewellery Source: adapt. Collins Cobuild jewellery collection Source: Marketing Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

155 Bilag 2 Entry level Entry number: 72 Subject marketing, retail Danish Definition: varegruppe, der indeholder varer, som er rettet mod markedet solbriller solbriller Source: Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: item group containing items which are targeted at the market sunglasses Source: adapt. Terminologiforslag sunglasses Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural

156 Bilag 2 Entry level Entry number: 73 Subject marketing, retail Danish Definition: varegruppe som er rettet mod markedet for solbrilletilbehør Source: Terminologiforslag solbrilletilbehør Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: an item group containing items which are targeted at the market sunglass accessories Source: Terminologiforslag sunglass accessories Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural

157 Bilag 2 Entry level Entry number: 63 Subject retail Danish Definition: en gruppering af varer, der må sælges under ét til en kunde. En vare kan indgå i nul eller ét sortiment. Hvis en vare ikke indgår i et sortiment, må alle kunder købe varen. En kunde kan have lov til at købe varer fra ét eller flere sortimenter. Hvis kunden ikke er tilknyttet noget sortiment, må kunden købe alle varer sortiment Source: adapt. Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: neuter Grammatical Number: singular Grammar: -et, -er, -erne English (UK) Definition: an item grouping consisting of items which may all be sold together to a customer. An item can belong to one or no range. If an item does not belong to a range, all customers are allowed to purchase it. Customers can be allowed to purchase items from one range only or from several ranges. A customer is allowed to purchase all items if he is not assigned to a range range Source: adapt. Terminologiforslag Source: Product manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

158 Bilag 2 Entry level Entry number: 7 Subject marketing, retail Danish Definition: en varegruppe, som indeholder varer, der er rettet mod markedet ure ure Source: Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: an item group containing items which are targeted at the market watches watches Source: Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural

159 Bilag 2 Entry level Entry number: 60 Subject marketing Danish Definition: en varegruppering, som angiver det marked, varerne rettes mod Source: adapt. Terminologiforslag varegruppe Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne Context: [type: herresmykker, damesmykker, solbriller, solbrilletilbehør, briller, ure, reservedele, shop-in-shop] English (UK) Definition: an item grouping used to indicate the target market for the items in the grouping Source: adapt. Terminologiforslag item group Source: adapt. Collins Cobuild Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: [type: men's jewellery, women's jewellery, sunglasses, sunglass accessories, prescription eyewear, watches, spare parts, shop-in-shop]

160 Bilag 2 Entry level Entry number: 8 Subject marketing, retail Danish Definition: en samling el. inddeling af varer med fællestræk Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog varegruppering Source: adapt. Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -en, -er, -erne Context: [type: varetype, varegruppe, model, serie, sortiment, kampagne, kollektion] English (UK) Definition: a group of items with common features Source: adapt. Collins Cobuild item grouping Source: adapt. Collins Cobuild Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

161 Bilag 2 Entry level Entry number: 9 Danish Definition: en varegruppering, der angiver en vares funktion varetype Source: adapt. Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne English (UK) Definition: an item grouping used to indicate the function of an item item type Source: adapt. Collins Cobuild Source: adapt. Collins Cobuild Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

162 Bilag 2 Entry level Entry number: 74 Subject marketing, retail Danish Definition: varegruppe, der indeholder varer, der er rettet mod markedet briller briller Source: Terminologiforslag Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: item group containing items which are targeted at the market prescription eyewear Source: Terminologiforslag prescription eyewear Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable

163 Bilag 2 Entry level Entry number: 68 Subject marketing Danish Definition: en varegruppe, som indeholder varer, der er rettet mod markedet damesmykker Source: adapt. Terminologiforslag damesmykker Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: an item group containing items which are targeted at the market female jewellery Source: adapt. Terminologiforslag female jewellery Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable

164 Bilag 2 Entry level Entry number: 67 Subject marketing Danish Definition: en varegruppe, som indeholder varer, der er rettet mod markedet herresmykker Source: adapt. Terminologiforslag herresmykker Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: plural English (UK) Definition: an item group containing items which are targeted at the market male jewellery Source: adapt. Terminologiforslag male jewellery Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: uncountable

165 Bilag 2 Entry level Entry number: 2 Subject design, marketing, retail Danish Definition: kollektion der har en overordnet status eller position Source: adapt. Politikens Nudansk Ordbog hovedkollektion Source: Marketingmanual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -en, -er, -erne Context: vores annoncekampagner følger vores hovedkollektioner og er meget enkle i sine udtryk og budskaber Source: Marketingmanual English (UK) Definition: a collection which is the most important one of several Source: adapt. Collins Cobuild main collection Source: Marketing Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s Context: our ad campaigns follow our main collections and are very simple in expression and message Source: Marketing Manual

166 Bilag 2 Entry level Entry number: 64 Subject marketing, retail Danish Definition: en gruppering af varer, der markedsføres i et afgrænset tidsrum. En kollektion identificeres ved sit kampagnenummer (volumen / Vol) og kan indeholde varer fra flere kollektioner. Typisk alle varer fra én kollektion samt et udsnit af varer fra en eller flere øvrige kollektioner. En vare kan tilhøre flere kampagner. Source: adapt. Terminologiforslag kampagne Source: Terminologiforslag Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Gender: commune Grammatical Number: singular Grammar: -n, -r, -rne English (UK) Definition: a grouping of items which are sold in a specific period of time. A campaign is identified by a campaign number and may consist of items from several ranges. Typically it consists of all items from one range and a selection of items from one or more ranges. One item can be assigned to several campaigns Source: adapt. Terminologiforslag campaign Source: Product Manual Status: admitted Part of Speech: noun Grammatical Number: singular Grammar: -s

167 vare FORMÅL KONSTRUKTION smykke [FORMÅL: til at pynte sig med] kæde [KONSTRUKTION: sammenhængende række af led] MÅLGRUPPE herresmykke [MÅLGRUPPE: mænd FORMÅL: til at pynte sig med] FUNKTION FORM BESTANDDEL damesmykke [MÅLGRUPPE: kvinder FORMÅL: til at pynte sig med] MATERIALE FUNKTION ankelkæde [FUNKTION: bæres om ankel KONSTRUKTION: sammenhængende række af led FORMÅL: til at pynte sig med] kuglekæde [FORM: kugleformede led KONSTRUKTION: sammenhængende række af led] ankerkæde [FORM: ovale led KONSTRUKTION: sammenhængende række af led] guldsmykke [MATERIALE: guld FORMÅL: til at pynte sig med] sølvsmykke [MATERIALE: sølv FORMÅL: til at pynte sig med] broche [FUNKTION: bæres på beklædning FORMÅL: til at pynte sig med] led [FORMÅL: udgør kæde] diadem [FUNKTION: sættes i håret oven på hovedet FORMÅL: til at pynte sig med] BESTANDDEL 2 0,1 0,n lås [FORMÅL: holde kædens ender sammen] vedhæng [FUNKTION: forbundet med el. hænger på noget større FORMÅL: til at pynte sig med]

168 item PURPOSE CONSTRUCTION jewellery [PURPOSE: worn as ornament] chain [CONSTRUCTION: connected links] TARGET GROUP men s jewellery [TARGET GROUP: men PURPOSE: worn as ornament] FUNCTION FORM PARTS women s jewellery [TARGET GROUP: women PURPOSE: worn as ornament] MATERIAL FUNCTION anklet [FUNCTION: worn around the anklel CONSTRUCTION: connected links PURPOSE: worn as ornament] ball chain [FORM: ball-shaped links CONSTRUCTION: connected links] anchor chain [FORM: oval links CONSTRUCTION: connected links] gold jewellery [MATERIAL: gold PURPOSE: worn as ornament] silver jewellery [MATERIAL: silver PURPOSE: worn as ornament] brooch [FUNCTION: can be fastened on clothing PURPOSE: worn as ornament] diadem [FUNCTION: placed over the forehead PURPOSE: worn as ornament] link [PURPOSE: one of the rings of which a chain is composed] PARTS 2 0,1 0,n closure [PURPOSE: holds the ends of a chain together] pendant [FUNCTION: suspended from something else PURPOSE: worn as ornament ]

169 varegruppering [FORMÅL: inddeling af varer] FUNKTION varetype [FUNKTION: efter anvendelse FORMÅL: inddeling af varer] varegruppe [FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] model serie [FUNKTION: efter fysisk form [FUNKTION: efter designtema FORMÅL: inddeling af varer] FORMÅL: inddeling af varer] sortiment [FUNKTION: efter til salg under ét FORMÅL: inddeling af varer] kampagne [FUNKTION: efter periode FORMÅL: inddeling af varer] kollektion [FUNKTION: efter introduktionstidspunkt FORMÅL: inddeling af varer] INDHOLD STATUS herresmykker [MÅLGRUPPE: mænd FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] MÅLGRUPPE PRODUKT BUTIK REPARATION smykkekollektion [INDHOLD: smykker FUNKTION: efter introduktionstidspunkt FORMÅL: inddeling af varer] hovedkollektion [STATUS: overordnet status eller position FUNKTION: efter introduktionstidspunkt FORMÅL: inddeling af varer] damesmykker [MÅLGRUPPE: kvinder FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] shop-in-shop [BUTIK: shop-in-shop FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] solbriller [PRODUKT: solbriller FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] briller [PRODUKT: briller FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] reservedele [REPARATION: reservedele FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] solbrilletilbehør [PRODUKT: solbrilletilbehør FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer] ure [PRODUKT: ure FUNKTION: efter marked FORMÅL: inddeling af varer]

170 item grouping [PURPOSE: grouping items with common features] FUNCTION item type [FUNCTION: indicating the function of an item PURPOSE: grouping items with common features] item group [FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] model [FUNCTION: with same physical shape PURPOSE: grouping items with common features] series [FUNCTION: with same design theme PURPOSE: grouping items with common features] range [FUNCTION: sold together as one PURPOSE: grouping items with common features] campaign [FUNCTION: sold in a specific period of time PURPOSE: grouping items with common features] collection [FUNCTION: introduced together at a given time PURPOSE: grouping items with common features] CONTENT STATUS male jewellery [TARGET GROUP: men FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] TARGET GROUP PRODUCT SHOP REPAIRS jewellery collection [CONTENT: jewellery FUNCTION: introduced together at a given time PURPOSE: grouping items with common features] main collection [STATUS: most important FUNCTION: introduced together at a given time PURPOSE: grouping items with common features] female jewellery [TARGET GROUP: women FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] sunglasses [PRODUCT: sunglasses FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] prescription eyewear [PRODUCT: prescription eyewear FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] shop in shop [SHOP: shop in shop FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] repair parts [REPAIRS: repair parts FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] sunglass accessories [PRODUCT: sunglass accessories FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features] watches [PRODUCT: watches FUNCTION: indicating target market of item grouping PURPOSE: grouping items with common features]

171 Grundlag for udarbejdelse af begrebssystemer Bilag 7 Begrebsgruppe 1 Udvalgte begreber fra Axapta og den danske Produktmanual Begreb damesmykke herresmykke ankelkæde broche Definitioner el. forklaringer og kilder Dame: en voksen person af hunkøn = KVINDE c HERRE Smykke: en pyntegenstand, ofte af ædelmetal, som fx bæres om halsen, på fingeren el. om håndleddet (Politikens) Alment kendt!! (type af )smykke beregnet til kvinder Jf. damesmykke (type af ) smykke beregnet til mænd smykke i form af en kæde, som bæres omkring anklen (ordbogen.com) type af smykke et smykke som sættes fast med nål, især på bryststykket af beklædning hun satte en broche på sin kjole sølvbroche diamantbroche (Politikens) smykke i ædelmetal, plastik, perler, filt, træ e.l., der sidder på en nål, og som fastgøres på tøj, hatte e.l. som pynt eller for at holde to løse ender sammen (ordbogen.com) type af smykke et halvcirkelformet smykke som sættes i håret, ofte af ædelmetal og pyntet med ædelstene el. perler c TIARA prinsessen bar et diamantbesat diadem (Politikens) diadem kronelignende smykke, som typisk er besat med diamanter eller ædelstene, og som tidligere kun blev båret af dronninger og prinsesser, men som idag, omend i billigere udgaver, kan bæres af almindelige kvinder (Ordbogen.com) halvcirkelformet (type af) smykke som sættes i håret oven på hovedet, ofte af ædelmetal og pyntet med ædelsten el. perler guldsmykke PILGRIM-smykker består af en metallegering, som hovedsageligt består af tin, zink eller messing. Derpå lægges et lag af kobber i midten, og til sidst påføres sterlingsølv - eller op til 22 karats guldbelægning. (produktmanual DK s. 41) smykke fremstillet af guld og eventuelt dekoreret med ædelsten (ordbogen.com) (type af) smykke belagt med guld af op til 22 karat

172 sølvsmykke PILGRIM-smykker består af en metallegering, som hovedsageligt består af tin, zink eller messing. Derpå lægges et lag af kobber i midten, og til sidst påføres sterlingsølv - eller op til 22 karats guldbelægning. (produktmanual DK s. 41) smykke fremstillet af sølv og eventuelt dekoreret med ædelsten (ordbogen.com) (type af) smykke belagt med sterlingsølv Begreb kæde anchor kæde Definitioner el. forklaringer og kilder en sammenhængende række af led, som regel af metal; bruges fx til at holde ting fast med el. til at smykke sig med = LÆNKE kædetræk ankelkæde cykelkæde halskæde perlekæde urkæde (Politikens) ikke type af smykke type af vare ankerkæde sb. -n, -r, -rne 1. en kæde der forbinder et anker med skibet ankerkæden knækkede, og vi måtte sejle skibet på grund 2. en tynd kæde der består af ovale ringe, og som bruges som smykke vedhænget passer både til en lædersnøre og til en ankerkæde (Politikens) (type af ) kæde med ovale led, inspireret af den kæde der forbinder et anker med skibet ball kæde ankelkæde led lås vedhæng kugleformet [-YfåOmSð] adj. -, ~formede med form som en kugle = RUND, SFÆRISK (Politikens) (se def. af kæde) Kuglekæde anvendes ofte på dansk, jf. (type af ) kæde som har kugleformede led smykke i form af en kæde, som bæres omkring anklen (ordbogen.com) type af smykke og type af kæde en enkelt del af en længere, sammenhængende række et led i en kæde en kæde er ikke stærkere end dens svageste led (Politikens) del af kæde Skal der fjernes flere led, er det vigtigt at fjerne led i begge sider, så låsen forbliver i midten (Porduktmanual DK, s. 3) en indretning til fx at låse en dør, låge el. cykel med, og som ofte skal åbnes med en nøgle (Politikens) del af kæde en mindre del som er forbundet med el. hænger fast på noget større et smykke der hænger i fx en kæde el. en ørering et smykke der hænger i fx en kæde el. en ørering (Politikens) del af kæde (men anses også som selvstændigt smykke)

173 Mere generelle begreber Begreb smykke vare Definitioner el. forklaringer og kilder en pyntegenstand, ofte af ædelmetal, som fx bæres om halsen, på fingeren el. om håndleddet armbånd, halskæder og andre smykker smykkeskrin smykkesten granatsmykke guldsmykke halssmykke similismykke (Politikens) type af vare en genstand som man køber el. sælger (Politikens) genstand, der sælges af PILGRIM, og som identificeres ved et varenummer, leverandørens referencenummer eller stregkode. Alt som har et varenummer er en vare, og alt som ikke har et varenummer er ikke en vare et møbel eller en serviceydelse, der har et varenummer, er derfor også en vare (pdf terminologiforslag) topbegreb Begrebsgruppe 2 (baseret på oplysninger fra , terminologiforslags-pdf) Begreb gruppering af varer / varegruppe ring varetype sortiment model serie Definitioner el. forklaringer og kilder en samling (el. inddeling) af varer. Typer af varegruppering er eksempelvis varetype, sortiment, model, serie mfl. en gruppering af varer, der benyttes til at angive en vares funktion (el. anvendelse), fx ring, halskæde, ørering mfl. en gruppering af varer, der må sælges under ét til en kunde. En vare kan indgå i nul eller ét sortiment (hvis en vare ikke indgår i et sortiment, må alle kunder købe varen). En kunde kan have lov til at købe varer fra ét eller flere sortimenter (hvis kunden ikke er tilknyttet noget sortiment, må kunden købe alle varer) En gruppe(ring) (el. fællesbetegnelse) af varer med samme fysiske form. Alle varer, som kommer fra samme støbeform er derfor samme model. En vare tilhører én og kun én model En gruppering af varer med samme designtema, der er defineret med et serienummer, og som omfatter eksempelvis ringe, halskæder, armbånd mfl.

174 En vare kan tilhøre nul eller én serie, som bestemmes ved varens fødsel varegruppe kollektion kampagne en gruppering af varer, der benyttes til at angive det marked, varen rettes mod en gruppering af varer, der introduceres samtidig på et givet tidspunkt, og som identificeres ved sit kollektionsnummer (col). En vare tilhører nul eller en kollektion, der bestemmes ved varens fødsel. en gruppering af varer, der markedsføres i et afgrænset tidsrum, og som identificeres ved sit kampagnenummer (volumen / Vol). Kan indeholde varer fra flere kollektioner. Typisk alle varer fra én kollektion samt et udsnit af varer fra en eller flere øvrige kollektioner. En vare kan tilhøre flere kampagner. Begreb varegruppe damesmykke herresmykke solbriller solbrilletilbehør shop-in-shop reservedele briller ure Definitioner el. forklaringer og kilder en gruppering af varer, der benyttes til at angive det marked, varen rettes mod, fx damesmykke, solbriller, shop-in-shop mfl. varegruppe som er rettet mod markedet for kvinder varegruppe som er rettet mod markedet for mænd varegruppe som er rettet mod markedet for solbriller varegruppe som er rettet mod markedet for solbrilletilbehør varegruppe som er rettet mod markedet for shop-in-shop varegruppe som er rettet mod markedet for reservedele varegruppe som er rettet mod markedet for briller varegruppe som er rettet mod markedet for ure Begreb kollektion smykkekollektion Definitioner el. forklaringer og kilder en markedsføringsmæssig gruppering af varer, der introduceres på et givet tidspunkt, og som identificeres ved sit kollektionsnummer (col). En vare tilhører nul eller en kollektion, der bestemmes ved varens fødsel. Smykkerne følger de øvrige smykkekollektioner, hvad angår design og farver (produktmanual s. 68). (type af) kollektion af smykker

175 hovedkollektion PILGRIM markedsfører to store kollektioner, som benævnes "hovedkollektioner". Hver kollektion består af omkring 700 varenumre. De frigives til distribution i henholdsvis februar og august (produktmanual, s. 74) kollektion med en overordnet status eller position

176 Bilag 8 Justering af begrebssystemer og indsættelse af karakteristiske træk Begreb smykke damesmykke herresmykke ankelkæde broche diadem guldsmykke sølvsmykke Karakteristisk træk FORMÅL: til at pynte sig med MÅLGRUPPE: Kvinder MÅLGRUPPE: Mænd FUNKTION: bæres om ankel FUNKTION: bæres på beklædning FUNKTION: sættes i håret oven på hovedet MATERIALE: guld MATERIALE: sølv Begreb kæde ankerkæde kuglekæde ankelkæde led lås Karakteristisk træk KONSTRUKTION: sammenhængende række af led FORM: ovale led FORM: kugleformede led FUNKTION: bæres om ankel BESTANDDEL: 2 FORMÅL: udgør kæden BESTANDDEL: 0,1 FORMÅL: holder kædens ender sammen

177 vedhæng BESTANDDEL: 0,n FUNKTION: hænger på noget større Begreb vare smykke kæde Karakteristisk træk genstand som sælges af PILGRIM FORMÅL: til at pynte sig med KONSTRUKTION: sammenhængende række af led Begreb Karakteristiske træk varegruppering FORMÅL: inddeling af varer varetype sortiment model serie varegruppe kollektion kampagne FUNKTION: efter anvendelse FUNKTION: efter til salg under ét FUNKTION: efter fysisk form FUNKTION: efter designtema FUNKTION: efter marked FUNKTION: efter introduktionstidspunkt FUNKTION: efter periode Begreb Karakteristiske træk varegruppe damesmykke herresmykke solbriller MÅLGRUPPE/KØN: Kvinder MÅLGRUPPE/KØN: Mænd PRODUKT: solbriller

178 solbrilletilbehør PRODUKT: solbrilletilbehør shop-in-shop reservedele briller ure BUTIK: shop-in-shop REPERATION: reservedele PRODUKT: briller PRODUKT: ure Begreb Karakteristisk træk kollektion smykkekollektion hovedkollektion INDHOLD: smykker STATUS: overordnet

179 MultiTerm User guide s. Bilag 9 INTRODUCING MULTITERM C MultiTerm is a termbase program that can store an unlimited number of entries in freeformat text. Each entry can be up to 32,000 characters long and contain up to 00 fields. Each field can be up to 4,096 characters long. C MultiTerm is a concept-oriented system. One entry always corresponds to one concept. This means that an entry contains all the terms that describe the concept, as well as any additional information associated with that concept (a definition, for instance). As an example, for the English homonym plane, you would create two entries: one for airplane, and one for the tool used to smooth wood. C For each concept, you can specify terms in up to 20 languages. Because the concept-oriented approach means that all terms in an entry represent a single concept, the termbase can be searched in any language direction. So terms are stored in index fields, which can be sorted according to a user-defined sequence. This is why MultiTerm refers to terms as index terms. C MultiTerm also offers free-format text fields for entering additional descriptive information, for example definitions, contexts, examples, and usage notes. C Attribute fields allow classification of entire entries or of individual items in entries. For example, you can add attributes to identify the source, subject area, or customer name particular to an entire entry, or to a term or definition. Attributes are stored in a user-defined list of possible values, which ensures the consistency of the data in the termbase. C MultiTerm allows you to attach illustrative graphics to entries. All common graphic formats are supported.

180 Bilag 11 Ansvarsområder 1 Indledning (fælles) Præsentation af PILGRIM a s & Oversætterhuset A/S (Martin) Præsentation af MultiTerm... 3 Fra termdatabase til vidensbase Termdatabaser (Lasse) Vidensbaser (Martin) Grundlæggende viden Termer og almensproglige ord (Lasse) Termer, udtryk og begreber (Lasse) Begreber, begrebssystem og begrebsrelation (Lasse) Karakteristiske træk (Lasse) Intension, ekstension og entitet (Lasse) Dannelse af fagudtryk (Martin) Krav til fagudtryk (Martin) Sammenfatning (fælles) Overvejelser ved udarbejdelse af termdatabasen (Martin) Brugergruppeprofil (Martin) Termdatabasens kommunikative funktioner (Martin) Fagordbogstyper (Martin) Termdatabasen og de terminologiske enheders indhold (Martin) Termdatabasens struktur (Martin) Fordelingsstruktur (Martin) Makrostruktur (Martin) Mikrostruktur (Martin) Henvisningsstruktur (Martin) Tilgangsstruktur (Martin) Begrebssystemers anvendelighed (Lasse) Det strukturelle område (Lasse) Det sproglige område (Lasse) Det virksomhedsmæssige område (Lasse) PILGRIMs termdatabase (Lasse) Sammenfatning (Fælles) Relationsarter i begrebssystemer (Lasse) Generiske relationer (Lasse) Del-helheds-relationer (Lasse) Temporale relationer (Lasse) Andre relationer (Lasse) Gengivelse af relationsarter (Lasse) Sammenfatning (Lasse)... 67

181 Trækspecifikationer & inddelingskriterier (Lasse) Generiske relationer (Lasse) Del-helheds-relationer (Lasse) Temporale og andre relationer (Lasse) Nedarvning af karakteristisk træk og polyhierarki (Lasse) Sammenfatning (Lasse) Ét begrebssystem for hvert sprog (Lasse) Virksomhedsspecifikke begreber (Lasse) Udarbejdelse af definitioner (Martin) Karakteristiske træk i definitioner (Martin) Definitionsmetoder (Martin) Regler for udarbejdelse af definitioner (Martin) Sammenfatning (Martin) Det terminologiske arbejdsforløb (fælles) Et typisk terminologisk arbejdsforløb (fælles) Forarbejde (Fælles) Det terminologiske arbejde (Lasse) Udvælgelse og gruppering af termer (Lasse) Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer (Lasse) Justering af begrebssystemer og indsættelse af karakteristiske træk (Lasse) Udarbejdelse af de engelske begrebssystemer (Fælles) Det terminografiske arbejde (Martin) Terminologiske enheder (Martin) Visninger i termdatabasen (Martin) Sammenfatning (fælles) Et kritisk blik på termdatabasen (fælles) Konklusion (fælles) Bibliografi

182 English summary This thesis focuses on the creation of entries in a terminological database, which is also intended to serve as a knowledge database, for the Danish company PILGRIM a s. In the thesis, we start out by giving short presentations of the two companies involved in the thesis, PILGRIM and Translation House of Scandinavia, and also MultiTerm, which is the database software used in the thesis. We explained the differences between a terminological database and a knowledge database in order to determine the necessary functions of PILGRIM s database. We established that the purpose of a terminological database is to define concepts by means of short, but adequate, definitions, and that the purpose of a knowledge database is to make implicit knowledge explicit by structuring and storing detailed information about concepts. Then we introduced essential concepts and fundamental knowledge within the field of terminology in order to establish a theoretical basis for creating entries in the database. We accounted for considerations in connection with the creation of the terminological database and then made a user profile to establish the users needs. We determined that the users of the database are translators, professionals, semiprofessionals and laymen. Furthermore, we determined that their needs are text production, translation and knowledge acquisition. Based on this information, we established that in order to meet these needs, the following information should be included in the terminological entries: orthography, gender, inflection, collocations, word class, equivalents, degree of equivalence, subject explanation and usage.

183 Furthermore, we discussed the usability of concept systems in connection with the creation of entries in the database and found that concept systems could be used in this connection. Different types of relations used in concept systems and their visual representations were then described in order to establish a theoretical basis for the creation of concept systems. Feature specifications and subdivision criteria, which are used to promote transparency in concept systems, were then accounted for by describing and discussing their usability and purposes in connection with the relation types which were introduced earlier. Then we explained why separate concept systems should be made for each language represented in a terminological database and also explained why this principle can be disregarded in connection with company-specific concepts. We accounted for different methods for writing definitions and also explained what characteristics are. Furthermore, it is explained what types of characteristics that are most commonly used and why characteristics are important. We also stated the definition method we used for creating entries in the database and explained why it suits our purpose. We gave an example of a typical terminological working process and accounted for the terminological working process in connection with the creation of entries in PILGRIM s terminological database. We stated some criticism of the terminological database resulting from the thesis and gave some suggestions for improvement. We concluded that the selection of terms for a database should be made based on an assessment of a complete corpus in order to include all relevant terms. We also found that it is very difficult to make adequate concept systems if the subject field is not properly defined. Furthermore, we concluded that creating a combined terminological database and

184 knowledge database makes it difficult to formulate suitable definitions for the terminological entries due to the different natures of the databases; hence the terminological aspect and the knowledge aspect should be divided into separate fields in the entries. Finally, we found that concept systems can be applied when making links between entries as the purpose of these links is to expose the relations between concepts, thus facilitating knowledge acquisition.