Guide til elevnøgler
|
|
|
- Børge Therkildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de 21. århundredes kompetencer Der kan være mange forskellige måder at arbejde med de 21. århundredes kompetencer på. Det er ikke sikkert, at man i første omgang vælger synligt, at involvere eleverne i kompetencerne, men i stedet at man som lærer gør sig bevidst om, på hvilke niveauer man arbejder, og hvilke niveauer man godt kunne tænke sig at eleverne arbejder på. Så bevidstheden omkring kompetencerne sker, når undervisningen bliver undersøgt/evalueret, eller når den planlægges med fokus på også at formulere krav til kompetencerne. SÆT KOMPETENCERNE I SPIL Gennem reel og helt konkret planlægning og udvikling af undervisningsforløb. Undersøgelse af egen praksis, for at skabe bevidsthed om kompetencerne. At eleverne selv er med til at undersøge og skabe bevidsthed om hvordan de selv arbejder Vær konkret Tænk hele tiden i eksempler på undervisning, når I arbejder med kompetencerne, så man kan se det for sig. Synlighed Hæng elevnøglerne op i klasseværelset, så I kan bruge nøglerne til at tale ud fra i undervisningssituationerne. 1
2 Kompetencerne har forskelligt fokus 2 forskellige typer af kompetencer - 2 forskellige måder at arbejde med dem på. De 6 kompetencer er lidt forskellige fra hinanden, da de fokuserer på forskellige didaktiske elementer. FOKUS PÅ LÆRINGS- OG ARBEJDSFORMER FOKUS PÅ PRODUKT OG FORMIDLING Kollaboration Videnskonstruktion Selvevaluering Problemløsning og innovation It og læring Kompetent kommunikation Når vi arbejder med de 3 kompetencer der har fokus på lærings- og arbejdsformer handler det om, at der findes forskellige måder opstille og løse en opgave på. Når vi arbejder med de 3 kompetencer der har fokus på løsningen/produktet og formidlingen handler det om, at der sættes rammer og krav op til løsningen af opgaven. Så der sættes altså her krav til HVORDAN opgaven løses og ikke til selve resultatet. Så der sættes altså her krav til HVAD der skal komme ud af opgaven, ved at arbejde på en udvalgt måde. Elevernes bevidsthed om kompetencerne Hvis man efterfølgende vælger at gøre eleverne bevidste om kompetencerne, kan man også gøre dette på mange forskellige måder. En måde at gøre dem synlige på, kunne være at arbejde med elevnøglerne. Elevnøglerne er lavet på baggrund af de nøgler der er oversat og udviklet af ITL-research. Når vi har valgt at bruge ITL research og deres nøgler, er det fordi, at nøglerne er et værktøj til at gå helt konkret til værks i forhold til at forstå hvad en kompetence kan indeholde. Ofte når vi eksempelvis sætter eleverne til at samarbejde, så er det ikke sikkert, at de helt reelt forstår, hvad vi mener er den rigtige eller bedste måde at samarbejde på, hvis ikke vi udspecificerer det for dem. Måske har vi heller ikke altid selv fået tænkt det helt konkret. Nøglerne giver os en måde at måle ud fra. Nøglerne; både lærer og elevnøglerne, giver derfor et konkret udgangspunkt gennem nogle definitioner, som man kan tale og forstå ud fra. Her er intet facit. Det er vigtigt, at man stiller spørgsmåltegn til hvordan man forstår nøglerne, og hvordan de kan give mening i undervisningen. Elevnøglerne er skrevet i elevsprog, og er derfor selvfølgelig yderligere forsimplet i forhold til de nøgler som lærererne skal forholde sig til. 2
3 21SKILLS.DK Elevnøglerne Tanken bag at elevnøglerne er opbygget og formuleret uden spørgsmål er, at det som udgangspunkt er læreren der på forhånd har sat kompetenceniveauerne. Dermed ikke sagt at eleverne ikke selv kan arbejde med at sætte niveauerne og komme på dybere niveauer, men som udgangspunkt er det ikke dét der er formålet med elevnøglerne. Elevnøglerne er lavet for at gøre kompetencerne synlige for eleverne, og for at gøre dem opmærksomme på, hvilke krav inde for kompetencerne lærerne sætter til deres arbejde, når de skal løse en opgave. Det er vigtigt at overveje på hvilken måde kompetencerne skal introduceres til eleverne. De 21. århundredes kompetencer er ikke NYE kompetencer eleverne skal lære. Det er nye måder at forholde sig til dem på, og arbejde målrettet med dem. To forslag til at gøre målene synlige for eleverne. A. Hvis man opstiller mål for kompetencerne ved siden af de faglige mål, kan man komme til at arbejde med for mange mål på én gang. Stil kun mål op for de kompetencer der giver mening at evaluere i forløbet. B: Hvis man arbejder med at skrive mål for kompetencerne ind i de faglige læringsmål, er der risiko for at det gør læringsmålene meget lange og komplicerede og derfor måske FOR uoverskuelige for eleverne. Dér hvor målene bliver effektueret og synlige for eleverne er, når kompetencekravene bliver skrevet ind i opgaveformuleringerne til eleverne. Hvis man skriver kompetencerne ind i de faglige mål, skal man derfor prøve at gøre det meget enkelt. Læringsmål: Læringsmål: -Eleverne kan aflæse og forklare fordelingen af data i et cirkeldiagram. 1. I kan i samarbejde og med fælles ansvar skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. -Eleverne kan læse multimodale tekster. I skal i grupper udvælge en artikel fra bloggen og afsøge teksten for relevante informationer. I skal sammenholde de informationer I kan finde i teksten med de diagrammer der også er i artiklen. I skal gennem analyse lave en præsentation af teksten. Hvad fortæller den noget om? Når I løser opgaven skal I sikre jer, at I træffer de væsentlige beslutninger om indholdet i præsentationen sammen. 2. I kan præsentere jeres egen undersøgelse gennem flere modaliteter. 3. I kan planlægge jeres forsøg om uv-stråling og forklare forsøgets udfald ved at understøtte jeres tese/konklusion med observationer og facts. 3
4 Forslag til introduktion Konkret til værks med fokus på evaluering En proces kan være, at læreren gennem en periode har planlagt læringsaktiviteter inden for en specifik kompetence, og at der i opgaverne bliver sat krav til et niveau i den udvalgte kompetence. Eleverne skal så efterfølgende undersøge deres egen praksis. Løste de opgaven i forhold til de krav der blev sat ift kompetencen, eller hvad manglede de for at kunne løse den? Et konkret eksempel kunne være at eleverne i grupper får til opgave at løse en opgave. Opgaven er stillet omkring et emne hvor læreren på forhånd ved, at der kan være stor mulighed for, at eleverne kan være uenige. I opgaven er der beskrevet, at alle i gruppen skal være enige om resultatet. Efter opgaven er løst skal eleverne undersøge hvordan de blev enige, hvis de blev enige, og hvis de ikke gjorde, hvad grunden så var til dette? På den måde starter man arbejdet med en kompetence med noget konkret eleverne har prøvet af på egen krop. Særligt fokus på en kompetence i kortere eller længere tid Arbejd med én kompetence over længere tid i flere fag på én gang. På den måde får eleverne rigtig meget erfaring med de forskellige niveauer inden for en kompetence af gangen. På baggrund af deres erfaringer, har de meget nemmere ved forholde sig til kravene, og finde ud af hvilke niveauer de har bevæget sig på. Et konkret eksempel kunne være at alle lærerene i klassen har fokus på Kompetent kommunikation igennem 2 måneder. I fagene vil der derfor være flere opgaver der løses med henblik på at eleverne skal blive bedre til at forklare deres ideer eller understøtte teser med facts og eksempler, OG/ELLER rette deres kommunikation mod en bestemt modtagergruppe. Der kunne også gennem perioden også være et særligt evalueringsfokus netop på denne kompetence. AT ARBEJDE MED KOMPETENCERNE KRÆVER IKKE SPECIELLE FORLØB Det er vigtigt at huske på at arbejdet med de 21. århundredes kompetencer ikke kræver at man udarbejder helt særligt nytænkere forløb. Dér hvor det måske for nogen skal tænkes anderledens end man plejer er, hvis man har et særligt fokus på It og læring, eller Problemløsning og innovation, hvis man ikke i forvejen har så mange erfaringer med disse. Her kræver det måske, at man omkring It og læring overvejer, og gør sig bevidst omkring, HVOR it reelt gør en forskel for læringen, og hvor den ikke gør. Ud over dette kan man også finde inspiration og vejledning i De 4 elevperspektiver som er uddybet på den sidste side i ALLE fags læseplaner. I forhold til Problemløsning og innovation er der også i alle fagenes læseplaner beskrevet hvordan innovation og entreprenørskab skal tænkes ind i fagene. Så det handler om at få den gode idé til et forløb. En hurtigt brainstorm med et par gode kollegaer kan tit starte det op! 4
5 kompetencen Kollaboration og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan formulere du både mundtligt og skriftligt elevernes samarbejde? Er det noget du kan gøre anderledes for at gøre dine krav til elevernes samarbejde mere tydeligt? Prøv at formulere hvad det er, du sætter højest ved et samarbejde mellem eleverne, og brug gennem i en periode ekstra tid på, at observere hvad der sker i elevernes samarbejde. Brug nøglerne til, at italesætte samarbejdet overfor eleverne, og snak med dem om, hvad de mener er et godt samarbejde. Brug didaktiske metoder som CLstrukturer til at sætte former for samarbejde igang. Undersøg hvor det er samarbejdet normalt har udfordringer og fokuser på at forbedre disse. Få eleverne til at drage egne erfaringer og lad dem stille op hvornår de oplever et godt samarbejde. 5
6 kompetencen It og læring og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan tænker du at it har et læringsmæssigt potentiale i dit fag? Er der særlige værktøjer eller teknologier du bliver nødt til at blive klogere på, for at kunne svare på spørgsmålet? Hvor giver det mening inden for dit fag, at eleverne kan skabe it-produkter, som kan bruges i den virkelige verden? Hvad forstår du ved et it-produkt? Prøv at formulere hvor det er du mener, at it har en særlig berettigelse, og hvordan du godt kunne tænke dig at bruge mere af det i din undervisning. Sæt dig evt. mål for hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, i forhold til at bruge it i din undervisning. Overvej hvad der skal til, for at eleverne selv bliver bedre til at udvælge it til at løse opgaver. Brug nøglen til at snakke med eleverne om, hvad it kan og skal bruges til, og lad dem komme med eksempler. Planlæg en aktivitet hvor it spiller en væsentlig rolle for læringen. Hent inspiration hos dine kollegaer. Undersøg hvor det i din undervisning it har et særligt potentiale og hvor der skal udvikles. Lad eleverne komme med deres egne forslag til programmer der kan løse deres opgaver. 6
7 kompetencen Problemløsning og innovation og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan tænker du problemløsning eller innovation giver mening i dit fag? Hvordan kan man drage flere problemstillinger fra den virkelig verden ind i fagene? Hvor lægger der særlige muligheder eller begrænsninger for at arbejde med problemer fra den virkelige verden? Hvad forstår du ved begrebet innovation? Prøv at formulere hvor det er, at du mener at problemløsning og innovation kunne være særligt spændende og lærerigt at arbejde med i dit fag. Sæt dig evt. mål for hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, i forhold til at planlægge et innovativt undervisningsforløb. Overvej hvad der skal til, for at eleverne lykkes, når de arbejder med innovation i undervisningen. Brug nøglen til at snakke med eleverne om hvorfor det er vigtigt at arbejde med, at finde på nye løsninger, og prøv sammen at komme på spændende/interessante problemer der kunne være spændende at løse. Planlæg et forløb med en udfordring i klassen eller på skolen. Vær detektiv på udfordringer! Undersøg hvor det er I normalt tager udgangspunkt i problemer eller udfordringer. Lad eleverne selv være undersøgende overfor problemer der skal løses. Det giver meget motivation. 7
8 kompetencen Kompetent kommunikation og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvor i dit fag er det vigtigt, at være god til at kommunikere og hvorfor? Hvordan kan man arbejde med at eleverne bliver bedre til at kommunikere i dit fag? Hvor oplever du udfordringer i forhold til at eleverne skal kommunikere? Prøv at formulere hvor det er du mener, at Kompetent kommunikation kunne være særligt spændende og lærerigt at arbejde med i dit fag. Sæt dig evt. mål for, hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, i forhold til at planlægge undervisningsforløb der har et særligt mål i forhold til kompetent kommunikation. Brug nøglen til at snakke med eleverne om hvorfor det er vigtigt, at arbejde med at blive bedre til at kommunikere. Planlæg et forløb der retter sig mod en særlig modtagergruppe. Det gør arbejdet meget konkret. Undersøg hvilken form for kommunikation I oftes bruger i jeres undervisning. Tag udgangspunkt i elevernes måde at kommunikere på. Hjælp dem med at tage kritisk stilling. 8
9 kompetencen Videnskonstruktion og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan hænger det at konstruere viden gennem analyse, fortolking mv. sammen med de arbejdsmetoder og arbejdsgange der findes inden for dit fag? Overvej hvordan du formulerer opgaverne til eleverne, så de kommer til at anvende deres nye viden i nye opgaver. Prøv at formulere hvad det er du forstår ved videnskonstruktion, og på hvilke måder du mener det er vigtigt at kunne erhverve sig ny viden. Brug nøglerne til at italesætte videnskonstruktion overfor eleverne, og snak med dem om hvad de mener er en god måde at få ny viden på. Planlæg en aktivitet med med fokus på analyse. Overvej hvordan elevernes nye viden kan bruges senere. Undersøg i hvor meget analyse, fortolkning mv. fylder i din undervisning. Brug et konkret eksempel. Lad eleverne selv komme med eksempler på hvornår de føler at de får ny viden, og hvad de bruger den til. 9
10 kompetencen Selvevaluering og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan arbejder du med at mål og kriterier bliver synlige for eleverne? Overvej om der er særlige fordele eller ulemper ved at der er fokus på, at eleverne ved hvad de skal lære? Prøv at formulere hvad det er du mener, er det vigtigste i forhold til, at eleverne skal kunne planlægge deres eget arbejde. Hvornår er det vigtigt at eleverne får feedback på deres arbejde, og hvordan de bedst får det? Brug nøglerne til at italesætte samarbejdet overfor eleverne, hvorfor man skal kunne planlægge sit arbejde selv, og hvor vigtigt feedback er i forhold til, at lave det bedst mulige stykke arbejde. Planlæg et forløb hvor eleverne skal arbejde med at blive bedre til at modtage og bruge feedback. Undersøg hvor det er eleverne eleverne lykkes med at bruge deres feedback til noget. Lad eleverne komme med eksempler på hvor de selv syntes de har kunne bruge andres feedback til noget. 10
Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Velkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Elevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.
TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske
Målene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Selvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Kodning i Scratch. Kodning og programmering for 3. klasserne på Frederiksberg
Kodning i Scratch Kodning og programmering for 3. klasserne på Frederiksberg Kodning i Scratch Introduktion Nu tilbydes det obligatoriske kodningsforløb for 3.klasses årgangene igen på Frederiksberg. Et
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden
Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden Indledning En god modtagelse øger motivationen og engagementet i arbejdet og har betydning i forhold til fastholdelse. Modtagelse begynder allerede når medarbejderen
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Multimodaleelevproduktioner. - som evaluering i matematik undervisningen
Multimodaleelevproduktioner - som evaluering i matematik undervisningen Indhold: Den didaktiske ramme Fælles mål Elev mål Den didaktiske begrundelse indenfor TPACK Forløbets opbygning Tegn på læring Udfordringer
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Hvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Dansk kl. Fremstilling og planlægning af kampagne til en udvalgt målgruppe, herunder en kampagnefilm. Kompetencemål efter 9.
KAMPAGNE - FORLØBSBESKRIVELSE FAG OG KLASSETRIN Dansk - 7. - 9. kl. FAGFAGLIGT OMRÅDE Fremstilling og planlægning af kampagne til en udvalgt målgruppe, herunder en kampagnefilm. FRA FFM KOMPETENCEMÅL/MÅLPAR//LÆRINGSMÅL
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Et par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Science i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Kreativ produktudvikling
Obligatorisk projektopgave - kreativ produktudvikling Kreativ produktudvikling Introduktion Formålet med dette inspirationsforløb er at sætte fokus på kreativ produktudvikling, for at skabe produkter der
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted
På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster Forløbet varede 12 lektioner, der var fordelt på seks dobbeltlektioner. Beskrivelsen herunder synliggør, hvilke undervisningsaktiviteter
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
