Hvilken vej frem for SAS?

Transkript

1 Kastrup Nr. 2 Oktober 2012 Hvilken vej frem for SAS? Om Ekspeditionsarbejdernes Klub og SAS flyver samme vej, afgøres i nærmeste fremtid. Læs mere om situationen i SAS på side 4-5. Swissport er rykket ind i lufthavnen Se side 6 Dagpengereformen rammer medlemmerne Se side 8-9 Konflik ten mod restaurant Vejlegården Se side 10

2 Arbejdsmiljø er også sundhed Livet som skraldemand er hårdt. Når de kører byen tyndt, er der tunge løft, og det er ind og ud af bilen mange gange i løbet af dagen. - Vi har fået sænket bilerne, så ind og udstigning er så lav som mulig, så kan knæene og hofterne holde til mere, fortæller Mike Stirling om, hvordan man hos City Renovation har taget arbejdsmiljøet med ind i sundhedsprojektet. For det er slid og slæb at være skraldemand og derfor skal der meget til, hvis kroppen skal holdes ved lige, forklarer Mike Stirling: - Det er jo hårdt fysisk, men det er ikke nok. Vi har jo store problemer med nedslidning, men det er noget der tager mange år at ændre. Det der er brug for, er en helt anden holdning til det at være skraldemand. Folk river sig selv i stykker på arbejdet og det er ikke noget man ændrer på en dag. Tillidsmand for skraldemændene hos City Renovation, Mike Stirling: Folk tænker mere over sundhed, og hvad de spiser. Frugt og grønt på menuen hos skraldemænd Kost, motion og sundhed er på alles læber, men tit og ofte bliver det ved snakken. Hos City Renovation har de taget skeen i den anden hånd og sammen med 3F Kastrup er de godt i gang med et storstilet sundhedsprojekt. I løbet af det sidste år er det blandt skraldemændene hos City Renovation lykkedes at få flere til at dyrke motion. Der er mere frugt og grønt på menuen og så kvitter flere og flere kolleger smøgerne. Det er godt for helbredet og sådan lyder konklusionen da også, efter kollegerne netop har været igennem et opfølgende sundhedstjek et år efter projektet tog fart. - Der er sket et hop i den retning, at folk tænker mere over sundhed og hvad de spiser. Også i fritiden er folk begyndt at dyrke motion og spiser også sundere, er mit indtryk. Det har vendt noget i hovedet på folk, fortæller skraldemændenes tillidsmand, Mike Stirling. Fællesspisning inspirerer Som en del af den sunde dagsorden hos City Renovation har der været fællesspisning, så kollegerne får smag for den sunde kost. - Vi har både fået ændret nogle ting på arbejdet, og så hjælper vi med at ændre hverdagen for folk. Vi har hængt en masse plancher op med oplysninger om, hvad der er godt at spise, og så har vi haft fællesspisning for eksempel med sund chili con carne, siger Mike Stirling. Også et motionsrum er der blevet etableret hos City Renovation, og det er medarbejderne der driver det. Tillidsmanden fortæller: - Vi har lånt et kælderlokale, og så har vi bygget det op, købt maskiner for kroner og så videre. Det går den rigtige vej, i dag bliver det meget mere brugt end for et år siden. Når snakken falder på sundhed og hvad man putter i munden, så kommer man ikke udenom overvægt. En del af de kolleger med lidt ekstra på sidebenene, har også rykket sig det sidste år. - Vi lavede en elefantklub for dem der gerne ville tabe sig. Hver uge skulle man så til vejning. Så var der præmier til den der først tabte 5, 10 og 15 kilo. Lige nu er det kun nogle enkelte der holder ved, men det er jo svært, siger Mike Stirling. Ulighed i sundhed Sundhedstiltagene på City Renovation, er en del af et stort sundhedsprojekt i 3F, som består at to sundhedstjek med et års mellemrum samt at virksomhederne udarbejder handlingsplaner for at forbedre sundheden og arbejdsmiljøet. De øvrige virksomheder som deltager fra 3F Kastrup er: Københavns Lufthavne, Rengøringen Novia Spirit Air Cargo Handling Baggrunden for projektet er, at kortuddannede i gennemsnit dør fire år før dem med længere uddannelse. Mange har problemer med fysisk nedslidning, og mange har eller får alvorlige problemer med hjerte, blodtryk og stofskifte. Det er muligt at læse mere om projektet på De ansatte er kommet op på læsehesten Det er ikke sjovt at være ordblind. På arbejdet, og mange andre steder i hverdagen, er der en forventning om, at du skal læse eller formulere dig på skrift. Det problem vil 3F, ATL, 3F Kastrup og AOF Hvidovre til livs. Derfor har man sat gang i et projekt med ordblindeundervisning for blandt andet lagermedarbejdere, chauffører og skraldemænd i dansk, engelsk og it. Der er fire kursusforløb på uger. Kurserne startede den 29. februar 2012 og slutter igen den 19. marts Følgende seks virksomheder deltager i projektet: Henrik Tofteng A/S, RenoNorden A/S, Møbeltransport Danmark A/S, City Renovation A/S, M. Larsen Vognmandsfirma A/S og Marius Pedersen A/S. Hvis du vil vide mere om projektet, så ring til Lene Rosfort på telefon eller send en mail til Lene.Rosfort@3f.dk Dennis Exbøl er til daglig skraldemand hos City Renovation. Han synes, at kurset har hjulpet ham. Man bliver jo ikke professor af 20 undervisningsgange, men jeg har fået mod på det, siger han. II N D H O L D S F O R T E G N E L S E : Sundhedsprojekt... 2 Uddannelse for ordblinde... 2 Luftforurening: 3F Kastrup i England... 3 Leder... 3 SAS Ground Handling... 4 Swissport... 6 Jobrotation giver rengøringsjob... 6 Uddannelsesbus turnerer rundt... 7 CPH skal tage lærlinge... 7 Akutpakke er varm luft står foran dagpengefald... 8 Fleksjobbere og førtidspension... 9 Dagpengesatser og datoer... 9 Nye tillidsrepræsentanter Stegt flæsk og løndumping Fagligt nyt Fra Kastrup til Bruxelles... 12

3 3F Kastrup inspirerer i England Her er to af de britiske kolleger fra Servisair i gang med målinger af partikelforureningen i East Midlands Airport bistået af Lars Brogaard fra 3F Kastrup, der står bag kameraet. For at lægge internationalt pres på luftfartsbranchen og beslutningstagerne, var Lars Brogaard fra 3F Kastrup på besøg i den engelske East Midlands Airport i starten af september. På dagsordenen var bekæmpelse af luftforurening, som 3F Kastrup længe har prioriteret højt. I 3F Kastrup og Københavns Lufthavn har der længe været fokus på den massive luftforurening som de ansatte udsæt- tes for, og det er faktisk noget der bliver lagt mærke til rundt omkring i verden. Lars Brogaard fra 3F Kastrup var i starten af september på en kort visit i East Midlands Airport, for at hjælpe den lokale fagforening Unite med at måle luftforureningen. - Ligesom i København så er der høje niveauer af luftforurening når der er trafik, og medarbejderne på rampen bliver udsat for meget luftforurening, så det bekræfter vores forventning om, at det ikke er et isoleret dansk problem, fortæller Lars Brogaard, og fortsætter: - Målingerne blev endda slet ikke lavet i peak perioden, Juletræsfest hos 3F Kastrup så man kan kun gisne om problemets egentlige omfang. I Københavns Lufthavn har det vist sig, at luftforureningen i peak perioden er fire gange så høj som på Københavns mest trafikerede gade, H. C. Andersens Boulevard, i myldretiden. Presset skal lægges internationalt East Midlands Airport er en lille engelsk lufthavn, med cirka fem millioner årlige passagerer en fjerdel af det der kommer gennem København. Men hvorfor skal man bruge tid og kræfter på at måle luftforurening i en lille engelsk lufthavn? - Det er godt, hvis flere lægger pres på lovgivere og luftfartsbranchen, så vi kan ændre adfærden og mindske forureningen. København kan ikke løfte det hele. Det er jo et internationalt problem. Vi har også en forpligtigelse til at informere andre, der arbejder i lufthavne, fordi vi har stor viden om det her. Nu er håbet, at de engelske lufthavnsansatte selv rykker på problemet med luftforurening. - Det jeg håber på nu er, at de ruller videre med bolden så det breder sig til andre engelske lufthavne. Jeg ved også at de allerede har kontakt til lufthavnen i Birmingham der er noget større. Besøget kom i stand efter at Lars Brogaard i maj besøgte Unite og holdt et oplæg om partikelforurening i lufthavne her var der nemlig en vaks tillidsrepræsentant fra Servisair i East Midlands Airport til stede, som hurtigt fik taget kontakt til 3F Kastrup. Turen til East Midlands Airport var finansieret af EU-midler. L e d e r... SAS, SAS ikke, SAS, SAS ikke... Vil SAS sine medarbejdere, eller? SAS undersøger forskellige måder til at afhænde deres Groundhandlingaktiviteter i Københavns Lufthavn og i resten af Skandinavien. Selv om ingen beslutninger er truffet, officielt i hvert fald, påvirker det allerede nu rigtig mange kolleger i SAS. Vil SAS os? Vil SAS os ikke? Kan vi gøre noget for at undgå salg eller outsourcing? Har jeg mit job til næste år? I pressen går rygterne på, at Swissport er inde i billedet men også Havas, Menzies og Aviator nævnes. Det er firmaer vi kender, mest for det gode, men enkelte har før forladt København på en mindre køn måde. Det har vi ikke glemt og det har omverden nok heller ikke. I dag styrer SAS selv de fleste processer, og kan definere det serviceniveau de ønsker. På den måde, har hele konceptet med de dygtige medarbejdere og godt internt samarbejde sikret SAS positionen som et af verdens mest punktlige selskaber. Sammen med loyalitetsprogrammet og gode slots og rutenet, er punktligheden et af SAS største aktiver. Er det klogt af SAS, at skille sig af med det der beviseligt virker, og med de medarbejdere der har leveret en af SAS desværre få succeser? Det medarbejderteam, der ofte giver den en ekstra skalle for punktligheden. Vi tvivler vi tvivler endda rigtigt meget. Hvad SAS begrundelse egentligt er, er ret uklart. Og det er i hvert fald ikke meddelt medarbejdere eller den øvrige omverden. - Er det for at sende et signal til aktionærerne, bankerne og analytikerne, om at SAS handler på den pressede situation i luftfartsbranchen? - Er SGH et guldæg, som SAS kan sælge og få penge i den slunkne kasse her og nu? - Er det fordi SAS ledelse har mistet overblikket over deres egen organisation? - Er det en skinmanøvre for at presse løn- og arbejdsvilkår? Selv for folk med et minimum af indsigt i firmaers forhold, er det svært at finde svar der peger på, at det er en god idé at droppe egen handling. - Er det for at presse forholdene, melder vi fuldstændigt hus forbi. SGH har ikke vilkår der ligger over markedsniveau. Det vel at mærke efter, at pension og andre indirekte forhold er regnet med. Henrik Bay-Clausen formand, 3F Kastrup - Vi tror ikke på at SAS har mistet overblikket de har i mere end 65 år faktisk bevist det modsatte. - SGH er i balance, men er næppe et guldæg. Skulle det alligevel være tilfældet, er det jo ret kortsigtet at sælge den slags. - Vi nægter at tro på, man vil kaste de dygtige, stabile og loyale medarbejdere på porten, fordi man vil demonstrere handlekraft overfor markedet. Skulle der være andre grunde beder vi SAS komme på banen med de ærlige svar. I sidste ende bliver det ledelsens beslutning og det bliver ledelsens ansvar. I givet fald, vil det betyde en længere periode med usikkerhed og ustabilitet for medarbejderne, der også lige skal sluge at blive skoddet af et firma de fleste har arbejdet for i mange år. Men skal det være sådan, er vi klar. Vi er velorganiserede med tillidsfolk og mange andre fagligt aktive. Vi er en levende del af Den Danske Model. Enhver ny arbejdsgiver skal vide, at vi er helt klar til et fremtidigt samarbejde, så vi holder løn- og arbejdsvilkårene på niveau med resten af lufthavnen. Den årlige juletræsfest i 3F Kaatrup bliver lørdag den 1. december, så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Nærmere oplysninger om billetsalg kommer i næste nummer af 3F Kastrup Avisen og på 3

4 Der er meget på spil for ekspeditionsarbejderne Der er 920 3F ere i Ekspeditionsarbejdernes Klub. Gennem 65 år har klubben været en central del af SAS. Nu har SAS meldt ud, at de gerne vil outsource SAS Ground Handling. Det er både penge, følelser og sammenholdet der er på spil. Bo Nielsen er formand for Ekspeditionsarbejdernes Klub og Jørgen Westerberg er næstformand. Vi har mødt dem på klubkontoret i lufthavnens Finger B. Medlemmerne kommer og går som det passer dem. Hvis de har et problem, en frustration eller bare et spørgsmål, så er døren åben. Følg med Situationen omkring SAS udvikler sig hele tiden. Hvis du vil følge med og have fingeren på pulsen, så hold øje med 3F-Kastrup.dk. På hjemmesiderne check-in.dk og takeoff.dk kan du også holde dig opdateret. På kontoret sidder de tre mand. Udover Bo Nielsen og Jørgen Westerberg er det kasseren Stig Brenøe, der holder styr på pengene. Til sammen har de tre 75 års erfaring i SAS. Inde på nabokontoret sidder Henrik R. T. Pedersen der er arbejdsmiljørepræsentant. Der er altså fire folk på fuld tid, der knokler for ekspeditionsarbejdernes løn- og arbejdsvilkår de forhold kan sikkert kaste misundelige blikke af sig fra andre arbejdspladser rundt omkring i Danmark. De er ikke glade for snakken om outsourcing på det lille kontor. Det er tydeligt at de gerne vil blive i SAS. - Vores kolleger og os selv, havde jo helst set at der står SAS på ryggen af os. Der er jo en masse følelser i det. Vi har været med på alle måder til at servicere SAS. For eksempel lavede vi et lønfrys, siger Jørgen Westerberg, og konkluderer: Der er mange følelser i SAS. Vi er indbegrebet af SAS succes Kollegerne har været med i op og nedture. På sit højeste var de i Ekspeditionsarbejdernes Klub tilbage i Derfor er de heller ikke glade for al snakken om outsourcing og frasalg. - Alt det vi har givet SAS, mens de var i krise, det vil vi jo have retur, hvis vi skal droppes, siger Bo Nielsen. Argumenterne er da også på plads for, hvorfor et frasalg af SAS Ground Handling er en rigtig dårlig idé. Bo Nielsen tror at SAS taber på en outsourcing: - Vi er indbegrebet af, at SAS tre år i træk har været det mest punktlige selskab i Europa og ligger i top tre på verdensplan. Den position er jeg sikker på at SAS mister hvis vi bliver droppet. Når vi står med et fremmed selskab som Lufthansa og SAS lander, så er Som altid er der fuld fart på klubkontoret, sidste detalje i nyhedsmail færdiggøres. Fra venstre Bo Nielsen, Jørgen Westerberg, Bo Larsen og Stig Brenøe. 4

5 de jo pludselig bare endnu et selskab. - Så stormer vi jo ikke over og giver dem strøm og klodser, for så har de jo droppet os og fravalgt os. Hvis ikke de i hvert fald behandler os anstændigt, giver os rejserettigheder og de ting vi har, med over i det nye selskab på en tidshorisont vi kan acceptere og som drengene stemmer ja til, så går der kun et eller to år, og så kan man frygte at SAS ikke mere er det mest punktlige selskab, siger Bo Nielsen. Forsvar for arbejdspladser Det står helt klart, at lige gyldig hvilken vej det går, så vil Jørgen Westerberg og Bo Nielsen knokle for at alle ekspeditionsarbejderne også har et job at stå op til næste år. - Vi har sagt til os selv, at vi gør alt for at sikre de arbejdspladser der er. Mantraet er, at jobbene det er vores. Vi har jo været med i 65 år, siger Jørgen Westerberg. Han er fortrøstningsfuld. - Vi er 100 % organiseret. Vi er simpelthen for stærke til at de kan tage røven på os, konstaterer han. SAS, SAS ikke? 3F Kastrups formand Henrik Bay- Clausen ridser SAS situation op, og peger på en vej frem. Læs lederen på side 3. Tæt kontakt Bo Nielsen og Jørgen Westerberg prøver at have fingeren på pulsen blandt kollegerne, så de ved, hvad der rører sig på gulvet. Når de kan komme til det, så tager de rundt og besøger de 7-8 stuer der er. Samtidig sender de et blad ud op til 10 gange om året. De fleste fredage sender de en mail ud til ekspeditionsarbejderne, de driver en hjemmeside og så sender de Hotnews ud på SMS. De ryger ud til de der har skrevet sig op. - Det er vigtigt vi får information ud til vores folk, siger Bo Nielsen. Bo Nielsen og Jørgen Westerberg håber man kan finde en fornuftig løsning på SAS situation lige nu. Med et stærkt sammenhold blandt kollegerne, og en god tradition for samarbejde med ledelsen, tror de også på det. - Vi har sendt det signal til ledelsen at der er to måder at gøre det her på. Den rigtige og den forkerte. Den forkerte er at de ikke involverer os. Det har vi også meldt ud til gutterne, siger Bo Nielsen. Det gode samarbejde med ledelsen er også en af grundene til, at tillidsfolkene ikke tror på at en outsourcing er en god idé. - Det har taget lang tid at nå til der hvor vi er i dag. Der er gensidig respekt mellem ledelsen og os. Det er jo noget man skal gøre sig fortjent til, siger Bo Nielsen. Folk rykker rundt Generelt er det at holde folk i job, en opgave som tillidsfolkene bruger meget tid og mange kræfter på. I luftfartsbranchen går det jo op og ned. Det veksler meget, hvor meget personale der er brug for. Da Cimber-Sterling gik konkurs i foråret, skulle det lige pludselig gå stærkt i Ekspeditionsarbejdernes Klub, hvis man ville bevare folk i job - Vi stod foran en masse fyringer. Men vi fik sendt 17 mand over til Cargo-Spirit. Den 30. september er de tilbage hos os, for så sender vi folk på skole. Vi sendte også nogle på orlov, som kunne komme over til Novia. Vi har også 20 mand på skole lige nu, fortæller Bo Nielsen. Han opgør regnestykket - Det var 62 fuldtidsstillinger, der skulle nedlægges. Det ville ramme 95 mand. Det var 32 mand der endte med en fyreseddel. - Når jeg på kurser og snakker med tillidsrepræsentanter fra for eksempel Vestas og Carlsberg, så synes de, det vi gør, hvor vi redder arbejdsplader med uddannelse, er helt fantastisk. Det vil de prøve nu, skyder Jørgen Westerberg ind. SAS-ledelsen vil inden for kort tid beslutte, om disse SAS-medarbejdere skal have nyt logo på arbejdstøjet. Ekspeditionsarbejdernes Klub er klar til at sikre, at vilkår ikke forringes ved evt ny ejer. Foto. Harry Nielsen. Outsourcing gav stress, usikkerhed og dårligere vilkår Outsourcing er desværre populært i luftfartsbranchen, også hos SAS. I 2009 blev SAS Ground Service i Helsinki lufthavn outsourcet. Mari Keränen var en af de medarbejdere der blev ramt af outsourcingen. Vi har bedt hende se tilbage på tiden hvor SAS Ground Service blev til ISS Aviation. Det var ikke en god nyhed de modtog dengang i Personalet var knuste over at de skulle være en del af ISS. Men ledelsen og fagforeningens repræsentanter sagde, at i det mindste kunne alle beholde deres job på samme løn- og arbejdsvilkår. De sagde også at det nye firma var mere økonomisk stabilt end SAS. De første beskeder gik da også på, at ikke meget ville forandres med det nye firma: - I februar blev det annonceret at ISS skulle overtage alt personale og udstyr, med samme overenskomst, løn og goder. Intet andet end navnet ville ændre sig, sagde de. Desværre kunne ISS ikke leve op til løfterne - ISS lovede os gentagne gange, at intet ville ændre sig. Men allerede halvanden måned efter de var startet op, annoncerede ledelsen, at driften var så uprofitabel, at vi ikke kunne komme uden om fyringer. Grunden til at driften ikke løb rundt, tror Mari Keränen skal findes i, at ISS ikke havde erfaringer med luftfart og lufthavne. - De havde købt alt groundhandlingudstyret, de-icing køretøjer, loading grej og så videre, men det var der ikke nogen fra ledelsen der nævnte. Al skylden blev skudt over på udgifterne til personale. Fyringerne pressede de ansatte - På trods af ISS løfter i starten, blev over 30 kolleger fyret efter forhandlinger med fagforeningen. ISS præsenterede ikke nogen alternativer, såsom midlertidige eller frivillige afskedigelser. Os der beholdte jobbet, skulle arbejde mere. Hver dag manglede der personale, og os der arbejdede ved gaten eller på rampen skulle håndtere flere fly samtidigt. Det første fly var ikke lettet før det næste var landet. Det var enormt stressende og det er det stadig ifølge mine tidligere kolleger. Personalemanglen ramte de ansatte hårdt - Den gentagne personalemangel og manglende koordinering, ledte til mangelfuld sikkerhed og lavere servicestandarder. For os ansatte betød det konstant stress og en følelse af usikkerhed. ISS ansatte en masse nyt personale, men på dårligere kontrakter end os gamle. Vores fagforening kæmper med det, men fordi firmaet modarbejder fagforeningsmedlemsskab er det svært at have kontakt til de nye ansatte. Alt det personalet havde opnået hos SAS gennem de sidste mange år, var under angreb. Mari Keränen fra Helsinki har prøvet konsekvenserne af outsourcing, da SGS i Helsinki overgik til ISS Aviation. - ISS ville af med alle de goder vi havde hos SAS, for eksempel vask af uniformer, gratis motionsfaciliteter. Der var heller ikke noget ordentligt vintertøj til os der arbejdede ved gaten. Situationen påvirkede Mari Keränens privatliv - Jeg arbejdede som timelønnet på grund af mine studier og mit familieliv. Min mand er pilot og vores søn var i daginstitution. Efter outsourcingen forsvandt det menneskelige aspekt i arbejdsplanlægningen. Jeg skulle arbejde når firmaet sagde jeg skulle, og arbejdsdagene var udmattende når man altid er bagud. Vores frokostpauser blev ofte aflyst, men aldrig kompenseret. Mari Keränen forlod ISS Aviation i december 2009, et halvt år efter at SAS Ground Service outsourcede aktiviteterne til ISS Aviation. 5

6 Hos Swissport er der tjek på tingene Casper kører gaffeltruck på aftenholdet. Swissport er rykket ind i Københavns Lufthavn. Og selvom det er et nyt firma i lufthavnen, så har der fra starten været tjek på tingene. Den 1. juli startede Swissport for alvor op. Med base på Kystvejen ved siden af Post Danmark og DHL, handler de 19 3F ere gods døgnet rundt. Lige fra starten har 3F erne organiseret sig stærkt på den nye arbejdsplads. - Jeg var valgt fra dag et af, fortæller Peer Sandeman, der er tillidsrepræsentant hos Swissport. Og samtidig med at Peer Sandeman blev valgt, fandt 3F erne også en næstformand for Club Swiss, som deres faglige klub hedder, og en arbejdsmiljørepræsentant. Men hos Swissport er der også tjek på tingene. - Alle herude er lufthavnsfolk. De fleste kommer fra SAS Spirit og Cargo, WFS og Haugsted, siger Peer Sandeman. Læs portræt af Peer Sandeman på side 10. 3F Kastrup havde forhandlet overenskomst allered inden firmaet startede op i lufthavnen, og de nyansatte kolleger vidste, hvad det drejede sig om. - Normalt kæmper de jo med næb og klør, men Swissport accepterede overenskomsten med det samme, fortæller Theis Chrillesen, der er næstformand i Club Swiss. Han har en fortid i SAS, men lavede tømrerarbejde hvor han renoverede huse. Arbejdsmiljørepræsentanten Sahbi Mahouachi har også arbejdet mange år i lufthavnen: - Jeg er uddannet flymekaniker og havde job hos DHL i 11 år. Så blev jeg fyret på grund af krisen i Så arbejdede jeg lidt løst som chauffør og tolk. Det var faktisk 3F Kastrups a-kasse der fik ham ind hos Swissport. - Åse fra a-kassen ringede og sagde, at der var ledige stillinger hos Swissport, som jeg kunne søge, siger Sahbi Mahouachi der er glad for arbejdet. - Det er så dejligt at være tilbage i det samme miljø i lufthavnen, fortæller arbejdsmiljørepræsentanten. Theis Chrillesen bryder ind: - Og det er dejligt at komme til et nyt firma hvor man kan præge det fra starten. Det er Sahbi Mahouachi enig i. - Det er jo helt nyt. Selvfølgelig har vi alle sammen en baggrund, men det er jo et jomfrufirma i lufthavnen, siger han med et stort grin. Kanter slibes til Når alle kollegerne har en fortid i lufthavnen er det selvfølgelig forskellige arbejdskulturer der mødes. - Der har været nogle kanter der skulle slibes til, konstaterer Peer Sandeman. Men det sociale er allerede godt i gang, og stemningen er god kollegerne imellem. Efter tre måneder har der også allerede været afholdt en grillfest for alle de ansatte. Den overenskomst der er indgået med Swissport minder meget om den, konkurrenten WFS har. - Vi har lavet en rigtig god overenskomst. Der er kun startløn den første måned. Så er man på niveau med de andre. Vi har en god pension og betalt frokost, siger Peer Sandeman. Overenskomsten gælder til Allerede nu er der travlt hos Swissport, og det regner Peer Sandeman med fortsætter. - Med den fart vores chef har på, skal det nok lykkes at få nogle flere kunder, siger tillidsmanden. 1. november kommer Finnair til som kunde, og fra 1. december handler Swissport også for Lufthansa. Derfor vil der også komme flere kolleger til Swissport hen over efteråret. Næstformand for Club Swiss Theis Chrillesen (tv.) og arbejdsmiljørepræsentant Sahbi Mahouachi (th.). Hos CPH Cleaning har de sendt tre ansatte på skolebænken, og samtidig ansat tre kolleger på fuld tid i jobrotation det næste år. Det er en effektiv måde at skabe jobs til de mange arbejdsløse. Jobrotation er en af de ting, der ofte bliver peget på, som en måde at skaffe jobs til de tusindvis af arbejdsløse, der er ramt af krisen. Kort sagt består jobrotation i, at et firma sender en medarbejder i uddannelse og samtidig hyrer en arbejdsløs til at træde til, mens uddannelsen foregår. Hos CPH Cleaning har de lige sendt tre af de ansatte på skolebænken. De skal gå fra Jobrotation giver rengøringsjob Ellen Nivø, tillidsrepræsentant for 3F erne i CPH Cleaning. at være ufaglærte til at være faglærte rengøringsteknikere. Men hvorfor er det, at firmaet gider bruge tid, kræfter og penge på at sende de ansatte på uddannelse? Afdelingsleder hos CPH Cleaning, Suzanne Rosendahl, mener at firmaet får en masse ud af, at de ansatte går fra at være ufaglærte til faglærte: - Vi strikker gode projekter sammen, som udfordrer dem og kommer os til gavn. Vi vil gerne give vores dygtige medarbejdere et kompetenceløft, så de kan inspirere kollegerne og løfte niveauet. Tillidsrepræsentanten for 3F erne i CPH Cleaning, Ellen Nivø, mener også at det er godt at få opkvalificeret kollegerne. - Fordelen er, at de kommer tilbage og ved en masse. De, som er her i stedet, har fået fuldtidsarbejde, siger hun. For samtidig med, at de tre ansatte tager uddannelsen til rengøringstekniker, er tre nye kolleger hevet ind i fuldtidsstillinger via jobrotation. - Nu ved de, at de har et fuldtidsarbejde det næste år. Så nu har de en sikker indtægt, forklarer tillidsrepræsentanten. Og ikke nok med at de har et job det næste år. Med snilde og held, er der en fast stilling i vente i den anden ende. - Når vi får ledige stillinger kan de jo søge dem. Og de er jo heldige, fordi så kender vi dem i forvejen. De har jo allerede benet indenfor. Vi kan ikke garantere noget, men alt andet lige har de jo en større chance, siger Suzanne Rosendahl. Om jobrotation er noget man vil se mere til i resten af Københavns Lufthavn er uvist, men i 3F Kastrup ser man det som en mulighed. - Jobrotation er en god ordning til at få medlemmer i uddannelse, for eksempel fra ikke-faglært til faglært, og samtidig få ledige i job. Vi synes det er en mulighed for mange virksomheder i vores område, siger uddannelseskonsulent Lene Rosfort. Hos CPH Cleaning vil de i hvert fald gerne dele deres erfaringer med jobrotation. - Vi går på vores intranet om et par uger, for at fortæller, hvad det er, vi har lavet det er jo helt fint, hvis nogen vil bruge vores erfaringer, siger Suzanne Rosendahl. CPH Cleaning satser allerede nu på, at yderligere tre ansatte skal starte på TEC i Gladsaxe efter nytår for at få uddannelsen som rengøringstekniker. Samtidig skal der så ansættes tre nye medarbejdere i jobrotation. 6

7 Et velbesøgt møde hos Tårnby Kommunes kommunalarbejdere, hvor uddannelsesambassadør Jan Lolk Andreasen fortæller kollegerne om uddannelsesmulighederne. Uddannelsesbus turnerer rundt på arbejdspladser 3F erne fra ST-aerospace snakker med Pia Kyhl om uddannelsesmuligheder. Den 10. og 11. september 2012, var 3F Kastrups Uddannelsesudvalg ude og besøge 16 arbejdspladser med 3Fs Tour Bus. Stort set alle steder blev bussen godt besøgt. Medlemmerne tog godt imod Tour Bussen, men der er fortsat mange medlemmer, der ikke kender deres ret til kurser og opkvalificering. Bussen besøgte bla. City Container, RenoNorden og M. Larsen m.fl. På Worldwide Flight Service i Kastrup, satte medarbejderne stor pris på besøget fra uddannelsesbussen. - Jeg fået af vide, hvad jeg har krav på, og hvilke kurser jeg kan tage. Det skal man da helt klart udnytte. Jeg har arbejdet her i fem år og ikke været på kursus endnu, siger portør hos Worldwide Flight Service Thomas Møller. På en anden virksomhed i Kastrup, ST Aerospace Solutions, er muligheden for opkvalificering ekstra aktuel. Virksomheden står nemlig til, at skulle outsource sine aktiviteter. - Det er godt, at vi bliver mindet om mulighederne for efteruddannelse. Det er en stor hjælp for mange af os, som har været her længe og som ikke har tænkt så meget på det, siger Lager- og logistikarbejder Jan Renagel Lund. CPH har fem elever og lærlinge ud af cirka ansatte. Medarbejderrepræsentant i CPHs bestyrelse, Stig Gellert, presser på for, at der skal tages uddannelsesansvar. Stig Gellert har som repræsentant for medarbejderne i CPH åbnet op for, at CPH skal tage flere elever og lærlinge indtil videre er modtagelsen positiv. - Jeg har i flere år presset på og forsøgt at bringe det på banen og nu har jeg så taget det CPH skal tage lærlinge længere op i systemet. Jeg har taget det op på bestyrelsesniveau, og vi er blevet enige om, at der skal kigges på det. Det er en prioritet at tage elever og lærlinge ind, siger Stig Gellert. Håbet i 3F-regi er, at der kan oprettes elev- og lærepladser i den kommende tid. Det er vigtigt at firmaer tager ansvar mener medarbejderrepræsentanten. - Mit grundlæggende synspunkt er, at vi skal tage socialt ansvar som en stor global virksomhed der tjener masser af penge, siger Stig Gellert og fortsætter: - Hvis ikke vi har plads til at vise vejen i en krisetid, så ved jeg ikke hvem der skal. Der går næsten unge i Danmark uden en læreplads, så vi har jo et ansvar. Stig Gellert er tillidsmand i CPH Brand og Redning og er en af de tre medarbejderrepræsentanter i CPHs bestyrelse. Stig Gellert talte på CPHs generalforsamling. 7

8 Akutpakke er varm luft og vindfrikadeller Winnie Sørensen deler løbesedler ud mod dagpengeforringelser. Fredag den 31. august præsenterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen den såkaldte akutpakke, som skal hjælpe de arbejdsløse der står til at ryge ud af dagpengesystemet i Akutpakken er varm luft lyder det fra 3F Kastrup. Situationen er alvorlig. Alene i 3F Kastrup er det 159 medlemmer der kan ende med at blive smidt ud af dagpengesystemet i første halvår af A- kasseleder hos 3F Kastrup, Winnie Sørensen, er helt klar i spyttet. - Politikerne løber fra deres ansvar. Det går hårdt ud over medlemmerne. Man svigter simpelthen de ledige, siger hun. Akutpakken består af en række initiativer, hvor a-kasser og jobcentre skal have mere kontakt til de arbejdsløse. Men det er gammel vin på nye flasker lyder budskabet fra Winnie Sørensen. - Det vi får i akutpakken, er redskaber som vi hele tiden har haft. Man kan kræve at få en samtale i a-kassen, men de samtaler har vi jo holdt. Problemet er, at man ikke kan kræve at få et job, siger a-kasselederen og uddyber: - Når man er arbejdsløs er man til samtale i a-kassen hver tredie måned. De folk, det drejer sig om, har jo gået ledige i snart to et halvt år, så vi har jo minimum holdt otte samtaler med dem. Winnie Sørensen slår fast, at hvis problemet med de mange der står til at ryge ud af dagpengesystemet skal løses, så er der kun en vej: - Vi opfordrer selvfølgelig folk til at gøre brug af akutpakken, men det der er brug for er jobs og uddannelse. Pengene bedre brugt Hos 3F Kastrup er frygten, at de 332 millioner kr. der bliver brugt på akutpakken, ender med at gå til skrivebordsarbejde i stedet for jobskabelse. - Min frygt er, at pengene ender med at gå til bureaukrati og administration i kommunerne. Pengene ville være bedre brugt på at gøre genoptjeningskravet kortere eller forlænge dagpengeperioden. Man kommer ikke udenom, at som situationen er nu, burde man simpelthen forlænge dagpengeperioden, siger Winnie Sørensen. Dagpengereformen bestod i, at man nu kan få dagpenge i to år frem for fire år tidligere. Samtidig skal man have et års arbejde ud af de sidste tre, for at genoptjene retten til dagpenge igen. Før var kravet et halvt års arbejde indenfor de sidste tre år. Winnie Sørensen har også andre bud på hvordan pengene fra akutpakken kunne bruges bedre, og peger for eksempel på uddannelse: - Man kunne øremærke penge til uddannelse, så man for eksempel havde ret til mere end de seks ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig ser hun problemer i forhold til at genoptjene retten til dagpenge. - Når man er aktiveret i løntilskudsjob, bruger man af sin dagpengeperiode, og man genoptjener ikke retten til dagpenge. Når man er i rotationsjob, genoptjener man heller ikke retten til dagpenge. Det burde man, og når man er i løntilskudsjob, burde det som minimum ikke forbruge af din dagpengeperiode, særligt ikke når den nu er nede på kun to år, siger Winnie Sørensen. Akutpakke kan blive en boomerang Winnie Sørensen er bange for, at akutpakken i virkeligheden kan blive et problem for de arbejdsløse, og ramme dem i hovedet som en boomerang: - Hvis folk får det indtryk at det her er en god pakke, så kan det jo komme de ledige til last. Pludselig bliver de anklaget for at være dovne, når de ikke kan finde et job. Politikerne skubber ansvaret væk fra sig selv, og over på de arbejdsløse, jobcentrene og a-kasserne. 159 står foran dagpengefald Det er 159 medlemmer af 3F Kastrup, der potentielt kan miste dagpengene i første halvår af Dagpengereformen halverede dagpengeperioden, så man nu kun kan gå på dagpenge i to år i stedet for fire år. Ved årsskiftet begynder de første at blive smidt ud af dagpengesystemet, efter de har fået forlænget deres dagpengeperiode med et halvt år. I 3F Kastrup står 159 arbejdsløse medlemmer potentielt til at blive smidt ud af dagpengesystemet og det forarger a-kasseleder Winnie Sørensen: - Rigtig mange mister deres forsørgelsesgrundlag. Det her kaster jo mange ud i regulær fattigdom. Konsekvenserne af at ryge ud af dagpengesystemet er store for den enkelte. Hvis er man er gift, har ægtefællen forsørgelsespligt, og så kan du ikke få kontanthjælp. Det samme gælder, hvis du eller din ægtefælle har nogen formue, det vil sige penge på kontoen, mulighed for friværdi i boligen eller en bil. A-kassernes Samvirke 3F Kastrup til demonstration i 2010 mod dagpengeforringelser. vur derer at mellem og danskere vil miste dagpengene i løbet af Winnie Sørensen frygter at det får store konsekvenser, både for den enkelte og for samfundet. - Jeg er helt sikker på, at det her ikke skaber et mere trygt samfund, hvor vi tager vare på hinanden. Det er jo familier, vi skubber ud af fællesskabet og kaster ud i fattigdom. Jeg har snakket med flere af vores medlemmer, der siger at de bliver nødt til at gå fra hus og hjem. I slutningen af september var der i alt 342 arbejdsløse medlemmer af 3F Kastrup. 8

9 Tegning: Henrik Arvel Fleksjobbere og førtidspensionister får sparekniven På Christiansborg er der lagt op til en reform af ordningerne for fleksjob og førtidspension. Endnu er reformen ikke vedtaget, men alt tyder på, at det, der nu er på bordet, kommer til at træde i kraft ved årsskiftet. A- KAS S E N Dagpengesatser I 2012 gælder følgende maksimale satser: Dagpenge: Fuldtidsforsikret max.: pr. dag kr. 788,00 pr. uge kr ,00 Dimittend fuldtid: pr. dag kr. 646,00 pr. uge kr ,00 Ny fleksibel efterløn: Fuldtidsforsikrede 91% pr. dag kr. 717,00 pr. uge kr ,00 Fuldtidsforsikrede 100% pr. dag kr. 788,00 pr. uge kr ,00 50% satsen (ungesatsen): Fuldtidsforsikrede pr. dag kr. 394,00 pr. uge kr ,00 G-Dage: Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage Hel godtgørelse pr. dag kr. 788,00 Halv godtgørelse pr. dag kr. 394,00 Vi har spurgt socialrådgiver hos 3F Kastrup, Joan Sølyst, hvad der ligger i reformen af fleksjob og førtidspension. Hvad er det der ligger i refor- For at opnå maksimal dagpengesats på 788 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst 129 kr. Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre ,00 kr. Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge uddannelsesydelse og fleksibel efterløn Perioder Uge nr. Antal uger Fra - Til Til disposition i din bank 10/12 uge september oktober Fredag den 26. oktober 11/12 uge oktober november Fredag den 23. november 12/12 uge november december Fredag den 21. december men af fleksjob og førtidspension? Grundelementerne i reformen er, at det ikke skal være muligt at få en førtidspension når man er under 40 år. Der indføres samtidig såkaldte resurseforløb og kommunerne skal oprette rehabiliteringsteams. For fleksjobberne gælder det, at fra forslagets vedtagelse, bliver de aflønnet for effektive arbejdstimer på jobbet, i stedet for i dag, hvor man så at sige supplerer op til fuld tid. Hvordan bliver fleksjobbere så aflønnet fremover? Fleksjobberne får løn for den tid de arbejder. Før fik de løn som var det en fuldtidsstilling, fordi de jo arbejder så mange timer som de kan. Forslaget er, at kommunen så skal supplere lønnen fra arbejdsgiveren, med et tilskud der reguleres på baggrund af lønindtægten. Det bliver muligt at lave fleksjob ned til ganske få timer om ugen og at lade timetallet svinge fra uge til uge. Hvad med dem der allerede er i fleksjob? Ændringerne i lønnen får ikke betydning for de medlemmer der er i fleksjob i dag, men ved jobskift og muligvis også i tilfælde af virksomhedsoverdragelse, så skifter man til den nye ordning. Er der jobs til fleksjobberne? Det er et problem, at der ikke er beskrevet hvordan man får flere på ledighedsydelse i arbejde, hvordan man kan sikre, at virksomhederne tager et socialt ansvar, og begynder at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Hvad er problemet med fleksjobreformen? De fleste fleksjobbere skal ned i løn, så er det er stort problem, at man bryder det princip, der har været om at personer på fleksjob med nedsat arbejdsevne ikke skal stilles ringere end deres kolleger. Hvad handler de nye resurseforløb om? Omkring resurseforløbet er det beskrevet i regeringens oplæg, at alle over 40 år skal have et resurseforløb, før de kan tilkendes førtidspension, med mindre det er veldokumenteret, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles igennem et resurseforløb. Det er uvist præcis hvor lang tid disse resurseforløb kan vare, men det ser ud til at de kan være alt mellem et og fem år. Hvad skal man leve af, når man er i et resurseforløb? Personerne der er i forløbet skal som udgangspunkt skal leve af den samme ydelse, som de havde før forløbet, men der er også nævnt en minimum forsørgelse på 60 procent af dagpengesatsen, som ikke er formuereguleret. 9

10 Select Service Partner opruster det faglige arbejde Select Service Partner har 1. september valgt Anders Holstebro som tillidsrepræsentant for de 12 fuldtidsansatte. Michael Frydenlund Christensen er nyvalgt tillidsrepræsentant hos CHEP, det tidligere NAP. Tillidsrepræsentant med fokus på arbejdsmiljø og det sociale Michael Frydenlund Christensen blev i marts valgt som tillidsrepræsentant i CHEP Aerospace Solutions. Han er den første tillidsrepræsentant i firmaet. Han er valgt af fire kolleger og en lærling. Den nyvalgte tillidsrepræsentant har været i firmaet i fire år. - I min tid har der ikke været nogen tillidsrepræsentant. I november blev CHEP overtaget af det store internationale JMI Aerospace, og så greb jeg bolden, så vi kunne få styr på tingene. Der var mange ting, der ikke var i orden, og så kom vi på banen, siger Michael Frydenlund Christensen. Hos Michael Frydenlund Christensen er der et håb om, at de nye forhold kan skabe en bedre arbejdsplads. - Når man kommer ind i en verdensvirksomhed er der jo nye tanker og nye systemer. Så satte vi os sammen, så alle var med. Pludselig er volumen jo meget større. Nu har vi rigtigt meget at lave. Arbejdsprocessen er skruet op. Michael Frydenlund Christensen har tænkt sig at fokusere på arbejdsmiljøet som tillidsrepræsentant: - Vi skal have arbejdsmiljøet op at køre, så vi holder standarden. Jeg ville gerne have vi var de bedste til arbejdsmiljø og det synes jeg faktisk går ret godt. Udover arbejdsmiljøet, så er fokus også på det sociale sammenhold mellem kollegerne. - Jeg har selv en kolonihave, hvor vi arrangerede sommerfest. Det er jo også for at bygge noget op, der ikke handler om arbejdet. Det er jo også der, man opdager, hvis ens kolleger tumler med noget i hverdagen, fortæller Michael Frydenlund Christensen. Anders Holstebro er den første tillidsrepræsentant for lagerarbejderne i firmaet. - Der har været meget udskiftning og vi har ikke været så godt organiseret på lageret. Vi blev enige om, at vi gerne ville have styr på arbejdsforholdene. Så har vi mere styr på paragraffer og love, siger Anders Holstebro. Med to år i firmaet kender Anders Holstebro de forhold de arbejder under, men alligevel skal han nu sætte sig grundigere ind i løn- og arbejdsforhold: - Jeg skal på nogle kurser, så jeg ved, hvad vi har krav på ude i lufthavnen. Så kan jeg kommunikere mellem dem på gulvet og så ledelsen. Anders Holstebro har masser af planer for hvordan det faglige arbejde på arbejdspladsen nu skal op i gear. - Vi regner med at snakke sammen en gang om måneden, for at se hvad det er jeg Anders Holstebro, første 3F tillidsrepræsentant hos lagerarbejderne i SSP. skal tage op. Når vi kommer længere i processen, kommer det helt naturligt, at vi skal samarbejde med de andre afdelinger i firmaet, siger tillidsrepræsentanten, der synes at kollegerne har det godt sammen: - De fuldtidsansatte har været her mellem to og 16 år. Vi har også cirka otte afløsere tilknyttet. Der er et stærkt socialt bånd mellem kollegerne, og vi har det godt sammen. Godt i gang hos Swissport NYVA L G T E T I L L I D S- O G S I K K E R H E D S- REPRÆSENTANTER Nyvalgte tillidsrepræsentanter: Dennis Machon Peer Sandeman Jensen PostDK INC Swissport Cargo Services Michael Frydenlund Anders Holstebro Christensen Select Service Partner HEP Aerospace Solutions Nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter: Peter Woning Muhamed Sahbi Mahouchi CPH Markservice Swissport Cargo Services Pernille V. B. Jensen Mikael Marod CPH Rengøring Sodexo Sisse Larsen Kim Bo Gjelfort CPH Rengøring GateGourmet Bjørn E. Jensen Brian Werther Olsen CPH Brand&Redning GateGourmet Nicolai Bjerg Kristensen Jan Ejbjerg Gate Gourmet RenoNorden Husk at give 3F Kastrup besked, hvis der vælges eller genvælges tillids- og sikkerhedsrepræsentant. Vi sørger for, at vedkommende bliver anmeldt og dermed får den beskyttelse, overenskomsten giver. Peer Sandeman i Swissports karakteristiske røde farver. Swissport er rykket ind i Københavns Lufthavn og Peer Sandeman er valgt som tillidsrepræsentant for de 19 3F ere. De 19 3F ere har alle en fortid i lufthavnen. Hurtigt lå der da også en underskrevet overenskomst, der er helt på linje med konkurrenterne. Nu er målet for tillidsrepræsentanten at styrke arbejdspladsen. - Vores mål er en god og velfungerende arbejdsplads og det støtter Swissport, siger Peer Sandeman. Men hvad ligger der i en god arbejdsplads? - For det første er en god arbejdsplads en god ledelse, gode kolleger, gode arbejdstider og mødeplaner, så vi fortsat har fri hver anden eller tredje weekend, og at vi holder fast i de goder og rettigheder, vi har, er Peer Sandemans svar. Samtidig med at der blev valgt tillidsrepræsentant hos Swissport, blev der også valgt en næstformand for 3F ernes faglige klub, Club Swiss, og en arbejdsmiljørepræsentant. Peer Sandeman er 47 år. Han har arbejdet i lufthavnen i 25 år og bor på Amager med kone og to børn. Læs om Swissport på side 6. 10

11 FAG LI G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen Swissport Overenskomst Som omtalt i sidste nummer af 3F Kastrup Avisen var Swissport Cargo på vej. Swisport Cargo startede i Københavns Lufthavn 1. juli. Swissport er medlem af DI, og 3F Kastrup har lavet lokalaftaler med firmaet. Disse lokalaftaler er fuldt på højde med, og direkte sammenlignelige med lokalaftalerne hos Spirit Aircargo og WFS, som er de to direkte konkurrenter. Der arbejder pt. 19 3F ere hos Swissport. GMB Overenskomst I de kommende måneder skal en stor del af bagageanlægget i Københavns Lufthavn udskiftes. Arbejdet skal udføres af et italiensk firma, GMB, der er underleverandør til Siemens. 3F Kastrup har nu indgået overenskomst med firmaet, for det arbejde som ikke-faglærte montører skal udføre. Aftalen sikrer de ansatte en løn der svarer til 172 kroner i timen på dansk overenskomst. De ansatte vil være omfattet af deres italienske overenskomst på nogle områder og dansk overenskomst på andre. 3F Kastrup vil have fuld indsigt i aflønning og de vilkår der arbejdes under. 3F Kastrup-delegationen den 5. september, Jeff Andersen yderst til venstre. Stegt flæsk og løndumping ST Aerospace massefyring ST Aerospace lukker det meste af arbejdet i Kastrup ned i forbindelse med at kontrakten med SAS er gået til Lufthansa Technic i Hamburg. I forbindelse med fyringerne er det aftalt, at opsigelserne forlænges med to måneder, så der er tid til uddannelse i opsigelsesperioden. Det betyder at de fleste vil blive opsagt til den 31. maj Det er omkring 40 medlemmer af 3F Kastrup der bliver opsagt. Bring månedsnorm Ved en gennemgang af lønsedler fra et medlem, konstaterede 3F Kastrup at der blev brugt forkert månedsnorm ved omregning af timeløn til månedsløn. Det betyder at de cirka 20 lagerarbejdere hos Bring, nu får efterreguleret en halv time pr. måned, tilbage fra marts og fremadrettet har de cirka 70 kroner mere om måneden i løn. Den 5. september og den 3. oktober sendte 3F Kastrup friske fagligt aktive med tog og bus til Vejle, for at støtte op om blokaden af restaurant Vejlegården. Bag blokaden står 3F Vejle, men hvorfor skal de have hjælp helt fra København? Jeff Andersen var med i Vejle og for ham er svaret indlysende: - Hvis vi taber den her sag på jorden, så er der rigtigt mange, der vil prøve at slippe udenom overenskomsten. De vil gerne slippe billigt, for det er kroner og ører det hele. Vi bliver nødt til at støtte op om fællesskabet. Vejlegaarden sætter lønnen under pres Sagen om Vejlegården er lang og kompliceret, men tilbage står, at restauranten har opsagt overenskomsten med 3F, og prøver at få personalet ned i løn og samtidig tage til takke med forringede arbejdsvilkår. Hvis Vejlegaarden får lov til det, så går der ikke lang tid før løn- og arbejdsvilkår andre steder også kommer under pres. - Jeg synes det er vigtigt, at vi viser vi står sammen. Taber vi sagen med Vejlegården, så kommer der mange flere konflikter, siger Jeff Andersen. Og for Jeff Andersen står det lysende klart at det, de gule fagforeninger leverer, slet ikke rækker. - Folk ser jo kun på bundlinjen. De ved jo ikke at de ikke får nogen opbakning fra de gule, for eksempel kan de ikke nedlægge arbejdet. Den dag man har problemer, for eksempel hvis man får en arbejdsskade, så har de jo også problemet, for der er ikke nogen hjælp. Sådan er det ikke hos os i 3F Kastrup, hvor man kan få hjælp. Stegt flæsk på gode vilkår 3F Kastrups delegation blev taget godt imod af de cirka 50 fagforeningsfolk fra hele landet, der også var mødt op til blokaden. - Vi havde fanen med og hyggede med de andre 3F ere. Jo flere der står med fanerne jo bedre er det. Vi vil jo gerne være solidariske, siger Jeff Andersen. Efter den lange tur fra København, blev der serveret stegt flæsk og persillesovs, som ikke kom fra Vejlegårdens køkken. Sagen har delt vandene ikke mindst i Vejle. Det mærkede Jeff Andersen også tydeligt: - Der var mange der dyttede når de kørte forbi os, og de fleste viste tommelfingeren for at sige thumbs up. Men der var selvfølgelig også nogle, der gav fuckfingeren. Vi sagde til folkene i Vejle, at vi gerne kommer igen. 3F Kastrup tog igen til Vejle den 3. oktober, for at støtte op om gode løn- og arbejdsvilkår. Nye lønaftaler Fra 1. marts og frem har der været forhandlet lokalaftaler om løn og andre vilkår på mange arbejdspladser. Vi gennemgår nogle af resultaterne her: 3F erne hos Chep Aerospace fik en lønstigning på tre kroner i timen og to ekstra fridage om året. Firma Lønstigning pr. måned Lønstigning i timen Andre goder Chep Aerospace 480 kr. pr. måned 3,00 kr. mere i timen To ekstra fridage om året COOR 840 kr. pr måned 5,20 kr. mere i timen. Copenhagen Flight Service 1% mere i ferietillæg DHL Aviation 402 kr. pr måned 2,50 kr. mere i timen Fedex Terminal 747 kr. på slutløn 4,60 kr. mere i timen Fedex Chauffører 256 kr. pr måned 1,60 kr. mere i timen 1% ekstra i ferietillæg Genbyg lønstigning 641 kr. pr. måned 4,00 kr. mere i timen Heinemann 550 kr. pr måned 3,40 kr. mere i timen To ekstra fridage Icopal 449 kr. pr. måned 2,80 kr. mere i timen Sodexo Færre løntrin ST Aerospace 500 kr. pr. måned 3,11 kr. mere i timen Der er indgået lokalaftaler med disse renovationsfirmaer, der udbygger overenskomstens bilag 11 i København og Frederiksberg. l M. Larsen l City Container l City Renovation l Renonorden l Frederiksberg Kommune Stigningen i 2012 er brugt til at hæve de timelønsansatte med 1150 kroner om måneden, så alle har ens tillæg på renovationsdelen på 4.816,15 kroner. I 2013 stiger alle med 1,85 kroner i timen på grundlønnen, så samlet månedsløn er ,- kroner. Se den samlede lønstatistik på klik på løn- og arbejde og lønstatistik. Avisen udgives af: 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: , l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen Redaktionsudvalg: Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Gunnhildur Hjálmarsdóttir og Annette Thomsen l Journalist: Morten Torbjørn Andersen Fotos: 3F Kastrup l Grafisk produktion: 3F Kastrup l Tryk: otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 3. oktober 2012

12 Sæt 7 i kalenderen tirsdag den 27. november kl Fagligt Fælles Forbund for Kastrup og Omegn holder generalforsamling i Salen, Saltværksvej 68 Har du brug for børnepasning i forbindelse med generalforsamlingen så ring til afdelingen på tlf Oplys: Navn og fødselsdato for medlem antal børn og alder på børn ID-nr UMM Magasinpost Kastrup Nr. 2 Oktober 2012 Delegationen møder den danske EU-kommissær Connie Hedegaard. I slutningen af maj var en håndfuld medlemmer af 3F Kastrup på studietur over tre dage i Bruxelles. Målet var at få styr på hvad der er op og ned i EU. Tillidsmanden for CPH Bag, Morten Malchau, var med på turen. Fra Kastrup til Bruxelles - Jeg synes det var en rigtig god tur med gode faglige indlæg. Vi fik en god indsigt Hele holdet i flyveren mod Bruxelles. Nederst til venstre Morten Malchau. i hvad det er der foregår dernede i Bruxelles. Vi havde en god guide der har været dernede i mange år, fortæller Morten Malchau. Men hvorfor rende helt til Bruxelles? - I det faglige arbejde betyder det rigtigt meget hvilke beslutninger der kommer fra EU. Det er interessant for os at forstå hvordan EU fungerer. Det gør jo at du har et større overblik over hvad EU maskinen er for en og hvordan den påvirker det faglige arbejde i Danmark, siger Morten Malchau. Turen til Bruxelles løb af stablen den 24. til 26. maj. 26 medlemmer af 3F Kastrup deltog.