Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning

Transkript

1 N r U d g i v e s a f D a n s k F o l k e h j æ l p en lp g nin ehjæ v i å: t g p s v lp lo ør f æ j isk teh k en y n s t s r e o p fø jobb ituti t en før Tema: om s n steh e i ko l jælp n s r ø b

2 Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning Dansk Folkehjælp er som en række øvrige interesseorganisationer optaget af, at førstehjælpsberedskabet i Danmark styrkes mest muligt, og det er da også sjældent vi møder modstand mod dette argument. For det er såre enkelt vores egen sikkerhed og mulighed for at hjælpe, når vi selv eller andre rammes af ulykker eller pludselig sygdom. Førstehjælpen er noget, som møder anerkendelse fra de fleste mennesker, undersøgelser, som blot er få år gamle viser, at op mod 90 procent af Danmarks befolkning finder det helt naturligt, at vi lærer førstehjælp tidligt i vores tilværelse, og at denne viden løbende vedligeholdes. Et stort antal danskere finder det samtidigt nødvendigt, at førstehjælp i forskellige sammenhænge er obligatorisk, eksempelvis på arbejdspladsen. Men hvordan går det så med Danmarks førstehjælpsberedskab, er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden? Det er vi bestemt, Dansk Folkehjælp har siden vores begyndelse haft det som en mærkesag at styrke det danske førstehjælpsberedskab. Med indførelsen af obligatorisk førstehjælpsundervisning i 2006 til dem, som erhverver kørekort første gang, har dette lovgivningsmæssige initiativ, som blev besluttet på baggrund af et pilotprojekt i Dansk Folkehjælp, betydet, at ikke mindre end kursister har lært førstehjælp, noget de ikke ville have lært, hvis det ikke havde været, fordi Danmark besluttede at lovgive på området. Hvad har det betydet for dem, som kommer til skade eller rammes af pludselig sygdom? Helt konkret har det betydet, at flere med hjertestop genoplives og at tilskadekomne får hjælp meget hurtigere end tidligere. Derfor er det også helt nødvendigt såfremt vi vil op på samme høje niveau som i Sverige og Norge at vi lovgiver mere på førstehjælpsområdet, således vi stiller det som krav, at man skal lære førstehjælp. Hvor kan vi så starte, hvis vi lovgivningsmæssigt stiller krav om en gennemført førstehjælpsuddannelse? Dansk Folkehjælp peger blandt andet på Folkeskolen. Her møder vi hvert år, når klokken ringer ind til et nyt skoleår, skoleelever. Hvis de lovgivningsmæssigt stilles over for kravet om at lære eksempelvis livreddende førstehjælp minimum 1 gang, mens de går i skole, så vil det danske førstehjælpsberedskab styrkes i en grad, som vi ikke tidligere har oplevet det, og det er muligt at gennemføre denne indsats med små midler. Men der er også andre områder, som burde mødes med krav om førstehjælpsuddannelse, og det er specielt i forbindelse med en række uddannelser og job. Lad os i Danmark være optaget af, at de folk, som arbejder med eksempelvis service- og omsorgsjobs, som en naturlig del af deres uddannelse eller beskæftigelse lærer førstehjælp. Det giver rigtig god mening, og det vil helt sikkert redde flere liv. Indhold: Lederen... 2 Førstehjælp med flere formål... 3 Førstehjælp øger chancen for at handle Et plaster til, når det gør ondt i livet Førstehjælp i skolen er det fornyftige valg Guide til behandling af mindre sommerskader FOLKEHJÆLPEN UDGIVES AF: Dansk Folkehjælp Industriparken Holeby Tlf.: post@folkehjaelp.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Klaus Nørlem FORSIDEFOTO Dansk Folkehjælp LAYOUT Katrine Hartmann, Dansk Folkehjælp Eftertryg og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælpen er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Folkehjælps meninger og strategier. 2 folkehjælp nr. 104 førstehjælp

3 Førstehjælp med flere formål I over 100 år har Dansk Folkehjælp tilbudt livreddende førstehjælpskurser til virksomheder, børneinstitutioner og skoler. I størstedelen af årene har fokus været på den fysiske førstehjælp, men fra i år vil også den psykiske førstehjælp få en ny og fremtrædende rolle. Tema førstehjælp Tekst: Laura Aggernæs Mange år er gået siden malersvenden Frederik M. Nielsen hjælpeløst stod og så til, mens hans arbejdskolleger styrtede ned fra et stillads under et restaureringsarbejde af Cirkusbygningens kuppel tilbage i Men selvom arbejdsforholdene for danske arbejdere i dag er væsentligt forbedrede, finder ulykker, hvor livreddende førstehjælp kan gøre den afgørende forskel, stadigvæk sted den dag i dag. Derfor er grundstenen til de livreddende førstehjælpskurser, som Frederik M. Nielsen satte i værk med stiftelse af Arbejdernes Samariter Forening den 31. juli 1907, stadig lige så anvendelige i dag, som de var for 106 år siden. Også selvom flere ting har ændret sig siden grundlæggeren af det, der i dag er kendt som Dansk Folkehjælp, holdt sin den første generalforsamling. Overskud til velgørenhed Dansk Folkehjælp, der er en vigtig medspiller på førstehjælpsområdet, støtter i dag også op om økonomisk trængte danskere og iværksætter internationalt nødhjælpsarbejde. Og netop den udvikling har påvirket måden, som organisationen arbejder med førstehjælp på i dag. For eksempel har Dansk Folkehjælp flere førstehjælpskampagner og arrangementer, som er gratis for danskerne. Og de aktiviteter, som koster penge, såsom førstehjælpskurser til virksomheder og børneinstitutioner, er i modsætning til konkurrerende udbydere ikke noget, som Dansk Folkehjælp tjener penge på. Tværtimod går alt overskud fra førstehjælpsaktiviteterne direkte til organisationens humanitære arbejde for socialt udsatte i Danmark og i udlandet. Fra frivilligt til lovkrav Dansk Folkehjælps arbejde med at udbrede kendskabet til forebyggelse, sikkerhed og førstehjælp i samfundet er desuden noget, der har sat sit tydelige præg på det danske samfund. For eksempel var det på baggrund af et pilotprojekt, som Dansk Folkehjælp gennemførte i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union, at Justitsministeriet vedtog at gøre førstehjælpskurser obligatorisk for alle, der tager kørekort med virkning fra 1. oktober En beslutning, der i dag er skyld i, at danskere årligt får kendskab til førstehjælp i forbindelse med, at de tager deres første kørekort til bil, traktor eller motorcykel. Fra den 19. januar i år er det også gældende ved erhvervelse af kørekort til knallert. Psykisk førstehjælp på vej Foreningens udbud af førstehjælpskurser bliver ved med at udvikle sig i takt med det forskelligartede behov. Gennem de senere år har der for eksempel været et øget fokus på de psykiske eftervirkninger, der kan opstå i forbindelse med ulykker. Derfor lancerede Dansk Folkehjælp i marts måned en kampagne, der sætter fokus på, hvordan man udøver psykisk førstehjælp. En psykisk skade kan vare i både halve og hele år. Og nogle gange kan den ødelægge folks liv totalt. Så både set fra den enkeltes synspunkt, men også set fra samfundet, er det en god ide, hvis skadernes omfang minimeres ved hjælp af psykisk førstehjælp, fortæller Lone Rasmussen, der er konsulent i Dansk Folkehjælp. folkehjælp nr. 104 førstehjælp 3

4 Tema Førstehjælp - virksomheden Førstehjælp øger chancen for at handle I Arbejdernes Landsbank har alle medarbejdere fået tilbud om at deltage i et førstehjælpskursus i forbindelse med, at bankens filialer og kontorer har fået hjertestartere hængt op. Et tilbud, som mange af de ansatte har takket ja til. Tekst og foto: Laura Aggernæs Der er stille i Arbejdernes Landsbank i Kolding på denne onsdag eftermiddag sidst i februar måned. Banken er lukket. Men i et undervisningslokale placeret over filialen sidder tolv af bankens ansatte bænket rundt om tre borde. De har alle sagt ja til at deltage i det førstehjælpskursus, deres arbejdsplads har tilbudt dem gennem Dansk Folkehjælp. Genopfrisket viden For flere af deltagerne er det anden eller tredje gang, de gennemgår kurset. Men som førstehjælpsinstruktøren fra Dansk Folkehjælp, Christa Runge Pedersen, fortæller kursisterne, er det bedre at lære for meget end for lidt, når det kommer til førstehjælp. De lægger ud med at gennemgå et billede med et typisk ulykkesscenarie - en bil med fire unge, der er kollideret med et træ så kursisterne får mulighed for at friske deres viden op. Delt op i grupper på fire diskuterer de, hvordan deres redningsstrategi vil være vurderet ud fra de enkelte personers helbredssituation. Mens grupperne arbejder, indsamler Christa deres tidligere kursusbeviser, der skal fornyes. Ved bord to er fire piger nået til den tredje passager på billedet, der løber forvildet rundt. Ham ville man vel berolige, foreslår en slank kvinde med mørkt pagehår, hvilket de andre giver hende ret i. Hvem skal have hjælp først? Nr. 1 hvor føreren af bilen sidder bøjet over rattet. han bløder fra venstre øre og har et kødsår i panden. Han har normal vejrtrækning, men reagerer ikke på tale eller rusken? nr. 2 er en passager, der er blevet slynget ud af bilen og stødvis bløder fra den ene underarm. Personen er bleg, forvirret og taler usammenhængende plus personen er bange og klager over rygsmerter? nr. 3 har også været passager og løber nu grædende, forvirret og råbende rundt. Den højre arm hænger slapt ned, og personen har mindre snitsår i ansigtet? nr. 4 der sidder sammensunket over rettet, mens bilen går i tomgang? personen har ikke normal vejrtrækning og reagerer ikke på hverken tale eller rusken? 4 folkehjælp nr førstehjælp

5 Sætter mennesket øverst Siden 2011 har Arbejdernes Landsbank været i færd med at installere hjertestartere i deres filialer over hele landet, og det er i den forbindelse, at samtlige af bankkædens medarbejdere er blevet tilbudt et kursus i hjerte- og lungereddende førstehjælp udbudt af Dansk Folkehjælp. Statistisk set redder hjertestartere mange liv, og selvom vi naturligvis ikke håber, at vi får brug for dem, så er det en slags forsikring for os at have. Kan vi redde bare en enkelt ved at have sat dem op, er det jo det hele værd, siger Gerd Jonassen, der er ordførende direktør for Arbejdernes Landsbank. Udover at redde liv er hjertestarterne med til at gøre medarbejderne i banken tryggere. Noget som Gerd Jonassen også ser som et vigtigt mål. Det er ingen tvivl om, at medarbejderne synes, det er rart, at vi har dem. Også fordi det giver dem en tryghed at vide, at vi ikke kun tænker på dem som en arbejdskraft, der skal sikre os profit, men at vi også tænker på dem rent helbredsmæssigt, Han tilføjer: Det er et tankesæt, der gør, at kunderne føler, vi gør det bedre. Og når alt kommer til alt, er det jo dem, vi lever af. Så ved at understrege, at vi sætter mennesket øverst, skaber vi nærvær og værdi både for vores kunder og for vores medarbejdere. God sang til hjertemassage Tilbage ved kurset er grupperne lige blevet færdige med at gennemgå deres resultater med Christa Runge Pedersen. Jeg kan godt høre, at I kender en masse til sikkerhed allerede, og det er rigtig godt, roser hun. Hun opsummerer med hjælp fra sin projektor, hvordan kursisterne bør handle ved et ulykkessted: 1) Skab sikkerhed, 2) vurder personen, 3) tilkald hjælp og 4) giv førstehjælp. Herefter går hun i gang med at vise kursisterne, hvordan man giver hjertemassage, og hvordan man lægger en person i stabilt sideleje. De lytter interesseret til alt, hvad Christa Runge Pedersen fortæller, og spørger nysgerrigt ind til alt fra gode sange at synge for at finde rytmen ved hjertemassage til vigtigheden af at puste gennem munden, når man giver indpustninger. Efter gennemgangen får kursisterne selv lov til at øve sig ved at give dukkerne førstehjælp. Filialdirektør Jan Andersen (tv) er igang med at øve hjerte-lunge-redning. Det er mindst tredje gang, han er på førstehjælpskursus, men han ved, hvor vigtig det er at kunne yde livreddende førstehjælp, da han har oplevet at en kunde faldt om i banken. I stand til handling For 55-årige Jan Andersen, der er filialdirektør i Arbejdernes Landsbank i Kolding, er det mindst tredje gang, han er med på kursus. Men det gør ikke, at han finder undervisningen kedelig. Tværtimod. For mit vedkommende er det rart at få genopfrisket min viden om førstehjælp og få en tro på, at jeg ville agere rigtigt, hvis der opstod en situation, hvor jeg fik brug for det, siger han. For omtrent elleve år siden oplevede Jan Andersen, at en kunde faldt død om i filialen. Og det gjorde et stort indtryk på ham. Vi stod i en situation, hvor folk havde svært ved at reagere, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Heldigvis havde vi lige gennemgået et kursus i førstehjælp, så der var et par stykker, der reagerede. Men hvis vi ikke havde gennemgået kurset, er det ikke sikkert, at der overhovedet havde været nogen, der havde reageret, fortæller han. Falck fortalte efterfølgende de ansatte, at der ikke havde været noget at gøre. Men følelsen af magtesløshed sidder stadig i ham den dag i dag. Jeg har tænkt over, at det kan ske igen, og at man ikke ved, hvordan man vil reagere. Men ved at vi har taget kurset her, øger vi sandsynligheden for, at om ikke alle, så at en, to eller tre modige personer vil gøre noget, siger han. folkehjælp nr. 105 førstehjælp 5

6 Tema førstehjælp - arbejdspladsen Et plaster til, når det gør ondt i livet Det er nemt at sætte et plaster på et blødende sår, men hvordan sætter man et plaster på ondt i hjertet? Det var blandt andet et af de spørgsmål, som blev besvaret, da 12 medarbejdere fra Præstebakkens Børneinstitution hev en dag ud af kalenderen for at lære om psykisk førstehjælp. Tekst: Laura Aggernæs På Præstebakkens Børneinstitution i Maribo har pædagogerne flere gange været vidne til, når livet gør ondt. De har oplevet børn, hvis forældre er gået i gennem skilsmisser og sygdomsforløb. De har oplevet børn, der har mistet forældre. Og så har de også selv oplevet at miste en kollega på arbejdspladsen. Normalt har de talt sig igennem sorgen med de relevante parter. Men det er ikke altid, at de har følt sig sikre i, om det var den rigtige måde, de håndterede det på. Derfor sagde institutionens medarbejdere straks ja, da Dansk Folkehjælp spurgte dem, om de havde tid og lyst til at deltage i et nyt kursusforløb om psykisk førstehjælp, som organisationen er ved at starte op. Ulykker kan ske Konceptet for kurset er forholdsvist nyt. For selvom der allerede findes psykisk førstehjælp i form af krisepsykologer, der bliver sendt ud, hvis en ulykke finder sted, handler Dansk Folkehjælps kursus i stedet om at gøre personalet på arbejdspladsen i stand til at yde psykisk førstehjælp, frem til krisepsykologerne ankommer. Og der kan ske ulykker, når man arbejder med mennesker. Det har Jette Fynholm, der er pædagog og souschef i institutionen, om nogen erfaret. Da hun var i praktik under sin uddannelse til pædagog, oplevede hun for første gang en voldsom hændelse, da en udviklingshæmmet på den institution, hun arbejdede på, fik en bolle galt i halsen og ikke kunne få den ud. Der skulle derfor både gives fysisk førstehjælp, og efterfølgende skulle der også gives psykisk førstehjælp til de pædagoger, der var til stede under hændelsen. På Præstebakkens Børneinstitution har hun blandt andet oplevet at have mistet en kollega og at skulle tage sig børn, hvis forældre var syge af kræft. Bange for blod Derfor finder hun god mening i Dansk Folkehjælps kursus, der udover at give konkret og ny viden om, hvordan man bedst hjælper folk i en akut nødsituation, også er med til at sætte de oplevelser, hun har været igennem på sin arbejdsplads, i perspektiv. Jeg fik et godt indblik i, hvor meget overblik, der skal til, når man er i en situation, hvor der skal tænkes stærkt. Man kan ikke forberede sig på ulykker. Det kan ske om flere år, eller det kan ske i morgen. Men kurset er med til at give en bevidsthed om, at tingene kan ske og vigtigheden i, at der bliver gjort noget ikke kun fysisk, men også psykisk, siger Jette Fynholm. Desuden har kurset også været med til at give hende en bevidsthed om, at det er godt at have en plan på arbejdspladsen for, hvem der skal gøre hvad, hvis en akut nødsituation skulle opstå. Man ved jo godt, det er vigtigt at tale om tingene. Men det er også vigtigt at have en struktur for, hvad der skal ske og tænke over, hvilke roller man har 6 folkehjælp nr. 105 førstehjælp

7 I almindelig førstehjælp sætter man plaster på såret, hvis det gør ondt, Men hvor sætter man plasteret på, hvis det gør ondt i livet? spørger Pia ulrich jensen. hver især, hvis en ulykke finder sted. Er der for eksempel en af pædagogerne, der er bange for blod, er det jo ikke oplagt, at den person skal give fysisk førstehjælp. I stedet kan vedkommende så tage de andre børn ud og tale med dem om, hvad der er sket, forklarer Jette Fynholm. Kurset har været med til at give os en bekræftelse af, at vi har gjort det rigtigt i de situationer, der har været. Og det gør os bevidst om, hvad der virker. Når man reflekterer over sin praksis, justerer og evaluerer man samtidigt sig selv. Så det giver os nogle flere redskaber, samtidig med at vi får en opdateret viden. Helikopterperspektiv For Præstebakken Børneinstitutions leder, Pia Ulrich Jensen, er kurset ikke kun anvendeligt som et handlemiddel til at håndtere akutopståede nødssituationer. Derfor synes hun også, at Dansk Folkehjælps plan om, at man skal tage kurset hvert tredje år, er en rigtig god idé. Vi er i en hverdag, hvor både forældre og medarbejdere har brug for at få en dagligdag til at køre rundt. Og af og til står vi med folk, der har ondt i livet. Og der tænker jeg psykisk førstehjælp kan være med til at skærpe vores opmærksomhed på dem, der har det svært. Der sker så meget i vores hverdag, så derfor er det godt at få et kursus, hvor man kan blive opdateret på den seneste viden og få lov til at se tingene fra et helikopterperspektiv. Og så er det med til at skabe en kontinuitet, siger Pia Ulrich Jensen. Hun mener allerede, at institutionen gør mange ting rigtigt, når det kommer til psykisk førstehjælp. Men hun synes ikke, at det gør kurset overflødigt. Tværtimod. folkehjælp nr. 105 førstehjælp 7

8 Tema førstehjælp - folkeskolen Førstehjælp i skolen er det fornuftige valg Siden 2008 har førstehjælp været en fast del af skoleskemaet for eleverne på Thyborøn skole. Med 25 minutter til den nærmeste ambulance er det nemlig vigtigt, at store som små i byen er i stand til at give førstehjælp. Tekst og foto: Laura Aggernæs I det yderste stykke af det blæsende Vestjylland, hvor husene har plankeværk rundt om haverne, for at jorden ikke skal blæse væk, finder man Thyborøn Skole. Den er let at spotte takket være de omkringliggende huses højde. Skolen er med sine tre etager en af de højeste bygninger i byen, og det er derfor også på lærerværelset, at man finder en af de bedste udsigter over hele Thyborøn. Her er man nærmest i øjenhøjde med mågerne, der kredser over byen på evig jagt efter fiskernes bytte. Tæt ved Vesterhavet. Men meget langt fra den nærmeste ambulance. Man kan aldrig vide 15-årige Sofie Jensen presser med al sin vægt sine hænder ned midt på brystkassen af den livløse skikkelse, der ligger på gulvet. Koncentreret og forpustet bevæger hun sig op og ned, som man gør, når man forsøger at få gang i et hjerte, der er gået i stå. Er det ved at være hårdt derovre?, griner Vibeke Larsen, mens Sofie Jensen, rød i hovedet af anstrengelse, sender et anstrengt smil tilbage til skolens viceinspektør. Heldigvis er det ikke et levende menneske, men en dukke, som Sofie Jensen forsøger at få liv i. Men hvis det var et menneske, ville Sofie Jensen være klar. For som 9. klasses elev på Thyborøn Skole har hun allerede gennemgået over tolv timers undervisning i førstehjælp plus det ekstra færdselsrelaterede førstehjælpskursus, som hun har taget i sin fritid på skolen i forbindelse med, at hun til efteråret skal tage knallertkørekort. Her har hun blandt andet lært om, hvordan man bruger en hjertestarter. Og det er den, der i øjeblikket er i færd med at give hende instrukser om, hvornår hun skal give indåndinger, og hvornår hun skal Det er sjovt, og man lærer meget. Plus at man aldrig kan vide, om man får brug for det, mener sofie Jensen. puste luft ind i lungerne på dukken foran hende. Lang ventetid på hjælp Vibeke Larsen, der er viceinspektør på Thyborøn Skole, husker tydeligt dengang, en mand faldt om på havnen i Thyborøn på grund af et hjertestop. Her var ingen hjertestarter i nærheden. Og den nærmeste ambulance, der normalt holder til i Lemvig, som ligger 25 minutter væk fra byen, var denne dag optaget et andet sted. Derfor måtte man sende bud efter den nærmeste ledige ambulance, der kørte 22 kilometer for at nå frem til færgelejet i Agger, hvor den kunne komme om bord på færgen til Thyborøn. Det tog over en time for ambulancen at nå frem. Der siger lidt om, hvor lang reaktionstid, der kan være på at få hjælp. Så derfor er det vigtigt, at der er mange, der kan førstehjælp, fortæller Vibeke Larsen. På Thyborøn Skole har der derfor ikke været langt fra ord til handling, da den daværende regering i 2005 gjorde det til et obligatorisk lovkrav, at folkeskoler skal undervise i førstehjælp. 8 folkehjælp nr. 105 førstehjælp

9 Det kræver ikke mere tid at forberede en førstehjælpstime end det gør at forberede en matematiktime, hvis man kan sit stof. og lige præcis førstehjælp er ikke et fag, hvor man giver lektier for. Det handler bare om, at man tænker det ind i undervisningen, siger viceinspektør vibeke larsen. Ikke svært at planlægge I flere år har fire af lærerne på skolens mellemtrin undervist deres elever ud fra den viden, de har fået gennem kommunalt udbudte førstehjælpskurser. Men det var først i 2008, da viceinspektør Vibeke Larsen gennemgik et instruktørkursus i førstehjælp udbudt af Dansk Folkehjælp, at Thyborøn Skole for alvor begyndte at indføre førstehjælp som en fast del af skoleskemaet for de 279 elever på skolen. I starten blev førstehjælpskurset udbudt som et valgfag til eleverne fra skolens overbygning, men da nærmest alle eleverne ønskede at få det, besluttede skolen sig i stedet for at integrere førstehjælpsundervisningen i skoleundervisningen for både skolens mellemtrin og overbygning. Og som noget helt nyt har skolen siden sidste sommer også givet eleverne i indskolingen fire timers førstehjælpsundervisning, kort før de star- ter i tredje klasse. Førstehjælp mod mobning De primære årsager til, at Thyborøn Skole har valgt at prioritere førstehjælpsundervisning så højt, som de har, er lovkravet og afstanden til det nærmeste hospital. Men faget har også vist sig at have flere andre kvaliteter. Blandt andet har det vist sig at være et succesfag for de bogligt svage elever. Og så er sammenholdet blandt eleverne noget, som Vibeke Larsen forestiller sig, at førstehjælpsundervisningen forbedrer. Vi prøver aktivt at gøre noget ved mobning på skolen. Og der tror vi på, at førstehjælpsundervisning også kan hjælpe. For man går vel ikke ud og er grim mod en person, som lige har lagt forbinding eller sat plaster på? spørger Vibeke Larsen. først tænkte jeg: Skal vi det? Men da vi først kom i gang, så tænkte jeg, det er jo noget, vi kan bruge fremover, hvis nogen kommer til skade, siger 14-årige Elsebeth Nielsen, 8.B., der her øver hjertemassage. folkehjælp nr. 105 førstehjælp 9

10 Tema førstehjælp Guide til behandling af mindre sommerskader Om sommeren har vi større chancer for at få småskader i form af bistik, hygormebid og solskoldning. Her på siderne har vi samlet et udsnit af, hvordan man behandler de mest almindelig småskader. Tekst: Katrine Hartmann Hugormebid Hold personen i ro, og afkøl biddet. Biddet er normalt ufarligt, men mennesker reagerer forskelligt på hugormebid. Tag derfor altid på skadestuen. Ved kraftige eller allergiske reaktioner tilkald hjælp fremmedlegeme i øjet skyld forsigtigt øjet, undgå at gnide i øjet. hvis det ikke hjælper, kan man evt. tag fat i øjenvipperne på det øverste øjenlåg og trække ned over de nederste vipper og slip. Man må aldrig forsøge at fjerne fremmedlegemet med en vatpind, pincet eller ved at vende øjenlåget. kontakt lægen eller skadestuen, hvis det ikke komer ud efter flere gentagende skyld Kontakt ligeledes lægen ved rifter og flænger i øjet fjæsingstik stik fra fjæsing er smertefulde, men sjældent alvorligt. giften nedbrydes ved varme, så placer legemsdelen i så varmt vand, som det kan holdes ud, gerne grader. lad legemsdelen blive i vandet indtil smerten forsvinder, det er typisk efter minutter. fjern eventuelle rester af piggen, og vask med vand og sæbe. Kontakt lægen, skadestuen eller giftlinien på , hvis smerterne forsætter, er meget voldsomme, eller der er tegn på infektion. sår og hudafskrabninger skyl såret eller riften med rindende vand, få så mange af fremmedlegemerne ud som overhovedet muligt. man kan evt. bruge en engangsklud. dup såret tørt med rent køkkenrulle eller ligende. læg en forbinding eller sæt plaster på for at stoppe en evt. blødning Søg asltid læge, hvis såret er: - mere end én halv cm dyb - mere en 1,5 cm lang og er helt åbent - meget uren eller der er risiko for infektion. - i og omkring øjet eller i ansigtet brug ikke sæbe i åbne sår, da det forsinker sårheling. vær opmærksom på risikoen for stivkrampe og infektion. søg læge, hvis der opstår tegn på infektion som rødme, betændelse og dunken. næseblod lad personen sidde ret op, og bøj hagen ind mod brystet. klem på næsen lige under det hårde stykke, i 5. minutters tid. Sut evt på en isklump eller læg is på næsen, mens der klemms, så stopper blodet hurtigere. Husk aldrig at lægge is, direkte på den bare hud. Hvis blødningen ikke er stoppet efter tre forsøg, skal lægen kontaktes 10 folkehjælp nr. 105 førstehjælp

11 brandmænd brandmænd efterlader små nåle i huden. de kan fjernes ved at skrabe området med en barberskraber, et plastikkort eller andet med en hård kant. vask det ramte sted med saltvand bagefter og brug evt. et lokalbedøvende middel. Bi- og hvepsestik Ved bistik på huden skal brodden fjernes. Brug en flamberet nål til at vippe brodden op med eller en giftsuger. Benyt evt. et lokalbedøvende middel til at smøre på huden eller antihistaminer for at mindske generne. Begge dele kan købes i håndkøb. Bjørneklo Saften fra en bjørneklo kan give skader på huden, da den er giftig. skaderne kan minde om brandsår eller eksemagtigt udslæt. symptomer på, at det er bjørneklosaft, man har været i kontakt med, kan være: - irritation og rødme - hævelse og mørkfarvning af huden - blærer (væbler) Behandling: fjern hurtigt plante og tøj, der er forurenet med saften. vask huden med vand og sæbe så hurtigt som muligt. Dæk huden til den første uge efter for at beskytte huden mod sollys. Søg læge eller skadestue ved kraftige eller allergiske reaktioner. søg straks læge, hvis: - personen er allergisk - er blevet stukket direkte i en blodåre - er blevet stukket i mund eller svælg hvis personen er blevet stukket i munden eller svælget, kan hævelsen mindskes ved at sutte på en isklump Forstuvninger og vrid Er den brækket eller er den bare forstuvet? Det kan være rigtig svært at konstatere, om det er det ene eller det andet der er sket. Symptomer på en forstuvning er: - hævelse og smerte (det kan gøre meget ondt) - misfarvning og rødme - nedsat bevægelse i leddet Brug RICE-princippet ved forstuvninger: Ro: Det skadede led skal holdes i ro i de første timer, så skaden ikke bliver værre. is: Der skal lægges noget koldt på skaden. Husk man må aldrig ligge isen direkte på den bare hud - pak det ind i et viskestykke eller ligende. Der skal is på i 20 min. hver time. isbehandlingen forsættes gerne i 24 timer. compres: læg så hurtigt som muligt en støtteforbinding, det hjælper på hævningen. isen lægges efterfølgende uden på forbindingen. elevation: læg det skadede sted, over hjerte højde, det hjælper på hævelsen. Søg læge, hvis du er usikker på om noget er brækket, eller der ikke er sket bedring efter 3-4 dage. Vabler Skyl vablen og området omkring med rindende vand, eller rens med et desinficerende middel. prik hul i kanten af vablen med en ren, flamberet nål, og pres forsigtigt væsken ud. skyl vablen med rindende vand igen, og dup den tør. fjern ikke det øverste hudlag, der dækker vablen. sæt plaster på. skovflåter Hvis man har fået en skovflåt, skal man helst fjerne den inden for 24 timer. Brug en flåttang eller en pincet, og tag fat om flåten så tæt på dens hoved og huden som muligt. træk langsomt og roligt flåten ud uden at klemme den eller rive den i stykker. Hvis der sidder rester af flåtens kæber tilbage, kan de fjernes med en flamberet nål. Brug ikke de gamle husråd som at dreje eller brænde flåten, smøre den ind i olie eller lignende. Det giver risiko for smitte. Hold øje med bidet og søg læge, hvis: - biddet vokser og bliver rødt - hvis personen bliver utilpas eller får influenzalignende symptomer folkehjælp nr. 105 førstehjælp 11

12 Sådan støtter du Online på Sms FERIEHJÆLP til 1999 og støt med 150 kr. Beløbet + alm. sms-takst trækkes automatisk på næste regning. Indsæt på konto i Arbejdernes Landsbank reg. nr konto nr Mærk dit bidrag FERIEHJÆLP. Bliv feriesponsor, send et udsat barn på ferie: Betal for hele ferien Betal for kost og transport Betal for kosten kr kr. 500 kr. Gå ind på eller ring til os på Beløb op til kr. kan trækkes fra i skat.