Silkeborg Kommune. Tilsyn på de kommunale plejecentre 2014

Transkript

1 Silkeborg Kommune Tilsyn på de kommunale plejecentre 2014 Indledning Silkeborg Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Sundheds- og omsorgsafdelingen har der været et særligt fokus. I 2014 er det kosten og måltidet, idet de er afgørende elementer, når det skal sikres, at beboerne skal have mulighed for at bevare deres fysiske og psykiske funktionsevne. De er dermed vigtige elementer i rehabiliteringsindsatsen. den indsats, der ydes for at skabe og fastholde et godt pårørendesamarbejde. Vi vil i den sammenhæng også vurdere hvordan og i hvilket omfang, der inddrages frivillige i arbejdet. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. De generelle og tværgående indtryk Det er igen vores hovedindtryk, at engagerede medarbejdere og ledelser gør deres bedste for at imødekomme beboernes behov. De møder og behandler beboerne, som af vidt forskellige årsager er afhængige af deres hjælp, med respekt og udviser en god og medmenneskelig adfærd, som i det store og hele afspejler sig i praksis. Det er ligeledes vores overordnede indtryk, at Kommunens godkendte standarder efterleves. Vi kan også konstatere, at beboerne generelt hører til de beskrevne målgrupper, om end kompleksiteten i behovene er øget. De modtager relevant hjælp med udgangspunkt i de behov, de har. Medarbejderne arbejder målrettet for at dygtiggøre sig og udviser fleksibilitet med hensyn til den enkeltes og hele beboergruppens trivsel. Rammerne varierer, men fælles er, at atmosfæren afspejler, at beboerne trives i dem, og at de understøtter indsatsen. 1

2 Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der fortrinsvist udspringer af alder. Nogle tilbud målrettede beboere med behov, der udspringer af demenslidelser, andre mod beboere med plejekrævende behov samt midlertidige boliger til borgere med behov for genoptræning, stabilisering eller aflastning grundet fx kroniske lidelser. Såvel tilsynet som medarbejdere og ledelse oplever stigende forandringer i målgruppen. Det kan fx handle om, flere yngre beboere og beboere med flere og mere komplekse behov. For beboere under 65 år er det generelt set vores indtryk, at der er opmærksomhed på, at de, jf. Servicelovens bestemmelser, skal tilbydes en handleplan. Det kræver samtidig opmærksomhed på, at relevante tiltag iværksættes, således man imødekommer deres behov. Overordnet set er det vores vurdering, at beboerne hører til de beskrevne målgrupper for tilbuddene. I enkelte tilbud har ledelsen har gjort overvejelser om, hvorvidt beboerne kan rummes i tilbuddet, eller om der er brug for et mere specialiseret tilbud. Boligforhold og fysiske rammer Overordnet modsvarer de fysiske rammer beboernes behov. Flere steder er der gode muligheder for at opholde sig udendørs, hvor det forsøges at lave så indbydende rammer til beboerne, som overhovedet muligt. Et enkelt sted har vi konstateret meget trange lokaler i en enhed, hvilket medfører at beboere sidder på gangen. På samme sted er havemiljøet uden stisystem ikke velegnet til kørestolsbrugere og beboere med rollator, hvilket beboerne også nævner. Beboerne har megen medbestemmelse omkring indretningen af deres hjem, oftest i samarbejde med pårørende. Her vil dog altid være hensyn at tage, som fx størrelsen på boligen. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med deres boliger og de muligheder, den frembyder. Alle steder benyttes fællesarealerne i høj grad. Det er også ud over måltiderne. Vi har oplevet beboere, der nyder selskabeligt samvær med hinanden, til både almen snak og til diverse arrangementer. Her er fortsat planer om renovering af enkelte tilbud i den nærmeste fremtid. Nogle steder er der særskilte medarbejderkontorer. Langt de fleste steder har medarbejderne arbejdsstationer i fællesarealerne. Vi har på flere plejecentre nævnt, at man bør være opmærksomhed på at lukke eller låse døre til medarbejdernes kontorer, når medarbejderne ikke opholder sig der. I modsat fald risikeres, at uvedkommende får adgang til oplysninger af personfølsom karakter. Den opmærksomhed bør der også være, hvor der dokumenteres i fællesarealerne. Et enkelt sted har der stået medicin fremme og dermed har det stået frit tilgængeligt. De omsorgsmæssige forhold Beboerne giver udtryk for tilfredshed med forholdene, og de oplever, at de får den hjælp og støtte, som de er stillet i udsigt og har behov for. Det samme signalerer andre beboere. Det er i overensstemmelse med de pårørendes opfattelser og også vores indtryk under besøgene. 2

3 Vi har oplevet generelt god stemning alle steder, hvilket beboerne bekræfter. En anerkendende tilgang og med respekt for den enkeltes behov er det, der præger tilbuddene. Særligt handler det om, for beboere med demenslidelser, at medarbejdernes tilstedeværelse er med til at understøtte det sociale samspil og ikke mindst til at sikre den nødvendige tryghedsfølelse. Vi har stort set alle steder oplevet en god tone imellem beboere og medarbejdere. Enkelte steder har vi dog anbefalet, at der bør være opmærksomhed på medarbejdernes rolle i fælleslokalerne. Det har fx omhandlet signalværdien i, når man som medarbejdergruppe, sidder ved et bord samlet og udviser munter tone og dialog, imens der sidder beboere alene ved et andet bord i samme lokale. Her er et bredt udvalg af aktiviteter af både større og mindre karakter. Det er vores indtryk, at der flere steder er en aktiv venneforening, som hjælper til og er igangsættende omkring aktiviteter. Derudover oplever vi besøgshunde og lokale aftaler med biblioteket med mere. På et enkelt tilbud er det ikke muligt for beboerne, som følge af Kommunens regler for området, at benytte aktivitetscentret der er beliggende i samme bygninger som plejecentret. Også selvom flere af dem har benyttet dette tilbud, inden de blev visiteret til plejecentret. Mestringsprojektet, der blev sat i gang forrige år, er nu efterhånden en integreret del af dagligdagen. Medarbejderne har løbende fokus på, at beboerne inddrages i dagligdags gøremål i det omfang, de magter og har lyst. Hjælp til selvhjælp ydes med vægt på positiv motivation. Vi har flere steder fået oplyst, at det tilstræbes at aflægge kommende beboere et hjemmebesøg inden indflytning. Det giver medarbejderne indblik i beboerens ressourcer og vaner med mere. Selve ideen må anses for at være positiv, da man kan skabe et umiddelbart billede af borgernes hjem og vilkår for daglig livsførelse. Det kan være med til, at de bedst mulige rammer for indflytningen sikres. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver indtryk af og udtryk for at være glade for deres arbejde. Generelt set møder vi primært fastansatte medarbejdere, hvoraf flere har været ansat i en årrække. De fremstår engagerede og kompetente, både i samtalerne med tilsynet og i samspillet med borgerne. Langt de fleste steder er det vores indtryk, at medarbejderne har et godt indbyrdes samarbejde. Vi har dog også nogle steder konstateret, at der fortsat er udfordringer omkring det interne samarbejde imellem medarbejderne. Enkelte steder har der været inddraget ekstern konsulent. Det er vores vurdering, at der fortsat bør være opmærksomhed på området. Medarbejderne er primært uddannede social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Dertil kommer sygeplejersker og relevante eksterne samarbejdspartnere. Et tværfagligt samarbejde er med til at udvikle fagligheden og dermed styrke helhedsindsatsen omkring beboerne. Et sted har man brugt eksterne midler i form af ældremilliarden, til at bevilge timer til en fysioterapeut, som træner med flere beboere med henblik på, at de kan mestre mere i dagligdagen. Det er vores indtryk, at der er fokus på at fastholde og udvikle fagligheden gennem løbende møder, kurser og faglig sparring med eksterne fagpersoner. I det hele taget giver medarbejderne udtryk for, at være godt fagligt klædt på til den samlede opgaveløsning, om end man fortsat bør have opmærksomhed på, om medarbejdernes faglige kompetencer modsvarer målgruppens behov. Et enkelt sted modtages supervision 4 gange årligt. Vores erfaring fra lignende tilbud er, at tilbud om supervision øger refleksionen og er med til at kvalificere indsatsen, Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået dele af den skriftlige dokumentation såvel elektronisk som i mapper. Dokumentationen har omfattet døgnrytmeplaner, helhedsbeskrivelser, indsatsplaner og journalnotater. 3

4 Overordnet set er dokumentationen opdateret, fyldestgørende og handlingsanvisende for indsatsen. Der er ved at ske en forandring i måden, der dokumenteres på. Det vil sige, man beskriver en mere helhedsorienteret indsats ved denne forandring. Dokumentationen og dermed beskrivelser af indsatsen bliver mere systematisk og dermed overskuelig for medarbejderne. Processen med at flytte dokumenter og opdatere det nye er i gang. Enkelte steder er man væsentlig længere fremme i processen end andre steder. Her bør til stadighed være opmærksomhed på medarbejdernes interne kommunikationsbøger. Udfordringen består i, at bøgerne oftest indeholder personfølsomme oplysninger om beboerne. De oplysninger bør stå i et journalnotat vedrørende den enkelte beboer. Magtanvendelse Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten forekommer i begrænset omfang, men uundgåeligt, i tilbuddene og de indberettes efter gældende regler på området. Det er vores indtryk, at medarbejderne forsøger at arbejde forebyggende gennem en pædagogisk tilgang og et indgående kendskab til beboernes behov. Ved særlige udfordringer inddrages eksterne samarbejdspartnere, som fx demenskonsulent og VISO. Andre steder benyttes den pædagogiske metode, Marte Meo. Med udgangspunkt i den fortsatte komplekse målgruppes behov på flere tilbud er et antal magtanvendelser forventeligt. Det er dog vores indtryk, at lederne generelt set gør sig gode overvejelser i forhold til forebyggelse og i forhold til at forholde sig til magtanvendelserne, når de forekommer. Desuden er der også fokus på medarbejderne, hvis de bliver udsat for trusler eller slag. Der bør dog fortsat løbende være opmærksomhed på at have en dialog om begrebet, herunder indgreb i selvbestemmelsesretten og de dilemmaer, som den daglige praksis medfører. Det er vores indtryk, at man i flere tilbud er opmærksom på dette og jævnligt drøfter området med henblik på både at skabe læring og forebygge, at situationer udvikler sig i uhensigtsmæssig retning. Det er vores generelle vurdering, at medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og proceduren for indberetning heraf. Om det særlige fokuspunkt Der tilberedes mad på tilbuddene, således at beboerne får hjemmelavet varm og kold mad. Tidspunktet for, hvornår den varme mad serveres er forskelligt fra sted til sted, men fælles for dem alle er, at beboerne oplever, at kvaliteten af maden er tilfredsstillende. Det, at maden laves på stedet, har stor værdi for beboerne, hvilket også skærper appetitten. Medarbejdernes roller under måltidet er også her forskellige. Langt de fleste steder sidder medarbejderne sammen med beboerne under måltidet. Andre steder er der lavet individuelle aftaler om medarbejdernes rolle. Det er vores indtryk, at en sådan bevågenhed på emnet giver de bedst mulige vilkår for beboerne. Det er vores vurdering, at her er særlig opmærksomhed på at tilbyde småtspisende beboere en ernæringsrig kost. Derudover sker der løbende kontrol af vægt og BMI for de beboere, der ønsker det, og det dokumenteres, hvis de ikke ønsker det. Overordnet set er det vores vurdering, at man de enkelte steder gør, hvad man kan for at skabe et godt pårørendesamarbejde. Det handler fx om en forventningsafstemning ved indflytningssamtaler og herefter følge op. Blandt de pårørende, vi har mødt og talt med, er der generel tilfredshed med den hjælp og pleje, der ydes fra medarbejderne. Der, hvor der flere steder er udfordringer, omhandler det som oftest kommunikationen. Ifølge de pårørende, er det helt specifikt, hvor afløsere og bestemte andre ansatte er på arbejde, at den interne kommunikation er mangelfuld. Langt de fleste steder er der inddraget frivillige. Det giver såvel medarbejdere og ledere som beboere udtryk for er tilfredsstillende. De deltager primært i aktivitetsdelen, og andre laver fx husaviser. Alt i alt 4

5 er det vores indtryk, at de frivillige yder en god indsats overfor borgerne. Enkelte steder har slet ingen frivillige tilknyttet, hvilket ledelsen fortsat har opmærksomhed på af få gjort noget ved. Flere steder er der tilbud til de frivillige om deltagelse i møder med aktuelle temaer, som fx tavshedspligt. Vi har erfaring for, at en politik for området er et godt redskab, når der skal afstemmes forventninger. Anbefalinger Med udgangspunkt i den fortsatte udvikling i målgruppens behov henimod mere kompleksitet, bør der fortsat være opmærksomhed på, om medarbejdernes kompetencer modsvarer de behov, beboerne har, eller om der er behov for andre kompetencer, en anden organisering eller lignende. pårørendesamarbejdet er og bør fortsat være i fokus. Vores erfaring er, at et godt samarbejde blandt andet bygger på medarbejdernes forståelse af den enkelte pårørende og på en tydelig forventningsafstemning allerede før beboeren flytter ind. I modsat og værste fald kan resultatet være, at ressourcerne anvendes på de pårørende og ikke beboerne. medarbejdernes interne samarbejde på tilbuddene bør have løbende opmærksomhed. Et godt internt samarbejde øger fokus på kerneydelsen man bør sikre, at der løbende er muligheder for at drøfte magtanvendelsesbegrebets mange aspekter, dels for at sikre et fortsat grundigt kendskab til reglerne for området og dels for til stadighed at fastholde fokus på forebyggelse en vellykket indsats bygger blandt andet på en fælles forståelse for opgaven. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle oplysninger om indsatsen for den enkelte beboer noteres i dennes sag. Processen Vi har i 2014 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 20 tilsyn med starttidspunkt i tidsrummet mellem kl og på alle ugens hverdage og på en søndag. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Andre gange har vi efterfølgende, og efter aftale, kontaktet et antal pårørende telefonisk. 5

6 Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 95 beboere, kontaktpersoner til andre og omkring 50 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 50 medarbejdere Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 125 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 5. februar 2015 Aase Møller og Henning Jacobsen 6