Jammerbugt Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2016

Transkript

1 Jammerbugt Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2016 Tilsyn med de kommunale, selvejende og private plejecentre (Friplejehjem Brovst åbnede efteråret 2016) Indledning Jammerbugt Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens, selvejende og private ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har vi haft samme fokus som i hverdagslivet med særlig opmærksomhed på følgende: Hverdagsrehabilitering i de små og store gøremål hos den enkelte beboer eller grupper af beboere beboernes medbestemmelse og medindflydelse på livet i de respektive enheder på de enkelte plejecentre og plejehjem den gode indflytning og pårørendesamarbejdet. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Det generelle indtryk om Vedrørende Brovst Friplejehjem er det vores første egentlige tilsynsbesøg. Konklusioner og iagttagelser med videre, er således på nuværende tidspunkt baseret på dette og et forbesøg på plejecentret forud for tilsynet for at hilse på, observere og høre om forholdene på stedet. Man forventer, at de sidste beboere er flyttet ind marts Som en konsekvens af etablereingen af Brovst Friplejehjem er andre plejecentre blevet involveret. Jammerbugt Kommune besluttede således at gennemføre en tilpasnign for at forebygge overkapacitet. Det har medført en løbende justering af demensboliger, midlertidige pladser, boliger til borgere med primært somatiske behov samt afvikling af pladser. 1

2 Lukningerne og omorganiseringer har medført usikkerhed. Det er dog vores indtryk, at beboerne, de pårørende og medarbejderne løbende er blevet orienteret i forhold til den politiske proces, som også har fyldt i den lokale presse. Målgruppen Målgruppen er borgere, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Det er vores overordnede vurdering, at beboerne, hører til den målgruppe, der aktuelt visiteres til ældrecentrene. En del enheder er målrettet beboere med særlige behov, som udspringer af demenslidelser. Herudover er der i stigende grad beboere på de somatiske pladser med demenslidelser, hvilket kan være en udfordring, særligt med hensyn til samspillet beboerne imellem. I flere af centrene er der beboere, som af forskellige årsager har særligt komplekse behov, fysisk, psykisk og socialt. Det er dog vores vurdering, at man på de enkelte centre er fagligt i stand til at imødekomme også disse borgeres behov, blandt andet gennem inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. På enkelte centre er der beboere under 65 år. Det er vores umiddelbare vurdering, at man er opmærksom på, at de beboere skal tilbydes en social handleplan, jævnfør Servicelovens 141. På flere af centrene er der enheder, som består af midlertidigepladser/genoptræningspladser. Borgerne på disse pladser har naturligt ofte varierende og komplekse behov. Det er vores vurdering, at deres behov tilgodeses, og at man i samarbejde med Myndighed finder det egnede tilbud efter opholdet. Boligforhold og fysiske rammer Taget i betragtning, at der etableres et nyt plejecenter, er det vores generelle vurdering, at de nuværende fysiske rammer på enkelte plejecentre for nuværende er anvendelige til formålet. Nogle steder fremstår rammerne slidte og man bør være opmærksom på beboernes tiltagende komplekse behov og samspil for at kunne deltage i fællesarealerne. Enkelte steder bliver vi orienteret om, at rammerne løbende renoveres i forhold til den igangværende proces. Fællesarealerne fremstår generelt indbydende, rene og med mulighed for at opholde sig i større eller mindre grupper. Flere af centrene er indrettet efter leve- bo principperne og under tilsynene observerer vi flere beboere, som er aktivt deltagende eller observerende i praktiske gøremål, planlagte aktiviteter, måltider eller kaffen. Enkelte tilbud har motionsrum, kiosk, frisør og fodpleje. Beboernes lejligheder kan variere i størrelse. Beboerne giver generelt udtryk for at være tilfredse med deres boligforhold, fællesarealerne og tilbuddenes faciliteter. Boligerne er indrettede efter beboerens aktuelle behov, interesser og bærer præg af den enkeltes livshistorie. Enkelte har egen terrasse. Der er som oftest en hjemlig atmosfære og det er vores generelle indtryk, at beboerne føler sig trygge. Flere steder fremstår udenomsarealerne tilgængelige, velordnede og indbydende til ophold. Andre steder har man i gangsat projekter omkring sansehave og udendørs aktivitet, hvor beboerne kan deltage med deres kompetencer og livserfaring. Enkelte steder har vi påpeget håndtering af personfølsomme data, åbne kontordøre og generel oprydning af relevant, fagligt materiale og beboerplancher. Det vil ledelsen følge op på. De omsorgsmæssige forhold Under tilsynene er der en generelt god, rolig atmosfære og omgangstone imellem beboerne, og mellem beboerne og medarbejderne. Vi har indtryk af, at der er en værdig og respektfuld tilgang til beboernes individuelle behov og funktionsniveau. Der arbejdes ud fra principperne hjælp til selvhjælp med ud- 2

3 gangspunkt i beboerens ressourcer og aktuelle dagsform. Beboerne oplever, at de får hjælp og støtte af søde og rare medarbejdere, dog at de også oplever, at medarbejderne har fået mere travlt. Det er vores generelle indtryk, på trods af at medarbejderne oplever ændrede arbejdsvilkår, at de som en naturlig del af deres arbejde, formår at inddrage og motivere beboerne i hverdagslivets gøremål. Det gælder primært omkring den personlige egenomsorg, mindre praktiske opgaver i egen bolig eller i fællesarealerne. Beboerne inddrages i aktiviteter, som eksempelvis, rede seng, lægge vasketøj sammen, dække bord og forberede grønt. Der planlægges løbende aktiviteter i samarbejde med venneforeninger, frivillige og pårørende. Beboerne inddrages i varierende grad i planlægningen. Enkelte centre har en tovholder eller ansat pædagog eller ergoterapeut til planlægning af aktiviteter individuelt eller på tværs. Det kan være højtlæsning, gymnastik, banko, cykel- og gåture, sang og musik samt årstidens arrangementer og fester. hovedparten af tilbuddene har (adgang til) egen bus, som udvider beboernes mobilitet. Herudover bliver vi orienteret om samskabelse med de lokale skoler og børnehaver. Det er vores vurdering, at aktiviteterne bredt forstået bidrager til adspredelse og positive oplevelser. På naturlig vis fremmer de fysiske, psykiske, sociale og kognitive færdigheder og kan således bidrage til mestring og livkvalitet. For at kunne imødekomme beboernes mere komplekse behov samarbejdes der blandt andet med pårørende, Myndighed, praktiserende læger, Gerontopsykiatrien, sygeplejersker, demenskonsulenter og fysio- og ergoterapeuter. Det er vores vurdering, at det er med til at kvalificere indsatsen og sikre en helhedsorienterede tilgang. Inddragelsen af pårørende starter allerede ved indflytning, hvor der drøftes ønsker og behov i forhold til det valgte serviceniveau. Det er vores indtryk, at det er med til at afklare ansvarsfordelingen og virker fremmende for samarbejdet og kommunikationen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår generelt fagligt velfunderede og engagerede. De giver generelt udtryk for, at de formår at løfte kerneopgaven ud fra de givne vilkår. Generelt beskrives et velfungerende kollegialt samarbejde på tværs af enhederne. På enkelte centre arbejder medarbejderne i skiftende vagter, hvilket er med til at give et mere reelt og nuanceret billede af beboerne og opgaverne gennem døgnet. Det er vores vurdering, at de igangværende strukturændringer og ændrede arbejdsvilkår har ledelsens opmærksomhed. Lederne beskrives som interesserede, tydelige og retningsgivende for opgaveløsningen, hvor de bistår i prioritereingen af opgaverne. Der er et enkelt sted tiltrådt ny ledelse og andre nye ledere er på vej. I takt med at borgerne udskrives hurtigere fra sygehusene og beboerenes behov bliver mere komplekse, er det vores indtryk, at det har ledelsens opmærksomhed. Blandt andet at sikre de rettet faglige kompetencer ved at rekruttere social- og sundhedsassistenter samt løbende klæde medarbejderne fagligt på til at løse opgaven. Vi hører blandt andet om kurser i palliativ pleje, kommunikation og den sidste tid. Den skriftlige dokumentation På flere centre arbejder man systematisk med at implementere nyt omsorgssystem, hvilket fordrer ekstra opmærksomhed og tid fra såvel ledelsen som medarbejderne. Vi gennemgår et udsnit af dokumentationen i form af journalnotater, indsatsplaner og handleplaner. Generelt fremstår dokumentationen opdateret og retningsgivende for en inddragende indsats trods de igangværende processer. 3

4 Generelt kan der i døgnrytmeplanerne arbejdes med at beskrive en kort indledning med beboernes forudsætninger, ressourcer og tilgangen i samarbejdet om eksempelvis den personlige plejen. Herunder også fagmæssige begrundelser i forhold til tilsyn om natten. Herudover kan der arbejdes med en mere systematisk anvendelse af handleplanerne, med mål, handlinger, evalueringer og afslutning, når målet er opfyldt. Magtanvendelse I samarbejde med Myndighed er der fulgt op på sidste års anmærkninger omkring låseanordninger. Magtanvendelse kan forekomme og det er vores indtryk, at der konstruktivt samarbejdes med Myndighed, demenskoordinator og Gerontopsykiatrien. Medarbejderne og ledelsen er umiddelbart bekendte med gældende regler og procedurer for området. Det er vores indtryk, at medarbejderne er reflekterende og optaget af at arbejde forebyggende, gennem anvendelse af pædagogiske tilgange, redskaber og livshistorier. Der gives eksempler på, hvordan man gennem morgenplejen, forsøger at bevare beboernes selvbestemmelse og integritet ved at gå til og fra, og eventuelt vente til senere, med god effekt. I notater vedrørende enkelte beboere, har vi drøftet magtperspektivet med ledelsen og anbefalet at magtanvendelsesregler og gråzoner drøftes jævnligt og systematisk i medarbejdergruppen. Om det særlige fokuspunkt Det er vores indtryk, når vi taler med beboere og medarbejdere, at flere af beboerne genvinder nogle af deres ressourcer og kompetencer efter indflytningen. Processen starter allerede ved indflytning, hvor der forventningsafstemmes i forhold til ønsker, behov, livshistorie og Kommunens serviceniveau. Det er vores indtryk, at de pårørende er aktive deltagere ved indflytningen og bidrager til at lette kommunikationen og nuancere livshistorien. Samarbejdet med de pårørende beskrives generelt som velfungerende. Det er vores vurdering, at rammerne såvel som medarbejdernes faglige og respektfulde tilgang sammen med beboernes indbyrdes relationer, har en positiv indflydelse på opretholdelse af kompetencer fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. Vi hører om enkelte beboere, der efter at være kommet i trygge rammer og gennem en rehabiliterende og målrettet indsat, nu selv klarer den personlige hygiejne. Vi hører om enkelte, der selv går ned og handler, hjælp til anskaffelse af pc og lydbøger samt observerer under tilsynene, hvordan beboere hjælper til med at skrælle kartofler, dække bord eller andre praktiske opgaver. Det er vores indtryk, at medarbejderne er fagligt velfunderede omkring hverdagslivet og rehabiliteringsbegrebet. Eksempelvis reflekterer en gruppe af medarbejderne over balance mellem at motivere til selvhjælp og reelt hjælpe. De har blandt andet afprøvet, at beboerne selv smører deres mad, men erfaringen med den nuværende beboergruppe er, at beboerne spiser mere, hvis medarbejderne smører maden for dem. Det vidner om en faglig og lærende organisation og god forståelse for, hvornår man skal være kompenserende, guidende og/eller motiverende i tilgangen til og samarbejdet med beboerne. Det er vores vurdering, at de individuelle indsatser såvel som fællesaktiviteterne har en sundhedsfremmende effekt og bidrager til en meningsfuld hverdag, som giver værdi for såvel beboerne som fællesskabet. Vi ser flere af de fælles aktiviteter dokumenteret i billeder, info-skærme, husaviser og plancher. 4

5 Anbefalinger Det er vores vurdering, at man bør være opmærksom på rammerne og fagligheden for at opretholde den gode kultur med inddragelse af beboerne og understøtte deres nuværende og tidligere kompetencer ud fra principperne hjælp til selvhjælp. Der er flere eksempler, som underbygger den investering og som effektueres i større selvstændighed og livskvalitet hos beboerne. Det fordrer, at der fortsat er opmærksomhed på medarbejdernes trivsel, herunder løsning og prioritering af kerneopgaven i dagligdagen, således det ikke uforvarende smitter af på samspillet og det aktive samarbejde med beboerne. Fortsat løbende kompetenceudvikling, således at tilbuddene kan imødekomme beboernes mere varierede og komplekse behov. I forbindelse med implementeringen af det nye omsorgssystem, kan der med fordel arbejdes med detaljeringsgraden i døgnrytmeplanerne og retningslinjer for en struktureret og faglig brug af indsatsplaner, herunder også afslutning af dem. Det er vores indtryk, at der arbejdes forebyggende i forhold til magtanvendelse, men at det er et emne, som løbende bør vies opmærksomhed i forhold til eventuelle dilemmaer og gråzoner. Processen Vi har i 2016 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 9 tilsyn i tidsrummet mellem kl og på ugens hverdage og i weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, herunder de enkelte tilbuds egne politikker og værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med beboerne. Vi har talt med beboere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor beboerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem indbyrdes og med medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. 5

6 Samlet set har vi inddraget omkring 30 borgere, kontaktpersoner til andre og omkring et antal pårørende ved deres tilstedeværelse. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 25 medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 60 borgere. Endelig har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 9. marts 2017 Kathinka Eriksen og Henning Jacobsen 6