Kulturhistoriske og rekreative interesser. Fagnotat. Køge Nord-Næstved

Transkript

1 Kulturhistoriske og rekreative interesser Fagnotat Køge Nord-Næstved

2 Godkendt dato Godkendt af Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af Ditte Berg Nielsen og Jacob Ingerslev Kulturhistoriske og rekreative interesser Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Kulturhistoriske og rekreative interesser Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé Kulturhistoriske interesser Elektrificering Hastighedsopgradering Rekreative interesser Elektrificering Hastighedsopgradering 8 3 Lovgrundlag 10 4 Baggrund og metode Baggrundsinformation om projektet Elektrificeringen Hastighedsopgradering Metode Kulturhistoriske interesser Rekreative interesser 13 5 Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesser Fredede områder Kirkeomgivelser og -byggelinjer Kulturmiljøer Fredede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Rekreative interesser Stiforbindelser Friluftsområder, skovområder og andre rekreative områder Kolonihaver 29 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Miljøpåvirkning i anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgraderingen Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 42 Kulturhistoriske og rekreative interesser 3 Indledning

4 6.2.1 Elektrificering Hastighedsopgraderingen Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgraderingen 43 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger Miljøpåvirkning i driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgraderingen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgraderingen Konsekvensvurderinger for driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgraderingen 51 8 Kumulative effekter alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag 57 Kulturhistoriske og rekreative interesser 4 Indledning

5 1 Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord-Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. Kulturhistoriske og rekreative interesser når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i Dette sammenholdes med 0- alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Kulturhistoriske og rekreative interesser 5 Indledning

6 2 Ikke-teknisk resumé Fagnotatet omfatter en gennemgang af de eksisterende kulturhistoriske og rekreative forhold på strækningen mellem Køge Nord og Næstved stationer samt en vurdering af de forventede midlertidige og permanente påvirkninger i forbindelse med elektrificering af banestrækningen og en evt. hastighedsopgradering. Kortlægning af de eksisterende forhold er gennemført inden for et undersøgelsesområde omkring den eksisterende jernbanestrækning. Som udgangspunkt er undersøgelsesområdet udlagt med 50 meter på begge sider af den eksisterende bane. Ved de broer, hvor der skal ske anlægsaktiviteter i form af sporsænkning eller ombygning af broerne, er der udlagt et undersøgelsesområde med en radius på 200 meter. I fagnotatet beskrives de eksisterende forhold og projektets forventede påvirkning af de behandlede emner i både anlægs- og driftsfasen, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. 2.1 Kulturhistoriske interesser Elektrificering De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende beskyttelsesinteresser: Fredede områder Kirkeomgivelser og -beskyttelseslinjer Kulturmiljøer Arkæologiske fund og kulturarvsarealer Fredede fortidsminder og disses beskyttelseslinjer Sten- og jorddiger Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Da anlægsaktiviteterne i forbindelse med projektet udføres omkring eksisterende veje og bane, er påvirkningen af de kulturhistoriske interesser i både anlægs- og driftsfase forholdsvis begrænsede. De miljømæssige konsekvenser for de kulturhistoriske interesser knytter sig i anlægsfasen i høj grad til den mekaniske bearbejdning af terrænet, hvor både synlige og skjulte kulturspor og arkæologiske fund kan blive påvirket. Yderligere kan eventuelle vibrationer fra anlægsarbejdet påvirke fredede/bevaringsværdige bygninger. I forbindelse med dette projekt har det ansvarlige statsanerkendte museum, Museum Sydøstdanmark, gennemført en arkivalsk kontrol. Museet har en forventning om, at der findes væsentlige fortidsminder inden for undersøgelseskorridoren. For så vidt muligt at undgå uhensigtsmæssige Kulturhistoriske og rekreative interesser 6 Ikke-teknisk resumé

7 standsninger i kommende anlægsarbejder og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder gennemføres arkæologiske undersøgelser inden anlægsarbejderne. Forud for anlægsarbejderne afgøres omfang og praktisk gennemførelse af den arkæologiske undersøgelse af Museum Sydøstdanmark. Et kulturarvsareal ved Vallø Gods, hvor det er vurderet, at der er stor sandsynlighed for at støde på arkæologiske fund, bliver berørt af projektet. Arealet ved Vallø Gods er desuden registreret som kulturmiljø og dele af arealet er fredet. Påvirkningen fra anlægsarbejdet og etablering af en arbejdsplads inden for det fredede areal kræver en dispensation ved Fredningsnævnet. Påvirkningen af arealet vurderes som mindre væsentlig, da arealet, der inddrages, er relativ lille og det er over en begrænset periode på 15 uger. I driftsfasen er der enkelte varige påvirkninger af de kulturhistoriske interesser. Der drejer sig hovedsagligt om nedlæggelse af enderne på fire diger, visuel påvirkning af kirkeomgivelserne og kirkebyggelinjen omkring Sædder Kirke og Holme-Olstrup Kirke samt påvirkning af kirkefredningen omkring Sædder Kirke. Påvirkningen på de fire diger, der får sløjfet enderne pga. anlægsarbejdet med vejbroen ved Terslev Skolevej, vurderes ikke som en væsentlig forringelse af digernes fortælleværdi, da digernes forløb stadig vil kunne erkendes i landskabet. Der skal søges om dispensation ved Faxe Kommune for påvirkningen på digerne. Sædder Kirke og Holme-Olstrup Kirke i hhv. Køge og Næstved kommuner findes mindre end 300 m fra banen. Det betyder, at banen løber igennem kirkebyggelinjerne omkring de to kirker. Herudover er områderne omkring kirkerne udpeget som kirkeomgivelser. En elektrificering af jernbanen vil betyde en øget visuel barriere langs banen som følge af master og ledninger i et forholdsvis fladt landskab. Samlet set vurderes anlægget at medføre en moderat ændring af kirkernes omgivelser. Påvirkningen på kirkebyggelinjerne kræver en dispensation fra de pågældende kommuner. Elektrificeringen af Banestrækningen Køge Nord-Næstved påvirker desuden Exner-kirkefredningen omkring Sædder Kirke. Det fredede areal, der inddrages, er relativt lille, og påvirkningen vurderes begrænset. Der skal søges dispensation ved Fredningsnævnet for det fredede areal, der inddrages. I forbindelse med udskiftningen af broerne er der også undersøgt nogle alternative broløsninger i Køge og Faxe kommuner. De alternative broløsninger vil kun i meget begrænset omfang ændre på de berørte arealer og vurderes således ikke at medføre væsentlige påvirkninger i forhold til grundløsningerne. Kulturhistoriske og rekreative interesser 7 Ikke-teknisk resumé

8 2.1.2 Hastighedsopgradering Et mindre areal, der er omfattet af fredningen omkring Vallø Gods og udpeget som kulturmiljø, bliver berørt i forbindelse med en udvidelse af banedæmningen mellem Søndre Viaduktvej og Egøjevej. Påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig, da arealet ligger i forbindelse med eksisterende baneareal, og det berørte areal er relativt lille. Påvirkningen af det fredede areal kræver en dispensation fra Fredningsnævnet. Herudover medfører hastighedsopgraderingen ikke yderligere påvirkninger end, hvad der forventes ved elektrificeringen. 2.2 Rekreative interesser Elektrificering De rekreative interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende interesser: Stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier, Friluftsområder og andre rekreative områder, herunder udpegede rekreative områder, større skovområder, idrætsanlæg mv. Kolonihaver Påvirkningen af rekreative interesser i forbindelse med elektrificeringen, består primært i, at en række rekreative stier vil blive lukket i en kortere periode i anlægsfasen. Stierne lukkes i forbindelse med, at en række vejbroer over banen skal udskiftes. De rekreative områder i nærheden af banen vil i mere eller mindre omfang kunne påvirkes af støj- og støvgener fra anlægsarbejderne. Påvirkningen vurderes at være lille, da der er tale om midlertidige aktiviteter i en relativ begrænset periode. Et grønt rekreativt område med en lille bane til boldspil og legeplads syd for Søndre Viaduktvej vest for jernbanen bliver permanent påvirket, da der etableres et afvandingsbassin, en pumpestation samt adgangsvej til pumpestationen på arealet, der bruges til boldspil. Området benyttes af beboere i det omkringliggende boligområde. Ved Herfølge Stadion opsættes byggepladshegn mellem anlægsområderne ved Søllerupvej og de nærliggende boldbaner, således at boldbanerne vil kunne benyttes under anlægsarbejderne. Generelt vurderes påvirkningerne af de rekreative interesser at være begrænsede Hastighedsopgradering I hastighedsopgraderingen øges strækningshastigheden fra 120 km/t til 160 km/t, men antallet af tog forbliver uændret. Det er primært på den fri strækning mellem stationerne, at den øgede strækningshastighed giver Kulturhistoriske og rekreative interesser 8 Ikke-teknisk resumé

9 anledning til marginalt mere støj. Det vurderes, at støjniveauet ved nærliggende rekreative områder langs strækningen øges med op til 1 db i forhold til 0-alternativet. En ændring i støjen på 1 db vil subjektivt ikke være registrerbar. Kulturhistoriske og rekreative interesser 9 Ikke-teknisk resumé

10 3 Lovgrundlag Planloven /1/ fastlægger, at kommuneplaner skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske interesser, herunder udpegninger af kulturmiljøer, kirkeomgivelser og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Derudover skal rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen blandt andet med hensyn til bevaring af bebyggelser eller bymiljøer. Planloven fastlægger endvidere, at kommuneplaner skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Museumsloven /2/ har til formål at sikre den arkæologiske kulturarv. Kulturarven omfatter fortidsminder i form af spor af menneskers aktivitet som eksempelvis konstruktioner, affaldsgruber, bopladser, grave og gravpladser, genstande og monumenter. Museumsloven beskytter også sten- og jorddiger. Naturbeskyttelsesloven /3/ har til formål at værne om landets natur og miljø og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens vilde bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Herudover beskytter naturbeskyttelsesloven de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. For så vidt angår kulturhistoriske og rekreative interesser fastlægger naturbeskyttelsesloven bestemmelser om fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer samt offentlighedens adgang til naturområder. Bygningsfredningsloven /4/ har til formål at værne om landets ældste bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår, samt andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Loven fastlægger bl.a. bestemmelser om fredning af bygninger og udpegning af bevaringsværdige bygninger. Kolonihaveloven regulerer forholdene omkring kolonihaver /5/. Loven skelner mellem varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttede, og ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunen med mindre kolonihaverne eksproprieres eller inddrages som følge af anlægsarbejder i henhold til anlægslov. Kulturhistoriske og rekreative interesser 10 Lovgrundlag

11 4 Baggrund og metode 4.1 Baggrundsinformation om projektet Elektrificeringen I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Faxe Kommune Næstved Kommune Egøjevej Tollerødvej Ravnstrupvej Hastrupvej Ty Hastrupvej Bomosevej Svansbjergvej Terslev Skolevej Søllerupvej Teestrupvej Sæddervej Skuderløsevej Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme-Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. Kulturhistoriske og rekreative interesser 11 Baggrund og metode

12 I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. 4.2 Metode Dette fagnotat beskriver påvirkninger og afværgeforanstaltninger for kulturhistoriske og rekreative forhold i forbindelse med elektrificering af banestrækningen Køge Nord-Næstved samt i forbindelse med en eventuel hastighedsopgradering af banestrækningen. Kortlægning af de eksisterende kulturhistoriske og rekreative forhold er gennemført inden for et undersøgelsesområde omkring den eksisterende jernbanestrækning. Som udgangspunkt er undersøgelsesområdet udlagt med 50 meter på begge sider af den eksisterende bane. Ved de broer, hvor der skal ske anlægsaktiviteter i form af sporsænkning eller ombygning af broerne, er der udlagt et undersøgelsesområde med en radius på 200 meter. Det vurderes om projektets påvirkninger på henholdsvis kulturhistoriske og rekreative interesser er direkte eller indirekte, samt hvorvidt påvirkningerne er midlertidige eller permanente. Derudover beskrives afværgeforanstaltninger, som kan mindske projektets påvirkning af de kulturhistoriske og rekreative interesser. Påvirkningen gennemgås for henholdsvis elektrificering og hastighedsopgradering. Kulturhistoriske og rekreative interesser 12 Baggrund og metode

13 4.2.1 Kulturhistoriske interesser De kulturhistoriske interesser, der bliver undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende emner: Fredede områder Kirkeomgivelser og -beskyttelseslinjer Kulturmiljøer Arkæologiske fund og kulturarvsarealer Fredede fortidsminder og disses beskyttelseslinjer Sten- og jorddiger Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Fredede områder, kirkebeskyttelseslinjer, fredede fortidsminder med beskyttelseslinjer, kulturarvsarealer, sten- og jorddiger samt arkæologiske fund kortlægges og beskrives på baggrund af oplysninger indhentet fra Danmarks Miljøportal /6/ samt Kulturstyrelsens nationale register Fund og Fortidsminder /7/. Kirkeomgivelser og kulturmiljøer kortlægges ud fra de gældende kommuneplaner for hhv. Køge /8/, Faxe /9/ og Næstved /10/ kommuner samt forslag til ny kommuneplan for Næstved Kommune /12/. På kortbilagene vil det være udpegningerne fra de gældende kommuneplaner der er vist, mens det i teksten beskrives, hvis der er afgørende ændringer i udpegningerne i forslaget til ny kommuneplan for Næstved. Fredede og bevaringsværdige bygninger kortlægges ud fra Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger /13/. Det er kun bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdien 1-4, der medtages i kortlægningen, da disse vurderes til at have særlig bevaringsstatus. SAVEmetoden forklares nærmere i kapitel 5, afsnit Rekreative interesser De rekreative interesser, der bliver undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende emner: Stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier, Friluftsområder og andre rekreative områder, herunder udpegede rekreative områder, større skovområder, idrætsanlæg mv. Kolonihaver Stiforbindelser kortlægges og beskrives ud fra kommuneplanerne for Køge /8/, Faxe /9/ og Næstved /10/ kommuner samt ud fra Naturstyrelsens hjemmeside Ud i Naturen /14/. Kulturhistoriske og rekreative interesser 13 Baggrund og metode

14 Oplysninger om de rekreative områder baseres på informationer og data fra kommuneplanerne fra de tre kommuner og fra Danmarks Miljøportal /6/. Kolonihaver kortlægges ud fra kommunernes hjemmesider /15/16/17/ samt kolonihave.nu /18/. Følgende kortmateriale er anvendt til kortbilagene for kulturhistoriske interesser: Geodatastyrelsen: DTK/Kort25, grå udgave. Juni Danmarks Miljøportal: Fredede områder, beskyttede sten- og jorddiger samt kirkebyggelinjer. September 2013 /6/. Kulturstyrelsen: Fredede og bevaringsværdige bygninger. Oktober 2013 /13/. Kulturstyrelsen: Kulturarvsarealer, fortidsminder med beskyttelseslinjer samt arkæologiske fund. Oktober 2013 /7/. Køge Kommune: Kulturmiljøer og kirkeomgivelser. Data tilsendt den 8. oktober Næstved Kommune: Kulturmiljøer og kirkeomgivelser. Download fra kommunens web-kort. Februar 2014 /19/. Faxe Kommune: Kulturmiljøer og kirkeomgivelser. Data tilsendt den 14. oktober 2013 Følgende kortmateriale er anvendt til kortbilagene for rekreative interesser: Geodatastyrelsen: DTK/Kort25, grå udgave. Juni PlansystemDK: Kommuneplanrammer (rekreative områder). Oktober 2013 /20/. Kortforsygningen: Fredskov og sportsanlæg. September 2013 /21/. Køge Kommune: Stier og kolonihaver. Tilsendt den 7. oktober Faxe Kommune: Stier og fritidsanlæg. Tilsendt den 14. oktober Næstved Kommune: Kolonihaver, fritidsanlæg og campingpladser. Download fra kommunens web-kort. Oktober 2013 /19/. Næstved Kommune: Friluftsområder og rekreative forbindelser. Download fra kommunens web-kort. Februar 2014 /19/. Næstved Kommune: Stier. Tilsendt den 8. oktober Kulturhistoriske og rekreative interesser 14 Baggrund og metode

15 5 Eksisterende forhold 5.1 Kulturhistoriske interesser I dette afsnit beskrives de eksisterende kulturhistoriske interesser inden for undersøgelsesområdet. De kulturhistoriske interesser fremgår af bilag 1 A-F Fredede områder Arealfredninger har til formål at bevare et område i den eksisterende tilstand, eller fastlægge en særlig drift, så området udvikler sig hen imod en bestemt ønskelig tilstand, som herefter skal bevares (naturbeskyttelsesloven kapitel 6). Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Inden for undersøgelsesområdet findes to fredede områder; Vallø Gods og Sædder Kirke. Vallø Gods og tilhørende arealer blev fredet i 1981 (reg. nr ). Arealfredningen grænser direkte op til banens østlige skel på strækningen mellem Søndre Viaduktvej og Egøjevej over en strækning på ca. 700 m. Området afgrænser nogenlunde det samme område, der også er udpeget til kulturmiljø (se afsnit 5.1.3), og en del af området er udpeget som kulturarvsareal (se afsnit 5.1.6). Fredningen har til hovedformål at sikre, at de landskabelige værdier, som følge af områdets karakter af et roligt, harmonisk og sammenhængende herregårdslandskab, bevares med rig afveksling mellem marker, enge, skove og udyrkede arealer. Fredningens hovedformål er desuden, at de kulturhistoriske minder, der er knyttet til Vallø Gods, bevares, og at offentlighedens adgang til navnlig skovene, slotsparken og Dyrehaven opretholdes. Det fredede område ved Vallø Gods fremgår af bilag 1 A-B. Arealerne omkring Sædder Kirke blev fredet i 1952 (reg. nr ). Fredningen er en del af Provst Exner-fredningerne, der var frivillige fredninger af større eller mindre arealer omkring kirkerne for at sikre synlighed til og udsyn fra de gamle kirker. Kirkefredningen omfatter en række arealstriber omkring Sædder Kirke vest for banen på en strækning over 400 m. Der er ca. 13 m fra banen til nærmeste del af kirkefredningen. I fredningsbestemmelserne står, at arealerne ikke må bebygges eller beplantes med højstammede træer. Der må ikke graves grus eller anbringes transformatorstationer, telefon- og telegrafmaster o. lign., skure, udsalgssteder, isboder, beboelsesvogne og efter nævnets opfattelse Kulturhistoriske og rekreative interesser 15 Eksisterende forhold

16 skønhedsforstyrrende genstande. Vejbroen ved Sæddervej ligger lige uden for det fredede areal. Kirkefredningen ved Sædder Kirke fremgår af bilag 1 B-C Kirkeomgivelser og -byggelinjer I Kommuneplanerne for Køge /8/, Faxe /9/ og Næstved /10/ kommuner er der udpeget kirkeomgivelser omkring udvalgte kirker i det åbne land med det formål at sikre kirkernes status som monumenter og bevare deres samspil med landskabet og deres nære omgivelser. Ved byggeri og anlæg inden for de udpegede kirkeomgivelser skal der tages højde for de visuelle påvirkninger. Byggeri og anlæg må således kun gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Kirkebyggelinjer (naturbeskyttelseslovens 19) har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, så der ikke opføres bebyggelse på over 8,5 m inden for 300 m fra kirken. Ved påvirkninger inden for kirkebyggelinjer kræves en dispensation fra kommunen. Inden for det definerede undersøgelsesområde er der udpeget kirkeomgivelser og kirkebyggelinjer for to kirker; Sædder Kirke og Holme- Olstrup Kirke. Sædder Kirke ligger ca. 200 m vest for den eksisterende bane. De udpegede kirkeomgivelser omkring Sædder Kirke samt kirkebyggelinjen går ind over banens areal. Arealerne omkring Sædder Kirke er desuden fredede (se afsnit 5.1.1). Kirkeomgivelser samt kirkebyggelinje omkring Sædder Kirke fremgår af bilag 1 B-C. Figur 1: Sædder landsby med Sædder Kirke. Banen ses i forgrunden på dæmning (foto: Møller & Grønborg). Holme-Olstrup Kirke ligger ca. 90 m øst fra den eksisterende bane. De udpegede kirkeomgivelser samt kirkebyggelinjen omkring Holme-Olstrup Kirke går ind over banens areal. Kirkeomgivelser samt kirkebyggelinje omkring Holme Olstrup Kirke fremgår af bilag 1 F. Kulturhistoriske og rekreative interesser 16 Eksisterende forhold

17 Figur 2: Banen på dæmning ved Holme-Olstrup med Holme-Olstrup Kirke i baggrunden (foto: Møller & Grønborg) Kulturmiljøer Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer fra middelalder og nyere tid er ikke beskyttede af museumsloven, men søges beskyttet via udpegninger og retningslinjer, der formuleres i kommuneplanerne. Kulturmiljøer er ofte sårbare over for f.eks. større byggeri og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse af karakteristisk beplantning samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende. Inden for undersøgelsesområdet findes der fire områder, der er udpeget som kulturmiljøer i de gældende kommuneplaner. Det drejer sig om området omkring Vallø Gods og Billesborg i Køge Kommune, herregårdslandskabet Gisselfeld-Hesede i Faxe Kommune, Holmegård og omkringliggende moser samt Næstved bymidte i Næstved Kommune. Desuden er banestrækningen i Næstved Kommune udpeget til kulturmiljø. Området omkring Vallø Gods og Billesborg er udpeget som kulturmiljø i Køge Kommuneplan. Området afgrænser det samme område, der også er beskyttet gennem fredningen af Vallø Gods (se afsnit 5.1.1), og en del af området er udpeget som kulturarvsareal (se afsnit 5.1.6). Kulturmiljøet findes mellem Søndre Viaduktvej og Egøjevej og grænser direkte op til den eksisterende bane. Udstrækningen af kulturmiljøet ved Vallø Gods fremgår af bilag 1 A-B. Områderne ved Hesede Skov og Stoksbjerg udgør herregårdslandskabet Gisselfeld-Hesede og er udpeget som kulturmiljø i Faxe Kommuneplan. Udpegningen stammer fra det tidligere Vestsjællands Amt. Kulturhistoriske og rekreative interesser 17 Eksisterende forhold

18 Herregårdslandskabet omfatter hoved- og avlsgårdene under Gisselfeld: Hesede, Edelesminde, Louisenlund og Brødebækgård. Området er et af landets største og mest helstøbte og velbevarede herregårdslandskaber med godshuse, alleer, fritstående træer og trægrupper, store marker, gamle levende hegn og diger og større og mindre skove med tilhørende skovhuse /22/. Udstrækningen af kulturmiljøet ved Hesede Skov og Stoksbjerg fremgår af bilag 1 E. Holmegård og omkringliggende moser (Holmegård Mose og Porsmosen) i Næstved Kommune vest for banen er udpeget som kulturmiljø. Området ligger ca. 180 m fra den eksisterende bane, hvor vejbroen ved Ravnstrupvej (bro nr ) udskiftes. Holmegård Mose er en højmose, der bærer præg af tidligere tiders tørvegravning, hvorfor størstedelen af mosens oprindelige højmosestruktur er ødelagt. I den vestlige del af mosen var tørvegravningen mindre intens, så derfor finder man den mest oprindelige højmose i dette område. Porsmosen er et ca. 3 km 2 stort moseområde afgrænset mod vest af Holmegårds Højmose og mod øst af Gødstrup Engsø. Porsmosen er blandt andet findested for skeletter, heriblandt den såkaldte Porsmosemand fra yngre stenalder. Moserne rummer potentiale til studier af udviklingen, variationen og omfanget af jægerstenalderens bosættelsesmønster /25/. Udstrækningen af kulturmiljøet ved Holmegård Mose og Porsmosen fremgår af bilag 1 E. Holmegård Mose og Porsmose er udover at være udpeget kulturmiljø i Næstved Kommuneplan også registreret som kulturarvsareal af Kulturstyrelsen (se afsnit 5.1.6) samt udpegede som et EFfuglebeskyttelsesområde, hvilket behandles i fagnotat om naturforhold og overfladevand /26/. Store dele af Næstved bymidte og områder omkring banen er udpeget til kulturmiljø i den nye kommuneplan 2013 for Næstved Kommune. Kulturmiljøer i byerne er områder, hvor der skal være særlig opmærksomhed på de historiske og arkitektoniske forhold. Ældre bydele i byerne rummer mange bebyggelser, som er vigtige arkitektonisk og/eller har kulturhistorisk betydning for fortællingen om byernes udbygning gennem tiden. Omdannelse og nybyggeri i de ældre bydele med bymiljøinteresser skal ske med respekt for de fælles værdier, der findes i det enkelte byområde /10/. Området, der er udpeget til kulturmiljø i Næstved Kommuneplan 2013, fremgår af bilag 1 F. Banestrækningen i Næstved er en del af den gamle jernbane Roskilde-Køge- Næstved-Masnedsund-banen og er i Næstved kommuneplan udpeget til kulturmiljø. Banen er den første jernbane i Næstved Kommune og blev anlagt af Det sjællandske Jernbaneselskab. Hele strækningen stod færdig i Kulturhistoriske og rekreative interesser 18 Eksisterende forhold

19 Holme-Olstrup Stationsbygning er en af de oprindelige stationsbygninger. Udstrækningen af kulturmiljøet ved den gamle jernbane fremgår af bilag 1 F Fredede fortidsminder For at bevare fortidsminder som en del af den danske kulturarv, er de ofte fredede (museumslovens 29e). Fredningen betyder, at der ikke må ske ændringer i fortidsmindets tilstand. Det vil sige, at alle aktiviteter, der påvirker fortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Der må heller ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på fortidsminder eller inden for en afstand af 2 m fra dem. Ved påvirkning af et fortidsminde skal Kulturstyrelsen søge som dispensation. Et flertal af de fredede fortidsminder er omfattet af en 100 m beskyttelseszone i henhold til naturbeskyttelseslovens 18. Beskyttelseszonen regnes fra fredningsgrænsen, og der er inden for denne zone et forbud mod forandringer af tilstanden i området, herunder også midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og lignende. Der skal søges dispensation ved den pågældende kommune ved påvirkninger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der findes tre beskyttede fortidsminder med tilhørende beskyttelseslinjer inden for undersøgelsesområdet: Ved Testrupvej syd for Haslev findes en fredet dysse fra stenalderen. Fortidsmindet findes ca. 210 m vest for den eksisterende bane (bilag 1 D). Den fredet granitstensbro Oxebro krydser Jydebækken syd for Holme- Olstrup. Broen findes ca. 35 m vest for den eksisterende bane, og banen går således igennem beskyttelseslinjen omkring broen (bilag 1 F). Se Figur 3. Ved Stendyssevej mellem Holme-Olstrup og Næstved findes resterne af en ødelagt langdysse fra stenalderen i en have. Langdyssen findes ca. 180 m nordvest for den eksisterende bane (bilag 1 F). Kulturhistoriske og rekreative interesser 19 Eksisterende forhold

20 Figur 3: Den fredede granitstensbro Oxebro, der krydser Jydebækken i Næstved Kommune /7/ Beskyttede sten- og jorddiger Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendomme i landskabet. De er beskyttede, da de blandt andet vidner om arealudnyttelse og den administrative inddeling af landet i sogne, landsby- og herregårdsejerlav. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, ligesom de har en visuel betydning og bidrager til et afvekslende landskab /24/. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer af tilstanden af de beskyttede diger (museumsloven 29a). Hvis et beskyttet dige påvirkes, skal der søges om dispensation ved den pågældende kommune. Tabel 1 er en oversigt over beskyttede diger inden for undersøgelsesområdet. Placeringen af de beskyttede diger fremgår endvidere af bilag 1 A-F. Tabel 1: Oversigt over beskyttede diger, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Km Lokalisering 55,80 Diget findes nord for Egemosegård. Diget er ca. 680 m langt og gennemskæres af banen. Diget markerer matrikelskel. 61,20 vest Diget findes ca. 30 m vest for den eksisterende bane ved Herfølge Overdrev syd for Herfølge. Diget markerer matrikelskel. 61,70 øst Diget findes nord for Sæddervej. Diget er ca. 44 m langt og ligger ca. 40 m øst for banen. Diget omkranser Østerled Skov og markere desuden matrikel- og sogneskel. 63,40 øst Diget findes nord for Slimmingevej. Diget er ca. 370 m langt og ender ved baneskellet på banens østside. Diget markerer matrikelskel. 63,70-63,95 Diget findes mellem Slimmingevej og Sydmotorvejen. Diget Kulturhistoriske og rekreative interesser 20 Eksisterende forhold

21 øst ligger parallelt med banen på østsiden ca. 18 m fra sporene. Diget markerer matrikelskel. 64,60 Diget omkranser Sonnerup Byskov. Den eksisterende bane gennemskærer diget. Diget markerer desuden matrikelskel. 64,80 øst Diget findes syd for Sonnerup Byskov. Diget er ca. 165 m langt og ender ved baneskellet på banens østside. Diget markere matrikelskel. 65,60 nordvest 67,40 nordvest Flere diger findes nord for Tureby Station og ender ved baneskellet. Digerne findes i udkanten af Grevindeskov. Diget ender ved baneskellet på banens nordside. Diget er en del af digerne, der omkranser Grevindeskoven. 68,00 Banen gennemskærer diget, der omkranser Grevindeskovens sydlige del. 69,40 Diget gennemskæres af banen. Diget er en del af digerne, der omkranser Kværrede Vænge. 69,70 nord Diger, der markerer matrikelskel. Diger findes ca. 40 m nord for banen mellem Ty Hastrupvej og Kværrede Vænge. 70,20-70,60 Skovområdet Sofiedal Hestehave er omkranset af diger. Banen gennemskærer den nordvestlige del af skoven og dermed også to beskyttede diger. Digerne markerer matrikelskel. 72,00 Der findes diger på begge sider af Terslev Skolevej og Sanderhusvej nord og syd for banen. Digerne langs Terslev Skolevej findes ca. 100 m nord for banen og ender ved Sofiedal Hovedgård ca. 370 m nord. Diget på østsiden af Sanderhusvej ender ved banens sydside. Diget på vestsiden af Sanderhusvej findes ca. 150 m syd for banen. 72,00-72,40 sydøst Diget findes mellem Sanderhusvej og skoven Haslev Orned. Diget ligger parallelt med banen på sydøstsiden. Diget omkranser et mindre areal med træer, der står ved banen. Diget findes ca. 20 meter fra sporene. 72,50-72,60 Diger både nord og syd for banen. Digerne markerer markskel og omkranser skoven Haslev Orned. Digerne gennemskæres af banen og Sofiedalsvej. 73,50 Diget gennemskæres af banen. Diget omkranser skoven Haslev Orned. 73,60-73,70 nordvest Diget findes syd for skoven Haslev Orned. Diget ligger parallelt med banen på banens nordvestside. 76,80 vest Diget findes syd for Haslev. Diget markerer matrikelskel og ender ved baneskellet på vestsiden ca. 10 m fra sporene. 78,10 vest Diget findes på en dyrket mark på banens vestside. Diget ender ved baneskellet. 81,10 øst Diget omkranser den sydligste del af Hesede Skov, på østsiden af banen. Diget ender ved baneskellet. Kulturhistoriske og rekreative interesser 21 Eksisterende forhold

22 81,60-81,95 vest Diget findes syd for Hesede Skov. Diget ligger på banens vestside parallelt med banen ca. 45 m fra sporerne. 81,95 Diget gennemskæres af banen. Diget markerer matrikelskel. 82,50 Diget gennemskæres af banen. Diget markerer matrikelskel og findes langs en markvej. 83,00 sydøst Diget ender ved baneskellet på banens sydøstside. Diget går ud fra landsbyen Gødstrup og markerer markinddelingen. 83,10 Diget gennemskæres af banen. På banen sydside går diget ind på et dyrket mark og kan ikke umiddelbart erkendes i landskabet. 84,2 syd Diget ender ved baneskellet på banens sydside. Diget markerer matrikelskel. 88,40 nord Diget ender ved baneskellet på banens nordside. 88,40 syd Diget ender ca. 40 m syd for banen. 89,00 syd Diget ender ved baneskellet på banens sydside Kulturarvsarealer og arkæologiske fund Kulturstyrelsen foretager en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Inden for kulturarvsarealer er der gjort værdifulde arkæologiske fund, og det er sandsynligt, at der gemmer sig endnu flere. Kulturarvsarealerne er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, da de har national betydning. Påvirkninger på kulturarvsarealer kræver ikke dispensation, men de arkæologiske forundersøgelser kan blive omfattende. Der findes tre kulturarvsarealer inden for undersøgelsesområdet; to i Køge by og et på grænsen mellem Faxe og Næstved kommuner. Køges middelalderlige bykerne samt Å-bassinet er udpeget som et kulturarvsareal. Å-bassinet ligger, hvor Køge Å udmunder i Køge Bugt, og udgør den oprindelige havn, der blev anlagt i 1400 tallet. Det udpegede kulturarvsareal ligger på begge sider af banen, men primært vest for over en strækning på ca. 1 km. Kulturarvsarealet i Køge fremgår af bilag 1 A. Sydøst for Vallø Gods er der udpeget et kulturarvsareal, som den eksisterende bane er anlagt igennem. Arealet er udpeget på baggrund af forekomsten af flere gravhøje. Desuden er Vallø Gods og tilhørende arealer fredede (se afsnit 5.1.1), og området er udpeget som kulturmiljø (se afsnit 5.1.3). Kulturarvsarealet ved Vallø Gods fremgår af bilag 1 A-B. Holmegård og de omliggende moser (Holmegård Mose og Porsmosen) vest for banen er udpeget som kulturarvsareal, da området bærer præg af spor af Kulturhistoriske og rekreative interesser 22 Eksisterende forhold

23 oldtidsmenneskets bosættelser og råstofudvinding. Moserne rummer potentiale til studier af udviklingen, variationen og omfanget af jægerstenalderens bosættelsesmønster /25/. Holmegård Mose og Porsmose er udover at være registreret kulturarvsareal af Kulturstyrelsen også udpeget som kulturmiljø i Næstved Kommuneplan (se afsnit 5.1.3) samt udpeget som et EF-fuglebeskyttelsesområde, hvilket behandles i fagnotat om natur og overfladevand /26/. Kulturarvsarealet ved Holmegård Mose og Porsmosen fremgår af bilag 1 E. Kulturstyrelsen registrerer udover kulturarvsarealer også arkæologiske fund, der er gjort gennem tiderne overalt i Danmark i det nationale register Fund og fortidsminder /7/. Registret indeholder både enkeltfund, der er sket ved tilfældighed, og fund gjort i forbindelse med planlagte arkæologiske undersøgelser og udgravninger. Der er gjort en del arkæologiske fund i Køge midtby og i jorderne omkring Vallø Gods. Der er desuden gjort arkæologiske fund ved Holmegård og i moserne omkring. Alle tre områder, hvor der er en høj koncentration af arkæologiske fund, er udpeget til kulturarvsarealer. Museum Sydøstdanmark har foretaget en arkivalsk kontrol for området omkring banen og har konstateret, at der er arkæologiske interesser langs store dele af strækningen /27/. Arkæologiske fund fremgår af bilag 1 A-F Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg Fredede og bevaringsværdige bygninger er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Fredede og bevaringsværdige bygninger er omfattet af lov nr. 685 af 9. juni 2011 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Mens de fredede bygninger administreres af Kulturstyrelsen, administreres de bevaringsværdige bygninger i kommunerne. Der findes kun en fredet bygning inden for undersøgelsesområdet. Det drejer sig om Herfølge Station, der er tegnet af arkitekten Heinrich Wenck og er opført i Stationen blev fredet i 1992, og fredningen gælder både hovedbygningen, pakhus- og toiletbygning, plankeværk med port og signalhuset. Der findes en del fredede bygninger i Køge og Næstved bykerner, men disse ligger uden for undersøgelsesområdet. Kulturhistoriske og rekreative interesser 23 Eksisterende forhold

24 Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene vedrører bygningens ydre /28/. Det er kommunerne, der udpeger bygninger som bevaringsværdige. Dette sker enten i kommuneplanen eller ved at udarbejde bevarende lokalplaner, der skal sikre bygningerne. Når kommunerne udpeger bevaringsværdige bygninger sker der ofte på baggrund af den såkaldte SAVE-metode /29/. Bygninger vurderes ud fra fem forskellige forhold i SAVE-metoden: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1 til 9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal anmeldes til den respektive kommune, som jf. bygningsfredningslovens 18 skal gennemføre en offentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver tilladelse til nedrivning. I Tabel 2 er listet bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelsesområdet med en bevaringsværdi 1-4, da disse vurderes til at have særlig bevaringsstatus. Køge Kommune har ikke kortlagt Kulturhistoriske og rekreative interesser 24 Eksisterende forhold

25 bevaringsværdige bygninger, hvilket er årsagen til at der ikke fremgår nogen bygninger beliggende i Køge Kommune i Tabel 2. Placeringen af de fredede og bevaringsværdige bygninger fremgår af Bilag 1 A-F. Der er i alt 44 bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelsesområdet med bevaringsværdi 1-4, heraf tre bygninger med bevaringsværdi 1 og seks bygninger med bevaringsværdi 2. De øvrige har bevaringsværdien 3 eller 4. Tabel 2: Bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelsesområdet. Km 74,10 Sydøst 74,20 Nordve st 74,25 Sydøst 74,25 Sydøst 74,25 Sydøst 74,25 Sydøst 74,30 Sydøst 74,55 Sydøst 74,55 Sydøst 74,55 Sydøst 74,60 Sydøst 74,60 Sydøst 77,60 Sydøst 91,20 Vest Adresse Søndre Jernbanevej 16, 4690 Haslev Slagterivej 23, 4690 Haslev Jernbanegade 7, 4690 Haslev Jernbanegade 4, 4690 Haslev Jernbanegade 5A og 5B, 4690 Haslev Stationspladsen 3, 4690 Haslev Stationspladsen 12, 4690 Haslev Stationspladsen 2A, 4690 Haslev Stationsvej 6, 4690 Haslev Stationsvej 4, 4690 Haslev Stationsvej 2, 4690 Haslev Tingvej 2, 4690 Haslev Tingvej 4, 4690 Haslev Ny Holstedvej 14, 4700 Næstved Betegnelse/ anvendelse Ejendom med boliger Vandværk Stald/baghus/ Garage Fritliggende enfamiliehus Apotek og bolig Ejendom med Haslev Posthus Ejendom med liberalt erhverv Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Bolig herunder flerfamiliehus. Fritliggende parcelhuse Fritliggende parcelhuse Tidligere arrest, nu hotel Tidligere politistation Fritliggende enfamiliehus Byggeår Bevaringsværdi Kulturhistoriske og rekreative interesser 25 Eksisterende forhold

26 91,25 Vest Ny Holstedvej 10, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,30 Vest Ny Holstedvej 6, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,35 Vest Ny Holstedvej 2, 4700 Næstved Etageboligbebyggelse ,60 Øst Kalbyrisvej 32, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,60 Vest Ringstedgade 98, 4700 Næstved Etageboligbebyggelse ,60 Vest Ringstedgade 96, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,65 Vest Ringstedgade 94, 4700 Næstved Etageboligbebyggelse ,65 Vest Ringstedgade 92B, 4700 Næstved Etageboligbebyggelse ,90 Vest Ringstedgade 72, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,90 Vest Elmevej 2, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,90 Vest Ringstedgade 68, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,00 Øst Jørgen Jensens Vej 13, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,20 Øst Hvedevænget 4, 4700 Næstved Fritliggende enfamiliehus ,20 Øst Enghavevej 16, 4700 Næstved Række-, kædeeller dobbelthus ,20 Øst Enghavevej 18, 4700 Næstved Række-, kædeeller dobbelthus Ingen af de bevaringsværdige bygninger bliver direkte berørt at projektet. 5.2 Rekreative interesser De rekreative interesser er knyttet til offentlighedens adgang til frilufts- og fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder. I dette notat omfatter de rekreative interesser stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier, friluftsområder og andre rekreative områder, herunder udpegede rekreative områder, større skovområder, idrætsanlæg mv. samt kolonihaver. De rekreative interesser fremgår af bilag 2 A-F. Kulturhistoriske og rekreative interesser 26 Eksisterende forhold

27 5.2.1 Stiforbindelser Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til naturen ad veje og stier ved naturbeskyttelseslovens kapitel 4 (strande, skove, udyrkede og klitfredede arealer, veje og stier samt sejlads). Derudover opnås også forbedrede muligheder for færdsel i det åbne land ved de planlagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter, som fastlægges i kommuneplanerne. Kommuneplanernes bestemmelser skal sikre, at de udpegede vandre- og cykelruter opretholdes. Tabel 3 er en oversigt over eksisterende rekreative stiforbindelser inden for undersøgelsesområdet. Stier, der ligger inden for undersøgelsesområdet, fremgår af Bilag 2 A-F. Tabel 3: Stier inden for undersøgelsesområdet. Km Stiforbindelser 50,50 Eksisterende primær lokalsti langs Lyngvej 50,80 Eksisterende primær lokalsti langs Stensbjergvej 51,70 Københavnsvej er udpeget til eksisterende transportsti med regional betydning. 52,45 Kommunal rekreativ sti. Stien fører ud til bådehavn. 53,35-54,20 Eksisterende primær lokalsti langs Ivar Huitfeldtsvej. vest 54,70 Søndre Viaduktvej er eksisterende transportsti med regional betydning og er udpeget til Margueritrute samt national cykelrute. 55,35 Eksisterende primær lokalsti langs Egeøjevej. Kommunal rekreativ sti (cykelsti). 57,40 Vordingborgvej er udpeget til eksisterende transportsti med regional betydning. 57,40 Eksisterende kommunale rekreativ sti langs Lidemarksvej og Gl. Hastrupvej. 59,50 Eksisterende kommunal rekreativ sti langs Søllerupvej. 63,70 Planlagt transportsti med regional betydning langs Slimmingevej. 65,15 Planlagt primær lokalsti langs Byvej. 65,60 Hovedsti gennem Tureby Station. 69,70 Planlagt regional sti, der vil forbinde Kværrede Vænge og Sofiedal Hestehave. 74,70-75,30 Jernbanestien offentlig sti. nordvest 75,60-75,80 Offentlig sti. sydøst Kulturhistoriske og rekreative interesser 27 Eksisterende forhold

28 75,85 Offentlig sti langs Teestrupvej. Stien langs Teestrupvej er en del af en 3,3 km rute, der er udlagt som en såkaldt hjertesti i samarbejde med Hjerteforeningen. 75,85-76,35 sydøst Valnøddestien, offentlig sti. Valnøddestien er en del af en 3,3 km rute, der er udlagt som en såkaldt hjertesti i samarbejde med Hjerteforeningen. 78,40 Offentlig sti langs Skuderløsevej 81,10 Planlagt regional sti, der vil forløbe gennem Stoksbjerg og langs Hesede Skov. 82,60 Rekreativ sti nord for Gødstrup 85,40 Landevejen gennem Holme-Olstrup er udpeget til Margueritrute. 86,00 Offentlig sti, der forbinder de to byområder hhv. nord for Landevejen og syd for banen. 90,10 Øster Ringvej, offentlig sti 90,60-91,00 Offentlig sti, der forbinder Pilegårdsvej og Ved Dæmningen. sydøst Friluftsområder, skovområder og andre rekreative områder Friluftsområder er områder med særlige naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Indenfor det enkelte friluftsområde kan nye rekreative anlæg og aktiviteter ske i det omfang, det ikke forringer områdets naturmæssige kvaliteter, der er grundlag for områdets rekreative værdi. Ved ændring eller placering af nye anlæg skal det sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. Der er ingen udpegede friluftsområder i Køge Kommuneplan. I Faxe Kommune er fire områder udpeget til friluftsområder. Det drejer sig om Grevindeskoven (bilag 2 C), Sofiedal Hestehave (bilag 2 D), Haslev Orned (bilag 2 D) og Hesede Skov (bilag 2 E). Friluftsområder er områder, som er særligt egnede til aktiv, men ikke anlægskrævende friluftsliv. I disse områder ønskes mulighederne for friluftslivet udviklet. I Næstved Kommune er området syd for Hesede Skov samt området omkring Gødstrup Enghave vest for banen ved kommunegrænsen til Faxe Kommune udpeget til friluftsområdet. Banen går igennem friluftsområdet. Banen går igennem flere store skovområder, der er udlagt som fredskov, og som har rekreativ betydning: Kulturhistoriske og rekreative interesser 28 Eksisterende forhold