Aftale om arbejdstid i forbindelse med kursusdeltagelse Eksempel på aktivitetsplan... 48

Transkript

1 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere INDHOLD Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Om arbejdstid mv. for ledere... 2 Om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere... 5 Bilag 1: Pulje til udvikling og samarbejde Bilag 2: Pulje til udvikling samt efter- og videreuddannelse Bilag 3: Pulje til samarbejde på skolen Bilag 4: Pulje til samarbejde, udvikling samt efter- og videreuddannelse Bilag 5: Klasselærerens arbejdsopgaver Bilag 6: Fortolkningsbidrag om undervisningtid, jf. cir.bem. til 3. Skoletid Bilag 7: Uddrag af fremsendelsesbrev til Uvm. vedr. indgåelse af lokalaftaler Aftale om arbejdstid i forbindelse med kursusdeltagelse Om hviletid og fridøgn for lærere Cirkulære om ferieaftalen Ferieaftalen Eksempel på aktivitetsplan Eksempel på arbejdsskema (del af arbejdstidsplan) Stikordsregister Kommentar udarbejdet af Friskolernes Kontor. I margenen angives, at den pågældende bestemmelse kan fraviges ved lokalaftale. Se 15, stk. 2 på side 23. Lokalaftale FRISKOLERNES KONTOR 1 marts 2009

2 Cir. om arbejdstid for ledere Aftale om arbejdstid for ledere Cirkulære om protokollater om arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Protokollat om arbejdstid mv. for ledere ved frie grundskoler Generelle bemærkninger 1. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har med virkning fra 1. april 2008 fornyet protokollater om arbejdstid for: 1. Ledere 2. Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. 2. De to aftaler er protokollater til organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. 3. Der er ved overenskomstforhandlingerne i 2008 aftalt en række ændringer til arbejdstidsprotokollaterne. 4. Følgende ændring har virkning fra 1. april 2008: 1. Der indføres mulighed for plustid. 5. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under Generelle bemærkninger. De redaktionelle bemærkninger medfører ikke nogen ændringer i bestemmelserne, hhv. bemærkningernes retlige status. I nærværende hæfte er cirkulæreteksten trykt i venstre spalte. Bemærkninger til protokollat om arbejdstid for ledere 1. Det gælder for afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejde med kostelever, at merarbejde afspadseres iht. dette protokollats 2, stk. 2. Det er forudsat, at der sker planlægning og opgørelse af de pågældende afdelingslederes arbejdstid. 2. Det er forudsat, at ledere er kvalificeret til at undervise. FRISKOLERNES KONTOR 2 marts 2009

3 Cir. om arbejdstid for ledere Aftale om arbejdstid for ledere 3. Der er ikke ved aftalen truffet beslutning om anvendelse af dele af den samlede arbejdstid til bestemte formål. 4. Skolens bestyrelse kan således fremover disponere over ledernes samlede arbejdstid i overensstemmelse med stillingernes indhold og karakter. I arbejdstiden kan som hidtil indgå undervisningsopgaver. 5. Selvom der ikke er fastsat undervisningsforpligtelse, har de af aftalen omfattede ledere ret til at undervise. 6. Det har været parternes forudsætning, at det ikke pålægges lederne at undervise i videre omfang end hidtil. 7. En fastsat undervisningsforpligtelse kan opfyldes som et gennemsnit over flere år. 8. Ved viceskoleinspektørers og afdelingslederens overgang fra arbejdstidsreglerne for lærere til arbejdstidsreglerne for ledere m.fl. vederlægges eventuelt opgjort overarbejde efter reglerne om overarbejdsbetaling i aftalen om arbejdstid for lærere. Godtgørelse for merarbejde forudsætter, at der er tale om en nødvendig kvantitativ overskridelse af større omfang af den for den ansatte gældende normale arbejdsforpligtelse. Godtgørelse kan derfor alene ydes på grundlag af en vurdering af den totale arbejdspræstation i forhold til den totale arbejdsforpligtelse....reglerne pålægger en pligt til fortrinsvis at søge merarbejde godtgjort med tjenestefrihed. Eksempler på merarbejde: a) Merarbejde i forbindelse med projektering, tilsyn mv. med større byggeri. b) Reorganisering af skolens arkiver efter en brand. 1. Område Protokollatet omfatter ledere, der er omfattet af organisationsaftalens 8-13 om aflønning af ledere. 2. Arbejdstid mv. Lederne følger arbejdstidsbestemmelserne i i aftale af 12. april 2000 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd om statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid (Perst. nr ). Stk. 2. For afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejde med kostelever, afspadseres merarbejde ud over den for fuldtidsansatte lærere gældende årlige arbejdstidsnorm i forholdet 1:1, såfremt den pågældende ikke honoreres for merarbejde efter de for statens tjenestemænds gældende regler. Stk. 3. Ledere, der er omfattet af nærværende aftale, skal være kvalificerede til at undervise inden for undervisningsområdet og har ret til at undervise. Der er fortsat ingen uddannelseskrav ved ansættelse i en friskole. Bestyrelsen afgør selv, hvem der er kvalificeret. FRISKOLERNES KONTOR 3 marts 2009

4 Cir. om arbejdstid for ledere Aftale om arbejdstid for ledere Aftalen forudsætter, at skolens leder træffer aftale med bestyrelsen om sin arbejdstid. Aftalen mellem leder og bestyrelse må som minimum fastsætte tid til undervisning og tid til ledelse. Det må anbefales, at der også træffes aftale om lederens forpligtelse til at læse vikartimer. I almindelighed opgøres lederens vikartimer ved normperiodens slutning og afspadseres i den efterfølgende normperiode ved nedsættelse af den aftalte undervisningsforpligtelse. Lederen kan ikke modtage betaling for vikartimer. 3. Ikrafttræden mv. Protokollatet har virkning fra 1. april 2008 og kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Opsiges organisationsaftalen, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 28. juni 2006 om arbejdstid mv. for ledere ved frie grundskoler. København, den 30. juni 2008 Lærernes Centralorganis. Finansministeriet Anders B. Christensen P.M.V. E.B. Helene B. Rasmussen FRISKOLERNES KONTOR 4 marts 2009

5 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Bemærkninger til protokollat om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Protokollat om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Generelle bemærkninger 1. Protokollatet omfatter både lærere og børnehaveklasseledere ansat ved frie grundskoler og ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger (i det følgende omtalt samlet som frie grundskoler). Medmindre andet specifikt er angivet, er der fælles regler for lærere og børnehaveklasseledere. I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. 2. Arbejdet tilrettelægges på skolen inden for de rammer, som er anført i protokollatet. 3. Det er forudsat, at skolens ledelse efter de af skolens bestyrelse afstukne rammer i samarbejde med de ansatte foretager planlægningen. Det er endvidere forudsat, at der tages hensyn til skolens opgaver, type, fysiske rammer og arbejdsform samt lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisningen mv. pædagogisk forsvarligt. 4. Der skal gives de ansattes tillidsrepræsentant mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling og arbejdstidsplaner samt ændringer heri. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1. Område For børnehaveklasseledere og lærere er der en generel adgang til at læse timer både i børnehaveklassen og i klasse, idet der ikke ved disse skoler er knyttet uddannelseskrav til stillinger som henholdsvis børnehaveklasseleder og lærer. Deraf følger, at undervisere m.fl. ved frie grundskoler ikke ansættes og aflønnes efter deres uddannelse, men efter deres funktion. 1. Område Protokollatet omfatter lærere ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafdelinger. Stk. 2. Protokollatet finder endvidere anvendelse for børnehaveklasseledere med de nødvendige tilpasninger som følge af forskelle i arbejdsopgaver. Stk. 3. En børnehaveklasseleder er forpligtet til at varetage følgende undervisningsopgaver: FRISKOLERNES KONTOR 5 marts 2009

6 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Som børnehaveklasseleder betegnes den, der underviser i en børnehaveklasse. Som lærer betegnes den, der underviser på klassetrin. Den, der underviser i en børnehaveklasse, og som også underviser på klassetrin, er ansat og aflønnes som børnehaveklasseleder for undervisningen i børnehaveklassen og er ansat og aflønnes som lærer for undervisningen på klassetrin. Hvis en børnehaveklasseleder også har ansættelse som lærer ved samme skole, er hovedbeskæftigelsen afgørende for, hvorvidt undervisningstillægget skal ydes efter skalaen for lærere eller børnehaveklasseledere, idet det totale undervisningstimetal afregnes efter enten skalaen for børnehaveklasseledere eller lærere. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere 1. Undervisning i børnehaveklasser 2. Undervisning i forbindelse med skolestartprojekter. Kombinerede stillinger, hvor den ansatte både arbejder som lærer og som børnehaveklasseleder forudsætter, at den ansatte i princippet har to ansættelser ved skolen. For begge ansættelser beregnes en beskæftigelsesgrad efter de regler, der gælder for henholdsvis deltidsansatte lærere og deltidsansatte børnehaveklasseledere. Der beregnes løn i hver ansættelse, men undervisningstillæg skal beregnes efter det samlede undervisningstimetal. Man skal anvende den skala, som hører til hovedbeskæftigelsen (den højeste beskæftigelsesgrad). Ulempeydelse og gruppelivspræmie mv. beregnes for den samlede beskæftigelse. Den pågældende skal have en indplacering både som børnehaveklasseleder og som lærer, jf. dog nedenfor. Denne grundregel om aflønning efter funktion vil fortsat være hovedreglen. Der er dog aftalt fire undtagelser herfra: 1. I organisationsaftalens 20 er der adgang til at aftale, at en lærer midlertidigt (maksimalt 25 % af arbejdstiden over 4 år) kan fungere som børnehaveklasseleder med bevarelse af aflønning som lærer. Dette gælder også, hvor bestemmelsen anvendes ved aftale om, at en lærer arbejder 100 % i børnehaveklassen ét enkelt år. I forbindelse med anvendelsen af organisationsaftalens 20 kan der aftales en reduktion i egentiden. 2. De i arbejdstidsaftalens 5, stk. 4 omhandlede timer til vikararbejde og andre uforudsigelige opgaver kan også anvendes til børnehaveklasselederens varetagelse af vikararbejde i klasse. 3. Det anses ikke for at være i strid med 1 FRISKOLERNES KONTOR 6 marts 2009

7 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere at lade en børnehaveklasseleder medvirke i de første dage efter sommerferien i undervisningen i 1. klasse af de elever, vedkommende havde i børnehaveklassen det foregående år, hvis den nye børnehaveklasse har en lidt senere skolestart (uanset om der er etableret et skolestartprojekt). 4. Skolestartprojekter Det er ved aftalens indgåelse lagt til grund, at børnehaveklasselederens arbejdsopgaver omfatter undervisning i børnehaveklasser og i 1. og 2. klasse som et led i skolestartprojekter samt andre pædagogisk/administrative opgaver i forbindelse hermed. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Skolestartprojekter svarer til samordnet indskoling ell. lign., hvor bhkl., 1. og 2. klasse indgår i et samlet indskolingsforløb uden den traditionellle klassedeling og med både lærere og børnehaveklasseledere involveret i et tæt teamsamarbejde. Med skolestartprojekt menes samordnet indskoling eller andre lokalt besluttede skolestartprojekter for børnehaveklasser, 1. og 2. klasse. En børnehaveklasseleder, der medvirker i et skolestartprojekt, fungerer og aflønnes som børnehaveklasseleder for alle sine timer i skolestartprojektet. Tilsvarende aflønnes en lærer, der medvirker i et skolestartprojekt, som lærer, også for så vidt angår undervisningstimerne i børnehaveklassen i skolestartprojektet. Tilsyn Børnehaveklasseledere er som hidtil forpligtet til at føre tilsyn med børnehaveklasseeleverne i frikvartererne uden for undervisningstiden. I planlægningen af det samlede arbejde bør indgå overvejelser specielt om børnehaveklasselederens situation, herunder om muligheder for uformelle kontakter mv. i dagens løb med det øvrige lærerpersonale. Til 2. Arbejdstid De særlige feriedage afvikles i henhold til organisationsaftalens 24, pkt. 1 og 2, med mindre skolen og den ansatte indgår aftale om, at de særlige feriedage udbetales ved skoleårets 2. Arbejdstid Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og fridage. FRISKOLERNES KONTOR 7 marts 2009

8 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere udløb i henhold til organisationsaftalens 24, pkt. 3 og 4. Der henvises til organisationsaftalens 24 og cirkulærebemærkningerne hertil. Til 3, stk. 1. Skoletid Undervisning Undervisning er den målrettede aktivitet, som de ansatte udfører med henblik på at øge elevernes kompetencer ud fra uddannelsens målsætning eller med henblik på at understøtte den kompetenceudvikling, der i øvrigt finder sted. Ud over undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning, finder undervisning i princippet sted ved mange forskellige aktiviteter sammen med eleven/eleverne uanset organiseringen, eksempelvis: 1. gruppearbejde 2. rådgivning/sparring/vejledning 3. løbende evaluering 4. elevsamtaler 5. lejrskoler og ekskursioner 6. sociale og kulturelle arrangementer. I forhold til arbejdstidsprotokollatet betyder det, at undervisningen er målrettet i forhold til uddannelsens målsætning. Undervisning vil derfor kræve forberedelse eller efterbehandling med henblik på senere at vende tilbage til eleverne. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Stk. 2. Skolens ledelse fastlægger normperioden. Normperioden kan maksimalt være 1 år og kan ikke udgøre mindre end 4 uger. Stk. 3. Arbejdstiden for normperioden fastsættes på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitligt 37 timer pr. uge eller 7,4 timer pr. dag. 3. Skoletid Skoletid er betegnelsen for den del af arbejdstiden, der anvendes til undervisning, kostskoletilsyn, tilsyn, frikvarterer, fælles forberedelse og samarbejde med andre, udviklingstimer, efter- og videreuddannelse, klasselærerfunktioner, møder i lærerråd samt andre opgaver med tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed. Den kendte undervisning i klasser, på hold og som individuel undervisning vil altid være undervisning, som udløser løntillæg efter organisationsaftalens bilag I og II. En række andre aktiviteter sammen med elever er også undervisning (med undervisningstillæg), hvis aktiviteten kræver forberedelse eller efterbehandling. I bilag 6 er en række situationer tolket for at søge afgrænset, hvad der er undervisning. Det skal understreges, at skolens planlægning er afgørende for, om en given aktivitet er undervisning eller fx tilsyn. Hvis skolen har planlagt en aktivitet, som forudsætter lærerens forberedelse, vil aktiviteten altid være undervisning. Har skolen derimod planlagt en tilsynsaktivitet, kan læreren ved en selvvalgt arbejdsindsats ikke ændre aktiviteten til undervisning, medmindre det aftales med skolen. Tilsynsopgaver Uden at der er tale om undervisning, kan de ansatte medvirke ved tilsynsopgaver. Tilsynsopgaverne omfatter dels almindeligt tilsyn, dels andet tilsyn, og for lærerne tillige kostskoletilsyn. Ved almindeligt tilsyn forstås de ansattes almindelige pligt til at medvirke til opretholdelse af skolens fastlagte orden. Det er almindeligt tilsyn, når læreren påser, at eleverne overholder skolens fastlagte orden. FRISKOLERNES KONTOR 8 marts 2009

9 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Ved andet tilsyn forstås at det er fastlagt i arbejdstidsplanen, at den ansatte har tilsynsopgaver ud over det almindelige tilsyn, f.eks. i frikvarterer (pauser), ved deltagelse i skolefester og andre arrangementer. Den ansatte har således ikke ansvar for tilrettelæggelse og afvikling (eller eventuel efterbehandling) af den pågældende aktivitet eller dele heraf. Den ansatte kan under andet tilsyn medvirke til elevernes kompetenceudvikling, f.eks. ved vejledning om hensigtsmæssig adfærd og personlig rådgivning. Andet tilsyn anses i denne forbindelse ikke for undervisning. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Det er andet tilsyn, når læreren deltager i planlagte aktiviteter med børnene a. hvis læreren ikke har ansvar for tilrettelæg- gelse og afvikling b. hvis aktiviteten ikke kræver forberedelse og/ eller efterbehandling Eksempler på andet tilsyn: frikvarterstilsyn ( = gårdvagt) almindelig deltagelse i skolefest uden pålagte opgaver deltagelse i morgensang uden pålagte opgaver Ved kostskoletilsyn forstås varetagelse af pædagogiske arbejdsopgaver, der finder sted uden for den egentlige undervisning, hvor eleverne opholder sig på skolen, herunder om aftenen, om natten og i weekender. Kostskoletilsyn fastlægges i arbejdstidsplanen og medregnes i arbejdstiden som anført i 12. Læreren kan under kostskoletilsyn medvirke til elevernes kompetenceudvikling f.eks. ved socialt samvær, personlig rådgivning, lektiehjælp, almindelig vejledning om hensigtsmæssig adfærd. Kostskoletilsyn anses i denne forbindelse ikke for undervisning. Pauser/frikvarterer Behovet for nødvendige pauser for eleverne fastlægges enten af skolens ledelse eller af de involverede ansatte og elever. Prøver Tilsyn ved skriftlige prøver afregnes som skoletid med den hertil medgåede tid. Til lærernes medvirken ved folkeskolens afsluttende prøver som eksaminator, censor og beskikket censor medregnes den medgåede tid. Den afsatte tid skal bl.a. dække tiden til forberedelse, prøveafvikling samt eventuel rejsetid. Pauser og frikvarterer fastsættes som hidtil af skolens ledelse i samarbejde med de involverede medarbejdere. Hvis skoledagen er modulopbygget med lange undervisningsforløb, kan der være afsat tid til, at elever og lærere kan holde en pause, når der er behov. Tilsvarende gælder på lejrskoler, ekskursioner mv. Skolen har pligt til at sørge for tilsyn med eleverne i skoletiden. Tilsynspligten indtræder 10 minutter før skoledagens begyndelse og ophører efter sidste time, når eleverne har haft rimelig tid til at forlade skolen. (Jfr. bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden). Det påhviler alle lærere at føre tilsyn med eleverne, når der undervises, og lærerne vil i øvrigt altid have en almindelig tilsynsforpligtelse, når de befinder sig på skolen i skoletiden. I frikvarterer, som er fælles for hele skolen eller flere klasser, vil skolen normalt fastlægge andet tilsyn for FRISKOLERNES KONTOR 9 marts 2009

10 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Tillidshverv Tidsforbruget til hverv som f.eks. tillids- eller sikkerhedsrepræsentant afsættes inden for skoletiden. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere det antal lærere, der skønnes nødvendige for at opfylde skolens tilsynsforpligtelse. Hvis der for en lærer ikke er planlagt andet tilsyn, kan denne lærer pålægges andre opgaver. Fx fælles forberedelse, tilsyn med samling eller samarbejde med kolleger mv. Der er i overenskomsten ingen bestemmelser om lærernes spisepause. Hvis spisepausen ligger i tiden mellem lærerens møde- og sluttidspunkt vil pausen skulle medregnes i arbejdstiden, men læreren skal derfor også stå til skolens rådighed. Fx med tilsynsopgaver eller modtagelse af telefonbesked vedr. elever. Ifølge Finansministeriets aftale med Centralorganisationerne har en ansat med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer ret til en pause, af et sådant omfang og med en sådan placering inden for arbejdsdagen, at formålet med pausen tilgodeses. Denne forpligtelse løses bedst ved at afsætte spisepause midt på skoledagen. Til 3, stk. 2. I hvilket omfang opgaverne skal løses på skolen, beror på en lokal vurdering af opgavernes karakter og indhold samt de bygningsmæssige forudsætninger. Under hensyntagen til skolens drift skal det tilstræbes, at deltidsansattes opgavesammensætning ikke adskiller sig fra sammenlignelige fuldtidsansattes med det resultat, at den deltidsansatte tildeles et uforholdsmæssigt stort undervisningsomfang og/eller afskæres fra at deltage i skolens øvrige aktiviteter. Til 3, stk. 3 og 4. Det forudsættes, at skolen over for tillidsrepræsentanten kan redegøre for, hvordan puljetimerne er anvendt. Stk. 2. Skoletiden tilrettelægges og administreres af skolens ledelse. I skoletiden foregår arbejdet på skolen eller uden for skolen efter nærmere drøftelse med skolens ledelse. Hvis skolen er indrettet med lærerarbejdspladser og mødelokaler kan hele skoletiden planlægges til at foregå på skolen. Stk. 3. Af skoletiden afsættes en pulje svarende til 125 timer pr. årsværk, hvoraf den enkelte ansatte tillægges mindst 50 timer. Skolen beslutter før hvert skoleår til hvilke formål, puljen skal anvendes. Skolen kan vælge imellem: a. Udvikling og samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), jf. bilag 1 b. Udvikling og efter- og videreuddannelse, jf. bilag 2 c. Samarbejde, jf. bilag 3. FRISKOLERNES KONTOR 10 marts 2009

11 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Til 3, stk. 4. De i stk. 3 og 4 anførte timetal er minimumstimetal. Skolen kan således anvende yderligere timer til disse opgaver. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Stk. 4. I stedet for den i stk. 3 nævnte pulje kan skolen vælge at afsætte en pulje på 150 timer pr. årsværk til samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), udvikling samt efter- og videreuddannelse, jf. bilag 4, hvoraf den enkelte ansatte tillægges mindst 50 timer. Når skolen planlægger anvendelsen af den samlede arbejdstid, skal der for hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 125 timer (puljer efter stk. 3) eller 150 timer (pulje efter stk. 4) til de arbejdsområder, der er beskrevet i bilag 1-4. Den enkelte lærer har krav på at få tildelt opgaver svarende til mindst 50 timer. Puljetimerne skal sikre, at skolen afsætter tid til samarbejde og skoleudvikling i bred forstand, men skolernes forskellighed er søgt respekteret ved at give 4 valgmuligheder. Deltidsbeskæftigede skal mindst have en forholdsmæssig andel af de 50 timer. Tilsvarende udløser en deltidsbeskæftiget kun en forholdsmæssig andel af de 125/150 timer. Til 3, stk. 5. På grundlag af opgavefastsættelsen forudsættes der aftalt en akkord om tiden til klasselærerfunktioner. I den forbindelse henvises til muligheden for at give funktionstillæg til klasselæreren. Såfremt der ikke kan opnås enighed om det tidsmæssige omfang og funktionstillæg for klas selærerfunktionerne, afsættes der 75 timer til varetagelse af funktionen som klasselærer. Timerne kan fordeles på flere ansatte, såfremt skolens ledelse har truffet beslutning om at fordele klasselæreropgaverne for én klasse på flere ansatte. De 75 timer anvendes til de opgaver, der er anført i bilag 5. Til 4. Egentid Den ansatte administrerer selv opgaveløsningen under respekt for de opgaver, som forudsættes løst inden for den afsatte tid. Stk. 5. Der skal lokalt tages stilling til, hvilke klasselæreropgaver, jf. bilag 5, der skal varetages og det tidsmæssige omfang heraf. Klasselærerfunktionen forudsættes herefter afregnet med en lokalt aftalt timeakkord samt evt. et funktionstillæg. Dette indebærer en samlet vurdering af udgiften til timer og løntillæg. Hvis der ikke opnås lokal enighed, er det centralt aftalt, at klasserlærerfunktionerne varetages som hidtil. Den centralt afsatte akkord er på 75 timer pr. skoleår. Den kan deles, hvis opgaverne er fordelt blandt flere lærere. 4. Egentid Til hver fuldtidsbeskæftiget lærer afsættes 400 timer (jf. dog stk. 2 og 3). Til hver fuldtidsbeskæftiget børnehaveklasseleder afsættes 300 ti- FRISKOLERNES KONTOR 11 marts 2009

12 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Inden for skoletiden kan skoleledelsen tildele yderligere tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningsforløb, der kræver særlig forberedelse af den enkelte ansatte, f.eks. til lærere der varetager specialundervisning i særlige klasser, eller som varetager undervisningsopgaver, der er meget forskellige fra tidligere opgaver, eller hvor særlige sociale, faglige eller materielle forhold gør sig gældende. Fælles forberedelse på de ansattes eget initiativ vil i givet fald være en del af egentiden. I egentiden er der normalt afregnet for den forberedelse og efterbehandling, der knytter sig til varetagelse af den undervisning, der er tillagt de særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksarbejdet, erhvervsvejleder o.lign. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere mer (jf. dog stk. 2). Timerne anses for medgået til de funktioner, som knytter sig til 1. den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning 2. den ansattes individuelle forberedelse og efterbehandling af mødevirksomhed 3. spontan kommunikation med forældre og elever uden for arbejdspladsen 4. den ansattes selvstændige faglige ajourføring, eksempelvis læsning af faglitteratur og faglige tidsskrifter samt faglig orientering på internettet, samlinger og biblioteker mv. Egentiden reduceres forholdsmæssigt ved tilog/eller fratræden i løbet af året. Der beregnes på grundlag af antallet af arbejdsdage ekskl. ferier og søgnehelligdage. Ved til- og fratræden i løbet af året skal egentiden beregnes forholdsmæssigt på grundlag af antal arbejdsdage. Dette kræver, at skolerne som hidtil skal udarbejde en planlægningskalender, hvor dage og perioder er defineret. Af hensyn til den samlede planlægning fastlægges: Skoledage, fridage, feriedage, sammenhængende egentidsdage, særlige feriedage, pædagogiske dage mv. og disponible dage. Alle hverdage (mandag til fredag), der ikke er afsat til ferie (5 uger) og erstatningsfridage, samt aktivitetsbelagte helligdage, lørdage og søndage vil være arbejdsdage. Eksempel: Der er 227 arbejdsdage på skolernes årsplan. Hvis en lærer fratræder den 1. november efter at have arbejdet 64 dage siden 1. august, vil egentiden kunne beregnes (64 x 400): 227 = 112,78 timer. Ved beregning af beskæftigelsesgraden for en ansættelsesperiode mindre end skoleåret opgøres i lønbrøkens tæller: Periodens egentid og periodens skoletid i følge aktivitetsplan/arbejdstidsplan. Lønbrøkens nævner beregnes som 7,4 timer gange samtlige arbejdsdage i perioden. Stk. 2. For ansatte, der er fyldt 60 år og som anmoder herom, forhøjes egentiden med 175 timer årligt. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter 9, stk. 3. Tiden medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Er skoleåret delt op i flere normperioder, medregnes en forholdsmæssig andel i hver normperiode. Ansatte, der får forhøjet egentid, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får forhøjet egentiden, vederlægges dog efter de almindelige regler, jf. 9. FRISKOLERNES KONTOR 12 marts 2009

13 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Til 4, stk. 3. Der foretages ikke reduktion for kostskoletilsyn, der udgør mindre end 250 timer årligt. Det angivne maksimum på 1280 timer er alene et teknisk maksimum, og reduktionen i egentiden kan således anvendes til kostskolearbejde. For deltidsansatte gælder, at konstanterne i formlen (250, ANt, Et) multipliceres med ansættelsesbrøken. Ansættelsesbrøken er det samme som beskæftigelsesgraden (= lønbrøken). Til 4, stk. 4. Lærere kan have behov for at løse en del af de opgaver, der er dækket af egentiden i tidsmæssig sammenhæng. Skoletiden kan derfor tilrettelægges således, at indtil 1/3 af egentiden kan samles i perioder af mindst 2 sammenhængende dage (mandag-fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgnehelligdage kan dagene dog gives enkeltvis. Sådanne dage udgør 7,4 timer. Én dag årligt kan dog udgøre et mindre timetal (resttimetallet). Dagene placeres inden for hele skoleåret, uanset at dette måtte være opdelt i flere normperioder. Er skoleåret opdelt i flere normperioder fordeles egentiden forholdsmæssigt mellem normperioderne, idet der dog kan tages hensyn til placeringen af ovennævnte dage. Børnehaveklasseledere er ikke omfattet af 4, stk. 4. Børnehaveklasselederens arbejdstid til undervisning fordeles over skoleåret på skolens almindelige undervisningsdage. Varetagelsen af øvrige opgaver forudsættes fastlagt på disse dage eller i umiddelbar tilknytning hertil. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Stk. 3. For lærere, der efter 12 varetager kostskoletilsyn, reduceres egentiden i forhold til omfanget af kostskoletilsyn efter følgende formel: R t = ( ÅT t 250) E t AN t E t Hvor Rt = reduktion i egentid i timer Et = Egentid efter stk. 1 (400 timer), tillagt eventuelle timer efter stk. 2 (175 timer) ÅTt = Årligt kostskoletilsyn i timer (maksimum 1280) ANt = Årlig nettoarbejdstid (ekskl. ferier og fridage) i timer Stk. 4. Såfremt ledelsen eller læreren finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges skoletiden således, at indtil 1/3 af egentiden placeres på hele sammenhængende dage, hvor der ikke er planlagt anden tjeneste, dog maksimalt 20 dage inkl. særlige feriedage, der afholdes som enkeltdage eller som brøkdele af dage. Sammenhængende egentidsdage tæller som arbejdsdage og udgør for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer og nedsættes for deltidsansatte svarende til beskæftigelsesgraden. En lærer med 400 egentimer kan pr. skoleår få afsat 18 egentidsdage (400 / 3 / 7,4 = 18). Ved supplering med særlige feriedage kan antallet af dage max. udgøre 20 dage. Egentidsdage placeres normalt i elevernes skoleferier. Børnehaveklasseledere får ikke egentidsdage, men arbejder pr. definition på skoledage og dage i tilknytning hertil. FRISKOLERNES KONTOR 13 marts 2009

14 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere En aktivitetsplan kan udformes som vist i eksemplet på side 48. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere 5. Arbejdets tilrettelæggelse (Aktivitets- og arbejdstidsplan) Der udarbejdes for den enkelte ansatte en aktivitetsplan for normperioden (opgørelsesperioden), der angiver den ansattes forventede arbejdsopgaver i skoletiden og det anslåede tidsforbrug. Stk. 2. Aktivitetsplanen udleveres til den ansattes senest 4 uger før normperiodens begyndelse. Stk. 3. Aktivitetsplanen skal omfatte den samlede arbejdstid for normperioden. Til 5, stk. 4. Arbejdets tilrettelæggelse Aktivitetsplanen danner grundlag for løbende udbetaling af undervisningstillæg og evt. planlagt overarbejde. For deltidsansatte danner aktivitetsplanen grundlag for fastlæggelse af beskæf tigelsesgraden. Såfremt forudsætningerne for aktivitetsplanen ændres væsentligt i løbet af normperioden kan aktivitetsplanen ændres for den resterende del af perioden med virkning fra førstkommende arbejdstidsplan. Der kan herved ske ændring af grundlaget for udbetaling af undervisningstillæg, af evt. overarbejde og af deltidsansattes beskæftigelsesgrad. Derimod kan der ikke ske ændringer i arbejdstidsplaner, der allerede er udleveret til den ansatte, jf. dog stk. 8 og 9. Stk. 4. Der kan i aktivitetsplanen afsættes op til 100 timer årligt til vikararbejde og andre uforudsigelige opgaver. Andre uforudsigelige opgaver kan for eksempel være: Forældremøder og anden mødevirksomhed af akut karakter, møde med skolepsykolog, udarbejdelse af eleverapporter og tekniske problemer med undervisningsudstyr. Timerne kan med øjeblikkeligt varsel disponeres af skolens ledelse, sålænge de benyttes i umiddelbar tilknytning til skemalagt tid. I forbindelse med længerevarende sygdom samt barselsorlov kan grundlaget for undervisningstillæg dog ikke ændres. Til 5, stk. 5. Det skal i arbejdstidsplanen fremgå, hvorledes arbejdstiden er fastlagt for de ansatte, der deltager i en lejrskole, en studietur, en hyttetur eller en udflugt/éndagstur. Det skal herunder fremgå, hvorledes arbejdstiden er fordelt mellem undervisning og tilsyn, herunder rådig- Stk. 5. Aktivitetsplanen udmøntes i arbejdstidsplaner af ikke under 4 ugers varighed. Arbejdstidsplanerne angiver begyndelses- og sluttidspunkt for de ansattes arbejde, samt de forventede opgavers karakter, omfang og tidsmæssige placering. FRISKOLERNES KONTOR 14 marts 2009

15 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere hedstjeneste mellem kl og kl , idet 12, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden på lejrskoler, studieture, hytteture, ekskursioner og udflugter kan aftales som akkord, jf. 14. Det skal for lejrskoler, studieture, hytteture og udflugter fremgå, hvor mange timer, der medregnes som undervisningstid. Lejrskoler mv. skal planlægges som andet arbejde. Da tjenesten oftest løber over flere døgn, skal planlægningen omfatte nattjeneste svarende til reglerne for kostskoletilsyn i 12 stk. 2 og 4. Arbejdet på en lejrskole vil typisk være: Undervisning, tilsyn, lærersamarbejde, fælles forberedelse og rådighedstjeneste (= nattilsyn ). Der kan aftales en akkord for lejrskoler mv., idet det af akkorden skal fremgå, hvor mange undervisningstimer akkorden omfatter. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere En arbejdstidsplan består principielt af en mødeplan for hver arbejdsdag. Anvendelsen af arbejdstidsplaner vil i praksis afhænge af, i hvilket omfang der bliver indgået akkorder. Stk. 6. Arbejdstidsplanen udleveres til den ansatte senest 4 uger før ikrafttræden. Stk. 7. Arbejdsdage, hvor den ansatte skal møde efter arbejdstidsplanen, skal medregnes med mindst 3 timer, med mindre andet er aftalt med den enkelte ansatte. Stk. 8. Inden for det begyndelses- og sluttidspunkt, der er fastlagt i arbejdstidsplanen, kan den ansatte pålægges at varetage andre arbejdsopgaver end de på arbejdstidsplanen anførte. Stk. 9. Der kan ske tilføjelser til arbejdstidsplanen således, at begyndelsestidspunktet er tidligere og/eller sluttidspunktet senere. Sådanne ændringer af arbejdstidsplanen skal gives med et varsel på mindst 96 timer. Til 5, stk. 11. Arbejdstidsplanen skal indeholde oplysning om: 1. begyndelses- og sluttidspunkt for skoletiden 2. den forventede placering af undervisning og andre opgaver 3. feriedage og søgnehelligdage 4. afspadsering 5. evt. kompensation for frihedsopsparing ved aften og nattjeneste (kostskoletilsyn). Stk. 10. Hvis varslet for omlægning af mødetiden, jf. stk. 9, ikke overholdes, ydes for hver af de omlagte timer en godtgørelse. Stk. 11. Godtgørelsen udgør 10,00 kr. pr. påbegyndt halve time (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Lokalaftale Såfremt ledelsen og den ansatte er enige herom, kan aktiviteter flyttes i tid uden, at der herved er tale om omlagt tjeneste. Uanset en sådan flytning opgøres arbejdstiden på grundlag af arbejdstidsplanen. FRISKOLERNES KONTOR 15 marts 2009

16 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere I det omfang der i akkorder er aftalt mødetid, kan disse optages i arbejdstidsplanen. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Timer afsat til vikararbejde på aktivitetsplanen, kan holdes uden for arbejdstidsplanen. Disse vikartimer er således ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 9. I et vist omfang kan skolen planlægge arbejde på helligdage og i weekender. Sådan tjeneste udløser dog altid en erstatningsfridag, jfr. 6 stk. 6. Til 6, stk. 2. Der kan ikke planlægges med delt tjeneste mellem undervisningsaktiviteter bortset fra de tilfælde, hvor undervisningsaktiviteterne er planlagt afviklet i aftentimerne. Deltagelse i efter- og videreuddannelse i eftermiddags- og aftentimerne betragtes ikke som delt tjeneste og er således ikke omfattet af begrænsningen i stk. 2. Vikartimer, som er afsat i aktivitetsplanen, jfr. 5 stk. 4, udløser ikke godtgørelse for omlagt tjeneste, selv om vikartjenesten varsles med mindre end 4 døgn (96 timer). Det er kun omlagt tjeneste, hvis lærerens mødetid udvides, jfr. 5 stk Arbejdets tilrettelæggelse (Placering og opgørelse) Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag. Stk. 2. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet og en ansat kan højst pålægges 2-delt tjeneste 40 gange årligt. Hvis en arbejdsdag opdeles i 2 arbejdsperioder afbrudt af en arbejdsfri periode, er der tale om 2- delt tjeneste. Dette må højst finde sted 40 gange årligt, idet der aldrig kan planlægges en arbejdsfri periode mellem undervisningsaktiviteter i dagtimerne. En lærer vil således som hovedregel være på arbejde i hele den daglige mødetid. Mellemtimer kan ikke forekomme, medmindre læreren selv anmoder herom. 6 stk. 3 omtaler muligheden for 3-delt tjeneste op til 20 gange årligt. Stk. 3. Ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer o.lign., hvor kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde kan lægges i aftentimerne, kan tjenesten yderligere deles indtil 20 gange årligt. Lokalaftale Stk delt tjeneste indgår i arbejdsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,4 timer. Stk. 5. Hvis den ansatte tilkaldes til ekstratjeneste med varsel på mindre end 24 timer, indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer. Til 6, stk. 6. En erstatningsfridag indgår i arbejdstidsopgørelsen med det antal timer, som den inddragede fridag ville have talt med i arbejdstidsopgørel- Stk. 6. Ved tjeneste på lørdage, søndage eller helligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme normperiode. FRISKOLERNES KONTOR 16 marts 2009

17 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere sen, hvis den ikke var blevet inddraget. Det betyder, at erstatningsfridagen tæller 0 timer, hvis der har været arbejdet på en lørdag eller søndag, men 7,4 timer ved arbejde på en helligdag, f.eks. skærtorsdag. Til 6, stk. 7. Timer efter stk. 7 skal ikke opføres på arbejdstidsplanen. Til 7. Sygdom, ferie mv. For en ansat der under sygdom mv. har skullet varetage en arbejdsopgave, som er afregnet med en akkord, forudsættes det, at der i de tilfælde, hvor arbejdet ikke er varetaget på anden vis, skal tages stilling til, om der skal ske ændringer i den ansattes arbejdsforpligtelse, f.eks. ved at arbejdsopgaven reduceres, eller at den ansatte tildeles mere tid til løsningen. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Stk. 7. En ansat kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der den ansatte en betaling for den medgåede tid beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet. 7. Sygdom, ferie mv. Arbejdsdage, på hvilke den ansatte er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte mødetid. Hvis mødetiden ikke er planlagt, regnes med 7,4 timer pr. dag. Stk. 2. Ferie og søgnehelligdage medregnes med 7,4 timer pr. dag. Lokalaftale Ved lovligt fravær (f.eks. sygdom) af mindst 4 ugers varighed anses en forholdsmæssig del af timetallet for arbejdsopgaver, der ikke indgår i arbejdstidsplanen, for at være afviklet under fraværsperioden. Den ansatte er således ikke forpligtet til at varetage sådanne timer på et senere tidspunkt. Vedr.: 7 stk. 1 og 2: For deltidsbeskæftigede medregnes i henhold til beskæftigelsesgraden en forholdsmæssig del af 7,4 timer, hvis mødetiden ikke er planlagt. En disponibel dag i årsplanen er planlagt med 0 timer. Hvis skolen ikke har udarbejdet årsplan opgøres arbejdstiden ved lovligt forfald efter 7. Til 7, stk. 3. Arbejdsdage, på hvilke den ansatte er planlagt fraværende på grund af barsels eller fædreorlov, indgår i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 timer pr. dag, hvoraf en forholdsmæssig del er egentid. Tilsvarende gælder for timer efter 7, stk. 1. Dage, der efter 4, stk. 4, og bemærkningerne hertil afsættes som hele sammenhængende dage, beregnes fuldt ud som egentid. Den forholdsmæssige egentid beregnes på grundlag af antallet af arbejdsdage ekskl. ferier og søgnehelligdage. Stk. 3. Godkendt kombinationsbeskæftigelse indregnes i lærerens arbejdstid i henhold til den konkrete aftale. Når ansatte er på barselsorlov eller fædreorlov optjenes løn og arbejdstid efter den foreliggende planlægning og aftalte beskæftigelsesgrad. En fultidsbeskæftiget optjener således 7,4 arbejdstimer pr. dag. Af disse arbejdstimer er en forholdsmæssig del teknisk set egentid. På egentidsdage betragtes arbejdstiden tilsvarende som egentid. Hvis skolen søger vikarrefusion i Barselsfonden, kan en lærer på barselsorlov ikke planlægges fraværende, da vikaren skal indgå i den fraværende lærers aktivitetsplan mv. FRISKOLERNES KONTOR 17 marts 2009

18 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Til 8. Rejsetid mv. Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end det normale tjenestested medregnes alene den tid, der ligger ud over den ansattes befordringstid mellem hjem og normalt tjenestested. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere 8. Rejsetid mv. Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted, medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid. Stk. 2. Arbejdsfrie perioder uden for det faste arbejdssted på indtil 2 timer medregnes fuldt ud. Stk. 3. Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed end anført i stk. 2, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden. Stk. 4. I øvrigt medregnes arbejdsfrie perioder ikke. Lokalaftale Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler. Til 9. Overarbejde Når en normperiode er afsluttet, opgøres arbejdstiden. Ved opgørelsen sammenlægges: 1. Egentid 2. Tid ifølge arbejdstidsplanerne 3. Præsterede arbejdstimer herudover 4. Akkorder, jf. 14, der holdes uden for arbejdstidsplanen 5. Timer til kombinationsbeskæftigelse Endvidere tillægges følgende, i det omfang det ikke er indregnet i arbejdstidsplanerne: 1. Rejsetid som anført i 8 2. Timer efter 14 om lokale aftaler, der ikke er indregnet i arbejdstidsplanerne 3. Timer til afspadsering fra en tidligere normperiode 4. Ferier og søgnehelligdage 5. Særlige feriedage 9. Overarbejde Hvis arbejdets omfang efter aktivitetsplanen eller ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. 2, ydes overarbejdsbetaling, der for hver time udgør 1/1924 af vedkommende ansattes samlede faste årsløn (på udbetalingstidspunktet), ekskl. undervisningstillæg og pensionsbidrag, med et tillæg på 50 pct. Når en normperiode (normalt skoleåret) afsluttes, skal hver læreres arbejdstid opgøres. Hvis en lærer fratræder i normperioden, opgøres arbejdstiden tilsvarende for at få konstateret, om læreren har yderligere krav på overtidsbertaling. Periodens nettoarbejdstidsnorm og optjening af egentid beregnes som anført i kommentar til 4 stk. 1, side 12. Stk. 2. Hvis den ansatte og ledelsen er enige herom, kan der i stedet ydes frihed af samme varighed som den overskydende tid med til- FRISKOLERNES KONTOR 18 marts 2009

19 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Viser opgørelsen, ekskl. evt. overførte undertimer, at den ansatte har haft overarbejde, honoreres disse timer efter reglerne i 9 med fradrag af timer, der løbende er ydet overarbejdsbetaling for, jf. bemærkning til 5. Viser opgørelsen, at den ansatte har haft undertid, kan indtil 80 timer for et helt skoleår overføres i forholdet 1:0,75 som tilspadsering ud over arbejdstidsnormen det efterfølgende skoleår, jf. 10. Såfremt en ansat fratræder sin stilling i en normperiode, opgøres arbejdstiden som ovenfor anført. Med hensyn til egentiden medregnes den forholdsmæssigt i forhold til antallet af arbejdsdage, jf. bemærkningerne til 4, stk. 1. Den således opgjorte arbejdstid sammenholdes med en norm, der beregnes fra normperiodens start til fratrædelsestidspunktet på grundlag af 37 timer pr. uge (svarende til 7,4 timer pr. arbejdsdag). Til 10 Undertid Det er hensigten med bestemmelsen, at eventuel undertid tilspadseres ud over ansættelseskvoten det følgende skoleår. Undertid i et enkelt skoleår kan således ikke i sig selv føre til en ændret beskæftigelsesgrad. Ved en kortere normperiode end et helt skoleår, beregnes forholdsmæssigt i forhold til, at der for et helt skoleår kan overføres 80 timer som undertid. For deltidsansatte beregnes forholdsmæssigt i forhold til den for fuldtidsansatte aftalte norm og i forhold til det antal timer, der kan overføres som undertid. Bestemmelsen om undertid gælder også for ansatte, der er fyldt 60 år. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere læg af 50 pct. i den efterfølgende normperiode. Hvis overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, kan erstatningsfrihed gives som hele fridage af 7,4 timer, udover de i 4, stk. 4, nævnte dage. Stk. 3. Det kan aftales mellem den ansatte og skolens ledelse, at konstaterede overtimer ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet overføres til en timebank med tillæg af 50 pct. med henblik på afspadsering i en senere normperiode. Stk. 4. Ved en normperiodes begyndelse kan timebanken højst indeholde 200 timer. Det skal mellem den ansatte og skolens ledelse aftales, hvornår timebanken senest skal afspadseres. I forbindelse med en ansats fratræden skal timebanken opgøres, og evt. overskydende timebanktimer skal udbetales jf. stk. 1, dog uden tillæg af 50 pct. Ved oprettelse af en timebank skal det aftales, hvornår de opsparede timer senest skal afspadseres. Der tillægges kun 50% overtidstillæg ved indsættelse i banken. Timebankaftaler skal udformes skriftligt, da skolens revisor skal kontrollere regnskabsopgørelsen skyldig løn. 10. Undertid Hvis arbejdets omfang ved normperiodens udløb har været mindre end den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, jf. 2, er der tale om undertid. Undertid på indtil 80 timer for et helt skoleår kan overføres som tilspadsering udover arbejdstidsnormen i det følgende skoleår i forholdet 1:0,75, med mindre skolens ledelse indgår en aftale med den enkelte lærer om at nedskrive en eventuel saldo i timebanken i samme forhold, jf. 9, stk. 3 og 4. FRISKOLERNES KONTOR 19 marts 2009

20 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Reglerne for frihedsopsparing efter den såkaldte 37/3-regel gælder kun for lærere med kostskoletilsyn. Bestemmelser kan fraviges ved lokalaftale. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere 11. Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste For hver fulde 37 timers tjeneste lærere med kostskoletilsyn efter ordre eller ifølge en arbejdstidsplan udfører i tidsrummet fra kl til kl , ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl Stk. 2. Frihedsopsparingen opgøres én gang årligt i tilslutning til årets sidste normopgørelse. Ved aftale mellem læreren og ledelsen kan der ske løbende afvikling af opsparet frihed. Til 12. Kostskoletilsyn Lærere ansat ved grundskoler med kostafdeling har pligt til at deltage i tilsynet med kostelever. Med lærerens accept kan der tillægges kostskoletilsyn i mere end halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsbeskæftiget. Bestemmelserne om delt tjeneste, jf. 6, kan fraviges ved lokalaftale, jf. 15, i forbindelse med kostskoletilsyn. Stk. 3. Hvis den opsparede frihed ikke er afviklet senest 6 måneder efter opgørelsesperiodens udløb, ydes betaling med satsen for overarbejdsbetaling på udbetalingstidspunktet, jf. 9, stk Kostskoletilsyn Ved dagtjeneste mellem kl og kl medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn fuldt ud som arbejdstimer. Stk. 2. Ved nattjeneste mellem kl og kl medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn, med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen. Lokalaftale 12 stk. 2 og 4 gælder også for nattjeneste på lejrskoler mv. Stk. 3. Arbejdet med kostskoletilsyn kan for den enkelte lærer højst udgøre halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsansat. Stk. 4. Ved tilkald til arbejde af over ½ times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid. Til 13, stk. 1. Plustid Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i denne aftale og 13. Plustid For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal FRISKOLERNES KONTOR 20 marts 2009

21 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe. Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuel bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale. Til 13, stk. 2: Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i 2 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid). Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen. Til 13, stk. 4: Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. 2, stk. 1, og lønnen forholdsmæssigt Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn. Stk. 5. For ansatte omfattet af tjenestemandspensionsordning indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. til en supplerende, bidragsfinansieret pensionsordning af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 6. For ansatte med en forsikringsmæssig ordning indbetales pensionsbidrag af lønforhøjelsen på 17,3 pct. Til 13, stk. 7: Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til FRISKOLERNES KONTOR 21 marts 2009

22 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at knytte opsigelsen af en plustidsaftale til udløbet af et skoleår. F.eks. kan det i den individuelle aftale bestemmes, at aftalen udløber ved skoleårets udgang uden yderligere varsel. Indgås eller opsiges en individuel aftale om plustid i løbet af skoleåret forudsættes planlægningen for den pågældende lærer justeret i overensstemmelse med den ændrede beskæftigelsesgrad. Til 13, stk. 8: Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betaling for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge. Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende uanset et eventuelt aftalt længere varsel ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet. Der er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel. Til 14, stk. 1. Særlige bestemmelser for ansatte med nedsat arbejdstid Skolens ledelse afgør, om der af hensyn til at den deltidsbeskæftigede kan medvirke til de i 3, stk. 3 og 4 omhandlede opgaver, skal afsættes tid til den ansatte udover den forholdsmæssige andel efter 3, stk. 3 og Særlige bestemmelser for ansatte med nedsat arbejdstid og plustid For ansatte med nedsat/forhøjet arbejdstid samt ansatte med delvis tjenestefrihed til organisationsarbejde ydes løn i forhold til den nedsatte/ forhøjede arbejdstid, og de i 2, 3, stk. 3 og 4, 4, 7 og 9, stk. 1 nævnte timer nedsættes/ forhøjes forholdsmæssigt. Puljetimer, egentid og teknisk beregning af arbejdstid på sygedage mv. beregnes forholdsmæssigt i henhold til beskæftigelsesgraden. FRISKOLERNES KONTOR 22 marts 2009

23 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Til 14, stk. 2. Reguleringen af egentid sker senest i forbindelse med årsopgørelsen. Hvis en deltidsbeskæftiget lærer i løbet af skoleåret får ekstra timer, fx i en orlovsstilling, skal beskæftigelsesgraden omregnes. Omregningen kan ske tidsbegrænset (gældende for perioden). Det vil dog nok være mere almindeligt, at der beregnes en ny beskæftigelsesgrad for resten af skoleåret. Hvis mertimerne også optjenes i det efterfølgende skoleår, indregnes timerne også i beskæftigelsesgraden for dette skoleår. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn, idet de i 4 nævnte timer reguleres svarende til den faktiske beskæftigelsesgrad, dog højest svarende til fuld tid. Stk. 3. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af den ansatte beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Til 15. Akkorder Ved en akkord er der tidsmæssigt afregnet for den samlede arbejdsfunktion. Der vil således alene skulle tillægges yderligere tid, såfremt der sker væsentlige ændringer ift. funktionen på planlægningstidspunktet. Yderligere tid kan kun tildeles efter godkendelse. Det kan i en akkord aftales, at en del af arbejdstiden indebærer tilstedeværelse på skolen på bestemte tidspunkter. 15. Akkorder Der kan indgås lokale aftaler om samlede akkorder for hele eller dele af skoletiden. Stk. 2. Ved en akkord forstås en aftale om, at der afsættes et bestemt antal arbejdstimer til en nærmere beskrevet opgave. Timerne anses for medgået til formålet og indregnes i arbejdstidsopgørelsen. Stk. 3. Aftaler om akkorder udløber ved normperiodens afslutning, medmindre andet er aftalt. Alle arbejdsopgaver inden for skoletiden kan akkorderes. En akkord kan omfatte hele skoletiden (totalakkord) eller arbejdsopgaver i forskelligt omfang. En akkord skal beskrives, så den uden tvivl kan identificeres blandt andre opgaver, som også kan være akkorderet. Akkordens arbejdsforpligtelser bør fremgår af beskrivelsen. Til 16. Fravigelse fra protokollatet og lokale aftaler Udøvelse af forhandlingsretten i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler er for Frie Grundskoler Lærerforenings vedkommende nærmere beskrevet i bilag 7 (uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet). For Danmarks Lærerforenings vedkommende indgås lokalaftaler med den lokale kreds, medmindre denne har delegeret kompetencen til tillidsrepræsentanten. 16. Fravigelse fra protokollatet og lokale aftaler Nærværende protokollat kan ved aftale mellem skolens ledelse og Frie Skolers Lærerforening/ Danmarks Lærerforening fraviges og/eller suppleres, jf. dog stk. 2 og 5. Stk. 2. Der kan indgås lokal aftale om fravigelse af 5, stk. 10 og 11, samt 6, 8, 11, og 12. Der kan endvidere indgås aftale om akkorder efter 15. FRISKOLERNES KONTOR 23 marts 2009

24 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Det er forudsat, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem den tid, der afsættes ved indgåelse af lokalaftale og den tildelte opgave. Bortset fra den årlige arbejdsnorm og sats for overarbejde vil denne aftale kunne fraviges ved direkte aftale mellem FSL og skolens bestyrelse. I stk. 2 er angivet hvilke bestemmelser, man lokalt kan aftale at fravige. Disse paragraffer er markeret særligt i denne udgivelse. Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Stk. 3. Lokalaftaler efter stk. 2 skal være skriftlige og indgås mellem skolens ledelse og skolens tillidsrepræsentant/organisationens lokale repræsentant. Lokalaftaler om fravigelse eller akkorder indgås efter det fremsendelsesbrev, som benævnes bilag 7 til arbejdstidsaftalen: Uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet, se side 33: Stk. 4. Lokalaftaler kan opsiges til bortfald med 3 måneders varsel, jf. dog 15, stk. 3. Stk. 5. Den årlige arbejdstidsnorm, jf. 2, stk. 1, og satserne for overarbejde, jf. 9, stk. 1-3, kan ikke fraviges ved aftale efter stk. 1, jf. dog 13 om plustid. Til 17. Ikrafttræden mv. Cirkulæret træder i kraft 1. april Samtidig ophæves cirkulære af 29. juni 2006 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere samt for ledere ved frie grundskoler (Perst. nr ). 17. Ikrafttræden mv. Dette protokollat har virkning fra 1. april 2008 og kan opsiges samtidig med organisationsaftalen efter reglerne i samme. Såfremt organisationsaftalen opsiges, betragtes nærværende protokollat samtidig som opsagt. Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 28. juni 2006 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere samt for ledere ved frie grundskoler. Finansministeriet, Personalestyrelsen København, den 3. juli 2008 P.M.V. E.B. Marianne Thorsager Christensen København, den 30. juni 2008 Lærernes Centralorganisation Anders B. Christensen Finansministeriet P.M:V: E:B: Helene B. Rasmussen FRISKOLERNES KONTOR 24 marts 2009

25 Cir. om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Aftale om arbejdstid for lærere og bhkl.ledere Bilag til protokollat om arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat ved de frie grundskoler Bilag 1, se side 26 Bilag 2, se side 27 Bilag 3, se side 28 Bilag 4, se side 29 Bilag 5, se side 30 Bilag 6, se side 31 Bilag 7, se side Udvikling og samarbejde Udvikling samt efter- og videreuddannelse Tid til samarbejde på skolen Samarbejde, udvikling samt efter- og videreuddannelse Klasselærerens arbejdsopgaver Fortolkningsbidrag om undervisningstid, jf. cirkulærebemærkningen til 3. Skoletid Uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet FRISKOLERNES KONTOR 25 marts 2009

26 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 1 Tid til arbejdsopgaver vedr. skoleudvikling og lærernes/bhkl.ledernes interne samarbejde, herunder fælles forberedelse (valgmulighed 1). (svarer til Folkeskolens) Udvikling og samarbejde, lærere/børnehaveklasseledere (125 timer) Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som læreren/børnehaveklasselederen udfører sammen med andre lærere og/eller børnehaveklasseledere med henblik på at varetage undervisning og øvrige lærer/børnehaveklasselederopgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. Det indbyrdes samarbejde vil som udgangspunkt respektere den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: 1. fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter 2. planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen 3. gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver 4. samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) 5. teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse Udviklingstid skal anvendes til aktiviteter, der skal sikre skolens udvikling og understøtte opfyldelsen af de opsatte mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. Udviklingstimerne er relateret til skolens udvikling i bred forstand og udføres i samarbejde med andre ansatte. Med henblik på udmøntningen af skolens pædagogiske målsætninger beslutter skolens ledelse i samarbejde med de ansatte, hvilke aktiviteter der i det kommende skoleår indgår som udviklingstid. Planlægningen skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1. pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2. udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3. studiebesøg på andre skoler 4. udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5. udvikling af nye undervisningsformer 6. studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7. korte kurser (af op til 6 timers varighed ekskl. pauser) og konferencer (af op til en samlet varighed på 2 dage), der indgår som led i skolens udviklingsarbejde Oversigten er ikke udtømmende. Hvis det planlagte samarbejde og den planlagte udviklingsaktivitet overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter. FRISKOLERNES KONTOR 26 marts 2009

27 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 2 Udvikling samt efter- og videreuddannelse (125 timer) Udviklingstid kombineret med efter- og videreuddannelse skal anvendes til aktiviteter, der i bredere forstand sikrer skolens udvikling og understøtter opfyldelsen af de definerede mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. De afsatte timer er relateret til både skolens og den enkelte ansattes udvikling, og timerne forudsættes udmøntet i et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Set over et åremål forudsættes alle de ansatte at få del i de afsatte timer til efter- og videreuddannelse. Oversigten er ikke udtømmende. Hvis den planlagte udviklingsaktivitet, herunder efter- og videreuddannelse, overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter. Planlægningen af timerne skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Tid til arbejdsopgaver vedr. skoleudvikling samt lærernes efter- og videreuddannelse (valgmulighed 2). Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1. pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2. udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3. studiebesøg på andre skoler 4. udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5. udvikling af nye undervisningsformer 6. studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7. alle former for efter- og videreuddannelse FRISKOLERNES KONTOR 27 marts 2009

28 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 3 Tid til arbejdsopgaver vedr. alle former for samarbejde på skolen (valgmulighed 3). Tid til samarbejde på skolen (125 timer) Samarbejde kan på en skole gennemføres under meget forskellige omstændigheder og under forskellige former, idet samarbejdet som udgangspunkt respekterer den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som den ansatte udfører sammen med andre med henblik på at varetage undervisning og øvrige opgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. De ansatte samarbejder indbyrdes, med øvrige medarbejdere, bestyrelsen, forældre, elever og andre instanser. Samarbejdet vil typisk indebære: 1. Samarbejde med forældre om den enkelte elev, elevgrupper/klasser og skolens øvrige virksomhed på baggrund af skolens målsætning. 2. Samarbejde med ledelsen. Som udgangspunkt vil samarbejdet ske på baggrund af den delegation, som ledelsen har givet: formel samarbejdsorganisation. F.eks. rådgivende organer/lærerråd/medarbejderråd og udvalg under disse samarbejde med ledelsen om pædagogiske, sociale og faglige spørgsmål samarbejde med ledelsen om overordnede og økonomiske spørgsmål personalepolitiske spørgsmål, udviklingssamtaler mv. initiativer til gennemførelse af skolens målsætning planlægning af skoleår/kurser og andre undervisningsperioder planlægning af skolens fælles arrange menter/ konferencer mv. koordinering af arbejdsopgaver mellem lærere/børnehaveklasseledere og skolens øvrige ansatte 3. Samarbejde med andre lærere/børnehaveklasseledere. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer/konferencer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse 4. Samarbejde med andre på og uden for skolen. Samarbejdet kan være med andre personalegrupper, andre skoler og andre myndigheder. Oversigten er ikke udtømmende. Hvis det planlagte samarbejde overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter. FRISKOLERNES KONTOR 28 marts 2009

29 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 4 Samarbejde (lærere/børnehaveklasseledere), udvikling samt efter- og videreuddannelse (150 timer) Ved samarbejde forstås alle de aktiviteter, som læreren/børnehaveklasselederen udfører sammen med andre lærere og/eller børnehaveklasseledere med henblik på at varetage undervisning og øvrige lærer-/børnehaveklasselederopgaver på skolen, herunder alle former for fælles forberedelse, planlægning og efterbehandling. Det indbyrdes samarbejde vil som udgangspunkt respektere den enkelte skoles målsætning og egenart, som den overordnet er beskrevet i skolernes vedtægter. Afhængig af skolens størrelse og overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse kan dette samarbejde omfatte: 1. fælles forberedelse og evaluering af undervisning og andre aktiviteter 2. planlægning og tilrettelæggelse af arrangementer, projekter og undervisning for skolen som helhed eller grupper inden for skolen 3. gruppens interne samarbejde vedr. definerede opgaver 4. samarbejdsgrupper vedr. fag, lokaler, sociale opgaver mv. (dog ikke tilsyn med samlinger) 5. teamsamarbejde efter ledelsens overordnede beskrivelse Planlægningen af timerne skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem skolens målsætninger og de ansattes viden og forudsætninger for at skabe optimal undervisning. Udviklingstimerne kan f.eks. bruges til: 1. pædagogiske dage/møder samt planlægning og evaluering af udviklingsrelaterede undervisningsprocesser for skolen. I det omfang en eller flere aktiviteter indgår i en fælles sammenhæng kan disse aktiviteter udføres individuelt 2. udvikling af evalueringsformer, supervision, refleksion over egen og andres erfaringer og praksis, herunder andre skolers initiativer 3. studiebesøg på andre skoler 4. udvikling af læseplaner/undervisningsplaner og undervisningsmaterialer 5. udvikling af nye undervisningsformer 6. studiegrupper, der er oprettet på lokalt initiativ og med ledelsens accept, og hvis problemformulering knytter sig til faglige, pædagogiske og holdningsmæssige målsætninger for skolen 7. alle former for efter- og videreuddannelse Oversigten er ikke udtømmende. Udviklingstid kombineret med efter- og videreuddannelse skal anvendes til aktiviteter, der i bredere forstand sikrer skolens udvikling og understøtter opfyldelsen af de definerede mål for skolen, herunder fremme de ansattes kompetencer med henblik på at skabe forudsætninger for elevernes læring. De afsatte timer er relateret til både skolens og den enkelte ansattes udvikling, og forudsættes udmøntet i et tæt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Set over et åremål forudsættes alle ansatte at få del i de afsatte timer til efter- og videreuddannelse. Hvis den planlagte samarbejds- og udviklingsaktivitet, herunder efter- og videreuddannelse, overstiger den afsatte timepulje, afsættes yderligere tid til formålet. Det kan ikke pålægges de ansatte, at den afsatte tid skal anvendes til undervisnings- og tilsynsaktiviteter. Tid til arbejdsopgaver vedr. skoleudvikling, lærernes/bhkl.ledernes interne samarbejde samt efter- og videreuddannelse. En kombination af valgmulighederne 1 og 2 (valgmulighed 4). FRISKOLERNES KONTOR 29 marts 2009

30 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 5 Klasselærerens arbejdsopgaver Klasselæreropgaver, der kan fordeles på én eller flere ansatte, omfatter blandt andet: Varetagelse af personlig rådgivning/vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende 1. regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen 2. uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med skolevejlederen) 3. sociale opgaver. Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre. Deltagelse i klasseforældremøder i den klasse, hvor den pågældende er klasselærer. Denne definition af klasselærerarbejdet kan defineres anderledes i forbindelse med indgåelse af lokal aftale om akkord for klasselærerarbejdet. Hvis der er indgået lokal aftale om akkord til klasselærerfunktioner, vil arbejdet være defineret i akkordbeskrivelsen. Deltagelse i anden mødevirksomhed som klasselæreren selv tager initiativ til. Mødevirksomhed planlagt af skole eller forældre indregnes i arbejdstiden som andre opgaver under skoletid. Varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til: 1. skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen 2. kommunale myndigheder, f.eks. skolepsykologisk rådgivning og skolesundhedsplejen 3. fællesarrangementer for hele eller dele af skolen, der ikke er undervisningsrelaterede (dog ikke ekskursioner). Implementering og koordinering af arbejdet med henblik på udvikling af skolens egenart og kvalitet i forhold til klassen, til klassens øvrige lærere og i forhold til klassens forældre. FRISKOLERNES KONTOR 30 marts 2009

31 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 6 Fortolkningsbidrag om undervisningstid, jf. cirkulærebemærkningen til 3. Skoletid i aftale om arbejdstid mv. for lærere ved de frie grundskoler Ifølge aftale om arbejdstid skal undervisningstid kunne identificeres inden for den samlede skoletid. Som udgangspunkt er undervisning aktiviteter med eleverne, planlagt og forberedt af læreren. Nedenfor er foretaget en tolkning af hvilke aktiviteter der er undervisning og hvilke der ikke er. Skelnen mellem undervisning og ikke-undervisning er uafhængig af tid og sted. Tid, der på arbejdstidsplanen er kostskoletilsyn, er ikke undervisningstid. Lokalt kan der efter 16, stk. 2, aftales andre forståelser end de nedenfor nævnte. Uddannelses- og erhvervsvejledning Det er undervisning, når den pågældende lærer vejleder grupper af elever, vejleder en eller flere elever efter forud indgået aftale eller modtager elever i åbnings- eller træffetider. Uddannelses- og erhvervsvejlederens arbejde med at skaffe praktikpladser o.lign. samt lignende spontan kommunikation med elever er ikke undervisning. Bibliotekararbejde Den tid, hvor biblioteket er åbent for skolens elever (og bibliotekaren er til rådighed) betragtes som undervisningstid. Orientering for skolen, klasser og grupper af elever om skolebiblioteksvirksomhed er undervisning. Klasselærerfunktioner Hvis man vælger at indgå akkorden med 75 timer som honorering for funktionerne, betragtes klasselærerfunktionerne ikke som undervisning. Formaliserede elevsamtaler, det er pålagt læreren at gennemføre, er undervisningstid. Morgensang Hvis morgensang arrangeres som en begivenhed for hele skolen, er det undervisning for de lærere, der arrangerer det (vælger sange, spiller, læser op etc.). Hvis morgensang arrangeres klassevis el.lign. er det undervisning. Almindelig deltagelse i fælles morgensang er altså særligt tilsyn, jfr. side 8 Sociale og kulturelle arrangementer, herunder fester Hvor det er læreren, der står med ansvaret for aktivitetens forberedelse og/eller afvikling, herunder indslag af underholdning med elever, er der tale om undervisning. Aktiviteter, herunder alene praktiske opgaver, hvor læreren deltager på lige fod med andre, f.eks. forældre, er ikke undervisning (men er andet tilsyn). Spisefrikvarter Tæller ikke som undervisning, idet der er tale om andet tilsyn. Tolkningen gælder den situation, hvor lærerne holder spisefrikvarter sammen med eleverne, jfr. i øvrigt side 7 og 9. Forældrekontakt Forældremøder, forældrekonsultation og tilsvarende tæller ikke som undervisning, heller ikke hvis eleverne er med. Idrætsdage Hvor det er læreren der står med ansvaret for idrætsdagens forberedelse og/eller afvikling er FRISKOLERNES KONTOR 31 marts 2009

32 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler der tale om undervisning. Det gælder tilsvarende hvor det er læreren der står med ansvaret for forberedelse og/eller afvikling af enkeltdele af idrætsdagen, f.eks. enkeltdiscipliner. Hvor læreren alene fører andet tilsyn i forbindelse med idrætsdagens afvikling, anses dette ikke for undervisning. Lejrskoler, hytteture og udflugter fastsættes lokalt efter det konkrete indhold, evt. ved indgåelse af aftale om akkord, jf. 15. Ekskursioner Er undervisning. Transporttid i forbindelse med ekskursioner er ikke nødvendigvis undervisning. Se nedenfor. Elevsamtaler En lærers planlagte og målrettede samtaler med enkelte elever, f.eks. som oplæg til skole-hjemsamtaler, er undervisning. Transporttid er ikke undervisning. I visse situationer kan transporttid indgå i undervisningstiden; f.eks. hvor tiden benyttes til undervisning, eller det, der ses under transporten, indgår i et undervisningsforløb. FRISKOLERNES KONTOR 32 marts 2009

33 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Bilag 7 Uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet 1. Om indgåelse af lokalaftaler. Lokalaftaler indgås efter forhandling mel lem skolens bestyrelse og lærernes forhandlingsudvalg. Lærerne afgør selv forhandlingsudvalgets sammensætning, dog er den af skolens organiserede lære re valgte tillidsrepræsentant født medlem af udvalget. Lokalaftalen, der skal være skriftlig, skal underskrives af tillids re præ sentanten for at have gyldighed. Såfremt tillidsrepræsentanten ikke ønsker at tiltræde aftalen, kan den begæres fremsendt til godkendelse i Frie Grundskolers Lærerforening, der sammen med skolens forening skal søge en forhandlingsløsning. Kan forlig ikke opnås, træffes afgørelsen af Frie Grund skolers Læ rer - for ening. Afgørelsen skal skriftligt begrun des. Ved skoler uden valgt tillidsrepræsentant skal aftalen gennem skolens forening fremsendes til Frie Grundskolers Lærer forening. Såfremt Frie Grundskolers Lærerforening ikke umiddelbart kan tiltræde aftalen, skal den behandles efter reglerne i pkt Om FGL s grundlag for at afvise en indgået lokalaftale. Der er mellem parterne enighed om, at Frie Grundskolers Lærerforenings ret til at underkende lokalt indgåede aftaler alene kan bero på, at lokalaftalen strider mod gældende bestemmelser eller intentioner i regelgrundlaget for lærernes tjenestetid og lønfastsættelse. Afvisning skal konkret begrundes med henvisning til regelsættet i hvert enkelt tilfælde. Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) har ved fusion med Efterskolernes Lærerforening (EL) i foråret 2006 skiftet navn til Frie Skolers Lærerforening (FSL). FRISKOLERNES KONTOR 33 marts 2009

34 Bilag til arbejdstidsaftaler for lærere og bhkl.ledere ved frie grundskoler Aftale om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse Med virkning fra 1. juli 2008 er aftale om arbejdstidsregler mv. i forbindelse med kursusdeltagelse (kursusaftalen), jf. Fmst. cirk. 24/3 2006, ophævet. Lokalaftale Når ansatte deltager i kurser efter pålæg eller anmodning fra ansættelsesmyndigheden, får de arbejdstid og rejsetid i forbindelse med kurset medregnet efter de almindelige arbejdstidsregler. Tilsvarende gives der ulempegodtgørelser efter de almindelige regler. Se 8 side 18. Se Ansættelsesvilkår ved friskoler (Det orange hæfte) Eksisterende lokalaftaler om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse forbliver i kraft, indtil de fornys eller opsiges til bortfald efter reglerne i den enkelte aftale. FRISKOLERNES KONTOR 34 marts 2009

35 Protokollat... om hviletid og fridøgn for lærere ved frie grundskoler... Aftale om Hviletid og fridøgn for lærere m.fl. ved frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling Lokalaftale 1. For lærere m.fl. ved frie grundskoler, bortset fra skoler med kostafdeling, gælder de i 2-4 angivne fravigelser fra 50 og 51 i lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv. 2. Under deltagelse i lejrskoleophold, ekskursioner, skolerejser og lignende ses bort fra kravet om daglig hviletid. Stk. 2. Såfremt lejrskoleopholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, således at der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn. 3. Ved aftenaktiviteter kan den daglige hviletid nedsættes 12 gange pr. skoleår for den enkelte lærer. 6 af de 12 gange kan hviletiden nedsættes, så aftenaktiviteten kan vare til kl De øvrige 6 gange kan hviletiden nedsættes uden begrænsning. 4. Den centralt aftalte nedsættelse af den daglige hviletid kan udvides indtil i alt 20 gange uden tidsbegrænsning pr. skoleår for den enkelte lærer ved skriftlig aftale mellem skolens ledelse og organisationens lokale repræsentant, jf. arbejdstidsaftalens Denne aftale har virkning fra 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves protokollat af 9. december 1999 om hviletid og fridøgn for lærere m.fl. ved frie grundskoler bortset fra skoler med kostafdeling. Aftalen er en uændret gengivelse af det hidtidige protokollat. Stk. 3. Aftalen kan opsiges skriftligt af de underskrivende parter med 3 måneders varsel, dog tidligst den 31. marts Lokalaftale Stk. 2. De 12 ganges nedsættelse kan anvendes i forbindelse med bestyrelsesmøder, forældremøder, herunder klasseforældremøder, hytteture, fester, teaterture mv., idet dog bestyrelsesmøder og klasseforældremøder altid skal slutte kl København, den 12. maj 2003 Lærernes Centralorganisation Finansministeriet Anders B. Christensen P. M. V. E. B. Marianne Hansen

36 Cirkulære om ferieaftalen CIRKULÆRE OM FERIEAFTALEN af 11. november 2005 Generelle bemærkninger Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået vedlagte aftale af 9. november 2005 om ferie, som har virkning fra 1. april 2005 og erstatter aftale af 2. juli Ændringer i forhold til aftalen fra 2002 A. Reglerne om afvikling af særlige feriedage er ændret med virkning fra ferieåret 2007/2008. Fra dette tidspunkt kan ikke blot den ansatte, men også ansættelsesmyndigheden bestemme, at dagene skal afholdes og derfor ikke kan godtgøres kontant. Hvis dagene ikke er afviklet, og afviklingstidspunktet ikke fastlagt senest 1. januar, har ansættelsesmyndigheden mulighed for at varsle dagene afholdt inden ferieårets udløb. Varslingen sker efter reglerne for restferie, dvs. med et varsel på 1 måned. Er dagene ikke afholdt ved ferieårets udløb, skal ansættelsesmyndigheden fortsat på eget initiativ godtgøre dagene kontant, medmindre der er indgået aftale om overførsel. Udbetalingen skal ske senest med lønudbetalingen ultimo maj. B. Reglerne om overførsel af ferie omfatter nu også timelønnede ansatte. C. Reglerne om optjening af ferie under fravær uden løn er ændret, således at der optjenes ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men hvor der fortsat optjenes pensionsret. Det betyder bl.a., at der efter de ændringer, der er gennemført i barselsaftalen i 2005, optjenes ret til ferie med løn under hele forældreorloven. 2. Personkreds Aftalen gælder for såvel tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som overenskomstansatte inden for centralorganisationernes forhandlingsområde. Visse lægegrupper er dog alene omfattet af kapitel 5 om særlige feriedage. Timelønnede er omfattet af aftalens kapitel 2 samt i det omfang de har ret til fuld løn under sygdom tillige kapitel 5 om særlige feriedage Aftalens kapitel 4 indeholder enkelte særregler for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med en tjenestemandslignende pensionsordning. For militært personel... <udeladt> 3. Kollektive aftaler om fravigelse af ferieloven Udgangspunktet for aftalen er ferieloven, jf. aftalens 2, stk. 1, og 3. Aftalen regulerer således alene de områder, hvor loven er fraveget. Ferieloven indeholder en række bestemmelser, som kan fraviges ved kollektiv aftale. Sådanne aftaler indgås mellem de centrale aftaleparter, dvs. Finansministeriet og centralorganisationerne, og er indarbejdet i ferieaftalen. Der kan ikke lokalt indgås kollektive aftaler, der fraviger ferieloven/ ferieaftalen. 4. Ansatte med 6-dages arbejdsuge Aftalen gælder... <udeladt>

37 Cirkulære om ferieaftalen 5. Tilrettelæggelse af ferie I henhold til ferielovens 13, stk. 1, begynder ferien ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Dette har ikke betydning for gældende praksis med hensyn til sammenhængen mellem arbejds- og ferietilrettelæggelsen, herunder at hele ferieuger normalt gives i tilknytning til arbejdsfrie dage. 6. Overførsel af ferie Alle ansatte også timelønnede har mulighed for at overføre ferie til følgende ferieår. Vedrørende de nærmere regler henvises til ferielovens 19 og bemærkningerne ad 6 og 7. Opmærksomheden henledes på, at en eventuel lokal aftale i henhold til rammeaftalen om opsparing af frihed også kan omfatte overført ferie. 7. Særlig feriegodtgørelse ved overførsel/udskydelse af ferie I de tilfælde, hvor ferien overføres eller udskydes til et senere ferieår efter aftalens 6, 7 eller 16, udbetales den særlige feriegodtgørelse, jf. 13, på sædvanlig vis, dvs. senest ved udløbet af det ferieår, hvor ferien skulle have været holdt. 8. Særlige ydelser under ferie Retningslinjer for, i hvilket omfang særlige ydelser mv. indgår i den løn, der udbetales under ferie/ særlige feriedage, er fastsat i Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003 om beregning af løn under betalt fravær mv.. Hvis en lærer ikke har været ansat hele optjeningsåret (= det foregående kalenderår), foretages der et fradrag i lønnen i ferien (jf. cirkulære af 24. maj 1985 om lønfradrag/ lønberegning for tjenestemænd). Lærerne har pligt til at afvikle ferie i fem sammenhængende uger. Fra 1. aug vil hvert skoleår begynde med 1 uges ferie (5 feriedage) og slutte med 4 ugers ferie (20 feriedage), medmindre skolen inden 31 marts i det pågældende år har planlagt anderledes. Fradraget beregnes således: Som udgangspunkt udbetales sædvanlig månedsløn i den måned ferien afvikles.*) Der optjenes 2,08 dags ferie pr. måneds ansættelse. Ikke optjente feriedage er da 25 optjente feriedage. Hvis ikke man har været ansat hele optjeningsåret, foretages lønfradrag for ikke optjent ferie. 4,62% pr. dag af alle fast påregnelige månedsløndele herunder pension. Hvis beskæftigelsesgraden på udbetalingstidspunktet ikke er den samme som gennemsnittet i optjeningsåret, beregnes feriedifference. Feriedifference pr. dags løn i ferien er 4,62% x forskel i BG x alle fast påregnelige månedsløndele. Er man fx ansat den 1. august, skal der allerede i denne måned foretages fradrag for 5 feriedage. I den efterfølgende juli måned er antallet af feriedage 20, og der er kun optjent ret til 5 x 2,08 feriedage med løn (= 10,4 dage). Der skal altså fradrages for 20 10,4 = 9,6 dage. Også i den følgende august måned skal der fradrages for 5 dage. *) Beregningen foretages inden årsopgørelsen!

38 Cirkulære om ferieaftalen Ingen ansatte på friskoler er tjenestemænd eller tjenestemandslignende! Friskolers ledere, lærere og børnehaveklasseledere er ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. En ansat på en friskole med pension i Efterlønskassen (eller P25) er ikke tjenestemandslignende! Der er tale om overenskomstansættelse med bevarelse af ret til tjenestemandspension for en afgrænset gruppe, der som hovedregel er ansat før 1. aug eller kommet til skolen med dokumenteret ret til tjenestemandspension. Til 1, stk. 4. Dækningsområde For speciallæger mv. samt fængsels- og arresthuslæger gælder feriereglerne i de respektive overenskomster, suppleret med reglerne om særli ge feriedage i ferieaftalens kapitel 5. Aftale om ferie AFTALE OM FERIE Kapitel 1. Dækningsområde 1. Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse. Stk. 2. Særreglerne for tjenestemænd i kapitel 4 gælder tillige for tjenestemandslignende ansatte, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår (jf. ferielovens 2, stk. 1, nr. 2). Stk. 3. Militært personel, der er omfattet af ferielovens 3, stk. 4, er omfattet af aftalen, jf. aftale af 9. november 2005 mellem Forsvarsministeriet og centralorganisationerne, der er optaget som bilag til denne aftale. Stk. 4. For ansatte, der er omfattet af overenskomsterne for henholdsvis speciallæger mv. og fængsels- og arresthuslæger i staten, gælder alene bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage. Kapitel 2. Timelønnede 2. Timelønnede følger ferieloven samt bestemmelserne i aftalens 6 og 7. Stk. 2. Timelønnede, der har ret til fuld løn under sygdom, er herudover omfattet af bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage. Stk. 3. Ved en timelønnet medarbejders overgang til månedslønsansættelse foretages fradrag i lønnen efter bestemmelsen i 10, når medarbejderen holder ferie med feriegodtgørelse. Kapitel 3. Månedslønnede 3. Månedslønnede følger ferieloven med de afvigelser, der er anført i Til 4, stk. 1. Optjening af ferie i fraværsperioder uden løn, hvor der optjenes pensionsret Bestemmelsen er ændret, således at der optjenes ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor Optjening af ferie 4. Den ansatte optjener ret til ferie med løn i fraværsperioder, hvor der ikke udbetales løn, men hvor der fortsat optjenes pensionsret. FRISKOLERNES KONTOR 38 marts 2009

39 Cirkulære om ferieaftalen der ikke udbetales løn, men fortsat indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsret, jf. bemærkningerne under pkt. 1. C. Til 4, stk. 2. Ferieafregning ved tjenestefrihed uden løn Hvis en tjenestefrihedsperiode er længere end 1 måned, kan tilgodehavende ferie efter ansættelsesmyndighedens bestemmelse konverteres til feriegodtgørelse på 12 ½ pct., der indbetales til feriekontosystemet. Tilgodehavende særlige feriedage afregnes kontant ved udløbet af det ferieår, hvor de skulle have været afviklet, medmindre andet aftales med den ansatte. Til 4, stk. 4. Betaling under afvikling af ferie og særlige feriedage optjent under tjenestefrihed uden løn Eventuel feriegodtgørelse, der er optjent hos en anden arbejdsgiver under tjenestefriheden -uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag -fratrækkes i den for ferieperioden beregnede løn uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Tilsvarende gælder kontant godtgørelse for særlige feriedage, som er optjent hos en anden ansættelsesmyndighed, der er omfattet af ferieaftalen. Fradraget kan maksimalt udgøre et beløb svarende til lønnen. Til 5. Omlægning af ferie Bestemmelsen indebærer, at der ydes kompensation i form af betalt frihed ved omlægning af varslet eller påbegyndt ferie. Tilsvarende gæl- Aftale om ferie Stk. 2. Den ansatte optjener endvidere ret til ferie med løn under fravær som følge af: 1. Tjenestefrihed uden løn i de første 6 måneder af tjenestefrihedsperioden. 2. Det er en forudsætning, at den ansatte genindtræder i tjenesten inden udløbet af det ferieår, hvori ferien skal være afholdt, og at ferien afvikles inden udløbet af det pågældende ferieår, medmindre afviklingen udsættes i henhold til andre bestemmelser i ferieaftalen. 3. Tjenestefrihedsperioder uden løn af højst 1 års varighed, hvor den ansatte gennemgår en uddannelse, der efter ansættelsesmyndighedens skøn er af betydning for den pågældendes beskæftigelse. 4. Militærtjeneste af højst 1 måneds varighed. Stk. 3. Hvis den ansatte har haft lønnet beskæftigelse i de i stk. 2 nævnte fraværsperioder, fradrages den optjente feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferie. Stk. 4. Hvis tilgodehavende ferie ved en tjenestefrihedsperiodes begyndelse er konverteret til feriegodtgørelse, og den ansatte efter genindtræden vælger at afvikle den således afregnede ferie som ferie med løn, modregnes den udbetalte feriegodtgørelse i den løn, der udbetales under ferien. Omlægning af ferie 5. Hvis planlagt ferie omlægges uden den ansattes samtykke med et varsel på mindre end 3 måneder (hovedferie), henholdsvis 1 måned FRISKOLERNES KONTOR 39 marts 2009

40 Cirkulære om ferieaftalen der ved omlægning af aftalt/varslet eller påbegyndt afvikling af særlige feriedage. Det forudsættes dog, at sådan omlægning kun finder sted, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der begrunder, at institutionen har brug for den ansattes arbejdskraft. Aftale om ferie (øvrig ferie/restferie), ydes en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Stk. 2. Hvis omlægningen sker efter feriens påbegyndelse, udgør kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Hvis omlægning af ferien/de særlige feriedage medfører udgifter for den ansatte, er ansættelsesmyndigheden forpligtet til at holde den pågældende skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper. Til 6. Overførsel af ferie Aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb, jf. ferielovens 19, stk. 2. En sådan aftale kan omfatte såvel ét som flere år. Hvis det som led i en aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage fastlægges præcist, hvornår afviklingen skal ske, lægges det til grund, at ansættelsesmyndigheden hermed har fraskrevet sig retten til at omlægge ferien/de særlige feriedage efter reglerne i ferieaftalens 5. Overførsel af ferie 6. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan skriftligt indgå aftale om, at feriedage ud over 20 pr. år overføres til det følgende ferieår. Samtidig aftales de nærmere vilkår for afviklingen af den overførte ferie. Er det i forbindelse med en sådan aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage yderligere aftalt, at afvikling skal ske i tilknytning til hovedferien i det pågældende ferieår, og tidspunktet for afvikling af denne derfor samtidig er fastlagt, kan heller ikke hovedferien omlægges efter ferieaftalens 5. Omfatter en aftale om overførsel af ferie/særlige feriedage flere år, skal der ikke indgås ny aftale hvert år - men ansættelsesmyndigheden skal ved udløbet af hvert ferieår give meddelelse til FerieKonto, for så vidt angår ferie, der afvikles med feriegodtgørelse. Det er i alle tilfælde en betingelse, at den ansatte holder mindst 4 ugers ferie om året, jf. dog 7 om feriehindringer. FRISKOLERNES KONTOR 40 marts 2009

41 Cirkulære om ferieaftalen Aftale om ferie Ferielovens regler for afvikling af ferie (f.eks. varsling og betaling i forbindelse med fratræden) gælder også for overført ferie. Ved indgåelse af aftaler om ferieoverførsel bør ansættelsesmyndigheden og den ansatte tage stilling til en række spørgsmål. Disse er nærmere beskrevet i den ferievejledning, som Finansministeriet og centralorganisationerne har udsendt. Til 7. Overførsel - feriehindring Hvis ferie ikke har kunnet afvikles på grund af en feriehindring, kan den ansatte indgå en skriftlig aftale med ansættelsesmyndigheden om, at ferien overføres til et senere ferieår. I modsat fald skal feriepengene udbetales. Vedrørende kravene til aftale mv. om overførsel af ferie i sådanne tilfælde henvises til ferielovens Hvis tilgodehavende ferie ikke har kunnet afvikles som følge af en af de grunde, der er nævnt i 24, stk. 1, i bekendtgørelse af 14. december 2004 om ferie, kan ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftale, at ferien overføres til det følgende ferieår. De nærmere vilkår for afviklingen af den overførte ferie aftales på samme måde som ved overførsel efter 6. Feriepengene for hovedferien kan kræves udbetalt efter ferieperiodens udløb. For øvrig ferie kan udbetaling først ske ved ferieårets udløb. Vedrørende udbetaling af feriegodtgørelse til tjenestemænd, der på grund af sygdom ikke har kunnet afvikle ferie, henvises til bemærkningerne til 17. Feriepengene beregnes på grundlag af lønnen ved ferieperiodens, henholdsvis ferieårets udløb. Hvis den ansatte først ved ferieårets udløb anmoder om at få feriepengene udbetalt, skal lønnen ved ferieårets udløb lægges til grund. Visse institutioner, f.eks. på undervisningsområdet, holder lukket i længere perioder end de normale 5 ugers ferie. For at afgøre, om der har foreligget en feriehindring for en ansat, er det nødvendigt at fastsætte, hvilken del af pe- FRISKOLERNES KONTOR 41 marts 2009

42 Cirkulære om ferieaftalen rioden der betragtes som ferie. Hvis der ikke i institutionen træffes anden bestemmelse, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, der omfatter den 1. juli. Til 8. Overført ferie i forbindelse med fratræden Lønmodtagernes Garantifond dækker en ansats krav på feriegodtgørelse for ikke-afviklet ferie i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Det gælder også overført ferie, der ikke er afviklet ved opsigelsesperiodens udløb. Derimod er det tvivlsomt, om et konkursbo har pligt til at respektere ferieaftalens bestemmelser om, at den ansatte ikke kan pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden. Til 9, stk. 2. Overførsel af feriepenge til ny ansættelsesmyndighed Overføres feriedage ud over 25 til den nye ansættelsesmyndighed til senere afvikling som ferie med løn, udbetales feriepengene for disse dage ikke til den ansatte. Beløbet overføres i stedet til den nye ansættelsesmyndighed. Aftale om ferie Om feriens placering: Se organisationsaftalen 23 (Orange Hæfte) Overført ferie i forbindelse med fratræden 8. En opsagt medarbejder kan ikke pålægges at holde overført ferie i opsigelsesperioden. 9. Når en ansat fratræder, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for eventuelle feriedage ud over 25 udbetales til den ansatte, jf. ferielovens 19, stk. 4, og 30, stk. 4. Stk. 2. Overgår den ansatte til anden ansættelse inden for aftalens dækningsområde, kan den ansatte og den nye ansættelsesmyndighed dog indgå skriftlig aftale om, at sådanne feriedage i stedet overføres til det nye ansættelsesforhold. Det påhviler den ansatte at dokumentere over for den tidligere ansættelsesmyndighed, at der er truffet aftale med den nye om overførsel af feriedagene. Tilsvarende gælder for særlige feriedage, der efter aftale overføres til en ny ansættelsesmyndighed, jf. 23. Til 10. Ferie uden løn Lønfradraget beregnes på grundlag af den faste årsløn, inkl. faste og midlertidige tillæg samt bidrag til en eventuel pensionsordning. Efter overenskomsten for akademikere i staten foretages fradrag efter tilsvarende regler, men der indbetales pensionsbidrag, som om den pågældende holder ferie med løn. Ferie uden løn 10. For ansatte, der holder ikke-optjent ferie eller ferie optjent hos en anden ansættelsesmyndighed, foretages et lønfradrag på 7,4/1924 af årslønnen pr. feriedag. For deltidsansatte reduceres fradraget forholdsmæssigt. Ferie, løn, særlig feriegodtgørelse mv. 11. Til ansatte, der ved feriens afholdelse har FRISKOLERNES KONTOR 42 marts 2009

43 Cirkulære om ferieaftalen Aftale om ferie en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret, ydes lønnen under ferie med samme brøkdel, som tjenesten i optjeningsåret gennemsnitligt har udgjort. 12. Deltidsansatte, der har udført tjeneste ud over den fastsatte beskæftigelsesgrad, uden at dette er blevet betalt som overarbejde, har krav på almindelig feriegodtgørelse på 12½ pct. af merarbejdsgodtgørelsen. 13. I stedet for ferietillæg efter ferieloven har den ansatte krav på særlig feriegodtgørelse, der beregnes som 1½ pct. af den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret arbejdsmarkedsbidrag særligt pensionsbidrag den ansattes egetbidrag til ATP med fradrag af 5. udbetalt særlig feriegodtgørelse 6. merarbejdsbetaling til deltidsansatte, der har givet grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse på 12½ pct., jf feriegodtgørelse af merarbejdsbetaling som nævnt under 6). Stk. 2. Særlig feriegodtgørelse, der er udbetalt samlet ved ferieårets start, modregnes i den feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med fratræden, i det omfang den ansatte ikke har afviklet ferie svarende til den udbetalte særlige feriegodtgørelse. Til 14. Sygdom under ferie Af ferielovens 13, stk. 1, fremgår det, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. I 13, stk. 2, fastslås endvidere, at en ansat, der er syg, når ferien begynder, ikke har pligt til at påbegynde ferien. Det er derfor i ferieloven lagt til grund, at risikoen i forbindelse med en ansats sygdom først overgår til den Sygdom under ferie 14. Hvis en ansat bliver syg under ferien, kan ferien -efter ansættelsesmyndighedens skøn - suspenderes helt eller delvis, når særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen af, om ferien skal suspenderes, skal der f.eks. tages hensyn til, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på en ri- FRISKOLERNES KONTOR 43 marts 2009

44 Cirkulære om ferieaftalen ansatte ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Ansættelsesmyndigheden afgør, om ferie/særlige feriedage skal suspenderes, hvis sygdommen er opstået, efter at afvikling er påbegyndt. I sager, der giver anledning til tvivl, kan ansættelsesmyndigheden vælge at indhente en lægelig vurdering fra Helbredsnævnet. Til kapitel 4. Særregler for tjenestemænd mv. Bestemmelserne omfatter også tjenestemandslignende ansatte, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår gælder ikke på friskoler Til 16. Udskydelse af ferie En tjenestemand skal holde mindst 4 ugers ferie pr. år. Ansættelsesmyndigheden kan derfor ikke udskyde ferien for en tjenestemand, i det omfang det allerede i henhold til 6 er aftalt at overføre ferie ud over 20 dage til et senere ferieår. Til 17. Pensionering og forudgående sygefravær Tjenestemænd følger ferielovens almindelige regler om udbetaling af 12½ pct. feriegodtgørelse for tilgodehavende ferie. For tjenestemænd gælder der imidlertid særlige regler om bortfald af ret til feriegodtgørelse i forbindelse med sygefravær i umiddelbar tilknytning til afsked med egenpension. Ved udbetaling af feriegodtgørelse til en tjenestemand, der på grund af sygdom ikke har kunnet afvikle sin ferie, jf. bemærkningerne til 7, bør ansættelsesmyndigheden derfor tage forbehold om tilbagebetaling, hvis den pågældende i fortsættelse af sygefraværet afskediges med ret til pension i henhold til kapitel 2 i lov om tjenestemandspension eller tilsvarende bestemmelser. Aftale om ferie melig måde, eller om den skyldes tilskadekomst under tjenesten før feriens påbegyndelse. Stk. 2. Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om sygdommen kræves dokumenteret ved lægeerklæring. Ansættelsesmyndigheden fastsætter tidspunktet for afvikling af erstatningsferien. Kapitel 4. Særregler for tjenestemænd mv. Placering af hovedferien uden for ferieperioden 15. Ansættelsesmyndigheden kan bestemme, at hovedferien helt eller delvis placeres uden for ferieperioden, hvis tjenstlige forhold gør det nødvendigt. Stk. 2. Som kompensation ydes 1,8 times betalt frihed for hver feriedag, der efter bestemmelsen i stk. 1 er placeret uden for ferieperioden. Udskydelse af ferie 16. Indtil 5 feriedage kan efter ansættelsesmyndighedens bestemmelse udskydes til det følgende ferieår, hvis ganske særlige tjenstlige forhold har bevirket, at den fulde ferie ikke har kunnet afvikles i det pågældende ferieår. Stk. 2. Som kompensation ydes ½ dags betalt frihed for hver udskudt feriedag. Stk. 3. Udskydelse af ferie efter stk. 1 kan ikke ske to ferieår i træk. Pensionering og forudgående sygefravær 17. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der afskediges med ret til pension i henhold til kapitel 2 i lov om tjenestemandspension eller tilsvarende regler i de pågældende pen sions reglementer mv., optjener ikke ferieret under en eventuel sygefraværsperiode umiddelbart forud for afskedigelsen. Løn mv., der udbetales under sådant fravær, indgår ikke ved beregning af feriegodtgørelse. Stk. 2. Hvis sygefraværsperioden umiddelbart forud for afskedigelsen som nævnt i stk. 1 er 6 måneder eller derover, bortfalder retten til feriegodtgørelse for ferie optjent i det pågældende samt de forudgående optjeningsår. Det gælder dog ikke eventuel ferie, der er opsparet/overført fra tidligere ferieår i henhold til 6 eller tilsvarende bestemmelser i tidligere ferieaftaler. Særlig feriegodtgørelse, der allerede måtte være udbetalt i fratrædelsesåret inden meddelelsen om afsked, bortfalder heller ikke. Ligeledes bør der tages forbehold om tilbagebetaling af feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med en tjenestemands fratræden på grund af sygdom, i tilfælde hvor tjenestemanden ikke er berettiget til pension eller alene til opsat pension. Feriegodtgørelsen skal tilbagebetales, hvis den pågældende efterfølgende -med virkning fra fratrædelsestidspunktet -bliver berettiget til kvalificeret svageligheds- pension eller tilskadekomstpension, jf. 7 og 8 i lov om tjenestemandspension eller tilsvarende bestemmelser. FRISKOLERNES KONTOR 44 marts 2009

45 Cirkulære om ferieaftalen Aftale om ferie Genindtræden 18. En tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat, der genindtræder i tjenesten efter afsked med ventepenge eller rådighedsløn eller efter afsked begrundet i helbredsbetinget utjenstdygtighed, har ret til at holde fuld ferie med løn i det ferieår, der følger efter det ferieår, hvori genindtræden sker. Stk. 2. Ved genindtræden i perioden 1. maj december har den pågældende herudover i det løbende ferieår ret til ferie med løn i 2,08 dag for hver fulde måned, der på genindtrædelsestidspunktet resterer af kalenderåret. Stk. 3. Eventuel feriegodtgørelse for den pågældende periode, der er afregnet i forbindelse med tjenestemandens afsked med rådighedsløn eller ventepenge, modregnes i den løn, der udbetales under ferien. Stk. 4. Hvis den pågældende har haft lønnet beskæftigelse i fraværsperioden, fradrages feriegodtgørelsen for den pågældende periode i den løn, der udbetales under ferien. Til kapitel 5. Særlige feriedage Bestemmelserne i kapitel 5 om særlige feriedage omfatter tillige timelønnede med ret til fuld løn under sygdom, speciallæger samt fængselsog arresthuslæger. De særlige regler for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, jf. kapitel 4, gælder ikke for særlige feriedage. I medfør af 25 kan der være aftalt særlige regler inden for områder dækket af Lærernes Centralorganisations (eller herunder hørende organisationers) forhandlingsret. Til 20. Afvikling Den ansattes ønske om placering af de særlige feriedage skal imødekommes, i det omfang det er foreneligt med tjenesten, og afviklingen af de særlige feriedage set under et ikke afviger væsentligt fra den måde, hvorpå arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Hvis den daglige arbejdstid varierer meget, vil ansættelsesmyndigheden således kunne modsætte sig, at de særlige feriedage afvikles udelukkende på lange arbejdsdage. Med virkning fra ferieåret 2007/2008 kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at dagene skal holdes i ferieåret. Hvis dagene ikke er holdt, Kapitel 5. Særlige feriedage 19. Ud over ferie i henhold til ferieloven optjener en ansat, der har ret til fuld løn under sygdom, 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 dage pr. år. For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes særlige feriedage i forhold til ansættelsens længde. Stk. 2. For særlige feriedage gælder reglerne i kapitel 3 med de fravigelser, der følger af Tidspunktet for afvikling af de særlige feriedage inden for det pågældende ferieår fastlægges ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte. Afvikling sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Den ansatte skal give varsel om afviklingen så tidligt som muligt. Stk. 2. Afvikling kan ske som enkeltdage eller som brøkdele af dage. Stk. 3. Hvis dagene ikke er holdt og afviklingstidspunktet ikke er fastlagt, jf. stk. 1, senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden med virk- FRISKOLERNES KONTOR 45 marts 2009

46 Cirkulære om ferieaftalen og afviklingstidspunktet ikke er fastsat senest 1. januar, kan ansættelsesmyndigheden varsle dagene afholdt. Varslingen sker efter reglerne for restferie, dvs. med et varsel på 1 måned. Tilgodehavende hele dage kan alene varsles afholdt som hele dage. Aftale om ferie ning fra ferieåret 2007/2008 varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel. 21. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan dog såvel forud for som i løbet af et ferieår aftale, at særlige feriedage ikke afvikles, men godtgøres kontant til den ansatte ved ferieårets udløb, jf Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan endvidere aftale, at særlige feriedage, som ikke er afviklet ved ferieårets udløb, overføres til afvikling i et senere ferieår, jf. 6. Stk. 2. Indgås der ikke aftale i henhold til stk. 1, godtgøres tilgodehavende særlige feriedage kontant til den ansatte ved ferieårets udløb, jf Ved fratræden afregnes tilgodehavende særlige feriedage kontant til den ansatte, jf. 24, medmindre dagene efter aftale overføres til en ny ansættelsesmyndighed efter bestemmelserne i 9, stk. 2. Til 24. Kontant godtgørelse Den ændrede formulering af bestemmelsen er alene en præcisering af de hidtil gældende regler. Den kontante godtgørelse svarer således fortsat til den godtgørelse, der ved fratræden ydes for feriedage optjent i henhold til ferieloven. Godtgørelse for særlige feriedage indbetales dog ikke til FerieKonto, men direkte til den ansatte. For overførte særlige feriedage er beregningsgrundlaget lønnen i det optjeningsår, der ligger umiddelbart forud for det ferieår, hvor dagene godtgøres kontant. 24. Kontant godtgørelse for særlige feriedage udgør 2 ½ pct. af den ferieberettigende løn i optjeningsåret. Stk. 2. For hver afholdt særlig feriedag nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Stk. 3. Hvis den kontante godtgørelse tillige omfatter overførte særlige feriedage, forhøjes godtgørelsen med ½ pct. for hver overført dag. 25. Bestemmelserne i kapitel 5 kan fraviges for personalegrupper inden for undervisningsområdet, der er omfattet af Lærernes Centralorganisations (eller herunder hørende organisationers) forhandlingsret, i det omfang de forhandlingsberettigede parter indgår aftale herom. Om særlige feriedage henvises yderligere til organisationsaftalen 24. (Orange Hæfte) FRISKOLERNES KONTOR 46 marts 2009

47 Cirkulære om ferieaftalen Aftale om ferie Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 26. Aftalen har virkning fra 1. april Samtidig ophæves aftale af 2. juli 2002 om ferie. Stk. 2. Ferie, der er opsparet/overført i henhold til 13 i aftale af 27. september 2001 eller tilsvarende bestemmelser i tidligere ferieaftaler, afvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende aftaler. Stk. 3. Supplerende bestemmelser, som på tjenestemandsområdet måtte være aftalt i medfør af ferieaftalen af 2. maj 1997, 16, eller tilsvarende bestemmelser i tidligere ferieaftaler, opretholdes, indtil de måtte blive opsagt i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stk. 4. De hidtil gældende særlige feriebestemmelser for udsendte tjenestemænd i udenrigstjenesten opretholdes, indtil andet måtte blive aftalt. Kapitel 7. Opsigelse 27. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april Finansministeriet, Personalestyrelsen, København, den 11. november 2005 P.M.V. E.B. Birgitte Nielsen København, den 9. november 2005 Statsansattes Kartel Finansministeriet Peter Waldorff P.M.V. E.B. Birgitte Nielsen Friskolernes Kontor udsender hvert år en folder om beregning af løn i ferien for lærere, ledere og børnehaveklasseledere. Endvidere findes et regneark til beregning af løn i ferien. Regneark og folder kan downloades fra hjemmesiden: FRISKOLERNES KONTOR 47 marts 2009

48 Aktivitetsplan for: Marie Quist stilling lærer aftalt beskæft.grad (BG) 0,9000 skoleår 2006/07 årsnorm 1.694,60 Skoletid, undervisning 1 undervisning normalundervisning 445,52 2 undervisning emneuger 40,00 3 undervisning juleteater 8,00 4 undervisning morgensang 18,00 5 undervisningdel vedr. lejrskoler (tilsynsdel i lin. 23) 47,00 aktivitetsplan 6 undervisning, ekskursioner 14,00 7 undervisning, vikartimer 18,00 8 undervisning, rådgivn., vejledn., evaluering, elevsamtaler 9 undervisning, soc. og kult. arr. mv. forældredag lø. d. 21/4-07 3,00 10 Undervisningstimer i alt 593,52 Anden skoletid 11a puljetid lærersamarbejde 58,00 11b puljetid samarb. m. ledelsen 48,00 11c puljetid samarb. m. forældre 15,50 11d puljetid samarb. m. andre 11 puljetid i alt iflg. bilag 3 121,50 12 klasselærerakkord (evt. 75 timer) 75,00 13 ekstra tildelt tid til individuel forberedelse 14 akkord/tildeling til: emneuger, tilsyn 8,00 15 akkord/tildeling til: 16 akkord/tildeling til: PR 40,00 17 akkord/tildeling til: tilsyn, skolefest 18 akkord/tildeling til: 19 akkord/tildeling til: 20 akkord/tildeling til: 21 akkord/tildeling til: 22 tilsyn i frikvarterer og pauser 125,98 23 tilsynsdel vedr. lejrskoler 42,67 24 andet tilsyn morgensang 54,00 25 transporttid ved tjeneste udenfor normal tjenestested 26 tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant SR 30,00 27 prøver og eksamener 28 særlige feriedage optjent i forrige kalenderår (jf. 'Ansættelsesvilkår ved friskoler' side 30) 5,4t/dag*BG 10,80 29 over- eller undertid overført fra årsopgørelse 30 disponibel skoletid (resttid, max 100 t. incl. lin. 7, jf Arb.tidsreglerne 5.4) 63,67 31 Anden skoletid I alt: 571,62 32 Skoletid i alt incl. undervisning 1.165,14 Egentid (Bhkl.ledere har 300 t. mens kostskolelærere har særlige regler!) 33 egentid (400 t. x BG) 360,00 34 ekstra egentid for 60-årige (175 t. x BG) 35 Egentid i alt 360,00 36 Nettoarbejdstid i alt (BG = nettoarb.tid / nettoårsnorm) 1.525,14 37 Heraf evt. overtid (Beregnes i forhold til BG) - Ferier og fridage 38 ferie (22 dage a 7,4 t. x BG) 146,52 39 søgnehelligdage (9 dage a 7,4 t. x BG) 59,94 40 Ferier og SH-dage i alt 206,46 41 Samlet planlagt bruttoarbejdstid i skoleåret (1924 t. for fuldtidsansatte) 1.731,60 42 Beregnet BG incl. 50% tillæg ved overtid Friskolernes Kontor version 17/5-06

49 Normaluge Lejrskoleplan Ekskursionsplan Emneuge Prøveplan Arbejdsskema for: Marie Quist Periode fra den: til den: ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag tider 08:00-08:50 Da 1. Da 1. Fo 1/3 En 6/7 Mogensang heraf 36 dages undervisning jf. årskalender 08:50-09:20 F r i k v a r t e r F r i k v a r t e r 09:20-09:40 09:40-10:40 Da 1. Ma 4/5 Fo 1/3 Ma 4/5 F r i k v a r t e r F r i k v a r t e r 10:40-11:10 11:10-11:40 fælles forb. En 6/7 En 6/7 lærersamarb. 11:40-12:40 Ma 4/5 Da 1. Da 1. Da 1. arbejdstidsplan ugeskema 12:40-13:00 Frikvarter lærersamarb. og lærermøde hver 2. uge 1.gang 13/ sammentælling Klasselærer for:1. klasse Derudover: 1 lørdag, 2 emneuger, 1 uge lejrskole og 2 ekskursionsdage undervisning: 2,83 2,33 1,00 3,33 2,83 tilsyn: 0,83 0,83 0,17 0,83 0,83 puljetimer: 0,50 1,50 0,50 andet: morgensang 0,50 0,50 0,50 0,50 antal ugedage i perioden

50 St i k o r ds r e g is t e r Stikordsregister Symbols 42 timer timer timer 12, timer 7 2-delt tjeneste 16. Se også delt tjeneste 20 dage 13 3-delt tjeneste timer 11 3 timer 15, timer 11, årige 12, 19 A afdelingsleder 3 afspadsering 15, 18, 19 afspadsering af merarbejde 2 aften- og nattjeneste 20 aftenaktiviteter 20, 35 akkord 11, 15, 17, 23, 30, 32 aktivitetsplan 12, 14, 17, 48 aldersreduktion. Se 60-årige almindeligt tilsyn 8 andet tilsyn 8, 9, 10, 31, 32 andre myndigheder 28 ansættelsesbrøken. Se beskæftigelsesgrad arbejde på helligdage og i weekender 16 arbejdsfrie perioder 18 arbejdsplan. Se arbejdstidsplan arbejdstid for ledere 2 arbejdstid for lærere og bhkl.ledere 5 arbejdstidsnorm 3, 18, 24 arbejdstidsopgørelse 16, 17, 23 arbejdstidsplan 9, 12, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 49 B barselsorlov 14, 17 befordringstid 18 begyndelses- og sluttidspunkt 14, 15 beskikket censor 9 beskæftigelsesgrad 6, 12, 13, 14, 17, 19, 23, 43 bestyrelse 4, 24, 28, 33 bhkl.lederes tilsyn 7 bibliotekararbejde 31 bygningsmæssige forudsætninger 10 børnehaveklasse 6, 7 børnehaveklasseleder 5, 6, 7, 11, 13 C censor 9 Sidehenvisninger i kursiv henviser til friskoleforeningens kommentarer D Dansk Friskoleforening. Se skolens forening deltidsansatte 6, 10, 13, 14, 19, 42, 43 deltidsbeskæftigelse 23 delt tjeneste 16, 20 E efter- og videreuddannelse 8, 10, 11, 16, 27, 29 efteruddannelse. Se kursusdeltagelse egentid 11, 12, 13, 17, 18, 22, 23 egentidsdage 12, 13, 17 eksaminator 9 ekskursioner 8, 9, 15, 30, 32, 35 ekstratjeneste 16 elevsamtaler 8, 31 erhvervsvejledning 31 erstatningsfridag 12, 16 F ferie 7, 17, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44 ferie- og søgnehelligdage 15, 17, 18 feriedage 12, 15, 37, 40, 42, 44, 46 feriefridag 12 FerieKonto 40, 46 ferielønsberegning 37, 47 fester 31, 35 FGL 33. Se FSL folkeskolens afsluttende prøver 9 forhandlingsret 23, 45, 46 forhandlingsudvalg 33 fortolkningsbilag 31 forældrekonsultation 31 forældremøder 14, 30, 31, 35 forældresamarbejde 30 fratræden 12, 18, 19, 41, 42, 43, 44, 46 fravigelse af ferieloven 36 fravigelse af protokollat 23 fravær 17, 36, 37, 39, 44 fremsendelsesbrev 23, 24, 33 fridøgn 35 frihedsopsparing 15, 20 frikvarter 7, 8, 9, 31 frikvarterstilsyn 9 frivillig tjeneste 17 FSL 33 funktion, løn efter 6 fædreorlov 17 fællesarrangementer 28, 30 fælles forberedelse 8, 10, 12, 15, 26, 28, 29 G godtgørelse 3, 15, 16, 39, 46 gruppearbejde 8 gårdvagt 9

51 St i k o r ds r e g is t e r H hensigtsmæssigt forhold 24 hvileperiode 35 hyttetur 14 I idrætsdag 31 ikrafttræden 4, 24 indgåelse af lokalaftale 23, 24 internet 12 K klasseforældremøder 30, 35 klasselærerakkord 30 klasselærerfunktioner 8, 11, 30, 31 kombinationsbeskæftigelse 17, 18 kombinerede stillinger 6 kommunale myndigheder 30 konferencer 26, 28 kostskoletilsyn 8, 9, 13, 15, 20, 31 kulturelle arrangementer 8, 16, 31 kursusdeltagelse 34 L ledelsestid 4 lederens vikartimer 4 lederes ret til at undervise 3 lederes undervisningsforpligtelse 3 lejrskole 8, 9, 14, 15, 20, 32, 35 lokalaftale 20, 24, 33 lokale aftaler 18, 23 lærerråd 8, 28 løbende evaluering 8 lønfradrag for ikke optjent ferie 37, 42 lørdage 12, 16 M medarbejderråd 28 mellemtimer 16 merarbejde 3 merbeskæftigelse 23 midlertidig funktion som bhkl.leder 6 morgensang 9, 31 mødetid 16, 17 N nattilsyn 15 nattjeneste 15, 20 nedsat/forhøjet arbejdstid 22 normperiode 4, 8, 12, 13, 14, 16, 18, 19 O omlagt tjeneste 15, 16 opgørelse af arbejdstiden 16, 17, 18 organisationsarbejde 22 overarbejde 12, 14, 18, 19, 24, 43 overarbejdsbetaling 17, 18, 19, 20 overenskomstansættelse 38 P pauser/frikvarterer 9 planlægningskalender 12 plustid 20 pensionsbidrag 21 prøver 9 puljer 11 R reduktion for kostskoletilsyn 13 rådgivende organ 28 rådgivning 8, 9, 30 rådighedstjeneste 14, 15 S samarbejde 8, 9, 10, 26, 28 samarbejdspulje 28 samordnet indskoling 7 sikkerhedsrepræsentant 10 skolefester 9 skolens forening 33 skolepsykologisk rådgivning 30 skolerejser 35 skolestartprojekt 7 skolestartprojekter 6 skolesundhedsplejen 30 skoletid 9, 12, 30, 31 skoleudvikling 11, 26, 27, 29 skolevejleder 30 skriftlige prøver 9 sluttidspunkt 10, 14, 15 sociale og kulturelle arrangementer 8, 31 spisefrikvarter 31 spisepause 10 spontan kommunikation 12, 31 studietur 14 sygdom 17, 43 særlige feriedage 13, 18, 36, 38, 39, 40, 42, 44, 45, 46 særlig feriegodtgørelse 43 særligt tilsyn 31 søgnehelligdage 13, 15, 17, 18 søndage 12, 16 T teamsamarbejde 7, 26, 28, 29 teaterture 35 tid til ledelse 4 tillidsrepræsentant arbejdsopgaver 5, 10 til- og fratræden 12 tilkald 20 tillidshverv 10 tillidsrepræsentant 24, 33 tilstedeværelse 23 tilsyn 3, 7, 8, 9, 10, 14, 15, 26, 28, 29 tilsyn med elever 9 timebank 19 tjenestefrihed 3, 22, 39

52 St i k o r ds r e g is t e r tjenestemænd uden højeste arbejdstid 3 tjeneste på lørdage, søndage transporttid 32 U uddannelseskrav 3, 5 udflugter 15, 32 udviklingssamtaler 28 udviklingstimer 8, 26 uforudsigelige opgaver 6, 14 ugeskema 49 undertid 19 undervisning 6, 8, 31 undervisningsforpligtelse 4 undervisningstillæg 8, 14, 18 V vikartimer 16 W weekend 35 Æ ændring af beskæftigelsesgrad 23 Å årsopgørelse 23

53 Dansk Friskoleforening Marts 2009 ARBEJDSTIDSREGLER ved friskoler for: lærere, børnehave klasseledere, ledere, viceledere mv. Nu med plustid! kommenteret udgave

54 Hæftet indeholder den fulde cirkulære- og aftaletekst til arbejds tidsaftalerne, som gælder for friskoler og private grundskoler. Teksten er ombrudt, så den skulle være brugervenlig. Der er indsat forklarende ek semp l er, kommentarer og fyldigt stikordsregister. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler. Skolen bør holde sig løbende orienteret gennem de af ministerierne udsendte cirkulærer mv. 5. reviderede udgave Friskolernes Kontor Marts 2009 Cecil Christensen og Ole Mikkelsen ISBN: