FAQ OM DE NYE ARBEJDSTIDSTIDER

Transkript

1 FAQ OM DE NYE ARBEJDSTIDSTIDER

2 Aftenmøder Som kompensationen for arbejde på hverdage i tidsrummet fra kl til gives et tillæg svarende til 25 % af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg, dog undtaget arbejde i forbindelse med lejrskoler, møder i det rådgivende organ, prøver og eksamener. Arbejdsbegrebet I forbindelse med drøftelserne omkring ny organisering af arbejdstid tales der meget om arbejdstidsopgørelser og tidsregistrering. For at undgå konflikter og misforståelser, kan det på nogle skoler være hensigtsmæssigt med en forventningsafstemning omkring arbejdsbegrebet. Denne kan evt. udmunde i en kort og operationel forståelse af, hvornår der er tale om arbejde. Døgnarbejdere En lærer eller børnehaveklasselærer, betragtes som døgnarbejder såfremt arbejdstiden regelmæssigt er placeret helt eller delvis udenfor normal dagarbejdstid (dagarbejdstid er fra kl. 06:00 til 19:00 på ugens hverdage). For skolernes vedkommende vil det typisk have betydning for ansatte ved efterskoler og kostafdelinger. Ansatte døgnarbejdere ydes et anderledes ulempetillæg, optjener en forholdsmæssig frihedsopsparing for aften- og natarbejde, og har krav på sammenhængende placering af fridage. Ferie Ferien placeres i udgangspunkt som de sidste 20 dage i juli og de 5 første dage i august, med mindre skolens ledelse senest ved udgangen af marts samme år har tilkendegivet andet. I så fald skal 3 ugers ferie placeres sammenhængende i hovedferieperioden (1. maj til 30. september). De 2 ugers restferie skal som udgangspunkt placeres som hele uger og kan placeres i perioden 1. maj til 30. april.

3 Forældresamarbejde Forældresamarbejdet eller Skole/hjem-samarbejdet er fx orientering og underretning af forældrene, kommunikation med forældrene, kommunikation med eksterne samarbejdspartnere om eleverne (PPR m.fl.), forældremøder, skole-/hjemsamtaler, aktiviteter - fx aktiviteter med klassens forældre. I forbindelse med ny organisering af lærernes arbejdstid skal skolen tage stilling til, hvordan skole/hjemsamarbejdet skal organiseres fremover. Bemærk: Arbejde efter kl giver tillæg på 25 % (se Ulempetillæg ). Dette kan have betydning for, hvordan man fremover vil placere fx forældremøder og samtaler. Funktioner og tilsyn med lokaler Funktioner og tilsyn med lokaler og opgavernes omfang drøftes med den individuelle medarbejder i dialogen om opgaveoversigten, dette gælder fx klasselærerfunktionen, ansvarlig for fagudvalg, tilsyn med lokaler/ udstyr og tekniske / praktiske- og administrative opgaver. Øvrige eksempler på funktioner: - skolebiblioteksfunktionen - arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever - særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter - udvikling af de enkelte fag - særlige koordinerende funktioner - mødeledelse i pædagogisk råd - planlægning erhvervsuge - planlægning projektuge - planlægning fastelavnsfest - redaktør skoleblad - planlægning morgensang - elevråd

4 Hjemmearbejde Udgangspunktet i lærernes nye arbejdstidsregler, som træder i kraft pr. 1. august 2014, er, at lærerne er til stede på arbejdspladsen i deres arbejdstid. Samtidig er det naturligvis fortsat muligt, at arbejdet kan præsteres andre steder, som skolelederen anviser, fx på lejrskoler, studieture og ekskursioner. Der skal ikke indgås en lokal aftale for, at en lærer skal kunne arbejde hjemme, da der ikke er tale om en fravigelse af de nye arbejdstidsregler. En leder kan i kraft af ledelsesretten imødekomme en lærers ønske om at udføre arbejdsopgaver i hjemmet. Ligesom det foregår på andre arbejdspladser. Lederen kan ikke pålægge en lærer at arbejde hjemme. Lejrskoler og studieture Arbejde i forbindelse med lejrskoler og studieture medregnes i arbejdstidsopgørelsen med den konkret medgåede tid (dog rådighedstjeneste kun med ¾ af den medgåede tid), med mindre skolen har individuel forståelse med den enkelte lærer - og dette er noteret i opgaveoversigten - eller har indgået lokal aftale med skolens tillidsrepræsentant. Lokalaftaler I Lov nr. 409 fremgår det, at lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves pr. 1. august Det er ikke hensigten med den ny organisering af lærernes arbejdstid, at der ved indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler genindføres arbejdstidsregler med bindinger på anvendelsen af arbejdstiden eller begrænsning af ledelsesretten. Det kan ikke afvises, at det i forhold til visse opgaver fortsat kan være en god idé både for skolen og lærere at indgå en lokalaftale. Der kan være særlige forhold, der gør sig gældende. Men det bør ikke ske uden saglig grund. Fra den 1. august 2014 har den faglige organisation kun direkte indflydelse på arbejdstiden, såfremt skolens ledelse aktivt indgår i en lokalaftale med TR. Indgår skolen en lokalaftale med TR siger skolen samtidig ja til det gamle tvistløsningssystem, hvor det er fagforeningen

5 og skoleforeningen, der i sidste ende skal løse en lokal tvist om arbejdstid på den enkelte skole, og ikke skolens leder. Vi anbefaler: Lokalaftaler skal indgåes til bortfald, og med mulighed for gensidig opsigelse med 3 mdr.`s varsel. Følgende formulering vil kunne bruges:»denne lokalaftale er indgået for perioden fra d... til d., hvor aftalen automatisk bortfalder. Lokalaftalen kan derudover opsiges til bortfald af begge parter med tre måneders varsel til udgangen af en måned.«lov 409 Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater om arbejdstid a. I organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer: 1. 22, stk. 1, litra d, ophæves. 2. I 22, stk. 2, udgår», jf. dog stk. 1, punkt d)«. 3. I 24, nr. 1, udgår»som skoletid« , nr. 2, og 38, stk. 2, ophæves. 5. I bilag 1, nr. 4, afsnit 1,1. pkt., udgår», i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets 5«. 6. Bilag 6, nr. 2, 1. afsnit, litra a-c, ophæves.

6 7. I bilag 6, nr. 2, 3. afsnit, udgår»efter punkterne a. -c.«og»b.«8. I bilag 6, nr. 2, 4. afsnit, udgår»efter punkterne a. -c.«9. Bilag 6, nr. 3, og bilag 7, nr. 4, ophæves. Ændringerne har virkning fra den 1. august b. I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler foretages følgende ændringer: ophæves, og i stedet indsættes:» 2. Arbejdstid De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode. Stk. 3. På skoler uden kostafdeling tilrettelægges arbejdet normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. 3. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter 9, stk. 3.

7 Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler. Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«3 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har når de fylder 60 år ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse. Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.«2. 9, stk. 1 og 2, ophæves. 3. I 9, stk. 3, udgår»ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«. 4. I 9, stk. 4, udgår», jf. stk. 1« , 11, 13, 14, stk. 1 og 2, og 15 ophæves affattes således:» 16. Lokalaftaler mv. Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«7. Bilag 1-7 ophæves. Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

8 Modeller for organisering af arbejdstid Udgangspunktet er, at lærerne er til stede på skolen i deres arbejdstid. Derudfra kan ledelsen drøfte individuelt med hver medarbejder, hvornår vedkommende har mulighed for at lægge (dele af) sin arbejdstid uden for skolen. Med de gældende arbejdstidsbestemmelser fra og med august 2014 kan skolerne i højere grad tilrettelægge lærernes arbejdstid fleksibelt ift. de lokale ønsker og behov, der måtte være for lærernes tilstedeværelse på skolen. Det er vigtigt, at de enkelte skoler gør sig overvejelser om, hvordan arbejdstid skal placeres, hvilke opgaver og behov, der skal dækkes, og hvordan det passer ind i skolens kultur og pædagogiske målsætninger. Med de nye arbejdstidsbestemmelser er nuværende aftaler vedr. puljetimer, tidsakkorder eller kutymer ophævet pr. 1. august Mødevirksomhed Mødeaktiviteter defineres her som interne samarbejdsaktiviteter som fx mødevirksomhed/team/udvalg/ fællesforberedelse. Begrebet egentid er væk og med det også forståelsen af en tidspulje, som er uden for ledelsens rådighed. Dermed åbnes der op for muligheden for fællesforberedelse og andet samarbejde. Kulturen på de enkelte skoler er forskellig. Nogle steder planlægger lærerne selv deres mødevirksomhed, på andre skoler er det hensigtsmæssigt at have en overordnet mødeplan, så det hele kan hænge sammen. En sådan mødeplan kan gives som bilag til opgaveoversigten. Normalarbejdere Børnehaveklasselærere og lærere betragtes som dagarbejdere, hvis arbejdstiden normalt er placeret inden for normal dagarbejdstid (kl. 06:00 til 19:00). Der kan godt være planlagt aftenarrangementer, møder, ekskursioner mm., som falder uden for disse tidspunkter, men såfremt den væsentligste og almindelige arbejdstid er planlagt i tidsrummet fra kl. 06:00 til 19:00 er vedkommende dagarbejder og omfattet af de hertil knyttede bestemmelser om

9 ulempetillæg mm. Normperioden og årsnorm Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden). Normalt er denne placeres fra 1. august til 31. juli. Årsnorm En fuldtidsnorm (årsnormen) beregnes på baggrund af antallet af hverdage i normperiode. Skoleåret 2014/15: Hverdage 261 dage á 7,4 1931,4 timer Helligdage der falder på hverdage 9 dage á 7,4 timer 66,6 Nettoarbejdsnorm 1864,8 Fra nettoarbejdsnormen skal også fratrækkes ferie og evt. særlige feriedage. Opfølgning på opgaveoversigt Skolelederen skal løbende være opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid. Det er derfor vigtigt, at skolen italesætter, hvordan der vil ske opfølgning på opgaveoversigten, herunder hvordan ledelsens holder sig orienteret om den præsterede arbejdstid. Det anbefales, at skolelederen foretager opfølgningssamtaler 5 6 gange på et skoleår. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode skal ledelsen i dialog med medarbejderen udarbejde en

10 opgaveoversigt, som udleveres til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Hvis der i normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder eventuelle konsekvenser af ændringen. Overarbejde Overarbejde er en betegnelse for det antal arbejdstimer, der ligger ud over en fuldtidsansættelse. Evt. overarbejde opgøres ved normperiodens (skoleårets) afslutning, og godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timeløn med et tillæg på 50 %. Hovedreglen er at overarbejde udbetales, men ved enighed kan ovrerarbejdet afspadseres. Pauser (lærernes) Der er ikke sket ændringer på dette område i forhold til tidligere arbejdstidsregler m.v. Lærerne har ligesom andre ansatte ret til pauser i fornødent omfang. Disse er en del af den almindelige arbejdstid og erlægges, så de passer i forhold til de konkrete forhold på skolen (frikvarterer m.v.). Lærerne står til rådighed i deres pause, såfremt der måtte opstå akut tilsynsbehov eller lignende. (Læs også om "Pausetidspuljen")

11 Pausetidspuljen (frikvartersakkord) Pausetidspuljen, som opstod ved at tage en procentdel af det samlede undervisningstimetal eller et antal minutter pr. lektion, eksisterer ikke mere i det nye system. (Læs også om "Pauser (lærernes)) Prøver og censorater Planlagte prøver og censorater indgår i lærerens opgaveoversigt. Opstår der opgaver omkring prøver og censorater i løbet af året, fx i forbindelse med udtræksfag, drøftes dette i forhold til lærerens opgaveoversigt snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringen i opgaveoversigten. Bemærk at rejsetiden til en anden skole hvor en lærer skal være censor, indgår i arbejdstiden. Den generelle ulempegodtgørelse, dækker arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 i forbindelse med prøver og eksamener. Rådighedstjeneste Rådighedstjeneste er arbejdstid, hvor læreren ikke udfører almindelig undervisning, tilsyn eller øvrige opgaver, men alene står til rådighed med henblik på tilkald. Rådighedstjeneste er særligt relevant i forbindelse med lejrskoler (fx om natten). Rådighedstjeneste medregnes med ¾ af den medgåede tid.

12 Seniortid Seniorer (der er fyldt 57 pr. 1. august 2013) og som anmoder om det har ret til at få tildelt 175 timer til egen disponering. Dette svarer arbejdsmæssigt til en beskæftigelsesgrad på ca. 90%. Særlige feriedage Som udgangspunkt indregnes optjente særlige feriedage med 7,4 timer pr. dag i normperioden. Hvis dagene placerees på kalenderdage er det hensigtsmæssigt at få dem spredt på året. Tidsregistrering Skolens ledelse skal løbende være opmærksom på lærerens præsterede arbejdstid. Skolen kan vælge at stille tidsregistrering til rådighed for den enkelte medarbejder, eller på anden vis drøfte den præsterede arbejdstid. Se desuden under Arbejdsbegrebet. Tillidsrepræsentanten og øvrige tillidshverv Der er som følge af de nye arbejdstidsbestemmelser sket en forandring i den lokale planlægning og fordeling af arbejdstid. Tidligere havde stort set alle skoler indgået lokale aftaler mellem ledelse og lærernes tillidsrepræsentation om akkorder, puljetimer mm. Dette gav mulighed for en smidig tilpasning af forholdsvis komplekse arbejdstidsbestemmelser. Lærertillidsrepræsentanten havde i denne sammenhæng en afgørende indflydelse og i

13 princippet vetoret hvis der skulle laves lokalt tilpassede rammer for arbejdstid. Med de nye bestemmelser har skolens ledelse i langt højere grad mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden for børnehaveklasselærere og lærere. Som følge af Lov 409 og de nye bestemmelser, er det intentionen, at der som udgangspunkt fremover IKKE skal indgås lokale arbejdstidsaftaler (se afsnittet om Lokalaftaler.) Men der er naturligvis stadig behov for en god lokal dialog om funktioner, opgaver og arbejdstidens placering. Lærernes tillidsrepræsentant er naturligt en vigtig aktør i disse drøftelser, men de øvrige tillidsposter og samarbejdsfora skal også i høj grad inddrages i skolens dialog om arbejdstid. Skolerne kan med fordel anvende medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget, arbejdsmiljøorganisationen samt andre samarbejdsfora på skolen. Tilstedeværelsestid Som udgangspunkt er lærerne til stede på skolen i deres arbejdstid. Derudfra kan skolelederen drøfte individuelt med hver medarbejder, hvornår vedkommende har mulighed for at lægge (dele af) sin arbejdstid uden for skolen. Skolens ledelse har det overordnede ansvar for at tilrettelægge rammerne for børnehaveklasselæreren og læreres tilstedeværelse på skolen. Det gælder både for de aktiviteter, der er skemalagte som lektioner, men også øvrige aktiviteter som møder og arrangementer. Skolerne skal overveje og lokalt drøfte, om der ønskes helt faste tilstedeværelsestidspunkter, også uden for fastlagte lektionsplaner, og hvad denne arbejdstid på skolen kan og skal bruges til. Skolelederen kan beslutte om (og hvornår) lærernes fulde arbejdstid skal præsteres på skolen eller der vælges andre modeller for tilstedeværelsestiden. Ledelsen kan med fordel drøfte disse forhold i de samarbejdsfora, der er på skolen. Lærere, der måtte ønske det, har altid ret til at placere deres fulde arbejdstid på skolen (udover ekskursioner o.lign.) og således undgå at skulle forberede undervisning fra f.eks. hjemmet (Se afsnit om Hjemmearbejde ).

14 Tilsyn med eleverne Tilsynsopgaverne omfatter dels almindeligt tilsyn, dels andet tilsyn. Ved almindeligt tilsyn forstås de ansattes almindelige pligt til at medvirke til opretholdelse af skolens fast-lagte orden. Almindeligt tilsyn har aldrig givet tid. Andet tilsyn med eleverne er opsyn med og vejledning af elever om hensigtsmæssig adfærd og personlig hjælp eller rådgivning fx tilsyn i frikvarterer, på ture, til fester m.v. Disse tilsynsopgaver skal tænkes ind i lærernes arbejdstid / opgaveoversigten. Der kan, ligesom med undervisning, være et skema for særlig tilsynspligt fx et gårdvagtsskema. I en tilstedeværelsestid skal indtænkes: At der kan føres tilsyn i frikvarteret før skoledagens begyndelse og i tiden, der medgår til, at eleverne forlader skolen efter sidste lektion. At der kan foretages klargøring og oprydning i forbindelse med egen undervisning. At lærerne er til stede i lokalet, når undervisningen begynder. Tjenestemandscirkulæret Med de gældende arbejdstidsbestemmelser fra august 2014, er ansatte børnehaveklasseledere og lærere ved frie grundskoler omfattet af Cirkulære om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Bemærk dog at Lov 409 angiver afvigelser fra cirkulæret, fx vedr. årnorm. Børnehaveklasseledere og lærere er ikke pr. august 2014 at betragte som tjenestemænd i øvrigt. De er alene underlagt de gældende bestemmelser for arbejdstid, der vedrører statstjenestemænd. Tjenestemandscirkulæret er en rammeaftale og indeholder bestemmelser om bl.a. ulempegodtgørelse, placering af arbejdstid, arbejdstidens længde (normperiode) og opgørelse af arbejdstid og mer- og overarbejde. Cirkulæret kan findes her: Cirkulære om Arbejdstid for tjenestemænd i staten (gældende)

15 Download Cirkulære som PDF (0,19 Mb) Se CIR nr 9290 af 27/06/2008 i Retsinformation Ulempetillæg For arbejde i tidsrummet fra kl til kl eller i weekender, på søgnehelligdage, Grundlovsdag efter kl. 12 samt Juleaftensdag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende til 25 % af nettotimelønnen, inkl. faste tillæg. Dog er undtaget arbejde i forbindelse med deltagelse i lejrskoler, hytteture, skolerejser, møder i det rådgivende organ og medvirken til prøver/eksamen, for hvilket der i henhold til overenskomsten gives et tillæg på 708 kr. årligt (ulempegodtgørelse i marts 2012-niveau). Undervisningsbegrebet Det er op til skolens ledelse at definere undervisningsbegrebet. Her gives et bidrag til fortolkning af undervisningsbegrebet: Bilaget om fortolkning af undervisningsbegrebet, der var en del af den tidligere overenskomst kan bruges som ledetråd. Det er dog væsentligt, at undervisningsbegrebet ikke udvander, hvad undervisning er. Undervisning er lærerarbejde, men ikke alt lærerarbejde er undervisning! Der skal fastholdes en sondring mellem undervisning og øvrige opgaver. Er det undervisning blot at forberede en aktivitet? Nej. Er det undervisning blot at afvikle en aktivitet? Nej. Er det undervisning blot at evaluere en aktivitet? Nej. Undervisning er kendetegnet ved at have tydelige læringsmål. Den skal øge elevens eller

16 elevernes kompetencer. Kompetencer er her et overbegreb, der nås ved hjælp af færdigheder og viden. Undervisning handler om at have ansvaret for forberedelsen, afviklingen og evalueringen af undervisningen. Det er godt at kunne sætte flueben ved samtlige af disse tre, når man skal definere undervisningen. Dog bør der, i forbindelse med udbetaling af undervisningstillæg, altid være tale om en målrettet aktivitet, der er tydelig og afgrænset og kendetegnet ved, at den, der har ansvaret for undervisningen, konkret interagerer med en eller flere elever. Gør skolen brug af flere lærere i klassen, er det ikke ensbetydende med, at der skal ydes undervisningstillæg til alle. En lærer kan varetage ikke-undervisningsopgaver i en klasse, hvor en anden tilstedeværende lærer har ansvaret for selve undervisningens forberedelse og afvikling. Undervisningsrelaterede opgaver Med undervisningsrelaterede opgaver menes her: Forberedelse og efterbehandling af undervisning, faglig ajourføring, planlægning (årsplan, månedsplan, ugeplan, lektionsplan), rettearbejde, evaluering m.v. Opgaverne må betragtes som almindeligt lærerarbejde. Der er ikke tale om specielle funktioner, der særskilt skal redegøres for i en opgaveoversigt. Hvis der i opgaveoversigten står Dansk i 4.a, betragtes de undervisningsrelaterede opgaver i den forbindelse implicit. Opgaven Dansk i 4.a er ikke nødvendigvis den samme i omfang som Dansk i 4.b klasser er forskellige. Dansk i 4.a er ikke det samme som Dansk i 9.a i omfang, når man ser på nogle af de undervisningsrelaterede opgaver, der følger med. Indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes mellem ledelse og lærer. Undervisningstillæg De gældende regler for undervisningstillæg er ikke forandret som følge af nye arbejdstidsbestemmelser, men fortsætter uændret. (Se afsnittet om Undervisningsbegrebet ).

17 Vikararbejde Planlagt vikararbejde indgår i lærerens opgaveoversigt. Opstår der vikaropgaver i løbet af året, drøftes dette i forhold til lærerens opgaveoversigt, snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringen i opgaveoversigten. Værnsreglerne Særlige værnsregler for lærere og børnehaveklasseledere: Arbejdet skal normalt tilrettelægges i dagtimerne på hverdage. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Skoleledelsen skal udarbejde en opgaveoversigt til lærerne, som overordnet skal angive de arbejdsopgaver, som læreren skal løse i løbet af året. Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer. Hvis der i løbet af året opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af oversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelse og lærer. Weekendarbejde Arbejde i weekender eller på søgnehelligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 % eller med timeløn med et tillæg på 50 %. Herudover ydes ulempetillæg på 25 % af nettotimelønnen, dog er undtaget arbejde i forbindelse med deltagelse i lejrskoler, hytteture, skolerejser, møder i det rådgivende organ og medvirken til prøver/eksamen, for hvilket der i henhold til overenskomsten gives et tillæg på 708 kr. årligt (ulempegodtgørelse i marts 2012-niveau). Se desuden under Ulempetillæg. Eksempel på 8 timers arbejde på en lørdag: Fremmøde fra kl. 8 til 16 = 8 timer 25% tillæg af 8 timer = 2 timer 50% tillæg af 8 timer = 4 timer I alt = 14 timer