Bornholms Udviklingsplan 2012

Transkript

1 BILAG 3 Bornholms Udviklingsplan 2012 Behandling af høringssvar Indhold Borgerinddragelse... 2 Bosætning, byernes rolle, boliger og bopælspligt... 4 Campus, praktikpladser og uddannelse... 5 Decentral udvikling og detailhandel... 7 Erhvervsudvikling... 9 Folkeoplysende voksenundervisning Grøn og bæredygtig omstilling Idræt og motion Kultur, kulturarv og oplevelsesøkonomi Læring og undervisning Natur, landskab og Agenda Pendling Samling af administrationen Tilflytning Transport og tunnel Turisme Generelt Fokusemner i kommuneplanstrategien Administrative forslag og bemærkninger i øvrigt

2 Temaer i høringssvarene til Bornholms Udviklingsplan Borgerinddragelse Høringssvar Aakirke-BY-tinget Indledning, side 9: I tredje afsnit anføres, at det vil være nødvendigt med et tæt og fokuseret samarbejde mellem alle parter på øen ikke mindst erhvervslivet. I en tid hvor BRK har udtrykt stor vilje til at inddrage borgerne, ville det så ikke være hensigtsmæssigt at anføre dette samarbejde? SF Bornholm SF BORNHOLM er glade for bemærkningerne om borgerinddragelse dog er det måske vanskeligt at forbinde dette med Folkemødet men ønsker dog følgende indarbejdet/tilføjet: En god udvikling for Bornholm kræver aktive borgere, som positivt engagerer sig i de forskellige muligheder og udfordringer. Borgerinddragelse er et selvstændigt mål for Regionskommunen. Meget af borgerinddragelsen ligger i høringsret i forhold til forskellige beslutninger; disse skal naturligvis respekteres. Mere proaktive er tiltag som de lokale dialogmøder og Regionskommunens dialog med og støtte til forskellige foreninger. Ligeledes er det nyoprettede Borgerpanel et forum med perspektiv. Et andet nyt initiativ er tænketanken Vores Bornholm. Regionskommunen ønsker at bevare dette tiltag og vil gå i dialog med initiativtagere for at sikre en videreførelse. I en elektronisk tidsalder er det endvidere vigtigt at udnytte moderne kommunikationsformer i dialogen medborgerne. Regionskommunen vil derfor oprette åbne debatfora i tilknytning til kommunens hjemmeside. Der skal endvidere udvikles tiltag således, at nye grupper af borgere inddrages i dialogen således, at Regionskommunen ikke kun får input fra Tordenskjolds soldater. SF-BORNHOLM mener, at der i særlig grad bør arbejdes med at udvikle former for inddragelse, der er rettet imod de unge og yngre borgere. Afgørende for troværdighed borgerinddragelse er ærlighed og åbenhed. I enhver dialog/ borgerinddragelse skal det derfor være entydigt, at inddragelse IKKE betyder, at man automatisk får ret. Borgerinddragelse er åben dialog, men derfor kan beslutningen godt blive en anden end den, som man som borger eller borgergruppe ønskede. Ældrerådet og Jan Harvest Side 9, 3. afsnit: Burde borgerne ikke også fremhæves? Side 11, Borgerinddragelse: Uanset hensigten og bestræbelserne, så har menig mand (= borger) det indtryk, at man ikke lytter, men blot gentager egne synspunkter. Hvad vil man gøre ved det? Modsat glemmer borgere og politikkere at se tingene fra helikopterperspektiv (altid uenige altid negative). Bemærkninger Borgerinddragelsen er beskrevet i indledningen og har sit eget afsnit på side 11. Bemærkningerne opfattes som et oplæg i den videre udvikling af borgerinddragelse og som en opbakning til allerede eksisterende tiltag i regionskommunen. Der er planlagt en evaluering af indsatsen med borgerinddragelse i På side 11 under afsnittet Borgerinddragelse tilføjes et afsnit Et privat initiativ direkte udsprunget af de nævnte dialogmøder er borgertænketanken Vores Bornholm. Kommunalbestyrelsen ønsker at støtte dette og lignende tiltag gennem dialog og rammer, der kan understøtte deres videreførelse. Bemærkningerne opfattes som, at Ældrerådet og Jan Harvest er enige i, at der skal være dialog med borgerne. På side 11 er der et særskilt afsnit om borgerinddragelse. Borgerinddragelsen sigter på at afprøve forskellige former for dialog, og hermed modvirke en mere traditionel dialogform. Dernæst sigter især de årlige 2

3 Side 11, Folkemødet: Helt fint at det holdes og specielt på Bornholm. Det er dog mere end tvivlsomt, om man kan forvente specielle bornholmske synspunkter tilgodeset, idet mødet jo også i sin helhed er landspolitisk og vel stadigvæk skal respekteres som sådant. I modsat fald kan deltagerne jo godt blive lidt trætte af Bornholm og andre landsdele kan med rette kræve næste folkemøde afholdt et andet sted i landet, hvor man vil promovere sig. Side 12, Figur 3: Hvor er borgerne henne? Kristendemokraterne på Bornholm Borgerinddragelse bør blive ikke bare en formel del af regionskommunens virke fremadrettet, men der skal være reel mulighed for, at borgerne løbende kan blive hørt omkring Bornholms udvikling. ø-dækkende dialogmøder på at se tingene i helikopterperspektiv overordnede og mere helhedsorienterede emner. På Folkemødet kan man tage afsæt i bornholmske problemstillinger og fra dem føre en mere generel drøftelse. Med hensyn til figuren side 12, så viser den sammenhængen i forskellige styringsdokumenter. Bemærkningen forstås som, at Kristendemokraterne er enige i kommunalbestyrelsens politik på området. De fem årlige dialogmøder, som er en del af kommunalbestyrelsens borgerinddragelsesstrategi, er en reel mulighed for at borgerne løbende kan blive hørt om Bornholms udvikling. Hertil kommer de traditionelle muligheder under høringer, borgermøder om mere specifikke områder og planer mm. Bornholmske Borgerforeningers Samvirke Med den i 2011 vedtagne strategi for borgerinddragelse er et hovedsigte, efter BBS mening, at prøve på, om borgerne vil tage et medansvar for og føle et medejerskab til de ændringer i vort lokalsamfund, det vil kunne betyde på sigt. Samtidig lægge strategien op til, at borgerne gennem kreative idéer til måden at lave omstillinger på og kreative idéer til måden at skabe udvikling på, kunne afbøde nogle af de ellers uundgåelige spændinger, vi skal igennem, så længe befolkningstallet falder og der løbende skal spares. Som en udløber af strategiens dialogmøder, der blev afholdt for første gang i efteråret 2011,blev der nedsat en borgertænketank "Vores Bornholm", som i maj 2012 ved det ødækkende dialogmøde fik ansvaret for programmet og kunne samle næsten 500 borgere til en præsentation af velbegrundede idéer til omstilling og udvikling. Den proces, kommunen og borgerne således har været igennem savner vi en uddybning af i udviklingsplanen, hvor der på side 11 ikke er brugt mange linjer på emnet borgerinddragelse. Emnet er så vigtigt, at det også berettiger til at blive taget op tidligere i indledningen, for de aktuelle udfordringer bør håndteres i et bredt forankret "fælleskab", hvis vi vil undgå faren for en radikalisering. Strategien for borgerinddragelse er vedtaget i maj 2011 som en treårig forsøgsordning. I løbet af de tre år vil forskellige dialogformer og andre værktøjer i borgerinddragelsen blive afprøvet. En uddybning i udviklingsplanen af det første års proces vurderes at give et mangelfuldt indtryk af borgerinddragelsen. Der er planlagt en samlet evaluering af indsatsen i foråret 2013, som grundlag for en evt. vedtagelse af en permanent ordning. 3

4 Bosætning, byernes rolle, boliger og bopælspligt Høringssvar Aakirke-BY-tinget Side 16: I kommuneplan 2010 beskrev man, at kommunalbestyrelsen (KB) ville sætte fokus på byernes roller og bykvalitet, med henblik på at udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer. I Aakirkeby har vi på intet tidspunkt hørt noget om dette arbejde. I nærværende plan skriver man, at KB i den kommende tid vil se på mulighederne for at videreudvikle øens by- og landmiljøer. Aat vil meget gerne deltage i dette arbejde, gerne i form af et projekt omhandlende helhedsorienteret byfornyelse. Bemærkninger Der arbejdes med byernes roller og bykvalitet i flere projekter fx vedr. Hasle og Østermarie. Desuden iværksættes nu udvikling af lokale udviklingsplaner for mindre byområder, startende med et pilotprojekt i I kommuneplanlægningen kommer byernes roller desuden op som tema i den kommende kommuneplanproces (centerstruktur). Det er allerede noteret, at Aakirkeby har ønsket en områdefornyelse, men der tages først stilling i efteråret til, hvilket byområde der skal prioriteres ved ansøgning om byfornyelsesramme. Ældrerådet og Jan Harvest Side 41, Byernes rolle: Tidligere kommunecentre bør nok ikke have feriehuse. Er det ikke naivt at forestille sig at udvidelsen af detailhandelen vil give større vareudbud og lavere priser? Bornholm er jo i forvejen beriget med landsdækkende kæder så en mere vil ikke ændre på priserne - eller væsentlig på udbuddet. Flere ferieboliger = øget omsætning på boligmarkedet.!! Det er lidt at en påstand og er kun rigtigt på meget kort sigt. Tydeliggøre støttemulighederne til byerne. SF Bornholm SF Bornholm ønsker følgende tilføjet: At sikre en økonomisk bæredygtig udvikling på Bornholm kræver også en fortsat udvikling af vores by- og boligområder. Områdefornyelserne i Gudhjem, Sandvig og Hasle er tiltag, der skal fortsætte i fremtiden. Samtidigt skal områderne omkring vores havne udvikles med moderne og attraktivt byggeri både til boliger og handel og service. Herunder skal det også sikres, at der er muligheder for et aktivt handelsliv i de mindre byområder Bornholm rummer i dag store muligheder for boliger uden bopælspligt, og der er indtil videre ikke evidens for, at en yderligere ophævelse af bopælspligten vil gøre Bornholm mere attraktiv eller økonomisk bæredygtig selvom der kan være fordele for den enkelte ejendomssælger og/eller bygherre. Som hidtil kan der i særlige, udvalgte områder laves undtagelser for bopælspligten (flexboliger), men dette vil kræve speciel planlægning i hvert enkelt tilfælde. På Bornholm er der en del bygninger/boliger i dårlig stand. BRK vil derfor søge at få staten til at genindføre puljen til nedrivning af faldefærdige bygninger og vil om muligt supplere dette med kommunale midler. Kristendemokraterne på Bornholm Bornholm kan også fortsætte i sporet med IT virksomheder. Vi kan forslå kurser til oversættere og flere muligheder for bolig til forfattere som ønsker ro til fordybelse i en periode. Som på Svanekegården. Kommunalbestyrelsen forventes i efteråret at tage stilling til helårs/fritidsboliger i forbindelse med en samlet boligpolitik. Det er allerede besluttet at gennemføre lokale udviklingsplaner (1-2 om året), og det forventes, at kommunalbestyrelsen i 2013 iværksætter et nyt områdefornyelsesprojekt. Tilsvarende fremgår det af udviklingsplanen side 49, at de bornholmske havne er i fokus som udviklingsområder. I forhold til bosætning henvises til kommentar ovenfor, om kommunalbestyrelsens fremtidige boligpolitik. Teknik & Miljø er opmærksom på at søge de muligheder for nedrivningspuljer, som der er. Ministeren for By, bolig og landdistrikter er ligeledes meget opmærksom på problemet, og har senest gjort det muligt at trække på byfornyelsesmidler til nye nedrivninger. Bemærkningerne er dog noteret i relation til en kommende debat i kommunalbestyrelsen vedr. områdefornyelse, boligpolitik m.v. Ønsket om flere it-kurser mv. med mulighed for periodemæssig beboelse af fx Svanekegården er allerede realisabelt i forhold til beboelsesspørgsmålet. Konkret prioritering af kursusmidler mv. fastlægges ikke i udviklingsplanen. 4

5 Campus, praktikpladser og uddannelse Høringssvar Bornholms Vækstforum Emner i udviklingsplanen, som Vækstforum har en særlig interesse for er: finansiering af et nyt attraktivt campusbygger, der med gode fysiske rammer kan tilbyde attraktive uddannelser til gavn for de unge og for erhvervslivet. samarbejdet mellem forskningscentret CRT, Bornholms Akademi og Campus Bornholm, der får til opgave at give visionen om Bornholm som vidensamfund yderligere indhold. forankringen af samarbejdet og erfaringerne fra projekt Uddannelse til alle efter projektet udløb. Ældrerådet og Jan Harvest Det er vigtigt at Campus ikke blot bliver en samlet administration, men også sker fysisk. Ellers er meget af ideen gået tabt. Det er vigtigt at fokusere på håndværkeruddannelse, hvor der mangler praktikpladser. SF Bornholm SF BORNHOLM foreslår følgende indarbejdet/tilføjet: BRK vil støtte det reducerede byggeri under Campus Bornholm med planlægning, rådgivning m.v. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at finansieringen m.v. er en statslig opgave, som BRK hverken kan eller vil medfinansiere. Da der endvidere er tale om ungdoms- og voksenuddannelsen ønsker BRK ikke at placere dele af den bornholmske folkeskole sammen med campus-byggeriet, da dette ikke vil være fremmende for den positive udvikling på folkeskoleområdet, og da der ikke er nogen synergieffekt af et sådant tiltag. BRK vil sammen med virksomheder og private aktører positivt overveje støtte til konkrete uddannelsestiltag i campus-regi (uddannelsesmoduler, studieretninger, målrettede forløb m.v.) i det omfang, at disse kan udvikle nye uddannelsesmuligheder for borgerne. Et nærliggende eksempel her vil være rotations-forløb, hvor medarbejdere kan videreuddannes samtidigt med, at ledige varetager deres jobs så længe. BRK vil aktivt opsøge institutioner for videregående uddannelser med henblik på at få lagt moduler af uddannelser på Bornholm i de tilfælde, hvor Bornholm kan tilbyde uddannelserne noget specielt. Hensigten er dels at tiltrække aktiviteter, men også at give det bornholmske erhvervsliv muligheder for at knytte tættere kontakt til videninstitutioner. BRK vil i den sammenhæng arbejde på at stille relevante opholds- og undervisningsfaciliteter til rådighed for uddannelserne samt arbejde for, at større virksomheder og organisationer kan sponsere dele heraf. Som ejer af flere større bornholmske virksomheder vil BRK også aktivt arbejde for, at disse engagerer sig i samarbejdet med diverse videninstitutioner. Det er afgørende, at uddannelsesniveauet på Bornholm generelt øges. Som arbejdsgiver vil BRK derfor selv sørge for en struktureret kompetenceudvikling hos medarbejderne ligesom BRK vil påvirke sine leverandører i samme retning. BRK vil som arbejdsgiver prioriterer altid at have et stort antal relevante uddannelses- og praktikpladser og vil i valget af leverandører lægge vægt på, at disse gør det samme. Bemærkninger Bemærkningerne betragtes som opbakning til beskrivelsen i udviklingsplanen. Ønsket om håndværkeruddannelser styres ikke af kommunalbestyrelsen og indgår derfor ikke i udviklingsplanen. Overordnet betragtes bemærkningerne som en politisk udmelding. Det er ikke intentionen med bemærkningen side 31, 3. dot under Det vil vi gøre, at det er regionskommunen, som skal finansiere byggeriet af Campus. Børne- og Skoleudvalget har på deres møde den 4. juni 2012 drøftet en fremtidig placering af 10. klassecentret og har besluttet ikke at lægge det sammen med Campus. Opholds- og undervisningsfaciliteter findes allerede i dag, fx i Møbelfabrikken. Arbejdet med at tiltrække videregående uddannelser/moduler varetages af Bornholms Akademi, som er beskrevet i boksen på side 28. Mht. at øge uddannelsesniveauet generelt på Bornholm og i regionskommunen, er dette beskrevet på side 29. 5

6 Kristendemokraterne på Bornholm Side 11: Befolkningsudviklingen (procentvis flere ældre) skal vendes, men Bornholm bør samle ekspertise på ældreområdet, give plads for private plejehjem, genoptræningscentre, specialuddannede læger og sygeplejersker. Det kan støtte den lokale uddannelse af sygeplejersker og sosu-hjælpere. Det kan give jobs til korttidsuddannede. Dansk Byggeri Bornholm Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Byggeri Bornholm støtter fuldt ud op om Campus i et bygningsfælleskab. Det er den eneste mulighed for et tilstrækkeligt differentieret og varieret uddannelsesudbud på øen med den kvalitet i uddannelserne, som kræves af virksomhederne og ikke mindst af de unge. Vi vil i den sammenhæng nævne, at Dansk Byggeri Bornholm har iværksat en kampagne sammen med Campus for at skaffe praktikpladser til unge. Initiativer af den slags kunne nævnes, som et vigtigt input i en udviklingsplan, da det klart adresserer en af de store udfordringer for Bornholm - den demografiske udvikling og det fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft til det eksisterende erhvervsliv. Bemærkningen betragtes som et indlæg i den politiske debat. Bemærkningen betragtes som en opbakning til Campus. Det kan være et godt signal at nævne kampagnen om at skaffe praktikpladser. På side 30 under Det gør vi allerede tilføjes en dot Campus Bornholm og Dansk Byggeri Bornholm har i fællesskab iværksat en kampagne om at skaffe praktikpladser til unge. 6

7 Decentral udvikling og detailhandel Høringssvar Aakirke-BY-tinget Side 11: I udviklingsplanen 2008 havde man som mål, at brugernes og borgernes forventninger til den offentlige service skulle klarlægges og indgå i grundlaget for de politiske prioriteringer. Det er Aakirke-BY-tinget (Aat) ikke vidende om er sket. Nu konstaterer man, at det bliver vanskeligere at opretholde den offentlige service både i nuværende omfang og med den nuværende geografiske placering. Altså en anden måde at beskrive centraliseringsønskerne på. Vi kan senere i forslaget konstatere, at man ønsker at opretholde det meget decentrale biblioteksvæsen (side 28) uanset de større omkostninger. En decentral placering af den offentlige service er mindst lige så vigtig, hvorfor dette burde indgå i BRK vision. Side 17: I Kommuneplan 2010 har man en ganske glimrende målsætning for detailhandelen. Denne målsætning kunne passende også anføres her. Det at beboerne har let adgang til at købe dagligvarer er et meget væsentligt levevilkår for især den ældre del af befolkningen som pr. definition er mindre mobil. Natur og pæne byer er ikke nok. Derfor fasthold målsætningen om en decentral detailhandel og ager i forhold til denne. Side 28: Aat skal anerkende bestræbelserne på at opretholde et decentralt biblioteksvæsen, uanset de øgede omkostninger. Side 48: Det anføres, at KB for tiden overvejer mulighederne for at imødekomme detailhandelens ønske om at udbygge især Rønnes detailhandel. Aat savner en dokumentation for detailhandelens ønske og skal bede om at få den tilsendt. Os bekendt er det meget få på øen, der ønsker en udvidelse, og ønsket vurderes kun at være opstået, fordi man i Kommuneplan 2010 tillod et udvidelse af butiksarealer i Rønne med 5000m2. KB bedes notere sig, at såvel Rønnes som resten af øens detailhandel samt samtlige øens borgerforeninger er imod en udvidelse. Dette bør tælle tungt i KB overvejelser, hvis borgerindflydelse skal have nogen værdi. Allinge-Sandvig Byforening I vores øjne er en decentral udvikling ikke det samme som at sprede alt (uden for Rønne) tilfældigt, mellem både store og små byer. Hvis man skal kæmpe mod de centraliseringstendenser, der er i samfundet generelt, så må man samle kræfterne, så man kan få geografiske bæredygtige enheder også ude på øen. Dette er en del af de nævnte kerneydelser på side 45. Ved evt. nedlæggelser af institutioner, bør det sikres, at de større byer (kategori 1 og 2) fortsat har alle de nævnte kerneydelser! Vi kan ikke direkte pege på, hvor dette skal stå, men vi foreslår en formulering som følger: Ved kommende strukturtilpasninger på de kommunale kerneområder, f.eks. sammenlægninger og nedlæggelser, vil kommunalbestyrelsen sikre, at alle kerneydelser fortsat kan tilbydes i regionens største byer (kategori 1 og 2). Dette bør klart og utvetydigt fremgå af Bornholms Udviklingsplan Ældrerådet og Jan Harvest Bemærkninger Det er senest, i forbindelse med kommunalbestyrelsens temadag om bosætning, drøftet om der i højere grad skal ske en mere langsigtet prioritering af service, så bornholmere og nye tilflyttere kan få en mere klar forventning om fremtidens service, fx inden for skoleområdet. Den politiske diskussion om centralisering eller decentralisering pågår løbende og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med en meget entydig udmelding om fremtidens service. I forhold til detailhandelsudviklingen er det bl.a. et krav i planloven, at kommunalbestyrelsen skal arbejde for at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Dette fremgår også i kommuneplanen og kan ikke ændres. Uagtet intentionerne i loven og kommunalbestyrelsens politik kan det ikke forhindres, at detailhandelen, af andre årsager, udvikles på en måde, der gør det vanskeligt at opretholde butikker - fx i de mindre byområder. Udvidelsen af detailhandelsområdet i Rønne indgik i debatten omkring kommuneplan 2009, og er dermed afsluttet. Det er under overvejelse, om man vil muliggøre en ny stor dagligvareforretning på over 3000 m 2 i området. Kommunalbestyrelsen har indtil videre vurderet, at sagen kræver en særlig VVMredegørelse for de detailhandelsmæssige konsekvenser, hvis projektet skal fremmes. Hvis den pågældende interessent ønsker at gå videre med projektet, vil det derfor igen komme til offentlig debat. Formuleringen på side 48 om detailhandelens ønske om at udbygge især Rønnes detailhandel er uheldig, da man ikke kan påstå, at alle i detailhandelen er enig i den udvikling. Side 48, Det gør vi allerede, første dot: Det anbefales, at ordet detailhandelens udgår. Byforeningens bemærkninger om decentral udvikling er relevante, fx i forhold til kommende drøftelser i kommunalbestyrelsen vedr. servicespørgsmålet og vil desuden dukke op i en kommende kommuneplandebat om centerstruktur og dermed byernes fremtidige roller. Udviklingsplanen indeholder den klare intention, at hele spørgsmålet om centerstruktur skal revideres i næste kommuneplanrevision. Det vil dog være at foregribe debatten allerede nu at lægge sig fast på en formulering som foreslået. Bemærkningen vedrører det faktum, at Bornholm har et vigende befolkningsgrundlag og dermed færre 7

8 Side 11, 4. afsnit: Her mere end antydes, at man er tvunget til centralisering. Side 17, 3. afsnit:. Her står Bornholm stærkt. Den styrke der fremhæves er stærkt reduceret, idet de enkelte bysamfund (-Rønne) er stærkt reducerede i deres overlevelsesmuligheder. Centraliseringen har allerede sat sit præg og de eventuelle foranstaltninger, som skal til at holde liv i lokalsamfundene er ikke eller kun i ringe grad sat i gang. Der mangler meget hurtig en videreudvikling af by- og havnemiljøer, samt rådsnar stillingstagen til de mange små facetter, som skal holde lokalsamfundene i gang. F. eks. benyttelse af overflødige bygninger samt fremtidige stabile tilskudsmuligheder til såvel idræt som kulturelle formål. til at finansiere serviceudgifterne. Dette ændrer ikke på, at Bornholm også står stærkt på visse områder, fx med hensyn til vores velholdte byområder. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal arbejdes med udvikling af havne og lokale byområder. Bemærkningen opfattes derfor som en støtte til denne indsats. Udviklingen af detailhandelen handler ikke kun om udbud i forhold til lokal forsyning, men også om konkurrence mellem forskellige butikker, som kan indebærer større udbud af varer og priskonkurrence. Der vil løbende være en debat om disse spørgsmål, som beskrevet i kommentaren til Aakirke-BY-tinget. Kristendemokraterne på Bornholm Kristendemokraterne er tilfredse med ønsket om at opretholde decentral biblioteksstruktur (flere steder i udviklingsplanen). Vi ønsker også fortsat decentral placering af den offentlige service på øen. Side 17: Målsætningen for detailhandlen i kommuneplan 2010 bør fastholdes: Det vil sige, at beboerne har let adgang til at købe dagligvarer, som et væsentligt levevilkår for især den ældre del af befolkningen. Kristendemokraterne ønsker målsætningen af decentral detailhandel fastholdt. (Altså nej til øget detailhandelsområde i Rønne, som der ikke er købekraft-grundlag for med faldende befolkningsunderlag på øen). Side 42: Kristendemokraterne ønsker ikke en centralisering af kommunens vitale aktiviteter i Rønne, men ønsker at alle større byer på øen fastholdes som levende miljøer hele året. Dette kan fx ske ved at lade en fast forbindelse blive forankret på Nordlandet, herved fremmes erhvervslivet på den del af øen, færge driften mod Polen kunne støttes, så der fremmes fastholdes aktiviteter på øens østside. Dette vil skabe balance både i erhvervslivet, detailhandlen og boligmassen i byerne. Side 46: Kristendemokraterne tænker decentralt, og vi vil pege på de problemer de ældre får, når plejecentre samles få steder. Det er da vanskeligt for pårørende og venner at besøge beboerne. Meget ofte er beboernes familie og venner på samme alder og svækkede i deres muligheder for at komme rundt. Ved mindre enheder spredt i øens byer, kan beboerne lettere få besøg og derved opleve, at de stadig har en værdi. Side 49: Kristendemokraterne vil også pege på betydningen af et rigt liv i de mange mindre lokale byområder. Alt for mange strategier retter sig mod turister, og det fremmer ikke mulighederne for at få flere fastboende og dermed flere skatteindtægter til kommunen. Der må udarbejdes en mere gennemarbejdet strategi for at styrke fastholdelse af nuværende faste beboere og muligheder for at få flere tilflyttere. Kristendemokraterne ønsker betydningen af helårsturisme bedre belyst, til gavn for beskæftigelsen og udnyttelse af turisterhvervets lokaliteter. Bornholmske Borgerforeningers Samvirke Afslutningsvis skal det under afsnittet om Vision / Økonomisk bæredygtig ø bemærkes, at BBS s generalforsamling ikke deler kommunalbestyrelsen opfattelse, at det vil være ønskeligt at udbygge Rønnes detailhandel. Kommentarerne opfattes primært som et politisk indlæg til den løbende og kommende debat om fremtidens offentlige og private service. Spørgsmålene vedrørende central/decentral udvikling, og serviceudvikling findes omtalt ovenfor, i tidligere kommentarer, fx til ældrerådet og Aakirke- BY-tinget. Der henvises til kommentaren til Aakirke-BY-tinget ovenfor. 8

9 Erhvervsudvikling Høringssvar Bornholms Vækstforum Emner i udviklingsplanen, som Vækstforum har en særlig interesse for er: etablering af et højhastighedsinternet til konkurrencedygtige priser til erhvervslivet og de bornholmske husstande arbejdet for at tilbyde de bedst mulige lokalt rammebetingelser for at drive erhverv herunder hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling i forbindelse med etablering af nye virksomheder og skabelse af flere jobs i eksisterende virksomheder. Ældrerådet Flere arbejdspladser: Her bør man også satse på at udflyttede bornholmere kan komme tilbage og tilføre øen innovation mv. SF Bornholm SF Bornholm ønsker følgende tilføjet: BRK vil støtte virksomheder, der ønsker at etablere sig på eller udvide på Bornholm store som små. Dette vil primært ske via en effektiv og professionel sagsbehandling samt kvalificeret rådgivning og støtte til iværksættere. Meget af dette udføres i praksis af Bornholms Vækstforum, og der vil være en fortsat satsning på videreførelse og udvikling af klyngesamarbejderne. En positiv økonomisk udvikling kræver et ligeværdigt samarbejde mellem kommunen og de private virksomheder. Dette gælder både om konkrete opgaver og om mere strategisk udvikling. Regionskommunen prioriterer dette samarbejde højt. Venstre Bornholm Afsnittet omkring Økonomisk bæredygtig ø burde rumme mange flere initiativer og her både om, hvordan vi vil strukturere den erhvervspolitiske indsats og, hvordan vi konkret vil udmønte denne på Bornholm. Sammen med transporten er styrket erhvervsudvikling et område, vi mener, bør prioriteres mere af kommunalbestyrelsen. Bemærkninger Bemærkningen er en konstatering af vækstforums interesseområde. Bemærkningen er en kommentar. Opgaven varetages af Business Center Bornholm. På side er vækstforums opgaver beskrevet og heri indgår allerede en del af det ønskede. Derudover henvises til 3. dot på side 48, hvor den offentlige-private taksforce er beskrevet. Det fremgår allerede i udviklingsplanen, at kommunalbestyrelsen satser på at fremme lokal erhvervsudvikling bl.a. på side 45. Beskrivelser af konkrete initiativer for erhvervsudvikling findes i handleplanen til erhvervsudviklingsstrategien og i Vækstforums projektkatalog. Dansk Byggeri Bornholm Flere steder adresserer udviklingsplanen, at det er vigtigt at tiltrække nye virksomheder og udenøs arbejdskraft. Det er vi enige i. Men når det så pointeres, at kommunalbestyrelsen vil arbejde for at tilbyde de bedst mulige lokale rammebetingelser for at drive erhverv herunder hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling i forbindelse med etablering af nye virksomheder og skabelse af flere jobs i eksisterende virksomheder (side 49 vores fremhævelse) så må vi bede om, at hovedsigtet hos vores politisk valgte bør være, at sikre bedst mulige rammebetingelser for det eksisterende erhvervsliv, og derigennem fastholde beskæftigelsen for den bornholmske arbejdskraft. Og så kan man håbe på, at der også kan tiltrækkes nye virksomheder. Fra Dansk Byggeri Bornholms side vil vi opfordre til, at kommunalbe- Der henvises til kommentaren til Venstre Bornholm. Regionsommunen arbejder hele tiden med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. De konkrete mål er dog ikke en del af udviklingsplanen Mht. gebyrer og priser på affald og energi drøftes disse løbende i Teknik- og Miljøudvalget og fastlægges ikke i udviklingsplanen. Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 27. maj 2010 vedtaget, at udbud og udlicitering i Bornholms Regionskommune skal gennemføres under hensyntagen til kommunalbestyrelsens ønske om at fremme brugen af sociale klausuler og arbejdsklausuler. 9

10 styrelsen arbejder for - som vigtig rammebetingelse for erhvervslivet, at byggesagsbehandling effektiviseres, og gebyrerne for sagsbehandlingen er lave gør sin indflydelse gældende i forsyningsselskaberne, så gebyrer og priser på erhvervsaffald og energi er lave vælger mere dialogbaserede udbudsformer, der dels sikrer mest mulig fleksibilitet og som medfører en vis spredning af byggeopgaverne i udviklingsplanen sætter ord på, at udlicitering til private er en målsætning i den fremtidige udvikling af øens erhvervsliv. 10

11 Folkeoplysende voksenundervisning Høringssvar Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningens store engagement blandt borgerne på Bornholm er ikke nævnt. De folkeoplysende aktiviteter og den folkeoplysende voksenundervisning, der arbejder for at skabe identitet og fællesskab, er væsentlige elementer for at opfylde visionen om et godt og aktivt liv for alle. Samrådet for Folkeoplysning Folkeoplysningen har et mangfoldigt udbud, som kan matche de varierende forudsætninger, som den enkelte har, også dem, der ikke altid passer ind i de almindelige kasser. Derfor har den folkeoplysende voksenundervisning en vigtig rolle at spille i udviklingen af bornholmerne og dermed også Bornholm. I forslaget gør man jo mange steder netop opmærksom på det faktum, at befolkningssammensætningen på øen skiller sig ud fra det store Danmark. Folkeoplysningen er meget fleksibel i tilrettelæggelsen, og det tiltaler mange, der frivilligt og af egen kraft melder sig til aktiviteter som kurser og foredrag. Dette giver meget brede kompetencer, som kan bruges i hverdagens mange andre sammenhænge og udvikler den enkelte. Man kan dyrke sine interesser inden for mange fag, og denne nye interesseviden giver lyst til mere viden, også på andre områder. Den folkeoplysende voksenundervisning er medspiller på mange baner: På tværs af emnerne for visionerne i planen spiller den folkeoplysende voksenundervisning en helt konkret rolle bl.a. i forbindelse med Sundhed, krop og bevægelse, herunder specialhold (osteoporose, gigt mv.) Uddannelse til alle Digitalisering Den kompetente borger Sproglige kompetencer (turisme) Gamle håndværk kreative kompetencer Videnudvikling i bredt samarbejde med andre Vi ser muligheder i tværgående samarbejder både internt i Samrådet for Folkeoplysning såvel som eksternt som partner med kommune, idrætsklubber, kulturinstitutioner og øens erhvervsliv. Skal planen lykkes med succes kommer man ikke uden om den folkeoplysende voksenundervisning, heller ikke i videnssamfundet. Den folkeoplysende voksenundervisning er et godt alternativ til de almindelige uddannelser, og kompetencerne tilegnet i de typisk kortere uddannelsesforløb er brede og kan derfor bruges i mange sammenhænge. Befolkningssammensætningen på Bornholm omfatter en stor del modne borgere, som ikke magter at vælge et længere forløb i f.eks. efteruddannelse. Derfor bør den folkeoplysende voksenundervisning i højere grad derimod inddrages, og vi lægger op til nytænkning og et bredt samarbejde på området. Ud over helt konkret læring opfyldes i tilgift et uudtalt mentalt behov for lærdom og sociale relationer, og det kan på sigt vise sig at have Bemærkninger Betydningen af fællesskab samt læring og identitetsskabelse, der sker gennem de folkeoplysende aktiviteter og voksenundervisning anerkendes. I afsnittet Et godt udgangspunkt side 17 indføjes følgende afsnit Kommunalbestyrelsen værdsætter det fællesskab og den læring og identitetsskabelse, som sker gennem de folkeoplysende aktiviteter og voksenundervisning som et væsentligt element i et aktivt liv. Der henvises til indstillingen ovenfor om at der indføjes et afsnit om folkeoplysende aktiviteter og voksenundervisning. 11

12 stor værdi. Hverdagens lærdom og trivsel: I afsnittet Et godt og aktivt liv for alle vil vi pege på, at den folkeoplysende voksenundervisning bør tages med som en kontinuerlig faktor inden for Sundhed og trivsel, Kultur for alle og Et aktivt liv for alle. Der er kurser/foredrag, hvor man lærer at spise sundt, lærer håndtering af diabetes og mange lignende aktiviteter. Vi udbyder undervisning i musik, kreative fag, gamle håndværk og der er rigtig mange aktiviteter inden for bevægelse, ikke mindst på specialhold. Det er ikke alle, der har lyst, mulighed og forudsætninger for at deltage på almindelige hold, og dem tager vi hensyn til, og når dermed ud til en meget bred skare af borgere. Under Det vil vi gøre omhandler 6 af de 9 punkter tiltag inden for idræt og bevægelse, men i det store hele handler det ikke bare om fysisk sundhed, men i høj grad også om en sund mental tilstand og udvikling for den enkelte borger. Øget psykisk velvære giver energi og overskud i hverdagen, også på arbejdspladsen. Igennem frivillig lærdom udvikles den mentale sundhed og det sociale fællesskab og dette medfører en stor social kapital, som et øsamfund i høj grad har brug for. Sundhed er også mental sundhed: Bornholm er et af de steder i landet, hvor allerflest er involveret i foreninger og frivillige fritidsaktiviteter, hvilket netop viser, at folk her er interesseret i udvikling af socialt fællesskab. Sidste år havde Samrådet en læringslørdag (parallelt med resten af Danmark), og i år deltager vi i Foreningernes dag i september, og interessen for arrangementet taler for sig selv. Bornholm er kendt for kultur, kunst og kunsthåndværk, der lever i fællesskab og tiltrækker mange, både turister og nye borgere til øen. Hvis vi ikke forstår at vedligeholde og videreudvikle denne kreative del af vort lokalsamfund, vil vi miste en del af vores identitet. Kommentarer i øvrigt: Side 18: Den almindelige, kontinuerlige hverdag, og ikke kun enkeltstående spektakulære arrangementer, bør være prioriteret i valg af highligts under Det sker blandt andet på fritids- og kulturområdet. Det er svært at lave en fyldestgørende oversigt over arrangementer på fritids- og kulturområdet, som har alt med, og som samtidig skal være aktuel over en årrække. Oversigten kan tilrettes og må betragtes som eksempler på arrangementer. Listen på side 18 tilrettes, så der komme flere arrangementer med. Side 19: om KRAMS-faktorer Her står sætningen: Indsatsen er rettet mod borgerne og vores egne medarbejdere. Med andre ord: Der er altså borgerne, og så er der medarbejdere i kommunen (er de ikke borgere?). En kluntet formulering, der er med til i borgernes bevidsthed at gøre kløften mellem kommunen og borgerne større, og det er vel ikke hensigten. I øvrigt finder vi det kedeligt, at flere afsnit i forslaget indledes med det negative i at fortælle om dårlig befolkningssammensætning, det indskrænkede budget, dårlig sundhed og alle forhindringerne på vejen. Hvor ville det være opløftende at få læseren/borgeren til at blive begejstret, og i stedet motivere til at tage del i at gøre en forskel, så den enkelte virkelig kunne føle sig inddraget. Man kunne være startet med alle de positive tanker, planer, idéer, visioner og ønsker og slutteligt nævnt, at man har nogle begrænsninger i budget og muligheder i øvrigt. Vi er godt klar over, at ikke alt kan nævnes og fremhæves, men vi Det er rigtigt at formuleringen kan misforstås, hvorfor det foreslås, at den ændres. Sætningen på side 19 om KRAMS-indsatsen omformuleres til Indsatsen er rettet mod alle borgere på Bornholm og mod regionskommunens egne arbejdspladser. Det medgives, at indledningen starter med et negativt fokus på finanskrise og klimaforandringer. Indledningens fokus ændres til en mere positiv tilgang til Bornholm og vores udfordringer. Se konkret forslag til ny indledning i bilag 1. 12

13 finder det uhensigtsmæssigt, at opmærksomheden på folkeoplysning som helhed i høj grad er henledt på idrætsaktiviteter, når et menneskes trivsel og velvære ikke mindst består af stadig mental og psykisk udvikling. Derfor ser vi gerne en ændring i forslaget således, at også den folkeoplysende voksenundervisning inddrages bredt. 13

14 Grøn og bæredygtig omstilling Høringssvar Anker Toklum Som anført i udviklingsplanen er der mange rigtig gode visioner og mål på energiområdet som er en meget væsentlig faktor i omstillingen af Bornholms energiforsyning i fremtiden. Det er super, super godt, og skal have meget stor ros. Men.--- Hvis man skulle være lidt grov kunne man sige at visionen efterhånden er en anelse traditionel og ikke det nyeste påhit i en udviklingsplan for BRK. Rigtig mange andre kommuner har tilsvarende energiplaner mål og visioner. Samsø er som ø langt fremme på energiområdet som bekendt, og har det til fælles med Bornholm at man alene holder fokus på energipolitikken. På både Samsø og Bornholm ser man ikke de store potentielt store muligheder der ligger i at man som kommune målrettet går efter at skubbe gang i den lokale produktion af fødevarer til det voksende økologiske marked i DK, EU og de øvrige Baltiske lande. BRK kunne gå forrest ved at købe flere lokalt producerede fødevarer i de offentlige kantiner m.v. Jeg syntes at Bornholm og BRK skal sætte nogle større mål, for den grønne omstilling. Energimål er rigtig gode, men langtfra nok i fremtiden. Bornholm skal arbejde på at komme foran i DK, Norden og EU, konkurrere på mere livskvalitet og her og nu satse en større lokal økologisk fødevareproduktion til et marked, der oven i købet, allerede generelt er kraftigt voksende. Mål: Bedre fødevare-kvalitet, bedre sundhed, bedre smag, mindre co2 aftryk, bedre miljø og ikke mindst mange nye arbejdspladser fordi økologisk produktion kræver meget mere arbejde, men samtidig 0 kemi og 0 genmanipulation. Den større positive beskæftigelse vil tillige forbedre den lokale økonomi. BRK bør gå foran ved at bestille/købe flere lokale økologiske fødevarer. Dyrere? måske i starten, men hvis miljøregnskabet indregnes, er der overskud på budgettet. Æblerne i BRK s frugtkurve behøver ikke at flyves fra Sydafrika til Bornholm. De lokale avlere er leveringsdygtige til samme priser. Generelt kan man forvente og målsætte at den lokale fødevareproduktion vil give en forbedret selvbærende lokal økonomi til Bornholm = Bæredygtig økonomi. Dertil kommer at det kan blive oplagt at lave unikke og nye uddannelser der indeholder opnåelse kvalifikationer til en helhedsorienteret bæredygtig omstilling på en lang række områder der med stor sandsynlighed bliver fremtidens nødvendigheder også på Bornholm. I længden er det nok uklogt at satse for meget på bloktilskud og EU's mange fonde, som Bornholm nyder godt af lige nu og et par år frem. Også derfor skal visionen og delmålene være større, specielt der hvor der ligger oplagte og store uudnyttede ressourcer på Bornholm. (Bornholm har tidligere været delvist selvforsynende med fødevarer, og den viden der skal til findes til dels endnu. Bornholms Vækstforum Emner i udviklingsplanen, som Vækstforum har en særlig interesse for er: erfaringsindsamlingen fra opførelsen af det unikke demonstrationsbyggeri Green Solution House, der skal demonstrere miljørigtigt byggeri efter principper om energiforbrug og genanvendelighed. arbejdet med information og udbredelse af alternativ energiudnyttelse, der skal sikre, at Bornholm fortsat ligger i front som Bright Green Island, nationalt såvel som internationalt. Ældrerådet og Jan Harvest Bemærkninger Bemærkningerne opfattes sådan, at Anker Toklum er enig i kommunalbestyrelsens mål og visioner for Bornholm som grøn bæredygtig ø, men at kommunen kunne gøre mere, fx gennem en målrettet indkøbspolitik, der understøtter lokale producenter af økologiske fødevarer. I det omfang det er muligt, bør kommunens indkøbspolitik understøtte kommunalbestyrelsens vision om en grøn og bæredygtig udvikling, herunder produktion af lokale økologiske fødevarer. Spørgsmålet om kommunens indkøbspolitik fastlægges dog ikke i udviklingsplanen. Den omtalte indsats er bl.a. medtaget i udviklingsplanen, på baggrund af Vækstforums indsat på området. Kommentarerne opfattes som et indlæg til den løbende og kommende debat om centralisering/ de- 14

15 Side 35, 5. afsnit: utidssvarende bygninger Vil man nedrive bygningerne? Vi troede strategien var, at man ville sælge dem! Hvis man sælger dem bliver bygningerne så pludselig tidssvarende? Naturligvis kan de sættes i stand og bruges også til administration hvis man tænker sig om og vil. F. eks. Nexø administrationsbygning er dømt utidssvarende og dette bruges som argument for at flytte administrationen til nyt fællesbyggeri. Ca. 4 mdr. senere finder man ud af, at nu kan bygningen særdeles godt bruges til børnecenter!!!!! SF Bornholm Afsnittet er generelt positivt, men SF BORNHOLM er dog af den opfattelse, at afsnittet med fordel kan målrettes lidt mere. Derfor foreslår SF BORNHOLM følgende tilføjet/indarbejdet: Den bornholmske natur er et vigtigt element i tiltrækningen af såvel indbyggere som turister. Det er derfor afgørende, at nedslidningen og forringelsen af naturen ophører og at den i stedet udvikles i en positiv retning. For at sikre dette vil BRK prioritere følgende: Friluftsaktiviteter og -faciliteter skal tilrettelægges og placeres således, at negative påvirkninger af sårbar natur udgås og belastningen af naturen generelt begrænses mest muligt. For at sikre biodiversiteten mest muligt vil BRK nøje håndhæve diverse nationale og internationale regler om naturbeskyttelse. Herudover vil BRK sikre, at kommunens egne arealer gavner biodiversiteten samt søge at indgå aftaler med private lodsejere om miljøvenligt drift af relevante områder. I dette arbejde vil BRK prioritere oprettelse og udvikling af grønne korridorer til såvel flora som fauna. For at mindske miljøbelastningen fra det traditionelle industrilandbrug samt sikre den fremtidige indtjening for det bornholmske landbrug vil BRK som kunde og som myndighed arbejde for at fremme den økologiske og bæredygtige landbrugsproduktion. BRK vil udarbejde en langsigtet plan for naturgenopretning på Bornholm samt skabe (endnu) større tilgængelighed til naturen. Arbejdet skal foregå med størst mulig inddragelse af såvel borgere som andre interessenter. Det er tiltag på Bornholm indenfor energi- og klimavenligt byggeri ligesom der er en udvikling på uddannelsesområdet for grønt byggeri. BRK vil fremme denne udvikling i sine egne byggerier samt ved, at fremtidige lokalplaner m.v. kommer til at rumme specifikke krav til bl.a. energiforbrug, ressourceanvendelse m.v. Bright Green Island bør ikke kun handle om energi og klima men om bæredygtighed i bredeste forstand. BRK vil derfor også arbejde med ressourceforbrug generelt efter vugge-til-grav-princippet. Herunder vil BRK fortsat prioritere udviklingen af affaldshåndteringen på øen; affald er i princippet blot en ressource, som ikke bliver udnyttet. Bornholms energiforbrug skal i videst muligt omfang være baseret på vedvarende energikilder. Dette kræver anvendelse af flere forskellige energikilder. BRK vil bl.a. via Bornholms Forsyning a/s udbrede fjernvarmen på Bornholm med anvendelse af flere energiformer. Jan Harvest Elbiler: Nuværende projekt er ikke faldet heldigt ud. Hvad vil man gøre for at rette op på det? centralisering. SF Bornholms bemærkninger opfattes som et politisk indlæg vedrørende fremtidig indsats på natur- og miljøområdet, der dog ikke fastlægges i udviklingsplanen. Flere af de ønskede mål om naturpleje, biodiversitet, grønt byggeri mv. indgår allerede som retningslinjer i kommuneplanen, eller de er på vej til at blive fastlagt, i konsekvens af de statslige vand- og naturaplaner. Udviklingsplanen kunne dog godt indeholde mere om natur- og miljøindsatsen, i lyset af den indsats på området, som kommunalbestyrelsen allerede har sat i gang. Side 37, Det vil vi gøre, tilføjes en dot Kommunalbestyrelsen vil fortsætte arbejdet med at sikre Bornholms naturområder og sikre biodiversitet og tilgængelighed til naturområder. Vi vil fremme et mere økologisk og bæredygtigt landbrug, gå foran indenfor energi- og klimavenligt byggeri, bruge forskelligartede vedvarende energiformer og blive endnu bedre til miljøvenlig affaldshåndtering. Det konkrete projekt fastlægges ikke i udviklingsplanen, og det vides i denne stund ikke, hvad der vil ske i relation til nuværende erfaringer med elbiler. Carl Aage Reuss Grøn Ø betyder drift uden fossile brændstoffer. Dette er muligt hvis vi Forslagene opfattes som en opfordring til flere konkrete indsatser, der i nogle tilfælde fastlægges af andre myndigheder, indgår i anden planlægning eller 15

16 vil. Få det vedtaget i folketinget som et eksperiment. Lav de fornødne afgiftsændringer og først og fremmest gør OFFENTLIG BUSTRAFIK GRATIS. Hvis staten betaler det samme for ungdoms(skole) transport som i dag og skattemæssigt fradrag for kørsel til arbejde fjernes kan det gøres næsten gratis. Det er en virkelig win-win situation. Lav gangstier, marker og klassificer dem, og sælg ideen. På tysk/dansk Bornholm ist wanderbar. Godt supplement til vore cyklestier. Gudhjem vil være ideel som center for ferie til fods. Gå ud tag bussen hjem eller omvendt. Efter transport er boligopvarmning den største forbruger af fossile brændstoffer. Lav en helt ny by hvor den nyeste teknik er udnyttet og lad alle over 65,der ønsker det, flytte derhen. Udstyr byen med alt hvad denne gruppe kan ønske sig af beskæftigelsesmuligheder. Det vil virkelig give dem i den tredje alder mulighed for et godt liv tilpasset dem og deres ønsker. Alt hvad du vil foretage dig inden for gangafstand og til at betale. Bilen pensionistens store udgift bliver overflødig. Sælg derefter de fraflyttede boliger på det internationale marked til sommerbrug. Isolering i topklasse er derfor ikke så påkrævet. Dette gælder enten boligen ligger i byen eller på landet og enten køberen er dansk eller udlænding. Vi Bornholmere har altid haft et ligeså godt forhold til udlændinge som til folk fra resten af Danmark. Kan denne by ikke fyldes af Bornholmere vil folk fra resten af landet stå i kø. Pensionister er gode kunder. Vore vandfald, som er Danmarks eneste, mangler vand i sæsonen hvor turister ønsker at bese dem. Dæm tilførslen op i et reservoir og lav et kalibreret udløb på f.eks. 4-6 liter i sekundet. det kræver kun m Brug så denne sø til Put and Take ørredfiskeri. Lav evt. bare bassiner i lavområder og skab nogle af de manglende vådområder. Bornholms Passagerforening Planen beskæftiger sig en del med Bornholms udvikling til/som»grøn ø«. Men deri indgår efter vores opfattelse så sandelig også transporten til og fra øen. Som transporten er nu, er der tale om en konkret forurening af massivt omfang. Forurening kender ikke til grænser. Derfor hænger det meget dårligt sammen at tale om»bright Green Island«, der omgives af uacceptabel forurening og at øen ikke kan eksistere uden»denne tilførte forurening«. Der bør indarbejdes en plan for, hvordan det kan undgås, for ellers klinger det hult at markedsføre Bornholm som en grøn ø. Vi har anvist en vej for en sådan udvikling, som vi også véd at en del af kommunalbestyrelsens medlemmer tilslutter sig. indgår i den løbende prioritering af projekter. Forslagene opfattes derfor som inspiration til den fremtidige indsats, der kan overvejes, når der efterfølgende skal arbejdes med udviklingsplanens mål om grøn og bæredygtig ø. Passagerforeningens bemærkninger vedr. forurening fra færgetransport medfører ikke ændringer i udviklingsplanen. 16

17 Idræt og motion Høringssvar SF Bornholm Vedrørende afsnittet Et aktivt liv for alle støtter SF BORNHOLM bemærkninger om at fremme mulighederne og tilgængeligheden for alle samt vægtningen af bevægelse i skoler m.v. SF BORNHOLM foreslår endvidere følgende tilføjet/indarbejdet: Også idræt og motion er i dag anderledes og ofte mere spontant organiseret end tidligere. Denne udvikling vil BRK tilpasse sig. Med hensyn til de mange faciliteter, som finansieres eller støttes af BRK (idrætshaller m.v.) bør det gøres muligt at udvide brugen af disse. Når forskellige foreninger, skoler m.v. har fået de tider, som de har behov for, så vil BRK gøre det muligt for borgere (fastboende som turister) at booke baner i de resterende perioder. Som vi har åbne biblioteker, så vil vi også have åbne idrætsfaciliteter. Systemet kan eventuelt delvist gebyrfinansieres. BRK vil endvidere sikre midler til etablering af uformelle faciliteter til idræt og bevægelse i lokalområderne streetbasket, street-fodbold, beach-volley, naturlegepladser med udfordringer m.v. På samme måde vil BRK være positiv overfor etablering af diverse kommercielle aktiviteter fodboldgolf, klatring, mountainbike-baner, paintballfaciliteter o. lign. i det omfang, at det er planmæssigt muligt. BRK ønsker at fremme udnyttelsen af det vand, som omgiver og definerer Bornholm. Derfor vil man fortsætte udbygningen af kano/kajak/sejler faciliteter både i de kommunale havne hvor man fx kunne placere havnebade, badstuer, faciliteter til vinterbadning m.v., og ved etablering af primitive lejrsteder/shelters, fortøjningsmuligheder m.v. DGI Bornholm Som det står skrevet i forslaget er mange af øens haller og idrætsanlæg nedslidte og trænger til vedligeholdelse. DGI Bornholms bestyrelse er klar over, at det medfører et øget pres på kommunens udgifter, men vi vil gerne understrege vigtigheden af at have gode fysiske rammer for udøvelse af idræt og motion. DGI vil gerne være med til, at kommunerne i deres idrætspolitiske dagsorden sætter stærkere fokus på breddeidræt og motion. DGI Bornholm vil derfor gerne være med til at udarbejde en breddeidrætspolitik i Bornholms Regionskommune. Af forslaget fremgår, at der er indgået et formaliseret samarbejde mellem kommunen og Bornholms Idrætsråd om politikken for idrætsområdet og beslægtede områder dette samarbejde vil DGI Bornholm også meget gerne deltage i. Kristendemokraterne på Bornholm Side 21: Kristendemokraterne mener, der bør større fokus på de bynære cykelstier, som skolebørnene bruger. Det er vigtigt at disse cykelstier holdes fri for sne i vinterperioden, da det både styrker sikkerheden for børnene i trafikken, og medvirker til at bevare deres fysiske formåen. Bemærkninger Det er rigtigt, at kommunalbestyrelsen har drøftet mulighederne for at bruge hallerne mere og gøre det muligt for borgere med en form for selvbetjening. De øvrige bemærkninger betragtes som indlæg i en videre debat om området. I afsnittet Et aktivt liv for alle tilføjes følgende to afsnit på side 20 På samme måde som der findes åbne biblioteker, vil vi arbejde for at udvide brugen af de mange faciliteter, som finansieres eller støttes af regionskommunen (idrætshaller mv.). Det er målet, at fastboende og turister kan booke baner i de perioder, hvor de ikke bruges af foreninger, skoler mv. Vi ønsker derudover at få mere rum og plads til uformelle idrætsaktiviteter i lokalområderne og i tilknytning til havet omkring Bornholm. Bemærkningerne tages til efterretning og overdrages til det fremtidige arbejde med en idrætspolitik i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget. Bemærkningen henvises til en kommende revision af Udviklingsplan for bornholmske cykelveje og til vintervedligeholdelsesplanen. 17

18 Kultur, kulturarv og oplevelsesøkonomi Høringssvar Aakirke-BY-tinget Side 18: Aat skal foreslå, at man som en respekt for arrangørerne af Østersøcuppen gennem de 34 år, den har været gennemført, også nævner denne aktivitet. Stævnet tiltrækker dog hvert år unge, som senere måske vender tilbage som turister. Bemærkninger Det er svært at lave en fyldestgørende oversigt over arrangementer på fritids- og kulturområdet, som har alt med, og som samtidig skal være aktuel over en årrække. Oversigten kan tilrettes og må betragtes som eksempler på arrangementer. Listen på side 18 tilrettes, så der komme flere arrangementer med, herunder Østersøcuppen. SF Bornholm Vedrørende afsnittet Kultur for alle foreslår SF BORNHOLM følgende tilføjet/indarbejdet: Kultur i bredeste forstand er med til at styrke livskvaliteten og har dermed også en forebyggende effekt. Derfor prioriterer BRK at bruge og inddrage kultur i kommunens institutioner (børnehaver, skoler m.v.). I kapitlet Bornholm som vidensamfund er det beskrevet at kunst og kultur skal tættere på hverdagen, for eksempel ved at inddrage kunstnere i undervisningen på folkeskolerne. Et nyt tilbud er kultur på recept, som skal fremme kulturoplevelserne for nye grupper af bornholmere. Dette kan fx ske ved særlige initiativer (udstillinger, forestillinger, aktiviteter) målrettet specielle grupper udviklet i samarbejde mellem BRK og vores kulturinstitutioner. Samarbejdet kan også udbygges med en art klippekort målrettet børn og unge således, at de får adgang til at opleve det bredest mulige kulturudbud. Kultur er en af de ting, der er med til at forme menneskers livsstil og holdninger. Det er derfor også oplagt at medtænke kulturen i kommunens initiativer for at sikre alle et godt og sundt liv. Kultur på recept er under drøftelse i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget og indgår ikke i udviklingsplanen. Det anerkendes, at udviklingsplanen mangler beskrivelser af kulturens betydning for Bornholm og for borgerne generelt. Der tilføjes et afsnit under Kultur for alle side 19 Kultur er en af de ting, der er med til at forme menneskers livsstil og holdninger. Det er derfor også oplagt at medtænke kulturen i kommunens initiativer for at sikre alle et godt og sundt liv. Kultur er i sin natur mangeartet og uforudsigelig. Netop derfor er det vigtigt, at man ikke kun støtter det etablerede og eksisterende, men også sikrer at der er midler til nye initiativer og tiltag. Den nyoprettede lokalpulje kan blandt andet støtte kulturelle initiativer i lokalsamfundene, og BRKs sekretariat for Fritid, Kultur og Forebyggelse har som en af sine opgaver at støtte sådanne aktiviteter. Kulturbegivenheder er også en erhvervsmulighed for Bornholm, og BRK vil støtte samarbejde og fælles initiativer mellem forskellige aktører; både m.h.t. enkeltbegivenheder og mere permanente aktører. På side 20 under Det gør vi allerede tilføjes en dot Kultur er i sin natur mangeartet og uforudsigelig. Netop derfor er det vigtigt, at man ikke kun støtter det etablerede og eksisterende, men også sikrer, at der er midler til nye initiativer og tiltag. Den nyoprettede lokalpulje kan blandt andet støtte kulturelle initiativer i lokalsamfundene. I kapitlet Økonomisk bæredygtig ø tilføjes et afsnit 18

19 på side 49 under Det vil vi gøre Kulturbegivenheder er også en erhvervsmulighed for Bornholm, og kommunalbestyrelsen vil støtte samarbejde og fælles initiativer mellem forskellige aktører; både i forhold til enkeltbegivenheder og mere permanente aktører. Kristendemokraterne på Bornholm Side 16: Aktiviteter skal ikke kun forgå i sommerhalvåret. Bornholm må beskrive de lune efterårsmåneder som attraktive, der må fokuseres på Skibanen om vinteren, langrendsløjper i januar og februar, så turismen ikke kun beskrives som sommerbesøg. Bornholm er i høj grad som et besøg værd hele året. Kulturvækst Bornholm Følgende forslag ønskes taget i betragtning: S. 17 vedr. forebyggelse og Sundhed og trivsel for alle : Vi mener, at det er helt afgørende ikke at fokusere udelukkende på idrættens bidrag til dette område. Fx får mange af øens beboere, herunder ikke mindst øens ældre fysiske og mentale udfordringer i andre sammenhænge. Det er derfor centralt at forbinde forebyggelsesarbejdet med bl.a. kulturlivet - mange af de ældre kommer måske ikke til idrætsområdet, men holder sig sunde igennem et aktivt foreningsliv og deltagelse i kulturlivet. S. 18 Eksempelliste: Eksempler på kulturlivets indsats bør skrives igennem, der er en række fejl og der bør skabes en kongruens mellem de nævnte eksempler, som vel rettelig med en overskrift bør kalder aktiviteter. Det fremgår ikke af udviklingsplanen, at der kun er aktiviteter i sommerhalvåret. Bornholm er bestemt et besøg værd hele året. Det anerkendes, at udviklingsplanen mangler beskrivelser af kulturens betydning for Bornholm og for borgerne generelt. I afsnittet Sundhed og trivsel for alle side 17 tilføjes i slutningen af afsnit 3 ligesom det skal være muligt at holde sig aktiv gennem foreningsliv og deltagelse i kulturlivet. Det er svært at lave en fyldestgørende oversigt over arrangementer på fritids- og kulturområdet, som har alt med, og som samtidig skal være aktuel over en årrække. Oversigten kan tilrettes og må betragtes som eksempler på arrangementer. Listen på side 18 tilrettes, så der komme flere arrangementer med, herunder også nævne kulturelle arrangementer. s. 20 Kultur for alle, forslag til tilføjelse: Kulturarven - kunst, historisk materiale og den fysiske kulturarv i landskabet og byerne er et væsentlige fundament fra en autentisk bornholmsk kultur og turisme. s. 21 Det vil vi gøre: Mangler eksempler fra kulturlivet. Det bør vel som på idrætsområdet fremstå ambitiøst også for eventuelle udenøs finansieringskilders skyld. Altså fremgå, at man vil understøtte helårstilbud indenfor kulturlivet, til stadighed udvikle tilbuddenes kvalitet indholdsmæssigt og rammerne herfor.. S. 22 Uddannelse: Kulturlivet kan og skal understøtte arbejdet i de bornholmske skoler. De kan understøtte den helt centrale vidensgren (en række forskellige fag) som omhandler øen og dens natur, historie og kultur i almindelighed. Vi arbejder med at bevidstgøre eleverne om de historiske og naturgivne værdier og med at aktivere elevernes (og selvfølgelig vores øvrige gæsters) bevidsthed om deres arv, deres historiske rolle og deraf deres betydning for udviklingen. Derved understøtter vi samtidig elevernes identifikation med og tilknytning til øen. I afsnittet Kultur for alle side 19 tilføjes Kulturarven i form af kunst, historisk materiale og den fysiske kulturarv i landskabet og byerne er et væsentlige fundament fra en autentisk bornholmsk kultur og turisme, som vi fortsat skal værne om. Side 21, Det vil vi gøre tilføjes en dot Kommunalbestyrelsen vil understøtte at der også findes tilbud på kulturområdet uden for turistsæsonen. I kapitlet Bornholm som vidensamfund er det beskrevet at kunst og kultur skal tættere på hverdagen, for eksempel ved at inddrage kunstnere i undervisningen på folkeskolerne. 19

20 Udviklingsplanen bør ligesom Fritids- og Forebyggelsesudvalget samt Børne- og Skoleudvalget støtte op om etableringen af en Bornholmsk skoletjeneste, det samler og øger kvaliteten af tilbuddene fra de bornholmske kulturinstitutioner til de bornholmske skoler. Bornholm er det eneste sted i landet, der pt. ikke er dækket af en sådan ordning. Set i et pædagogisk lys kan man sige at kulturinstitutionerne alle arbejder med en anden tilgang til læring og understøtter derved arbejdet med differentierede læringsstile. s. 43 Bosætning og tilflyttere: Kultur-, idræts- og foreningslivet er centralt for bosætningen, idet den kan videreformidle billedet af en ø der lever 365 dage om året. Dette har ikke bare indflydelse på antallet af bosættere, men også sammensætningen af denne gruppe. Altså kort sagt ansøgerfeltets størrelse og kvalitet, når der slås en stilling op. Side 31, Det vil vi gøre tilføjes en dot Kommunalbestyrelsen vil støtte op om etableringen af en bornholmsk skoletjeneste, der samler og øger kvaliteten af tilbuddene fra de bornholmske kulturinstitutioner til de bornholmske skoler. Kulturinstitutionerne og foreningslivet generelt er centralt og kan anvendes progressivt, idet de er vigtige social-integrerende mekanismer, der i kraft af et stort frivilligt engagement giver muligheden for tilflyttere for at kunne gøre en forskel. Derved kan vi bidrage til at gøre øen endnu attraktiv for ikke mindst en voksende skare af ressourcestærke Empty Nesters. s. 45 Oplevelsesøkonomi: er meget mere end kreative kunstnermiljøer. Den har betydning for kulturarven som indgår centralt i tiltrækningen af kapital (jf. bl.a. Realdanias projekter Mulighedernes Land og Stedets Tæller), turismen og bosætning. Den har betydning for turismen i kraft af attraktive tilbud i og ikke mindst udenfor højsæsonen. Ligesom kultursektoren er en real økonomisk faktor, der i vores tilfælde 4-dobler det kommunale tilskud i omsætningstal, beskæftiger mange mennesker og har betydning som vækstfaktor fordi der er viden og ressourcer der kan tilføjes andre branchers produkter - fx de bornholmske fødevarer. s. 49 Det vil vi gøre: godt afsnit, men synes der mangler en bemærkning om at vi lægger vægt på de autentiske bornholmske oplevelser. Ligesom det bør fremgå, at BRK arbejder for at sikre og synliggøre kulturmiljøernes autenticitet, herunder kulturmiljøer knyttet til fx granitbrydningen, fiskeriet og fortidsminderne i landskabet bl.a. helleristningsfelter, borge og andre arkæologiske lokaliteter. Oplevelsesøkonomi indgår mere uddybende i Erhvervsudviklingsstrategien. Kommunen er i forvejen forpligtet til en del inden for kulturmiljøernes autenticitet bl.a. på grund af de statslige udpegninger af kulturmiljøer. Side 49, Det vil vi gøre tilføjes en dot Kommunalbestyrelsen vil fortsat understøtte de autentiske bornholmske oplevelser. Det kan fx være kulturmiljøer knyttet til granitbrydning, fiskeri samt fortidsminder i landskabet. 20