Datalagring "håndtering"

Transkript

1 Datalagring "håndtering" CNC-maskinens styring har mulighed for at gemme lagre, et antal CNC-programmer i et såkaldt RAM-lager ( Random Access Memory ), datalager med plads til lagring af data. Disse data kan kaldes frem i vilkårlig rækkefølge. RAM-lageret er afhængig af, at der altid er strøm på kredsløbene, også når maskinen ikke er i brug. Derfor har lageret batteri-backup. På nogle styringer bliver dette batteri automatisk opladet, når maskinen er i brug, således at bare maskinen er startet ca. hver 2. måned, opstår der ingen problemer. Andre styringer skal en gang imellem have udskiftet batteriet, ellers vil alle data gå tabt. Fig. 22 Forskellige styringers betjeningspaneler Den største forskel på de forskellige styringer er nok betjeningen. Ellers er der ikke den store forskel på, hvad de kan, men alle har deres egen måde at gøre tingene på. De fleste styringer har lagerplads til fra ca tegn i RAM-lageret. Så når lageret er fyldt, bliver man nødt til at finde andre måder, hvorpå dataene kan lagres. På nogle styringer kan RAMlageret udvides til det dobbelte, men det er temmelig kostbart. Derfor har man brug for at kunne overføre data til et eksternt medie, som f.eks. pc-computer. Dataoverførslen kan foregå online gennem et kabel direkte til en computer. Computeren skal have et software, der kan håndtere overførsel fra den pågældende styring, eller gennem boks, som også indeholder et RAM-lager. Boksen kan bæres, hvorhen det skal være, og derefter tilsluttes en computer eller en anden CNC-styring. Hvor flere bearbejdningsmotorer skal udføre ens operationer, er der tale om en samtidig styring af akserne. Hvor en bearbejdningsmotor skal udføre f.eks. en fræsning via banestyring, er der tale om en samtidig interpolering. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 1 af 20

2 Det retvinklede koordinatsystem CNC-maskinerne arbejder ud fra det retvinklede koordinatsystem. I dette system kan et hvilket som helst punkt fastlægges ved hjælp af to værdier X og Y. Nulpunktet befinder sig på det sted, hvor x- og y- aksen skærer hinanden og antager værdien 0. Akseinddelingerne skal være i mm (tommer). Koordinatsystemet er opdelt i fire kvadranter I, II, III, IV. Hertil er principielt følgende at bemærke: I II III IV Kvadrant X positiv, Y positiv Kvadrant X negativ, Y positiv Kvadrant X negativ, Y negativ Kvadrant X positiv, Y negativ Nulpunktets position Hvis man ønsker at opstille et bearbejdningsprogram for et emne til maskinen, bør en emnetegning principielt stå til rådighed. For at muliggøre programmets opstilling skal der nu først fastlægges et nulpunkt. Nulpunktets position har intet at gøre med programmets afvikling - medvirker dog afgørende til at gøre programmet mere overskueligt. En i relation til dimensionerne hensigtsmæssig position bringer ved en senere ændring af programmet altid fordele. Eksempler Fig. 23 Hensigtsmæssige referencekanter, alle mål positiv. Fig. 24 Emne symmetrisk, X- værdier højre og venstre ens, kun med andet fortegn. Fig. 25 Emnet symmetrisk omkring begge akser, alle kvadranter har ensartet udseende. Med den 3-aksede CNC-fræsemaskine kan man starte i et hvilket som helst punkt i det 3-dimensionelle koordinatsystem X, Y, Z og fremstille enhver bane, som man ønsker, uden at der skal bruges skabeloner eller andre anordninger Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 2 af 20

3 Maskinens koordinatsystem Før man kan udvikle CNC-programmer, skal man kunne udpege et hvilket som helst punkt i det 3-dimensionelle koordinatsystem med den præcision, maskinen forlanger - som regel 0,001 mm. Hvis maskinen har et arbejdsområde på X2000, Y1000, Z100, vil det svare til, at der er 200 billarder rumpunkter. Hvert punkt har et navn, der adskiller sig fra ethvert andet punkt X, Y, Z. Det positive felt for x- aksen går til højre, y-aksen går bagud, z-aksen opad. Man angiver altså et punkts afstand til nulpunktet for alle 3 aksers retninger målt parallelt i millimeter med maks. 3 decimaler. Når strømmen til styringen sluttes om morgenen, har styringen i reglen (incrementelle styringer der i dag er almindeligt anvendt) ingen anelse om, hvor værktøjet befinder sig i maskinens arbejdsrum. Styringen har glemt, hvor værktøjet sidst befandt sig, og hermed hvor emnet befinder sig. Startes NC-programmet, vil styringen gennemføre bearbejdningen ud fra det punkt, hvor det befinder sig, uanset om det er rigtigt eller ej. For at gøre det muligt at få de rigtige placeringer er der i maskinen placeret forskellige kontakter, "switcher", som er monteret i enden af alle akser. Disse kontakter bestemmer, hvor maskinens nulpunkt befinder sig i både x-, y- og z-aksen. Derfor er det nødvendigt, hver gang strømmen har været afbrudt, at køre maskinen i sit referencepunkt G53, som i reglen ved alle CNC-overfræsere ligger i nederste venstre hjørne foroven. Nogle styringer har et lille program, som sørger for, at maskinen kører X-, Y-, Z+, indtil kontakterne rammes. Ved andre styringer må det gøres manuelt, ved at man trykker X-, Y-, Z+. Resultatet er det samme. Kontakterne i alle 3 akser aktiveres, og styringen ved nu, hvor det er. Fig. 26 Maskinnulpunktet ligger, hvor x-, y- og z-akserne mødes og skærer hinanden. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 3 af 20

4 Programnulpunkt - emnenulpunkt G54-G58 Fig. 27 Maskinnulpunkt, programnulpunkt (G54-G58) Da maskinens nulpunkt G53 altid ligger i aksernes endepunkt, ville det ikke være særligt overskueligt at fremstille CNC-programmer til emner, der måske skulle placeres forskellige steder på maskinbordet. Derfor er det i alle styringer muligt at indgive nye nulpunkter, som man ønsker, at styringen skal betjene sig af. Styringen har det, vi her vil kalde en nulpunktsbank. En nulpunktsbank er et område i styringens hukommelse, hvor man kan indgive værdier, som forskyder maskinens nulpunkt. Dette er muligt, da alle nyere styringer kører ud fra det incrementelle målesystem. Nulpunktsbanken indeholder i reglen op til 6 forskellige nulpunkter - G54, G55, G56, G571 G58 (G59) - som kan bruges til at bestemme forskellige emners (programmers) nulpunkter i X-, Y-, Z-planet. Der er flere måder, hvorpå dette kan gøres. En metode, som er gældende for næsten alle styringer, er, at man ved hjælp af tryk på et antal taster får adgang til nulpunktsbanken. Derefter vil displayet vise: G54 X = 500Y = Z = 0 G55 X = 600Y = Z = 0 osv. Hvis der f.eks. indgives G54 X200 Y300 Z100 vil styringen opfatte dette som en ordre til, at den skal køre ilgang (G0) hen til dette punkt. Dette kan kun lade sig gøre, fordi selve styringens nulpunktsarbejdsareal opfattes som incremental. Derfor kan CNC-programmerne godt være lavet i absolut målsætning. Det samme kan naturligvis gøres med G55, G56 osv. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 4 af 20

5 En anden og måske mere naturlig måde at indgive nulpunktet på kunne være ved hjælp af forskellige parametre. F.eks. Bosch-styringen bruger parametre VX = VY =. Hvis der i første linie i et CNCprogram er indgivet VX = 200, VY = 300, vil disse tal automatisk blive indlæst som G54 i nulpunktsbanken og have samme virkning som først omtalte fremgangsmåde. Disse programmerbare nulpunkter har altså den fordel, at man ikke behøver at tænke på emnets placering på maskinen, når man fremstiller CNC-programmer, men først når man står ude ved maskinen og ser nøjagtigt, hvor emnet skal placeres på maskinens bord. Nulpunktsforskydninger (G92)-(G59) Ved nogle konturer kan det være en fordel at have flere programnulpunkter. Det kan f.eks. være, hvis der omfræses et emne med et nulpunkt, og der derefter skal udfræses forskellige lommehuller eller andet. Omfræsningen kan f.eks. anvende nulpunktet G54, men når programmet til lommefræsningen skal programmeres, ville det være rart at have et andet nulpunkt. Man kunne selvfølgeligt anvende G55, men så begrænser man sig jo til ganske få nulpunkter. Derfor kan de fleste styringer forskyde deres nulpunkter G54- G59 med en anden G-kode - G92 eller G59 eller VX, VY osv. Dette giver den frihed, at der kan lægges mange emner op på maskinbordet samtidig, og man har stadig nulpunkter nok til rådighed, fordi når først programmet er lavet til et emne, kan man lige så godt køre det samme CNC-program mange gange, hvis der er plads til mange emner på maskinbordet. Værktøjskorrektur G40, G41, G42 Når der fremstilles CNC-programmer, vil det næsten altid foregå ud fra det færdige emnes geometri. Maskinens styring vil opfatte disse geometriske data som den bane, fræsemotoren skal beskrive ud fra motorens centrum. Hvis der f.eks. monteres et fræseværktøj med R 10 mm, vil emnet blive 10 mm mindre end den programmerede bane hele vejen rundt. Næste gang det samme emne skal fræses, er værktøjet måske blevet slebet og har nu kun R 9,6 mm. Altså vil de emner, der nu fræses få nogle andre mål end de første, der blev fræset ud fra det samme CNC-program. Emneprogrammering med værktøjskorrektur gør det muligt at anvende værktøjer med forskellige dimensioner til det samme CNCprogram og stadig have de rigtige mål på det færdige emne. For at kunne anvende værktøjskompensation er der nogle ting, der skal overholdes - styringen skal have besked på, hvor stort et værktøj der er monteret. Værktøjsbank F.eks. på værktøjsbank: T1 R = 10 DR = 0 L = 120 S = 0 T2 R = 35 DR = 0 L = 95 S = 0 T3 R = 5,6 DR = 0 L = 150,2 S = 0 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 5 af 20

6 En værktøjsbank kan indeholde oplysninger om værktøjets radius samt om værktøjets længde i forhold til nulpunktet i z-aksen. Værktøjsbank er et område i styringens hukommelse, hvor der kan indtastes oplysninger om forskellige værktøjers data, f.eks. radius, længde, slitage osv. De forskellige værktøjer er benævnt med numre, f.eks. T01 værktøj NR1. I værktøjsbanken indgives de rigtige data for det værktøj, der ønskes anvendt. Disse værktøjsdata kan hentes fra det pågældende CNC-program ved at give styringen besked på at læse, hvad der står i værktøjsbanken, f.eks.t01 korrektur. Ved hjælp af koderne G40, G41, G42 sammen med et værktøjskald kan man få styringen til at beregne en ny værktøjsbane, som er udregnet ud fra de værktøjsdata, der er indgivet for det pågældende værktøj i værktøjsbanken. Ved programmering af G40 ophæves enhver korrektur, der forud er programmeret med G41, G42. G41 angiver, at der ønskes beregnet en ny bane, der ligger til venstre for det færdige emne. Afstanden beregnes ud fra den radius, der er indgivet i værktøjsbanken. G42 angiver, at der ønskes beregnet en bane, der ligger til højre for det færdige emne. I den sidste programblok, når emnet er færdigfræset, skal korrekturen ophæves med G40. Hvis der i et CNC-program ønskes anvendt korrektur, er det nødvendigt at indgive kompensationslinie, en linie i X-, Y-retning, der ligger uden for emnet. Linien skal have en længde, der er længere end værktøjets radius. Styringen bruger denne bevægelse til at korrigere over. Det samme gør sig gældende, når der skal afkompenseres. I det tilfælde skal der programmeres en afkompenseringslinie, som også er længere end R, og som ligger uden for emnet. I mange tilfælde vil det være en fordel, hvis der sammen med kompensationslinien også programmeres en indløbslinie, helst således at værktøjets skær møder emnet i en cirkelbevægelse, så værktøjet ikke hugger ind i træet. De følgende sider viser eksempler på, hvad der sker, når der fræses med korrektur, og hvilken indflydelse det har på indvendige og udvendige hjørner. Streg-prik-linien vil angive den nye bane, som styringen udregner i forhold til den indprogrammerede kontur-fuldstregslinie. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 6 af 20

7 Fig. 28 Eksempel på G41 og G42 Længdekorrektur Det foregående har kun omhandlet radiuskompensering, men i værktøjsbanken er der også mulighed for at indgive en værktøjslængde. Denne længde kan med fordel bruges til at bestemme, hvor man ønsker sig sit programnulpunkt i z-aksen. Maskinens nulpunkt vil i de fleste tilfælde ligge helt oppe i Z-retning. Så uden at gøre brug af værktøjslængden er det nødvendigt at udregne sine Z-bevægelser ud fra nulpunktet i Z. Hvis man vælger at indlægge en værktøjslængde i banken, kan man f.eks. sænke værktøjet ned på emnet og direkte aflæse værktøjets længde på displayet. Denne fremgangsmåde vil være at foretrække, hvis der skal nedfræses noget i emnet. Det eneste, man så skal tænke på ved indtastning af CNC-programmet, vil da være, hvor dybt der skal fræses og så indgive f.eks. Z-10, når der fræses, og f.eks. Z20, når der positioneres. Ved omfræsning af et emne kan det være en fordel at sænke motoren med påmonteret værktøj ned i den højde, som passer til fræsningen, og indlægge den pågældende Z- værdi på displayet i værktøjsbanken. Z0 er nu flyttet ned til den rigtige højde, og i CNC-programmet skrives Z0, når der skal omfræses eller Z+(60), når der positioneres. Ved korrektur i z-aksen skal der ikke indgives G40, G41, G42, men der skal kaldes det rigtige værktøj med de rigtige data. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 7 af 20

8 Fig. 29 Eksempel på længdekorrekturens indflydelse på z-aksen Korrekturprincippet beskrives nærmere af de følgende tegninger: Fig. 30 Overgang "lineær-lineær" Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 8 af 20

9 Fig. 31 Udvendig korrektur Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 9 af 20

10 Fig. 32 Overgangen "lineær-cirkelbue" (gælder tilsvarende som overgang "cirkelbue-lineær") Specielle tilfælde Ved bearbejdning af en cirkel med en cirkelbue/-linie dannes ofte 2 skæringspunkter. Styringen sammenligner afstanden fra de 2 skæringspunkter til det programmerede banepunkt. Punktet med den korteste afstand bliver valgt. Dannes der ved bearbejdningen kun et punkt, overgår elementer tangential i forhold til hinanden. Når de korrigerede baner ikke skærer hinanden, indføjes en overgangscirkelbue. Fig. 33 Overgang mellem cirkel og cirkel Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 10 af 20

11 Fig. 34 Overgang mellem linie og bue Aktivering af korrekturfunktionen (G41-G42) Den programmerede korrektur beregnes i hver blok. Ved overgang fra G40 til G41 eller G42 skal følgende iagttages: G41/G42 kan kun programmeres, hvis G00 eller G01 er programmeret for den vandring, der umiddelbart skal udføres. Når værktøjskorrekturfunktionen aktiveres, udlæses i målpunktet af den følgende vandring af et punkt vertikalt til vandringsbanen med korrekturværdiens afstand. Fig. 35 Eksempel på indløbsbaner Hvis G02/G03 er programmeret i den følgende blok, bestemmes som målpunkt et på forbindelseslinien "målpunkt-cirkelbue-midtpunkt liggende indkørselspunkt på den korrigerede cirkelbue. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 11 af 20

12 Fig. 36 Indløb Fig. 37 Udløb Deaktivering af korrekturfunktionen (G40) Hvis en programmeret funktion G41/G42 ophæves ved programmering af G40, er vandringen langs med det forudgående element afsluttet på en vertikalt i målpunktet oprettet vektor i forhold til den korrigerede bane. I det følgende punkt indkøres med korrektur. En programmeret funktion G41/G42 kan kun ophæves i forbindelse med Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 12 af 20

13 Fig. 38 Eksempel på udløbsbaner Fremføringshastigheden i z-aksen Fremføringen i z-aksen ved aktiveret korrektur kan kun udføres på en lige linie. På den lige linie skal man programmere et hjælpepunkt, hvor maskinen stopper, og z-aksen fremføres. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 13 af 20

14 Fræsning af hel cirkel Ved fræsning af cirkelbuer indgives normalt et slutpunkt for bevægelsen samt en radius. Denne fremgangsmåde kan kun anvendes til fræsning af cirkelbuer op til maks. 359,9. Ved fræsning af hele cirkler skal der indgives et slutpunkt X,Y, samt hvor centrum er i forhold til det punkt, der startes i incremental. Centrum angives med I og J. I = incrementelle afstand i X-aksen, J = incrementelle afstand i y-aksen ud fra cirkelstartpunkt. Hvis der skal fræses en hel cirkel indgivet med radius, må cirklen opdeles i to halvcirkler. Fig. 39 Hel cirkel med værktøjskorrektur Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 14 af 20

15 Eksempel på program til hel cirkel programmeret til en Wadkin Overfræser med en Bosch CC100 styring. Eksempler med I og J Eksempler med R N1 VX = 500 VY = 200 N1 VX = 500 VY = 200 N2 G820 N2 G820 N3 M56 N3 M56 N4 M84 N4 M84 N5 G0 Z20 T01 N5 G0 Z20 T01 N6 M8 N6 M8 N7 X90 Y60 N7 X90 Y60 N8 G1 Z30 F3000 N8 G1 Z30 F3000 N9 G42 X50 Y100 N9 G42 X50 Y100 N10 G2 X90 Y140 I40 J0 N10 G2 X90 Y140 R 40 N11 X90 Y140 I0 i 60 N11 X90 Y20 R 60 N12 X130 /100 I 40 J0 N+11 X90 Y140 R 60 N13 G1 N12 X130 Y100 R 40 N14 G40 X90 Y60 N13 G1 N15 Z20 - N14 G40 X90 Y60 N16 G0 X90 Y150 N15 Z20 N17 M9 N16 G0 X90 Y150 N18 M85 N17 M9 N19 M57 N18 M85 N20 M30 N19 M57 N20 M30 Forklaring til eksemplerne N1 Angiver, hvor på maskinbordet emnenulpunktet G54 skal placeres. N2 Motor 1, den store, skal anvendes. N3 Vakuumtilspænding i venstre side. N4 Start motor omdr./min. N5 Værktøjsdata hentes fra værktøjsbank, og værktøjet stiller sig 20 mm over emnet. N6 Sænker motor 1 i pneumatikken. N7 Positionering til startpunkt P0. N8 Værktøjet sænkes til bearbejdningsdybde. Fremføringshastigheden sættes til 3 m/min. N9 Lineær kørsel til P1 og aktivering af værktøjskorrektur til højre for emnet. N10 Indløbscirkel frem til P2. N11 Fræsning af cirkel. N12 Udløbscirkel til P3. N13 Omskiftning til lineær interpolation. N14 Lineær kørsel til P0, værktøjskorrektur ophæves. N15 Værktøjet hæves 20 mm over emnet. N16 Værktøjet køres væk fra emnet (evt. emneskift). N17 Motor hæves i pneumatik. N18 Motor stoppes. N19 Vakuum løsnes. N20 Programslut med spring til N1. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 15 af 20

16 Konturfræsning Fig. 40 Omfræsning af et emne med værktøjskorrektur Dette er en tilfældig valgt kontur, som kun har til formål at illustrere, hvad der sker, når der anvendes værktøjskorrektur. Værktøjet er et almindeligt dobbeltskærs overfræserbor med en diameter på 24 mm, som vi i værktøjsbanken benævner som værktøj nr. 2 T02. Først indgives værktøjsdata i værktøjsbanken på maskinen. Eks. T02 R = 12 L = 138 N1 VX = 500 VY = 200 N2 G820 N3 M56 N4 M84 N5 G0 Z50 T02 N6 M8 N7 X100 Y0 N8 G1 Z0 F4000 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 16 af 20

17 N9 G41 X30 Y100 N10 X64,95 Y 144,74 N11 G2 X80 Y105 R 62 (I44,95 J39,74) N12 G3 X115,45 Y92,30 R 20 (I20 J0) N13 G1 X130 Y110 N14 X120,84 Y72,04 N15 G3 X135,03 Y39 R 35 (I29,16 J7,04) N16 G1 X105 Y25 N17 X75 Y45 N18 X49,61 Y30t34 N19 G2 X44,68 Y74,57 R35 (I20,39 J24,66) N20 G1 X30 Y100 N21 G40 X0 Y200 N24 M9 N25 M85 N26 M51 N27 M30 N1 Angiver, hvor på maskinbordet emnenulpunktet G54 skal placeres. N2 Motor 1, den store, skal anvendes. N3 Vakuumtilspænding venstre side. N4 Start motor omdr./min. N5 Værktøjsdata hentes fra værktøjsbank, og værktøjet stiller sig 50 mm over Z0-punktet. N6 Motor 1 sænkes i pneumatikken. N7 Positionering ilgang til punktet P0. Her vil værktøjet stille sig med centrum over punktet. N8 Værktøjet sænkes til bearbejdningshøjde. N9 Korrekturlinie G41 til venstre for emnet. N10 Lineær kørsel til P2. N11 Buekørsel til P3, kan indgives med radius eller med I og i. N12 Buekørsel til P4. N13 Lineær kørsel til P5. N14 Lineær kørsel til P6. N15 Buekørsel til P7 med r eller I og i. N16 Lineær kørsel til P8. N17 Lineær kørsel til P9. Ved indvendige hjørner vil der altid blive en runding svarende til værktøjs radius. N18 Lineær kørsel til P10. N19 Buekørsel til P11. N20 Lineær kørsel til P1. Hvis alt materiale med sikkerhed skal fjernes på dette punkt, bør der køres over punktet. N 21 Lineær kørsel til P0, værktøjskorrekturen ophæves, og værktøjet vil stille sig med centrum på P0. N22 Værktøjet hæves 50 mm over Z0-punktet. N23 Værktøjet køres væk fra emnet, evt. emneskift. N24 Motor hæves i pneumatikken. N25 Motorstop. N26 Vakuum løsnes. N27 Program slut med spring til N1. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 17 af 20

18 ISO-koder Til et stort antal af de indtil nu producerede computerstyrede maskiner anvendes ISO-koder. ISO betyder International Standard Organisation og er således et standardiseret sprog. ISO-koderne skrives i sætninger. Sætningerne indeholder et bloknummer, vejbetingelser, vejinformationer og hjælpeinformationer. Koderne består af bogstaver og tal. I enhver blok skal adressebogstaverne skrives i følgende rækkefølge: N G X Y Z I J K F R T M Bloknummer (linienummer) Vejbevægelse Bevægelse i x-aksen Bevægelse i y-aksen Bevægelse i z-aksen Afstand til cirkelcentrum i x-aksen Afstand til cirkelcentrum i y-aksen Afstand til cirkelcentrum i z-aksen Fremføringshastighed i mm/min. Radius Værktøjsnummer Maskinbetingede koder Ved anvendelse af tallene i systemet kan foranstillede nuller udelades, mens efterstillede nuller skal skrives (komma i programmeringen skrives som punktum). Eksempel 0,35 mm skrives mm skrives 17 0,05 mm skrives.05 Følgende koder kan anvendes ved programmering Bosch CC100 styring N Bloknummer maks. 4 cifre G0 Ilgang G1 Lineær interpolation (lige baner) G2 Cirkulær interpolation med uret G3 Cirkulær interpolation mod uret G4 Programmeret hviletid (F sek.) G4 F5 = 5 sek. G5 Tangential indgang, automatisk udregning af radius G17 Cirkulær interpolationsplan X, Y G18 Cirkulær interpolationsplan X, Z G19 Cirkulær interpolationsplan Y, Z G20 Startpunkt for polære koordinater G22 Programsløjfe til subrutine P + NR G23 Programsløjfe ubetinget spring til label P antal gange G25 Begrænsning af arbejdsområdet min. G26 Begrænsning af arbejdsområdet maks. G27 Ophævelse af G25 og G26 G38 Spejling, angiv akse x, y eller z G39 Ophævelse af spejling G40 Ophævelse af radiuskompensering G41 og G42 G41 Radiuskompensering til venstre for emnet G42 Radiuskompensering til højre for emnet Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 18 af 20

19 G53 Maskinnulpunkt G54-G59 Programnulpunkter G63 Umuliggør større fremføring end programmet G65 Fremføring bestemt ud fra værktøjs centrum G66 Muliggør større fremføring end programmet G68 Buekørsel ved udvendige hjørner G69 Lineær kørsel ved udvendige hjørner G74 Direkte kørsel til referencepunkt G80 Ophævelse af borecyklus G81 Fast borecyklus G82 Fast borecyklus med pause i bundstilling G83 Fast borecyklus med intervalpauser G90 Absolut målangivelse G91 Incremental målangivelse G92 Andre positionsangivelser G93 Bearbejdningstid for en given kontur F = sek. G94 Ophæver G93 fremføring i mm/min. G95 Fremføring i mm pr. omdrejning F 1 = 1 mm pr. omdrejning G99 Slut på underprogram opkaldt med G22 G870 Opkald af cycle (Underprogram) (1-70) Følgende G-koder er aktive ved opstart G1 - G17 - G27 - G39 - G40 G53 - G65 - G66 - G68 - G90 - G94. Maskinbetingede M-koder for Bosch CC100 styring Emne M-koder Funktion Programstop M0 M2 M30 Programmeret stop Programslut uden retur til start eller cycleslut Programslut med retur til start Vakuumpumpe M50 M51 M52 M53 Start pumpe højre Sluk pumpe højre Start pumpe venstre Sluk pumpe venstre Vakuumbord M54 Spænd højre side M55 Løs højre side M56 Spænd venstre side M57 Løs venstre side Vekseldrift M58 Tilkoble M63 Frakoble M71 Bearbejdning højre ilægning, venstre M72 Bearbejdning venstre ilægning, højre Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 19 af 20

20 VENSTRE MOTOR (den store) Omformer M59 Start M60 Sluk Start M omdr./min. M omdr./min. M omdr./min. M omdr./min. Stop M85 Motorstop Ned/op M8 Motor ned M9 Motor op HØJRE MOTOR (den lille) Omformer M76 Start omformer M77 Sluk omformer Start M45+ M17 Start motor med omdr./min. Start M46+ M17 Start motor med omdr./min. Stop M64+ M18 Motor stop (før omdr./skift) Ned/op M68 Motor ned M69 Motor op BEGGE MOTORER Omformere M86 Start omformere M87 Stop omformere Stop M95 Spindelstop (begge) Ned/op M78 Motorer ned M79 Motorer op Signalporte TÆND/SLUK Nr. 1 M67 M67/M32 2 M23 M23/M33 3 M24 M24/M34 4 M25 M25/M35 5 M26 M26/M36 6 M27 M27/M37 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Datalagring håndtering, side 20 af 20