Energi- og miljøredegørelse for

Transkript

1 Energi- og miljøredegørelse for Energi- og miljøredegørelse for 2014

2 Energi- og miljøredegørelse for Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal side 5 6. Konklusion.side 9

3 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen for 2014 beskriver de indsatsområder, der har været fokus på i Desuden er virksomheden Region Sjællands forbrug af el, varme og vand opgjort, og der sammenlignes med forbruget i 2010, 2011, 2012 og Resume: I 2014 er der igangsat og gennemført en række energibesparende projekter. Projekterne er i stor udstrækning koordineret af den regionale energi- og miljøstyregruppe, og gennemført i tæt samarbejde mellem virksomhedsområderne og KU-Byg. Under REEEZ / ELENA-projektet har regionen afsluttet størstedelen af de planlagte energispareprojekter bl.a.; udskiftning af alm. lysstofrør til LED-belysning, energioptimering af ventilations- og varmeanlæg, vinduesudskiftninger og efterisolering samt energioptimering af vaskeriet i Nykøbing Falster. Øget fokusering på bæredygtigt byggeri medfører at regionen i samarbejde med de 4 andre regioner og DK-GBC (Green Building Council Denmark) har deltaget i udarbejdelse af en dansk udgave af DGNB for sygehuse. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er en tysk bæredygtighedscertificerings model der ud over fokus på miljø, også medtager det sociale og økonomiske. Modellen er frigivet som pilotmodel i 2014, og er allerede anvendt som screeningsmodel for det kommende Universitetssygehus Køge, og anvendes som DGNB-certificeringsmodel ved udvidelsen MANA på Nykøbing F. Sygehus og Fase 2 på Slagelse Sygehus. Indkøbsaftale omkring el for årene 2014, 2015 og 2016 fortsætter. Ultimo 2014 blev der indgået aftale for naturgas i Region Sjællands CO 2 -handlingsplan er godkendt i 2014 og adfærd er et væsentligt parameter. Det betyder at der fremadrettet stadig fokuseres på reduktion af energi- og ressourceforbrug ved anvendelse af bl.a. kontor-, IT-, laboratorie- og behandlingsudstyr samt i produktionsområder som køkkener og vaskerier. Ved indkøb af bl.a. energitungt udstyr stilles der større krav til udstyrets energieffektivitet. Handlingsplanen er under implementering. Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har i 2014 afholdt 4 møder, med det formål at videndele om emner indenfor energi- og miljøområdet. Emner behandlet i 2014, har bl.a. været; nye beregningsmodeller for energieffektivitet som LCC-værktøj (Life Cyckle Cost - totaløkonomiske beregninger), nyt bygningsreglement BR15, sygehusspildevand, erfaringer med ELENA-projekter (REEEZ er det første danske ELENA-projekt). Generelt er udviklingen i energi- og vandforbruget, set over en 5-års periode stabilt til let faldende på trods af at aktivitetsniveauet i samme periode er steget væsentligt, samtidig med at bygningsarealet er reduceret en smule. Der er imidlertid ikke en lineær sammenhæng mellem aktiviteter, bygningsareal og forbrug, hvorfor det ikke er muligt at sætte præcise tal på den øgede effektivitet ved driften af 2

4 bygningerne. Herudover er der en vis usikkerhed i registreringen af forbruget da dette primært foretages ved manuel aflæsning. Fra 2013 til 2014 er el-forbruget reduceret med ca. 2 %, varmeforbruget med ca. 14 % og vandforbruget med ca. 17 %. Samtidig har der været en aktivitetsstigning på 5,4 %. 3

5 3. Indsatsområder: Energi- og miljøindsatsen har i 2014 fokuseret på at færdiggøre projekter, som var planlagt til udførelse. Samtidig er der igangsat en række nye projekter, der vil medvirke til at reducere energi- og ressourceforbruget fremover. Planlægningen er sket i samarbejde med driftsenhederne ved virksomhedsområderne. Opgaverne har typisk omhandlet områderne: Drift. Anlæg. Indkøb. Adfærd. Drift og Anlæg: Eksisterende bygningsdrift: Driftsenhederne ved virksomhedsområderne gennemfører løbende energioptimeringer med henblik på at reducere el-, varme- og vandforbruget. Det tilses at der installeres og monteres de mest energi- og ressourcebesparende komponenter når der udskiftes til bl.a. nye cirkulationspumper, lyskilder og ventilatorer. REEEZ / Energipulje: I 2014 har energipuljens midler været disponeret til REEEZ-projekter, hvor der bl.a. er gennemført; udskiftning af alm. lysstofrør til LED-belysning, energioptimering af ventilations- og varmeanlæg, vinduesudskiftninger og efterisolering samt energioptimering af vaskeriet i Nykøbing Falster. Regionsrådet godkendte i august 2012 etablering af solcelleanlæg for 15 mio. kr. under REEEZprojektet. Udbud for sygehusene i Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved, Nykøbing F., psykiatrien i Vordingborg, Synscenter Refsnæs og Regionshuset blev gennemført i oktober Projektet blev afsluttet i Det forventes at anlæggene fremadrettet samlet kan producere ca. 1, 2 mio. kwh årligt. Anlæggende er idriftsat i løbet af 2014, og der har derfor ikke været fuld el-produktionen for alle anlæg. Den samlede produktion udgjorde i 2014 ca kwh. Om-, til- og nybyggeri: Ved udbud af anlægsopgaver stilles der krav om energi- og miljømæssige forhold. På den baggrund er der gennemført en række energi- og miljøscreeninger af byggeopgaver. Større byggerier bl.a. det nye psykiatriprojekt GAPS i Slagelse er screenet ud fra DGNB. Universitetssygehus Køge er præscreenet til bronze. Ved de kommende udvidelser MANA på Nykøbing F. Sygehus samt Fase 2 på Slagelse Sygehuse anvendes DGNB-modellen for sygehuse henblik på certificering af byggerierne. Certificeringsordningen, DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), som DK- GBC (Green Building Council Denmark) administrerer Danmark, er en tysk bæredygtighedscertificerings model, der meget specifikt analyserer en bygning ud fra de tre dimensioner; 4

6 miljø, de sociale og økonomi, giver til sammen et samlet billede af bæredygtigheden. Det betyder, at det ikke blot er f.eks. energiforbruget og materialerne, der analyseres, men også indeklimakomfort, kunst og bygningens rumlige fleksibilitet. Indkøb: Energiindkøb: Indkøbsaftale omkring el for årene 2014, 2015 og 2016 fortsætter. Ultimo 2014 blev der indgået aftale for naturgas i El-priser er faste for de omtalte år, og variation i den faktiske el-udgift kommer derfor til at afhænge af ændringer i prisen for distribution og afgifter. Naturgasprisen er en variabel spotaftale for gassen hvor transmission og lager er til fast pris. Udstyrsindkøb: Handlingsplan for CO 2 -reduktion der er godkendt i 2014 er under implementering, og handlingsplanen fokuserer på reduktion i energi- og ressourceforbrug ved indkøb af energitungt laboratorie- og behandlingsudstyr samt produktionsudstyr til køkkener og vaskerier. Adfærd: Der arbejdes løbende med adfærd i forbindelse med en række projekter i organisationen. Handlingsplan for CO 2 -reduktion fokuserer på adfærd, som et væsentligt indsatsområde. Det betyder at der fremadrettet stadig fokuseres på reduktion af energi- og ressourceforbrug ved anvendelse af bl.a. kontor-, IT-, laboratorie- og behandlingsudstyr samt i produktionsområder som køkkener og vaskerier. 4. Organisering: Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har afholdt 4 møder, og har til formål at vidensdele inden for energi- og miljøområdet. Emner behandlet i 2014, har bl.a. været; den danske udgave bæredygtighedscertificeringsmodellen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) for sygehusbyggerier, som kan anvendes fremadrettet i forbindelse med byggerier. Regionerne har alle deltaget aktivt i udarbejdelsen af modellen med repræsentanter i teknik- og styregruppe. Pilotmodel er frigivet til afprøvning i 2014, nye beregningsmodeller for energieffektivitet som LCC-værktøj (Life Cyckle Cost - totaløkonomiske beregninger) hvor repræsentant fra ERFA-gruppen har været med i baggrundsgruppe, nyt bygningsreglement BR15 hvor Region Sjælland har repræsenteret ERFA-gruppen i en teknisk følgegruppe under Energistyrelsen, sygehusspildevand hvor der i de 5 regioner er forskellige tilgange omkring håndtering af dette emne. Region Hovedstaden har bl.a. etableret et pilot renseanlæg på Herlev Hospital, og andre regioner herunder Region Sjælland er i en kortlægningsfase, erfaringer med ELENA-projekter hvor REEEZ der som det første danske af sin art, har inspireret Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Århus Kommune til at igangsætte ELENA-projekter. 5. Forbrugstal: Generelt er udviklingen i energi- og vandforbruget, set over en 5-års periode stabilt faldende på trods af at aktivitetsniveauet i samme periode er steget væsentligt samtidig med at bygningsarealet er 5

7 reduceret en smule. Der er imidlertid ikke en lineær sammenhæng mellem aktiviteter, bygningsareal og forbrug, hvorfor det ikke er muligt at sætte præcise tal på den øgede effektivitet ved driften af bygningerne. Herudover er der en vis usikkerhed i registreringen af forbruget da dette primært foretages ved manuel aflæsning. Elforbruget: 5-årskurven viser et forholdsvist jævnt, men let stigende el-forbrug over perioden Stigningen kan sandsynligvis tilskrives det væsentligt øgede aktivitetsniveau gennem årene. At stigningen i el-forbruget ikke er større, kan delvist tilskrives at el-forbruget til bygningernes basisdrift (belysning, ventilation, tekniske installationer o.s.v.) ikke påvirkes lineært af aktivitetsniveauet. Til gengæld er det tydeligt, at den store indsats og de anlægsinvesteringer der har været på energispareområdet, har en effekt. Gevinsten af indsatsen viser sig med nogen forsinkelse, og dette ses i det fald der har været i el-forbruget fra 2013 til 2014 på ca. 2 %, på trods af en aktivitetsstigning på 5,4 %. Hvis der korrigeres for el-produktion fra solceller er reduktionen ca. 1 %. Varmeforbruget: 5-årskurven viser at varmeforbruget er jævnt stigende forbrug i perioden Der er et fald i forbruget på ca. 14 % fra 2013 til Det vurderes at besparelsen i høj grad hænger sammen med den øgede fokus på optimering af driften af ejendommene samt de anlægsinvesteringer der er fortaget med henblik på energibesparelser. Der er bl.a. fortaget efterisolering af tekniske installationer og klimaskærm, vinduesudskiftninger samt gennemført energioptimeringer på ventilations- og varmeanlæg. Varmeforbruget er kun i mindre grad påvirket af aktivitetsniveauet. Vandforbruget: 5-årskurven viser at forbruget af vand er reduceret væsentligt fra 2010 til At der i 2012 kan ses en stigning skyldes et brud på en hovedforsyningsledning. Samtidig er der indikationer på upræcise forbrugstal i Fra 2013 til 2014 er vandforbruget reduceret med ca. 17 %. Hvis der skal arbejdes ud fra mere valide forbrugstal er automatisk aflæsning af forbrug en egnet metode. Det kræver dog en større anlægsinvestering med efterfølgende årlige driftsomkostninger. ERFA-tal viser at investering i systemer med automatisk aflæsning medfører besparelser i størrelsesordenen 5-10 % hvis der samtidig etableres overvågning af el, varme og vand, således utilsigtet forbrug opdages så tidligt som muligt. Er forklaring på, at det er meget svært at eftervise om der opnås den forventede besparelse ved en anlægsinvestering i f.eks. nye ventilatorer eller pumper, kan findes i, at der som udgangspunkt ikke er et målt og dermed kendt forbrug (før og efter) for det aktuelle anlæg/installation. 6

8 Tabel 1: Samlet el-forbrug i kwh for Tabel 2: Samlet klimakorrigeret ret varmeforbrug i kwh for

9 Tabel 3: Samlet vandforbruget i m 3 for Alle forbrugstal er ekskl. kendt forbrug til procesenergi. Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget i det opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet. 8

10 6. Konklusion. I 2014 har de primære aktiviteter omhandlet implementering og afslutning af en række praktiske projekter, bl.a. ved brug af den regionale lånepulje til energibesparelser og driftsmidler ved virksomhedsområderne. Mange af disse har en tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Implementeringen af REEEZ / ELENA-projektet medfører at der nu også kan investeres i en række projekter med længere tilbagebetalingstid, som f.eks. solcelleprojektet, klimaskærmsrenoveringer og vinduesudskiftninger. Energilånepuljen har været disponeret til REEEZ-projekter i Hidtil er de fleste energibesparende anlægsinvesteringer foretaget på komponentniveau, og dette har været medvirkende til en række spredte energibesparelser på installations- og klimaskærmsområdet. Der kan med fordel, i den fremadrettede energispareindsats fokuseres på hele bygninger, hvorved der opnås et generelt løft af bygningens energi- og komforttilstand på en gang. Samtidig vil fokus på adfærd med afholdelse af kampagner give en reduktion i forbruget. Certificeringsordningen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) kan med fordel anvendes i forbindelse med udbud af fremtidige anlægssager, da denne model meget specifikt analyserer en bygning ud fra de tre dimensioner; miljø, de sociale og økonomi. Hvis der skal arbejdes ud fra mere valide forbrugstal er automatisk aflæsning af forbrug en egnet metode. Det kræver dog en større anlægsinvestering med efterfølgende årlige driftsomkostninger. ERFA-tal viser at investering i systemer med automatisk aflæsning medfører besparelser i størrelsesordenen 5-10 % hvis der samtidig etableres overvågning af el, varme og vand, således utilsigtet forbrug opdages så tidligt som muligt. Samarbejdet i den regionale energi- og miljøstyregruppe og den tværregionale ERFA-gruppe for Energiog Miljø fastholdes, for at sikre energiindsatsen på lokalt og nationalt plan. Dette skal bl.a. ske gennem udførelse af energirelaterede projekter, og øget fokusering på at regionerne arbejder hen mod at forbrugstal og klimaregnskaber forhåbentlig kan sammenlignes. 9