Energi- og miljøredegørelse for
|
|
- Anne Marie Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder side 2 4. Organisering...side 4 5. Metoder..side 4 6. Forbrug side 9 7. Sammenligning forbrug 2000 og 2009.side Konklusion.side 18
3 1. Forord: Baggrunden for at der jævnligt udarbejdes en energi- og miljøredegørelse er, at der løbende kan holdes øje med energi- og ressourceforbruget. Samtidig vil det overblik der skabes medføre, at der tidligt kan tages aktion, i forhold til et øget eller unødigt forbrug. Endelig kan energi- og miljøredegørelsen anvendes af beslutningstagere i virksomheden Region Sjælland, når en overordnet eller specifik energi- og miljøindsats skal vurderes og besluttes. 2. Resume: Regionsrådet godkendte den 8. maj 2008 notatet vedrørende energi- og miljøstyring (efterfølgende kaldet retningslinier) i virksomheden Region Sjælland. Retningslinierne beskriver at der årligt skal udarbejdes en energi- og miljøredegørelse til Regionsrådet. Redegørelsen vil indeholde en række oplysninger omkring; forbrug af el, varme og vand, målsætninger, indsatsområder, handlingsplaner, metoder og virkemidler. Fra medio 2008 er der arbejdet målrettet på at koordinere en fælles spareindsats i regionens ejendomme især via den regionalt etablerede energi- og miljøstyregruppe. Gruppen består af repræsentanter fra de 4 operative enheder, Sygehus Nord, Sygehus Syd, Psykiatrien og Socialområdet samt en repræsentant fra Koncernbyg. Med denne struktur sikres det lokale ejerskab på det overordnede plan. Projekter gennemføres ved hjælp af lokale energi- og miljøgrupper, en under hver af de 4 operative enheder, og i sidste ende af den lokale energiansvarlige, på den enkelte geografi. På landsplan er der desuden etableret en ERFA-gruppe for energi og miljø, med repræsentanter fra de 5 regioner. Gruppen er etableret med henblik på vidensdeling og koordinering af fælles tiltag. Fra Region Sjælland deltager Koncernbyg i dette netværk. Ud over igangsætning af lovpligtige projekter som energimærkning og eftersyn af store ventilationsanlæg, gennemføres der mange forskellige energi- og miljøbesparende tiltag. Disse er typisk projekter hvor et besparelsespotentiale allerede er kendt af den lokale energiansvarlige, eller f.eks. er blevet verificeret af et energiselskab, som der lokalt er indgået en energispareaftale med. Hvis det lokalt ikke er muligt at gennemføre oplagte besparelser indenfor den økonomiske ramme, der er til rådighed, er der i Region Sjælland etableret en central energipulje til gennemførelse af energi- og ressourcebesparende projekter. Puljen er på 10 mio. kr. årligt, og der søges om midler til gennemførelse af energibesparende projekter, ved indsendelse af en ansøgning til energi- og miljøstyregruppen. Midlerne tilbageføres til energipuljen via årlige afdrag. Afdrag svarende til den opnåede besparelse. Indsatsen som beskrevet tidligere vil kunne aflæses i el-, varme- og vandforbruget, og derfor registreres forbruget fremadrettet i et fælles registreringssystem. 3. Indsatsområder: Der kan ikke opstilles en simpel plan for hvilke indsatsområder virksomheden Region Sjælland bør satse på. Der er stor forskel på hvilke konsekvenser en ændring i driften kan få afhængig af om der er tale om somatiske sygehuse, psykiatrien eller sociale institutioner. Dette har betydning for hvilke 2
4 indsatsområder der bør fokuseres på ved de operative enheder. Der er dog en række områder som er sammenfaldende, og hvor der kan gennemføres koordinerede projekter på den enkelte geografi. I denne redegørelse vil der blive fokuseret på: Drift. Anlæg. Indkøb. Adfærd. Drift: Eksisterende bygningsdrift: I forbindelse med den daglige bygningsdrift, er det vigtigt at der fokuseres på hvorledes de eksisterende bygninger (klimaskærmen) og installationerne kan energi- og ressourceoptimeres bedst muligt. Til hjælp for dette, er den lovpligtige energimærkning (EMO) og de lovpligtige ventilationseftersyn (LVE) vigtige hjælpeværktøjer, suppleret med den viden som de tekniske enheder er i besiddelse af. Der udarbejdes lokale 5 års indsatsplaner (energi- og miljøplan), med beskrivelse af hvilke indsatsområder der prioriteres, og hvornår de planlægges gennemført. Planer udarbejdes ved den enkelt geografi af den energiansvarlige og planerne revideres løbende. Fælles indsatsområder er typisk belysning, ventilation og køling, varmeinstallationer og el-forbrugende udstyr. Anlæg: Om-, til- og nybyggeri: Alle byggerier skal energi- og miljøscreenes ud fra en systematisk og af Region Sjælland godkendt model. Det gælder om-, til- og nybyggeri både over og under 10 mio. kr. Region Sjælland har udarbejdet en model, som kan anvendes til screeningen, men andre metoder som anvendes af en ekstern rådgiver, kan aftales som model. Det vigtige er at der fra planlægning af byggeriet til aflevering af det færdige byggeri, er fokus på energi- og miljøområdet. Indkøb: Indkøb af maskiner, scannere og medicoudstyr: Ved indkøb af maskiner og apparatur er det vigtigt, at der fokuseres på energi- og ressourceforbruget. Det betyder at der i udbud stilles krav til f.eks. energiklasse eller max. forbrug. Fokus på energiog ressourcebesparelser sikres ved, at de udbudsansvarlige, ved udbud og indkøb, inddrager de tekniske ansvarlige, som dermed opstiller de nødvendige energisparekrav og desuden tilser, at de krav der stilles m.h.t. energi- og ressourceforbrug, er realistiske. Det kan bl.a. også sikres ved at udbud bliver kvalitetssikret af eksterne eksperter. 3
5 Indkøb af IT-udstyr: IT-udstyr står for en stor del af el-forbruget i virksomheden Region Sjælland. Det er derfor yderst vigtigt at fokusere på det energiforbrug, som anvendelsen af udstyret medfører samt udstyrets livscyklus. Adfærd: Sparekampagner og brugerinddragelse: Sparekampagner rettet mod ansatte er en vigtig del i spareindsatsen. Kampagner bør, og vil blive igangsat lokalt, hvor der bør udvælges en række ildsjæle, som går forrest og agerer energiambassadører. Regional Udvikling (Team Bæredygtig Udvikling) har udarbejdet Regionen Sjællands Agenda-21 strategi, som blandt andet omfatter kampagner rettet mod Region Sjællands ansatte. Implementering af kampagner koordineres med de lokale energiambassadører i samarbejde mellem de lokale energiansvarlige, energi- og miljøgrupperne samt energi- og miljøstyregruppen. Det er vigtigt, at en investering kontra besparelse og levetid undersøges nøje, inden en spareindsats gennemføres uanset, om det er under drift, anlæg eller indkøb. 4. Organisering: Der er etableret en overordnet regional energi- og miljøstyregruppe med repræsentanter fra de lokale energi- og miljøgrupper under Sygehus Syd, Sygehus Nord, Psykiatri, Socialområdet og de tværgående driftsenheder inkl. Regionshuset. Organiseringen er opbygget efter en model hvor; Energi- og miljøstyregruppen aftaler de fælles indsatsområder og tidsplaner for implementering. Gruppen mødes 4-5 gange årligt. Projekterne gennemføres ved hjælp af de lokale energi- og miljøgrupper, som skal tilse, at der arbejdes målrettet med energi- og ressourcebesparelser ved geografierne. Den lokale energiansvarlige, typisk den tekniske chef eller teknisk servicemedarbejder, skal tilse at de aftalte indsatser gennemføres. Adfærdsindsatsen koordineres lokalt af den energiansvarlige i samarbejde med de enkelte afdelinger ved enheden. 5. Metoder: Der findes mange metoder til at gennemføre energi- og ressourcebesparende projekter. Først og fremmest handler det om at sikre det lokale ejerskab for projektet. Og det handler i meget høj grad om adfærd, ved siden af de tekniske tiltag som udføres. Tilbagevendende sparekampagner med fokus på adfærd er vigtige og nødvendige i regionens spareindsats. Det har været første prioritet i den indledende fase med implementeringen af Region Sjællands energi- og miljøstyring, at ejerskabet forankres lokalt i de operative enheder og på geografierne. Samtidigt er der iværksat en række projekter, som skal anvendes i forbindelse med registrering og 4
6 præcisering af projekter, der vil medvirke til en reduktion i el-, varme- og vandforbruget. Flere af de projekter, der er iværksat, er lovpligtige og gennemføres frem til medio 2011: Lovpligtig Energimærkning (EMO): Der er indgået aftale med et eksternt godkendt rådgiverfirma om lovpligtig energimærkning af alle regionens ejendomme. Der udarbejdes frem til 2011 energimærker for de enkelte ejendomme, og data fra disse energimærker anvendes i regionens besparelsesstrategi. Lovpligtig Energimærke (EMO) for Psykiatrien i Nykøbing Sj. Lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg større end 5 kw (LVE): Der er indgået aftale med et eksternt akkrediteret eftersynsfirma om lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg større end 5 kw. Rapporterne vil indeholde en række forslag til forbedringer af anlægget. Forbedringer som vil medføre energibesparelser. Eftersynene forventes 5
7 gennemført i løbet af 2010, og data fra eftersynsrapporterne anvendes i regionens besparelsesstrategi. Lovpligtigt eftersyn af et ventilationsanlæg (LVE) på Roskilde Sygehus. Energispareaftaler med forsyningsselskaber: Forsyningsselskaberne har indgået en aftale med regeringen om at bidrage til reduktion i CO 2 udledningen. Derfor er det aftalt i Region Sjællands energi- og miljøstyregruppe, at alle geografier skal indgå en energispareaftale med et forsyningsselskab. Det kan f.eks. være et el- eller varmeforsyningsselskab. Forsyningsselskabet udarbejder en kort redegørelse over, hvilke energibesparende projekter, der med fordel kan gennemføres. Aftalerne er gratis i den forstand, at der ikke skal 6
8 Energi- og miljøredegørelse for 2009 betales honorar til forsyningsselskabet. Til gengæld er forsyningsselskabet berettiget til at indberette de besparede kwh til Energistyrelsen. Dermed dokumenterer forsyningsselskabet, at der bidrages til den aftalte CO2 udledning. Energipulje: Der er afsat 10 mill. kr. i den regionale energipulje, hvor fra der kan søges midler til energi- og ressourcebesparende projekter. Puljen anvendes til at finansiere projekter med en tilbagebetalingstid < 5 år. Puljen administreres af energi- og miljøstyregruppen, og der er indgået aftaler med de operative enheder, svarende til det afsatte beløb i I 2009 er energipuljens midler disponeret til isoleringsprojekter, belysningsprojekter (bl.a. LEDbelysning), ventilationsprojekter, køle- og fryseprojekter, pumpeprojekter, CTS-projekter og renovering af gaskedler. LED-downlights ved Psykiatrien i Vordingborg. Finansieringsmuligheder til energispareprojekter: Danske Regioner og Klimaministeriet har indgået en aftale vedrørende energispareindsatsen i regionerne. Ifølge aftalen skal regionerne gennemføre energibesparende tiltag som ifølge det lovpligtige energimærke, har en tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Til gengæld kan regionerne lånefinansiere disse tiltag, uden at det påvirker den øvrige låneramme. En anden mulighed for at finansiere gennemførelsen af energibesparende projekter er Finanslovens fremrykningspulje. Der er på Finansloven i 2010 afsat 500 mio. kr. til renoveringsprojekter med overvejende energibesparende tiltag på sygehusene i Danmark. Projekterne skal egenfinansieres med 50 % af regionerne, og midlerne fordeles i henhold til 7
9 Bloktilskuddets fordelingsnøgle. Det vil sige, at Region Sjælland kan gennemføre projekter for ca. 78 mio. kr. hvoraf de 34 mio. kr. skal finansieres af regionen. Handlingsplan for Energi- og miljøstyring: Der er udarbejdet en handlingsplan for energi- og miljøarbejde i virksomheden Region Sjælland. Handlingsplanen er baseret på de vedtagne retningsliner for energi- og miljøstyring og anvendes ved den praktiske implementering. Energi- og miljøscreening af anlægsprojekter: Byggeprojekter bliver energi- og miljøscreenet ud fra en ensartet metode. Energi- og miljøscreeningen skal sikre, at der allerede i projekteringsfasen er fokus på energi- og ressourcebesparelse, både under byggeriets udførelse og under den efterfølgende drift. En vigtig del af screening er, at det med totaløkonomiske beregninger eftervises, om en investering er rentabel eller ej. Indkøb af IT-udstyr: Koncern-IT er allerede nået lagt i energi- og miljøspareindsatsen, hvilket fremgår af nedenstående uddrag af Koncern-IT s årsrapport: Grøn it Region Sjællands grønne it-strategi er overordnet fokuseret gennem indkøbspolitikken og udmøntes gennem daglige indkøb i lokal regi. For at sikre et dedikeret fokus ved it-anskaffelser er det også medtaget som et af regionens 14 it-principper. De største gevinster opnår vi gennem en grøn holdning i større projekter / indkøbssager og så en konsekvens udrulning i hele regionen som nedbringelse af energiforbruget gennem udfasning af CRT-skærme og strømslugende pc er. Ligeledes gennem fælles tiltag omkring produktets livscyklus, hvor det grønne fokus har betydet både en miljømæssig bevidsthed omkring anskaffelse (indpakning) og bortskaffelse (genbrug). I større projekter er den grønne indkøbspolitik dråben, der får valget til at falde på de miljørigtige løsninger, som f.eks. valg af serverrumskølings koncept. Udfasning af strømslugende pc er og skærme anslås til at give en årlig besparelse på en million. Konsolidering af systemer, virtualisering af servere, serverrumkøling / samling af servere har tilsammen givet en besparelse i omegnen af ½ million. Dette er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en udvidelse af systemerne og deres kapacitet. Hvis disse grønne tiltag ikke var gennemført, anslås det, at energiforbruget ville være forøget med et par millioner. 8
10 Energiregistreringssystem: For at skabe overblik over det samlede el-, varme- og vandforbrug, er et fælles regionalt energiregistrerings-system under etablering, så der centralt og decentralt kan holdes regnskab med forbruget. De løbende registreringer og det årlige forbrug, skal være udgangspunkt for planlægningen af indsats-områder samt indgå i afrapporteringer. Energiregistreringssystem KeepFocus Billedet viser el-forbruget på Næstved Sygehus Forbrug 2009: For at kunne sammenligne forbruget i 2009 med forbruget i 2000, er der i nedenstående opgørelser regnet med et enslydende areal, uanset om der fokuseres på el-, varme- eller vandforbrug. I Amternes Energiregnskab for 2000 er der anvendt et enslydende areal for de tidligere 3 amter, Roskilde, Vestsjælland og Storstrøm. 9
11 De samlede areal for alle Region Sjællands bygninger udgør derfor m 2 for alle forbrugstyper, selvom at det opvarmede areal udgør ca m 2. Fremover overvejes det at ændre denne procedure, når der er valide opgørelser for en længere årrække. Somatiske Sygehuse: De somatiske sygehuse i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. De somatiske sygehuses forbrug udgjorde i 2009: Varme 132,29 kwh/m 2 El 78,61 kwh/m 2 Vand 0,53 m 3 /m 2 Psykiatriske Sygehuse: De psykiatriske sygehuse i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. De psykiatriske sygehuses forbrug udgjorde i 2009: Varme 170,83 kwh/m 2 El 42,72 kwh/m 2 Vand 0,55 m 3 /m 2 10
12 Socialområdet: Socialområdet i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. De sociale institutioners (ekskl. selvejende enheder) forbrug udgjorde i 2009: Varme 138,28 kwh/m 2 El 37,53 kwh/m 2 Vand 0,46 m 3 /m 2 Regionshuset inkl. Albertihuset: Regionshuset inkl. Albertihuset i Region Sjælland har i 2009 haft et samlet forbrug ekskl. kendt procesenergi * på; MWh varme, 821 MWh el og m 3 vand. Det samlede areal udgør m 2. Regionshusets og Albertihusets forbrug udgjorde i 2009: Varme 74,50 kwh/m 2 El 41,10 kwh/m 2 Vand 0,13 m 3 /m 2 Alle: Det samlede forbrug i Region Sjælland bygninger ekskl. kendt procesenergi * udgjorde i 2009; MWh varme, MWh el og m 3 vand. * Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget ide opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet.. 11
13 13% 7% 1% Somatiske Sygehuse Psykiatriske Sygehuse Socialområdet Regionshuset 79% Procentfordeling af varmeforbruget pr. enheder % 4% 5% Somatiske Sygehuse Psykiatriske Sygehuse Socialområdet Regionshuset 85% Procentfordeling af el-forbruget pr. enheder
14 11% 6% 1% Somatiske Sygehuse Psykiatriske Sygehuse Socialområdet Regionshuset 82% Procentfordeling af vandforbruget pr. enheder Sammenligning forbrug 2000 og Sammenligning af forbruget i 2009 med 2005 var egentlig planlagt. Det viser sig at fremskaffelse af valide forbrugstal for 2005 ikke er muligt, og derfor er 2000 valgt til sammenligningen. Fremadrettet gennemføres en revision af regionens energisparemål, hvor visionen for energispareindsatsen fastholdes, men hvor forbruget i 2005 ikke længere er udgangspunkt for sammenligningen. Det forbrug, som er opgjort i 2000, er en sammenlægning af forbrug for Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter, og adskiller sig ud over bygningsarealer også i bygningstyper. I 2000 var en stor del af amternes opgave drift af gymnasier og sociale institutioner, og når gennemsnitstal for alle amternes daværende bygningstyper sammenlignes med regionens nuværende gennemsnitstal, er det vigtigt, at ændringen i driftsstrukturen tages i betragtning. Efterfølgende forbrugstal for Region Sjælland er ekskl. kendt procesenergi: Ændring i forbrug Varme 170,71 kwh/m 2 135,05 kwh/m 2-21 % El 54,42 kwh/m 2 71,01 kwh/m % Vand 0,73 m 3 /m 2 0,52 m 3 /m 2-29 % For at kunne sammenligne tendenser i faldende og stigende forbrug med andre forbrugere, er der herunder opstillet to eksempler. Et med en lignende forbrugertype (Region Syddanmark) og et eksempel på en kommune (Ballerup Kommune). 13
15 Region Syddanmark: Ændring i forbrug Varme 161,96 kwh/m 2 148,91 kwh/m 2-8 % El 61,06 kwh/m 2 87,59 kwh/m % Vand 0,73 m 3 /m 2 0,65 m 3 /m 2-11 % Kilde: Amternes energiregnskab 2000 og Region Syddanmarks Energi- og miljøredegørelse Som det fremgår af ovenstående forbrug er tendensen ens i Region Sjælland og Syddanmark. Varme- og vandforbruget har været faldende og el-forbruget har været stigende. Det stemmer overens med den forventning, der har været og er. Med øget antal behandlinger hvor bl.a. anvendelsen CT-scannere og andet el-forbrugende udstyr øges, vil det medføre stigende el-forbrug. Til gengæld har der som forventet været et faldende forbrug af varme og vand. Det skyldes primært at der skiftes til mere energi- og ressourceeffektive installations- og styringssystemer i forbindelse med vedligehold, renovering og nybyggeri. Det skal bemærkes, at disse mere energieffektive installationer også omfatter el-installationer, men det kan ikke opveje, at der især på de somatiske sygehuse er stigende produktion og samtidig installeres flere og flere el-forbrugende maskiner og IT-udstyr. Sammenlignes tendenser i de to regioner med en kommune, i dette tilfælde Ballerup Kommune, fremgår det af nedenstående søjler for el- varme- og vandforbruget, at Ballerup Kommune i perioden har haft et varierende forbrug for alle tre områder. Det ser dog ud til at el- og vandforbruget har været faldende, mens varmeforbruget er nogenlunde stabilt. Der kan være mange årsager til at faldende og stigende tendenser i regioner og kommuner er forskellige, men at der især el-forbruget er forskel, vurderes som tidlige beskrevet at de somatiske sygehuse har øget anvendelsen af el-forbrugende medicinsk- og IT-udstyr. 14
16 Ballerup Kommune varmeforbruget i kommunens ejendomme Kilde: Ballerup Kommunes Grønne Regnskab
17 Ballerup Kommune el-forbruget i kommunens ejendomme Kilde: Ballerup Kommunes Grønne Regnskab
18 Ballerup Kommune varmeforbruget i kommunens ejendomme Kilde: Ballerup Kommunes Grønne Regnskab
19 8. Konklusion har været en organiserings såvel som en implementeringsperiode, hvor der via den etablerede energi- og miljøstyregruppe, de lokale energi- og miljøgrupper og lokalt er igangsat en række aktiviteter i form af dataindsamling omkring forbrug af el, varme og vand. Samtidig har der været implementering af en del praktiske projekter bl.a. ved brug af den regionale lånepulje til energibesparelser. Dataindsamling fremskaffes bl.a. ved lovpligtige energimærkninger (EMO), lovpligtige ventilationseftersyn (LVE), etablering af et fælles energiregistreringssystem, indgåelse af energispareaftaler med forsyningsselskaber m.m. Energipuljens midler har bidraget til, at der er igangsat energibesparende projekter som; isoleringsprojekter, belysningsprojekter (bl.a. LED-belysning), ventilationsprojekter, køle- og fryseprojekter, pumpeprojekter, CTS-projekter og renovering af gaskedler. Alle aktiviteter er gennemført i tæt samarbejde mellem administrationen og de operative enheder og i en form, hvor inddragelse af de lokale energiansvarlige har vægtet højt. På den måde er der opnået en god synergi, som får stor betydning i det videre forløb i de kommende år. Med baggrund i manglende eller ikke eksisterende valide forbrugstal for årene (regionens første 2 år), har det ikke været muligt at udarbejde sammenligningstal, der viser, om forbruget er faldende, neutralt eller stigende. Dette vil først være muligt i 2011, hvor forbrugstal for 2009 og 2010 er kendte. Fremadrettet skal der fokuseres yderligere på adfærd og igangsættes sparekampagner i alle enheder. Kampagner rettes mod ansatte såvel som mod patienter. Den tekniske indsats skal ligeledes fastholdes og øges i takt med, at der fremkommer forslag til indsatsområder bl.a. med baggrund i energispareaftaler med forsyningsselskaber og rapporter fra lovpligtige energimærkninger (EMO) og ventilationseftersyn (LVE). For at fastholde fokus og indsatsen lokalt, vil de planlagte 5-års energiplaner blive et vigtigt implementerings- og evalueringsværktøj. 18
Energi- og miljøredegørelse for
Energi- og miljøredegørelse for 2013 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion side 10 1. Forord: Energi- og
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015
Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 Energi- og miljøredegørelse for 2014 Energi- og miljøredegørelse for 2014 02.06.2015 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4.
Læs mereHandlingsplan for energi- og miljøarbejde Ver. 1-29.07.2009
1.0 Indledning... side 1 1.1Anvendelseområde... side 1 1.2 Økonomi side 2 1.3 Kompetencefordelingsplan.... side 2 1.4 Tidsplan. side 3 2.0 Delplaner... side 4 2.1 Indsatsområder.. side 5 2.2 Opbygning
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for
Energi- og miljøredegørelse for 2015 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion.side 9 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen
Læs mereEnergipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling
Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling Region Sjælland en grøn politik Bæredygtige løsninger som sikrer, at vi på kort og lang sigt optimerer energianvendelsen. Nyt syn på hvordan
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2011 18.04.2012
Energi- og miljøredegørelse for 2011 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 7 5. Forbrugstal....... side 8 6. Konklusion side 12 Bilag: Bilag 1: Udlån
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for
14.08.2017 Energi- og miljøredegørelse for 2016 14.08.2017 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion.side 9 1.
Læs mereGrønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009
Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for
17.08.2018 17.08.2018 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion.side 9 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereFakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9
Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2012 29.04.2013
29.04.2013 Energi- og miljøredegørelse for 2012 29.04.2013 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 7 5. Forbrugstal....... side 7 6. Konklusion side 11
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse for 2010 13.05.2011
Energi- og miljøredegørelse for 2010 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder.. side 3 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion side 10 Bilag: Bilag 1: Udlån fra
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereNotat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010
Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en
Læs mereStatus for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune
Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab
Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereEnergiledelse fra vision til virkelighed.
Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs merePARTER. Partnerskabs-aftale mellem Region Sjælland og SEAS-NVE om energieffektivisering og bæredygtig energianvendelse.
1 PARTER Region Sjælland SEAS-NVE, Strømmen A/S Alléen 15 Hovedgaden 36 4180 Sorø 4520 Svinninge herefter kaldet Region Sjælland Herefter kaldet SEAS-NVE Partnerskabs-aftale mellem Region Sjælland og SEAS-NVE
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereIndstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereII. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering
24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag
Læs mereBilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen
Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereGRØN FORNUFT BETALER SIG
GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark
Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/16170 Telefon: 76631691 Dato: 13. juli 2011 Energi- og miljøredegørelse
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereEnergisparetilskud til offentlige og private virksomheder
Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder Energisparetilskud gør jeres energioptimering til en endnu bedre forretning Hvis din
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereHandlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i
Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereKLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017
KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs mereGrøn satsning på Københavns Universitet
DFM: Morgenmad med mening Grøn satsning på Københavns Universitet Lisbet Michaelsen, projektleder, Grøn Campus http://klima.ku.dk/groen_campus/ 1. Lidt om Københavns Universitet 2. Universitetets klimaindsats
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereProjektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)
Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.
Læs mereEnergistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget
en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereGrønt regnskab Foto: Mogens Bjørnlund
Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 7 Energimærkning af bygninger 8 Forbruget af el, varme og vand 9
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs merePunkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år
Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder
Læs mereVE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke
VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereNotat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning.
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Bygningskontoret Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og 2010. Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 1.
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereRegionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:
N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale
Læs mereForstudie Høje Taastrup Kommune
Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereCirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrønt regnskab 2014. Foto: Mogens Bjørnlund
Foto: Mogens Bjørnlund Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Forbruget af el, varme og vand 7 - Totalforbrug hospitalerne 9
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mere