De RejSende fra Nord

Transkript

1 Side 1 De RejSende fra Nord

2 Side 2 Vikingetiden Vikingetiden begynder en tidlig morgen i sommeren 793. En bande krigere fra Skandinavien kommer sejlende i ly af morgendisen og angriber det kristne kloster i Lindisfarne ved Englands nordøstlige kyst. Angrebet er hurtigt, brutalt og fuldstændig uventet. De hedenske angribere ved, at der findes store ubeskyttede rigdomme på de kristne klostre. Den rædsel og terror, som de omgiver sig med, er så voldsom, at nyheden om de barbariske mænd fra nord breder sig som en løbeild gennem Europa. Kirke og normansk klosterruin i Lindisfarne, England. Ifølge nedskrevne optegnelser fandt det første vikingeangreb sted her år 793. Det rygte de fik dengang, præger stadig vores syn på vikingerne, og det var en brutal begyndelse for en bemærkelsesværdig tidsalder fuld af eventyr og opdagelser. I løbet af de næste 300 år begav krigere, bønder og opdagelsesrejsende fra Skandinavien sig ud til grænserne for den verden de kendte. Og længere endnu. Vikingerne var dog næppe mere rå og brutale end så mange andre krigere på deres tid. Et angreb på et kristent kloster kan for nogle lyde voldsomt, men vikingerne var ikke kristne og følte ikke nogen helligbrøde ved at angribe disse steder, der oven i købet var fyldt med rigdomme. Vikingerne fortsatte deres angreb og erobringer i England, Skotland, Irland, Frankrig, Spanien, endog helt ind i Middelhavet. Via floderne kom vikingerne eller Rus, som man kaldte dem østpå til mellemøsten. De skabte et handelsnetværk over halvandet tusinde kilometer og grundlagde deres eget kongerige: Rusland. Men vikingerne var ikke kun søfarende pirater på togt for at angribe forsvarsløse munke og byer. Som de fleste andre mennesker i middelalderen var vikingerne også bønder. På det tidspunkt hvor angrebet på Lindisfarne fandt sted, drog de ud for at finde nye rigdomme, berømmelse og, især, nyt land. De vikinger der drog mod syd og øst var for det meste krigere på plyndrings- og erobringstogter, mens dem der drog mod vest, var nybyggere og opdagelsesrejsende. Vikingerne havde Nordatlanten for sig selv, og efter at have koloniseret adskillige småøer fandt de et enormt land, hvor kun nogle få irske munke nogensinde havde sat deres ben. Der opbyggede vikingerne en ny verden. Sagnet fortæller, at en mand, der efter at have overlevet en hård og barsk vinter på øen, hævngerrigt gav den navnet Island.

3 Side 3 Vikingesamfundet Nordboerne var for det meste fredsommelige bønder, der dyrkede deres marker, passede deres kvæg og var dygtige købmænd. Gennem hele vikingetiden også når de var på erobringstogter fandt der fredelig samhandel sted mellem Skandinavien og de omkringliggende lande. Den sociale opbygning af samfundet bestod af en masse små slægtssamfund, som havde hver deres høvding. Somme tider mødtes nogle af høvdingene i større regionale forsamlinger - de såkaldte ting hvor man afgjorde lokale stridigheder og udmålte straffe, hvis det var nødvendigt. På Island, besluttede 36 høvdinge i året 930, at mødes på Thingvellir - Tingsletten. Dér grundlagde de Altinget, en nationalforsamling, som skulle bestemme landets love. Lovene var mundtlige, hvert år fremsagde lovsigermanden Altingets love og tilføjede eventuelle nye love og bestemmelser. Altinget på Island har fungeret frem til i dag og betragtes som verdens ældste konstant fungerende parlament. Nordboer eller viking? Skandinaver omtales ofte som vikinger. Ordet viking dukker dog først op de sidste par hundrede år af vikingetiden. Det stammer fra ordet vik, der betyder bugt eller vig, og udtrykket i viking betød at gå på togt. For at give landmænd, handelsmænd og håndværkere i vikingernes verden et bedre rygte, er det mere rimeligt at bruge ordet nordboer om mennesker med rødder i den nordiske kultur, der slog sig ned i området mellem Rusland og Grønland. Nordboernes samfund byggede dog ikke på princippet om lighed. De frie mænd havde mange rettigheder og privilegier. Men slaveriet var udbredt, og togterne havde ofte til formål at hjembringe slaver. Afgifter og skatter florerede allerede dengang, mindre landmænd skulle betale afgifter til autoriteterne i samfundet. Vikingetidens kvinder hører man ikke meget om, de spillede ingen officiel rolle. Når mændene var på togt måtte kvinderne dog også klare deres arbejde og ligeledes senere, hvis de ikke vendte hjem. De islandske sagaer omtaler ofte stærke karakterfulde kvinder, som fx Aud den Kloge, en klanleder, der spillede en stor rolle i grundlæggelsen af det vestlige Island. De skandinaviske samfund forandrede sig betydeligt gennem vikingetiden. Norge, Sverige og Danmark blev til monarkier med en konge som overhoved. Det skete samtidig med at nordboerne blev kristne i begyndelsen af det 11. århundrede. Handel, togter og erobringer skaffede rigdom til samfundene, og det medførte befolkningstilvækst og mulighed for at udvide sit territorium. Overalt omkring det nordlige Atlanterhav boede nordboerne i tørvehytter. Det er et særdeles velegnet materiale, der isolerer fint mod de kolde vintre.

4 Side 4 Vikingerne i Europa Mødet mellem vikingerne og vesteuropæerne startede med spredte togter, men det udviklede sig til et mere varigt bekendtskab. I England, Frankrig, Irland og Skotland slog nordboerne sig ned i stedet for at plyndre, og de kom til at styre de områder, som de havde angrebet. I Nordøstengland grundlagde vikingerne byen York som en vikingehovedstad. Byen var kendt under navnet Jorvik fra 866 til 954. Vikingerne kontrollerede store områder i England (kendt som Danelagen) indtil midten af det 11. århundrede. Vikingerne var til stede i den nordvestlige del af Frankrig gennem hele det 9. århundrede. De slog sig ned og styrede hele Normandiet efter at deres leder Rollo underskrev en fredsaftale med kong Charles III af Frankrig i 911. Vikingernes tilstedeværelse i Europa toppede under Knud den Store fra 1016 til Det lykkedes Knud den Store at blive konge over Danmark, Norge og England samt overhoved i Sverige. Denne stormagt overlevede kun kort tid, og da Knuds søn Hardeknud døde i 1042 var hele riget faldet fra hinanden igen. Den østlige rute De svenske nordboere foretrak handel og eventyr mod øst. De valgte handelsruter, der bragte dem i kontakt med muslimske riger og Orienten. På den måde prægede nordboerne også byer som Kiev og Novgorod. Deres nye kongerige blev kendt som Rusland. Ved at indlemme flere og flere lande opnåede man en så stor styrke, at man kunne sende ekspeditioner af sted mod Konstantinopel. Angrebet på hovedstaden i det byzantinske imperium som de kaldte Mikligard, den store by blev hver gang slået tilbage. Ikke desto mindre gjorde nordboerne så stort et indtryk på de byzantinske kejsere, at de besluttede at hyre nogle af dem som deres personlige livvagter, kendt som Den kejserlige Livvagt.

5 Side 5 De islandske sagaer Selvom vikingerne rent faktisk havde et skriftsprog runerne så blev alle historier og traditioner overleveret mundtligt. Skjaldene var vikingernes digtere og historiefortællere og de rangerede ligeså højt som dygtige krigere. Men hvis ikke lærde islændinge tohundrede år senere havde nedskrevet alle disse fortællinger og digte, så havde vi måske ikke kendt vikingernes historie som vi gør i dag. Fortællingerne fra dengang er samlet i De islandske sagaer. Ordet»saga«betyder at sige. Sagaerne er en blanding af historie, digte, myter og religiøse fabler som fortæller os, hvordan vikingerne levede, og hvad der betød mest i deres liv. De islandske sagaer er nogle af de vigtigste dokumenter vi har fra middelalderen, de er hjørnestenen i vores viden om vikingetiden. Erik den Røde Erik den Røde blev forvist fra Norge for et drab han havde svært ved at forsvare og drog af sted mod Island. På Island giftede han sig ind i en rig familie, der nedstammede fra irske konger, og steg i agtelse. Men han kunne ikke undslippe sit heftige væsen. Et skænderi med en nabo udviklede sig voldeligt og folk på begge sider blev dræbt. Erik den Rødes sag blev bragt for Forsamlingen og han blev forvist fra Island i tre år. Erik den Røde havde hørt om nogle sømænd, der var blæst ud af kurs og var havnet i et ukendt land ude vestpå. Dét land satte han nu kursen mod og uden selv at vide det, kom han til verdens største ø. I tre år udforskede Erik den Røde øens vestkyst. For at få stedet til at lyde indbydende for et samfund af bønder besluttede han sig for at kalde øen»grønland«. Og da hans eksil var omme, vendte Erik den Røde tilbage til Island og samlede frivillige, der kunne bosætte sig i landet sammen med ham. 25 skibe blev fyldt med forsyninger og hundredvis af mennesker begav sig af sted for at begynde et nyt liv sammen med Erik den Røde. Kun 14 skibe nåede Grønlands kyst. Erik den Røde bosatte sig på Brattahlid, og gjorde den allervestligste vikingebosættelse til en blomstrende koloni. En dag ankom en mand ved navn Bjarni til Brattahlid. Under sejladsen fra Island til Grønland, var han faret vild i tågen og drevet langt mod vest. Der var han kommet tæt på tre ukendte lande, men var aldrig gået i land. Hans beretning gjorde stort indtryk på Erik den Rødes søn Leif, som besluttede at han en dag ville sejle mod vest for at finde de ukendte lande.

6 Side 6 Rejsen til Vinland Femten år senere begav Leif den Lykkelige sig af sted mod vest. Efter en lang sejlads kom Leif og hans besætning til et klippefyldt og isdækket land uden træer eller enge. De kaldte landet Helluland - De Flade Klippers Land. Det næste land de kom til var dækket af vældige skove, der gik helt ned til havet. De navngav området Markland, eller Skovland. Ordet»mark«betød grænse og for vikingerne var en skov som en grænse. De sejlede videre og kom omsider til et grønt og frodigt landområde. De slog lejr og gav sig til at udforske området. Der var store græsklædte enge, selvsået korn og vinranker med søde druer. Leif kaldte det nye land Vinland. Sådan står der i sagaerne, og hvis beretningerne er rigtige var det ikke Christoffer Columbus men derimod vikingerne der opdagede Amerika. Men var der virkelig et Helluland, et Markland og, i særdeleshed, et Vinland? Op gennem 18- tallet kom der mange forskellige tolkninger af de islandske sagaer. Forskere forsøgte at finde mulige områder hvor der kunne vokse vilde druer. Nogle foreslog Cape Cod, Newport på Rhode Island og New York. Andre foreslog at bugten udfor St. Lawrence-floden eller Nova Scotias kyster kunne have været Vinland. Beviserne I 1953 satte det norske ægtepar, opdagelsesrejsende Helge Ingstad og arkæolog Anne Stine Ingstad, sig for at løse mysteriet om Vinland. Helge Ingstad drog af sted til Erik den Rødes Brattahlid og videre til Amerika og ned langs Newfoundlands kyst. I hvert eneste lille fiskerleje spurgte han efter gamle ruiner eller fundsteder. Da han kom til L Anse-aux-Meadows fandt han endelig det han søgte efter. De mærker i jorden, som de lokale troede var gamle indianske ruiner, var tydeligvis rester af nordiske bopladser ligesom dem, han havde set i Grønland. Kun et tyndt lag jord dækkede fundamenterne til tre vikingehuse og fem mindre bygninger. Anne Stine Ingstad påbegyndte syv års arkæologiske udgravninger ved L Anseaux-Meadows og hun fandt uigendrivelige beviser på, at dette var en vikingeboplads. Kulstof 14-prøver daterede stedet til omkring år 1000, tidspunktet for Leif Erikssons rejse til Vinland. Sagaerne havde ret. Leifs rute var klarlagt. Baffin Island var Helluland, og Labrador Markland. Der havde Leif Eriksson sat fod i Amerika, næsten 500 år før Columbus. Idet de brugte L Anse-aux-Meadows som indfaldsport, sejlede vikingerne tværs over St. Lawrence-bugten ind i et udstrakt område kaldet Vinland. Disse rejser udvidede den europæiske verden langt ud over sine grænser. Nyheden om opdagelserne nåede hurtigt til Europa, og selv om forsøget på at bosætte Vinland blev kort på grund af konflikter med den lokale befolkning tyder alt på, at nordboerne fortsatte sine rejser til Nordamerika længe efter Leif Eriksson og hans slægtninge.

7 Side 7 Vikingetidens slutning De fleste historikere angiver Slaget ved Hastings i år 1066 som afslutningen på vikingetiden i Europa og ironisk nok var det en efterkommer af vikingerne, som gjorde udslaget. I Normandiet samlede Hertug William en hær af franske lejesoldater - ikke vikinger - og drog i krig mod den engelske Kong Harold. Hertug William af Normandiet erobrede England og herefter ophører vikingernes togter i hele Europa. Slaget ved Hastings i 1066 er foreviget på det store Bayeuxtapet - en 70 meter lang broderet fortælling. Kristendommen havde efterhånden også gjort sit indtog i vikingernes hjemlande og mange vikinger lod sig kristne. De vikinger, der havde bosat sig i Normandiet, De Britiske Øer og i Rusland, var efterhånden blevet så integreret i de lokale samfund at de ikke længere for alvor kunne kaldes»vikinger«. Selv kongedømmerne i Sverige, Danmark og Norge lignede nu de øvrige europæiske kongeriger. Da krigere nordfra overtog Sicilien sidst i det 11. århundrede, skete det som europæiske adelsmænd og på en helt anden måde end de vikinger, der et par århundreder tidligere havde angrebet kysterne langs Middelhavet. I Nordatlanten var situationen noget anderledes. Selvom nordboerne også var blevet kristne på Færøerne, Island og i Grønland, så forblev de meget uafhængige og ligeså stædige som de oprindelige beboere havde været. Sidst i 1200-tallet måtte både Island og Norge underkaste sig norsk herredømme. Men selv da havde de et vovemod, der bragte dem på sommertogter langt mod nord. Der jagede de hvalrosser og samlede rovfugle og meget mere med henblik på slag i Europa. Men selv vikingeånden kunne ikke klare det koldere klima og nedgangen i handelen med Europa. Omkring 1500 var nordboernes sidste koloni i Grønland forladt, og Island oplevede en periode med fattigdom og tilbagevende hungersnød, epidemier og vulkanudbrud helt frem til først i det 19. århundrede. Den kendsgerning at Island overlevede og i dag udviser dynamik og fremgang (landet har en af de højeste levestandarder i hele verden) er på mange måder et moderne vidnesbyrd om ånden blandt nordboerne.

8 Side 8 Hvad siger navnet? Aktivitet I vikingetiden blev man navngivet med et fornavn og faderens fornavn. Leif, der var søn af Erik den Røde, blev således kendt som Leif Eriksson Eriks søn, mens Erik selv var kendt som Erik Thorvaldsson søn af Thorvald. Hvis en mand ved navn Oluf fik en datter, der blev kaldt Gudrid, ville hun komme til at hedde Gudrid Olafsdottir Olafs datter. Dette navngivningssystem bruges stadig på Island. Denne metode giver mange navnesammenfald, og det er måske årsagen til et udbredt brug af kælenavne, der udtrykte noget morsomt eller forfærdeligt om personen: Erik den Røde, Leif den Lykkelige, Aud den Kloge, Ivar den Benløse og Erik Blodøkse. Skriv dit vikingenavn og vælg et kælenavn der passer på dig selv: Mit vikingenavn er: Spørgsmål: 1. Kender du vikingeord eller vikingenavne, der bruges i dit område? 2. Har du set vikingenavne brugt til varer, steder eller virksomheder? 3. Hvilken metode foretrækker du til navngivning: Vikingernes metode, eller den måde vi bruger i dag? Hvorfor? 4. Kender du ord eller navne, der bruges i dag, men i virkeligheden kommer fra et andet sprog? Nævn nogle eksempler? Mit kælenavn er: Skriv dit navn med runer: I vikingetiden skrev man med runer og man benyttede et andet alfabet end det der i dag bruges i den vestlige verden. Runealfabetet er kendt som fuhtark-alfabetet efter de første seks bogstaver. Mit rigtige navn er: Mit vikingenavn med runer er: Links:

9 Side 9 Tid og sted Vikingetiden blev en tid, hvor nordboerne i Norge, Sverige og Danmark foretog store geografiske udvidelser af deres områder. På mindre end tre hundrede år udvidede vikingernes krigere, handelsmænd og opdagelsesrejsende den grænse, som det europæiske samfund havde kendskab til på sin tid. De rejste overalt i Europa, Asien mod øst, Nordafrika mod syd, og de nåede til Amerika mod vest. Et kik på verdenskortet viser straks, at nordboerne var dygtige rejsende. De turde sejle flere tusinde kilometer i små skibe hen over åbent hav. De slog sig ned langt hjemmefra og deres bosættelser blomstrede. Nordboerne grundlagde regelmæssig trafik tværs over Atlanterhavet fem hundrede år før Columbus og andre lagde grunden til europæernes bosættelser i Amerika. Blandt de mange bosættelser, som nordboerne grundlage, har kun Færøerne og Island beholdt deres identitet til i dag. Men i andre lande som Frankrig, England, Irland, Rusland og selv i Amerika, har vikingetiden efterladt sig en arv, der stadig huskes og beundres. Vikingetiden tidslinje 793 Vikingerne angriber det engelske kloster i Lindisfarne. 800-tallet I starten af århundredet er der gentagne togter i England, Frankrig, Tyskland og Irland. Vikingerne slår sig ned på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og på Færøerne. 856 Paris belejres af en stor vikingeflåde. 865 En stor vikingehær erobrer det meste af England. 866 Vikingerne grundlægger en hovedstad i Jorvik (i dag: York) 872 Bosættelserne på Island starter. 900-talleT I starten af århundredet angriber vikingerne Konstantinopel to gange. Den byzantinske kejser, der er imponeret over vikingernes hær, ansætter vikinger til»den kejserlige Livvagt«. 930 Verdens ældste nationale forsamling Altinget grundlægges. 982 Erik den Røde bliver landsforvist fra Island. Han bruger de næste tre år på at udforske Grønland. 986 Bosættelse af Grønland starter Island bliver kristent. Leif Eriksson sejler til Vinland - Nordamerika Knud den Store skaber to kortvarige vikingeemperier, der omfatter Norge, Sverige, Danmark og England Kong Harald Hardeknud forsøg på at erobre England mislykkes i slaget ved Stamford Bridge. William Erobreren, hertug af Normandiet, slår den engelske kong Harald i slaget ved Hastings Grønland og Island mister deres uafhængighed og styres af den norske konge Der afholdes et bryllup i Hvalsey Kirke, Grønland. Det er den sidste nedskrevne beretning om den grønlandske koloni, der var forladt ved århundredets udgang.

10 Side 10 Vikingernes verden Grønland Island Norge Sverige Canada Newfoundland L Anse-aux- Meadows Irland Frankrig (Normandiet) England Danmark Rusland Konstantinopel (Istanbul) Aktivitet Find det rigtige land Hvilken beskrivelse passer til de angivne steder på kortet? Skriv nummeret, der hører til beskrivelsen, i boksen på kortet ved siden af det sted, hvor nordboerne levede og rejste i Vikingetiden. 1. Stedet fik et behageligt og farverigt navn så folk fik lyst til at bo der. 2. Stedet fik et koldt navn og en masse varmt vand venter på at springe op fra jorden. 3. Erik den Rødes far blev født i landet, og de fleste grundlæggere af Island kom fra landet. 4. Et område i landet har stadig et navn, der stammer fra nordboerne, der besatte det for 1100 år siden. 5. Vikingerne, der angreb landet og senere blev livvagter for kejseren, kaldte landet Mikligard, der betyder stor by. 6. Det eneste sted i Nordamerika med arkæologiske spor efter nordboerne, fundet af Helge og Anne Stine Ingstad i Stedet blev opkaldt efter Rus, en skandinavisk stamme, der herskede over landets byer. 8. Det mindste af vikingernes hjemlande, hvorfra krigere og konger drog mod England. 9. Vikingerne styrede store dele af landet i mange år indtil efterkommere efter vikingerne i Frankrig overtog landet i Vikingerne grundlagde landets hovedstad, Dublin. 11. Fra det østligste af vikingerens hjemlande gik turen mest til Rusland og Sortehavet. Link:

11 Side 11 Vikingeskibene Der ville aldrig have været en vikingetid uden vikingeskibe. De lette, fleksible og manøvredygtige skibe, som nordboerne byggede, var langt de bedste på den tid. Det satte vikingerne i stand til at rejse tværs over Atlanterhavet. Vores kendskab til disse skibe stammer fra arkæologiske udgravninger over hele verden. Det første fund blev gjort sidst i det 19. århundrede i norske byer, Gokstad og Öseberg. Velhavende nordboere fra det 9. århundrede var blevet begravet i deres både sammen med forskellige genstande efter gammel hedensk skik. Disse to særdeles velbevarede vikingeskibe er i dag udstillet i Vikingeskibsmuseet i Oslo, Norge. Undersøgelser af vikingernes skibe viser, at de oprindeligt var allround fartøjer til såvel handel som militære operationer, og de var altid i stand til hurtigt at gå op ad floder takket være deres flade bund, der ikke stak dybt ned i vandet. Senere blev skibene i højere grad bygget, så de passede til det formål, de skulle bruges til. Dybere og bredere skibe, de såkaldte»knarr«, blev udviklet til transport af forsyninger, kvæg og mennesker hen over det åbne hav. Det havde især betydning for de nordboere, der bosatte sig på Færøerne og i Island, Grønland og Vinland. Langskibene blev længere og lettere, helt op på 36 meter i længden og der kunne være ikke mindre end 200 krigere ombord. Det mest berømte af disse skibe, Ormrinn langi eller Ormen hin Lange, blev bygget af den norske konge Olaf Tryggvason, og det blev anset for det bedste langskib, der overhovedet var blevet bygget. Det var forsynet med et forgyldt hoved i forstavnen. Arkæologiske udgravninger udført i 1997 i nærheden af Vikingeskibsmuseet i Roskilde bekræfter, at de store skibe ikke blot er en myte. Gennem de sidste hundrede år er der blevet bygget mange efterligninger af vikingernes skibe for at undersøge om skibene nu også levede op til deres omdømme. I 1998 sejlede en 16 meter»knarr«, der hed Snorri og bygget året før i Maine, fra Grækenland til L Anse-aux- Meadows langs den rute, der er beskrevet i de gamle sagaer. Rejsen viste, at ekspeditioner var mulige, men også at de var vanskelige. Snorris rejse varede hele tre måneder. Når nordboerne sejlede til Nordamerika var de simpelthen nødt til at tilbringe vinteren i Vinland.

12 Side 12 Aktivitet Var der plads nok på skibene? Vikingeskibene var effektive og pålidelige fartøjer, men de var på ingen måde luksuriøse krydstogtsskibe. Der fandtes ingen rum, intet kabys (køkken ombord) eller anden form for komfort. Hvis det var muligt gik man i land om natten, men normalt overnattede man ombord under åben himmel. Pladsen ombord til mænd og kvinder var yderst begrænset; normalt var der kun lidt over en enkelt kvadratmeter per person inklusiv bagage. For at få et indtryk af hvor meget plads der var ombord skal I måle klasselokalets længde og bredde og dividere arealet med hvor mange elever I er i klassen. Sammenlign hvor meget plads der er til hver af jer med pladsen ombord på et vikingeskib. Lav også et kvadratnet på gulvet med en meters afstand mellem inddelingerne (brug fx tape). I hvert felt anbringer man nu en elev på en stol. Fornem på den måde hvor trangt der har været på skibene, ofte i flere uger ad gangen. Spørgsmål: 1. Hvorfor blev langskibene brugt langs kysterne, mens en»knarr«blev brugt på åbent hav? 2. Hvorfor havde vikingerne så let ved at foretage pludselige angreb? 3. Hvad var de største forhindringer, som vikingerne kunne komme ud for på havet? 4. Hvilke forskelle er der mellem vikingeskibe og moderne skibe? 5. Har du lyst til at krydse Atlanterhavet i en 50 fods sejlbåd uden motor? Link:

13 Side 13 Når historie genfortælles De islandske Sagaer er den største kilde til vores viden om vikingerne. I starten af det 12. århundrede blev sagaerne (nordboernes ord for»hvad der blev fortalt«) gradvist nedskrevet efter at være overleveret som fortælling gennem mange generationer i mere end 200 år. De islandske Sagaer opbevares i dag i Arni Magnusson Instituttet i Reykjavik på Island. Det er fra disse skrifter vi kender til vikingernes kolonisering af Island og Grønland, om Norge, Sverige og Danmarks konger, og om rejserne til Vinland. Da sagaerne først blev nedskrevet mange år efter at begivenhederne i virkeligheden fandt sted, er det vanskeligt at få en præcis beskrivelse af, hvad der rent faktisk foregik. Der findes ofte forskellige og til tider modstridende beretninger om den samme begivenhed. Derfor betragtede de lærde også beretningerne og Leif Erikssons opdagelse af Amerika som en legende da sagaerne blev oversat og udgivet for omkring 150 år siden. Arkæologiske undersøgelser bekræftede derimod, at disse historier var baseret på virkelige kendsgerninger. For eksempel viser fundet af vikingehuset i L Anse-aux-Meadows, Newfoundland, at sagaerne beskrev rigtige begivenheder om Vinland. Aktiviteter 1. Skriv en saga Læreren læser en kort fortælling om en bestemt begivenhed for klassen (2 til 6 sætninger afhængig af aldersgruppen). Fortællingen gentages tre gange hvorefter eleverne bliver bedt om at nedskrive historien efter hukommelse. Derefter læses nogle af de genskrevne fortællinger op og det diskuteres hvor godt de nye historier passer med den oprindelige. 2. Pas på hvad du siger Læreren siger en sætning til en elev uden at andre hører det. Eleven gentager sætningen til en anden elev, og sådan fortsættes til flere elever (8 til 10 elever er normalt tilstrækkeligt). Den sidste elev i kæden bliver så bedt om at sige sætningen højt, og denne udgave sammenlignes så med den originale sætning. Det er også muligt at gå tilbage i kæden og finde ud af hvor og hvordan sætningen blev ændret det sker som regel! Spørgsmål 1. Kan vi altid stole på hukommelsen når det drejer sig om detaljer i forbindelse med en bestemt hændelse. 2. Bedøm ud fra denne øvelse hvor meget du kan stole på rygter. 3. Har du nogen side været ude for en situation, hvor der blev sagt noget forkert om dig eller en du kender? Hvordan påvirkede det dig? 4. Er nedskrevne kilder til information altid bedre end det talte ord? 5. Vikingerne var stærkt afhængige af mundtlige beretninger. Tror du de af den grund var bedre til at huske historier og kendsgerninger end vi er?

14 Side 14 At grave i historien Da de norske opdagelsesrejsende Helge Ingstad og hans kone Anne Stine Ingstad fandt rester efter nordboere i L Anse-aux- Meadows i Newfoundland beviste de endeligt, at sagaerne om Vinland havde rod i virkeligheden. Sagaerne var altså troværdige, men det havde tidligere været umuligt at bekræfte, at de havde været andet end legendariske fortællinger. Når man studerer historie er fysiske beviser de mest pålidelige, og det er lige præcis det arkæologerne fandt i eksemplet med rejserne til Vinland. Arkæologi har spillet en central rolle i vores voksende viden om vikingerne. På trods af alle oplysningerne i sagaerne ville meget af vikingernes historie aldrig have været skrevet, hvis det ikke havde været for de arkæologiske fund. For eksempel er de nedskrevne beretninger om nordboerne i Grønland meget sparsomme. Bortset fra grundlæggelsen af Erik den Røde og de første år derefter stammer alt hvad vi ved hovedsageligt fra årevis af arkæologiske udgravninger. Arkæologi starter med at grave huller i jorden. Men arkæologien er i dag også blevet et højteknologisk område, hvor skæreteknikker bruges til at få styr på fortiden. Specialister fra forskellige områder samarbejder omkring afkodning af en mængde informationer for at finde ud af, hvad nordboerne spiste, hvilken type fluer der fløj rundt i deres hjem, og hvor de fandt de sten, som de brugte til at tænde bål med. Moderne retsmedicinske metoder bruges til at bestemme en persons dødsårsag, hvor personen stammede fra, og om vedkommende led af sygdomme eller havde været udsat for hungersnød. Plante- og dyrerester analyseres på kryds og tværs. På trods af disse fremskridt er det selvfølgelig bedst med så mange forskellige kilder som muligt. Uden oplysningerne i sagaerne ville ingen vel have fundet på at grave netop i L Anse-aux-Meadows og finde sporet efter nordboerne.

15 Side 15 Aktivitet Historien i lag I denne aktivitet laver læreren en miniudgave af et arkæologisk sted. Materialer: en stor, forholdsvis smal beholder (helst gennemsigtig), mindst to slags sand eller grus, små redskaber til at grave med, og en del små genstande, der skal gøre det ud for de arkæologiske fund. Hæld det første lag sand eller grus i beholderen. Læg nogle af genstandene i det første lag. Dæk dem til og tryk laget sammen. Hæld en anden salgs sand på som næste lag, og læg også nogle genstande i det lag. Gentag det eventuelt med nye lag. Eleverne skal grave forsigtigt uden at rode i lagene. De er så i stand til at fortælle hvor mange forskellige lag udgravningen indeholder, hvad hvert enkelt lag indeholder og hvad det fortæller os om udgravningen. Placeringen af de fundne genstande noteres omhyggeligt ned. Fx, udgravningen indeholdt et bundlag med sten- og trægenstande, et tomt andet lag, det tredje lag indeholdt jerngenstande. Det kunne fx forklares ved at stedet var blevet forladt efter stenalderen og igen bosat i jernalderen. De forskellige genstande og deres placering kan varieres så der kan fortælles en historie om netop denne»boplads«. Spørgsmål 1. Kender du interessante arkæologiske steder i nærheden af hvor du bor? 2. Har du nogensinde besøgt et arkæologisk sted eller været på et museum med arkæologiske udstillinger? Beskriv hvad du har oplevet. 3. Har du prøvet at finde noget gammelt i jorden? Hvordan oplevede du det? Har du fortalt nogen om det?

16 Side 16 Mennesker mødes Da vikingerne, der udforskede Vinland, mødte de amerikanske indfødte, som de kaldte»skrællinger«, spekulerede de overhovedet ikke på, at de bidrog til menneskets historie. For første gang siden folkevandringerne startede fra Afrika mod Asien, Europa og nu Amerika, blev ringen sluttet. De mennesker, der krydsede Beringstrædet for år siden og slog sig ned i Nordamerika, og de stammer, der gennem tusinder af år kom til Vesteuropa fra Centralasien i flere bølger, blev begge stoppet i deres udforskninger af den samme naturlige barriere, Atlanterhavet. Da vikingerne gik i land i Vinland byggede de således bro og mennesker kunne bevæge sig hele vejen rundt om Jorden. Mødet mellem så vidt forskellige kulturer blev ikke nemt. Sagaerne beretter således om både samhandel og konflikter. Da Leif Erikssons bror Thorvald blev dræbt af de indfødte, indtraf der et vendepunkt i nordboernes forsøg på at slå sig ned i Nordamerika. Inuitternes beretninger og arkæologiske fund gjort af canadiske og danske forskere vidner om tætte kontakter mellem nordboere i Grønland og de indfødte i Amerika gennem flere århundreder. Der har måske været tale om temmelig omfattende kontakter mellem de to folkeslag. Fundene viser også, at disse kontakter har vekslet mellem fredelig samhandel og større konflikter. Problemer med at skabe et godt forhold mellem to forskellige kulturer er temmelig normalt. Historien viser, at overalt i verden, hvor forskellige folkeslag møder hinanden, er der lige så stor chance for at det ender med konflikter i stedet for samhandel og gensidig tillid. Spørgsmål 1. Har du prøvet at være i en situation, hvor ingen kunne forstå dit sprog? Hvordan føltes det? 2. Hvordan vil du løse konflikterne, der opstår i aktiviteten? 3. Hvad er vigtigst når der skal skabes kontakt mellem to forskellige kulturer? 4. Hvor mange sprog taler du? 5. Er det vigtigt at kunne andre sprog? Hvilke sprog vil du helst lære? Hvorfor? Aktivitet Det første møde Denne øvelse er med til at få elever til at forstå det vanskelige i at kommunikere med hidtil ukendte mennesker, hvis sprog og kultur er meget forskellige fra ens egen. To elever eller to grupper står over for hinanden. Det ene hold skal nu forsøge at få noget, eller opnå noget, fra det andet hold. Fx: vand, mad, spørge om vej, handle, indgå alliance, etc. Der må ikke bruges ord, som det andet hold kender, men hvert hold skal opfinde sine egne ord. For at gøre det lidt mere underholdende kan den ene gruppe også have nogle specielle vaner (som de kun selv kender), fx klappe hinanden på hovedet eller række tunge i stedet for at sige hej, give gaver som hilsen, osv. Et hold kan også beslutte, at en bestemt adfærd kan udløse konflikter, så som at nægte at modtage gaver eller blive fornærmet.

17 Side 17 Vikinger i en moderne verden På mange måder eksisterer vikingerne stadig i dag. De dukker selvfølgelig op og pirrer vores fantasi i masser af noveller, dokumentarudsendelser og film. Men vi bruger også regelmæssigt ord, der stammer helt tilbage fra vikingetiden, lige fra ugedage til trådløs computerteknologi, hvor navnet Bluetooth stammer fra den danske konge Harald Blåtand. Tre ugedage er opkaldt efter nordboernes guder. Onsdag er opkaldt efter Odin, torsdag efter Thor og fredag efter Freia. Ordet styrbord, der er betegnelsen for højre side på et skib, stammer fra nordboernes styrabord. Det angiver den side, hvor roret, styri, er placeret. I både Frankrig og England har hundreder af byer navne, der er afledte af nordiske navne. I Nordmandiet ender fx mange navne på -bec (som Orbec), der stammer fra nordboernes ord for et lille vandløb, bekk. I Nordøstengland ender mange stednavne på - by (som Grimsby), der er nordboernes ord for en bondegård. Selve ordet viking bruges jævnligt i moderne sammenhæng. To af NASAs ekspeditioner til Mars hed henholdsvis Viking I og Viking II. I Minesota, hvor mange skandinaver er immigreret til, findes en professionel fodboldklub, der hedder The Vikings. En søgning på Internettet vil give en mængde virksomheder, hvor ordet Viking indgår i navnet. Her i Danmark kender vi Vikingerne i Frederikssund, hvor mere end 250 voksne og børn hver sommer genskaber vikingetidens dramaer på en friluftscene. På Vikingeskibsmuseet i Roskilde findes der flere velbevarede skibe fra vikingetiden. Her findes der endvidere en del undervisningsmateriale om vikinger. Link: