Udsatte gravides brug og udbytte af fødsels- og forældreforberedelsesprogrammet Nyfødt

Transkript

1 Udsatte gravides brug og udbytte af fødsels- og forældreforberedelsesprogrammet Nyfødt - Et forskningsprojekt, der udføres i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Center for Interventionsforskning og Hvidovre Hospital. Projektleder: Vibeke Koushede, projektleder, ph.d., MPH, jordemoder

2 Dette projekt er en del af et større forskningsprojekt: projekt Nyfødt Forberedelse til fødsel og familie (Nyfødt). Projekt Nyfødt er et stort randomiseret forsøg, der gennemføres på Hvidovre Hospital. Formålene med forsøget er at udvikle, implementere og evaluere et forskningsbaseret fødsels- og forældreforberedelsesprogram på en række udfald relateret til graviditet, fødsel og forældreskab. Formålet med det skitserede projekt er at belyse effekten af Nyfødt blandt socialt og psykisk sårbare forældre. Derudover ønsker vi at undersøge, om projekt Nyfødt kan være med til at forebygge angst og efterfødselsreaktioner og/eller reducere konsekvenserne heraf for nybagte familiers helbred og trivsel blandt alle de deltagende i Nyfødt-programmet. Baggrund At blive forældre er en udfordrende opgave for de fleste. Det medfører store forandringer i mænd og kvinders roller, ansvar og identiteter, og mange mødre og fædre har svært ved at navigere i denne forandringsperiode (Abidin 1992, Cowan CP 2000). Selv forældre, der ellers betragtes som tilhørende en lavrisikogruppe oplever denne transition som stressende. En gnidningsfri overgang til det at blive forældre med et lavt niveau af stress i forældrerollen betragtes af de fleste psykologer og psykiatere som afgørende for både børn og forældres langsigtede helbred og trivsel (Deater-Deckard 1998). Det er sandsynligt, at socialt og psykisk sårbare individer oplever overgangen til forældrerollen som mere belastende end den øvrige befolkning, og at denne belastning kan have større konsekvenser for disse familiers langsigtede helbred og trivsel. At skabe et sundt og trygt familiemiljø, mens man vænner sig til forældrerollen kræver viden, ressourcer og støtte (Schor 2003). Følelsen af at have de fornødne ressourcer til at håndtere forældrerollen er helt central for, hvordan forældre opfatter deres egne forældreevner, og hvordan de tilpasser sig forældrerollen (Deater-Deckard, Pinkerton et al. 1996, Deater-Deckard 1998). Overgangen til forældreskab formodes derfor at være lettere og mindre stressende for forældre, der føler, at de har tilstrækkelig viden, forældrekompetencer og socialt netværk og støtte eksempelvis fra familie, venner og sundhedspersonale. Dette kan være særligt vigtigt for socialt og psykisk sårbare forældre, da deres netværk oftere er svagere end for de mere ressourcestærke forældre. Forekomsten af efterfødselsreaktioner, herunder fødselsdepression er høj. Danske studier viser, at forekomsten af egentlig fødselsdepression er ca. ti procent blandt kvinder (Gullestrup and Terp 2008) og ca. fem procent blandt mænd (Madsen and Juhl 2007). Herudover har fem til ti procent andre fødselsreaktioner, som eksempelvis angst. Forekomsten af fødselsdepression er højere blandt fødende, der har oplevet psykisk belastning under graviditeten (Nielsen Forman, Videbech et al. 2000), og det er dermed sandsynligt, at flere end ti procent af de socialt og psykisk sårbare gravide vil opleve at få en fødselsdepression. Studier har vist, at fødselsdepression øger risikoen for forstyrrelser i mor-barn relationen og tilknytningen (Reck, Hunt et al. 2004, Svendsen M 2012), hvilket kan påvirke barnets udvikling både på kort og på længere sigt.

3 Det generelle formål med fødsels- og forældreforberedelse er at forberede kommende forældre på fødsel, amning og overgangen til forældreskab, men det er uvist, hvilket indhold og form fødsels- og forældreforberedelse skal have for at imødekomme disse behov (Gagnon and Sandall 2007). Kvalitative undersøgelser blandt småbørnsforældre har peget på, at små forældregrupper kan bidrage til forældres viden om gængse udfordringer ved familieliv, styrke deres sociale netværk, øge deres opmærksomhed på egne ressourcer samt øge deres mestringsressourcer (Haggman-Laitila and Pietila 2007). Netop nu indfører Region Hovedstaden fødsels- og forældreforberedelse i mindre hold til alle kommende forældre i stedet for den auditorie-baserede undervisning, der har været standardtilbuddet flere steder i regionen. Det er muligt, men endnu uvist, om fødsels- og forældreforberedelse i små grupper under graviditeten kan bidrage til værdifulde sociale netværk, samt øge kommende og nybagte forældres mestringsressourcer og tiltro til egne evner både i forbindelse med fødslen og forældrerollen. Graviditet, fødsel og overgangen til forældreskabet er et væsentligt tidspunkt i livet, og denne livsperiode kan være svær at navigere i særligt for socialt og psykisk sårbare borgere. Derfor er det relevant og nødvendigt at søge at skabe så gode betingelser for forældreskabet som muligt. Projekt Nyfødt Forberedelse til fødsel og familie er et fødsels- og forældreforberedelsesprogram, hvor der er fokuseret på at reducere effekten af risikofaktorer for bl.a. forældrestress, depression og angst, at styrke sociale netværk samt øge informationsniveau og mestringsstrategier. Det er et lodtrækningsforsøg, hvor 2350 gravide, der skal føde på Hvidovre Hospital, randomiseres til enten det standardiserede Nyfødt-program eller til det eksisterende tilbud om fødselsforberedelse, der består af to gange auditorieforelæsning om amning og fødsel. Nyfødt-progammet består af fødsels- og forældreforberedelse i mindre hold á seks til otte par, der mødes til tre kursusgange á 2,5 time i løbet af graviditeten og én gang efter fødslen. Holdene inddeles i forhold til lokalt optageområde og terminsdato. Kursusgangene omfatter information, øvelser og diskussioner om følelser og forventninger til forældrerollen, betydningen af sociale netværk, ændringer i parforholdet, amning, forældre-barn relation, fødslen, efterfødselsreaktioner og hvordan man plejer et spædbarn. Udover at opnå viden om aspekter relateret til fødslen og forældrerollen samt skabe et rum, hvor forældre kan diskutere deres følelser og bekymringer, er formålet med programmet at øge forældres indsigt i egne ressourcer og mestringsstrategier. Ydermere vil deltagerne via holdene etablere kontakt med andre kommende forældre i deres lokalområde, og der vil blive lagt op til, at holdene kan fortsætte sammen efter fødslen. Alle kursusgange ledes af en jordemoder. Kursusgangen efter fødslen bliver holdt i samarbejde med en sundhedsplejerske for at sikre en ensretning i den givne information og for at øge viden om tilbud i lokalområdet. Fødsels- og forældreforberedelsen suppleres af en hjemmeside, hvor kommende og nuværende forældre kan finde relevant materiale og stille spørgsmål til en sundhedsplejerske og jordemoder. På hjemmesiden er der desuden et diskussionsforum, hvor der er mulighed for at debattere med andre (kommende) forældre.

4 Udviklingen af et evidensbaseret fødsels- og forældreforberedelsesprogram giver mulighed for at teste, hvorvidt fødsels- og forældreforberedelse kan øge forældreressourcer og fremme kortsigtet såvel som langsigtet helbred og trivsel blandt nybagte familier. På Hvidovre Hospital er der en gruppe specialjordemødre (blåt team), der tager sig af socialt og psykisk sårbare gravide, dvs. gravide med tidligere eller aktuel psykisk sygdom, aktuel livskrise, gravide udsat for vold, svært belastet social anamnese, aktuel eller tidligere spiseforstyrrelse, tidligere selvmordsforsøg eller hvor der er tvivl om forældreevnen. Disse gravide kan identificeres blandt deltagerne i projekt Nyfødt, og der er derfor mulighed for særskilt at vurdere effekten af Nyfødt-programmet blandt socialt og psykisk sårbare gravide og deres eventuelle partnere. Formål Formålet med projekt Nyfødt er at udvikle, implementere og evaluere et evidensbaseret fødsels- og forældreforberedelsesprogram. I dette specifikke projekt er formålet at evaluere effekten af projekt Nyfødt for socialt og psykisk sårbare gravide. Derudover ønsker vi at undersøge, om Nyfødt kan være med til at forebygge efterfødselsreaktioner og/eller reducere konsekvenserne heraf for nybagte familiers helbred og trivsel blandt alle de deltagende i projekt Nyfødt. Det er ligeledes et formål at evaluere, hvorvidt programmet når målgruppen; eksempelvis, hvor meget af det planlagte program deltagerne modtager, såvel som hvilke befolkningsgrupper, der deltager i programmet, herunder om dette program når de psykisk sårbare gravide. Det er muligt men uvist, om tilbud om fødsels- og forældreforberedelse i små, lokalt forankrede grupper øger sandsynligheden for deltagelse blandt forældre, der ellers kan være svære at nå. Mål Vi ønsker at undersøge betydningen af Nyfødt-programmet på følgende parametre: Obstetriske udfald komplikationer og indgreb i forbindelse med fødslen. Forældrealliance hvordan de nybagte forældre samarbejder omkring det at være blevet forældre. Efterfødselsreaktioner, herunder fødselsdepression og angst. Stress almen stress og forældrestress. Oplevelse af fødslen. Antal uplanlagte kontakter til sundhedsvæsenet, fx kontakt til fødeafdelingen. Data om obstetriske udfald indhentes i obstetrisk database på Hvidovre Hospital. De øvrige udfald måles gennem webbaserede spørgeskemaer til deltagerne (metoden er uddybet under punktet evaluering ).

5 Desuden vil det blive belyst, hvordan deltagerne opfatter at deltage i Nyfødt-programmet hvilke barrierer og fremmende faktorer, der er for at deltage. Dette gøres gennem observationer af kursusgange, fokusgruppediskussioner og semi-strukturerede interviews samt webbaserede spørgeskemaer. Tidsplan og milepæle Nyfødt-forsøget er startet i efteråret 2012 og ventes at løbe hen over et år. De første deltagere startede Nyfødt-undervisningen i november. De sidste spørgeskemabesvarelser ventes indsamlet medio 2015, hvor de sidste deltageres børn er blevet et år. Herefter udarbejdes den endelige rapport om de socialt og psykisk sårbare gravide samt efterfødselsreaktioner. Denne ventes færdiggjort og udgivet primo Opgave og rollefordeling I projekt Nyfødt Forberedelse til fødsel og familie er der flere samarbejdspartnere. Hvidovre Hospital stiller undervisningsfaciliteter til rådighed for Nyfødt-undervisningen og hjælper med rekruttering af deltagere til projektet. Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet og Center for Interventionsforskning (CFI) har designet forsøget, udarbejdet undervisningsmateriale, indsamler data og laver analyser. Organisering Projekt Nyfødt Forberedelse til fødsel og familie udføres som et samarbejde mellem Hvidovre Hospital, CFI samt forskningsprogrammet for børn og unges sundhed på SIF. Projektgruppen arbejder på CFI og SIF, mens de undervisende jordemødre primært arbejder på Hvidovre Hospital. De undervisende sundhedsplejersker er rekrutteret primært fra Københavns Kommune. Projektgruppen på SIF består af: Vibeke Koushede, projektleder, ph.d., MPH, jordemoder. Carina Sjöberg Brixval, videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. Solveig Forberg Axelsen, videnskabelig assistent, MPH. Pernille Due, forskningsleder, professor, læge. Til projekt Nyfødt hører også en styregruppe bestående af projektgruppen; Marianne Skovby, chefjordemoder på Hvidovre Hospital; Morten Grønbæk, direktør for SIF og CFI samt Christian Gluud, leder af Copenhagen Trial Unit. Endvidere har projekt Nyfødt en følgegruppe bestående af jordemødre, sundhedsplejersker, repræsentanter fra Foreningen Forældre og Fødsel, psykologer, og repræsentanter for Center for Familieudvikling. Denne følgegruppe har til formål at yde fagkyndig rådgivning og dermed medvirke til

6 kvalitetssikringen i projekt Nyfødt. Følgegruppen har primært bistået med deres ekspertise i udviklingen af projektets design og undervisningsmaterialet. Evaluering Projekt Nyfødt evalueres både gennem spørgeskemabesvarelser, registre, strukturerede observationer af kursusgangene og gennem interviews. Data fra begge forældre vil blive indsamlet ved brug af webbaserede spørgeskemaer ved: baseline (ca. 18. graviditetsuge), 37. graviditetsuge, ni uger, seks måneder efter og et år efter forventet terminsdato. I spørgeskemaerne indsamles bl.a. oplysninger om angst, fødselsdepression, stress, tilfredshed med parforhold, oplevelse af fødslen, amning og antal uplanlagte kontakter til sundhedsvæsenet, fx kontakt til fødeafdelingen. Gennem nationale registre indhentes oplysninger om skilsmisser og fraflytninger, og gennem Obstetrisk Database indhentes oplysninger om brug af smertestillende midler under fødslen samt fødselskomplikationer. Der planlægges interviews med en række socialt og psykisk sårbare deltagere bl.a. om deres overvejelser omkring at indgå i projektet, og hvad de har fået ud af det. Ligeledes planlægges det at kontakte socialt og psykisk sårbare gravide, der har fået tilbudt deltagelse, men som ikke har ønsket at deltage for at undersøge, hvilke barrierer, der er for deltagelse. Dette delprojekt af projekt Nyfødt tænkes at munde ud i en rapport, der bl.a. belyser Nyfødtprogrammets betydning for socialt og psykisk sårbare gravide og deres eventuelle partnere. Fremadrettet vil der være mulighed for at følge Nyfødt-deltagerne gennem registre, hvis der opnås finansiering hertil.

7 Referenceliste Abidin, R. (1992). "The Determinants of Parenting Behavior." Journal of Clinical Child Psychology 21(4): Cowan CP, C. P. (2000). When partners become parents: The big life change for couples, Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Deater-Deckard, K. (1998). "Parenting stress and child adjustment: Some old hypotheses and new questions." Clinical Psychology-Science and Practice 5(3): Deater-Deckard, K., R. Pinkerton and S. Scarr (1996). "Child care quality and children's behavioral adjustment: a four-year longitudinal study." J Child Psychol Psychiatry 37(8): Gagnon, A. J. and J. Sandall (2007). "Individual or group antenatal education for childbirth or parenthood, or both." Cochrane Database Syst Rev(3): CD Gullestrup, L. and I. M. Terp (2008). Fødselsdepression. Haggman-Laitila, A. and A. M. Pietila (2007). "Perceived benefits on family health of small groups for families with children." Public Health Nurs 24(3): Madsen, S. A. and T. Juhl (2007). "Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and male depression scales." The Journal of Men's Health & Gender 4(1): Nielsen Forman, D., P. Videbech, M. Hedegaard, J. Dalby Salvig and N. J. Secher (2000). "Postpartum depression: identification of women at risk." BJOG 107(10): Reck, C., A. Hunt, T. Fuchs, R. Weiss, A. Noon, E. Moehler, G. Downing, E. Z. Tronick and C. Mundt (2004). "Interactive regulation of affect in postpartum depressed mothers and their infants: an overview." Psychopathology 37(6): Schor, E. L. (2003). "Family pediatrics: report of the Task Force on the Family." Pediatrics 111(6 Pt 2): Svendsen M, B. C., Holstein BE. (2012). Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand Temarapport fra Databasen Børns Sundhed om børn født i København, Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.