Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013
|
|
|
- Katrine Carlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013
2 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende interne modeller til opgørelse af kreditrisikoen Principielle fordele: Mere præcis opgørelse af risici på tværs af samme eksponeringsklasse Forbedret risikostyring Ensartet intern måling og vurdering af risici Forbedret datakvalitet Forøget fokus på svaghedstegn, herunder elementer der forøger risikoen Forbedret information om faktisk risiko i relation til søjle III 2
3 IRB fordele og udfordringer Udfordringer i praksis: Mere procyklisk system Mindre forsigtighed Fortsat udfordringer mht. sammenlignelighed som følge af metodefrihed på en række områder Manglende sammenlignelighed som følge af utilstrækkelig information i søjle III 3
4 IRB institutter i Danmark Der er 7 danske koncerner, der har en IRB tilladelse Både banker og realkreditinstitutter Erhverv: 4 avancerede institutter og 2 grundlæggende institutter Detail: 7 institutter IRB institutterne dækker en stor del af markedet IRB bankernes markedsandel er 84 % målt i forhold til udlån IRB realkreditinstitutternes markedsandel er 94 % målt i forhold til udlån 4
5 IRB-modeller og risikovægte: Hvor stort er problemet? EBA: Half of the variation can be explained roll-out, exposure types etc. Basel: Three quarters of RWA variation reflects variation across banks in actual risk exposure 5
6 Gennemsnitlig risikovægt på erhverv, IRB institutter Risikovægten for usikrede erhvervseksponeringer under standardmetoden er 100 pct. For eksponeringer med en ekstern rating kan mapning til risikovægt foretages 6
7 Gns. risikovægt på detaileksponeringer med pant i fast ejendom Risikovægten for eksponeringer med pant i beboelsesejendomme er 35 pct. under standardmetoden 7
8 Kredittab i realkredit- og pengeinstitutter, ,00 Pct. 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 - (0,50) Realkreditinstitutternes nedskrivningspct. Pengeinstitutternes nedskrivningspct. Årets udgiftsførte nedskrivninger i pct. af udlån og garantier 8
9 Besparelse ved overgang til IRB metoden Effekt: Besparelsen ved overgang til IRB metoden har været størst for eksponeringer med pant i fast ejendom, herunder til privatkunder Fald i risikovægtede poster ved overgang til IRB metoden fra Basel I uden hensyntagen til overgangsregler: Minimum Kilde: Institutternes kvartalsvise indberetning til tilsynet, Q Maksimum Koncern 15% 58% IRB banker 15% 41% IRB realkreditinstitutter 29% 69% Den reelle besparelse er mindre på grund af overgangsreglerne: Danske IRB institutter kan maksimalt opnå en besparelse på 20% i kravet til basiskapitalen 9
10 Nedskrivninger på udlån, IRB vs. ikke-irb banker 1,6 Pct. af udlån og garantier 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 IRB institutter Ikke-IRB institutter På institutniveau - pengeinstitutterne 10
11 Finanstilsynets fokus på risikovægte I henhold til tilsynets strategi 2015 vil der være øget fokus på IRBinstitutternes kapitalgrundlag, herunder: IRB-institutter skal ikke imødegå de øgede kapitalkrav i den internationale regulering ved at gøre modellerne mindre forsigtige Dette skal blandt andet sikres ved at skabe større sammenlignelighed mellem IRB-institutternes interne modeller 11
12 Finanstilsynets fokus på risikovægte Sammenligneligheden sikres blandt andet ved udarbejdelse af benchmark analyser af risikovægte og IRB parametre på tværs af IRB institutter: Dansk IRB-analyse af erhvervsporteføljen med institutspecifikke tilbagemeldinger Nordisk EBA IRB-analyse med hovedfokus på erhverv Top-down analyse Low Default Portfolio SME & Residential Mortgage (analysearbejdet er igangværende) 12
13 Dansk IRB analyse Grundlag 5 IRB-banker (2 AIRB banker og 3 FIRB banker) Analyse af erhvervsporteføljen, herunder opdelt på store erhverv og øvrige erhverv Hovedkonklusioner RW bliver påvirket af mange faktorer, herunder bonitetsforskelle, sikkerhedsafdækning, ratingfilosofi, forsigtighed i anvendte parametre (eks. downturn tillæg), misligholdelsestidspunkt, rating Niveauforskel i RW mellem AIRB og FIRB banker Omfang af registrerede sikkerheder større for AIRB banker PD og LGD øver væsentlig indflydelse på RW, men analysen viste også at PD fordelingen øver en ikke uvæsentlig effekt 13
14 Nordisk IRB analyse Grundlag 16 IRB-institutter fra Norge, Sverige, Finland og Danmark Heraf 4 danske Metode Afvigelser i forhold til benchmark (RW, PD, LGD) Dekomponering af IRB-parametrenes partielle effekter for RW via genberegning ved anvendelse af nordisk gennemsnit for øvrige parametre (kun for erhvervsporteføljerne) Sammenligning af PD og observerede defaultrater (kun for erhvervsporteføljerne) 14
15 Nordisk IRB analyse Hovedkonklusioner På tværs af lande påvirkes RW også af makroøkonomiske forhold RW niveau for erhvervseksponeringer i danske institutter ligger gennemsnitligt i den lave ende PD, LGD og fordeling af PD væsentligste bidrag Effekt af modpartsrisiko særlig udtalt for danske institutter (poster med modpartsrisiko også omfattet) Forsigtighedstillæg i søjle 1 (andre lande) eller 2 (DK på daværende tidspunkt) RW niveau for detaileksponeringer i danske institutter ligger gennemsnitligt i den høje ende 15
16 EBA Top-down analyse Grundlag 89 IRB institutter fra 16 EU lande Metode Afvigelser i forhold til benchmark RWA+EL (global charge, GC) Forklarende faktorer af strukturel karakter (type A effekter) Anvendt metode (standard/irb) Omfang af roll-out IRB porteføljesammensætning på eksponeringskategorier Omfang af eksponeringer i misligholdelse på IRB-metoden Forklarende faktorer relateret til det enkelte IRB-institut (type B effekter) Som f.eks. risikoprofil/kreditbonitet, IRB-parametre m.v. Er ikke omfattet af top-down analysen
17 Max GC (%) - Min GC (%) EBA Top-down analyse A-type effect B-type effect 0.0 Initial GC difference Controlling for RO effect Controlling for SA effect Controlling for IRB portfolio mix Controlloing for IRB share of default eff 17
18 EBA Top-down analyse Hovedkonklusion baseret på analyse af samtlige institutter samt de 20 største institutter Godt halvdelen af forskelle kan forklares af strukturelle faktorer (Atype effekter) IRB porteføljesammensætning på eksponeringskategorier og omfanget af eksponeringer i misligholdelse udgør de 2 væsentligste faktorer For IRB eksponeringskategorier er spredningen blandt institutterne størst for erhvervs- og detaileksponeringer 18
19 EBA Low Default Portfolio (LDP) analyse Grundlag: 35 IRB institutter fra 13 lande Heraf 3 danske Omfattede eksponeringer med stater, institutter og store erhverv Metode: Analyse af identiske modparter på tværs af deltagende institutter Analyse af hypotetiske eksponeringer Faktiske modparter men senior unsecured eksponering og løbetid 2,5 år Analyse af faktiske eksponeringer faktiske eksponeringer herunder egne LGD og løbetid Formål: Forklare den forskel i risikovægte, der resterer efter A-type effekterne 19
20 EBA Low Default Portfolio (LDP) analyse Stadig stor spredning i risikovægte for de udvalgte eksponeringer i særdeleshed for store erhverv. Er baseret på et begrænset antal modparter 20
21 EBA Low Default Portfolio (LDP) analyse Hovedkonklusioner Top-down analysen gentaget for disse del-segmenter med samme overordnet resultat Omkring halvdelen af volatiliteten kan forklares af A-type effekterne Store forskelle i anvendte parameterværdier PD Korrelation er høj, men absolutte værdier er forskellige Ratingfilosofi (Through the Cycle, Hybrid, Point in Time) Ratingskala Information anvendt til rating LGD Forskel i antallet af ratingklasser Begrænset data Downturn effekter Anvendelse af gulve Default definition Forskellig behandling af defaultede eksponeringer for AIRB 21
22 Indsatsområder Håndtere outliere Større gennemsigtighed Floors Leverage ratio 22
23 Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager Rangvid rapporten fremførte 2 anbefalinger med relation til anvendelse af IRB metoden Anbefaling nr. 8 Institutter, der anvender interne modeller, skal også offentliggøre, hvad det regulatoriske kapitalkrav ville være ved anvendelse af standardmetoden Anbefaling nr. 9 der bør fastsættes en nedre grænse for de risikovægte, der kan benyttes i interne modeller Anbefaling nr. 10 Der bør nedsættes en ekspertgruppe, som skal vurdere om der bør fastlægges et højere niveau for den generelle leverage ratio. 23
24 IRB påbud til Danske Bank Resultaterne fra alle analyserne har været vigtigt input i afgørelsen relateret til IRB risikovægte i Danske Bank Påbud om forøgelse af risikovægten for erhverv Identificerede svagheder var tidligere blevet dækket af tillæg i søjle II Konklusioner anvendt fra den nordiske analyse Resultatet fra EBA øvelsen var baseret på meget begrænset antal modparter, men resultatet pegede i samme retning Påbud om forøgelse af risikovægten for institutter Analysen i EBA omfattede omkring halvdelen af bankens portefølje og resultaterne kunne i højere fra anvendes Institutporteføljen var ikke omfattet af den nordiske og danske analyse Resultaterne af benchmark analyserne bruges også aktivt i tilsynets løbende tilsynet med øvrige IRB institutter 24
25 Øvrigt IRB tilsyn Anvendelse af IRB metoden kræver tilsynets tilladelse Væsentlige ændringer til modellerne mv. kræver også tilsynets forudgående godkendelse Udover benchmark analyser omfatter tilsynet med IRB institutterne endvidere: Kreditundersøgelser med subjektiv vurdering af eksponeringernes tildelte rating IRB undersøgelser, hvor institutternes egne valideringer og øvrige dokumentation gennemgås Løbende dialog med IRB institutterne Løbende overvågning af kvartalsvise indberetninger Øvrige analyser udvalgte elementer undersøges på tværs Internationalt arbejde eksempelvis ensartet fortolkning af regelsættet 25
26 Opgørelse af kapitalkrav ved anvendelse af standardmetoden I nuværende regelsæt er der allerede en overgangsregel, Basel I gulv, hvor reduktionen af IRB institutternes basiskapital begrænses. Denne begrænsning opgøres i forhold til standardmetoden under Basel I regimet Med de nye kapitalkravsregler, der træder i kraft 1. januar 2014, forlænges dette gulv frem til udgangen af 2017 Mulighed for yderligere forlængelse IRB-institutterne oplyser i dag allerede Basel I gulvet Intet krav om ensartet fremstilling giver anledning til forskelligheder i fremstillingen Fremadrettet skal fremstillingen gøres mere ensartet 26
27 Nedre grænse for anvendte risikovægte De nye kapitalkravsregler omfatter indførelsen af en single rule book og dermed fælles regler for hele EU Begrænsede muligheder for at indføre strengere krav på landeniveau Skal generelt kunne begrundes med betydningen for den finansielle stabilitet I vid udstrækning kan nedre grænser (gulve) kun fastsættes for en begrænset periode Mulighederne for fastsættelse af gulve er i høj grad begrænset til eksponeringer, som er sikret ved pant i fast ejendom Ved fastsættelse af gulve skal EBA (LGD), og i nogle tilfælde også Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, ESRB (RW) underrettes herom 27
28 Nedre grænse i Sverige og Norge for boliglån I Sverige og Norge er der implementeret gulve for risikovægten for så vidt angår boliglån I Sverige er indført et gulv for risikovægten på 15% for svenske boliglån som led i vurdering af solvensbehovet Det er et søjle 2 krav, og det gælder for alle svenske IRB banker I Norge forøges minimumsværdien for LGD for boliglån fra 10% til 20% Forøgelsen af minimumsværdien for LGD er et søjle 1 krav Gælder også for udenlandske bankers filialer i Norge 28
29 Leverage ratio Fra den 1. januar 2014: Søjle II Ved implementering af det nye regelsæt skal institutterne opgive eksponeringsmål samt gearingsgrad (søjle 2) Tilsynet skal foretage individuel vurdering af institutternes opgjorte tærskel for gearing under hensyntagen til deres forretningsmodel På længere sigt Kommissionen skal ultimo 2016 udsende rapport og eventuelt forslag om et fremtidigt søjle 1 gearingskrav. Indførelse af eventuelt søjle 1 krav fra 2018? 29
30 Forretningsmodel afgørende for leverage ratio Leverage ratio i % 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Sydbank Jyske Bank Lån & Spar Bank Danske Bank Nykredit BRFKredit 2,0 1,0 0, Koncerntal 30
kraka Danmarks uafhængige tænketank
kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter
IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne
Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K 17. juni 2013 Ref. ls/mja/hkm/pl J.nr. 6250-0044 IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Finanstilsynet
Konsekvenser og implikationer af BIS IV
www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende
IFRS 9 overgangsordning for kapitalopgørelse
Til Bestyrelse og direktion 15. januar 2018 IFRS 9 overgangsordning for kapitalopgørelse Denne orientering er i særlig grad relevant for penge- og realkreditinstitutter og kan være relevant fondsmæglerselskaber,
De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik
De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I
Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)
Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Vejledning om validering af IRB-modeller
Finanstilsynet 23. oktober 2017 J.nr. Vejledning om validering af IRB-modeller Det er et krav i CRR-forordningens artikel 185, at et institut skal have robuste systemer til validering af interne estimater
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING
NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til
1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Opgørelse af solvens
CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Nye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status
Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller
Større danske kreditinstitutters overgang til IRB-modeller Effekt på solvens og risikovægtede aktiver Arbejdspapir nr. 1 fra sekretariatet, september 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter
Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes
Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5
Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives
DANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Risikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR)
Revision December 2013 Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) Artikler Del 1 Almindelige bestemmelser Afsnit I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter
Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Finanstilsynet 14. marts 2012
1 Finanstilsynet 14. marts 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør
Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Frøs Herreds Sparekasse
Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne
