Fremtidens. Demens. -plejehjem i Aalborg

Transkript

1 Fremtidens Demens -plejehjem i Aalborg

2 UDARBEJDET AF I SAMARBEJDE MED FOR KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 1

3 INDHOLD // FORORD 04 LÆSEVEJLEDNING 05 BAGGRUND OG VISION 1. INTRODUKTION 08 - Visionen - Rammevilkår - Baggrund og relevans 2. PROCES- OG TIDSPLAN 12 OPGAVEN 3. DET STRATEGISKE KOMPAS MÅLGRUPPEN OG DERES OPLEVELSE AF RUM DILEMMAER OMRÅDET 26 -Helhedsplanen -Byggefelt og bygning PROGRAM 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM 30 - De taktiske kompasser 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE 52 - Fremtidens demensplejehjem som et molekyle - Generelle krav til de fysiske rammer - Boligen - Boliggruppen - Naboskabet - Dagcenter - Backstage - Torvet - Uderum og offentligt rum - Logistik og flow 9. TEKNISKE FORHOLD 72 - Lov- og bestemmelsesgrundlag - Tilgængelighed - Grund-, plan og forsyningsforhold - Øvrige tekniske forhold 2

4 RAMMER OG REALISERING 10. TIDSPLAN OG ØKONOMI 80 - Konkurrencetidsplan - Hovedterminer - Rammebudget - Driftsøkonomi 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 84 - Konkurrenceudbyder - Konkurrencesekretariat - Deltagere - Spørgsmål og rettelsesblade - Besigtigelse - Forsikring af forslag - Rettigheder - Aflevering af konkurrenceforslag - Krav til konkurrenceforslag - Bedømmelse af tilbud - Vederlag LITTERATURLISTE 12. LITTERATURLISTE 94 BILAG 13. BILAGSLISTE 98 - Bilag: Matrikelkort A3 - Bilag: Matrikelkort A3 - Bilag:3 Modeludsnit - Bilag:4 Henvisninger til digitale publikationer KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 3

5 INDHOLD // FORORD At blive ramt at svær demens eller at opleve en af sine nære forandre sig markant som konsekvens af demens, er en meget stor udfordring følelsesmæssigt og praktisk. Desværre vil det i fremtiden ske for flere og flere mennesker og det vil Aalborg Kommune med dette projekt, gerne ruste sig til at håndtere og løbende udvikle på en prioriteret, innovativ og ambitiøs måde. Det besluttede Ældre- og Handicapudvalget i foråret 2015 med sin godkendelse af det overordnede, strategiske program, der i dette konkurrencemateriale er foldet ud i taktiske beskrivelser af rammer, vilkår, krav og ønsker. Tilgangen er evidensbaseret og inddrager relevant international inspiration. Visionen er klar! I fremtiden skal de sværeste dementramte i Aalborg Kommune kunne tilbydes et sted at bo, et sted at føle sig hjemme, et sted at blive forstået og et sted at føle sig tryg og sikker. De pårørende skal kende hjemmet som et sted, hvor deres kære er i trygge hænder og hvor de selv kan trække på for råd, vejledning og støtte. Demens er en menneskelig udfordring i den enkelte familie. Demens er en stadigt større og stadig mere kompleks udfordring for den kommunale service og omsorg til borgerne. Aalborg Kommune vil etablere et sted og et indhold, som altid er i front i forhold til tilbud til den svært demente og dennes pårørende. Et sted, som i kraft af samspillet mellem fysiske rammer og det, der foregår i dem, formår at være et af landets førende demensplejehjem. Et sted, som bidrager til ny evidens, ny praksis og stadigt bedre resultater for den svært dementes trivsel og livskvalitet i et aktivt samspil med andre internationalt førende demensplejehjem og eksperter på området. Hele tiden. Borgere fra bla. Alzheimerforeningen i Aalborg, Ældrerådet og Lokalrådet, kommunens ledelse og fagspecialister, samt vore eksterne rådgivere har arbejdet koncentreret med at udarbejde dette konkurrencemateriale. Det skal de have stor ros for. De arbejder selvfølgelig videre, mens byggeprojektet pågår, således vi den dag plejehjemmet tages i brug i slutningen af 2017, har de bedste forudsætninger for at arkitektur og indhold folder sig hånd-i-hånd omkring beboerne, deres pårørende og aktivt kan agere som rollemodel og katalysator for indsatsen for svært demente i Danmark. Det er håbet, at dette konkurrencemateriale giver de tre udvalgte boligselskaber de bedste forudsætninger for at udvikle forslag, der er både innovative, evidensbaserede og æstetiske højdespringere til byggeriet, der placeres i Aalborg Øst. Thomas Krarup, Rådmand Ældre - og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune 4

6 INDHOLD // LÆSEVEJLEDNING Konkurrenceprogrammet er opdelt i seks kapitler, med hver sit formål: BAGGRUND OG VISION _...omhandler Aalborg Kommunes vision for det nye demensplejehjem, de overordnede rammevilkår der ligger til grund for projektet, samt en generel beskrivelse af sygdom og forekomst af demens. Endvidere beskrives også den overordnede proces- og tidsplan der ligger til grund for hele projektet. OPGAVEN _...beskriver gennem brug af et kompas som styringsværktøj, hvad demensplejehjemmet overordnet set skal kunne, til hvem og hvorfor der skal bygges særlige fysiske rammer, samt de dilemmaer der optræder som konsekvens af dette. Endvidere fremstilles også den helhedsplan der er udarbejdet for området, samt byggefelt og bygning. RAMMER OG REALISERING _ behandler konkurrencens tidsplan, hovedterminer og budgetter, herunder også rammebudget og driftsøkonomi. Endvidere beskrives de konkurrencetekniske betingelser, deriblandt dommerkomité og bedømmelseskriterier. LITTERATURLISTEN _ fremstiller det litteratur der er anvendt gennem hele konkurrenceprogrammet. BILAG _ bilagsliste til konkurrenceprogrammet. Nogle bilag er tilgængelige digitalt. Adgangsinformation fremgår af udbudsbrevet og det fremgår tydeligt af programmet når dette gør sig gældende. PROGRAM _ beskriver de konkrete forventninger og krav der er til demensplejehjemmets kunnen, herunder også til de arkitektoniske krav i forhold til den særlige målgruppe. Dette kapitel behandler også de tekniske forhold, herunder også bebyggelsens arealer, kommunalplan og krav til tilgængelighed. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 5

7 6

8 BAGGRUND OG VISION KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 7

9 BAGGRUND OG VISION // 1. INTRODUKTION VISIONEN _ Med Fremtidens Demensplejehjem ønsker Aalborg Kommune at skabe et sted, hvor mennesker med svær demens kan bo og modtage specialiseret behandling, rehabilitering, omsorg og pleje, for på denne måde at hjælpe med at give værdi til den svært dementes liv og nære netværk. Visionen for Fremtidens Demensplejehjem 1. Fremtidens Demensplejehjem er for borgere i Aalborg Kommune med svær demens, der har behov for behandling og individualiseret pleje, omsorg og rehabilitering samt evt. bolig af særlig specialiseret karakter. 2. Demensplejehjemmet inkluderer og støtter ydermere den svært dementes familie og nære netværk i at bidrage til den dementes trivsel og velbefindende. 3. Demensplejehjemmets indhold og fysiske rammer er fleksible, robuste og elastiske på måder, der giver de bedste forudsætninger for, til enhver tid, at være et af landets førende demenscentre til anvendelse og udvikling af vidensbaserede, reflekterede og målrettede demenstilbud. 8

10 BAGGRUND OG VISION // 1. INTRODUKTION RAMMEVILKÅR _ Det er besluttet at placere demensplejehjemmet på Tornhøjvej 6 og 8A i Aalborg Øst. Plejehjemmet skal etableres med 72 boliger, hvoraf 66 opføres af en almen boligorganisation, og seks boliger plus 970 m2 servicearealer af kommunen, hvor et daghjem indgår som et væsentligt element. Et demensplejehjem er en relativ ny type plejehjem, hvor beboerne/brugerne har helt særlige behov for en kombination af fagligheder (sundhedsfaglige og socialfaglige), der i et tæt samspil med de fysiske rammer og indretningen kan skabe en værdig og trivselsberiget hverdag for mennesker, hvis mentale og fysiske formåen aftager i et relativt højt tempo og med meget individuelle udtryk. Med det nye Fremtidens Demensplejehjem ønsker Aalborg Kommune at skabe et trygt og inkluderende miljø for den svært demente, dennes familie og nære netværk. Der ønskes et miljø - ude, inde og i samspillet herimellem - hvor trivsel hos den demente har højst prioritet. Miljøet tænkes associeret til hjemlighed og landsby, der fungerer som en tryg og skærmende verden, fyldt med mening og trivsel. Miljøet skal meget gerne indeholde relevant inspiration fra tankegang og koncepter fra De Hogeweyk i Holland. Miljøet skal sætte beboeren/brugeren i centrum, og medarbejderne skal handle nu og her på de umiddelbare behov, ønsker, begrænsninger og reaktioner, der opstår i løbet af døgnets gang. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 9

11 BAGGRUND OG VISION // 1. INTRODUKTION BAGGRUND OG RELEVANS _ Det antages, at der på nuværende tidspunkt lever ca demente mennesker i Danmark, hvoraf ca bor i Aalborg Kommune. Meget tyder på, at disse tal, som følge af den voksende ældrebefolkning, vil stige. Derfor vil behovet for udredning, behandling og særlige bo-, service- og støttetilbud stige tilsvarende. Antallet af demente anslås til at stige til mennesker i Aalborg Kommune og på landsplan i AALBORG KOMMUNE Befolkningsfremskrivning for de 60+ årige I alt Antal Mænd med demens Kvinder med demens DANMARK Befolkningsfremskrivning for de 60+ årige I alt Antal Mænd med demens Kvinder med demens v Figur 1: Forekomst af demens i Aalborg Kommune og i Danmark. region_nordjylland_kommuner_2013_2040.pdf 10

12 BAGGRUND OG VISION // 1. INTRODUKTION Betegnelsen demens dækker over flere end 200 forskellige diagnoser, hvoraf alzheimer, vaskulær demens, lewy body og frontotemporal demens er de mest udbredte. Demens er således et overbegreb, der dækker over en tilstand, der indebærer en påvirkning af en persons bevidsthed og tænkning. Fælles for alle demenssygdomme er, at hjernens funktioner svækkes gradvist. Demenssygdomme er kroniske og jævnt fremadskridende. De kan ikke kureres, og behandlingsformerne er derfor rettet mod øget pleje og omsorg i hverdagen i takt med sygdommens udvikling. Demens inddeles i tre grader; let, moderat og svær demens. Ved alzheimer, som er den mest udbredte demenssygdom i Danmark, ses en kognitiv svækkelse, der i takt med sygdommens udvikling bliver mere og mere omfattende. Dette ses i form af svigtende hukommelse og dårlige eller manglende sproglige færdigheder. Til sidst i sygdomsforløbet kan symptomer som epilepsi eller lette parkinsonistiske symptomer indtræffe, og den demente vil blive mere og mere afhængig af udefrakommende hjælp. Mange ældre klarer sig bedre i eget hjem i længere tid, end de gjorde tidligere. Dette betyder, at de, der flytter i plejebolig, som oftest er væsentligt dårligere end tidligere. Dette gælder også for de demente, som, grundet karakteren af deres sygdom, har behov for en helt særlig pleje og omsorg. Det antages endvidere, at der er både sundhedsmæssige og socialfaglige omkostninger direkte forbundet med uhensigtsmæssige tilbud til den svært demente; såsom øget medicinering for fx at dæmpe angst eller uro, eller et øget ressourceforbrug grundet f.eks. aggressivitet, søvnløshed, vandringer eller andet, som kommer mere eller mindre som følge af ikke-specialiserede fysiske rammer og rehabiliteringstilbud. Hertil kommer de direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres til belastningen på den dementes nære netværk. Det synes derfor oplagt, at Fremtidens Demensplejehjem bør og kan udvikle sig til en rollemodel for behanling, bolig og rehabiliterende tilbud til gavn for både den svært demente og dennes nære netværk. Alzheimer / 62% Vaskulær / 7 % Blandet AD+VAD / 10% Lewy Body / 4% Frontotemporal / 2% Parkinson med demens / 2% Andre / 3% > Figur 2: Forekomst og fordeling af demenssygdomme i Danmark demenssygdomme/forekomst-og-fordeling-af-demens/ KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 11

13 BAGGRUND OG VISION // 2. PROCES- OG TIDSPLAN Processen bag udviklingen af dette konkurrenceprogram har stået på siden marts måned og har været opdelt i tre faser, hvor fire forskellige grupper har været involveret: - en Styregruppe sammensat af embedsmænd fra Aalborg Kommune samt bygherrerådgivere. - en Programgruppe sammensat af klinikere, demenseksperter og embedsmænd fra Aalborg Kommune. - en Projektgruppe sammensat af Programgruppen og suppleret med øvrige relevante fagpersoner fra Aalborg Kommune. - en Følgegruppe sammensat af eksperter inden for forskellige fagområder og interessentgrupper, der ad hoc trækkes ind i processen. I fase 1 deltog Programgruppen i at udvikle det overordnede program (se bilag ). I fase 2 deltog Projektgruppen samt udvalgte deltagere fra Følgegruppen i en workshop, der satte fokus på, hvad demensplejehjemmet mere konkret skal kunne for de mennesker, der skal bo og arbejde der. Denne workshop kvalificerede især indholdet af de taktiske kompasser og målgruppebeskrivelsen. I fase 3 deltog Projektgruppen i en workshop, en temaeftermiddag og et afsluttende, konkluderende møde om funktions- og rumbeskrivelserne samt diagrammerne for sammenhænge og relationer mellem funktioner. Styregruppen har undervejs haft ad hoc møder. 12

14 BAGGRUND OG VISION // 2. PROCES- OG TIDSPLAN Workshop 1 marts Workshop 2 april FØR Informationsmøde april Workshop 3 maj 2015 Offentliggørelse af deltagerteams juni 2015 KONKURRENCE PROJEKT UDFØRELSE Udsendelse af konkurrenceprogram 29/ Aflevering af konkurrenceforslag 1/ Bedømmelse uge Offentliggørelse af vinder 28/ Frist for vindende boligorganisationers udarbejdelse af dispositionsforslag april 2016 Detailprojektering maj-juni 2016 Entrepriseudbud og mobilisering juni-august 2016 Byggestart ultimo august 2016 Indflytning december 2017 KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 13

15 14 PROGRAM

16 OPGAVEN KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 15

17 OPGAVEN // 3. DET STRATEGISKE KOMPAS På de følgende sider foldes demensplejehjemmets vision ud i et strategisk kompas, og der gives mere præcise beskrivelser af, hvad de fysiske rammer, overordnet set, skal kunne i samspil med det, der skal foregå i dem. Kompasset er et enkelt og illustrativt værktøj til formidling og måling af et projekts visioner for prioriterede områder i byggeriet. Det beskriver de konkrete forventninger, der er til de værdier og resultater, demensplejehjemmet forventes at levere til beboere, brugere og personalet på og omkring hjemmet. Det kan betegnes som en beskrivelse af ønsker og krav, der peger i en bestemt retning. Kompasset består af syv kompasskiver, som opererer på hver to niveauer; et strategisk (ét kompas) og et taktisk niveau, som hver har sit eget kompas. Disse er i alt seks kompasser. Det strategiske kompas folder visionen ud, der fortæller, hvor projektet skal hen og hjælper til at holde kursen så realiseringen af visionen og sammenhængen mellem de prioriterede, taktiske dele/områder sikres. Begreberne vision og værdier er overordnede, strategiske tekster. I sagens natur er disse ikke handlingsanvisende. De udtrykker, hvor man vil hen, men ikke konkret hvordan. fremtiden. Taktiske beskrivelser er praksisorienterede og handlingsanvisende. Konkurrenceprogrammet er i høj grad et taktisk dokument. Kompasserne kan bruges både til konkrete beslutninger vedrørende byggesagen og opbygningen af indholdet, forstået som blandt andet organisation, processer, resultatmål og ånden i huset. Kompasset kan derfor anvendes både før bygningen står klar, og efter, den er taget i brug for at fastholde vision og værdier i den omskiftelighed, der i øvrigt vil præge huset og samfundet omkring det. KOMPASSETS OPBYGNING OG ANVENDELSE Kompasset er opbygget af en slags målskive, hvor nøje udvalgte og i projektgruppen gennemdrøftede begreber figurerer på hver sin position. Hvert begreb kan gives en vurdering/værdi på en skala fra 1-5, hvor fem er højst. Modsat en målskive er 1 placeret i midten. Herved er det muligt at forbinde punkterne mellem skivernes akser og optegne et areal, der symboliserer størrelsen af den givne kompasskives samlede værdi. Jo større areal, jo mere værdi. Kompasset vil i bedømmelsesprocessen blive brugt til at kvalificere vurderingen af de afleverede forslag De taktiske kompasdele folder de konkrete forventninger til projektet ud, og hjælper med at forbinde de strategiske tekster med den operationelle virkelighed nutiden med 16

18 OPGAVEN // 3. DET STRATEGISKE KOMPAS # 1 Stimuli # 8 Det nære netværk # 2 Tryghed # 7 Inklusion # 3 Tilpasningsdygtig # 6 Meningsfuld # 4 Unik og enkel # 5 Rehabiliterende KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 17

19 OPGAVEN // 3. DET STRATEGISKE KOMPAS # 1 STIMULI # 2 TRYGHED Den dementes trivsel er meget påvirket af den måde, omgivelserne sanses på. Disse skal derfor designes og anvendes, så de bedst muligt understøtter den demente i at leve det værdige liv, de med deres sygdom formår og finder meningsfuldt. De fysiske rammer skal understøtte personalet i at udfolde deres særlige faglighed og professionalisme i relation til regulering af sansestimulikilder omkring den demente, da både over- og understimulering ofte er årsag til mistrivsel og konfliktsituationer. Den dementes trivsel, samt de pårørendes og personalets, afhænger bl.a. af oplevelsen af tryghed. De fysiske rammer og det, der foregår i dem, skal derfor bl.a. opfattes forståelige, genkendelige og sikre. De fysiske rammer skal medvirke til at undgå opståen af konfliktsituationer eller angstoplevelser. De fysiske rammer skal desuden medvirke til at håndtere og begrænse konfliktsituationer, når de måtte opstå. Tryghed handler også om, at den enkelte har den grad af bevægelsesfrihed, vedkommende fysisk og mentalt har brug for, for at være i trivsel. 18

20 OPGAVEN // 3. DET STRATEGISKE KOMPAS # 3 TILPASNINGSDYGTIG # 4 UNIK OG ENKEL Den svært demente borger skal kunne leve et identitetsbevarende liv præget af individuel trivsel. Derfor er det vigtigt, at de fysiske rammer og det, der foregår i dem, har optimale betingelser for at kunne tilpasse sig den enkelte demente. De til enhver tid relevante og nødvendige kompetencer, velfærdsteknologiske elementer og andre træningsredskaber og -metoder skal kunne anvendes, afprøves og i et vist omfang også udvikles i de fysiske rammer. De fysiske rammer skal derfor, i deres arkitektoniske og tekniske koncept, være fleksible og elastiske på en måde, hvor de nemt og så vidt muligt omkostningsneutralt, kan følge med de aktuelle behov og krav til at kunne give den demente en struktureret hverdag præget af trivsel og tryghed. Ligeledes er kravet til de fysiske rammer, at materialer, indretning og teknologi skal være robuste. Et demensplejehjem er et særligt bo- og rehabiliteringssted, der er specialiseret, i indhold og fysisk form, til at give den svært demente mulighed for at leve sit individuelle liv i respekt for dennes baggrund, livsform og oplevelse af, hvordan døgnets aktiviteter giver mening. Det enkelte menneske er unikt, hvoror den svært dementes trivsel afhænger af muligheden for at leve i rammer, der i sig selv også er unikke, fordi de i deres grundlæggende principper er enkle og i deres anvendelse skaber optimale vilkår for hver enkelt beboer. Arkitektonisk ønskes udtrykt, at demensplejehjemmet er et særligt hus for svært demente og deres pårørende. I sagens natur kan bygningen ikke åbne sig op til omgivelserne på bekostning af beboernes behov for beskyttelse, nærvær, tilknytning og tryghed; men den skal opleves som en tryg og inkluderende bygning, der istemmer området og giver de, der skal ind på grunden og videre ind i bygningen en følelse af værdighed, respekt, forventningsafstemning og kompetence. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 19

21 OPGAVEN // 3. DET STRATEGISKE KOMPAS # 5 REHABILITERENDE # 6 MENINGSFULD Den svært dementes mulighed for at leve et værdigt, trygt og trivselsberiget liv afhænger meget af at kunne modtage en individuelt tilpasset, rehabiliterende indsats, der vedligeholder og træner fysiske og mentale ressourcer. Det er vigtigt at udvikle og vedligeholde færdigheder - især sociale færdigheder, som gør det muligt for borgeren at være aktiv og deltagende i fællesskaber. Den rehabiliterende indsats har, udover at forebygge yderligere svækkelse bl.a. på grund af andre diagnoser og sygdomsudfordringe, som formål at bevare den dementes identitets- og inklusionsoplevelse, hvilket kræver fysiske rammer og teknologier, der, sammen med personalets indsats, integrerer individuelt tilpassede stimuli, stemninger og aktiviteter af demensrehabiliterende art. Trivsel og tryghed for den svært demente er meget afhængig af sansning af omgivelserne de fysiske, såvel som de menneskelige. Sansningen udtrykker sig umiddelbart som enten noget positivt, neutralt eller negativt. Den negative oplevelse giver sig til udtryk i form af bl.a. angst, uro og aggression. Det positive udtryk opstår, hvis oplevelsen af indtryk og aktiviteterne hos den demente giver mening. Afhængigt af demenstypen og den enkelte beboers eller brugers stadie heri, samt evt. andre sygdomme, er konkretiseringsgraden af meningsfuldhed meget individuel. Derfor skal de fysiske rammer i sig selv være let forståelige og let aflæselige, så aktiviteter og indhold af varieret og tilpasset art og omfang kan udfolde sig. Koncepterne i arkitekturen forventes derfor at være enkle og klassiske i deres formsprog. 20

22 OPGAVEN // 3. DET STRATEGISKE KOMPAS # 7 INKLUSION # 8 DET NÆRE NETVÆRK For den svært demente er deltagelse i almindelige, sociale aktiviteter ofte en stor udfordring. De kan have svært ved at forstå aktiviteterne og indgå i dem over længere tid. Oplevelsen af inklusion er derfor udfordret. Bl.a. er den dementes døgnrytme meget individuel, og derfor er muligheden for at indgå i fællesaktiviteter individuelt og spontant betinget, og som regel kun i kortere perioder. Derfor er det vigtigt, at de fysiske rammer på den ene side er enkle og let aflæselige ift. hvad de enkelte områder og rum kan bruges til, og på den anden side er fleksible og elastiske, så spontane anledninger for inkluderende og rehabiliterende aktiviteter kan udfolde sig, mens interessen hos den/de demente er til stede. Interaktionen mellem den demente og personalet er vigtig for den dementes mulighed for oplevelse af inklusion. Derfor skal de fysiske rammer invitere til inklusion mellem den demente og personalet. For den svært demente er familie og nære venner i den tid, den demente bor på/bruger plejehjemmet, en vigtig ressource, selvom den demente ofte ikke kan overkomme besøg af længerevarende tid. For personalet er det nære netværk en værdifuld kilde til at kende og forstå beboerens/brugerens livshistorie, væsen og interesser. For det nære netværk er det vigtigt, for at kunne være en fortsat ressource, at demensplejehjemmet kan støtte og vejlede dem. Derfor skal demensplejehjemmet tilbyde funktioner, rum og aktiviteter, der bl.a. giver mulighed for, at sociale relationer kan etableres og uformel støtte mellem pårørende udvikle sig uden, at disse forstyrrer beboere/ brugere uhensigtsmæssigt. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 21

23 OPGAVEN // 4. MÅLGRUPPEN OG DERES OPLEVELSE AF RUM Målgruppen for Fremtidens Demensplejehjem er svært demente borgere og deres nære netværk. Når den demente ikke længere kan bo hjemme eller i en almindelig plejebolig, er der hermed mulighed for at blive visiteret til Fremtidens Demensplejehjem eller borgeren kan visiteres til daghjemmets forskellige tilbud. Den demente har i særlig grad brug for en kombination af kompetente sundheds- og socialfaglige indsatser, der, i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den dementes nære netværk, skaber en værdig ramme og et meningsfuldt indhold omkring beboerens/brugerens sidste leveår. Ved svær demens mistes ofte hukommelse, dømmekraft og sprog, og den demente kan være ude af stand til at genkende ægtefælle, børn, sociale aktiviteter, praktiske genstande og steders formål og anvendelse mm. Andre demente har stadigvæk deres hukommelse intakt, men har store vanskeligheder med at regulere behov og impulser. Der kan forekomme svære adfærdsforstyrrelser i form af bl.a. uro, rastløshed, formålsløs vandren og meningsløs råben, eller apati og svigtende initiativ. Ligeledes er depression, angst, vrangforestillinger og hallucinationer kendte symptomer hos den svært demente, der endvidere ofte er forstyrret i sin døgnrytme med søvnløshed og natlig uro. Målgruppen er således stærkt kognitivt svækket og skal dermed understøttes af en specialiseret tværfaglighed, samt specialindrettede og -designede fysiske rammer og omgivelser. Disse understøttende elementer skal skabe overskuelighed, forståelse og mening i beboernes liv. De skal så vidt muligt kompensere for den nedsatte eller mistede funktionsevne hos den demente. I arbejdet med de svært demente og deres pårørende kræves specialviden inden for relationsarbejde, håndtering af konflikter og udfordrende adfærd. Endvidere fordres et fokus på det hele menneske og dets behov i øjeblikket - i en én-til-én kontakt. Især oplevelsen af tilknytning er central for den svært dementes trivsel. At føles sig set, respekteret, forstået og knyttet til andre (primært personalet og pårørende) i en værdig, meningsfuld og tryg relation, er afgørende for at den dementes velbefindende. Tilknytning kan siges at være defineret ved en oplevelse af tillid til omgivelserne de menneskelige og de fysiske. Målgruppen har derudover behov for at blive aktiveret og bruge deres krop fysisk, således at risikoen for kedsomhed, rastløshed, søvnløshed og sansedeprivation reduceres. Almindelig fysisk velvære i form af vedligeholdelse af muskler, led, lungekapacitet og cirkulatorisk kapacitet bliver herved også forsøgt opretholdt. Demens udvikler sig meget individuelt og i forskellige tempi, og demente med samme demenstype og samme funktionstab kan derfor fungere meget forskelligt i hverdagen. Derfor er det nødvendigt, at der kan etableres aktiviteter i forskellige tidsrammer, som de demente, med individuel støtte, kan benytte. 22

24 OPGAVEN // 4. MÅLGRUPPEN OG DERES OPLEVELSE AF RUM Den svært dementes adfærd er kendetegnet ved, at angstoplevelser nemt provokeres frem, og ofte er ledsaget af udadreagerende adfærd i form af aggressivitet og uro. Angstoplevelserne opstår, fordi de demente ikke forstår, hvad der foregår omkring dem. De kan ofte ikke genkende eller finde mening i almindelige dagligdagsaktiviteter og gøremål. Dette skyldes, at den demente oplever rum anderledes end kognitivt raske personer. Selvom alle mennesker har en individuel oplevelse af rum, steder, bygninger etc., er der dog en stærk fælles definitions- og forståelsesramme for former, funktioner og forventede stemninger. Det har den svært demente ikke. Den svært demente oplever med nærmest samme undren og nysgerrighed, som det lille barn. Er der noget, de ikke forstår, påvirkes oplevelsen af sikkerhed og tryghed negativt, og de kan blive angste og få instinktivt lyst til at flygte, undvige eller forsvare sig. Følelsen af tilknytning er, som ovenover beskrevet, afgørende for den dementes trivsel. Tilknytningen opstår og næres primært af menneskelig kontakt, men de fysiske rammer er stærkt medvirkende til at skabe disse rum og muligheder herfor. Derudover er rummene i sig selv, med deres udstyr og indretning, med til at påvirke den dementes oplevelse af stemningen eller atmosfæren i rummet. Dette er vigtigt at respektere og forstå, da den demente uanset personalets tilstedeværelse også vil have perioder i løbet af døgnet, hvor de er alene. Det er netop i tiden, hvor man er alene, at man er særligt opmærksom på omgivelserne gennem sansningen. Atmosfæren danner en følelsesmæssig fornemmelse af omverdenen, som mennesket ofte reagerer på, før vi når at analysere den. Og da den svært demente netop har svært ved at fortolke og analysere sanseindtryk på samme måde som kognitivt raske personer, er det vigtigt at være bevidst om de mulige sanseoplevelser, de fysiske rammer kan skabe ved deres bidrag til visuelle, auditive, taktile og lugtmæssige indtryk. Følelsen af tryghed og sikkerhed knytter sig til rum og miljøer, hvori vi føler os frie til at opholde og bevæge os. Hjemmet er oftest associeret til netop sådan et sted. Seng, bord og ildsted er fra gammel tid konkrete hjemrelaterede rum i rummet, hvor mennesket i særlig grad føler sig trygt og sikkert. Frihed til at vælge hvor man vil opholde sig og hjemmelighed er nøglebegreber til at forstå, hvordan og med hvilke elementer man skaber oplevelsen af tryghed og sikkerhed og mindsker angst og aggression. Kitwoods fem grundlæggende psykologiske behov: Trøst. At møde trøst i form af ømhed, nærhed, lindring af ængstelse og sorg, beroligelse samt den tryghedsfornemmelse, som kommer af at være et andet menneske nær. Det andet menneske må kunne holde sammen på helheden, når den er i fare for at styrte sammen. Når et ældre menneske mister selvkontrollen, må andre ikke også miste deres, men skal støtte personen i at genvinde kontrollen. Tilknytning. At knytte forbindelse til andre mennesker, så man kan føle sig sikker på, at man er anerkendt, uanset hvilket kaos man rummer. Følelsen af, at de stadig kan lide mig, også når jeg har en dårlig dag, er vigtig. Omgivelserne tager udgangspunkt i personens oplevelser og anerkender dem. Inklusion. At føle, at man hører til i fællesskabet og er en del af en større sammenhæng, hvor oplevelsen bygger på, at gruppen vil klare sig dårligere, hvis man ikke er med. Meningsfuld beskæftigelse. At man har meningsfuld beskæftigelse, som trækker på ens evner og livshistorie, og er med i livsprocesser og hverdagsaktiviteter. Identitet. At have en identitet, at vide, hvem man er, at kunne fortælle sin livshistorie, at have retten til at blive set og hørt og taget alvorligt. Elvén, Bo Hejlskov et al (2015) KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 23

25 OPGAVEN // 4. MÅLGRUPPEN OG DERES OPLEVELSE AF RUM Mennesket bruger rummets informationer til at orientere sig i tid og sted, og til at tage initiativ til og medvirke i passende gøremål og aktiviteter. Rum har på den måde funktioner, der påvirker mennesket med at lære, huske og føle. Eksempelvis lærer man at spise ved et køkkenbord, man husker at mad findes i et køkken. Som kognitivt raske personer kan vi sagtens spise andre steder, end i et køkken omkring et køkkenbord. I køkkenet har vi tillært en viden om at spise, som tager dette med os, hvorhen vi begiver os. Sådan er det ikke for den svært demente, der som ovenover nævnt oplever rum og indhold som det lille barn. De har, ved hjælp af rum og indretning (og via tæt kontakt til personale, der kender dem og forstår deres signaler og adfærd), i høj grad brug for hjælp til helt basale gøremål. skal give forskellige, komplementære og lige muligheder for den demente, så han eller hun oplever en følelse af frihed til at vælge og dermed også hjemlighed, tryghed og sikkerhed. Det er dog også yderst vigtigt, at rumlighederne og arkitekturen er så åben, at den giver mulighed for, at den demente kan bidrage med sine særlige ressourcer og kompetencer inden for et givent område. På denne måde oplever den demente både at kunne modtage og give, hvilket er understøttende og fundamentalt i forståelsen af at være et menneske. Fremtidens demensplejehjem skal være indlysende, forståelig og ligetil og samtidig give beboerne genkendelige elementer fra deres tidligere liv og boligmiljøer Det skal minde dem om hjem. Det er vigtigt at skabe rum og fysiske rammer, hvor den svært demente instinktivt eller naturligt ved, hvad man skal gøre i dette rum, således at de kan leve det liv, de tidligere har lært hvordan skal leves. Mange svært demente har apraksi og ser derfor ofte et glas, en We need to create spaces in which people can live how they have learned to live, in which memories can find a home and in which feelings find an echo (Feddersen, Eckhard og Insa Lüdtke, 2014). tallerken mv. som var det første gang, hver gang de ser den. Denne kontinuerlige nye oplevelse af ting går hånd i hånd med følelsen af tryghed og sikkerhed omkring fx måltidet, som også medskabes af rummet og det, der foregår i det. Hvis vi skal lave et sted, hvor alle føler sig hjemme, trygge og sikre, er vi nødt til at fokusere på det frie valg. Det er nødvendigt at skabe muligheder for, at han eller hun kan føle sig tryg og sikker, og hvor angsten træder i baggrunden. Arkitekturen skal derfor give plads til valgmuligheder med lige let adgang: Fx vil jeg være inde eller ude, opholde mig i et lyst rum eller mørkt rum, omgive mig med naturlige eller kunstige materialer, vil jeg være alene eller i et fællesskab osv. Arkitekturen 24

26 OPGAVEN // 5. DILEMMAER Dette afsnit omfatter en række kreative udfordringer modsatrettede krav og hensyn, der skal afvejes i konkurrencebesvarelsen og i den efterfølgende videreudvikling af projektet. Dilemmaerne er udfordringer, der påpeges i konkurrenceprogrammet og efterfølgende af forslagsstillerne fortolkes og indarbejdes i de enkelte projekter. 1. Hvordan kan evt. fremtidige udvidelsesbehov implementeres i det valgte koncept for byggeriet? 2. Hvordan kan der i byggeriet tages højde for den særlige gruppes behov for beskyttelse, nærvær, tilknytning og tryghed samtidig med, at der i lokalplanen er et ønske om et transparent udtryk og åbenhed, samt et ønske om, at demensplejehjemmet orienterer sig mod et aktivt byrum? 3. Hvordan kan byggeriet håndtere komplekse og ofte modstridende behov hos de demente? (I en boliggruppe kan der på den ene side være behov for at kunne være alene og beskyttet af nærmiljøet med 1:1 aktiviteter, på den anden side kan der i samme gruppe være behov for at deltage i fællesskabet). KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 25

27 OPGAVEN // 6. OMRÅDET HELHEDSPLANEN _ Fremtidens demensplejehjem skal ligge centralt placeret i den nye helhedsplan for bydelen, Aalborg Øst. Byggefeltet ligger op ad Astrupstien, der er helhedsplanens rygrad, og midt i Tornhøjområdet, som er et markant nedslagsområde for fortætning i planen. Visionen i helhedsplanen er at Astrupstien skal binde bydelen sammen ved opgradering af områder med fortætning og landskabelige områder. Flere institutioner langs Astrupstien skal have mulighed for at åbne sig op mod stien og på den måde understøtte stien som hovedfærdselsåre i den nye bydel. v Figur 3: Fra Helhedsplan Astrupstien udarbejdet af tegnestuen Vandkunsten - juli

28 OPGAVEN // 6. OMRÅDET BYGGEFELT OG BYGNING _ Den almene bygherre forestår opførelse af 66 almene ældreboliger, mens Aalborg Kommune forestår opførelse af hhv. service- og dagcenterarealer samt 6 mindre boliger. Ejendommen opdeles som følge heraf i: Ejerlejlighed 1: Ny almen afdeling for ældreboliger Ejerlejlighed 2: Servicearealer Ejerlejlighed 3: Dagcenter Ejerlejlighed 4: 6 Kommunale aflastningsboliger Den almene bygherre er driftsadministrator på ældreboligerne, mens Aalborg Kommune har visitationsforpligtelsen på disse. Den almene bygherre varetager samlet bygningsdrift og udgifter hertil fordeles i henhold til ejerlejlighedsopdeling og grænsefladenotat. Grunden er centralt placeret i Tornhøjkvarteret i Aalborg Ø og omfatter hhv.: Del af Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr. 8fz (Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Ø) Del af Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr. 8ge (Tornhøjvej 8A, 9220 Aalborg Ø) Del af mat. Nr. 7000bo (stiforbindelse mellem ovenstående matrikler, der kan nedlægges i forbindelse med sammatrikulering) Bebyggelsens størrelse angives som: Areal til ældreboliger: ca m2 Areal til serviceareal: ca. 720 m2 Areal til dagcenter: ca. 250 m2 Areal til kommunale aflastningsboliger: ca. 300 m2 Alle ovenstående arealer er angivet som BBR arealer. Udsnit fra matrikelkort samt forstørrelse vedlagt i bilag. 8 pp Tornhøjparken 9.5 m busstop 7.5 m 4 pp 3 etage 7 m 3 etage 2 etage Opmærksomhed på facadelinjer, (jf. punkt plangrundlag i konkurrenceprogram) Hovedindgang Opmærksomhed på facadelinjer, (jf. punkt plangrundlag i konkurrenceprogram) 5 m 1 etage Fremtidens Demensplejehjem 6 m Byggefelt Kreditering: Tegnestuen Vandkunsten v Figur 4: Byggefeltet KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 27

29 28

30 PROGRAM KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 29

31 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM DE TAKTISKE KOMPASSER _ I dette afsnit foldes demensplejehjemmets strategiske kompas ud i taktiske kompasser, som giver en endnu mere konkret beskrivelse af, hvad de fysiske rammer skal kunne i samspil med det, der foregår i dem. Det taktiske kompas er et enkelt og illustrativt værktøj til formidling og måling af demensplejehjemmets vision for forskellige områder i byggeriet. Det beskriver de konkrete forventninger der er til de værdier og resultater, demensplejehjemmet forventes at levere til beboere, brugere og personalet på og omkring demensplejehjemmet. Det kan betegnes som en beskrivelse af drømme, der peger i en bestemt retning. Kompasset fungerer således som et navigationsværktøj mellem taktik og konkrete beslutninger frem mod og efter ibrugtagning. Det kan bruges til at tage konkrete beslutninger vedrørende byggesagen, men også til opbygning af bygningens indhold, forstået som bl.a. organisation, processer og virksomhedens ånd. områderne. Således består kompasset af seks kompasskiver, som hver for sig og som helhed, udtrykker de mest betydningsfulde fokusområder i projektet - både i forhold til bygning og indhold. KOMPASSETS OPBYGNING OG ANVENDELSE Kompasset er opbygget af en måleskive, med otte nøgleord der figurerer på hver sin position. Hvert nøgleord kan gives en vurdering på en skala fra 1-5, hvor fem er højest. Når scoren er givet, forbindes punkterne, og der dannes et areal, som viser hvordan et konkurrenceforslag tilfredsstiller kompasskivens ønsker. Fladen visualiserer således den værdi, de enkelte nøgleord tillægges. Den enkelte kompasskive kan bruges alene, i kombination med enkelte andre, eller i sin helhed med alle skiver. Samles de fem kompasskiver, udspænder der sig et volumen, som gør det muligt at vurdere det samlede konkurrenceforslags værdi. Jo større volumen, des højere værdi. Kompasset vil i bedømmelsesprocessen blive brugt til at kvalificere vurderingen af de afleverede forslag. Demensplejehjemmets seks kompasser er udarbejdet i arbejdsgrupper, der har beskæftiget sig med alle 30

32 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 1. ARKITEKTUR # 1 Stemning # 2 Kontakt # 6 Robusthed # 3 Fællesskab vs Individualitet # 5 Tilgængeligt og trygt # 4 Den oplevede verden KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 31

33 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 1. ARKITEKTUR # 1 STEMNING # 2 KONTAKT Arkitektur, materialer og indretning skaber i samspil med det, der foregår i dem stemninger og atmosfære. Det grundlæggende krav er, at disse skal virke angstdæmpende. Forudsætningen for dette er, at de for den svært demente opleves som meningsfulde her og nu. Et abstrakt formsprog skal anvendes med høj forsigtighed, da dette kan distrahere og provokere. De fysiske rammer skal muliggøre, at beboere og personale til alle tider kan være i kontinuerlig og tæt kontakt. Enten i aktiviteter sammen (1:1 eller i grupper med flere beboere ad gangen) eller ved, at de visuelt kan følge hinanden på nært hold. På denne måde kan beboeren føle sig tryg og personalet kan følge beboerens adfærd, udtryk og trivsel, og derved vurdere behov for stimuliregulering og afledning eller anden form for kontakt. 32

34 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 1. ARKITEKTUR # 3 FÆLLESSKAB VS INDIVIDUALITET # 4 DEN OPLEVEDE VERDEN Hver af beboerne har behov for at kunne være i deres oplevede verden med individuelle aktiviteter og herigennem have en oplevelse af meningsfuldhed og angstfrihed. Dette kræver rumlige størrelser, former og kvaliteter, der giver mulighed for dette. Især i områderne uden for beboerens egen bolig. Rummene skal give mulighed for, at fællesaktiviteter kan etablere sig og udfolde sig samtidig med, at den individuelle aktivitet pågår. Arkitekturen skal således imødekomme beboernes forskellige oplevelse af og behov for kontakt og relation til andre. De fysiske rammer skal være overskuelige og demensplejehjemmet skal gøre op med de traditionelle koncepter/typologier, hvor beboerne beskyttes indefra og kigger ud på verden. I stedet ønskes et design, hvor beboerne frit og sikkert kan leve deres hverdagsliv, og hvor de kan orientere sig i en beskyttet, sammenhængende og hverdagslignende kontekst. Der skal være gode muligheder for, at beboernes individuelle hverdagsliv kan leves uden at de generer hinanden. Alle institutionspraktiske aktiviteter omkring beboeren, som ikke meningsfuldt knytter sig til hverdagslignende praksisser, skal så vidt muligt undgås. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 33

35 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 1. ARKITEKTUR # 5 TILGÆNGELIGT OG TRYGT # 6 ROBUSTHED Beboerne kan have vanskeligheder med rum- og retningsforståelse og kan let miste orienteringen og tilknytningen til den verden, de befinder sig i. Derfor er logiske og aflæselige rumformer og sammenhænge, der reducerer forvirring og deraf afledt frustration, væsentlige. Tilgængelighed mellem rum inde som ude og herimellem skal give beboeren oplevelsen af, at kunne udføre det gøremål, de ønsker, på en måde hvor de hverken føler sig begrænset eller utrygge. Tilgængeligheden skal sikre, at den fysisk funktionshæmmede beboer kan færdes sikkert og nemt uden risiko for fald eller angstprovokerende teknologi. Arkitektur, materialer og indretning skal kunne skabe rammer for, og praktisk kunne holde til mange forskellige anvendelser af, hvad der for beboerne er meningsfuld beskæftigelse eller passende stimulering. Derfor er robusthed vigtigt. Frustrationer er uundgåelige, hvormed de fysiske rammer skal kunne holde til omskiftelig brug og lejlighedsvise vredesudbrud, uden at slitage visuelt og teknisk præger disse unødigt. 34

36 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 2. UDERUM # 1 Fleksibilitet # 2 Kalejdoskopisk # 3 Ro, kontakt og aktivitet # 5 Tilgængeligt og simpelt # 4 Tryghed og sikkerhed KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 35

37 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 2. UDERUM # 1 FLEKSIBILITET # 2 KALEJDOSKOPISK Ligesom inde i bygningen skal uderummet kunne fungere som et fleksibelt rum-med-rum-i, hvor det er muligt for beboerne at være i en tryg verden, alene eller sammen med andre, på en måde, der opleves meningsfuld og angstfri. Derfor skal der være mulighed for nemt at tilpasse uderummet til de aktuelle behov og ønsker, hvorved personalet kan tilpasse stimuli til den enkelte beboer. Der skal være forskellige tema/stemnings-scener fra naturen (skov, prydhave, køkkenhave, vand/kyst etc.), som kan inspirere til genkendelige oplevelser knyttet til naturen. Uderummet skal i sit koncept og sine materialer være robust over for slitage og hyppigt skiftende anvendelser. Uderummet skal understøtte beboernes oplevelse af at være i en tryg verden med individuelt tilpassede oplevelsesrum. Oplevelsen af at have hele verden uden for døren og ikke at være indespærret eller truet af omgivelserne skal understøttes af uderummet. Ligesom indenfor har den enkelte beboer behov for at leve et hverdagsliv, som kan være forskelligt fra de andre beboeres. Uderummet skal derfor kunne folde sig ud, med en variation af muligheder, men samtidig folde sig omkring den enkelte på en tryg og uforstyrret måde, der opleves som en helhed fuld af mening. 36

38 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 2. UDERUM # 3 RO, KONTAKT OG AKTIVITET # 4 TRYGHED OG SIKKERHED Uderum er kendt for at have en beroligende effekt på mennesker generelt og således også på den demente, pårørende og personalet. Uderummet skal opfylde det komplekse behov, at beboerne skal kunne finde både ro, meningsfulde og rehabiliterende aktiviteter her. Uderummet skal give mulighed for kontakt og samvær mellem beboere, pårørende og personale. Uderummet skal være trygt og sikkert at færdes i, samt en integreret del af bygningen, der værner om beboernes liv og hverdag. Ud over hensyn til tilgængelighed og den fysiske sikkerhed, skal det også opleves trygt, at opholde sig der. En forudsætning herfor er, at man kan orientere sig. Visuel kontakt er vigtig for både beboerne og personalet. Så beboerne ikke unødigt frustreres af at opleve sig forladt, og personalet kan stimuli- og kontaktregulere. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 37

39 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 2. UDERUM # 5 TILGÆNGELIGT OG SIMPELT Udearealet skal være tilgængeligt og imødekommende for alle uanset funktions- og orienteringsudfordringer. Det skal være nemt at finde derud og finde rundt via et sammenhængende stisystem. Endvidere er det vigtigt, at det er nemt for personalet og evt. pårørende at benytte uderummets forskellige anvendelsesmuligheder. 38

40 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 3. BEBOERE OG PERSONALE # 1 Adræthed # 2 At høre til # 4 Omsorg og kontakt # 3 Tryghed og sikkerhed KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 39

41 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 3. BEBOERE OG PERSONALE # 1 ADRÆTHED # 2 AT HØRE TIL De fysiske rammer skal give mulighed for, at personalet kan arbejde fleksibelt, uforstyrret og fokuseret omkring beboerne. Der skal således være mulighed for, at gribe den pludselige indskydelse fra en beboer, og følge den med brug af relevant stimuliregulering og inddragelse af eventuelle rekvisitter. Arkitektur og indretningsmulighederne ønskes som et fleksibelt foldeud-folde-væk system, som personalet nemt kan tilpasse beboeren og grupper af beboere afhængigt af behov og anledninger. Stedet skal skabe en familie-fællesskabsfølelse hos og omkring beboerne. Rammerne skal give beboerne en følelse af, at de er hjemme, og de kan udfolde sig som dem de er og leve deres individuelle hverdagsliv. Det er derfor vigtigt, at boligen kan bruges, så den optimalt passer til beboerens behov, og egen meningsskabende verden uden angst, begrænsninger og frustrationer. Boligen, det nære naboskab og stemningen gennem hele huset, skal være præget af følelsen af hjemlighed. 40

42 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 3. BEBOERE OG PERSONALE # 3 TRYGHED OG SIKKERHED # 4 OMSORG OG KONTAKT Den svært demente, kan nemt komme i vanskeligheder og gøre skade på sig selv og andre især når de bliver frustrerede og angste, eller mistolker rumlige eller sociale stimuli. Dette skal arkitektur, materialer, teknologi, indretnings- og anvendelsesmulighederne tage meget alvorligt. Derfor skal sikkerheds- og tryghedsskabende koncepter i videst muligt omfang integreres i projektet. De fysiske rammer skal fordre, at personalet kan have tæt kontakt til den demente i boligen og i fællesområderne. Omgivelserne skal understøtte fælles og individuelt tilpasset kontakt, stimuli og aktiviteter således, at personalet kan hjælpe beboerne til at opretholde deres hverdagsliv. Det er vigtigt, at personalets vilkår for basale pleje- og omsorgsopgaver, der knytter sig til den dementes behov for hygiejne, mad, væske, fysisk aktivitet, fysisk nærvær/berøring, hvile og søvn kan udføres både i den dementes private bolig samt i fælles- og støtterum. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 41

43 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 4. PÅRØRENDE # 1 Det er et hjem! # 2 Velkommen # 4 Tryghed og sikkerhed # 3 Støtte og netværk 42

44 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 4. PÅRØRENDE # 1 DET ER ET HJEM! # 2 VELKOMMEN For den pårørende skal et besøg på demensplejehjemmet, så vidt muligt, opleves som at besøge sin kære i eget hjem. Beboeren kan være så præget af sin svære demens, at det ikke er i dennes bolig, at oplevelsen af hjemlighed skabes. Samtidig kan beboeren være så langt inde i sin demens, at samvær mellem denne og den pårørende kun foregår over ganske kort tid. Derfor er det vigtigt, at muligheden for at kunne være sammen om gøremål, der opleves meningsfulde og hjemlige er nemt tilstede både i beboerens bolig og ude i de nære fællesarealer (kaffe, avislæsning, håndarbejde, gåture eller lign.). Her skal det være tydeligt, at aktiviteter og rummene inkluderer de pårørende på en hjemlig, familiær og ligeværdig måde. Pårørende er velkomne på plejehjemmet. Adgangen fra ankomst til boligen og besøget skal opleves inviterende og inkluderende. Følelsen af at være gæst, der kun må agere på værtens modtagelse og anvisning, skal helst være opløst efter de første besøg. For den, der kommer sjældent, skal det være nemt at orientere sig, og personalet skal være let kontaktbare for besøgende, uden at dette forstyrrer deres primære fokus på beboerne. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 43

45 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 4. PÅRØRENDE # 3 STØTTE OG NETVÆRK # 4 TRYGHED OG SIKKERHED Pårørende på et plejehjem til svært demente oplever ofte, at det er forbundet med sorg, ensomhed og fortvivlelse at besøge deres kære, som kan være meget svære at få kontakt med. Derfor skal der være rum til, at pårørende kan opholde sig i områder, som er særligt beregnet til dem, før og efter et besøg. Områder, hvor de uformelt kan møde andre pårørende for at støtte, dele erfaring og gensidig omsorg. Eller holde møder og pårørendearrangementer med personalet, som ikke kan foregå i beboerens eget nærområde. Dette område skal også være egnet til pårørende, som har børn. Ligesom for beboerne og for personalet er følelsen af tryghed og sikkerhed også vigtig for de pårørende. Ud over de forventninger, der er beskrevet i de andre kompasser under dette emne gælder - af hensyn til de pårørende - at ankomst til beboerens nærområde og bolig skal kunne ske på en måde, hvor kontakt til personalet umiddelbart er etableret uden at dette forstyrrer personalet med det, de laver eller forudsætter, at de besøgende skal lede efter personalet. 44

46 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 5. VELFÆRDSTEKNOLOGI # 1 Frihed og tryghed # 2 Integritet og værdighed # 4 Integreret - men ikke skræddersyet # 3 Understø e arbejdsmiljø og faglighed KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 45

47 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 5. VELFÆRDSTEKNOLOGI # 1 FRIHED OG TRYGHED # 2 INTEGRITET OG VÆRDIGHED Personlig frihed og fysisk bevægelsesrum er vigtig for, at beboeren ikke reagerer med frustration og angst. Derfor skal teknologierne understøtte arkitekturens koncepter i at håndtere uhensigtsmæssige handlemønstre. Fx skal det undgås, at beboerne besøger hinanden uden samtykke fra begge parter, eller at de forlader stedet uden personalets viden og eventuelle følgeskab. Samtidig er det yderst vigtigt, at man ikke blot anvender teknologi for teknologiens skyld. Den skal være nøje udvalgt, og passe præcis til målgruppen, med udgangspunkt i beboernes behov for kontrolleret stimuli og angstfrihed. Der findes meget forskellig velfærdsteknologi, som kan hjælpe beboere og personale på plejehjem omkring forflytninger, personlig hygiejne og forskellige trænings- og rehabiliteringsaktiviteter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at teknologierne kan virke skræmmende og angstprovokerende på netop den svært demente. Derfor skal behov og løsning nøje overvejes. 46

48 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 5. VELFÆRDSTEKNOLOGI # 3 # 4 UNDERSTØTTE ARBEJDSMILJØ OG FAGLIGHED INTEGRERET- MEN IKKE SKRÆDDERSYET De velfærdsteknologiske elementer og koncepter der vælges integreret i demensplejehjemmet, skal understøtte personalets arbejdsmiljø, så både fysiske og psykiske arbejdsskader og belastninger undgås. Teknologierne skal være nemt ved hånden, når de skal anvendes. Velfærdsteknologiske løsninger udvikler sig i art og omfang i disse år. Løsninger og produkter bliver stadig flere og kan mere. Derfor er det vigtigt, at de fysiske rammer giver gode forudsætninger for, at relevante teknologier omkring den svært demente kan benyttes, udskiftes eller opdateres uden, at det kræver ombygninger, eller skæmmer visuelt ved, at skulle påmonteres efterfølgende og hermed virke påklistret. Alle teknologier i rummene skal helst være usynlige og lydløse for beboerne, så omgivelserne kan være så vidt muligt hjemlige og genkendelige. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 47

49 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 6. ARBEJDSMILJØ OG FAGLIGHED # 1 Sikkerhed # 2 Fysisk arbejdsmiljø # 3 Faglighed # 5 Koordinering, sammenhæng og logistik # 4 Udvikling 48

50 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 6. ARBEJDSMILJØ OG FAGLIGHED # 1 SIKKERHED # 2 FYSISK ARBEJDSMILJØ Da svært demente pga. angst og frustrationer kan reagere spontant og voldsomt både psykisk og især fysisk, er det vigtigt, at løsninger og teknologier, der medvirker til at sikre personalets sikkerhed, er indarbejdet i projektet. Det handler bl.a. om overblik, kontakt mellem personale, flugtveje og mulighed for at skærme dele af en boligenhed, hvilket også handler om sikkerhed og uforstyrrethed for beboerne. Fysisk og psykisk nedslidning er en kendt risiko i arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren. Derfor er det vigtig, at bygningen og dens koncepter understøtter vilkår omkring personalets arbejdsmiljø. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 49

51 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 6. ARBEJDSMILJØ OG FAGLIGHED # 3 FAGLIGHED # 4 UDVIKLING De forskellige fagligheder skal have gode vilkår for at virke omkring og med beboerne. Ligeså vigtigt er behovet for plads og rum til at have elever, studerende, kurser, samarbejde med andre institutioner, universiteter mv. Til afprøvninger og demonstrationer af nye produkter skal der være rum og vilkår for undervisning, fordybelse, besøg af eksterne udviklingsgæster. Dette må ikke forstyrre beboerne. 50

52 PROGRAM // 7. FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM KOMPAS 6. ARBEJDSMILJØ OG FAGLIGHED # 5 KOORDINERING, SAMMENHÆNG OG LOGISTIK Personalets primære fokus er på den enkelte beboer. Derfor er huset opdelt i mindre enheder og zoner. Men der vil hen over døgnet være behov for kontakt og koordinering på tværs af disse, ligesom flow af gods (mad, affald, linned etc.) skal kunne foregå uforstyrret i forhold til beboerne og effektivt i forhold til til- og frakørsel af dette til den enkelte enhed. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 51

53 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM SOM ET MOLEKYLE _ I dette afsnit beskrives de rumlige, funktionelle og generelle arkitektoniske krav, der er til det fremtidige demensplejehjem. Der anvendes en molekylemetode til at illustrere dette, som forklares i det følgende. At finde fælles sprog i komplekse systemer, er altid en udfordring. Sundhedsvæsnets virksomheder er komplekse, ikke mindst plejehjem, som har mange forskellige fagligheder, processer, beboere som aktører. Når der samtidigt udføres et byggeprojekt, er det ofte en udfordring at finde et fælles sprog - og fælles billeder - så alle parter forstår, hvad der menes og tales om. Det kræver, at sundhedsfaglige aktører og beboerrepræsenter kommer i konstruktiv dialog med byggefolk blandt andre arkitekter, ingeniører og entreprenører, mens de undervejs får samlet puslespillet til at ligne noget, alle kan forstå. Molekylemetoden kan forene parterne (de sundhedsfaglige og byggefolkene) i et fælles sprog og skabe et fælles billede af det konkrete projekt. Molekylemetoden udtrykker det, aktørerne hver især har brug for at vide, for at kunne løse deres del af projektet, så det hele til sidst hænger sammen og fungerer efter hensigten. Samtidig holdes dørene åbne for nye måder at gøre tingene på. Molekylemetoden er en metode til, på samme tid, at give vigtig viden videre uden at falde i sådan plejer vi at gøre -fælden. Alle sundhedsfagligt uddannede véd, hvad molekyler og atomer er. De ved, hvad der fysisk opstår af sammensætninger af atomer uden at alt ser ens ud. De molekyler, der dannes, defineres ved måden, man sætter atomerne sammen på. De relationer mellem enheder, nærheder og helheder, kan byggefolk arbejde videre med. De fortæller, hvilke funktioner, der er nødvendige, og om relationerne og sammenhængende mellem disse. Samtidig kan atomerne og molekylerne hjælpe projektet med at styrke ambitionerne om at optimere anvendelsen af de fysiske rum og rammer. I arbejdet tvinges man så at sige til at gentænke arbejdsgange, rums funktioner og sammenhænge, behov for nærhed etc. Allerede på programmeringsstadiet er nytænkningen af de fysiske rammer hermed igang med fokus på at skabe sammenhængende ydelser til patienterne på tværs af funktioner og sektorer på en konkret og resultatorienteret måde. Projektgruppen har over flere workshops drøftet og defineret de fremtidige funktioner og relationerne herimellem på det kommende demensplejehjem. versigt versigt over over ikoner ikoner Boligen Boliggruppe Naboskabet Bad Bad og og toilet Boligen Boliggruppe Naboskabet Bad og toilet Backstage Uderum Dagcenter Torvet Torvet 52

54 v PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE Torvet Offentligt rum Backstage Boliggrupper Uderum Dagcenter v Figur 6: Demensplejehjemmets elementer. Figur 5: Oversigt over ikoner der anvendes i delmolekylerne. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 53

55 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE GENERELLE KRAV TIL DE FYSISKE RAMMER _ De fysiske rammer på fremtidens demensplejehjem skal understøtte både beboernes integritet og bevarede kognitive færdigheder, samt personalets vilkår for pleje og omsorg for den enkelte beboer. Målgruppen er, som tidligere beskrevet, stærkt kognitivt svækket og skal dermed understøttes af en specialiseret tværfaglighed, samt specialindrettede og designede fysiske rammer og omgivelser. Disse understøttende elementer skal skabe overskuelighed, forståelse og mening i beboernes liv. Overflødige oplysninger og valgmuligheder skal nedtones, således at de svært demente får optimale muligheder for positive oplevelser uden angst og forvirring. De fysiske rammer skal, så vidt muligt, kompensere for den nedsatte eller mistede funktionsevne hos den demente, således at denne kan opretholde et værdigt hverdagsliv. I det følgende oplistes generelle, men ikke udtømmende, krav til de fysiske rammer. Der henvises endvidere til kravene fra kompasserne. RUMLIGE OG ARKITEKTONISKE KRAV Alle arkitektoniske greb holdes i skala som for enfamilieshuse. Undgå derfor markante facadeudtryk, dobbelthøje rum og gangbroer. Arkitekturen skal formes på en måde, der muliggør, at den demente hele tiden har visuel og nær kontakt til personalet og omvendt. Rumforløb skal være indlysende og intuitive, og blinde vinkler skal undgås. Fokus på de sensoriske kvaliteter i arkitekturen. Visuel guidning med lys, farver, lyd mv. Alle rumligheder, inde som ude, skal have definerede og aflæselige rammer. Dvs. at et rum ikke må indeholde uendelige eller udefinerede afgrænsning. Vægge skal helst være vinkelrette i respekt for et klassisk og hermed genkendeligt formsprog. Høj lydisolering generelt i byggeriet, men især i og mellem de private boliger og de rum, hvor beboeraktiviteter foregår (bl.a. fleksibelt vådrum). Gode og stumme akustiske forhold overalt gældende for både bygningens materialer og udstyr, hvor beboerne opholder sig. Både i deres bolig og i fællesområderne og de forskellige fælles- og aktivitetsrum (køkkenet i boliggruppen især). Sikkerhed i forhold til faldhøjder, kanter, døre, vinduer, trapper, elevatorer mv. skal forholde sig til brugergruppen. Fx skal vinduer og udeophold være sikrede til anvendelse af mennesker, der ikke er bevidst om risici ved færden i højden. Endvidere skal det være muligt for personalet at åbne døre og vinduer, uden at de går på kompromis med sikkerheden. Arkitekturen skal formes således, at flest mulige beboere har deres private bolig i stueetagen. 1. sal skal foregive at være i stueetagen, hvis der er private boliger placeret her. MATERIALEKRAV Materialer med mulig genspejling anvendes ikke, da disse synsindtryk ikke kan tolkes og skaber angst. Gennemsigtige materialer skal anvendes med stor omhu, og kun hvor den demennte har gavn heraf. Fx i skabslåger som skal benyttes af beboere. Der må ikke anvendes glas til faldsikring eller afskærmning. Mønstrede materialer og overflader, herunder også smånistrede materialer skal ikke anvendes, da disse tolkes bogstaveligt. Skarpe kanter (fx på installationer og karme) skal så vidt muligt undgås, da de er farlige at falde ind i, men også kan påvirke atmosfæren negativt. Fokus på de sensoriske kvaliteter i materialerne. Overflader skal nemt kunne rengøres og vedligeholdes. VINDUER Da demente ikke kan opfatte glas eller gennemsigtige materialer, skal der i arkitekturen være særligt fokus på vinduernes placering og udformning. Det anbefales derfor at etablere klassiske (genkendelige) afgrænsninger heraf. Vær opmærksom på den sengeliggende beboers udsyn. Tilstræb samme dimensioner som i klassiske enfamilieshuse, da dette signalerer bolig. Dimensionerne må på ingen måde minde om døre, da dette dels gør fortolkningen problematisk og praktisk kan udgøre en sikkerhedstrussel. Brystningshøjden skal være højere ved byggeri over stueetage, da kik ned på jorden udfordrer rumforståelsen. Hvis der er behov for store fag, skal disse underdeles fordi de ellers vil opleves som hul i bygningen. Marker lysninger og lav gerne vindueskarme til nips og planter. Dette fremmer både den rumlige forståelse og hjemlighed. 54

56 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE FARVER Det er ved hjælp af farvers lysreflektionsværdi (LRV), at der er mulighed for at forklare rum til demente. Dette skyldes den umiddelbare måde, farver fortolkes på. Lyse farver opleves primært tæt på, mens mørkere opleves som langt væk. Samtidig opleves lyse farver som op og mørke som ned. Farvers vigtighed for arkitektur og indretning til demente kan derfor ikke understreges kraftigt nok. Rumskabende farver skal adskille sig 30 LRV. Det vil sige, at forskellen mellem gulv og vægfarve skal være 30 LRV, hvor vægfarven er lysere end gulv, og loftfarven 30 LRV lysere end vægfarven. Mellem gulv og væg placeres en fodliste der er 30LRV mørkere end gulv. Denne farve anvendes også til karme om døre som beboerne skal benytte. Hvor der skiftes mellem forskellige materialer på samme flade eller i samme højde, skal de to materialer have samme LRV. Eksempelvis skal stuegulv og badeværelsesgulv have samme LRV, for at overgangen ikke opleves i forskellig dybde. Dørblade skal have hver sin tydelige farve (i forhold til vægge 40-60LRV), da farvehukommelsen er noget af det sidste, der aflæres i sygdomsforløbet. En beboer vil derfor nemmere kunne finde sin egen dør, hvis den adskiller sig fra alle de andre. Dørblade, der ikke skal anvendes af beboere, holdes i samme farve som omgivende vægge og med påmalet fodliste. Dette for at nedsætte mængden af valg og information, således at hjernen ikke overstimuleres hos den demente. Der skal generelt vælges rolige og naturlige farver, som man ville farvesætte i et almindeligt hjem. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 55

57 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE BOLIGEN _ 72 boliger, heraf seks vurderingspladser. Begge typer bolig indeholder det samme; de seks vurderingspladser er dog mindre. Den private bolig er en fleksibel 1-værelses lejlighed med adgang til badeværelse. Det er vigtigt, at beboeren kan overskue hele boligrummet fra alle vinkler. Boligen skal skabe genkendelige rammer for beboeren, gennem bl.a. vinduer placeret som i et almindeligt hjem og rumstørrelser, der giver mulighed for at indrette med egne møbler og muliggør al privat ophold. Boligen skal have integreret loftlift i både boligrummet og på badeværelset. Der skal være indbyggede skabe til både overtøj og almindeligt tøj, samt gennemstikskab fra badeværelse til opholdsrum. Ydermere skal lejlighedens rum have størrelser, der muliggør brug af komfortkørestol og andre hjælpemidler. RUM OG FUNKTION Boligrum med kitchenette (2-3 personer) Boligrummet skal fungere med en spiseplads, hvor også en gæst kan spise med, og et soveværelse med plejeseng og mulighed for opredning, hyggekrog med tv mv. Et kitchenette skal placeres i boligrummet og kunne lukkes af eller gemmes væk for de beboere, der ikke kan håndtere et sådant. Kitchenettet skal være mobilt og have bordplads til fx kaffemaskine, elkedel og service. Ved behov kan boligrummet underinddeles af fx klædeskabe på hjul, såfremt beboeren kan overskue flere rum. Lejligheden skal udstyres og indrettes, så der er størst mulighed for at indrette med privat bohave. Demente skal have plads til møbler, som bidrager til genkendelighed, fx fra deres tidligere bolig. Placering af radiatorer og andre installationer skal tage hensyn til, at boligen skal kunne indrettes på mange forskellige måder. Der er behov for anvendelse af hjælpemidler i lejligheden. Disse skal kunne placeres et sted, når de ikke er i brug, hvor de kan oplades og deres visuelle udtryk nedtones. Skinner til loftlift er nødvendig i hele lejligheden og skal have samme LRV som loftet. Der skal ikke være udgang til uderum fra boligen. Nøglesystemer bør indeholde mulighed for en almindelig nøgle, håndtag skal være i kontrastfarve til dørbladet. Badeværelse (Plads til en beboer + tre personale + hjælpemidler) Badeværelset skal have en skydedør ud til boligrummet således, at areal fra boligrummet kan inddrages i badeværelsesarealet til bl.a. at vende rundt med kørestol og andre hjælpemidler. Badeværelset skal indeholde håndvask, brusebad og toilet. Toilettet skal placeres frit i rummet, således at personalet har mulighed for at gå bag ved beboeren. Der skal være gennemstikskab til boligrummet, således at remedier let kan tilgås fra boligrummet. Badeværelset skal have en ekstra dør til boligrummet, der kan anvendes af personalet ved behov for flugtvej. Foruden at opfylde de samme farvekrav som resten af arkitekturen, skal toilet, håndvask samt skabe, der anvendes af beboere, adskille sig mindst 30LRV fra bagvæggen og gulvet. Der må ikke fastmonteres spejle. Der skal være plads til personlig indretning og kendetegn. Armaturer skal ligne klassiske vandhaner og kunne betjenes som sådan. Ét-grebs-armaturer. Toilet placeres ud fra væggen med manøvreplads bagved til personale. Knappen til toiletskyl skal have en kraftig kontrastfarve i forhold til toilettets farve. Der skal placeres lys over toilet og håndvask. Toilet og håndvask skal have hæve-sænke-funktion. Døren til toilettet skal være synlig fra alle vinkler i lejligheden. Flugtvejsdøren for personalet anvendes kun af personale og skal fremstå så usynlig som muligt for den demente beboer. Døren placeres væk fra hoveddøren til badeværelset og giver en alternativ udgang til boligrummet. Skinner til loftlift, der er koblet til skinnesystem i resten af boligen, og skal have samme LRV som loftet. Mellemrum mellem bolig og fællesarealer (gennemgangsrum) Dette mellemrum skal opleves som en overgangszone mellem den private sfære og fælleskabet, der er markeret rumligt. Zonen skal indeholde både en markering af ankomst i og udgang fra boligen samt en markering og mulig genkendelighed af ankomst til egen bolig fra fællesarealer. Der er ikke ønske om en decideret møblerbar niche ved boligdøren. 56

58 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE en 4. Boligrum Kitchenette Mellemrum > Figur 7: Boligens elementer KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 57

59 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE BOLIGGRUPPEN _ tre-seks beboere udgør en boliggruppe. En boliggruppe består af max. seks boliger og tilhørende fællesområder, der efter behov kan underopdeles. En boliggruppe består af seks private boliger, der er placeret i tæt nærhed af hinanden og tilknyttede fællesområder. Alle seks boliger har udgang til fællesområdet i boliggruppen, og når beboeren træder ud i dette, skal de kunne danne sig et overblik over hele fællesområdet således, at de bliver set af og selv kan se personalet eller andre. Det skal være muligt at opdele boliggruppens størrelse gennem de fysiske rammer, således at beboere, der finder det vanskeligt at være en del af et fællesskab, har mulighed for at opholde sig på fysisk og visuel afstand af de andre. Boliggruppen skal derfor kunne fungere uanset om den består af en gruppe på seks beboere, to grupper á tre beboere eller to grupper á to og fire beboere. RUM OG FUNKTION Gang Der må kun være ét gangforløb og dette skal være lige, så der fra enhver placering er overblik over, hvor boliggruppens opholdsrum er placeret. Gangens længde skal minimeres mest muligt, og det skal fra enhver placering være synligt, hvor toilettet er placeret. Det er vigtigt, at gangens bredde har en størrelse, der kan håndtere, at to beboere passerer hinanden uden, at de generer hinanden (>2 m). Der må ikke indrettes opholdsnicher på gangen, da opholdsrummet skal være det naturlige opholdssted. Opholdsrum med køkken (Plads til seks beboere i komfortkørestole, fem personaler og seks pårørende). Opholdsrummet anvendes til alle boliggruppens hverdagsaktiviteter som spisning og ophold omkring forskellige aktiviteter. Det skal være stort nok til, at der kan foregå flere aktiviteter samtidigt og skal derfor kunne opdeles gennem indretningen ved fx små hyggekroge. Beboerne skal kunne se alle vinkler af opholdsrummet, uanset hvor de befinder sig i rummet. Der skal være plads til, at ovenstående også kan tilgodeses når beboerenes behov for særlig beskyttelse, assistance fra personale og hjælpemidler skifter over tid. Køkkenet skal kunne håndtere to forskellige behov i boliggruppen: Anretning og servering af færdiglavet og opvarmet mad fra det fælles modtagekøkken til en eller flere beboere. Opvarmning og færdigtilberedning samt anretning og servering af mad fra det fælles modtagekøkken, til en eller flere beboere. Køkkenet skal ligeledes kunne håndtere, at nogle laver en kop kaffe, tager et glas vand, bager en kage mv., hvis der opstår behov for dette, og det skal derfor have dagligdagselementer såsom ovn, kogeplader, opvaskemaskine mv. Elementer af køkkenet skal kunne flyttes rundt i opholdsrummet afhængig af, hvilke behov boliggruppen har for opdeling af beboere. Da beboerne har et stort behov for kontakt, må personale, pårørende og beboere, der anvender køkkenet, ikke stå med ryggen til opholdsrummet Toiletter, 1-2 stk (Plads til en beboer + tre personaler + hjælpemidler) Anvendes af beboere, når de er uden for egen bolig, pårørende og andre. Døren til toiletterne skal være synlig fra hele opholdsrummet. Mellemrummet mellem boliggrupper Dette mellemrum giver adgang til naboskabet og til de fællesarealer, der er placeret der. Rummet skal fungere som gennemgangsrum. Det er vigtigt, at rummet har en størrelse, der kan håndtere, at to beboere passerer hinanden uden, at de generer hinanden (>2 m). Fra boliggrupperne skal der være en nær og overskuelig kontakt via dette mellemrum, således at fællesaktiviteter kan lade sig gøre så vidt muligt uden, at der savnes personale i boliggrupper der ikke deltager. Mellemrummet mellem inde og ude (Plads til fire-seks personer + hjælpemidler og gennemgangsrum til haven) Skal fungere som et rum, der forlænger sæsonen, og hvor der er mulighed for at åbne op ind til opholdsstuen og ud til haven. I mellemrummet skal beboerne kunne opholde sig, ligge og slappe af på en drømmeseng, bevæge sig samt andre småaktiviteter. Mellemrummet skal kunne håndtere det flow og den gennemgang, der bliver til og fra haven. Det skal derfor kunne fungere som et aktivitets- og et roligt rum, samtidig med, at der skal være garderobeplads til jakker paraplyer mv. 58

60 PROGRAM // Delmolekyle: Boliggruppe 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE Adgang til inde 5. Adgang til inde Adgang til ude Mellemrum Mellemrum Opholdsrum med køkken > Figur 8: Boliggruppens elementer KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 59

61 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE NABOSKABET _ To boliggrupper udgør et naboskab. Det er således 12 beboere, der deler fællesområderne. De to nære fællesskaber er placeret nær hinanden og kan på den måde dele nogle fællesarealer. Personalet kan tilgå naboskabet fra et fælles personaleområde (backstage), hvilket vil optimere driften særligt i aften- og nattevagterne, hvor der kan være behov for at personalet hjælper hinanden på tværs af boliggrupperne afhængigt af plejetyngden. De fælles rum i naboskabet skal være fleksible, således at de kan anvendes til mange forskellige aktiviteter. RUM OG FUNKTION skydevæg/foldevæg. I multirummet vil der foregå forskellige aktiviteter og muligheder for stimulering gennem sang og musik, boldspil, malerklasser, dans, klaverspil, gudstjenester mv. Det skal derfor være muligt at hente borde og stole, malergrej, musikanlæg mv. ind i lokalet fra fx et skjult rum i væggen (blindvæg). Fleksibelt vådrum (Plads til en person på badeleje og fire personaler) Det fleksible vådrum skal anvendes til at bade beboere, der har behov for bad på et badeleje. Endvidere skal det kunne anvendes af en frisør, tandlæge, fodterapeut mv., således at rummet opnår en fleksibel og optimerende funktion. Frisøren og tandlægen kommer udefra og kan anvende rummet med mobilt udstyr og det er derfor vigtigt, at der er etableret et fuldt vådrum. Multifunktionsrum (Plads til 25 personer) Rummet skal nemt kunne deles i to-tre rum vha. en 60

62 PROGRAM // Delmolekyle: Naboskabet 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE 6. Backstage Boliggrupper Mellemrum Multifunktionsrum Fleksibelt våderum Mellemrum Mellemrum Mellemrum > Figur 9: Naboskabets elementer Uderum KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 61

63 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE DAGCENTER _ Dagcentrets funktion er at være aktivitets- og aflastningssted for demente borgere, der fortsat bor i eget hjem. Målgruppen er let til moderat demente, og det er derfor nødvendigt at holde dagcentret adskilt fra demensplejehjemmet. Dog skal de fjerne backstagerum og -funktioner, såsom omklædning og multirum, kunne deles af personalet fra henholdsvis dagcentret og demensplejehjemmet. Dagcentret er opdelt i en frontstage- og en backstagezone. Frontstage er området for brugerne og backstage er området for personale, frivillige mv. Backstage skal dog placeres i nærhed af frontstage. RUM OG FUNKTIONER Opholdsstue med køkken (Plads til 12 personer) Opholdsstuen fungerer som både spise-, afslapnings- og let aktivitetsområde. Der skal derfor kunne foregå flere ting samtidig, uden at det bliver forstyrrende for de enkelte brugere. Opholdsstuen skal samtidig rumme et fuldt etableret køkken, hvor der er mulighed for at lave lidt let mad. DAGCENTER, BACKSTAGE _ RUM OG FUNKTIONER Rent depot Opbevaring af linned, viktualierum mv. Urent depot Affald Personaletoiletter Et toilet til personalet. Grupperum (Plads til otte personer) Grupperummet skal fungere som mødelokale for personalegruppen og pårørende, samt som kontor for dagcenterlederen. Derudover skal det fungere som dokumentationsrum, hvor der skal være mulighed for at kunne foretage telefonsamtaler og holdes uformelle møder samtidig med, at der foregår andre ting i rummet. Det er derfor vigtigt, at rummet kan opdeles, og at der indtænkes både behov for aktivitet og ro i rummet. Aktivitetsrum (Plads til 20 personer) Rummet skal kunne opdeles i to rum, hvori der kan foregå forskellige aktiviteter og muligheder for at stimuliregulere brugerne. Der skal endvidere være let adgang til et depotrum (evt. blindvæg), hvor diverse aktivitetsredskaber kan hentes fra. Hvilerum (Plads til fem personer) Rummet skal fungere som et hvilerum, hvor brugerne kan ligge eller sidde og slappe af. Der skal være mulighed for at spille musik og kigge ud på det grønne område. Toiletter To toiletter til brugerne. Disse toiletter skal også kunne fungere som behandlingsrum for evt. sygeplejersker, tandpleje, frisør mv. der anvender mobilt udstyr. Eget haveområde Da dagcentrets brugeres sygdom er mindre fremskreden end demensplejehjemmets beboere, skal dagcenteret have mulighed for at kunne benytte egen have, således at de ikke forstyrrer beboerne unødigt. 62

64 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE 7. Offentligt rum Hvile Multirum Adgang til uderum Grupperum Opholdsrum Rent depot Urent depot Torvet Backstage > Figur 10: Dagcenterets elementer Boliggrupper KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 63

65 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE BACKSTAGE _ Personalefaciliteterne er placeret i dette område. Backstageområdet muliggør, at personalet kan komme til og fra beboerområder, andre personalefaciliteter samt ankomst/administrationsområdet. Alle backstageområder er for personale, frivillige, studerende mv. på demensplejehjemmet og i enkelte tilfælde også for pårørende. Områderne er ikke tilgængelige for beboerne og skal derfor virke usynlige for dem. Der findes tre backstageområder på demensplejehjemmet; et nært, relateret og fjernt i forhold til de private boliger. Det nære backstageområde består af personalefaciliteter og rum, der betjener seks boliger. Backstageområdet, der relaterer sig til tre boliggrupper, består af personalefaciliteter, som betjener 18 boliger. Det er vigtigt, at placeringen af disse rum imødekommer beboernes behov for kontakt, dog uden at personalets aktiviteter bliver et forstyrrende element. Det fjerne backstageområde er placeret fjernt fra de private boliger og består af personalefaciliteter og rum, der betjener 72 boliger (hele demensplejehjemmet) samt Dagcenter og Torvet. RUM OG FUNKTIONER FOR DET NÆRE BACKSTAGEOMRÅDE (SEKS BOLIGER) Depot Depotet skal indeholde en mindre rengøringsvogn, støvsuger og fungere som et lille viktualierum mv. Depotet kan evt. udføres som blindvæg i opholdsrummet i boliggruppen. Personaletoiletter Der er behov for et toilet. RUM OG FUNKTIONER FOR BACKSTAGEOMRÅDET DER RELATERER SIG TIL TRE BOENHEDER (18 BOLIGER) Grupperum (25 personer) Rummet skal rimelig enkelt kunne opdeles i to rum via en skydedør/foldevæg. Grupperummet skal kunne håndtere de større møder for personalegruppen i de tre boliggrupper, de mindre møder med pårørende, samt fungere som kontor for den assisterende plejhjemsleder. Derudover skal det fungere som både dokumentationsrum og medicindoseringsrum, og det skal derfor også kunne rumme et køleskab til medicin. Endvidere skal der kunne foretages telefonsamtaler og holdes uformelle møder samtidig med, at der foregår andre ting i rummet. Det er derfor vigtigt, at der indtænkes både behov for aktivitet og ro i rummet. Urent depot (Plads til rengøring af hjælpemidler) Det urene depot skal kunne håndtere affald og vasketøj via skakt. Der er et ønske om muligheden for, på sigt, at kunne installere affaldssug i byggeriet, hvilket der gerne må tages hensyn til. Rent depot (Plads til ekstra kørestol, badestol, toiletstol, glidestykker mv. + ca. 3 m hyldevæg) Det rene depot skal indeholde rent linned, opbevaring af hjælpemidler mv. RUM OG FUNKTIONER FOR DET FJERNE BACKSTAGEOMRÅDE (72 BEBOERE, DAGCENTER OG ANKOMST/ADMINISTRATION) Urent depot I det fjerne urene depot opbevares husets fælles rengøringsvogne (2 stk), gulvvaskemaskine (1 stk) mv. Her er endvidere placeret én vaskesøjle (1 stk. alm., vaskemaskine + 1 stk. alm. tørretumbler) til akut brug. I dette rum opsamles også de fyldte urene vaskeposer (ca. 2 m2), der skal sendes ud af huset til et centralt vaskeri. Modtagekøkken Dette køkken modtager færdig mad til hele huset, samler det i deres rette vogne og kører det ud i boenhedernes køkkener. Endvidere skal det kunne håndtere opvask, samt opbevaring af service. Rent depot Linneddepot mv. Depot til affaldshåndtering Dette rum opsamler affald, således at der enten kan tilkobles sug eller, at affaldet bliver håndteret direkte af renovationsfolk. Vareindlevering Der skal være mulighed for at få leveret og fjernet varer fra demensplejehjemmet uden, at det virker forstyrrende for beboerne. 64

66 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE Omklædning Fjernt fra naboskabet skal der placeres henholdsvis herre- og dameomklædningsrum til personalet. Der skal være både skabe, toiletter og mulighed for bad i omklædningsrummet. Omklædningsfaciliteter efter gældende regler til samtidig omklædning for 120 personer. Alle personaler har et ½ renttøjsskab og et ½ omklædningsskab, der dog ikke behøver at være placeret i nærheden af hinanden. Driftkontor (1-2 personer) Kontoret skal fungere som viceværtens, gartnerens eller andre personaler, til at spise frokost i, dokumentere mv. 8. Offentligt rum Fjernt (72 boliger, Dagcenter + Torvet) Omklædning Modtager køkken Depot til affaldshåndtering Vareindlevering Drift Urent depot Rent depot Relateret (18 boliger) Grupperum 25 pers. Urent depot Rent depot Nært (6 boliger) Rengøring depot (lille) Personaletoilet x 1 > Figur 11: Backstageområdernes elementer Boliggrupper KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 65

67 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE TORVET _ Dette område er eneste adgang til dagcenter og demensplejehjem og er således både et ankomst- og administrationsområde. Samtidig er det et mødested med café og kiosk for de beboere, der kan og vil, dagcentrets brugere, samt frivillige mm. Området er derfor for besøgende, pårørende, personale, administrationen, frivillige samt alle andre, der har et ærinde på stedet. Området skal sikre, at besøgende føler sig velkomne og samtidig skal det fungere som et sikkerhedselement i forhold til beboere, der ambulerer. Det skal være muligt at gå til dagcentret eller deltage i undervisning i mødesalen, uden at komme ind på eller gå igennem demensplejehjemmet. RUM OG FUNKTION Ankomst og loungeområde (gennemgangs- og fordelingsrum) Dette område fungerer som fordelingsrum til de andre områder og dagcentret. Det skal være muligt at gå gennem dette rum og direkte ind i dagcentret, uden at gå ind på selve demensplejehjemmet. Endvidere skal der være udgang til dagcentrets egen have, samt indgang til demensplejehjemmet. Reception (Plads til to personer) Receptionen vender ud mod velkomstområdet. Det er muligt at tale med en receptionist når man ankommer til stedet. Det er vigtigt, at receptionen ikke syner tom og uvelkommende når den er ubemandet. Køkken Køkkenet betjener de, der anvender mødesalen, ledelseskontoret og receptionen og skal have faciliteter herefter. Det er dog ikke et produktionskøkken Gæsteværelse Gæsteværelset indeholder det samme som beboernes private bolig (boligrum med kitchenette og badeværelse), blot i en mindre udgave. Fælles toiletter To toiletter, der anvendes af besøgende mv. Ledelseskontor (Plads til møder med fire-seks personer) På ledelseskontoret sidder den overordnede plejehjemsleder. Rummet skal vende ud mod torvet og være tæt placeret på indgangen. Den skal være synlig fra torvet, men skal kunne afskærmes ved behov. Der må ikke være glas/vinduer fra gulv til loft. Café/kiosk Benyttes af både beboere, daghjemsbrugere, personaler, pårørende mv. Må gerne være enten en åbning, der kan lukkes af, eller en mobil kiosk/café. Mødesal (Plads til 150 personer) Mødesalen skal fungere som rum til frivillige møder, kurser, pårørendemøder mv. Den skal endvidere kunne fungere som kontorplads for studerende mv. Det skal være let at hente borde og stole ind og ud af rummet, fx fra et skjult rum i væggen. Salen skal endvidere være fleksibel og kunne deles i to med en skydedør eller foldedør. Salen skal placeres i umiddelbar nærhed af ankomst/administrationsområdet og dagcenter, men skal kunne anvendes af hele demensplejehjemmet og dagcentret. Der skal etableres en udgang til parkeringspladsen, således at afdøde beboere kan blive båret ud til rustvognen i rolige omgivelser. Adgang til udeområde (landskab/matrikel). 66

68 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE Adgang til parkeringsplads Mødesal Hovedindgang Ledelseskontor Gæstelejlighed Torvet Adgang til dagcenter Reception Køkken Adgang til demensplejehjem Kiosk/ Café > Figur 12: Torvets elementer KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 67

69 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE UDERUM OG OFFENTLIGT RUM _ Uderummene skal kunne benyttes af samtlige 72 beboere, deres pårørende og personalet. Alle 72 beboere skal have mulighed for at gå ud i et uderum fra det niveau, de befinder sig på. Da det forventes, at boligerne må placeres i to etager, skal der også indtænkes uderum, som ikke er altaner, til de beboere, der bor på 1. sal. FUNKTIONER Uderummene skal give beboerne mulighed for at udføre forskellige aktiviteter, som eksempelvis lettere havearbejde, sofacykling, afslapning på en drømmeseng, sidde og læse avisen, male, fodre fugle i voliere mv. Samtidig skal de også indeholde elementer af forskellige udemiljøer, som vi kender fra livet uden for demensplejehjemmet fx skov, strand, park mv. Samlet set skal uderummene medvirke til, at flest mulige beboere kommer ud dagligt for at få lys og luft. Uderummet omkranses af fx boliger, således at der ikke er mulighed for at blive væk. Stier skal føre retur til udgangspunktet. Der bør etableres forskellige sanselige oplevelser og mulighed for at tage ophold, men uden at dette går ud over overskueligheden, i forhold til udgangspunktet. Udearealer tilhørende afdelinger højere end stuehøjde skal etableres uden udkig til lavere niveauer, da dette vil skabe unødig angst. Altaner bør helt undgås. Uanset hvor boligerne er placeret, skal beboerne have adgang til et haverum fra den enkelte boliggruppe. Sikkerhed opnås fx ved anvendelse af høje beplantede værn. Opholdsarealer og stier skal desuden understøtte aktiviteter på tværs af boliggrupper. OFFENTLIGT RUM Landskabet og matriklen udgøres af det offentlige uderum. Matriklen indeholder overgange til lokalmiljø, adgangsveje, parkering etc. 68

70 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE > Figur 13: Uderummets elementer KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 69

71 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE LOGISTIK OG FLOW _ Alle varer og eksterne leverancer modtages i vareindleveringen. Vareemballage fjernes så vidt muligt ved modtagelse inden godset sendes videre ind i demensplejehjemmet, for at minimere arbejdstid og arealbehov i plejeområderne. MAD & KOLONIAL Mad til demensplejehjemmet bliver produceret i et kommunalt centralkøkken og leveret til plejehjemmet med lastvogn i madtransportvogne. Transportvognene leveres i demensplejehjemmets vareindlevering, for derefter at blive kørt til modtagekøkkenet. I modtagekøkkenet varmes den færdige mad og fordeles på vogne, der herefter køres ud til den enkelte boliggruppe sammen med rent service. Kolonial- og frostvarer opbevares i modtagekøkkenet og bringes ud til de enkelte boliggrupper ved behov. Rent service opbevares i relevante mængder i den enkelte boliggruppe. Urent service fragtes tilbage til modtagekøkkenet efter hovedmåltiderne til central håndtering af opvask. Der er mulighed for opvask af mindre mængder service i boliggruppen ved behov, men primært foregår opvask i modtagekøkkenet for at undgå forstyrrende larm/aktivitet i boliggruppernes fællesarealer. RENT TØJ, LINNED OG DEPOTVARER Depotvarer: Depotvarer leveres med lastvogn, primært i gittervogne eller mindre pakker til demensplejehjemmets vareindlevering. Herfra bringes det til et centraldepot (rent depot) (jf. fjernt backstage i molekylet, der betjener hele plejehjemmet). Her fordeles depotvarer til et gruppedepot (rent depot), der knytter sig til 18 boliger (jf. relateret backstage, der betjener 18 boliger). Fra gruppedepotet kan varer hentes af personalet direkte til anvendelse og efter behov. Beboeres eget tøj og linned: Beboere, der er tilmeldt kommunal vaskeordning, får vasket deres eget tøj og linned af et eksternt vaskeri. Tøjet er mærket og samles i en personlig vasketøjspose, der 1. Mad & kolonial Vareindlevering Modtagerkøkken 2. Rent tøj, linned og depotvarer Vareindlevering Rent depot i fjernt backstage område Rent depot i relateret backstage område 70

72 PROGRAM // 8. FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE transporteres til og fra den enkeltes beboers bolig. Beboerens personlige vasketøjspose med urent tøj bringes til et gruppedepot (urent depot), der knytter sig til 18 boliger (jf. relateret backstage, der betjener 18 boliger). Beboernes rene tøj leveres fra vaskeriet i den personlige vasketøjspose. Vaskeriet leverer via vareindleveringen vaskeposerne i gittervogne. Gittervognene bringes til et centraldepot (rent depot) (jf. fjernt backstage i molekylet, der betjener hele plejehjemmet) og herfra deles vasketøjsposerne rundt til de enkelte boliger. Linned: Uniformer og andre tekstiler (sengelinned (beboere, der har en lejeordning for linned), viskestykker, duge, stofservietter, håndklæder, etc.) bliver vasket af et eksternt vaskeri. Det urene linned i boliggrupperne samles i det urene gruppedepot (urent depot), der knytter sig til 18 boliger (jf. relateret backstage, der betjener 18 boliger) og uniformer samles i vasketøjsposer i omklædningsrummet. Det rene linned leveres af vaskeriet til vareindleveringen i gittervogne og bringes til et centraldepot (rent depot) (jf. fjernt backstage i molekylet, der betjener hele plejehjemmet). Herfra fordeles linned til et gruppedepot (rent depot), der knytter sig til 18 boliger (jf. relateret backstage, der betjener 18 boliger). Fra gruppedepotet kan varer hentes af personalet direkte til anvendelse og efter behov. URENT TØJ & LINNED Fra gruppedepoterne og omklædningsfaciliteter samles alle urene vasketøjsposer ind i gittervogne og bringes til et centraldepot (urent depot) (jf. fjernt backstage i molekylet, der betjener hele plejehjemmet), hvorfra et eksternt vaskeri afhenter det og fragter det via vareindleveringen til en lastvogn, der kører det til vaskeriet. AFFALD Affald fra den enkelte bolig og fællesarealer i boliggrupperne bringes til det urene gruppedepot (urent depot), der knytter sig til 18 boliger (jf. relateret backstage, der betjener 18 boliger). Herfra transporteres det videre via et stationært affaldssug, hvor affaldet suges til en opsamlingscontainer. Containeren afhentes senere af en almindelig containerbil (se i øvrigt side under Tekniske forhold). 3. Affald Urent depot i relateret backstage område Depot til affaldshåndtering i fjernt depot 4. Urent linned Urent depot i fjernt backstage Urent depot i relateret backstage område Urent depot i fjernt backstage område KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 71

73 PROGRAM // 9. TEKNISKE FORHOLD LOV OG BESTEMMELSESGRUNDLAG _ Lovgivningsmæssige rammer/muligheder for tilvejebringelse af almene boliger sker i henhold til Lov om Almene Boliger m.v., senest ændret ved Lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011 (Almenboligloven). Love, cirkulærer, regulativer, reglementer, normer og andre af det offentlige fastsatte bestemmelser skal overholdes, herunder respektive bestemmelser ifm. den danske arbejdsmiljølov. Det forudsættes, at Arbejdstilsynet, BST m.fl. inddrages under projekteringen. Det forudsættes endvidere, at relevante publikationer og anden litteratur om emnet er kendt. De heri angivne anvisninger og retningslinjer ønskes i videst muligt omfang overholdt. Bygningsreglement BR15 anvendes. BR15 forventes at træde i kraft pr. 30. juni 2015 umiddelbart efter udsendelse af udbudsbrev for herværende projektkonkurrence.i fald denne ikrafttrædelsestermin ikke kan opfyldes udsendes notifikation om dette til de prækvalificerede. TILGÆNGELIGHED _ Love, cirkulærer, reglementer, normer og andre af det offentlige fastsatte bestemmelser er generelt ikke gengivet i udbudsmaterialet, men skal overholdes. Følgende dokumenter i prioriteret rækkefølge er gældende: 1. Herværende konkurrenceprogram. 2. Aalborg Kommune: Vejledning til boliger er gældende for plejeboliger til plejekrævende beboere, hvor det ikke afviges i konkurrenceprogrammet. November Vejledning til boliger findes i øvrigt på: Der skal ses bort fra bilag 1 til samme vedr. boliger til Ældre, demente - og gerontopsykiatriske. Bilagets indhold dækkes af herværende program 3. Gældende bygningsreglement, med tilhørende SBI vejledning og SBI checklister vedr. tilgængelighed. Højeste kvalitetsniveauer anvendes, med mindre andet fremgår af byggeprogram og Aalborg Kommunes Vejledning til boliger med bilag. 4. SBI-Anvisning 249 Tilgængelige boliger - indretning Tilgaengelige-boliger-indretning-1.aspx#/Indhold 5. Aalborg kommunes handicappolitik herunder FN s konvention for mennesker med handicap 6. SBI s nye anvisninger til plejeboliger for personer med demenssygdomme. Anvisningerne er planlagt til udgivelse d. 30.juni 2015 og vil da kunne findes her: : 72

74 PROGRAM // 9. TEKNISKE FORHOLD GRUND-, PLAN- OG FORSYNINGSFORHOLD _ BEBYGGELSENS STØRRELSE OG PLACERING Matriklerne jf. matrikelkort sammatrikuleres og stiforbindelse mellem de to matrikler kan nedlægges. Matrikelkort og oversigtskort er vedlagt som del af konkurrencematerialet. Plan med opmålinger (Matrikelkort) dateret den Grundarealet vil udgøre ca m2 Bebyggelsens størrelse angives som: Areal til ældreboliger: Areal til serviceareal: Areal til dagcenterfunktion: Areal til kommunale aflastningsboliger: ca m2 ca. 720 m2 ca. 250 m2 ca. 300 m2 Alle ovenstående arealer er angivet som BBR arealer Herudover kan der i projektet indtænkes mulighed for opførelse af kælderareal anvendelse for bl.a. men ikke udelukkende: Beboerdepoter Omklædningsfaciliteter for personale Teknikrum Sprinklercentral Plads for affalds- og varelogistik Nødvaskerifunktion Øvrige depoter o. lign. AFGRÆNSNING Grunden er afgrænset af: Mod nord af Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr 8gc (Tornhøjvej 4/Tornhøjcenteret) samt del af Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr. 8fz (Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Ø). Bemærk, at del af Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr. 8fz (Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Ø) beliggende mellem konkurrenceområdets nordlige afgrænsning og sydlige matrikelgrænse for Tornhøjvej 4 udlægges til stiforbindelse og åbent byrum til sammenbinding af Astrupstien og Tornhøjvej. Mod vest af Astrupstien samt Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr 10ap (almene boliger i ét og to plan). Mod syd af del Nr. Tranders, Aalborg Jorder, mat. Nr. 8ge. Mod øst af Tornhøjvej. NABOFORHOLD Grunden er beliggende i et byudviklingsområde, der indenfor de kommende år forventes at gennemgå omfattende ændringer. Nuværende naboforhold fremgår af vedlagte oversigtskort og i øvrigt henvises til forstudier for helhedsplansarbejde for Tornhøjområdet se bl.a.: Forstudie fra Realdania programmet: Kick Start Forstaden: (se bilag) Aalborg Øst Fortætning af Bydelscenter og Opgradering af Tunnelforbindelse Tegnestuen Vandkunsten A/S, Realdania og Aalborg Kommune NEDRIVNING Nedrivning forestås af den vindende boligorganisation. Det forventes ikke, at eksisterende bygninger bevares. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 73

75 PROGRAM // 9. TEKNISKE FORHOLD TILKØRSEL- OG PARKERINGSFORHOLD Adgangen til plejehjemmet bliver af fælles adgangsvej fra Tornhøjvej. Dog henvises til punkt vedrørende lokalplan. Parkeringsbehov jf. Aalborg Kommunes P-norm: Disponering af parkeringsarealer kan tage afsæt i et samlet antal på ca pladser inkl. handicapparkering. Se i øvrigt Aalborg Kommune: Vejledning til boliger november, 2013 pkt. 4.2 JORDBUNDSFORHOLD Det foreligger ikke geoteknisk rapport for nuværende. FORSYNINGSFORHOLD Det forudsættes, at tilslutning af vand, varme og spildevand kan ske til eksisterende hovedledninger og udføres i samarbejde med forsyningsselskaberne. Forsyningsselskaber VARMEFORSYNING Området og bygningerne skal forsynes efter de til enhver tid gældende vilkår fra: Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej 20 Postboks Aalborg Tlf.: [email protected] ELFORSYNING Området og bygningerne skal forsynes efter de til enhver tid gældende vilkår fra: HEF A.m.b.a. Over Bækken Aalborg Tlf.: [email protected] VANDFORSYNING Området og bygningerne skal forsynes efter de til enhver tid gældende vilkår fra: Aalborg Forsyning, Vand A/S Sønderbro Aalborg Tlf.: [email protected] TELEFON OG NETVÆRK Afklares senere KLOAKERING Området og bygningerne skal forsynes efter de til enhver tid gældende vilkår fra: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Tlf.: [email protected] RENOVATION Renovation hører under Aalborg Kommune. Aalborg Forsyning, Renovation Over bækken 2 Postboks Aalborg Tlf.: [email protected] Der henvises til kommunens generelle information om affaldshåndtering og sorteringsvejledning. Renovationsforhold Jf. program skal der i projektet indarbejdes et såkaldt affaldssug, dvs. en løsning, der hensigtsmæssigt kan transportere dagrenovation fra boliger, fælleskøkkener o. lign. gennem skakt og rørsystemer til affaldscontainer el. lign. efter et vacuumbaseret distributionsprincip. Systemet skal være forberedt for kildesortering el. lign. efter et vacuumbaseret distributionsprincip. 74

76 PROGRAM // 9. TEKNISKE FORHOLD Systemet skal være forberedt for kildesortering. Løsningerne som indarbejdes i projekt skal dels respektere de bygningsfysiske forudsætninger for samme, gældende arbejdsmiljølovgivning og de krav som stilles af Aalborg Forsyning, Renovation for så vidt angår afhentning af dagrenovation. PLANGRUNDLAG Lokalplan Proces for ny lokalplan for området er igangværende med afsæt i helhedsplan. Endelig lokalplan forventes vedtaget af byrådet i februar Lokalplanen omfatter den centrale del af Tornhøjområdet. Demensplejehjemmet indgår som en del af områdets byudviklingsagenda, og som følge heraf vil der være en række forhold, som allerede nu skal indtænkes i projekteringen for at imødekomme helhedsplanens vision. Helhedsplanen er tilgængelig som digital publikation. Lægges på server - adgangsinformation fremgår af udbudsbrev. Det anbefales, at man orienterer sig i helhedsplanen og i supplerende publikationer for en forståelse af byudviklingskonteksten for Fremtidens Demensplejehjem. Nedenfor er udvalgte nedslagspunkter og særlige hensyn jf. helhedsplan og lokalplansproces, som skal respekteres i projekteringen: Facadelinjer langs byggefeltets nordlige og vestlige afgrænsning En central præmis for områdets helhedsplan er arkitektonisk understøttelse af oplevelsen af et tættere og mere kvalitetsrigt byrum. Dette betyder blandt andet, at projektet er bundet af facadelinjer i minimum 2 etager langs den nordlige og vestlige afgrænsning af byggefeltet som skal imødekomme oplevelsen af fortættet byrum fra hhv. Astrupstien samt fra det nye stiforbindelses- og byrumsareal nord for byggefeltet. Facader: udtryk, materialer, overflader Byrum langs Facader mod hhv. nord og vest betragtes som aktive byrum, og plejehjemmet bør orientere sig mod dette med et åbent og transparent facadeudtryk. Der er for nuværende ikke fastlagt begrænsninger i forhold til materialer mv., men overordnet vil lokalplanen arbejde med bestemmelser, der skal understøtte et modernistisk udtryk, der spejler sig områdets eksisterende bygningsmiljø. Heri indgår også en facadeholdning, der tilstræber en mere kvalitets- og oplevelsesrig bebyggelse qua materialer, detaljering mv. Hovedindgang Plejehjemmet skal have hovedindgang fra Astrupstiforbindelsessiden og placeres i byggefeltets nord-vestlige hjørne (se udnsit og forstørrelse af matrikelkort i bilag). Astrup-stiforbindelsen vil i fremtidens udgøre en central hovedtrafikåre for bløde trafikanter ligesom der arbejdes med etablering af en særlig letbusforbindelse med tracé i forbindelse med stiforløbet. Letbus-forbindelsen indgår i samlet plan for kollektiv trafik med forbindelse til stoppested for den kommende letbaneforbindelse ca. 500 meter syd for byggefeltet langs Astrupstien. Der er mulighed for kørende trafik til hovedindgang som sive-trafik for så vidt angår nødvendig trafik til hovedindgang jf. Vejledning til boliger, 2013 Tagkonstruktion Jf. ovenstående vedr. modernistisk udtryk mv., vil lokalplanen ikke give mulighed for saddeltagskonstruktion. Kommuneplan Kommuneplan er under revision. Der henvises i stedet til følgende publikationer, som kommuneplanrevisionen vil tage afsæt i: Hovedstruktur en Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune med nedslag i afsnit vedr. Astrupstiforbindelsen. Henvisning til digital publikation: Hovedstruktur/Nedslag/H019_1_10 KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 75

77 PROGRAM // 9. TEKNISKE FORHOLD Forstudie fra Realdania programmet:kick Start Forstaden: Aalborg Øst Fortætning af Bydelscenter og Opgradering af Tunnelforbindelse, Tegnestuen Vandkunsten A/S, Realdania og Aalborg Kommune Henvisning til digital publikation: projekt?id={4f4f3d7c-175c-48ee-a1d a528836} Astrupstien Mobilitet og trafik, Aalborg Kommune: Henvisning til digital publikation: docs/ _mobilitetsrapport_dk_final Helhedsplan Astrupstien Juli 2014 endeligt materiale, Tegnestuen Vandkunsten. Henvisning til digital publikation. Lægges på server (er tilgængeligt digitalt. Adgangsinformation fremgår af udbudsbrev). ANVENDELSE Med henvisning til helhedsplanens grundlæggende ambition om at skabe et levende og mangfoldigt bydelscenter for det nordlige Aalborg øst arbejdes med en bred anvendelsesbestemmelse, der rummer spekteret af byggeri fra bolig over institutions-, kultur-, og fritidsformål til detail- og restaurationsformål mv. BYGGEMULIGHEDER Opmærksomheden henledes generelt til de krav der i øvrigt stilles til omfang, geometri, maksimalt antal etager mv. jf. konkurrenceprogram. For så vidt angår byggemuligheder henvises også til følgende retningsgivende principper for området: Der skal minimum bygges i to etager jf. helhedsplanens ambitioner om generelt at skabe et fortættet byrum i området som helhed. Jf. helhedsplanen gives der særlige muligheder for at bygge i højden omkring byggefeltets centrale nordvestlige hjørne, hvor også hovedindgangen er placeret 76

78 PROGRAM // 9. TEKNISKE FORHOLD ØVRIGE TEKNISKE FORHOLD _ Indeklima Boligen skal have godt indeklima, fri for træk og overophedning. Den skal være isoleret mod både trafik- og nabostøj. Der henvises i øvrigt til Aalborg kommunes Bæredygtighedsmanual for nybyggeri i udkast særligt afsnit vedr. indeklima (s.28ff) Aalborg kommunes Bæredygtighedsmanual for nybyggeri i udkast er vedlagt som bilag Brand Generelt skal Bygningsreglementet vedr. brandforhold overholdes. Byggerier for ældre og handicappede skal normalt opfylde krav i kategori 6. I forbindelse med endelig projektering afklares brandforhold yderligere i dialog med Beredskabscenter Aalborg Bæredygtighed Bæredygtighedsmanual i udkast af maj, 2015 skal respekteres. Er tilgængelig som digital publikation. Ligges på server - Adgangsinformation fremgår af udbudsbrev. Energikrav Jf. BR15 Energiklasse 2020 I øvrigt henvises til retningslinjer fra Aalborg Kommunes Klimastrategi samt Bæredygtighedsmanual i udkast af maj, 2015 Aalborg Kommune stiller fra 2012, som udgangspunkt krav om at alt kommunalt byggeri (nybyggeri og ombygning) skal opføres som lavenergibyggeri, svarende til bygningsreglementets energiklasse 2015, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. [ R 15] Kommunale bygninger beliggende i fjernvarmeforsyningsområder, skal opvarmes med fjernvarme. [ R 16] Alt kommunalt nybyggeri skal forsynes med vedvarende energianlæg, som eksempelvis solceller svarende til minimum 10 % af bygningens samlede energiforbrug, hvis det er teknisk muligt. [ R 19] Energibesparende foranstaltninger skal integreres æstetisk og arkitektonisk hensigtsmæssigt.[ R 20] Alle ny- og ombygningsprojekter over 500 m2 screenes for at sikre, at det er de totaløkonomiske og energimæssige bedste løsninger, der vælges. Screeningen foretages af både projektforslag og hovedprojekt. [R21] og skal indtænkes tidligt i projekteringsfasen Klimastrategien i sin fulde ordlyd kan findes på: KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 77

79 78

80 RAMMER OG REALISERING KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 79

81 RAMMER OG REALISERING // 10. TIDSPLAN OG ØKONOMI KONKURRENCETIDSPLAN _ Udsendelse af udbudsbrev Praktikophold for repræsentanter for de prækvalificerede teams Supplerende oplysninger herom eftersendes Frist for indlevering af konkurrenceprojekt Præsentation af projekter for dommerkomité Supplerende oplysninger herom eftersendes Indstilling og politisk godkendelse af vinder af konkurrence Underretning vedr. vinder af konkurrence Udstilling af plancher og modeller Tilpasning og kvalificering af konkurrenceprojekt(er) 29. juni, 2015 Juli, oktober, 2015 Oktober, 2015 Oktober, oktober, 2015 November, 2015 November,

82 RAMMER OG REALISERING // 10. TIDSPLAN OG ØKONOMI HOVEDTERMINER _ Nedenstående redegøres for de overordnede tidsmæssige forudsætninger i forhold til særlige forhold som er afgørende for overholdelse af tidsplanen. Der redegøres for væsentlige milepæle og relationer til eksterne omstændigheder. Overordnede tidsplansmæssige forudsætninger Projektet opføres som støttet byggeri iht. Almenboligloven. Projektet er derfor underlagt en kommunal godkendelsesprocedure i forhold til godkendelse af projektets anskaffelsessum. Aalborg Kommune ønsker at byggeriet står klar til indflytning december 2017 og med en samlet forventet byggeperiode på ca. 14 måneder skal byggeriet starte op senest august, 2016 Der gøres opmærksom på, at af hensyn til Aalborg Kommunes planer for anvisning af boliger i nybyggeriet og beboernes særlige behov, er det SÆRLIGT VIGTIGT, at mangeludbedringer er endeligt tilendebragt inden indflytningstidspunktet. Boligorganisationen skal som følge heraf aktivt medvirke til at sikre en mangelfri aflevering. Særlige forhold, som er afgørende for tidsplanen På baggrund af ovenstående er det derfor afgørende, at processen fra skitse- og dispositionsforslag samt detailprojekteringen optimeres og effektiviseres. Den afsatte periode er forholdsvis kort, men en forudsætning for at entrepriseudbuddet kan nå at blive gennemført, idet licitationsresultatet skal danne grundlag for udarbejdelsen af skema B ansøgningen, som igen er en forudsætning for byggestart. Boligorganisationen bør i forbindelse med myndighedsbehandling orientere sig mod en række centrale terminer: Forventet skema A godkendelse: Marts, 2016 Forventet skema B godkendelse: August, 2016 Indflytning: December, 2017 Boligorganisationen skal selv være opmærksom på relevante frister der knytter sig til myndighedsbehandling, skemagodkendelse mv. i forbindelse hermed. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 81

83 RAMMER OG REALISERING // 10. TIDSPLAN OG ØKONOMI RAMMEBUDGET _ Det er af afgørende betydning for projektets realisering, at projektet kan udføres indenfor den opstillede økonomiske ramme. Projektets maksimale samlede anskaffelsessum beregnes på grundlag af maksimumbeløb (2015) for etablering af almene ældreboliger i Aalborg Kommune samt de af Aalborg Kommune budgetterede anskaffelsessum for hhv. service- og aktivitetsarealer samt kommunale boliger. Anskaffelsessum anført i hovedtal nedenfor. Boligorganisationen og dennes rådgivere skal drage omsorg for, at projektet kan realiseres indenfor de angivne budgetrammer med de anførte budgetforudsætninger in mente. RAMMEBUDGET FOR ALMENE ÆLDREBOLIGER Beregnet som maksimumbeløb pr. BBR m2 med energitillæg for etageboligbyggeri: Antal ældreboliger Boligstørrelse, BBR Samlet boligareal Maksimalt anskaffelsessum (maksimalt rammebeløb 2015)* Svarende til anskaffelsessum pr m2 på 66 75m m kr kr./bbr m2 Rammebudget er angivet inkl. moms, da ovenstående arealer er almene ældreboliger *med energitillæg for etageboligbyggeri RAMMEBUDGET FOR KOMMUNALE AREALER Servicearealer Dagcenterfunktion Aflastningsboliger (6 bolig a 50) Samlet kommunalt areal Maksimal anskaffelsessum Svarende til anskaffelsessum pr m2 på 720 BBR m2 250 BBR m2 300 BBR m BBR m kr kr/bbr m2 Rammebudget er angivet ekskl. moms, da ovenstående arealer er erhvervsarealer 82

84 RAMMER OG REALISERING // 10. TIDSPLAN OG ØKONOMI GRUNDKØB I forbindelse med meddelelse om kvotetilsagn skal den vindende boligorganisation erhverve grundareal jf. pkt. 1.2 Området. Grundkøbesummen vil blive beregnet som kr. 1875,00/m2 BBR byggeret med tillæg af moms. Med de ovenfor angivne BBR arealer for byggeriets almene boliger afstedkommer dette en samlet grundkøbesum for den almene boligdel inkl. moms på ca. kr (skriver: ellevemillioner og sekshundredetusinde kroner) Beløbet er beregnet som: BBR m2 a kr. Det understreges, at Aalborg Kommune er bygherre for kommunale arealer. SÆRLIGE TEKNOLOGISKE TILTAG Som budgetforudsætning indgår ligeledes at teknologiske tiltag mv. jf. program skal være indeholdt i anskaffelsessummen. KONKURRENCEVEDERLAG De tre prækvalificerede konkurrenceteams kan efter anmodning hver få udbetalt et vederlag til dækning af udgifter til deltagelse i udbuddet på kr ekskl. moms for aflevering af et konditionsmæssigt konkurrenceprojekt. Som følge heraf skal beløb kr med tillæg af moms (svarende til 80% af samlet konkurrencehonorar på kr. med tillæg af moms) indregnes i anskaffelsessummen for det vindende projekt og vil blive opkrævet hos den vindende boligorganisation efter kommunens meddelelse af tilsagn til boligerne (skema-a godkendelse). AALBORG KOMMUNES ØVRIGE KONKURRENCEUDGIFTER Aalborg kommunes udgifter til gennemførelse af programmering og udbud udgør kr med tillæg af moms. Som følge heraf skal beløb kr med tillæg af moms (svarende til 80% af øvrige konkurrenceudgifter) indregnes i anskaffelsessummen for det vindende projekt og vil blive opkrævet hos den vindende boligorganisation efter kommunens meddelelse af tilsagn til boligerne (skema-a godkendelse). DRIFTSØKONOMI _ Det forventes, at den årlige driftsudgift pr. m2 maksimalt vil andrage 346 kr./m2 (2016- tal). KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 83

85 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER KONKURRENCEUDBYDER _ Aalborg Kommune AaK Bygninger Danmarksgade Aalborg KONKURRENCESEKRETARIAT _ Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Jurist Maria Toft Calundan Telefon: [email protected] DELTAGERE _ Følgende boligorganisationer med rådgiverteams, nævnt i vilkårlig rækkefølge, er prækvalificeret til at deltage i projektkonkurrencen: BOLIGORGANISATION Nørresundby Boligselskab: Bygherre Vivabolig: Bygherre Domea Aalborg/Nibe Ældreboligselskab: Bygherre RÅDGIVERTEAM Arkitektfirmaet Nord: Arkitekt Niras: Ingeniør KRADS: Arkitekt bymunch: Landskabsark Charlotte Agger: Demenskonsulent Frandsen & Søndergaard K/S: Ingeniør Dementia Village Architects: Arkitekt Nørkær+Poulsen: Arkitekt ENG Arkitekter ApS: Landskabsark. Friis og Moltke: Arkitekt Moe Rådgivende Ingeniører: Ingeniør Møller og grønborg Landskabsarkitekter: Landskabsark. Mette Juncher Søndergaard: Demenskonsulent 84

86 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER SPØRGSMÅL OG RETTELSESBLADE _ Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen fremsendes skriftligt til: Kuben Management A/S, Aalborg, Skibbrogade Aalborg att.: Maria Toft Calundan [email protected] Kuben Management forelægger spørgsmålene for Aalborg Kommune, Aak Bygninger, og spørgsmålene med svar vil, i anonymiseret form, blive tilstillet på til samtlige konkurrencedeltagere i rettelsesblade. De indkomne spørgsmål vil, så vidt muligt, blive besvaret løbende. Boligorganisationerne og disses rådgivere opfordres til at fremsætte sine skriftlige spørgsmål til udbudsmaterialet samlet og senest 1. september, Alle spørgsmål (også spørgsmål modtaget efter førnævnte frist ) vil blive besvaret, i det omfang det er muligt at fremkomme med en besvarelse senest 6 dage før deadline for indlevering af konkurrenceprojekt. Rettelsesblade indgår i konkurrencegrundlaget RETTIGHEDER _ Ophavsretten til et konkurrenceforslag overgår til Aalborg Kommune. Den materielle ejendomsret til de indsendte forslag tilhører Aalborg Kommune. Ved arbejdets overdragelse til vinderne af konkurrencen, forbeholder Aalborg Kommune sig ret til at benytte idéer fra de øvrige indsendte forslag. AFLEVERING AF KONKURRENCEFORSLAG _ Oplysninger om tid og sted for aflevering fremgår af udbudsbrevet. Forslagenes emballage skal tydeligt være mærket Projektkonkurrence Fremtidens Demensplejehjem Såfremt der afleveres via postkontor eller kurérfirma, skal en kopi af den datostemplede indleveringskvittering, som dokumentation for at afsendelse er sket, så aflevering kan foregå rettidigt, fremsendes i dobbelt kuvert (inderst en neutral kuvert). Det skal dog understreges, at det udelukkende er forslagsstillerens risiko, om konkurrenceforslaget kommer frem rettidigt Deltagerne må ikke før bedømmelsens afslutning rette henvendelse til noget medlem af dommerkomitéen eller dens rådgivere, bortset fra henvendelser til konkurrencens sekretær, Kuben Management A/S BESIGTIGELSE _ Tilbudsgiverne opfordres til at foretage en besigtigelse af grunden i Aalborg Øst. Der afholdes ikke fælles præsentation/besigtigelse af området med tilbudsgiverne. Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Att: Maria Toft Calundan Forslagene skal være rettidigt indleveret. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagernes eget ansvar, at tidsfristen overholdes. Deltagerne må ikke før bedømmelsens afslutning rette henvendelse til noget medlem af dommerkomitéen eller dens rådgivere ud over i den i konkurrencetidsplanen angivne projektpræsentation FORSIKRING AF FORSLAG _ Forslagene forsikres ikke af Aalborg Kommune KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 85

87 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER KRAV TIL KONKURRENCEFORSLAG _ NAVNEKUVERT Der indleveres en særskilt forseglet kuvert mærket med Fremtidens Demensplejehjem - Projektkonkurrence Navnekuverten skal indeholde: Oplysninger om navn og adresse på konkurrencedeltageren (boligorganisationen) Navn, adresse og CVR nummer på deltagende rådgivervirksomheder o.a. KONKURRENCEFORSLAG Konkurrenceforslaget skal afleveres iht. nedenstående: Generelt: Tegninger, diagrammer og beskrivelser skal supplere hinanden. Uddybning Skala Beskrivelse: Beskrivelse af projektets opfyldelse af kompasværdier og hvordan dette understøttes af projektets arkitektur og disponering. Besvarelse af dilemmaer Beskrivelse af byggetekniske principper, materiale- og farvevalg samt relevant redegørelse for dagslys, energi, miljø, bæredygtighed, drift og vedligehold. Jvf. afsnit 7 Jvf. afsnit 5 Tegninger: Situationsplan Planer Planudsnit af udvalgte rum (ude og inde), der kan have fleksibel anvendelse vises med forskellig indretning. Snit (relevant antal, minimum 2) Facader inkl. materialeholdning (relevant antal, minimum 2) Angivelse af omfang og placering af bebyggelse og sammenhæng til konteksten. Angivelse af adgangsveje, stier, haveområde og parkering. Med principiel indretning til anskueliggørelse af rummenes størrelse og anvendelighed. Fleksibel anvendelse af rum med principiel indretning til anskueliggørelse af rummenes størrelse, anvendelighed og fleksibilitet/elasticitet. 1:500 1:200 1:100 1:100 1:100 86

88 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER KONKURRENCEFORSLAG (FORTSAT) Lejlighedsplaner for alle boligtyper. Principopstalt(er) for fælleskøkken. Principopstalt(er) for boligbadeværelse. Principskitser/rumlige illustrationer: Illustrationer til forklaring af sammenhæng mellem disponering/materialer/arkitektur og kompasserne. Visualisering, eksteriør (minimum 2: øjenhøjde og valgfrit fugleperspektiv). Visualisering, interiør (minimum 2: øjenhøjde - nøglerum). Med principiel indretning til anskueliggørelse af rummenes størrelse og anvendelighed. Fx for aktivitets- og stemningsskift i udearealerne og fleksibel mulighed for opdeling af rum/bygningsafsnit. To standpunkter: Hovedindgang og sydøstlige hjørne. Rumlige illustrationer, valgfrie. 1:50 1:100 1:100 Diagrammer: Areal- og flowdiagram farvelagt jf. funktionsdiagram. Fysisk model: Volumenmodel Arealopgørelse: Anskueliggørelse af flow i fht. drift samt sammenhæng mellem funktioner. Modellen skal være en fuld volumenmodel svarende til modeludsnittet (se bilag). Dvs. at bygningsvolumener på de tilstødende matrikler også skal medtages i modellen og være svarende til den angivne etagehøjde og plangeometri, der fremgår af tegningen. 1:500 Bygningernes samlede bruttoetage- og nettoareal skal opgives fordelt på de forskellige funktioner. Det skal desuden opgøres hvordan det samlede byggefelt er disponeret. KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 87

89 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER FORMAT Plancher: A0 format Mappe: A3 format inkl. nedskalering af plancher. Mapperne skal indeholde generel beskrivelse af projektet, men må ikke indeholde materiale som ikke er vist på plancherne. Beskrivelsen skal gøre rede for hovedkonceptet og tanken bag projektet. Beskrivelserne skal have nødvendige illustrationer og principtegninger, og skal desuden gøre rede for eventuelle afvigelser fra konkurrenceprogrammet. Mapperne afleveres indbundet/ sammenhæftet i 6 eksemplarer. Al tekst på plancherne skal være læselig når der nedskaleres til A3 format. CD og USB pin: Der afleveres 1 stk CD eller USB pin indeholdende mappen og plancherne i digitalt PDF format. Filerne må ikke overstige 20 MB og skal navngives projektets navn BEDØMMELSE AF TILBUD _ BEDØMMELSESPROCEDURE I forbindelse med konkurrencens gennemførelse er der nedsat en dommerkomité, hvis opgave er at foretage den endelige bedømmelse af konkurrenceforslagene. Inden selve bedømmelsen vil der blive foretaget en gennemgang af de indkomne konkurrenceforslag med henblik på at vurdere deres konditionsmæssighed. Herefter foretages bedømmelsen med baggrund i de givne tildelingskriterier. Bedømmelsen vil ske som følger: 1. Første møde i dommerkomiteen Forslagene præsenteres for dommerkomitéen af forslagsstillerne Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapudvalg samt Aalborg Kommunes Ældre og Handicapforvaltnings forvaltningsledelse inviteres til overhøring af præsentationer Forslagene gennemgås efterfølgende af dommerkomitéens rådgivere Forslagene drøftes i dommerkomiteen 2. Udarbejdelse af udkast til dommerbetænkning 3. Andet møde i dommerkomitéen Gennemgang og tiltrædelse af betænkning 4. Politisk behandling af indstilling jf. dommerbetænkning 5. Offentliggørelse af vinder 88

90 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER DOMMERKOMITÉ De indsendte forslag vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af: Tove Jørgensen Mette Borresen Bente Helbo Petra L. Østergaard Inge Marie Winther Lars Nøhr Peder Baltzer Lone Foss NN udpeges senere Repræsentant fra Ældrerådet, Aalborg kommune Demenskonsulent, Aalborg kommune Plejehjemsleder, Plejehjemmet Skipper Clement, Aalborg Kommune Assisterende leder, Gug Gerontopsykiatrisk plejehjem, Aalborg Kommune Arbejdsmiljørepræsentant, Gug Geronto Konst. Ældre- og Sundhedschef, Aalborg Kommune Stadsarkitekt, Aalborg Kommune Byggekonsulent, Aak Bygninger, Aalborg Kommune Arkitektforeningen Som rådgivere for dommerkomitéen er udpeget: Pernille Weiss Terkildsen, Direktør, ArchiMed A/S Jeanette Sagan, Støttet Byggeri, Aalborg Kommune Kit Bos, Tilgængelighedskonsulent, Aalborg Kommune Kenneth Lundholm-Stenkjær, Bygherrerådgiver, Kuben Management A/S Kathrine Godtkjær Lauritsen, Funktionsanalytiker og sygeplejerske, ArchiMed A/S Camilla Heering, Arkitekt og sygeplejerske, ArchiMed A/S Fagingeniør(er), udpeges senere De enkelte medlemmer kan hver især stille med en stedfortræder, såfremt medlemmerne er forhindret i at afgive møde. Ved bedømmelsens start skal stedfortrædere være navngivet og godkendt af dommerkomitéen. Konkurrencens sekretær: Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Jurist Maria Toft Calundan Telefon: [email protected] KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 89

91 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER BEDØMMELSESKRITERIER Bedømmelsen i projektkonkurrencen vil ske ud fra en helhedsvurdering af følgende kriterier: KRITERIE Kriterie 1 Forståelse af Relation mellem form, funktioner og målgruppens behov jf. det overordnede program samt Projektets håndtering af dilemmaer. Kriterie 2 Opfyldelse af funktionskrav og rumprogramkrav samt Innovative tiltag. Kriterie 3 Forståelse for byggeriets sammenhænge med nærområdet. Kriterie 4 Indeklima, energimæssige forhold, drift og vedligeholdelse. FORKLARING Det overordnede program for byggeriet rummer projektets vision samt 8 overordnede kompasretninger for de veje projektering af byggeriet bør følge formuleret i samarbejde med projektets programgruppe. Herværende konkurrenceprogram beskriver projektets molekylestruktur, der blandt andet omfatter funktionsmæssige og rumlige sammenhænge. Samtidig beskriver Aalborg Kommunes Vejledning til Boliger en række krav og anbefalinger til byggeriet. Tornhøjkvarterteret i Aalborg Øst gennemgår nu og i den nærmere fremtid en ambitiøs transformation mod at blive en af Aalborgs mest attraktive bydele. Det forventes, at Fremtidens Demensplejehjem arkitektonisk bidrager til denne transformation. Ambitionerne er bl.a. beskrevet i forstudie fra Realdania programmet:kick Start Forstaden: Aalborg Øst Fortætning af Bydelscenter og Opgradering af Tunnelforbindelse, Henvisning til digitalt materiale i bilagsoversigt. Underkriterie 4.1: Indeklima Qua den særlige beboersammensætning skal der rettes særlig opmærksomhed på tiltag, der kan sikre et godt indeklima året rundt. Forslaget skal rumme arkitektonisk og teknisk velfunderede løsninger for dette. Underkriterie 4.2: Energimæssige forhold Opfyldelse af energimæssige krav og anbefalinger jf. pkt Underkriterie 4.3: Drift og vedligeholdelse I projektet skal tilstræbes valg af materialer, løsninger mv., der afstedkommer relativt lave driftsomkostninger for så vidt angår bygningsvedligehold og almindelig drift. Der henvises i øvrigt til maksimale årlige driftsudgifter/m2 under pkt Driftsøkonomi. Vægt 30% 45% 10% 15% (5%) (5%) (5%) 90

92 RAMMER OG REALISERING // 11. KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER OFFENTLIGGØRELSE AF VINDER Alle konkurrencedeltagere vil blive orienteret, når vinderen af projektkonkurrencen er godkendt. Projektkonkurrencen forventes afsluttet 29. oktober, Vinderen vil blive offentliggjort efter konkurrencens afgørelse. Udbyderen forbeholder sig ret til at anvende det vindende forslag til offentlige og andre formål til generel information og i samarbejdet med såvel myndigheder og andre aktører i området. VEDERLAG De tre prækvalificerede konkurrenceteams kan efter anmodning hver få udbetalt et vederlag til dækning af udgifter til deltagelse i udbuddet på kr ekskl. Moms for aflevering af konditionsmæssigt forslag KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 91

93 92

94 LITTERATUR- LISTE KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 93

95 LITTERATURLISTE // 12. LITTERATURLISTE Calkins, Margaret P. (2009): Evidence-based long term care design. Elvén, Bo Hejlskov et al (2015): Adfærdsproblemer i ældreplejen, Dansk Psykologisk Forlag. Feddersen, Eckhard og Insa Lüdtke (2014): Lost in Space Architecture and Dementia, Birkhäuser Verlag, Basel. Gesine Marquardt, PhD, and Peter Schmieg, PhD. (2009): Dementia-Friendly Architecture: Environments That Facilitate Wayfinding in Nursing Homes. Gersine Marquardt (2011): Wayfinding for people with dementia: A review of the role of architectural Design. Gotfredsen, Kirsten og Lene Juul Pedersen (2005): Dementes deltagelse i aktiviteter afhænger af funktionsevnen. Hoof, J. van og D. O Brien (2014): Designing for Dementia a critical overview of the evidence-based design of house for people with dementia, I: Evidence Based Design Aged Care kapitel 1. Kristen Day, PhD, Daisy Carreon, BA and Cheryl Stump, BA; The Gerontological Society of America (2002): The Therapeutic Design of Environments for People With Dementia: A Review of the Empirical Research. The Gerontologist, Vol. 40, No. 4, M. Suzuki, M. Kanamori, H. Ooshiro and M.Yasuda (2008): One-year follow-up study of elderly group-home residents with dementia. Melin, E. & Olsen, R.B. (1997): Håndbog i demens, Omsorgsorganisationernes Samråd. Nationalt Videnscenter for Demens (2015): Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, Nationalt Videnscenter for Demens (2015): tal-og-statistik-om-demens/forekomst-af-demens-idanmark/ og dk/viden-om-demens/tal-og-statistik-om-demens/ omkostninger-forbundet-med-demens/ Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner(2010): National handlingsplan for demensramte Sundhedsstyrelsen (2013): National klinisk retningslinje for udredning for behandling af demens. Stirling University, The Dementia center. Socialstyrelsen (2008): Sådan kan du indrette dementes boliger. Statens Bygge Institut (2009): Helende Arkitektur. Therkildsen, Mette (2004): Indretning af plejecentre for svage ældre og mennesker med demens. Styrelsen for social service. Wimo A. et al (2014): Demenssjukdomarnas samhallskostnader i Sverige Stockholm: Socialstyrelsen/The National Board of Health and Wellfare. Ældresagen (2013): Byg demensboliger Analyse og forslag til investeringer

96 KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 95

97 96

98 BILAG KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 97

99 BILAG // 13. BILAGSLISTE BILAG 1: MATRIKELKORT A3 Se separat pdf. BILAG 2: MATRIKELKORT A3 Se separat pdf BILAG 3: MODELUDSNIT Se separat pdf BILAG 4: HENVISNINGER TIL DIGITALE PUBLIKATIONER Det overordnede program: Vejledning til boliger, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune: Bæredygtighedsmanual i udkast af maj, 2015 skal respekteres. Er tilgængelig som digital publikation.ligges på server - Adgangsinformation fremgår af udbudsbrev. Gældende bygningsreglement, med tilhørende SBI vejledning og SBI checklister vedr. tilgængelighed. Højeste kvalitetsniveauer anvendes, med mindre andet fremgår af byggeprogram og Aalborg Kommunes Vejledning til boliger med bilag. SBI-Anvisning 249 Tilgængelige boliger - indretning Tilgaengelige-boliger-indretning-1.aspx#/Indhold Aalborg kommunes handicappolitik herunder FN s konvention for mennesker med handicap SBI s nye anvisninger til plejeboliger for personer med demenssygdomme. Anvisningerne er planlagt til udgivelse d. 30.juni 2015 og vil da kunne findes her: : Aalborg Øst Fortætning af Bydelscenter og Opgradering af Tunnelforbindelse Helhedsplanen er tilgængelig som digital publikation. Ligges på server - Adgangsinformation fremgår af udbudsbrev. Hovedstruktur en Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune med nedslag i afsnit vedr. Astrupstiforbindelsen. Nedslag/H019_1_10 Forstudie fra Realdania programmet:kick Start Forstaden: Aalborg Øst Fortætning af Bydelscenter og Opgradering af Tunnelforbindelse, Tegnestuen Vandkunsten A/S, Realdania og Aalborg Kommune projekt?id={4f4f3d7c-175c-48ee-a1d a528836} Astrupstien Mobilitet og trafik, Aalborg Kommune: docs/ _mobilitetsrapport_dk_final Helhedsplan Astrupstien Juli 2014 endeligt materiale, Tegnestuen Vandkunsten. Lægges på server (er tilgængeligt digitalt. Adgangsinformation fremgår af udbudsbrev). Klimastrategien i sin fulde ordlyd kan findes på: 98

100 KONKURRENCEPROGRAM FREMTIDENS DEMENSPLEJEHJEM I AALBORG 99

101

102

103 13.5 m underføring 13.5 m 8 pp 15 m A1 A3 busstop 9.5 m 70 pp 8.5 m markedsboder 8 pp udendørsservering Tornhøjparken A4 9.5 m B1 busstop Urbane haver 7.5 m 8 pp 7.5 m A5 9.5 m B2 3 etager 4 pp 7.5 m 3 etager 7m Hovedindgang jf. pu O nk pm t p ær lan ks gr om un he dla d g i på ko fac nk ad ur eli re nj nc er ep ro gra m B3 jf. pu O nk pmæ tp lan rkso gru mh nd ed lag på i ko fac nk ade urr lin en jer cep rog ram 2 etager Fremtidens Demensplejehjem 6m B4 Fremtidens Demensplejehjem - Konkurrenceprogram Bilag 3 Modeludsnit Byggefelt B5 Udsnit til model Materialet tilhører: Tegnestuen Vandkunsten 5m 1 etage