Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Transkript

1 Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed [email protected]

2 Hvor mange har alkoholproblemer i Danmark? Storbrugere ( mere end 14/21 genstande ugentligt for kvinder og mænd) Heraf borgere med skadeligt forbrug Og heraf borgere med afhængighed Danmark Kommune med borgere Lægepraksis med patienter

3 Alkoholbehandling i Danmark: almen praksis og kommunerne Storforbrug Skadeligt forbrug Afhængighed Behandlingsform Kort intervention Kort intervention Medicinsk behandling Evt. kognitiv terapi Kognitiv terapi Medicinsk behandling Behandlingssted Almen praksis Almen praksis Kommunal alkoholbehandling Kommunalt Kommunal alkoholbehandling Fængsler rådgivningstilbud Fængsler Særlige tilbud inden for psykiatrien

4 Lidt flere er kommet i kommunal behandling, men 90 % er ikke i behandling

5 Hvem har henvist til alkoholbehandling i 2007? Sundhedsstyrelsen. Alkoholbehandlingen i Danmark Foreløbige tal. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008:5.

6 Udfordringen er klar: Hvordan øger vi andelen af borgere med alkoholproblemer, der kommer i behandling? Svaret har været: Vi skal satse på tidlig opsporing i de offentlige settings, hvor borgere med alkoholproblemer kommer: Almen praksis Sygehuse og skadestuer Kommunerne: jobcentre, socialforvaltning, institutioner for børn mv

7 Almen praksis og alkohol x Opsporing Udredning og vurdering Behandling kort intervention, medikamentel behandling Visitation til specialiseret behandling i kommuner

8 De praktiserende læger rådgiver kun 10-15% og ingen udvikling siden 2006 Region Midtjylland. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aarhus 2014.

9 De praktiserende udskriver medicin mod alkoholafhængighed til stadig færre Antabus Campral I alt

10 Tidlig opsporing i almen praksis og henvisning til behandling: Er der nogen væsentlig effekt? The situation Referral to treatment adresses is a patient who has a disorder who is not seeking help, who is identified during a health-care visit for something else. The first question, then, is how, during this brief encounter, the patient is to recognize their condition, decide to do something about it, decide that the change to be made is to arrange and then attend a specialty treatment visit.. The second question is how to best treat people with a disorder who come to treatment having been identifed by screening, who may be even more ambivalent about change than seekers of treatment. Treating them with a referral to treatment assumes that treatment will be received and have efficacy.. Saitz, R. Screening, brief intervention and referral to treatment is the answer? Probably not. Addiction 2015:110,

11 Kommuner: Tidlig opsporing Hidtidige erfaringer har ikke været opmuntrende Forsøgene har formentlig været præmature i den forstand, at hele set-uppet ikke har været tilstrækkelig udbygget og troværdigt til, at frontpersonale vil begive sig kast med en opsporing, der kan virke kontroversiel, grænseoverskridende og tidsrøvende i forhold til andre kerneopgaver.

12 Hvem har henvist til alkoholbehandling i 2007? Sundhedsstyrelsen. Alkoholbehandlingen i Danmark Foreløbige tal. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008:5.

13 Alkoholkulturen i Danmark er under forandring: Forbruget falder

14 Alkoholkulturen i Danmark er under forandring: Risikoforbruget falder

15 Alkoholkulturen i Danmark under forandring: De årige drikker mindre

16 Alkoholkulturen i Danmark under forandring: Den alkoholrelaterede dødelighed falder

17 Alkoholkulturen i Danmark under forandring: Flere vil nedsætte risikoforbruget

18 Respekt kampagnen DET GIVER RESPEKT AT GØRE NOGET VED DIT ALKOHOLPROBLEM KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Når der kommunikeres til borgerne om alkohol, er det oftest med fokus på de negative effekter ved et overforbrug af alkohol. Vi vil fokusere på de positive effekter ved at gøre noget ved problemet.

19

20 Resultater af kampagnen Den nationale kampagne blev set af personer i alderen år Der blev i kampagneperioden bragt artikler om kampagnen i mere end 70 forskellige medier Kampagnefilmen blev set mere end gange online

21 Resultater af kampagnen Besøg på kampagne hjemmesiden i perioden januar (19 dage) sessioner (4.235 pr. døgn) brugere (3.755 pr. døgn)

22 Resultater af kampagnen personer gennemførte AUDIT alkoholtesten på kampagne hjemmesiden

23 Resultater af kampagnen Før kampagnen: 27 % af danskerne ved at de har ret til gratis kommunal alkoholbehandling. Efter kampagnen: 50 % af danskerne ved at de har ret til gratis kommunal alkoholbehandling.

24 Resultater af kampagnen Ud af 44 adspurgte kommunale alkoholbehandlinger, svarer: 25 kommuner har oplevet flere, eller mange flere henvendelser i kampagneperioden 19 kommuner har oplevet et uændret antal henvendelser i kampagneperioden Ingen kommuner har oplevet færre henvendelser

25 Nogle forskningsmæssige udfordringer Hvorfor er det kun 10%, der kommer i behandling? Hvad er de vigtigste barrierer for at gå i behandling? Hvor udbredt er stigmatisering af alkoholmisbrugere og hvorledes kan den reduceres? Hvad trigger motivation for at gå i behandling? Blandt unge, voksne, ældre, enlige? Hvorledes kan familie/ netværk understøtte motivation til at gå i behandling? Hvorledes er sammenhængen mellem alkoholkultur og alkoholbehandling? Hvad er potentialet i informationskampagner?