Familien i alkoholbehandling

Transkript

1 Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Alkoholbehandlingen Århus Kommune Forsorg og Misbrug Socialforvaltningen

2 Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Udgivet af Socialforvaltningen i Århus Kommune, Alkoholbehandlingen, Forsorg og Misbrug. Tekst: Grethe Hedegaard, Dorthe Mikkelsen, Helene Bygholm Risager og Marianne Müller Redaktion: Helene Bygholm Risager og Lise Wraa Foto: Kåre Viemose Layout: Lise Wraa Marts 2009 Oplag 1000 Trykkeri: CS Grafisk A/S ISBN: Billederne er taget i Alkoholbehandlingen og viser behandlingssituationer i familieorienteret alkoholbehandling. Alle fotos er modelfotos, og modellerne er medarbejdere og deres familier. Alle navne i artiklerne er opdigtet på grund af deltagernes anonymitet. Deres navne er kendte af behandlerne i Alkoholbehandlingen. Kontakt Alkoholbehandlingen for yderligere eksemplarer og information: alkoholbehandlingen.info

3 FORORD Jeg er glad for at kunne præsentere denne metodebeskrivelse om familieorienteret alkoholbehandling. Århus Kommunes Alkoholbehandling har igennem de seneste 4 år arbejdet med at udvikle et behandlingstilbud, hvor hele familien inddrages i behandlingsforløbet. At arbejde med hele familien på en gang giver gode resultater både for den forælder, der har misbrugsproblemet og for familiemedlemmerne. Måden at arbejde på inddrager på en ligeværdig måde alle familiemedlemmerne i behandlingen sammen og i grupper for sig. Metodebeskrivelsen er henvendt til fagpersoner med særlig interesse for området. Det er en beskrivelse af teorien og metoden bag familieorienteret alkoholbehandling. Der suppleres med eksemplar fra behandlingssituationer. Metodebeskrivelsen udsendes samtidigt med temahæftet Fortællinger om alkohol erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling, der er en række artikler om familier i alkoholbehandling set fra flere vinkler. Jeg håber, at disse udgivelser kan bidrage til at understøtte og videreudvikle metoderne på området om udsatte børn i familier med alkoholproblemer. Rigtig god læselyst! Gert Bjerregaard Socialrådmand

4 Skribenter Helene Bygholm Risager er leder af Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Hun er uddannet cand. psych. aut., ph.d. og har tidligere arbejdet på Center for Rusmiddelforskning, hvor hun blandt andet har lavet ph.d. afhandling om børnefamilier med alkoholproblemer. Grete Hedegaard er uddannet pædagog og efteruddannet familiebehandler indenfor systemisk teori og metode. Har været ansat i projetk Flerfamiliegruppe siden maj 2004 og har her fokusområdene: samtalen, undervisning, børne- og ungegrupper. Har familiebehandlingserfaring fra Familieværksted og Kræftens Bekæmpelse. Dorthe Mikkelsen er uddannet socialrådgiver med efteruddannelse som certificeret psykodynamisk psykoterapeut. De sidste seks år har hun arbejdet i Alkoholbehandlingen i Århus, hvoraf de sidste fire år har været i Familieteamet med parsamtaler, individuelle samtaler, undervisning og voksengrupper. Hun har været ansat på Psykiatrisk Hospital i Århus og tidligere arbejdet inden for psyiatrien med unge skizofrene og deres familier (OPUS). Marianne Müller er uddannet socialpædagog og efteruddannet som psykoterapeut. Har arbejdet i Alkoholbehandlingens Familieteam siden maj 2006 med fokus på samtalen, undervisning, børn- og ungegrupper. Hun har erfaring med familiearbejdet fra dagog døgninsititionsområdet i Århus Kommune.

5 INDHOLD Indledning... 6 Kapitel 1: Introduktion til område...8 Præsentaiton af Alkoholbehandlingen i Århus...8 Familieorienteret alkoholbehandling...8 Formål...9 Teoretisk og metodisk tilgang til familieorienteret alkoholbehandling...10 Kapitel 2: Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen...12 Formål...13 Den første samtales rammer og struktur...13 Underretningspligten...14 Visitation til familieorienteret alkoholbehandling...15 Kapitel 3: Familiesamtaler...16 Formål med familiesamtaler...16 Forberedelse af børnens inddragelse i familiesamtalerne...17 Familiesamtalen hvor børnene deltager...18 Et fælles tredje...19 Kapitel 4: Parsamtaler...22 Formål...23 Parsamtalens rammer og struktur...23 Gennemgående metoder i parsamtalerne...23 Metoder i fase 1 - Krise, overvejelse og beslutningsfasen...24 Metoder i fase 2 - Handlingsfasen...28 Kapitel 5: Psykoedukation...34 Formål...35 Undervisningens rammer og struktur...35 Undervisningsprogram dag Undervisningsprogram dag Kapitel 6: Voksengruppen...42 Formål...43 Voksensgruppens rammer og struktur...43 Kommunikation mellem parret...44 Etablering af grundregler for kommunikation i voksengruppen...44 Møder i voksengruppen...45 Kapitel 7: Børnegruppen...50 Formål...52 Børnegruppens rammer og struktur...52 Metodeelementer i børnegruppen...53 Kapitel 8: Undegruppen...58 Formål...59 Ungegruppens rammer og struktur...60 Indhold og metoder i ungegruppen...60 Afslutning af gruppeforløbet...63 Kapitel 9: Afslutning af familiebehandlingsforløb...64 Referencer...66 Alkoholbehandlingen

6 Indledning I slutningen af 2004 fik Alkoholbehandlingen i det tidligere Århus Amt finansieret et fireårigt projekt af Socialministeriet Behandling af flerfamiliegrupper integration af den kommunale familiebehandling og den amtskommunale alkoholbehandling med afsæt i metoder udviklet af Mc Farlane. Projektmidlerne fra Socialministeriet udløb i midten af 2008, hvorefter Århus Kommune har valgt at finansiere størsteparten af driften af den familieorienterede alkoholbehandling frem til udgangen af Alkoholbehandlingen i Århus Amt havde indtil 2004 ikke haft tradition for at inddrage familien i alkoholbehandlingen. I vores metodeudvikling ønskede vi derfor at tage afsæt i metoder, der var veldokumenterede inden for behandlingsarbejde med udsatte børnefamilier, og vi ønskede en organisering, der var både velstruktureret og fleksibel, således at behandlingen kunne tilpasses de enkelte familiers forskellige behov og samtidig kunne integreres med Alkoholbehandlingens øvrige behandlingsydelser. Metodevalget faldt på Mc Farlanes flerfamiliemodel. I denne model arbejdes med fleksible elementer: Individuelle samtaler, familiesamtaler, undervisning og flerfamiliegruppebehandling. Den metodemæssige tilgang bygger på den kognitive og systemiske tilgang med primært fokus på kommunikation, struktureret problemløsningsstrategi og undervisning. Metoder, som passede rigtig godt ind i den øvrige metodetilgang i Alkoholbehandlingen. McFarlanes psykoedukative flerfamiliegrupper er udviklet i USA af den amerikanske psykiater McFarlane (McFarlane et al, 1991, 1995). McFarlane udviklede en form for psykoedukativ flerfamiliegruppe, som bygger på samarbejde og undervisning under hensyntagen til netop de problemer, som målgruppen mennesker, der lider af skizofreni, og deres pårørende har. Målet med arbejdet i flerfamiliegrupper var at undgå tilbagefald og fremme funktionsniveauet ved at bryde isolationen og at danne netværk. Det blev søgt opnået ved at nedbringe high expressed emotions, bedre kommunikationen og øge patienternes og de pårøren- 6 Alkoholbehandlingen Indledning

7 des kompetence til at samarbejde i kraft af en større viden og mere hensigtsmæssig forholden sig til den psykiske sygdom. Formen er struktureret, konkret og forudsigelig, hvilket gør den egnet for deltagere med kognitive og affektive forstyrrelser og et højt angstniveau. I Danmark blev metoden indført i 1998 i psykiatrien i Århus Amt i OPUS-projektet, der arbejdede med tidlig opsporing og behandling af unge psykotiske patienter (Nordentoft, m.fl. 2002). Erfaringerne fra OPUS peger på positive resultater ved at arbejde med psykoedukation og strukturerede problemløsningsstrategier med familien samlet i gruppe med andre familier. Psykoedukation er en metode, hvor der gennem undervisning arbejdes med at give familier eller enkeltpersoner indsigt i fysisk eller psykisk sygdoms kendetegn og konsekvenser. Struktureret problemløsningsstrategi er en metode, hvor der struktureret arbejdes med at øge familiens evne til at løse konkrete her-og-nu problemstillinger for herigennem at udvide familiens generelle kompetencer til at løse problemer på en hensigtsmæssig måde. Inden for psykiatrien har McFarlanes metode vist sig anvendelig i sin direkte metodetilgang. Her er samtlige familiemedlemmer samlet i alle gruppesessioner. Modellen er baseret på, at patienten er en ung med skizofreni, det vil sige, at patienten oftest ikke selv har børn. Men derimod har forældre, der sammen med deres skizofrene søn eller datter deltager i gruppeforløbet sammen med andre familier. Forældrene til den unge skizofrene ses som støtte, ressource og udviklingspotentielle voksne, der er i stand til at tage aktiv del i ansvaret og problemløsningsstrategierne, der bliver arbejdet med i gruppeforløbet. Hos familier med alkoholproblemer forholder det sig ganske anderledes. Her er det en voksen, der har et alkoholproblem, og en pårørende, der er påvirket og belastet heraf. Børnene i familien er ligeledes belastet af alkoholens konsekvenser, men de har brug for, at de voksne tager ansvaret og således giver børnene fri. Derimod kan børnene profitere af at møde andre ligestillede børn i børne-gruppe. Således har det været en væsentlig ændring i oversættelsen til alkoholområdet af McFarlanes oprindelige Flerfamiliemodel at få børnene i egen børnegruppe. Den metodebeskrivelse, vi her præsenterer, er en udbygning af Alkoholbehandlingens første, korte beskrivelse af familieorienteret alkoholbehandling ud fra Mc Farlanes flerfamiliegruppe (Mikkelsen & Iversen, 2003). Metodebeskrivelsen er skrevet af de behandlere, der dagligt arbejder med familieorienteret alkoholbehandling i Alkoholbehandlingen i Århus Kommunes socialforvaltning. Den er primært skrevet til andre professionelle, der ønsker at blive inspireret i arbejdet med børnefamilier med alkoholproblemer. De enkelte elementer i den familieorienterede alkoholbehandling beskrives hver for sig: Kapitel 1 er en kort introduktion til Alkoholbehandlingen i Århus Kommune, et samlet overblik over elementerne i den familieorienterede alkoholbehandling og en kort introduktion til de teorier, der anvendes i den familieorienterede alkoholbehandling. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af opstarten på et familieorienteret alkoholbehandlingsforløb. Kapitel 3 beskriver familiesamtaler. Kapitel 4 beskriver metoder i parsamtaler. Kapitel 5 beskriver psykoedukation. Kapitel 6 beskriver voksengrupperne. Kapitel 7 præsenterer metoderne i børnegrupperne. Kapitel 8 beskriver metoderne i ungegruppen. I kapitel 9 beskrives, hvordan familiebehandlingen afsluttes. De enkelte kapitler kan læses samlet eller hver for sig. Det er således hensigten, at metode-beskrivelsen kan anvendes som inspiration, både hvis man ønsker at gå i kast med hele pakken og hvis man blot ønsker at igangsætte et af elementerne. Metodebeskrivelsen udgives samtidig med et temahæfte Fortællinger om alkohol erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune, som blandt andet beskriver familiernes egne oplevelse af at deltage i den familieorienterede alkoholbehandling (Anneberg, 2009). Indledning Alkoholbehandlingen 7

8 apitel 1 Introduktion til området 8 I Danmark er der omkring personer, der drikker over Sundhedsstyrelsens genstands-grænser. Heraf vurderes at være afhængige af alkohol (Sundhedsstyrelsen, 2006a). Alt efter hvordan snittet lægges, vurderes der at være mellem og børn under 18 år, der vokser op med en far eller mor, der drikker for meget (Sundhedsstyrelsen, 2006b). International forskning omkring familier med alkoholproblemer peger entydigt på, at alkohol-problemer belaster familien og de enkelte familiemedlemmer: Familiens samspil er ofte karakteriseret ved højt konfliktniveau, benægtelse og tabu omkring alkoholproblemet, vold, omsorgssvigt, uforudsigelighed og rolleombytning mellem børn og voksne. Ægtefæller til den drikkende er ofte psykisk belastede i form af stressreaktioner, depression, psykosomatiske lidelser og angst (Bygholm Christensen, 2000). Børnene har forhøjet risiko for at udvikle en bred vifte af psykiske, sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer samt selv udvikle misbrug senere i livet (Bygholm Christensen & Bilenberg, 1999). Socialforskningsinstituttet har for nyligt vurderet, at ca. halvdelen af alle anbringelser uden for hjemmet er relateret til misbrug hos en eller begge forældre (Christoffersen & Soothill, 2003). Der er forskningsmæssig dokumentation for, at inddragelse af familien i alkoholbehandling generelt øger effekten af alkoholbehandlingen og øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige søger behandling. Endvidere bidrager alkoholbehandling i familien til at forebygge og behandle alkohol-relaterede, dysfunktionelle familiemønstre og individuelle psykosociale problemstillinger hos de pårørende både børn og voksne (Sundhedsstyrelsen 2006b). Præsentation af Alkoholbehandlingen i Århus Alkoholbehandlingen i Århus Kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling til personer med alkoholproblemer og deres pårørende efter 141 i Sundhedsloven. Kerneydelserne består af åben rådgivning, Alkoholbehandlingen Introduktion til området kortlægningssamtaler, individuelle samtaler og parsamtaler, ambulant gruppe-behandling og intensiv dagbehandling. Alkoholbehandlingen har mulighed for at henvise til døgnbehandling. Behandlingen tager udgangspunkt i metoder med dokumenteret effekt i forhold til alkoholproblemer, særligt motivationsøgende samtale, kognitiv terapi og familieorienteret alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen, 2006a, Alkoholbehandlingens virksomhedsplan 2009). Alkoholbehandlingen har organiseret indsatsen i tre faser: Indslusningsfasen, behandlingsfasen og udslusningsfasen. Hver fase indeholder en række forskellige ydelser (Se figur 1). Der er ansat 32 medarbejdere i Alkoholbehandlingen, størsteparten er socialrådgivere/socialpædagoger med terapeutisk efteruddannelse indenfor kognitiv terapi mv. Derudover er der ansat tre psykologer og fire HK ere. Alt behandlingsarbejdet er organiseret i teams, sådan at hvert enkelt team er særlig kompetent inden for et specifikt område, fx indslusningen, behandlingsfasen, familieorienteret alkoholbehandling mm. Alkoholbehandlingen har kontinuerligt indskrevet ca. 360 borgere i behandling og har årligt kontakt med ca. 800 borgere. 35 % af de borgere, der er indskrevet i Alkoholbehandlingen, har børn under 18 år og er således potentiel målgruppe for den familieorienterede alkoholbehandling. Ud af de 35 % med børn under 18, har 17 % hjemmeboende børn under 18 år. Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling er en del af den samlede ydelsespakke i behandlingsfasen i Alkoholbehandlingen i Århus. Familieorienteret alkoholbehandling er rettet mod alle borgere i Alkoholbehandlingen med børn under 18 år. Når en person med børn under 18 år møder op i Alkoholbehandlingen første gang, får han/hun automatisk den første samtale med en af behandlerne fra Familieteamet.

9 Indslusning Åben rådgivning Telefonisk kontakt Motiverende samtaler ASI-udredning Behandlingsplan påbegyndes Intro-forløb Ambulant afrusning Afrusning under indlæggelse Behandling Individuelle samtaler Parsamtaler Målsætningsgruppe Intensiv dagbehandling Familiebehandling Dagprojekt Antabusordination Psykiatrisk/ psykologisk udredning Døgnbehandling Satellitfunktion Samsø Behandling Individuelle samtaler Fokusgruppe Selvhjælpsgruppe Rådgivningscafeen Aros botilbud Fig. 1 De fire behandlere, der arbejder i Familieteamet, er efteruddannet inden for såvel alkoholbehandling som familiebehandling, hvilket betyder at der arbejdes med både alkoholproblematikken og familieproblematikken samtidig altid med alkoholproblematikken i forgrunden. Da dette samtidige fokus ofte er vældig komplekst at arbejde med, tilstræbes, at der er to behandlere tilstede ved samtalerne med parret/familien og i grupperne. Når en familie visiteres til familieorienteret alkoholbehandling, vil størsteparten af behandlingen også den drikkendes behandling for alkoholafhængighed foregå i den familiebaserede kontekst. Der er dog altid mulighed for at henvise den drikkende til andre af Alkoholbehandlingens ydelser (for eksempel psykiater, psykolog, intensiv dagbehandling eller Introgruppe), hvis familieteamet og parret vurderer, at dette er hensigtsmæssigt for at få intensiveret arbejdet med alkoholproblematikken enten forud for eller samtidig med den familieorienterede alkoholbehandling. Formål Formålet med at inddrage hele familien i behandlingen er at give familien et samlet behandlings-tilbud og derved mulighed for at indgå i en fælles forandringsproces. Herudover er der følgende behandlingsformål: At ændre alkoholvaner og reducere risikoen for og konsekvenserne af tilbagefald. At bryde tabuet om alkohol i familien. At give familien viden, støtte og råd. At styrke familiens relationsmønstre. At træne kommunikationen inden for familien og familierne imellem. At give familien mulighed for at arbejde med en struktureret problemløsningsmodel i forhold til konkrete dagligdags problemstillinger. At arbejde med en forebyggende indsats. At træne mestring af samlivet med en drikkende eller tidligere drikkende i dagligdagen og i vanskelige situationer. At forebygge næste generations risiko for alkoholproblemer. At hjælpe, støtte, rumme, tage ansvar og give håb. At øge hver enkelt familiemedlems livskvalitet. Den familieorienterede alkoholbehandling er opbygget af elementer som vist i fig. 2, der illustrerer de samlede elementer i den familieorienterede alkoholbehandling i Alkohol-behandlingen i Århus. Ikke alle Introduktion til området Alkoholbehandlingen 9

10 Familiesamtaler Parsamtaler / Individuelle samtaler Supervision Undervisning Børnegruppe Ungegruppe Voksengruppe Fig. 2 familier modtager det samlede tilbud. Det vil være individuelt fra familie til familie, hvilke af elementerne familien skal have og i hvor lang tid. I nogle familier er den familieorienterede alkoholbehandling udelukkende baseret på parsamtaler, og i andre er det hele tilbuddet, de modtager. Det vurderes løbende mellem behandlerne og familierne, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind og hvornår. Teoretisk og metodisk tilgang til familieorienteret alkoholbehandling I dette afsnit introduceres kort de overordnede teoretiske og metodiske perspektiver, der danner baggrund for arbejdet i den familieorienterede alkoholbehandling: Kognitiv metode, motiverende samtaler, Systemisk og narrativ teori, eksternalisering og imago terapi. Der henvises til de anførte referencer for uddybende beskrivelser af de enkelte teorier/metoder. Den kognitive tilgang til familiearbejdet Den mest centrale tilgang til den familieorienterede alkoholbehandling er den kognitive terapi. Kognitiv terapi er en indsigtsgivende terapiform, som primært er rettet mod udvikling af individets evne til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge individets handlemuligheder og bedre oplevelsernes følelsesmæssige kvalitet. I kognitiv terapi er der elementer af psykoedukation og social færdighedstræning. Der anvendes en række teknikker, der alle har som formål at hjælpe klienten med at udforske hvilke hændelser, der udløser symptomer, hvilke dysfunktionelle tanker der automatisk er forbundet hermed samt hvilke alternative tanker og dermed handlinger og følelser, der kunne være (Mørch & Rosenberg, 1995). I den familieorienterede, kognitive tilgang rettes behandlingsmetoderne både i forhold til den drikkende og den pårørende fx udfyldes skemaer, laves problemlister, hjemmearbejde mm. både af den pårørende og den drikkende. Motivationsøgende samtaler Motivationsøgende samtaler fokuserer på afklaring af ambivalens i forhold til ændring af drikke-vaner og på at styrke selve beslutningen om ændring af drikkevaner primært gennem forstærkning af klientens formulering af selvmotiverende udsagn (Miller & Rollnick, 2007). I den familieorienterede alkoholbehandling anvendes metoderne både i forhold til den drikkende og de øvrige familiemedlemmer. Motivationsøgende samtaler anvendes primært i indslusningsfasen og opstarten af behandlingsfasen forud for anden behandling. Metoden anvendes dog også i selve behandlingen, ved ambivalens eller svigtende motivation for forandring. Systemisk tænkning fra det intrapsykiske til det interpersonelle I den systemiske tænkning ses individet som et system, der er en del af et større familiesystem, som igen er en del at et større udvidet familiesystem osv. I systemteorien anskues problemer og symptomer som interpersonelle og ikke individuelle: Når et problem opstår hos en deltager i systemet, ses problemet ikke som isoleret inde i det enkelte individ, men som udtryk for en fastlåsthed i systemet. Måden, hvorpå deltagerne i systemet fungerer, relaterer sig til og kommunikerer med hinanden, har indflydelse på, om et problem kan opstå og/eller blive opretholdt. I systemisk tænkning 10 Alkoholbehandlingen Introduktion til området

11 opereres der således ikke med en simpel årsag-virkning sammenhæng, men med et væld af faktorer, der er indbyrdes forbundne med hinanden. Det kan derfor være formålsløst at forsøge at udrede årsagen til et problem, men i stedet fokusere på her og nu situationen med det mål at inspirere til nye forståelser og derved nye handlemuligheder. Grundlæggende for systemisk tænkning er, at familien som system selv rummer løsningen på dens problemer (Trembacz, 2002). Det narrative perspektiv Den narrative tænkning har sine rødder i socialkonstruktionismen. Udgangspunktet er, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed, men kun en socialt forhandlet konstruktion af virkeligheden. Vores viden om menneskelige forhold er socialt konstrueret, hvilket betyder at den er en ideologisk størrelse, der er blevet forhandlet frem igennem de sociale relationer og formidlet via sproget. I det narrative perspektiv forstås vores liv som historier, hvor vi selv spiller hovedrollen, og hvor vi ved at genskabe historien på nye måder kan åbne for nye måder at handle på. Den narrative tilgang er således ret optimistisk. Den guider os ind i et detektivarbejde i folks historier, hvor vi søger efter færdigheder og ressourcer, der er blevet skjult af et eller flere problemer. Når disse færdigheder er fundet, er vejen banet for at skabe mere nuancerede historier og dermed nye handlemuligheder. Den narrative tilgang beror på en grundlæggende forståelse af, at fortællinger, identitet, mening og handlinger er snævert forbundne og har indflydelse på vores relationer og på vores liv. Eksternalisering Den narrative terapi gør brug af eksternalisering, som indebærer et helt andet sprogbrug, en anden holdning og dermed også en anden forståelse af, hvad der skaber folks problemer. Den måde, hvorpå en person omtaler sine problemer, har betydning for, hvordan vi opfatter personen, og hvordan personen opfatter sig selv. At eksternalisere problemet er en sproglig konstruktion, hvor man taler om personen adskilt fra problemet. Modsætningen er at internalisere problemet og se det som identisk med personen. Når vi eksternaliserer sygdommen eller problemet, kan vi tale om det som en ting eller noget, som personen kan betragte udefra og forholde sig til. Man kan give problemet et navn, men før det kan ske, må det udfoldes, så man kan få et grundigt kendskab til det og den måde, det viser sig på. Dette arbejde kaldes for dekonstruktion. At eksternalisere fx alkoholproblemet er ikke det samme som at frikende personen fra ansvaret for at gøre noget ved det, men det giver nye handlemuligheder, så man derved selv kan tage stilling til og få indflydelse på, hvor meget og hvordan alkoholproblemet skal have indflydelse (Nordenhof, 2008). Imago relationsterapi Imago, der betyder billede, henviser til de indre billeder, som er dannet af vores erfaringer og følelser fra barndommen. Imago er den skabelon, vi bruger til at finde en partner, der repræsenterer både det velkendte og det, vi selv mangler. Terapien bygger blandt andet på at gøre op med overlevelsesstrategier, som kan spærre vejen for nærhed og intimitet og forståelse for hinandens reaktionsmønstre, både når der er alkohol imellem parret, men primært når alkoholen er trådt i baggrunden, og parret måske for første gang i mange år skal til at lære hinanden at kende. Terapien har fokus på den intime parrelation og har baggrund i den systemiske teori og nyere neuroforskning. I samspillet mellem genetik og erfaringer, natur og opdragelse udvikler vores hjerner neurale forbindelser, som ligger til grund for tanker, følelser og adfærd (Hendrix, 2005, Hendrix & Hunt, 2006). Terapien går ud på at skabe og aktualisere de neurale kredsløb i hjernen, der indeholder refleksion og omtanke, hvilket tillader par at træde et skridt tilbage fra den automatiske reaktion og skabe nye forbindelser. Dette sker ved hjælp af øvelser. Introduktion til området Alkoholbehandlingen 11

12 apitel 2 amiliens ørste ontakt til Alkoholbehandlingen 12 Alkoholbehandlingen Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen

13 Når en person med børn under 18 år henvender sig i Alkoholbehandlingen, får han/hun den første orienterende samtale med en af behandlerne fra familieteamet ikke, som det ellers er praksis, med en behandler fra Alkoholbehandlingens indslusningsteam. Personen opfordres til at tage sin ægtefælle/samlever eller anden nærtstående pårørende med til samtalen. Denne praksis er indført for at sikre, at familieperspektivet er i fokus helt fra starten af behandlingen og samtidig formidle til drikkende/pårørende, at det er helt naturligt at inddrage familien i behandlingen og tale om familiemæssige konsekvenser af alkoholproblemet.. Det er således ikke personen, der søger behandling, der i første omgang skal tilvælge familiefokus i behandlingen, det er et professionelt valg, Alkoholbehandlingen tager med baggrund i den viden, der eksisterer omkring børnefamilier med alkoholproblemer. Formål Formålet med den orienterende samtale i familieteamet er: At samtalen skal være informationsgivende en gensidig orientering mellem den drikkende, den pårørende og behandlerne. At der bliver etableret en indledende kontakt, som giver tryghed og afsæt til videre behandling. At introducere familieperspektivet. Den første samtales rammer og struktur Samtalen indledes ofte med at fortælle den drikkende og den pårørende, at behandlerne arbejder i Alkoholbehandlingens familieteam, hvor der kommer familier, hvor en forælder har et alkoholproblem, og at familieteamet indledningsvist taler med alle familier, der har børn under 18 år. Behandlerne fortæller om deres viden og erfaring, bl.a. at: Når én i en familie har et problem, har det ofte indvirkning på hele familien. Det kan sammenlignes med, hvordan alvorlig sygdom kan påvirke hele familien. Dette kan være meningsfuldt, fordi familierne nogle gange har brug for at se deres egne problemer i et andet perspektiv, inden de kan forholde sig til deres egen familiesituation. Det har positiv betydning for alle i familien at blive inddraget i behandlingen. Det har positiv betydning for prognosen i forhold til den drikkendes alkoholbehandling at inddrage familien i behandlingen. Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen 13

14 Behandlerne beder den drikkende om at fortælle sin historie med alkohol, hvis det er første gang de er der. Det er for mange uvant at fortælle om alkoholproblemet, så der skal gives god tid til at finde ordene og formuleringerne, så detaljer og nuancer kommer frem. Behandleren spørger under-søgende og interesseret undervejs og anerkender den drikkendes fortælling, og anerkender at det kan være svært at tale om. Behandlerne spørger også til deres børn og ægtefælle og til, hvordan den drikkende tror, de har oplevet alkoholproblemet. Hvis den pårørende deltager i samtalen, spørges denne også til egne oplevelser. I måden at spørge på forudsætter behandlerne, at de pårørende har mærket betydningen/konsekvenserne af alkoholproblemet, Hvordan har din kone reageret, når..? For mange er det tydeligt, at deres alkoholforbrug har påvirket alle i familien, andre har en helt klar oplevelse af, at børnene ikke har bemærket noget. Mange med et alkoholproblem er skamfulde over, at det er kommet så vidt, at de ikke selv har styr på det mere, men må have hjælp udefra til deres problem. De føler sig skyldige over at have påført deres familie skuffelser, pinlige situationer, skænderier og manglende nærvær. For ikke at understøtte denne selvforståelse er det hensigtsmæssigt, at behandlerne kan tale om både det svære og det, der går godt, og kan tale om alkoholproblemet som et problem, der ikke er identisk med personen, men som et adskilt problem, der kan handles i forhold til og derved ændres. Behandlerne introducerer helt fra starten et både-og ved ikke kun at spørge til familiens problemer, men også have CASE 14 Alkoholbehandlingen Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen fokus på den enkelte og familiens ressourcer: Hvad er børnenes interesser, hvad er de gode til, og hvad kan parret stadig finde sammen om på trods af problemerne? I denne første samtale er det endvidere væsentligt at formidle, at behandlerne har viden og erfaring i forhold til alkoholbehandling og har redskaber, der kan hjælpe dem og deres familier gennem den forandringsproces, de står overfor. Det har stor betydning i forhold til fastholdelse i behandlingen og mulighed for senere inddragelse af familien/børnene, at den drikkende og eventuelt pårørende har følt sig trygge og professionelt behandlet i den første samtale. Underretningspligten Til den orienterende samtale orienterer behandlerne altid den drikkende og den pårørende om den skærpede underretningspligt ( 153, Serviceloven). Uanset forældrenes egen forståelse af alkoholproblemernes konsekvenser for børnene er det vigtigt, at behandlerne her er tydelige i udsagnet om, at alkoholproblemer i familien påvirker børnene, og det er positivt, at familien nu arbejder på at ændre på alkoholproblemet og de konsekvenser, det har for familien og børnene. Behandlerne orienterer om underretningspligten sådan, det bliver tydeligt for forældrene, at der oftest er tale om et samarbejde mellem behandlerne og forældrene og at underretningspligten er der for at sikre, at barnet får den hjælp og støtte, det har brug for. Det kan være hensigtsmæssigt at spørge, om forældrene har nogle skrækforestillinger i forhold til underretningspligten og hjælpe til med at få afmystificeret disse forestillinger. Per og Jette kommer til den orienterende samtale og fortæller, at deres børn ikke er påvirkede af alkoholforbruget, da de ikke har set, at der er blevet drukket, og at børnene ikke har set Per fuld. Per fortæller, at han kun har drukket om aftenen efter børnenes sengetid, og at flaskerne er skjulte, eller at der kun er blevet drukket uden for hjemmet på vej fra arbejde, på værtshus, i skuret eller lign. Det er først, når vi begynder at tale om konsekvenserne af alkoholforbruget, at Per og Jette opdager, at det har haft en negativ betydning for deres børn. Per og Jette fortæller, at alkohol-forbruget har ført til mange skænderier og dårlig stemning i hjemmet, at de er blevet isoleret både derhjemme og i forhold til omgivelserne, og at kommunikationen og samspillet i familien er blevet påvirket af det usagte, der lå imellem dem. For Per og Jette er det første gang, de begynder at se sammenhængen mellem børnenes trivsel og alkoholens konsekvenser.

15 Helt konkret kan behandlerne fx fortælle, at de løbende i behandlingen vil tale med forældrene om, hvordan børnene har det og hele tiden være opmærksomme på, om forælderens ændrede alkoholvaner har betydning for, at børnenes trivsel bliver bedre. Hvis ikke alkoholbehandlingen med inddragelse af børnene får den ønskede virkning, skal kommunens socialforvaltning kontaktes i samarbejde med forældrene for derigennem at skaffe barnet yderligere støtte og hjælp. Behandlerne orienterer også om, at hvis de er bekymrede for barnet, og familien ikke ønsker at samarbejde med socialforvaltningen eller udebliver fra alkoholbehandlingen, vil behandlerne alligevel taget kontakt til kommunens socialforvaltning med henblik på, at barnet og familien får den nødvendig hjælp og støtte. I sådanne tilfælde vil familien altid blive informeret. Visitation til familieorienteret alkoholbehandling Ved afslutningen af den orienterende samtale informeres om mulighed for inddragelse af hele familien i alkoholbehandlingen. Behandlerne fortæller ikke altid om alle elementer i den familieorienterede alkoholbehandling, da det kan virke overvældende, men fortæller om, at de gerne vil møde forældrene til nogle samtaler, så de sammen kan afklare og skræddersy netop det tilbud, der tilgodeser familiens aktuelle behov. Efter den orienterende samtale vurderes den drikkendes behandlingsbehov systematisk ud fra Addiction Severity Index (ASI) (McLellan et al, 1992). ASI-udredningen danner baggrund for en behandlingsplan, som fremlægges på en ugentlig visitationskonference. Med udgangspunkt i behandlingsplanen henvises den drikkende og familien til den familieorienterede alkoholbehandling og/eller en af Alkoholbehandlingens øvrige ydelser. Hvis familier med børn ikke henvises til familieorienteret alkoholbehandling, er det oftest på baggrund af stor modstand hos den drikkende, og at visitationen derfor vurderer, at det er bedre at få den drikkende startet op i individuel behandling end helt at miste forbindelsen til familien. Det kan også være på baggrund af, at familien har så massive familiemæssige eller psykiske problemer samtidig med alkoholproblematikken, at det familiemæssige/psykiske behandles i andet regi, samtidig med at alkoholbehandlingen fokuserer på den individuelle alkoholbehandling. I de tilfælde, hvor en forælder starter i individuel behandling, vurderes altid, om det er nødvendigt at supplere den individuelle behandling med kontakt til kommunens socialforvaltning for at sikre, at børnenes behov bliver vurderet og tilgodeset. Hvis den drikkende påbegynder individuel behandling, orienteres om, at han/hun er velkomme til at henvende sig i familieteamet igen på et senere tidspunkt. Behandlerne skriver et journalnotat om, at der er børn i familien, og at der skal arbejdes med familieperspektivet løbende under behandlingsforløbet og arbejdes med motivation for inddragelse af familien i behandlingen. Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen 15

16 Fælles for samtalerne er, at uanset familiens problemstillinger præsenterer behandlerne et både-og. Hermed menes, at behandlerne også spørger til det, der går godt og er almindeligt i familien og til børnenes interesser og ressourcer. Familien har ofte den forståelse, at den ingenting kan, og at alt er ved at gå i opløsning på grund af alkoholproblemet. Behandlerne hjælapitel 3 Familiesamtalen er den familieorienterede alkoholbehandlings omdrejningspunkt og finder sted under hele forløbet. Familiesamtalerne kan både være med den ene forælder, parret eller med hele familien samlet. De familiemedlemmer, der ikke er fysisk til stede ved samtalerne, bliver bragt ind i samtalerne, ved at der fx spørges til, hvad de ville sige, hvis de var her. Til alle familiesamtaler er alkoholperspektivet og familieperspektivet et tydeligt fokus. Familiesamtalerne suppleres ofte af parsamtaler (se kapitel 4), hvor fokus primært er på de voksnes indbyrdes relation og kommunikation og på at arbejde med at skabe forandring i forhold til alkoholproblemet. Formål med familiesamtaler Formålet med familiesamtalerne er at skabe den ønskede ændring i forhold til den drikkendes alkoholmålsætning, og at familien og de enkelte medlemmer får hjælp til at bearbejde konsekvenserne af alkoholproblemet. I forløbet arbejdes der på at ændre kommunikationen og relationerne i familien. Familiesamtalen skal også være med til at skabe sammenhæng mellem de forskellige behandlingsydelser, som familiemedlemmerne deltager i, og skabe et fællesfokus på, hvilken betydning de enkelte tiltag har for familiens forandringsproces. Det er også i familiesamtalerne, at behandlingsplansmålene for den familieorienterede alkoholbehandling aftales, og her de justeres og evalueres. I familiesamtalerne følges forandringsprocessen, og det vurderes, om der er behov for individuelle tiltag, såsom den drikkendes deltagelse i Alkoholbehandlingens øvrige tilbud, samtaler med de pårørende, eller om børnene har det på en måde, så der skal yderligere indsatser til eventuelt i samarbejde med kommunens socialforvaltning. Hvis alkoholproblemet har en sådan karakter, at ambulant behandling ikke slår til, og der derfor bliver tale om døgnbehandling eller frafald fra behandlingen, forbliver de pårørende i behandling imens både i grupperne og til samtalerne. 16 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler

17 per med at finde den lille flig, som også kan give håb og fortællelyst, når der bliver spurgt til det. Hermed skabes en mere nuanceret og alternativ fortælling, så det ikke kun er de helt fastlåste mønstre, der er i fokus. Forberedelse af børnenes inddragelse i familiesamtalerne Når en familie er henvist til familieorienteret alkoholbehandling, indledes behandlingsforløbet med samtaler med forældrene eller den enlige forsørger, inden børnene eventuelt inddrages. For mange forældre er det til disse samtaler, at tabuet og tavsheden reelt bliver brudt og her de for første gang får fortalt om, hvordan de har haft det og om deres tanker og følelser. Samtalerne kan medføre, at der opstår både vrede og frustration over de ulykkelige, fastlåste mønstre og uhensigtsmæssige konsekvenser, som alkoholproblemet har medført, og som nu begynder at træde tydeligere frem. Efter flere år med benægtelse, løgne, isolation og magtesløshed er mange familier så slidte, at alkoholbehandlingen er sidste udkald inden en eventuel skilsmisse. Det er i disse situationer vigtigt, at behandlerne sammen med forældrene får lavet en plan for, hvordan der både kan tales om det, der fylder og er svært, og samtidig hjælpe dem til at få skabt ro omkring alkoholproblemet, inden børnene inddrages (se kapiitel 4). At der indledningsvist kun tales med forældrene betyder ikke, at familieperspektivet træder i baggrunden. Behandlerne arbejder hele tiden med at inddrage børnenes perspektiver ved blandt andet at tale med forældrene om børnene, og om hvad de aktuelt har behov for. Når forældrene begynder at se konsekvenserne af alkoholforbruget, bliver det ofte tydeligt, at børnene er påvirkede, og at deres nuværende og tidligere reaktioner kan ses i sammenhæng med alkoholproblemet. Forældrene har måske en forestilling om, at de har Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 17

18 kunnet skjule alkoholproblemet for børnene. Når problemet bliver italesat, bliver det tydeligt for mange, at alkohol har ligget som et spøgelse i familien, der har påvirket kommunikationen og samspillet imellem dem. For mange forældre er det svært at forestille sig at tale med børnene om alkoholproblemet. De vil måske gerne holde børnene udenfor og skåne dem. Forældrene kan også være bange for, at børnene mister respekten for dem, hvis de fortæller om problemerne og derved viser, at de ikke har styr og kontrol over livet. Behandlerne taler med forældrene om, hvordan de kan tale med barnet, og hvad der kan være vigtigt at få formidlet til barnet, for eksempel, at: Det vigtigste i første omgang er at få børnene fortalt, at forældrene nu har taget ansvar for alkoholproblemet og er gået i gang med at gøre noget ved det. Forklaringen skal hjælpe barnet til at forstå, at det ikke er barnets skyld, at familien har det svært, og at de ikke har indflydelse på alkoholproblemets omfang. At forældrene forklarer problemet med ord og eksempler, som børnene kan genkende fra dagligdagen og oplevelser i familien. Behandlerne videregiver også deres viden og erfaringer fra andre familier om, at det ofte giver lettelse for barnet at få at vide, hvad der er, der reelt er problemet i familien. Når børn ikke får sat ord på det, der sker, men tydeligt mærker det, skaber det forvirring og tilbøjelighed til at tænke, at det har noget med dem at gøre. Familiesamtalen hvor børnene deltager Efter et antal samtaler med forældrene, hvor der har været fokus på alkoholproblematikken, parforholdet og forældrerollen, inviteres børnene med til en familiesamtale. De fleste forældre er klar til at inddrage børnene efter de indledende forældresamtaler og parsamtaler (se kapitel 4). De har til de indledende samtaler lært behandlerne at kende, hørt hvordan de taler om alkoholproblemet i et dagligdags og almindeligt sprog, og oplevet, at behandlerne kan tale om alkoholproblemet adskilt fra personen, sådan at alle dermed bliver friere til at forholde sig til det problematiske. Behandlerne har fået mulighed for at vise forældrene, hvordan tilgangen i behandlingsarbejdet er, og at det er forandringsprocessen, der er i fokus. Behandlerne forbereder familiesamtalen med forældrene. Det er vigtigt, at forældrene er trygge, og at strukturen for samtalen er forudsigelig, så de ved, hvad det er, børnene inviteres med til. Behandlerne fortæller forældrene, at et vigtigt fokus er, at børnene kommer og ser det sted, hvor deres forældre kommer til samtaler, og at de møder de behandlere, forældrene taler med også inden børnene skal møde dem til undervisningsdagene (se kapitel 5). Behandlerne fortæller om rammerne for samtalen, hvor folk skal sidde, at der er tegnegrej og legetøj, og at det er i orden for behandlerne, at børnene går til og fra. Det har stor betydning for både børnene og forældrene at vide, at børnene har en flugtvej, hvis samtalen bliver for svær. Ofte giver det roen til, at barnet faktisk kan blive siddende til samtalen uden at være fyldt af tanker om, hvad han/hun skal gøre, hvis det bliver for svært. Den første familiesamtale kan indledes med, at familiens børn præsenterer hinanden. Denne præsentation kan indeholde både det, som de er gode til, deres roller i familien, og hvordan de oplever problemerne i familien. Præsentationen på denne måde fritager den enkelte for at skulle fortælle om sig selv og om det, som har været svært, hvilket for mange børn er uvant og kan være grænseoverskridende. At fortælle og blive interviewet om en anden søskende er derimod meget lettere, og der kommer flere informationer frem. Det har også en stor betydning for den, der bliver fortalt om, at de andre ved så meget om en, at de har lagt mærke til så meget, og at der i det hele taget er nogen, der har kæret sig om en ofte har de følt sig ensomme og isolerede i familien. Det er derfor dejligt at blive fortalt om, og det skaber en samhørighed. Behandlerens opgave i denne øvelse er at stille spørgsmål, der hjælper børnene til at kigge på det, der er godt, hinandens kompetencer, det positive ved hinanden og at hjælpe børnene med positivt at reformulere drilske og negative bemærkninger. Herefter bevæger behandleren sig hen imod spørgsmål omkring, hvad den anden søskende har svært ved, hvordan alkohol har påvirket ham/hende, og hvad der bekymrer. Eksempler på spørgsmål kan være: 18 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler

19 Hvad kendetegner ham? Hvad gør ham glad? Hvad er hans rolle i familien? Hvad tror du, han har lagt mærke til med alkohol? Et fælles tredje Andre måder at møde familierne på, når børnene deltager, kan være at mødes i et Fælles tredje. Det kan være en fælles opgave, et fælles tema på tavlen eller at behandlerne underviser familien i et relevant tema. At se og høre på noget fælles betyder, at der bliver skabt en pause i den nære/svære relation og i øjenkontakten. Samtalen bliver lidt lettere og flyttet til et sted, hvor alle kan byde ind og bidrage. Det fælles tredje kan sammenlignes med at køre i bil eller gå en tur i skoven, hvor samtale ofte bliver lettere, fordi der er et fælles, synligt fokus. Når behandlerne møder familierne i dette fælles tredje, får dialogen ofte en større klarhed, og der bliver skabt mulighed for mere frie refleksioner. Behandlerne kan eksempelvis: Tegne familiens stamtræ op på tavlen. Lave familiens mind-map og sammen se på mønstre og sammenhænge: Hvor er det, mønstrene er blevet fastlåste, og hvad skal hver enkelt gøre for at bryde de fastlåste mønstre? Det kan føre til små individuelle opgaver, som signalerer, at alle har indflydelse på forandringsprocessen. Det kan også være sådan, at familiens aktuelle kommunikation er blevet ordfattig eller er druknet i vrede og beskyldninger. Så er det ikke hensigtsmæssigt, at der anvendes metoder, der stiller store krav til dialog og kommunikation. Her kan det være hensigtsmæssigt, at familien sammen laver en konkret opgave, fx en planche over, hvordan alkohol har påvirket deres familie. Planchen kan laves af udklip fra ugeblade, tegninger, sætninger og lignende. I en sådan konkret opgave bliver kontakten og nærværet styrket og kan efterhånden føre til en mere direkte dialog. Det er vigtigt, at alle deltager og kommer til orde, og der bliver sat ord på familiens ressourcer og problemer. Ved at børnene får mulighed for at fortælle, hvordan de har det, får forældrene også ny forståelse og mulighed for at støtte deres børn på nye måder. CASE Niels og Kirsten har sammen børnene Mikkel på 17 år, Vera på 16 år, Julie på 11 år og Camilla på 9 år. Forældrene har haft tre samtaler forud for denne samtale. Familien har forinden talt med deres børn om, at de kommer her og får hjælp til Niels alkoholproblem. Vi spørger forældrene om, hvad de har fortalt børnene om samtalen i dag, og hvad de har fortalt om Alkoholbehandlingen. De siger, at de ikke har fortalt så meget. De tænkte, at vi skulle snakke om det i dag. Niels går derefter spontant i gang med at fortælle om sit alkoholproblem og om, hvad han har brugt alkohol til. Han fortæller blandt andet, at han har brugt det til at slappe af på, til at falde til ro på, når han kom sent hjem fra arbejde og for at falde i søvn. Han fortæller, at han nu er i gang med at finde nye måder at slappe af på. Det er ikke i orden for ham at bruge alkohol til det. Han fortæller, at han og Kirsten kommer her for at få hjælp til hans alkoholproblem, og at han nu vil være tørlagt i en længere periode. Vi spørger Mikkel om, hvad han kender til alkoholproblemet, og han fortæller, at han har kendt til det i en længere periode. Han kan blandt andet mærke det på den måde, at når Niels har drukket, så vil han tale med ham om vigtige ting, og at han taler med en meget høj stemme. Niels synes også, at det er vigtige ting, men han har ikke lyst til at snakke med sin far, når han kan mærke, at han har drukket. Mikkel fortæller, at han er bekymret for sin far, og at han har tænkt på, at han havde alt for travlt, og at arbejdet stresser ham for meget. Han har også bemærket, at det påvirker hans far, at han deltager i så mange møder. Han har lagt mærke til, at der er meget alkohol forbundet med disse møder. Han har også tænkt, at det her med alkohol kan blive farligt, at det kan blive en glidebane, der kan føre til noget ubehageligt. Vi spørger derefter Vera, hvad hun kender til alkoholproblemet. Hun fortæller, at hun ikke har set sin far fuld, men at hun kender til hans alkoholforbrug. Hun har længe haft lyst til at Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 19

20 spørge ham om det, men han er kommet hende i forkøbet, og har selv fortalt hende og Mikkel om det. Hun har også tænkt, at Niels har for travlt, og at arbejdet er for meget for ham. Hun har også tænkt på, at det kunne have noget med dem at gøre. Det tænker hun ikke mere, efter at hun har snakket med Niels. Julie siger, at hun ikke vidste så meget om det, og at hun tror, at hun og Camilla er for små til at vide noget om det. Vi fortæller børnene, at vi har mødt deres forældre nogle gange, og at forældrene også har fortalt lidt om børnene, men at vi gerne ville høre noget mere om dem. Vi beder dem om at præsentere hinanden de ældste præsenterer de yngste og omvendt. Børnene er meget gode til at fortælle om hinanden, og fortællelysten er stor. Vi spørger, og de fortæller om hinandens stærke sider, svage sider, om interesser, om rollerne i familien og om ligheder og forskelle. De får også fortalt, hvem der roder på værelserne og går ind uden at have fået lov. De fortæller også om, hvordan de tror, at alkoholproblemet har påvirket den, de fortæller om at de yngste nok mest havde lagt mærke til den dårlige stemning og skænderierne, og at de store var kede af det. Forældrene har mest siddet stille og lyttet til børnene, dog kommer der indimellem nogle supplerende og drillende kommentarer. Vi spørger til det, de har hørt og om de har noget at tilføje. De er både overraskede og imponerede over, hvordan børnene har fortalt om hinanden. Camilla tager pludselig ordet og siger med en klar og høj stemme, at der er noget, hun gerne vil sige. Hun vil gerne sige, at hun syntes, at hendes far er alt for meget væk hjemmefra, og at hun savner ham, og at hun også tror, at det var svært for ham at være så meget væk fra hjemmefra. - Jeg bliver helt rørt, når jeg snakker om det, siger hun og græder, siger hun. Kirsten er hurtig til at få hende på skødet og trøste hende Niels skal på toilettet. Da Camilla er faldet til ro hos sin mor, springer hun ned, og går i gang med at sjippe og lege med den store bold. Julie slutter sig til hende. Niels kommer tilbage, og Vera fortæller om sin kroniske sygdom og om en forestående indlæggelse på sygehuset. Niels skal være indlagt sammen med hende. Afsluttende spørger vi hver enkelt, hvordan det har været at være her til samtalen i dag. Kirsten siger, at hun synes, at der har været en god balance mellem at tale om alkohol og det, de er gode til i familien. Hun er meget overrasket over, at Camilla kan formulere sig så godt, og at hun har insisteret på at få det sagt, som hun har på hjertet. Hun er overrasket over, at Camilla er så berørt over det, og at det betyder så meget for hende, at hendes far er så meget væk. Niels er også overrasket over Camillas reaktion. Han ved godt, at hun savner ham, men at det betyder så meget, vidste han ikke. Niels fortæller børnene, at han lige nu er nødt til at arbejde så meget over, fordi han har brugt for mange penge på alkohol, men at det vil blive anderledes til foråret. Derefter vil han få mere fri. Niels siger, at han havde været glad for samtalen. Camilla siger, at hun synes, at det har været godt at få tingene sagt, og at det letter. Hun vil ønske, at hendes familie kan være noget mere sammen. Julie synes, det har været godt at være her. Hun vil også gerne have, at hendes familie kan være mere sammen og tage på ferie sammen. Mikkel har været mest glad for at høre, hvordan hans søskende har det. Det havde han været en del i tvivl om. Han har også et ønske om mere samvær i familien ikke at de behøver at lave det samme, men bare dét, at alle er i huset og laver hver sit. Han savner samhørigheden og siger, at det jo kan ende med en skilsmisse, hvis de ikke holder mere sammen. Vera har været glad for samtalen. Hun har været glad for, at de kunne snakke om alkoholproblemet. Hun er mest vant til at gemme det indeni og trække sig væk, når det bliver svært. Afsluttende aftaler vi, at vi skal ses igen til undervisningsdagene, og at børnene igen vil blive inviteret med til samtale sammen med deres forældre. 20 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler