Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Transkript

1 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med et aflastningsophold for den unge, på Nordtofte. Familien skal være motiveret for familiearbejdet, og kommunen skal skønne at det giver værdi for familien og den unge. Tilbuddet er som udgangspunkt et korterevarende forløb, da hensigten er, at hjælpe familien til at være selvbærende og selvudviklende. Periode med aflastning Både den unge og den unges familie, kan reagere kraftigt på de problemer familien oplever. Derfor kan en aflastningsperiode for den unge, være et påtrængt åndehul for alle parter. Et åndehul, som kan skabe et konstruktivt rum for familien og åbne op for at de kan blive hjulpet med at komme i en udviklende proces. For den unge, vil samspillet med de andre unge på opholdsstedet og en rolig forudsigelig hverdag, kunne give den unge en anderledes positiv oplevelse af sig selv og dermed være stabiliserende for den unges identitet. Den kæde af konflikter den unge ofte kommer fra, vil blive minimeret, og stabiliseringen vil give mulighed for fornyet overskud til udvikling. Udvikling frem for behandling Vi har bevidst fokus på ordet udvikling i familiearbejdet, frem for behandling. Med udvikling lægger vi vægt på, at det er alle de implicerede parter - den unge, den unges familie, pædagoger og lærere - der sammen skal skabe det nødvendige fremskridt. Alle de implicerede parter skal i arbejdstøjet. Vi lægger ikke vægt på det syge eller dysfunktionelle, men på den proces der gør, at familien kommer til en større forståelse af sin egen dynamik. Forståelsen skaber grobund for udvikling. Udviklingsrapport og skabelsen af et forløb Efter den første måned, vil vi udarbejde en socialfaglig udviklingsrapport, hvor vi analyserer den opstartende proces og situation. Her vil vi give vi anvisninger til det forløb vi mener kan hjælpe familien til udvikling, og komme med et overslag over tidsrammen for de forskellige faser, når vi har lært familien bedre at kende. I visse tilfælde, vil vi udover familiesamtaler, tilbyde parsamtaler til det voksne par i familien. Det tilbyder vi, hvis deres samspil påvirker resten af familien med et negativt mønster. Parsamtaler vil kunne indgå i familiearbejdet. I andre tilfælde, vil vi pege på, at en eller flere individer i familien, har brug for individuel terapi eksempelvis i form af misbrugsproblematikker, brist i personligheden eller andre påtrængende problematikker, som ikke ligger inden for familiearbejdets rammer. Det vil vi beskrive i udviklingsrapporten. 1

2 Teoretisk grundlag Familiearbejdet bygger på den systemiske teori. Samspillet mellem mennesker, er mere end bare individernes handlinger isoleret set. Handlingerne er en reaktion på en sammenhæng et input, output og en feedback. Mennesker skal forstås ud fra den sammenhæng de er i, og de forudsætninger de kommer fra. Helheden er mere end summen af enkeltdelene En given situation eller relationer i en familie er mere end fx mor, far, søskende og den unge isoleret set. Det, der sker i relationen eller situationen, er et samspil, en dans mellem mennesker. Med det perspektiv, undersøger vi hvordan familien spiller sammen, snarere end hvordan den unge og de familiemedlemmerne handler eller er som individer. Familien er selv med til at skabe og fortælle sin historie, og bliver samtidig fortalt og defineret af andre vigtige mennesker i omgivelserne. Vi hjælper den unge og familien med at se mange perspektiver i deres fortællinger, i modsætning til de ofte entydige fortællinger, der kan springe ud af konfliktfyldte situationer. Menneskesyn og pædagogik Der ikke findes kolde mennesker, men der findes mennesker som fryser. Den filosofi tror vi på. Det frosne helbredes med hjertevarme. Det er i første omgang pædagogens opgave at tilvejebringe. Samtidig er det vores håb, at kunne bringe denne erfaring videre til de implicerede parter. Der findes ikke dårlige forældre, men forældre der enten ikke har vidst bedre eller formået at handle anderledes, på en given tid. Vi tror på, at forældre som udgangspunkt ønsker det bedste for deres børn, men de har ikke altid forudsætninger, for at handle optimalt. Denne viden fritager forældrene fra skyld, og betoner et nyt ansvar, med en ny viden og erkendelse. Børn og unge ønsker dybest set at samarbejde, de skal blot vide hvad de samarbejder om. Har de opgivet samarbejdet, er det oftest fordi de har prøvet på at samarbejde for meget og i for lang tid. De opgiver samarbejdet, fordi de ikke kan finde mening med, hvad de skal samarbejde om. Denne viden fritager børnene for skyld, og vi kigger efter fælles løsningen i samspillet. 2

3 At arbejde med håb Vi vil arbejde med håb, snarere end med bekymringer og bebrejdelser. Fokus på håb, vil være med til at skabe udviklingsprocessen og aktivere de iboende potentialer for forandring i en familie. Håbet kan til en start være lille, måske udeblivende. I processen vil vi gentagende vende tilbage til håbet. Nye erfaringer med udvikling, vil generere håb og dermed lysten til at have og skabe et fælles projekt. At arbejde med håb, er med til at forpligte alle parter til den udviklende proces. Derved plantes der motivation for at løse den fælles problemstilling i familien: den frustrerede drøm om et fællesskab. Vi arbejder ikke med at placerer skyld i fortiden, men med ansvar for fremtiden. Dialog som vejen til udvikling - Konfliktløsning Familiearbejde har til formål at skabe rammerne om dialog. Dialog bl.a. forstået på den måde, at man tager udgangspunkt i at fortælle om sig selv. Parterne fortæller hvad en given situation eller handling gør ved dem, snarere end at vurdere situationen eller de andres handlinger. At holde fokus på egen banehalvdel dvs. at fortælle om sine følelser, sine frustrationer og hvad det gør ved en, indbyder de andre parter til at tage del i fortællingen, snarere end at føle sig kritiseret. Samtidig undgår man et meget naturligt forsvarsmønster fra lytteren ved at blive kritiseret, der ofte udmønter sig i vrede eller afvisning. En anden teknik vi bruger til at opbygge en konstruktiv dialog er, at spejle/fortælle hvad man har hørt den anden sige. Denne spejling, kan både give anerkendelse for den talende og til den lyttende. Den talende føler sig endelig hørt, og giver derved bonus til den lyttende, for at kunne lytte. Spejlingen er med til, at familien kan begynde at mærke hinanden på en ansvarlig og reflekteret måde. Denne gryende følelse af hinanden i familien, og forståelsen af samspillet, er med til at nære håb og giver erfaring med et opbyggeligt fællesskab. At sætte rammerne Det er pædagogens rolle at sætte rammerne, og være mediator for processen, hvis den glider af sporet eller stopper. Vi aftaler på forhånd hvilke rammer, familiesamtalerne skal foregå i, så det er nemmere at vende tilbage til en opbyggelig proces, hvis det glider af sporet. Samtalerne vil til dels foregå på Nordtofte, og til dels i hjemmet. Vi er indstillet på at der bliver en del transport i forbindelse med familiesamtalerne og til evt. skolekørsel. 3

4 Skolen Vi ser ofte, at problemerne i familien, smitter af den unges skolegang. I sådanne tilfælde, inddrager vi skolen i dialogen, så også skolen medvirker til udviklingsarbejdet. Den unge vil så vidt muligt blive i det eksisterende skoletilbud. Hvis den unges skoleforløb er afbrudt, kan vi trække på den vifte af skoler Nordtofte arbejder sammen med. At finde ressourcer i familien og netværket Ud over at arbejde med den nære families ressourcer, vil vi også kigge på ressourcer i den større familie. Moster, faster, farmor, morfar. Er der nogle af dem, som kan være en ressource? Vi forsøger at trække på alle de mennesker, der på en eller anden måde berører familien. Dette vil være en del af processen, for at få familien i udvikling igen. Hvor det giver mening, vil vi tage initiativ til at byde nogle af disse mennesker ind i samtalerne, for at afdække hvilke ressourcer der er at trække på, og med hvilke forudsætninger. Vi kigger også på det større netværk: fx det offentlige, ungdomsklubber, præsten. Er der nogen her, der har noget at byde ind med, og som familien ønsker at være en del af? 4

5 Familiearbejdet og aflastningstilbud - perspektiv Familiesamtalerne er et fortløbende arbejde, indtil familie er helt udskrevet. Herefter vil en almindelig tilknytning til Nordtofte være som venner af huset, eller med et fortløbende aflastningsforhold for den unge, uden familiearbejdet. Aflastningspladsen koster det samme som en døgnpris på opholdsstedet. Derudover kommer der omkostninger for familiearbejdet, som typisk bliver mindre og mindre. Familiearbejdet (aflastning og familiesamtaler), vi typisk forløbe i 3 faser: 1 fase - Den akutte situation Familien og/eller den unge er i alvorlig krise. Her er tilbyder vi fuldtidsaflastning for den unge, for at samle stumperne sammen. I denne periode, vil der være individuelle samtaler med den unge og samtaler med forældrene, for at give en mulighed for at tømme skraldespanden og klarlægge under hvilke rammer familiesamtalerne konstruktivt kan forløbe under. Perioden varer typisk fra 1-3 mdr. Og der vil typisk være 3 familiesamtaler om ugen af 2 timers varighed. I alt ca. 25 timer pr. måned á 550 kr. i timen. 2. fase Situationen stabiliseres Familiens individer har fundet deres ben at stå på, og er klar til at indgå i familiesamtaler og at være sammen igen, dog i begrænset omfang. Her vil den unge skiftevis være hjemme og på aflastning på opholdsstedet. Vi vil tale med familien om samværet og aftale hvordan familien skal være sammen. Afdækningen af ressourcer i netværket vil være i fuld gang. Perioden varer typisk fra 3-6 mdr. Og der vil typisk være 2-3 familiesamtaler eller netværksmøder om ugen á 2 timers varighed. I alt ca. 16 timer pr. måned á 550 kr. i timen. 3. fase Forløbet afrundes Familien er blevet mere bevidste og har nu erfaring med at være sammen på en ny måde, men der er stadig konfliktstof. Den unge og familien har behov for erfaringerne bundfælder sig. Den tredje fase skal give familien tryghed ved, at der stadig er støtte i processen. Aflastningsopholdet på Nordtofte, vil være begrænset og familiesamtalerne trappet ned. Vi vil evaluere processen, stille mål op for fremtiden og ruste familien med muligheder for hvad de kan gøre, hvis kæden igen hopper af. Perioden varer almindeligvis 2-4 mdr. og der vil typisk være 1 familiesamtale eller netværksmøde om ugen á 2 timers varighed. I alt ca. 8 timer pr måned á 550 kr. i timen. 5