NIELS BOHR RAMBLA. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest
|
|
|
- Frederik Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NIELS BOHR RAMBLA NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 1
2
3 Indholdsfortegnelse Vision 5 Niels Bohr Rambla - en grøn forbindelse 11 Niels Bohr Rambla - et nyt koncept 19 Vidensbydelsruten 27 Samarbejde mellem Københavns Universitet og Metropol 31 Offentlige investeringer omkring NIELS BOHR RAMBLA 35 Plangrundlag 39 Tidsplan og økonomi 43
4 4
5 vision NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 5
6 FÆLLEDPARKEN universitetsparken HARALDSGADEKVARTERET 6
7 Niels Bohr Rambla Niels Bohr Rambla åbner Universitetsparken som en grøn ressource for det tætbyggede Nørrebro. Den er led i en sikker forbindelse til Fælledparken med nye muligheder for bevægelse, og den er et nyt link mellem byen og vidensinstitutionerne om udvikling af folkesundhed. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 7
8 8
9 Niels Bohr Rambla er det manglende led mellem ambitiøse udviklingsprojekter på hver side af Jagtvej. I Universitetsparken arbejder Københavns Universitet og andre vidensinstitutioner for at åbne området mod byen. Et landskabskoncept udarbejdet i 2011 viser, hvordan Universitetsparken kan blive et udviklingscenter for folkesundhed ved at opgradere parken som forsknings-, test- og undervisningsområde i samarbejde med de folkelige idrætsorganisationer. Professionshøjskolen Metropols campus for sundhedsuddannelser ligger i Universitetsparken og midt i Haraldsgadekvarteret, som siden 2008 er blevet udviklet af Københavns Kommune gennem et kvarterløft. Her er skabt nye rammer om social udvikling og fysisk aktivitet i et af hovedstadens socialt belastede byområder. NIELS BOHR RAMBLA vision 9
10 10
11 niels bohr rambla - en grøn forbindelse NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 11
12 Ramblaen 12 i Barcelona et grønt strøg
13 NIELS BOHR RAMBLA - en grøn forbindelse k Socialt bæredygtig byudvikling k Nyskabende udformning af byrumsforbindelse k En grøn passage Niels Bohr Rambla er en ny og anderledes måde at udforme en sikker cykel- og fodgængerpassage under en trafikeret hovedfærdselsåre. Ramblaen vil fremstå lys og levende og være en både sikker, tryg og oplevelsesrig blød trafikåre mellem Haraldsgadekvarteret og Universitetsparken. Det grønne parkrum trækkes ind under Jagtvej og forbinder to verdner som i dag er adskilt af en hård trafikåre. NIELS BOHR RAMBLA ramblaen - en grøn forbindelse 13
14 14
15 NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute NIELS BOHR RAMBLA Vest - en grøn forbindelse 15
16 16
17 NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 17
18 18
19 niels bohr rambla - et nyt koncept NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 19
20 Ramblaen set fra Haraldsgadekvarteret mod Universitetsparken 20
21 NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 21
22 HARALDSGADEKVARTERET UNIVERSITETSPARKEN 22
23 niels bohr rambla - et nyt koncept Haraldsgadekvarteret og Universitetsparken forbindes med en bred cykel- og fodgængerpassage, som foreslåes oplyst fra en stor lysskakt placeret i midterrabatten på Jagtvej. Langs passagen ligger der på begge sider af Jagtvej et langt trappeforløb, der dels forbinder parkniveau med Jagtvejs niveau, dels fungerer som mødested og uformelt samlingssted. Ramblaen vil sammen med trappen skabe den visuelle sammenhæng mellem de to sider. Samtidskunst vil indgå som et vigtigt element i udformningen af passagen. NIELS BOHR RAMBLA Niels Bohr Rambla - et nyt koncept 23
24 Fra Ramblaen kan man træde direkte ind i foyerområdet på Niels Bohr Science Park. Der er adgang til en større cykelparkering fra det overdækkede stykke under Jagtvej. De mange brugere af Niels Bohr Science Park vil skabe liv på ramblaen døgnet rundt. 24
25 UNIVERSITETSPARKEN Hovedindgang JAGTVEJ Ovenlys HARALDSGADEKVARTERET Ramblaen skråner med svag hældning fra Haraldsgadekvarteret ned under Jagtvej, inden den munder ud i hjertet af Universitetsparken. Ramblaen forventes på det dybeste sted at ligge ca. 4 meter under Jagtvejs niveau, og den vil være ca. 7 meter bred på det smalleste sted, som er passagen under vejen. NIELS BOHR RAMBLA Niels Bohr Rambla - et nyt koncept 25
26 26
27 vidensbydelsruten NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 27
28 METRO STATION SKJOLDS PLADS Åbning af Universitetsparken Universitetsparken er det centrale bindeled mellem Vidensbydelens klynger, og det har derfor stor betydning, at parken fremtræder åben og imødekommende. Et landskabskoncept udarbejdet i 2011 beskriver, hvordan åbningen kan foretages under hensyntagen til igangværende og kommende byggerier og Institut for Idræts træningsanlæg, der udformes som idrætsanlæg kranset af løbebane. Forventes indledt i Metropol Metropol arbejder sammen med udlejere og kommunen om at forbinde gader og gårdrum omkring professionshøjskolens bygninger til et grønt bevægelsesstrøg, der vil fungere som mødested og aktivitetsområde for studerende og beboere. Forventes udført i METRO SIGURDSGADE HERMODSGADE TITANSGADE PROFESSIONS- HØJSKOLEN METROPOL RÅDMANDSGADE TAGENSVEJ TAGENSVEJ Niels Bohr Science Park Staten opfører på begge sider af Jagtvej et nybyggeri til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU - Niels Bohr Science Park. Lokalplan og dispositionsforslag udarbejdes i 2012, og nybyggeriet tages i brug
29 Fælledparken Fælledparken gennemgår pt. en større fornyelse. Københavns Kommune står for projektet, som gennemføres med støtte på 152 millioner kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Parken står færdig i 2012, og fornyelsen indebærer bl.a. mere åbne og indbydende indgange til parken. RIGSHOSPITALET Rigshospitalet udbygges og moderniseres i etaper fra 2013 til Hospitalsområdets sammenhæng med byen udvikles gennem åbne byrum og stier, herunder den del af Vidensbydelruten, der passerer mellem Rigshospitalet og Fælledparken, og en vidensbro til Panum. Bedre Bus til Nørre Campus Københavns kommune har igangsat projektet Bedre bus til Nørre Campus, som er en højklasse-busforbindelse, der skal køre fra Lyngbyvejen via Fredrik Bajers Plads, Tagensvej og Statens Museum for Kunst til Nørreport Station. Målet er at forbedre busbetjeningen af Nørre Campus med verdens bedste bus. Et bustoppested med lysreguleret overgang skal forbinde Universitetsparken med Fælledparken og Rigshospitalet. Projektet forventes udført i Sortedams Dosseringen Vidensbydelruten Stier og gadeforløb på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro sammenkædes og udbygges til en grøn forbindelse for bløde trafikanter fra Søerne til den kommende metrostation på Skjolds Plads. Niels Bohr Rambla indgår i et netværk af projekter, der sikrer en hurtig realisering af Vidensbydelruten. Vidensbydelruten er den grønne rygrad i Vidensbydel Nørre Campus, som udvides frem til 2020 efter en udviklingsplan udarbejdet med støtte fra Realdania. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsruten 29
30 30
31 samarbejde mellem københavns universitet og metropol NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 31
32 32
33 Vibenshus Runddel Skjolds Plads Sigurdsgade Nørre Allé HARALDSGADEKVARTERET UNIVERSITETS- PARKEN Fælledparken Trianglen Områder der hjemfalder Jagtvej Fredrik Bajers Plads RIGSHOSPITALET COBIS Det Farmaceutiske Fakultet Nørrebros Runddel DE GAMLES BY PANUM Tagensvej Blegdamsvej Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Professionshøjskolen Metropol Rigshospitalet Skt. Hans Torv Byggefelter beslutttet men ikke opført på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sortedams Sø Byggefelter beslutttet men ikke opført på Det Naturvidenskabelige Fakultet Professionshøjskolen Metropol Københavns Universitet niels bohr rambla - genvej til fremtidens vidensarbejder Byggefelter beslutttet men ikke opført på Det Farmaceutiske Fakultet Det Kongelige bibliotek (KUB NORD) 0 100m 500m 1km Niels Bohr Rambla vil bane vejen for, at Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol kan koordinere og dele kostbar infrastruktur, idrætsanlæg og laboratorier på tværs af mure, veje og institutionelle grænser. Ramblaen vil manifestere et samarbejde, som de senere år er bygget op gennem Vidensbydelens Udviklingsråd, aftagerpaneler og Center for Sciencedidaktik. Sammen uddanner vi efterspurgt arbejdskraft til hele uddannelses-, sundheds- og velfærdsområdet - herunder sygeplejersker, fysioterapeuter, radiografer, bioanalytikere, jordemødre, ledere, lærere, fysikere, kemikere og læger. Sammen vil vi med vores viden bidrage til at løse de nationale og globale udfordringer, vi som samfund står overfor. Og lokalt vil vi være med til at udvikle en spændende Vidensbydel med åbne grønne arealer og nye sammenhænge mellem institutioner og by. NIELS BOHR RAMBLA samarbejde mellem københavns universitet og metropol 33
34 34
35 offentlige investeringer omkring niels bohr rambla NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 35
36 36
37 HØJKLASSET BUS (2014) Anlægsmidler: 120 mio.kr. Kommunal og statslig investering PHARMA SCIENCE CENTER (2015) Anlægsmidler: 161 mio.kr. Statslig investering NIELS BOHR SCIENCE PARK (2016) Anlægsmidler: 1,2 mia.kr. Statslig investering RIGSHOSPITALET ETAPE 1 (2017) Anlægsmidler: 1,85 mia.kr. Regional investering PANUM (2014) Anlægsmidler: 1,4 mia.kr. Statslig investering METROPOL EFTERUDDANNELSE (2012) Professionshøjskolen Metropol etablerer efter- og videreuddannelsescenter i det tidligere militærhospital Tagensvej 18 med fleksible læringsmiljøer, mødesteder og arbejdsrum. Selvejers investering FÆLLEDPARKEN (2012) Anlægsmidler: 196 mio.kr. Fond og kommunal investering CYKELSTI (2012) Fra Fælledparken til Guldbergshave Anlægsmidler: 5 mio.kr. Kommunal investering Åbning af UNIVERSITETSPARKEN ( ) Anlægsmidler: Åbning og modernisering af idrætsanlæg, stier og parkrum 30 mil. kr. Fonde og statslige investering DE GAMLES BY (2014) Åbning af området, blandede funktioner, dagsinstitutioner, mv. Anlægsmidler: ca. 82. mio. kr. Kommunal investering FORSKERPARK (2014) Med vidensbørs og iværksættermiljø. Anlægsmidler: Anskaffelse og konvertering af ejendomme. Statslig investering HARALDSGADEKVARTERET (2012) Med boliger, erhverv og institutioner. Anlægsmidler: Anlæg af byrum og bevægelsesspor 14,6 mil. kr. Kommunal investering Offentlige investeringer omkring Niels Bohr Rambla Offentlige investeringer og private fondsmidler på i alt 5 mia. kr. er på vej til området omkring Niels Bohr Rambla. De store investeringer skaber sammenhæng mellem by, erhverv og viden, en Vidensbydel Nørre Campus. Hertil kommer de offentlige investeringer i Metroens Cityring som fra 2018 slår sin ring om hele bydelen med stationer på Trianglen, Vibenshus Runddel, Skjolds Plads og Nørrebros Runddel. NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 37
38 38
39 plangrundlag NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 39
40 Lokalplangrænse 40
41 Plangrundlag Lokalplanforslaget for Niels Bohr Science Park har været i offentlig høring. Forslaget indeholder også planforudsætningerne for Niels Bohr Rambla, som derved vil være indeholdt i den endeligt godkendte lokalplan. Københavns Kommune og Bygningsstyrelsen har gennem lokalplanarbejdet allerede muliggjort og udtrykt støtte til ramblaen. Niels Bohr Rambla opføres på statslig grund tilhørende Bygningsstyrelsen under Ministeriet for Klima, Energi og Bygninger samt under offentlig vej tilhørende Københavns Kommune. NIELS BOHR RAMBLA Plangrundlag 41
42 42
43 tidsplan og økonomi NIELS BOHR RAMBLA Vidensbydelsrute Vest 43
44 44
45 Tidsplan og økonomi Tidsplanen for Niels Bohr Rambla vil i størst muligt omfang følge tidsplanen for Niels Bohr Science Park med byggestart 2013, da dette vil være både logistisk og økonomisk fornuftigt. Byggeriet af Niels Bohr Science Park er planlagt til at være afsluttet i Udgifter til de nødvendige ledningsomlægninger i forbindelse med etableringen af passagen under Jagtvej dækkes af staten som bygherre. Der er derfor afsat midler til denne post i det økonomiske overslag. Økonomisk overslag over Niels Bohr Rambla Overslag Mil. DKK inkl. moms Arkitektarbejder 2,75 Konstruktioner 18,75 El og vvs 0,63 Ledningsomlægninger 11,25 Landskabsarbejder 4,13 Uforudselige udgifter 5,00 Omkostninger (rådgiverhonorar, afgifter og tilladelser) 7,50 I alt 50,00 NIELS BOHR RAMBLA tidsplan og økonomi 45
46 NIELS BOHR RAMBLA Redaktion: Københavns Universitet CAMPUS SERVICE Campus Udvikling St. Kannikestræde København K Januar 2012 Layout: Eckardt ApS Print: Sangill Grafisk Fotos/Illustrationer: Rambøll Danmark, RH Arkitekter AS, COBE, Eckardt ApS, Nord Arch, Sten Lange, Jan Winter, JW Luftfoto Publikationen kan downloades på
VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt
VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige
Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D
Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag
Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13. Afgjort den 30. maj 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013.
Aktstykke nr. 109 Folketinget 2012-13 Afgjort den 30. maj 2013 109 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 22. maj 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Nyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Nyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
"NIELS BOHR SCIENCE PARK"
"NIELS BOHR SCIENCE PARK" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Niels Bohr Science Park" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Bilag 1 Luftfoto af området set mod
Nyt Bynet i Bispebjerg
Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: [email protected] 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind
Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade Vejforum d. 6.12.2007 Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind Geografisk afgrænsning Områdefornyelse og Kvarterløftområde Aktive borgere
INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
PRODUKTKATALOG BULLETINS
PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10
Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Bedre Bus til Nørre Campus
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Nyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Helhedsplan for De Gamles By
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Helhedsplan for De Gamles By Baggrund Vidensbydel Nørre Campus har en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
E-bus 15E: Søhuset - Helsingørmotorvejen - Nørreport (København) / (DOT: Gyldig d.10.12.17)
Gyldig: 10.12-26.12.17., 01.01. - 28.03., 03.04. - 10.05., 14.05. - 29.06., 13.08. - 08.12.18. 15E mandag - fredag Søhuset (Forskerparken) Frederiksborgvej (Forskerparken) Forskerparken Gl. Holte (Øverødvej)
Ejendomsbeskrivelse Baldersgade 8, 2200 København N
Ejendomsbeskrivelse Baldersgade 8, 2200 København N Velholdt ejendom i det attraktive ydre Nørrebro Meget pæn og velholdt boligudlejningsejendom i Baldersgade. Ejendommen har været underlagt større renovering,
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Copenhagen City. Tæt på viden og forskning / Midt i en af verdens bedste byer / Unikke rammer og muligheder for virksomheder
Copenhagen Science City Tæt på viden og forskning / Midt i en af verdens bedste byer / Unikke rammer og muligheder for virksomheder 2013 // fakta Copenhagen Science City er attraktiv for virksomheder og
RAMBØLL DANMARK. Viden der bringer mennesker videre. Local partner Global knowledge
RAMBØLL DANMARK Viden der bringer mennesker videre Local partner Global knowledge YDELSER Rambølls ydelser inkluderer: byggeri & design infrastruktur & transport miljø & natur energi & klima industri &
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.
Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.
caroline hus i carlsberg byen
caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den
Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3
BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Investeringsredegørelse Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkringliggende områder
Investeringsredegørelse 2013 Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkringliggende områder Investeringsredegørelse 2013 Nordre Fasanvej Kvarteret, det nordlige Frederiksberg og omkring
INVESTERINGS- REDEGØRELSE. DET NORDLIGE ØSTERBRO Københavns Kommune 2011
INVESTERINGS- REDEGØRELSE DET NORDLIGE ØSTERBRO v. Vibenhus Runddel v. Poul Henningsens Plads NORDHAVN Det nordlige Østerbro Nørre Campus Det nordlige Østerbro ligger mellem to af de største udviklingsprojekter
HØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Perspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Odense fra stor dansk by - til dansk storby
Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Fastsættelse af parkeringsdækning for biler og cykler i forslag til lokalplantillæg for BørneRiget
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 9. oktober 2018 Bilag 5 Fastsættelse af parkeringsdækning for biler og cykler i forslag til lokalplantillæg for BørneRiget Sagsnr.
Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi [email protected]
Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi [email protected] Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.
Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Lokalisering af P-Anlæg
Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 [email protected] - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer
SCD BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION FØLGEGRUPPEMØDE
SCD BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION FØLGEGRUPPEMØDE 3-21.03.2017 DAGSORDEN / Følgegruppemøde 3 Opsamling fra følgegruppemøde 2 ved Lisbeth Røgind CBS i Fremtiden - Innovation og Entreprenørskab ved Lisbeth
Udbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // [email protected] edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected]
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected] Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter
LABORATORIER & CAMPUS MILJØ fokus på de fysiske rammer for fremtidens universiteter Den særlige oplevelse Freie Universitätm, Berlin Den særlige oplevelse Salk Institute, San Diego, US > læringsrum Den
VVM af metro til Sydhavnen
2014-0193706-5 VVM af metro til Sydhavnen Ingvar Sejr Hansen Kontorchef, Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, 17. november 2014 Program 19.00 Velkomst v/ingvar Sejr Hansen,
Notat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 [email protected] www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Vestbyen. BRT og byudvikling i Vestbyen. Illustration: COBE
Vestbyen BRT og byudvikling i Vestbyen Illustration: COBE Vestbyen Midtbyen Østbyen Universitetetsområdet Jomfru Ane Gade Nytorv Vestbyen Station (Boulevarden) Haraldslund Karolinelund Politigården Eternitten
