PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Fridusen - Stolpedalsskolen (3. praktikperiode)

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Fridusen - Stolpedalsskolen (3. praktikperiode) Juni 2010 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Aktiv Dus Special Dus, for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Aktiv Dus har lokale i Fridusen, som er Dussen for børn fra 0-2 kl. PRAKTIKSTEDETS ADRESSE Stolpedalsvej Aalborg (Skolen) (Fridusen) Dus skole og kulturforvaltningen INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANSATTE I Aktiv Dus er der ansat 3 faste pædagoger, en støttepædagog og en studerende. Dus-teamet på Stolpedalsskolen: Dus-fællesleder Thomas Jessen Souschef Allan Larsen Afdelingsleder Bibi Madsen (3-4. klasse) Afdelingsleder Helle Albæk Jakobsen (Fridusen 0-2 klasse) 1

2 Helle Albæk Jakobsen Afdelingsleder i Fridusen. tlf: KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: Maj 2011 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Aalborg kommune: Dus er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er som sådan organiseret i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4. Dus-tilbuddet i Aalborg kommune er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens samlede virksomhed. Det vil sige, at det er Dussens opgave at arbejde for opfyldelse af hele folkeskolelovens formål. For yderligere information, se Aalborg kommunes hjemmeside. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE AktivDus er en specialafdeling under den samlede Dus virksomhed Fridusen på Stolpedalsskolen. I Afdelingen er der børn i alderen 6-10 år. Børnene er visiteret gennem PPR til Aktivklassen, som er en specialklasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Du skal som studerende være tilknyttet Trin 10, hvor børnene er fra 6-10 år. Hos børn med generelle indlæringsvanskeligheder, følger som regel også andre vanskeligheder. Vi har børn med problemstillinger som for eksempel for tidligt fødte, omsorgssvigt, socialt belastede forhold, børn med ADHD, atypisk autisme, kontaktforstyrrelser og forskellige dysfunktioner i hjernen. Aktiv Dus har samarbejde med klassens lærere, hvor vi blandt andet indgår i undervisningen, har planlægningsmøder, forældresamtaler og har derudover tværfagligt samarbejde med fx PPR og socialforvaltningen. 2

3 KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I afdelingen arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang. Fælles for de fleste af børnene er, at de har brug for omsorg og tryghed, struktur og forudsigelighed. Vi arbejder ud fra individuelle handlingsplaner, men samtidig arbejder vi gruppeorienteret med især motorik, sprogudvikling og personlige og sociale kompetencer, da vi på de punkter, trods børnenes forskelligheder, ser nogle fælles vanskeligheder. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Udover Aktiv klassen rummer indskolingsafdelingen 9 klasser. Det er klassepædagogerne der spiser frokost med børnene. Vi prioriterer denne stund, hvor børnene er samlet og vi kan give dem beskeder og høre, hvad der rør sig blandt børnene. Nogle dage har børnene 5.lek. efter at vi har spist madpakker, disse dage starter Dussen kl , hvor det andre dage er kl Det er både planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter der foregår i vores hus. Det er som regel muligt at afprøve det man har lyst til som studerende, dog i samråd med vejleder. Børnene har også mulighed for at få indflydelse på ture og aktiviteter. Børnene i Aktiv dus har mulighed for at benytte de samme værksteder/tilbud som den øvrige børnegruppe. I Fridusen har vi et træværksted, som har åbent alle ugens dage. Et Kreativværksted, som vi også bestræber os på at holde åbent alle dage. I den ene ende af vores hus har vi en Spillebule, hvor børnene hver dag, har mulighed for at spille pool, bordtennis, dansemåtter, wii, brætspil osv. En gang ugentligt har vi gymnastiksalen. Udover de forskellige områder/værksteder har vi et meget stort og dejligt udeområde. kl begynder vi at lukke ned for aktiviteterne igen og ca. kl samles alle børn i sceneområdet. Vi holder primært møder om formiddagen, men vi har også nogle møder efter normal arbejdstid. 3

4 Skolens teamledelse: Skoleleder Vibeke Verwohlt Viceinspektør Mads Jørgensen Afd. Leder Jesper Gadeberg Dus-fællesleder og Thomas Jessen PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Dus-teamet: Dus-fællesleder Thomas Jessen Souschef Allan Larsen Afdelingsleder Bibi Madsen (3-4. klasse) Afdelingsleder Helle Albæk Jakobsen (Fridusen) Skolelederen er skolens øverste leder. Under hende er der skolens teamledelse og herunder de forskellige afdelinger af DUS og klub. Stolpedalsskolen er en stor skole med ca. 600 børn fordelt på børnehaveklasse til 9. klassetrin. Skolen modtager børn i specialklasse og to-sprogede børn, som integreres enkeltvis i klasserne. På mellemtrinnet (3-5 klasse) er der tilknyttet en modtageklasse. Modtagerklassen modtager to-kulturelle børn, som endnu ikke kan følge undervisning i en alm. Klasse. Formålet er at udsluse børnene løbende i normalklasserne. Skolen er en kommunal folkeskole, som hører under Aalborg kommunes 4. afd. Skole og kulturforvaltningen. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Du vil som studerende i Aktiv Dus blive tilknyttet et team. Personalemøde Hver mandag fra kl har vi personalemøde. Fælles møde (skole og Dus) Hver onsdag kl Pædagogiske Rådsmøder Husmøder 4

5 EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Lærer pædagogsamarbejde PPR Sundhedsplejerske Skolepsykolog Kompetencecenter socialrådgivere ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes børne- og straffeattest inden endelig ansættelse. Børneattest udfyldes første besøgsdag, så den ligger klar når du starter din praktik hos os. UDDANNELSESPLAN SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Du vil som studerende blive tilknyttet Aktiv Dus, som er en del af Fridusen. Dette er fritids- og eftermiddagstilbud for børn fra 0 kl.- 2 kl. Vi har lokalesamarbejde med skolen og nogle af dine timer vil også ligge i skoledelen, hvilket aftales nærmere med din vejleder. 5

6 FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Generelle forventninger til alle studerende i Fridusen/Aktiv Dus: - Du præsenterer dig for forældre og børn, ved at hænge et opslag op med billede og fortælle lidt om dig selv. - At du er synlig for forældrene i hverdagen og tager naturlig kontakt. - At du deltager i møder i forbindelse med Dus-, skole-, teamsamarbejde og i eventuelle pædagogiske dage/weekender. - At du tager del i hverdagen - både det praktiske og pædagogiske arbejde. - At du er undrende og spørgende - både omkring dine og pædagogernes arbejdsmetoder, samt vores Dus-indholdsplan. - At du i teamet og på Personalemøder fremlægger de tanker og ideer du har. - At du hver uge har noget at bidrage med på P-møde. Det kan være en problemstilling eller en observation, som giver anledning til debat eller undren. - At dit praktikdokument er tilgængelig for dit team og den øvrige personalegruppe. Krav og forventninger fra 1. og 2. praktikperiode skal alle videreudvikles i 3. praktikperiode. Den studerende skal: - kunne skabe relation til børnene. - prøve egen viden af i praksis. - støttes i at løse konflikter. - være ansvarlig for egen læring. - have kendskab til, hvordan man planlægger pædagogiske forløb. - have kendskab til barnets fysiske og psykiske udvikling. - kunne reflektere over egen praksis. - udvise personlig ansvarlighed. - komme med pædagogiske problemstillinger på personalemøder. - være fleksibel. - være omsorgsfuld. - deltage i forældresamtaler, møder mm. - have medansvar. - have mere fokus på det skriftlige. - have kendskab til tværfaglige samarbejdspartnere. - søge udfordringer i huset og derefter reflektere og evaluere. - være ansvarlig for egen praktik. Du er på lige fod med det øvrige personale, så du er også ansvarlig for at få hverdagen til at fungere. - tage ansvar for at få gennemført pædagogiske projekter/tiltag i din praktik. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Dine arbejdstider vil blive aftalt med vejleder og afdelingsleder. 6

7 ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Forældremøder Forældrekaffe 1. fredag hver måned Årlige Arrangementer i Fridusen Sommer OL Vinter OL Markedsdag Emneuger Fastelavn I samråd med din vejleder, finder du ud af hvilke arrangementer du skal deltage i, når du starter hos os. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende skal i god tid ringe og aftale mødetid for besøgsdagene med afdelingsleder Helle Albæk Jakobsen. Den studerende skal medbringe tidligere praktikbeskrivelser. Den studerende vil på besøgsdagene blive vist rundt i institutionen og blive præsenteret for den målgruppe, som den studerende skal være tilknyttet. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Pædagog Morten Høyer vejlederkursus oktober 2010 Pædagog Karen Doris Müller vejlederkursus april

8 ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der planlægges vejledning af 1,5 times varighed en gang om ugen. Her deltager den studerende og vejleder. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionen foregår efter regler udstukket af denne og i samspil med praktikinstitutionen. Du er ansvarlig for dagsorden til vejledning, samt at skrive referat fra vejledningstimerne. Din vejleder skal godkende og evt. tilføje noget til referatet. Både den studerende og vejleder underskriver alle referater. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet - herunder læringsmålene i vejledningen? Læringsmålene inddrages, som et punkt på vejledning. Udfra den studerendes læringsmål, arbejdspunker laves projekter eller aktiviteter med børnene. På vejledning vil der også bruges tid på refleksion, evaluering af aktiviteter eller situationer fra hverdagen i Dussen. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 DUS `har et formaliseret samarbejde med Seminariet forstået på den måde, at vejlederen primært deltager i, de på forhånd fastlagte arrangementer vedr. de studerende der er i vores hus. F. eks. Praktikvejleder indkald, 2/3 delssamtale, opgaveevaluering. Endvidere tilstræber vi at deltage i praktikvejlederkurser, temadage og anden undervisning som udbydes fra Seminariet. 2/3-besøg Du skal lave en selvevaluering af din praktik, samt lave et referat efterfølgende. Din vejleder laver den overordnede dagsorden. Du har som studerende ansvar for at lave dagsorden til og referat fra 2/3-besøget. 8

9 Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Har institutionen behov for en speciel samtale, tager vi initiativ til dette. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi har rådighed over skolens gymnastiksal en gang ugentligt. Vi laver 2 årlige bevægelses uger, hvor der er forskellige aktiviteter. Disse aktiviteter bliver tilrettelagt med henblik på at bruge sin krop på mange forskellige måder og derved udfordre børnenes motorik. Vi har også en tradition i huset, for at afholde både sommer og vinter Ol med børnene - I disse uger har vi også fokus på sundhed, krop og bevægelse, samt konkurrencemomentet. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Vi har årlige emneuger, som indeholder dans og drama/teater. Vi har en årlig Markedsdag, hvor de børn der har lyst får mulighed for at øve og optræde, med eks. vis dans, akrobatik, sang eller andet. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Børnene bruger hver dag vores udeområde, hvor der er mulighed for at udforske naturen, være med til at lave bål/bålmad en gang om ugen. Børnene finder insekter, bygger huler, klatre og følger årstidernes skiften mm. Vi har et træværksted, der har åbent alle ugens dage. Der er også dagligt mulighed for at lave forskellige kreative tiltag i Kreativværkstedet. 9

10 SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende har mulighed gennem vejledning og på vores ugentlige personalemøder at stille sig kritisk og spørgende ifht. vores praksis. I dagligdagen forventes det at den studerende deltager på lige vilkår i planlægning og udførsel af pædagogiske projekter/aktiviteter. Hvor og hvordan kan den studerende: Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov I vores gruppe er der 13 børn. Her vil være rig mulighed for at udvælge nogle af børnene til specifikke projekter eller aktiviteter. Det vil selvfølgelig altid være ud fra en vurdering af om de udvalgte børn kan magte situationen. Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt At koble teori og praksis er en del af hverdagen. På vejledning og p-møder vil det være muligt at diskutere forskellige teori og koble denne sammen med eksempler fra hverdagen. 10

11 Hvor og hvordan kan den studerende: Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Der bliver hvert år udfærdiget en rapport ifht. hvert enkelt barn i vores gruppe. Her er det muligt for den studerende at være med i denne proces, som kræver skriftligt arbejde, eksempler fra hverdagen og noget teori ifht. hvordan der fremadrettet skal arbejdes med barnet udvikling. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Faglitteratur omkring ADHD, Neuropædagogik, Alkoholskader, For tidlig fødte børn. Faglitteratur aftales efter læringsmålene er fastsat. MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler MENNESKE-, LÆRINGS- OG UDVIKLINGSSYN I RELATION TIL KONKRETE DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER Du skal til vejledning have forskellige eksempler med. Det kan være en problematik omkring et barn, eller en situation hvor forskellige menneskesyn kommer til udtryk. Ud fra artikler og eksempler fra hverdagen diskuteres også didaktiske og metodiske overvejelser. BØRN OG UNGES LIVSBETINGELSER OG TRIVSEL, HERUNDER OMSORGSSVIGT OG MOBNING, I RELATION TIL KULTURELLE, INSTITIONELLE OG SAMFUNDSMÆSSIGE VILKÅR Vi er meget opmærksomme på om børnene trives. Der afholdes forældresamtaler to gange årligt og er der ønske om/brug for flere gør vi også det. Vi har i Aktiv Dus børn der har store familiemæssige vanskeligheder. Hvis vi oplever omsorgssvigt, misbrug el. lign. har vi pligt til at skrive og sende en underretning. 11

12 INKLUSION OG EKSKLUSION Vi har det sidste år arbejdet med inklusion af børn fra Aktiv Dus ifht. deltagelse i skolen med de alm. Klasser. I kraft af at Aktiv Dus har flyttet lokaler over i Fridusen, vil vi fremover have meget mere fokus på inklusion og eksklusion. UDSATTE BØRN OG UNGE SAMT BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV FOR PÆDAGOGISK STØTTE OG INDSATS Vi har I Fridusen børn, som har brug for ekstra opmærksomhed I form af støtte og vejledning. Vi har ansat en støttepædagog, som har mulighed for sammen med børnene at trække sig væk fra det store rum, lave projekter, tage på ture ud af huset el. lign. Det er meget forskellige behov børnene har, men grundlæggende arbejdes der udfra at skabe gode, nye eller mere holdbare relationer til andre børn. 12