Huset Hjorten

Transkript

1 NETTET I Jægersborgevj Kgs. Lyngby telefon Huset Hjorten Adresse: Huset Hjorten, Jægersborgvej 19 1., 2800 Kgs. Lyngby Tlf eller til personalekontoret E mail [email protected] til brugerne: [email protected] til personalet: Birgitte Halved: Gerner S. Jensen: Inga-Lena Harvig: Jacob Røssel: Kirsten Holmer: Kristina Lindmark: Margrethe Thomsen: Merete Gregersen: Ole Toftdahl: Tina Strømann: [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected]

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Kort om NETTET I NETTET I s bestyrelse NETTET I s ledelse NETTET I s værdigrundlag NETTET I s fire værdier NETTET I s organisatoriske fokusområder NETTET I s arbejdsmiljøpolitiske fokusområder 8 I. Samværs- og Aktivitetstilbuddet Hjorten 9 3. Faktuelt om samværs- og aktivitetstilbuddet Formål Lovgrundlag og visitation Målgruppe Ydelser kerneydelser og randydelser Teoretisk fundament Fysiske rammer Normering Struktur og indhold Samværs og aktivitetstilbud Individuelle tilbud Åbningstider og aktiviteter Væsentlige begivenheder og ændringer i Faglig udvikling supervision, faglig vejledning, fællesundervisning, kurser og andre faglige sammenhænge for brugere og personale Samarbejdspartnere/samarbejdsformer Statistiske oplysninger Evaluering af mål for Udviklingstendenser Mål for II. Aftentilbuddet Klub Boffen Faktuelt om Klub Boffen Formål Lovgrundlag og visitation Målgruppe Ydelser kerneydelser og randydelse Teoretisk fundament Fysiske rammer Normering Struktur og indhold Rammer og aktiviteter på og uden for stedet 26 2

3 10.2 Væsentlige begivenheder i Faglig udvikling Statistiske oplysninger Evaluering af mål for Udviklingstendenser Mål for III. Beskæftigelsestilbuddet Virksomheden Hjorten Faktuelt om Virksomheden Hjorten Formål Lovgrundlag og visitation Målgruppe Ydelser kerneydelser og randydelser Teoretisk og fagligt fundament Fysiske rammer Normering Struktur og indhold Statistiske oplysninger Evaluering af mål for Udviklingstendenser Mål for IV. Projekt Idræt Faktuelt om Projekt Idræt Baggrund Formål Lovgrundlag og visitation Målgruppe Normering Struktur og indhold Idrætsforeningens aktiviteter Væsentlige begivenheder i Faglig udvikling Statistiske oplysninger Evaluering af mål for Mål for

4 1. Indledning Huset Hjorten er et tilbud for sindslidende i Lyngby-Taarbæk Kommune. I Huset er der: et dagtilbud Samværs og Aktivitetsstedet Hjorten et aftenklubtilbud Klub Boffen et beskæftigelsestilbud Virksomheden Hjorten et Projekt Idræt et idrætsprojekt for psykisk syge Lyngby- Taarbæk borgere. I resten af virksomhedsplanen bruger vi forkortelsen SA Hjorten for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten. Huset Hjorten blev oprettet i 1993 og er en del af den selvejende institution NETTET I. Afsnit 2 beskriver den selvejende institution NETTET I nærmere. Her er oplysninger om NETTET I s bestyrelse, om NETTET I s værdigrundlag, om NETTET I s organisatoriske og arbejdsmiljømæssige fokusområder for Herefter er virksomhedsplanen opdelt i fire dele hvor hvert af ovennævnte tilbud beskrives nøjere. Del I handler om SA Hjorten Afsnit 3 beskriver formål og lovgrundlag samt målgruppen og stedets ydelser. Rammerne for SA Hjorten præciseres med en beskrivelse af normering og de fysiske rammer. Afsnit 4 beskriver, hvordan dagligdagen er organiseret i SA Hjorten. Her er en beskrivelse af væsentlige ting fra året, der er gået, og en opsummering af den faglige udvikling, der har fundet sted, bl.a. i form af deltagelse i kurser og andre faglige sammenhænge. Afsnit 5 indeholder statistiske oplysninger om SA Hjorten og dets brugere. Afsnit 6 indeholder en evaluering af arbejdet med det forløbne års mål. Afsnit 7 beskriver målene for det kommende år. Afsnit 8 beskriver de udviklingstendenser, vi ser i SA Hjorten. Del II handler om Klub Boffen Afsnit 9 beskriver formål og lovgrundlag samt målgruppe og stedets ydelser for aftentilbuddet. Afsnittet præciserer også rammerne for tilbuddet ved at beskrive normeringen og lokaleforholdene. Afsnit 10 handler om året, der er gået. Herunder en beskrivelse af de væsentligste begivenheder i Afsnit 11 indeholder de statistiske oplysninger for aftentilbuddet. Afsnit 12 indeholder en evaluering af arbejdet med det forløbne års mål. 4

5 Afsnit 13 beskriver målene for aftentilbuddet i det kommende år. Afsnit 14 beskriver de udviklingstendenser, vi ser i aftentilbuddet. Del III handler om Virksomheden Hjorten Afsnit 15 beskriver formål, lovgrundlag og målgruppe for beskæftigelsestilbuddet. Her er også en beskrivelse af rammerne i form af normering og lokaleforhold. Afsnit 16 indeholder oplysninger om strukturen og indholdet i beskæftigelsestilbuddet. Afsnit 17 rummer statistiske oplysninger. Afsnit 18 indeholder en evaluering af arbejdet med det forløbne års mål. Afsnit 19 indeholder målene for Del IV handler om Projekt Idræt Afsnit 20 indeholder de faktuelle oplysninger om Projekt Idræt: baggrund, formål, lovgrundlag, målgruppe og normering. Afsnit 21 fortæller om strukturen, de tilbud, der har været i 2009, væsentlige begivenheder, den faglige udvikling og hvilke samarbejdspartnere, der har været. Afsnit 22 indeholder om statistikken for Projekt Idræt. Afsnit 23 evaluerer målene for Afsnit 24 beskriver målene for Kort om DSI NETTET I DSI NETTET I er en selvejende socialpsykiatrisk organisation med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune. Formålet med DSI NETTET I er at støtte den enkelte borger med psykisk sygdom i at stabilisere, udvikle og mestre sin egen tilværelse med udgangspunkt i sine egne ønsker, ressourcer og udviklingsmuligheder. Dette søges opnået ved at etablere og udvikle forskellige botilbud, samværsog aktivitetstilbud, beskæftigelses og fritidstilbud, klub-, støtte- og uddannelsestilbud osv. Indsatsen i DSI NETTET I bygger på en recovery-orienteret tilgang ud fra en viden om, at mennesker med psykisk sygdom kan komme sig. Den recovery-orienterede tilgang har rødder i en helhedsorienteret model, der er åben over for forskellige etablerede og alternative behandlingsformer og værktøjer. DSI NETTET I driver: Bo- og netværkstilbuddet på Hjortholmsvej Opgangsbofællesskabet Danmarksvej Huset Hjorten 5

6 Huset Hjorten rummer: dagtilbuddet Samværs- og aktivitetsstedet Hjorten aftentilbuddet Klub Boffen beskæftigelsestilbuddet Virksomheden Hjorten idrætsprojektet for psykisk syge Lyngby-Taarbæk-borgere 2.1 DSI NETTET I s bestyrelse DSI NETTET I s bestyrelse består af seks personer. Den er sammensat, så følgende instanser er repræsenteret: Lyngby Taarbæk Kommune, psykiatrien, medarbejderne, brugerne og beboerne. Bestyrelsen er selvsupplerende med undtagelse af repræsentanterne for medarbejderne, brugerne og beboerne. Disse tre vælges for et år ad gangen. Medarbejderrepræsentanten vælges af og blandt medarbejderne i DSI NETTET I. Dette valg foregår i januar. Brugerrepræsentanten vælges af og blandt brugerne i Samværs- og aktivitetstilbuddet. Dette valg foregår i september. Beboerrepræsentanten vælges af og blandt beboerne i de to bofællesskaber. Dette valg foregår også i september. Bestyrelsen bestod pr af: Formand for bestyrelsen: Lone Schou-Hansen. Lone Schou-Hansen er udpeget af kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Øvrige medlemmer: Socialchef Ole Pass fra Rødovre Kommune Psykiater Heidi Hansen Ergoterapeut Margrethe Thomsen. (Medarbejderrepræsentant) Michael Møller. (Brugerrepræsentant) Niels-Jørgen Poulsen. (Beboerrepræsentant) 2.2 DSI NETTET I's ledelse DSI NETTET I s leder har i 2010 været: Socialrådgiver Benthe Overby DSI NETTET I s souschef har i 2010 været: Ergoterapeut Lars Sveistrup Hansen Lederen er ansvarlig over for bestyrelsen, hvad angår økonomi og kvaliteten af DSI NETTET I s ydelser. Til støtte for lederen er der ansat en 18 ½ timers økonomi- og personalekonsulent: Per Bagge DSI NETTET I s definition på ledelse er: Ledelse er gennem relationerne til personaleteamene i DSI NETTET I, de enkelte medarbejdere, brugere og beboere at skabe grobund for dialog, således at medarbejderne trives og udfolder deres kreativitet og dygtighed i forhold til den faglige opgave. Udgangspunktet for ledelse er 6

7 værdigrundlag, visioner og målsætninger. Ledelse er tovejs og skabes i relationen. Da ledelse bl.a. er at skelne mellem, hvornår der er tale om udviklings- og fornyelsesprocesser, der kræver involvering af medarbejderne, og hvornår der er tale om opgaver, der kræver styring og klar information, er DSI NETTET I s ledelsesområder opdelt i tre ansvarsområder: Opgaveledelse personaleledelse administrativ ledelse 2.3 DSI NETTET I s værdigrundlag, samt de organisatoriske og arbejdsmiljømæssige fokusområder for DSI NETTET I s fire værdier DSI NETTET I har fire værdier, der tilsammen udgør de holdninger, der ligger til grund for, hvordan vi løser opgaver og tilrettelægger alt samarbejde. De er vejledende for adfærd og beslutninger i dagligdagen: Nærvær betyder, at vi er lyttende, åbne og givende i kontakten og i relationen til brugerne. Vi yder en oprigtig, engageret og tydelig indsats. Respekt betyder, at alle både personale og brugere tager hinanden alvorligt på en ligeværdig måde. Respekt er at være tolerant, imødekommende og acceptere det enkelte menneskes ret til at udvikle sig selvstændigt. Vi yder en åben, pålidelig og stabil indsats og søger at nå frem til løsninger, som alle parter kan acceptere og har evner og mulighed for at tage del i. Faglighed betyder at arbejde professionelt og skabe rammer og betingelser, der giver mulighed for udvikling, læring og vækst for både brugerne og personalet. Med faglighed opnår vi udvikling og resultater. Ansvarlighed betyder, at vi løser de opgaver, vi har, på fleksibel og samvittighedsfuld vis. Vi forpligter os til fagligt og personligt med de forskellige roller, vi har, at yde en grundig og kvalitetsbevidst indsats, hvor vi overholder aftaler, står ved det, vi siger og gør, og tager vare på hinanden DSI NETTET I s organisatoriske fokusområder for 2011: Organisatorisk vil vi i 2011 arbejde med tre fokusområder: Administration Faglighed Det sociale fællesskab Under fokusområdet Administration vil vi arbejde med: At udvikle en ny skabelon til virksomhedsplanerne lave ydelsesbeskrivelse og derved tydeliggøre kerneopgaverne, 7

8 arbejde med PR i bred forstand opkvalificere den interne kommunikation forholde os til temaet ny/gammel medarbejder løbende have fokus på generationsskiftet løbende forenkle og tydeliggøre arbejdsgangene i administrationen. Under fokusområdet Faglighed vil vi arbejde med: Fællesndervisning og implementering af den narrative tilgang udvikle virksomhedsplanerne lave ydelsesbeskrivelser, der også tydeliggør kerneopgaverne opprioritere vidensdeling på tværs i organisationen. Under fokusområdet Det sociale fællesskab vil vi arbejde med: Planlægge og afholde WWD i 2011 arrangere en personale-dag deltage i en evt. kulturnat ved at have en bod med oplysninger om NETTET I og WWD DSI NETTET I s arbejdsmiljøpolitiske fokusområder for 2011: Revidering af sikkerhedsmappen Målrette indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø Indsatsområde 2. vil ske med særlig fokus på: Det social fællesskab tydeliggørelse af arbejdsopgaven sikre sunde arbejdspladser I forhold til Det sociale fællesskab skal vi: Sikre større vidensdeling i organisationen sikre fælles faglig viden sikre deltagelse i fælles arrangementer arrangere sommerudflugt, julefrokost og en personale sjov dag i forhold til tydeliggørelse af arbejdsopgaven skal vi: Udarbejde ydelsesbeskrivelser for hvert sted udarbejde beskrivelser i forhold til programteori på de to 107 tilbud og på 104 tilbuddet afholde MUS- samtaler, hvor der vil være fokus på arbejdsmiljøet udarbejde ny skabelon for Virksomhedsplanerne i forhold til at sikre sunde arbejdspladser skal vi: Udarbejde ny skabelon til APV er i

9 I. DAGTILBUDDET SAMVÆRS- OG AKTIVITETSSTEDET HJORTEN 3. Faktuelt om Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten (SA Hjorten) 3.1 Formål Formålet er at tilbyde en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, der støtter den enkeltes udviklingsproces mod et selvstændigt liv. Dette søges opnået ved: At tilbyde aktiviteter, der er bredt varieret og løbende tilpasset brugernes aktuelle behov og ønsker at gøre det muligt for brugerne at få mere indflydelse på deres egen tilværelse at styrke brugernes evne til at vælge og tage stilling at styrke brugernes evne til at indgå i sociale sammenhænge at give brugerne et tilhørssted at styrke brugerne i at kunne udfolde deres iboende muligheder bedst muligt at styrke brugerne i at kunne indgå i nye sammenhænge. SA Hjorten skal give brugerne: Muligheder for kontinuitet og forudsigelighed i kontakten til personalet og de øvrige brugere hjælp til afskærmning og grænsesætning både fysisk og psykisk omsorg og samtidig give forstyrrelser og udfordringer, således at brugernes recovery-proces understøttes bedst muligt Målsætningen for den individuelle støtte er: At gøre det muligt for brugerne at få mere indflydelse på deres egen tilværelse at styrke brugernes evne til at vælge og tage stilling at styrke brugernes evne til at have kontakt til andre og til at indgå i sociale sammenhænge at styrke brugernes evne til at mestre det daglige liv. Den individuelle støtte skal først og fremmest bruges til at skabe en relation mellem den enkelte bruger og hans eller hendes kontaktperson. Det er nødvendigt at skabe en bæredygtig relation, hvor samspil, kontakt, dialog og tilknytning giver brugeren nye muligheder i sit liv. 3.2 Lovgrundlag og visitation Tilbuddet indgår som om en del af DSI NETTET I s driftsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune. SA Hjorten er et tilbud efter 104 i Lov om Social Service (Serviceloven), og stedet er normeret til 36 brugere. Er man visiteret til SA Hjorten, kan man, hvis der er behov for det, også visiteres til tilbud om individuel støtte, jf. 85 i Serviceloven. Visitation sker via voksen-handicap-rådgiverne i Lyngby-Taarbæk Kommune. 3.3 Målgruppe Målgruppen for SA Hjorten er personer med længerevarende psykisk betingede kontakt- og funktionsforstyrrelser, primært psykotiske tilstande. 9

10 Aldersgruppen er ved visitationen fra år. Det er primært Lyngby-Taarbæk-borgere, der kan visiteres til stedet. Borgere med misbrug, voldelig eller selvdestruktiv adfærd kan ikke visiteres til stedet. Målgruppen for tilbuddet om individuel støtte er brugere, der i forvejen er visiteret til aktivitetsdelen. Målgruppen for Samværs- og Aktivitetsstedet er karakteriseret ved: At have meget sparsomt eller intet netværk sjældent at have tilknytning til det almindelige arbejdsmarked at have risiko for at isolere sig ikke at kunne benytte de almindelige tilbud inden for fritids-/foreningslivet i nærmiljøet. Målgruppen for det individuelle tilbud er yderligere karakteriseret ved: At isolere sig at have brug for støtte til at skabe og vedligeholde kontakt til andre mennesker at have svært ved at klare tilværelsen i egen bolig både socialt og praktiskt at have svært ved at følge en behandling og have brug for støtte til dette. 3.4 Ydelser kerneydelse og randydelser Kerneydelser: I henhold til 104 i Serviceloven er kerneydelser for SA Hjorten: At yde støtte til at opretholde og forbedre den enkelte brugers personlige færdigheder og livsvilkår. Dette sikres ved: At brugerne kan deltage i lystbetonede sociale aktiviteter at brugerne kan udfolde sig sammen med andre at brugerne kan træne dagligdagens funktioner at brugerne modtager aktiverende og omsorgsfuld støtte. Aktiviteterne på stedet skal således i henhold til intentionen i loven give positive oplevelser, der forbedrer kommunikationen, valgmulighederne, medindflydelsen og det personlige velvære. I henhold til 85 i Serviceloven er kerneydelsen for den individuelle støtte: At yde støtte til den enkelte bruger til at skabe en tilværelse på hans/ hendes egne præmisser og bevare og forbedre psykiske, fysiske og sociale funktioner. Dette sikres ved At styrke og vedligeholde funktionsevnen hos brugeren at kompensere for nedsat funktionsevne hos brugeren at støtte brugeren i at træffe sine egne valg og få indflydelse på sin egen situation at hjælpe til at opnå og fastholde egen identitet at hjælpe til at opnå en mere aktiv livsudfoldelse at støtte i at udvikle og vedligeholde sociale netværk 10

11 at hjælpe med at få struktur på dagligdagen at forbedre mulighederne for at gøre brug af samfundets tilbud at give råd og vejledning at hjælpe til selvhjælp til dagliglivets gøremål at støtte udvikling af egne interesser at ledsage til aktiviteter, beskyttet beskæftigelse og lign. at hjælpe med at håndtere konflikter at yde hjælp til praktisk betonede funktioner: Indkøb, lægebesøg, læsning af post osv. På SA Hjorten er det vigtigt, at støtten tager udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger og sikrer den enkeltes udvikling. Randydelser: SA Hjorten tilbyder herudover en lang række andre ydelser, bl.a.: At deltage i alle DSI NETTET I og DSI NETTET II s øvrige arrangementer fællesundervisning, fester, udlandsrejser osv. at planlægge og deltage i et fælles jazz-arrangement for hele socialpsykiatrien i Lyngby- Taarbæk Kommune at deltage i redaktionsgruppen på bladet Socialpsykiatrien at deltage i forskellige udvalg nedsat af Lyngby-Taarbæk Kommune. at deltage i Whole Life arrangementer og andre fælles tilbud indenfor socialpsykiatrien i Lyngby-Taarbæk Kommune en telefonordning, der indebærer, at brugerne (med 85) i akut opståede situationer udenfor normal arbejdstid kan kontakte deres kontaktperson telefonisk støtte op omkring idrætstilbuddene i Limone 3.5 Teoretisk fundament Det socialpsykiatriske arbejde på SA Hjorten bygger på en eklektisk praksis. Der ydes en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats ud fra tanken om, at alle kan komme sig. De sidste år er personalet blevet inspireret og uddannet i den narrative teori og praksis. Andre teorier som den psykodynamiske, den kognitive og den systemiske referenceramme samt adfærds- og miljøterapien og de kropslige terapi- og teoriretninger er også i spil. Vi søger at tilpasse de forskellige referencerammer til den enkelte brugers behov og muligheder. Også i 2010 har personalet sammen med psykolog og supervisor Vibe Strøyer fordybet sig yderligere i den narrative teori og praksis. Vi ser brugerindflydelse som en metode, der kan give brugerne erfaring i at deltage i demokratiske processer. Vi lægger vægt på at udvikle disse kompetencer til brug i brugernes dagligdag, i deres nærmiljø og som integrerede borgere i samfundet. Vi ønsker ud fra DSI NETTET I's fire grundværdier nærvær, respekt, faglighed og ansvarlighed at det arbejde, der foregår, tager udgangspunkt i respekten for den enkelte bruger og dennes muligheder for at opnå et godt liv, at støtte brugeren til at erkende sine egne behov og at erkende de muligheder og begrænsninger, hver enkelt måtte have i de sammenhænge, han eller hun indgår i. 11

12 Det er vores mål at støtte brugerne til bedre at handle individuelt og fungere socialt. 3.6 Fysiske rammer SA Hjorten holder til i en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes ejendom på Hjortholmsvej. Lokalerne deles med aftentilbuddet Klub Boffen. Den anden del af huset rummer DSI NETTET I's botilbud: Bo- og Netværkstilbuddet Hjortholmsvej. SA Hjortens få lokaler består af: en dagligstue, et spisekøkken, et lille computer-rum, et lille fælleskontor/udvalgsværelse, en mellemgang og et badeværelse med to toiletter og et bruserum. Udfoldelse med forskellige aktiviteter, udvalgsarbejde, møder, samtaler, telefonsamtaler osv. har vanskelige vilkår, da stort set det hele skal foregå i to rum. Derfor har det igen i år været vigtigt at stueetagen i administrationsbygningen har været til rådighed til større fællesarrangementer, til møder og for stedets fysioterapeut til massage og andre kropslige aktiviteter. 3.7 Normering SA Hjorten har en normering på i alt 6 fuldtidsstillinger. Fordelingen af normeringen er 2/3 til 104-tilbuddet og 1/3 til 85-tilbuddet. Ansatte i aktiviteten: ergoterapeut Margrethe Thomsen har været ansat i ergoterapeut Kristina Lindmark har været ansat i fysioterapeut Inga-Lena Harvig har været ansat i socialrådgiver Merete Gregersen har været ansat i socialrådgiver Birgitte Halved har været ansat i ergoterapeut Gerner Schmidt-Jensen har arbejdet i Gerner er ansat i fleksjob med 50% refussion social- og sundhedsassistent Ole Toftdahl har arbejdet i Ole er ansat i flexjob med 2/3 - refussion rengøringsassistent Magarita Olsen har været ansat i køkkenmedarbejder Jacob Røssel har været ansat hver mandag og 2 søndage pr. måned ialt Jacob er ansat i skånejob Suhr uddannede Tina Strømann har været ansat i Tina er ansat i skånejob 37 timer pr. uge 37 timer pr. uge 35 timer pr. uge 31 timer pr. uge 29 timer pr. uge 35 timer pr. uge 21 timer pr. uge 3 timer pr. uge 4 timer pr. uge 10 timer pr. uge 4. Struktur og indhold SA Hjorten kan som tidligere nævnt støtte den enkelte bruger på to måder: At deltage i et samværs- og aktivitetstilbud at få individuel støtte fra den kontaktperson, brugeren har tilknyttet. Kombinationen af disse to tilbud fra samme personalegruppe finder vi meget hensigtsmæssig, fordi den relation, der opnås ved kontaktpersonsarbejdet, motiverer brugeren yderligere til at deltage i SA Hjortens andre tilbud. 12

13 4.1 Samværs- og Aktivitetstilbud Brugerne kan kombinere samværsdelen og aktivitetsdelen, men de kan også bruge dem hver for sig: Samværsdelen rummer følgende aktiviteter: Samtaler, diskussioner, spil, hygge, osv. i dagligstuen fællesspisning køkkenaktiviteter indkøb, madlavning, budget osv. haveaktiviteter reparation og vedligeholdelse rengøring Aktivitetsdelen rummer følgende aktiviteter: Støtte til at deltage i idræts- og sportsaktiviteter bl.a. gennem Idrætsforeningen Limones sportsaktiviteter en kontorgruppe hvor deltagerne samtidig tilegner sig IT-færdigheder en kreativgruppe (valgt for en 4-måneders periode) gågruppe (valgt for en 4-måneders periode) massage individuelle, kropslige tilbud eks. afspænding, vejrtrækningsøvelser udflugter interessegrupper Fælles for de to områder er: Månedsmøder, tema-aftener, udvalgsmøder og et årligt 2-dages seminar brugerrepræsentation i DSI NETTET I s bestyrelse forskellige undervisningstilbud kulturelle arrangementer ferier pårørendearrangementer pårørendekontakter sommerfester, højtidstraditioner og fejring af fødselsdage fastlæggelse af årets mål. Personalets funktioner i forhold til disse aktivitetsområder er: At støtte brugerne til social handlen at støtte og motivere brugerne til at deltage i aktiviteter, der opfylder deres ønsker og behov at være model for brugerne i aktiviteterne at støtte brugerne i at udvise omsorg for hinanden at støtte de tilbud, brugerne ønsker, og være med til at tilrettelægge dem at være ansvarlig for rammer, indhold og forløb for aktiviteterne. 4.2 Individuelle tilbud Som tidligere nævnt har en del brugere ud over tilbuddet om samvær og aktiviteter også behov for en mere individuel støtte. 13

14 Den individuelle støtte kan opdeles i: Støtte til at klare praktiske opgaver i hjemmet støtte til forskellige indkøb: tøj, mad osv. støttende samtaler støtte til at opbygge og vedligeholde kontakter individuelle aktiviteter deltagelse i møder i kommune, på hospital, hos i distriktspsykiatri, på arbejdspladser eller andre steder, hvis brugeren ønsker dette. Personalets funktioner i forhold til den individuelle støtte kan opdeles i følgende områder: At opnå kontakt og etablere en bæredygtig relation at afklare den enkeltes behov og udarbejde handleplan at yde støtte og omsorg at motivere og formidle tilbud at styrke netværket at være tovholder. 4.3 Åbningstider og aktiviteter Åbningstider: Mandag: Kl Onsdag: Kl Fredag: Kl og 3. søndag i måneden: Kl I åbningstiden er der mulighed for at deltage i socialt samvær i stuen, indtage måltider sammen samt deltage i diverse aktiviteter og arrangementer. Aktiviteterne i 2010 har været: Gågruppe, kreativgruppe, madgrupper, kontorgruppe, individuel afspænding og massage samt daglig madlavning, indkøb, tøjvask og øvrige praktiske opgaver i huset. I Hjorten har der været foredrag og arrangementer med emner som: Recovery, sorg/krise, qigong, zumba og rejseberetninger, og vi har været af sted til teater, museer, motionsløb en tur til Lund i Sverige er det også blevet til. I sommermånederne har strandture været efterspurgte og populære. Traditionen tro er fødselsdage og højtider blevet fejret. Brugerne på SA Hjorten har flittigt deltaget i fællesarrangementer for DSI NETTET I og DSI NETTET II: fællesundervisning, fester og receptioner. Alle ugens hverdage er der mulighed for at deltage i Idrætsforeningen Limones aktiviteter (styrketræning, svømning, bevægelse og afspænding, badminton, bordtennis og andre halaktiviteter). Mandage, onsdage og fredage deltager personale fra SA Hjorten for at motivere og støtte Hjortens brugere. 4.4 Væsentlige begivenheder og ændringer i 2010 SA Hjortens brugere fremhæver nedenstående som vigtigt i 2010: 14

15 Stuen i Hjorten er blevet malet og indrettet med nye møbler, så den fremstår lysere med friske farver og virker både større og mere imødekommende. I sidste års virksomhedsplan omtalte vi, at brugerne for første gang i flere år, ikke holdt jul og nytår sammen i Hjorten. Denne tradition blev genoptaget i år, hvor nogle brugere mødtes og fejrede både jule- og nytårsaften. Virksomhedens mandagscafe, som åbnede i Hjortens køkken i begyndelsen af sidste år, blev fremhævet dels for at have skabt beskyttede jobs, der også kommer Hjortens brugere til gode, dels for at medvirke til en anderledes mandag, med mange cafekunder i huset, og en lidt ændret åbningstid. Sidste år havde vi en massagestol på prøve. Den var en stor succes, som vi meget gerne ville gøre permanent, men prisen gjorde dette umuligt. I år fik vi tilbudt en demonstrationsmodel, som var indenfor økonomisk rækkevidde, og den bruges nu flittigt både af brugere og medarbejdere i Hjorten og DSI NETTET I s øvrige aktiviteter. En anden nyanskaffelse er en halvautomatisk opvaskemaskine, der vasker op på under ½ time, samtidig med at den opfylder kravene om høje temperaturer. Den har gjort køkkenarbejdet meget lettere - ikke mindst på cafedagene. Interessegrupperne har medført, at brugerne mødes oftere uden medarbejdere både i og udenfor Hjorten. I Hjorten har udgangspunktet tit været sportsbegivenheder i TV, som navnlig de mandlige brugere samles om. Netværk er blevet udvidet, og venskaber er vokset frem med rod i Hjorten. Hjortens betydning i denne proces fremhævedes. Kvindegruppen har kun været samlet en gang i 2010, hvilket formentlig bunder i, at den bruger, som var drivkraften i gruppen, desværre afgik ved døden i begyndelsen af året. Kommunens Sundhedsbus har tilbudt alle et sundhedstjek og vejledning, og vi har ansat en medarbejder, som er uddannet indenfor sundhed og ernæring, begge dele understøtter arbejdet med sundhed. Der ses en tydelig tendens til at flere brugere får arbejde. Flere har fået beskyttet beskæftigelse i Virksomheden Hjorten. En bruger har fået frivilligt instruktørarbejde i IF Limone, og en tidligere bruger har fået yderligere arbejdstimer, således at han udover at tilberede maden på åbningssøndagene også i 2010 har tilberede den varme mad om mandagen. Ferier: I år gik sommerferien til Marielyst på Falster, hvor syv brugere og to medarbejdere boede i Dansk Folkeferies huse og udforskede den sydøstlige del af Danmark. Tema- aftener: Der har været afholdt seks tema-aftener, som har omhandlet: Empati. Præst fra Lyngby Kirke, Leif Borch Hansen, kom med et spændende oplæg, bl.a. med udgangspunkt i næstekærlighed, Søren Kirkegård og afviste asylansøgere nye tider - nye roller, som bl.a. omhandlede brugerindflydelse, fællesskab og opgaverne i Hjorten 15

16 sundhed -med udgangspunkt i de sundhedstjek, flere brugere og medarbejdere har gennemgået i Sundhedsbussen, drøftedes forslag til fremme af sundhed og trivsel i Hjorten sundhed fortsat. I forlængelse af forrige temaaften samt fødevarestyrelsens kostråd diskuteredes sundhedsfremmende ændringer af vaner og traditioner i Hjorten. Ulse - årets seminar blev forberedt, her arbejder vi med målene for det kommende år DSI NETTET Is udlandsrejse Leder Benthe Overby fremlagde nye rammer for DSI NETTET Is udlandsrejse. Desuden fortsatte arbejdet med næste års mål. Interessegrupper Interessegrupperne, som blev etableret i 2009 er fortsat og blevet udvidet med flere i Som navnet siger, baserer grupperne sig på interesse for et fælles emne, og med udgangspunkt heri, tager brugerne initiativ til arrangementer i eller udenfor Hjorten. Grupperne annonceres via opslag, hvor alle kan tilmelde sig. Syv grupper har været aktive i årets løb: Filmgruppen har i gennemsnit stået for et mdl. arrangement med enten dvd fremvisning i Hjorten eller en tur i biografen. lystfiskergruppen har arrangeret en fisketur. besøgsgruppen har ca.hver anden måned arrangeret besøg hos en bruger, samt planlagt det næste besøg mandegruppen har afholdt tre møder hjemme hos forskellige medlemmer af gruppen mad i byen gruppen har været ude at spise på restaurant tre gange i årets løb kvindegruppen har været samlet en gang til en tur på Dyrehavsbakken fotogruppen har udforsket naturen i skoven og omkring Hjorten, hvilket løbende resulterer i smukke forsidebilleder til Hjortens månedsblad. Brugerindflydelse: Brugerindflydelse er stadig et fast omdrejningspunkt i dagligdagen på SA Hjorten. Dette giver sig udtryk i, at der arbejdes meget i små udvalg. I 2010 har der været flg. udvalg: Temaaftens- udvalg: Udvalget laver opslag, udvælger emner og indkalder til møder. ferieudvalg: Planlægger Hjortens ferier nøgleansvarlige: Gruppen af nøgleansvarlige har åbnet og lukket på de dage, hvor personalet ikke møder.. ansættelsesudvalg: En gruppe af brugere, der deltager i ansættelsen af nye medarbejdere. husregler: En gruppe, der påtager sig opgaven med at huske på og at revidere husreglerne en gang årligt. brugermail: En gruppe, der formidler de informationer, der sendes til brugernes elektroniske postadresse. massagestolsudvalg: Gruppen søgte fonde til anskaffelse af en massagestol (nu nedlagt). forskønnelsesudvalg: Arbejder med at give stuen et mere tidssvarende look ved maling af vægge og loft samt indkøb af nyt inventar (har afsluttet sit arbejde). mål for udvalget: Udvalget har været hovedansvarligt for at der hele tiden har været fokus på målet. Seminar i Ulse: Igen i 2010 blev seminariet i Ulse prioriteret højt. Der var 20 deltagere. Seminariet er et arbejdsseminar, hvor der arbejdes i plenum i 1 ½ dag. Mange er aktive, og der opstår gode idéer, som der arbejdes videre med i dagligdagen. Karakteristisk for Ulse-seminaret er, 16

17 at det fortsat samler og tiltrækker både nyere og mere erfarne brugere. Ulse er blevet et begreb, der henvises til hele året, og som på trods af ændringer og udviklingstendenser, er en tur, mange ser frem til. På dagsordenen var dels evaluering af målene for 2010 (se afsnit 6), dels en drøftelse af mål for 2011 (se afsnit 7). Studerende SA Hjorten har i 2010 haft tre ergoterapeutstuderende tilknyttet, alle i 10 ugers forløb. De studerende følger hverdagen i Hjorten og deltager i husets aktiviteter. De studerende giver energi til huset, reflekterer og stiller undrende spørgsmål til personalet, kommer med gode ideer og tiltag. Massage og individuelle kropslige tilbud Flere brugere har i årets løb ønsket at få del i tilbuddet om massage/ kropslig berøring og anden individuel vejledning i afspænding, angstforebyggende teknikker, respirationsøvelser, osv. De fysiske rammer i administrationsbygningen er dog ikke optimale, da lokalet er meget lydt. 4.5 Faglig udvikling - supervision, faglig vejledning, fællesundervisning, kurser og andre faglige sammenhænge for brugere og personale Supervision Vi har igen i 2010 benyttet organisationspsykolog og superviser Vibe Strøyer. Det teoretiske grundlag for supervisionen er den narrative teori og metode. Supervisionen har både indeholdt undervisning og sagssupervision. Faglig vejledning Personalet har siden foråret modtaget faglig vejledning af speciallæge i psykiatri - Inger Beck. Fællesundervisning - Faglig Forum Personalet deltager 1 x månedligt i Faglig Forum, som er undervisning og foredrag med in- og eksterne oplægsholdere. Faglig Forum har til formål at udvikle fælles faglig identitet og fælles referencerammer samt være et forum for refleksion og inspiration for DSI NETTET I og II. Til mange af oplæggene har brugerne mulighed for at deltage. I 2010 var de eksterne oplæg: God Social Praksis ved projektleder og konsulent Jens Hjort Andersen. programteori ved udviklingskonsulent Pia Bille. pårørendearbejde og Handicapkonventionen ved Knud Kristensen - landsformand for SIND. narrativer som metode: Konsulenthuset Qua v. koordinerende sygeplejerske Lone Andersen og ledelseskonsulent Lise Kivijervi. sundhed - et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar ved Lektorerne Birgit Land og Kirsten B. Pedersen. De interne oplæg var: Fagligt Netværk i Socialpsykiatri og Master i medborgerskab v. Jytte Rotbøll. filipine-uddannelsen v. Inge Gaadsbøll og Merete Gregersen. Sideliniens Relations- og Kognitive uddannelser v. DSI NETTET I II s personale. Master i Rehabilitering v. Helle Obbekær. 17

18 Skriveværksted i Videnscenteret v. Jacob Nørlev. Diplomuddannelsen i Ledelse v. Lars Svejstrup Personalets deltagelse i kurser Hele personalegruppen har deltaget i: Organisationsdag med Keld Brikner. Dagen var opfølgning på sidste års organisationsdage, evaluering af årets arbejde med de aftalte fokusområder samt fastsættelse af nye mål og arbejdsområder for seminar for DSI NETTET I om livshistoriefortælling som metode. Seminaret var arrangeret af LIFO (Livshistorie-fortælling-netværk) undervisning for DSI NETTET I og DSI NETTET II om ADHD ved psykolog Andreas Sievers. undervisning i e-learning og pædagogiske handleplaner ved Finn Juliussen. førstehjælpskursus. Individuelle kurser: Margrethe: Tillidsrepræsentant-kurser: Introduktionskursus- og basiskursus. Inga-Lena: Kost og psyke - heldagsseminar arrangeret af Juvelhuset. Kristina: Faglig pædagogisk dag på Ergoterapeutuddannelsen. Birgitte: Socialfagligdag i Dansk Socialrådgiverforening om professionsetik og helhedssyn. Seminar med Psykiatrifaggruppen. Tina: Kost og psyke - heldagsseminar arrangeret af Juvelhuset. Jacob: Hygiejnekursus. Merete: Filipine-uddannelsen - uddannelse om behandlingsdømte. Socialfagligdag i Dansk socialrådgiverforening om professionsetik og helhedssyn. Faglig pædagogisk dag på Ergoterapeutuddannelsen. 4.6 Samarbejdspartnere/samarbejdsformer SA Hjorten har et godt og tæt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune. Primært med handicaprådgiverne. Samarbejdet foregår hovedsageligt omkring statusmeddelelser og handleplaner og i det daglige arbejde i de enkelte sager. Desuden samarbejder vi med Visitationsafsnittet vedr. hjemmehjælp, hjælpemidler, madordning etc. Samarbejdet med behandlingspsykiatrien foregår hovedsageligt med Distriktspsykiatrien i Virum, som vi to gange årligt holder møder med. Disse møder omhandler fælles orientering. Desuden afholdes jævnligt ressourcegruppemøder med fælles brugere. Dette samarbejde finder vi også meget tilfredsstillende. Samarbejdet med Psykiatrisk Center Gentofte foregår ofte på initiativ fra personalet i SA Hjorten. Vi kunne ønske en større gensidighed i samarbejdet, men har forståelse for de vilkår, der arbejdes under, herunder overbelægning, besparelser m.m. Samarbejdet med Aktivitetsstedet Kirsten Marie foregår fortsat omkring Idrætstilbuddet Limone og det årlige jazz-arrangement. Idrætstilbuddet Limone har også betydet, at der løbende er samarbejde med Slotsvænget. 18

19 5. Statistiske oplysninger Ved årsskiftet 2010/2011 havde SA Hjorten tilknyttet 37 brugere fordelt på 21 mænd og 16 kvinder. Af de 37 tilknyttede borgere har 7 brugere alene tilbuddet efter 104 i Serviceloven, dvs. et samværs- og aktivitetstilbud. Indtægtsforholdene for brugerne er: 22 brugere modtager højeste førtidspension 5 brugere modtager mellemste førtidspension 5 brugere modtager førtidspension i.h.t. reglerne fra 1. januar brugere har anden indkomst eksempelvis flex-job, folkepension, kontanthjælp Af SA Hjortens 32 førtidspensionister har: 8 brugere beskyttet beskæftigelse eller job med løntilskud De fleste brugere har ingen tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. Til gengæld ansættes stadig flere af Hjortens brugere i beskyttet beskæftigelse i Virksomheden Hjorten. En glædelig udvikling. Aldersfordeling: Alder Antal brugere Ændring i forhold til forrige år år år år år 12-1 Over 60 år 2 0 Gennemsnitlig alder 48,2 år 1,2 år Varighed for tilknytning til Hjorten; Tilknytning Antal brugere Ændring i forhold til forrige år 0-2 år år år år år år år år år 6 4 Gennemsnitlig tilknytning 7,8 år 0,9 år I løbet af 2010 er 3 brugere udmeldt 1 bruger visiteret 1 bruger død 19

20 Kontakt på Samværs- og Aktivitetsstedet Fremmødet på Samværs- og Aktivitetsstedet på åbningsdagene, dog undtaget søn- og specialdage, var i 2010 i gennemsnit på 14 personer, en stigning på en person i forhold til På åbningsdagene har personalet haft telefonisk kontakt til yderligere fem brugere pr. dag, hvilket svarer til et fald på en i forhold til Fremmødet på de søndage, hvor der møder personale, har i gennemsnit været på ni personer, en stigning på en person i forhold til Disse søndage har der yderligere været telefonisk kontakt til to brugere - svarende til året før. Der har således i gennemsnit på åbningsdagene været kontakt til 51 % af de tilmeldte brugere på hverdage og til 30 % af brugerne på søndage. Fem gange i løbet af 2010 har brugerne selv holdt åbent på søn- og helligdage herunder jule- og nytårsaften. Fremmødet på disse dage har i gennemsnit været fem brugere. 12 forskellige brugere har benyttet tilbuddet, og to brugere har påtaget sig ansvaret for nøglerne. Udover de ovenfor nævnte dage med brugeråbent, har brugerne i stigende omfang benyttet Hjortens lokaler til sammen at se forskellige sportsbegivenheder og film i TV både planlagt (med opslag) og mere spontant. Det netværksskabende arbejde, som har stået på i flere år, resulterer nu også i, at flere brugere mødes udenfor Hjorten hos hinanden eller ude i byen med og uden medarbejdernes støtte og deltagelse Kontakt i det individuelle tilbud 30 brugere er visiteret til 85. Disse brugere modtager hjemmebesøg af en støttekontaktperson. Hjemmebesøgene tilpasses den enkeltes behov og varierer fra to besøg om ugen til et besøg om måneden. Der har i 2010 været aflagt 957 hjemmebesøg. Dette er et fald på 68 hjemmebesøg i forhold til Årsagen kan bl.a. være længerevarende sygdomsperioder hos tre af kontaktpersonerne. For de brugere, der alene er visiteret til Samværs- og Aktivitetsstedet, har der været enkelte hjemmebesøg for at fastholde motivationen til at bruge Samværs- og Aktivitetsstedet. DSI NETTET I s telefonordning Telefonordningen der er en fast del af DSI NETTET I's servicetilbud har i 2010 været benyttet i 64 registrerede situationer. Det er et fald på 40 %. Faldet kan bl.a. skyldes en stor stigning i anvendelse af sms er og mails også udenfor almindelig åbningstid. Tilbuddet dækker, at brugerne i akutte situationer gives mulighed for at kontakte deres kontaktperson pr. telefon uden for almindelig åbningstid. Personalet har ikke telefonvagt, så ordningen giver kun en mulighed for at træffe personalet. Det er vores erfaring, at brugerne har stor respekt for, at det er personalets private telefon, de ringer op til. Samtidig har vi erfaring for, at ordningen kan forhindre unødvendige indlæggelser, fordi brugerne ringer op til personer, de kender og føler sig trygge ved. Ofte er tanken om at kunne ringe op nok til at skabe den nødvendige tryghed. 20

21 Kontakt via SMS er og mails Flere brugere har i 2010 benyttet muligheden for at kontakte deres støttekontaktperson via sms er og mails både i og udenfor åbningstiden. Der er i 2010 påbegyndt en registrering. Over en periode på 11 måneder er der registreret 24 modtagne mails og 271 sms er. Dette kan forklare faldet i telefonisk kontakt i og udenfor åbningstiden. Handleplaner og statusbeskrivelser Handleplaner er udfærdiget sammen med syv brugere og statusmeddelelser med 27 brugere. Det lave antal handleplaner i år skyldes arbejdspresset hos handicaprådgiverne, hvilket har gjort, at vi i år kun har lavet handleplaner, der hvor store ændringer er sket, eller brugere specifikt har udtrykt ønske om det. For 10 brugeres vedkommende er der hverken lavet handleplan eller status. Begrundelser for dette er bl.a. langvarige indlæggelser på psykiatrisk afsnit, ophold hos familie i Jylland, større tilknytning til andre tilbud i Kommunen samt nytilkomne brugere. 6. Evaluering af mål for 2010 Evaluering af mål A: At styrke fællesskabet, fremmødet og den enkeltes udvikling gennem fælles oplevelser, undervisning/foredrag i og udenfor Hjorten Baggrunden for mål A var, at vi på Ulse-seminaret 2009 blev enige om at fortsætte arbejdet fra det forrige års mål om at styrke fællesskabet, åbne op udadtil og rette fokus på omverdenen. Samtidig var der ønsker om mere undervisning og flere foredrag i Hjorten, tilbud man mente kunne være med til at øge fremmødet. Konceptet omkring interessegrupperne skulle ligeledes fortsætte. Succeskriterier/delmål: At Idéforum fortsat er et tilbud umiddelbart inden hvert månedsmøde at der er skærpet opmærksomhed på nye interessegrupper at der løbende er minimum tre velfungerende interessegrupper at der er opstået minimum en ny interessegruppe i løbet af året at der er afholdt minimum fem foredrags- eller undervisningsarrangementer at der har været tilbud om minimum 20 arrangementer udenfor SA Hjorten gennem interessegrupperne eller ved enkeltstående arrangementer at der er opstået nye netværkskabende aktiviteter uden personale at det gennemsnitlige fremmødet på åbningsdage er øget med to, så det er tilbage på niveau med Evalueringen af mål for 2010 på Ulse-seminaret konkluderede, at succeskriterier/delmål for mål A næsten er opfyldte. Det har været muligt at komme med idéer til nye interessegrupper i Idéforum umiddelbart inden månedsmødet, men under evalueringen på Ulse blev det besluttet at nedlægge Idéforum, da det har vist sig at være mere hensigtsmæssigt at præsentere idéerne direkte på månedsmødet. Som nævnt tidligere, har der i 2010 været syv interessegrupper, hvoraf mindst tre kan defineres som velfungerende. Fotogruppen, Mad i byen gruppen og Besøgsgruppen er opstået i løbet af året. Som det fremgår af punkt 4.4, har der været afholdt over fem foredrags- eller undervisningsarrangementer i 2010, og allerede på Ulse i oktober blev der optalt over 20 21

22 arrangementer udenfor SA Hjorten gennem interessegrupperne eller ved enkeltstående arrangementer. De netværkskabende aktiviteter uden personale har hovedsageligt bestået i, at brugerne har mødtes i Hjorten udenfor åbningstid for at se fodbold eller film eller er mødtes privat til lignende arrangementer. Det gennemsnitlige fremmøde på åbningsdage er kun øget med en bruger og mangler endnu én for at være tilbage på niveauet for Evaluering af mål B: I samarbejde med Virksomheden at etablere/lægge grundstenene til en café i SA Hjorten med tilbud om beskyttede jobs, skånejobs og evt. flexjobs. Baggrunden for mål B var, at personalet i forbindelse med en ledig stilling og en omrokering af timer tænkte nye tanker om, hvordan de resterende timer kunne anvendes til nye tiltag. Tanker som mundede ud i så småt at opstarte en café i Hjorten i samarbejde med Virksomheden. Dette ville betyde jobmuligheder for brugerne i Hjorten og flere i job i Virksomheden. Tankerne blev forelagt brugerne på et fællesmøde i Hjorten, hvor alle bakkede op om idéen. Succeskriterier/delmål var: To-tre ansatte i beskyttet beskæftigelse i caféen at der i gennemsnit er minimum 15 kunder pr. åbningsdag at indtægter og udgifter balancerer at medarbejderne i beskyttet beskæftigelse kan holde caféen åben med begrænset udvalg og begrænset støtte at caféen i opstartsperioden kan betjene brugere og medarbejdere i SA Hjorten samt medarbejdere i Virksomheden og administrationen at caféen ved årets slutning har udvidet kundekredsen til at omfatte DSI NETTET I s bofællesskaber Alle delmål er opfyldte. Der har i 2010 været ansat tre medarbejdere, og der har i gennemsnit været mere end 20 kunder pr. åbningsdag. Caféen har i årets løb givet et mindre overskud og medarbejderne har holdt caféen åbent med begrænset støtte. Caféen var ved årets slutning et tilbud for alle i DSI NETTET I. Evaluering af mål C: Fokus på sundhed Baggrunden for mål C var, at SA Hjorten gennem flere år havde haft fokus på sundhed, og at brugere og personale valgte at bruge nogle af de ledige timer i normeringen til pr.1.januar 2010 at ansætte en ernæringsuddannet medarbejder til at stå for undervisning i sund kost og madlavning, samt at der var ønsker og planer om at få Lyngby-Tårbæks Kommunes Sundhedsbus til at komme på Hjorten. Succeskriterier/delmål var: At der er blevet nedsat et sundhedsudvalg til at koordinere de forskellige sundhedsfremmende tiltag at alle i SA Hjorten har fået tilbud om et sundhedstjek i Sundhedsbussen 22

23 at der er blevet fulgt op på sundhedstjekket, hvis den enkelte har ønsket det at der har været tilbud om støtte til den enkelte i at få sat mål for sundheden og i at opnå disse at der er oprettet fire hold i ernæringsrigtig mad at mindst 10 personer har modtaget undervisning af vores ernæringsmedarbejder Alle delmål er opfyldte. Sundhedsbussen kom og 28 brugere og personale ønskede at modtage tilbuddet. Ved den opfølgende samtale, et halvt år senere, deltog 18 personer. Efterfølgende har de, der har ønsket det, haft mulighed for at få støtte til at arbejde videre med de mål, man satte sig ved sundhedssamtalen i bussen. Fra januar til september deltog en til tre brugere pr. gang i fire forskellige mad-værksteder med fokus på etnisk mad, vegetarmad, sund kost og fiskeretter. I efteråret, hvor det ansvarlige personale var fraværende i en længere periode p.g.a. sygdom, ophørte mad-værkstederne i deres oprindelige form, dog har den meget populære vegetardag fortsat med at eksistere, og der er blevet indført en dag pr. måned, hvor man kan være gæste-kok sammen med den ernæringskyndige. Undervisningen er foregået både i det store fællesskab og individuelt. Mange brugere har også haft uformelle samtaler om sundhed. I efteråret har fire brugere ønsket sundhedssamtaler. Disse har bestået af en indledende samtale, hvor brugerens ønsker klargøres, der registreres motion og kost, og på baggrund af dette udarbejdes der et billede af den enkeltes sundhedstilstand, samt risici for forskellige livsstilssygdomme. Derefter sættes der mål og udarbejdes en handlingsplan, som brugeren får vejledning og støtte i at gennemføre. Der rådgives i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger og instrueres i kostregistrering, alt efter havde den enkelte har brug for, men hele tiden med hensyntagen til den enkeltes barrierer. 7. Udviklingstendenser: I de sidste års virksomhedsplaner beskriver vi udfordringerne med at tiltrække nye yngre brugere, samtidig med at den ældre gruppes behov tilgodeses. Forskellen på de nævnte to grupper er i 2010 blevet mere tydelig. Det skyldes bl.a. politiske/samfundsmæssige ændringer i tilgang og holdninger til psykisk sygdom. De unge/yngre psykisk syge tilbydes forløb rettet mod arbejdsmarkedet - eksempelvis arbejdsprøvning, praktikforløb, jobtræning og kurser, og er derved beskæftiget i dagtimerne. De har således behov for støtte og aktiviteter, der finder sted efter endt arbejde. Deres liv er ganske anderledes, end det liv, den ældre brugergruppe, (som alle fik førtidspension i en ung alder) lever og har levet, og deres referenceramme er meget forskellige. Vi er af den overbevisning, at der skal etableres et tilbud forbeholdt den yngre gruppe, samtidig med at Hjorten skal fortsætte for de ældre brugere. De eksisterende tilbud om aktiviteter, interessegrupper, sport og samvær skal fortsætte og udvikles af de, der benytter dem. Det er vores mål, at også nogle yngre brugere vælger at deltager heri, således at de bliver en del af Hjorten. De ældre brugere kan derved være med til at videregive den del af historien og kulturen, som skal bevares. Et stigende antal brugere ønsker at få arbejde, og udviklingen med at skabe jobs fortsætter. Caféen, som har eksisteret i hele 2010 er blevet populær både som arbejdsplads og frokoststed, en udvidelse af denne er besluttet, hvilket bl.a. vil give mulighed for at skabe flere arbejdspladser. 23

24 En anden udviklingstendens er at åbne mere op udadtil. Hjortens brugere tager forskellige initiativer til at være mere med i det omgivende samfund. Nogle er blevet medlemmer af en lokal idrætsforening, hvor de træner og deltager i holdturneringer, andre er ansat på arbejdspladser udenfor DSI NETTET I. Hjorten deltog sammen med det øvrige DSI NETTET I aktivt i gennemførelsen af World Walking Day, (et gåarrangement for alle interesserede borgere) og i cafeens åbningstid bænkes mange kunder i Hjortens køkken. Alt sammen eksempler på intentioner og ønsker om at bidrage og deltage som medborgere i det omgivende samfund. 8. Mål for 2011 Mål A: At styrke fællesskabet, fremmødet og den enkeltes udvikling gennem fælles aktiviteter og oplevelser i og udenfor Hjorten Mål A er igen i år udarbejdet på baggrund af evalueringen af sidste års mål på Ulse-seminaret. Vi blev enige om at fortsætte med arbejdet fra sidste år og ikke at sætte os nye overordnede mål. Vi skal fortsat have fokus på at styrke fællesskabet, både det store og de små, og rette fokus på at deltage i arrangementer udenfor Hjorten. Arbejdet med interessegrupperne og netværksskabende aktiviteter skal fortsætte, stadig med henblik på at nogle bliver uden personaledeltagelse. Da fremmødet ikke helt er øget, som ønsket for 2010, vil vi arbejde på at tiltrække nye brugere og blive et mere attraktivt tilbud for yngre brugere. Succeskriterier/delmål: At der løbende er minimum tre velfungerende interessegrupper at der er opstået minimum to nye interessegruppe i løbet af året at der er afholdt minimum fem fællesarrangementer i Hjorten at der har været tilbud om minimum 20 arrangementer udenfor SA Hjorten gennem interessegrupperne eller ved enkeltstående arrangementer at det gennemsnitlige fremmødet på åbningsdage er øget med en, så det er tilbage på niveau med 2008, 15 pr. dag at der er opstået tilbud, der imødekommer den yngre del af målgruppen. Mål B: Udvidelse af caféen På Ulse blev der givet udtryk for, at caféen var en succes. Man oplevede, at den var med til at åbne op udadtil, skabe mere liv i Hjorten og skabe arbejdspladser og ønsket om en ekstra åbningsdag fremkom. Med baggrund i dette er følgende delmål udarbejdet. Succeskriterier/delmål At udvide med endnu en åbningsdag at skabe minimum en ny arbejdsplads at der gennemsnitlig på åbningsdagene er 17 kunder at mindst fem medarbejdere gennemfører det lovpligtige hygiejnekursus i samarbejde med medarbejder i job med løntilskud at tilberede mad til arrangementer i DSI NETTET I. 24

25 Mål C: Fokus på Sundhed Vi har endnu en gang valgt, at sundheden i SA Hjorten skal have et selvstændigt mål og særligt fokus. Vi har til stadighed behov for at blive klogere sammen, holde hinanden fast og få en fælles forståelse, uden at blive fanatiske på de sundhedsudfordringer, som livet giver. Fokus på den sunde mad fastholdes ved at udbygge interessen for at deltage i den månedlige madplanlægningsgruppe. Den fysiske sundhed skal opprioriteres ved at øge fokus på betydningen af bevægelse og fysisk aktivitet. Vi håber derved, at flere af Hjortens brugere bliver aktive medlemmer i Limone. Succeskriterier/delmål At Madplanlægningsgruppen er udvidet med to brugere at 10 brugere har fået en til flere sundhedssamtaler at der har været 10 spontane fysiske aktiviteter/arrangementer udover Limones at fem sundhedsforedrag er afholdt. II. AFTENTILBUDDET KLUB BOFFEN 9. Faktuelt om Klub Boffen 9.1 Formål Målsætningen for Klub Boffen er: at tilbyde en aftenaktivitet at styrke medlemmernes evne til at indgå i sociale sammenhænge/sociale relationer at styrke medlemmernes evne til at indgå i andre og nye sammenhænge at give medlemmerne et tilhørssted at give medlemmerne en mulighed for et sundt varmt måltid at tilbyde nye og varierede oplevelser 9.2 Lovgrundlag og visitation Klub Boffen er et tilbud efter 104 i Serviceloven. Tidligere og nuværende beboere i DSI NETTET I's og DSI NETTET II s bofællesskaber har før været fødte brugere af Klub Boffen. Lyngby-Taarbæk Kommune havde i 2010 mulighed for at henvise op til 10 psykisk syge borgere til tilbuddet Klub Boffen er pr komme ind i driftsoverenskomsten med Lyngby- Taarbæk Kommune, som et selvstændigt tilbud. Normeringen er herefter fastsat til 15 pladser. Det betyder bl.a. at også visitationsreglerne ændres, således at alle brugerne herefter skal visiteres via Lyngby- Taarbæk Kommune 9.3 Målgruppe Målgruppen er psykisk syge borgere, der har behov for et aftentilbud og /eller har behov for et socialt fællesskab, hvor ægtefællen/ samleveren kan deltage. Borgere med misbrug, voldelig eller destruktiv adfærd kan ikke blive visiteret til Klub Boffen. 25

26 Borgeren har evt. få mulighed for at komme på et gæstevisit, inden hun/han accepterer tilbuddet. 9.4 Ydelser kerneydelser og randydelser Kerneydelser: I henhold til 104 i Serviceloven er kerneydelsen for Klub Boffen: At yde støtte til at opretholde og forbedre den enkelte brugers personlige færdigheder og livsvilkår. Dette sikres ved, at aktiviteterne i klubben giver positive oplevelser, der forbedrer kommunikationen, valgmulighederne, medindflydelsen og det personlige velvære for den enkelte. Randydelser: Som bruger af Klub Boffen er der mulighed for at deltage i alle DSI NETTET I øvrige aktiviteter: 9.5 Teoretisk fundament Det socialt faglige personale i Klub Boffen har deres hovedarbejde andre steder i DSI NETTET I. Der henvises derfor bl.a. til Samværs-og aktivitetsstedet Hjortens beskrivelse se afsnit 3.5. En vigtig teoretisk referenceramme for arbejdet i Klub Boffen er den gruppedynamiske, fordi hele arbejdet foregår i en gruppe. Kun i meget begrænset omfang kan der foregå individuelle samtaler. 9.6 Fysiske rammer Klub Boffen deler lokaler med samværs- og aktivitetstilbuddet (jf. afsnit 3.6). Lokalerne er meget velegnede til aftenklubbens tilbud. 9.7 Normering I aftentilbuddet er normeringen på 11 timer pr. uge. Normeringen er fordelt således: Socialrådgiver Benthe Overby har hele året været ansat 5 timer pr. uge Socialrådgiver Birgitte Halved har hele året været ansat 2 timer pr. uge Jacob Røssel har hele året været ansat i støttet beskæftigelse 4 timer pr. uge Benthe og Jacob møder på alle åbningsdage. Birgitte møder, når der er behov herfor. 10. Struktur og indhold 10.1 Rammer og aktiviteter på og uden for stedet Klub Boffen har åbent alle hverdags-torsdage fra kl Åbningstiden kan dog variere ved aktiviteter uden for huset eller ved særlige arrangementer på stedet. En gang om måneden planlægges aktiviteterne for den kommende måned. Programmet for måneden skrives i et månedsbrev, som udleveres, sendes pr. mail eller pr. post til alle brugere. Der er for tiden stemning for, at der kun er én aktivitet ud af huset pr. måned. I Klub Boffen er der en stor grad af fællesfølelse, og mange kommer for at hygge sig sammen. Rammerne for en klubaften på stedet ( hjemmeaften ) er ofte: 26

27 17.30 Klub Boffen åbner Socialt samvær med hygge, kaffe, te og fælles snak Fælles spisning varmt måltid og oprydning efter maden Socialt samvær med hygge, kaffe, te, frugt og fælles snak Fælles oprydning Klub Boffen lukker. Hver bruger betaler 10 kr. for at deltage i en hjemmeaften med kaffe osv. og yderligere 25 kr. for det varme måltid. Aktiviteterne på en hjemmeaften kan være: spisning af et lækkert tilberedt, varmt og sundt måltid hygge og samvær fejring af brugernes fødselsdage planlægning af program/aktiviteter for næste måned højtlæsning filmaften orientering fra DSI NETTET I s bestyrelse. Rammerne for en klubaften uden for stedet er: Mødetid og -sted er planlagt på forhånd og står i månedsprogrammet. Ofte er mødestedet ved uret på Lyngby Station. Derfra går vi i samlet flok eller tager offentlig transport videre til den planlagte aktivitet. Hver bruger betaler den faktiske udgift for at deltage i en ude-aften både til transport, mad, teater, biograf eller lign. Klub Boffen byder ofte på en kop kaffe eller te. Aktiviteterne for en udeaften kan være: restaurantbesøg kulturelle besøg f.eks. teaterbesøg, biografture koncerter eller udstillinger besøg hos hinanden ture til Bakken og Tivoli skovture heldags-badeudflugt om sommeren. Personalets funktion i forhold til aktiviteter både på og udenfor stedet er: at støtte brugerne til social handlen at støtte brugerne i at udvise omsorg for hinanden at styrke netværket brugerne imellem at støtte de tilbud, brugerne ønsker, og være med til at tilrettelægge dem at være ansvarlig for rammer, indhold og forløb for aktiviteterne, f.eks. ved at skrive månedsprogrammer køkkenmedarbejderen der er ansat i støttet beskæftigelse har ansvaret for indkøb og tilberedning af maden Væsentlige begivenheder i 2010 Klub Boffens aktiviteter er baseret på en balance mellem at inddrage nye, uprøvede aktiviteter og bibeholde bestående aktiviteter. 27

28 I 2010 har aktiviteterne i klub Boffen ud over det sociale samvær været: 9 torsdage er brugt til at fejre brugernes fødselsdage 2 torsdage er brugt til at tage på skovture med picnic-kurv 7 torsdage har der været arrangementer alene for og med brugerne 3 torsdage er brugt til at tage på skovture med picnic-kurv: Dyrehaven, Hillerød og Folkeparken 2 torsdage er brugt til at gå på restaurant 2 torsdage er brugt til højtlæsning 2 torsdage er brugt til deltagelse i DSI NETTET I og DSI NETTET II's 2 årlige fester 2 torsdage er brugt til julearrangementer: julekortskrivning, bagning og julefrokost 1 torsdag er brugt på en mini nytårsaften 1 torsdage er brugt til at komme til foredrag 1 torsdag er brugt til at gå på Bakken 1 torsdag er brugt på Cirkusrevyen 1 torsdag er brugt på teater i Ulvedalene med Puk Elgaard 1 torsdag er brugt på foredrag om den gode udslusning og fusionen mellem Ballerup og Gentofte psykiatriske Centre 1 torsdag er brugt til heldagstur til Hillerød og Helsingør 1 torsdag er brugt til sammen at se Melodi Grand Prix i tv 1 torsdag er brugt til at diskutere virksomhedsplan og mål for 2010 Herudover har der været arrangementer for at fastholde traditionerne: St. Bededag med varme hveder Mortensaften med spisning af and julearrangementer med kortskrivning, småkagebagning og julefrokost nytårsarrangement med 3 retter mad, champagne og kransekage. Klub BOFFEN har stadig stor glæde af ansættelsen af en køkkenmedarbejder. Ansættelsen betyder flere forbedringer for brugerne. Dels har det skabt mulighed for, at vi selv kan sørge for maden (picnickurven, når vi har arrangementer ud af huset), dels har det betydet, at vi har kunnet tilbyde et måltid mad i klublokalerne, også når der har været teatertur og biograftur. Ansættelsen har givet større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af aktiviteterne og har også betydet en økonomisk besparelse. Brugerne har givet udtryk for stor tilfredshed med ordningen. De føler, at de spiser på restaurant hver torsdag og har således megen ros til maden. Mødetiden har også i 2010 været genstand for flere debatter. Klub Boffen åbner kl , men der er flere og flere, der kommer tidligere. Dette blev til gene for medarbejderne, der ikke kunne få arbejdsro dels til at planlægge aftenen, dels til at tilberede maden. Der blev derfor efter drøftelse på en klubaften igen strammet op, og de fleste var enige i, at mødetiden kl skulle respekteres Faglig udvikling Klub Boffens brugere har som andre, der er tilknyttet aktiviteterne i DSI NETTET I og DSI NETTET II, mulighed for at deltage i den fælles undervisning på Faglig Forum. Undervisningen foregår den sidste torsdag i måneden mellem kl

29 11. Statistiske oplysninger Antal tilmeldte, der får udleveret/tilsendt månedsbrevet: Mænd Kvinder Antal tilmeldte fra bofællesskaberne eller visiterede Lyngby - Taarbæk borgere: Bor eller har boet i bofællesskaberne Visiterede Lyngby-Taarbæk-borgere 11 (heraf er 8 Lyngby-Taarbæk-borgere) 11 Ovennævnte tal dækker over brugere, der har benyttet aftentilbuddet i Herudover har de øvrige beboere fra Opgangsbofællesskabet Danmarksvej (9 personer) og Bofællesskabet Hjortholmsvej (4 personer) haft umiddelbar mulighed for at benytte tilbuddet. Denne mulighed forsvinder i 2011, når alle skal visiteres via Lyngby- Taarbæk Kommune. Ægtefæller/ kærester har mulighed for at deltage i alle klubbens aktiviteter. Pt. er der 2 medlemmer, der benytter sig af dette. I gennemsnit i løbet af 2010 har der været 11 brugere pr. gang, hvilken svarer til sidste år. De gange, hvor brugerne selv har stået for arrangementerne, kommer der færre brugere. Her kommer oftest mellem 3-5 brugere. 12. Evaluering af mål for 2010 Mål 1. Der skal arrangeres nye og andre udflugter. Der er stor tilfredshed med alle de traditioner, der efterhånden er skabt, men hos flere er der ønske om at få nye og andre oplevelser. Der blev drøftet arrangementer som besøg og snak med en bibliotekar på biblioteket, tur til Sverige f.eks. en aften i Malmø, museumsbesøg eller lign. Målet er delvis opnået. Der har været arrangeret besøg på Lyngby Stadsbibliotek, hvor vi dels spiste i cafeen, dels fik en bibliotekar til at orientere os om mulighederne på biblioteket og dels viste de interesserede brugere, hvordan man kunne låne bøger og musik på biblioteket. Sommerturen blev også alternativ i Dette skyldes, at dele af Rørvig var under vand, hvorfor turen gik til Hillerød og Helsingør i stedet for. Mål 2. Der skal holdes brugeråbent i sommerferien. Boffen har i alle årene holdt 2 ugers sommerferielukket. Nogle år har der været arrangeret forskellige brugerarrangementer, men de sidste år er disse ikke blevet planlagt eller er blevet aflyst i sidste øjeblik. Der er nu ønske om, at klubben holder brugeråbent i klublokalerne de 2 uger. Målet er nået. Brugerne holdt sommeråbent de to uger Boffen tidligere har holdt lukket i sommerperioden. På de to aftener mødte henholdsvis 4 og 6 brugere. Mål 3. At der også i forhold til maden åbnes op for ny og anderledes oplevelser. Menuerne har været aftalt på samme planlægningsmøde som månedens arrangementer. Også her har det vist sig, at der er megen traditionel tænkning og ønsker for menuerne. Nogle gange har 29

30 Boffens køkkenmedarbejder dog fået en mere fri opgave, og det har her vist sig, at nye og anderledes retter har været meget populære. Et mål er derfor i 2010 at udfordre den traditionelle oplevelse af danske retter. Målet er nået. Der har været 9 aftener, hvor maden har været ny og givet en anderledes smagsoplevelse. Mål 4. At tiltrække nye medlemmer. Der er ønske fra brugerne om at udvide netværket i klubben ved at tiltrække nye medlemmer. Gennem PR vil vi satse på at få 2-3 nye medlemmer i Målet er nået. Der er to nye brugere, der er påbegyndt i Udviklingstendenser Brugerne har gennem de sidste par år taget mere og mere ansvar for at planlægge aktiviteter på dage, hvor fagpersonalet ikke kan/skal møde. Flere af brugerne udtrykker ønske og behov for at mødes på de dage, hvor personalet ikke møder. Andre brugere ønsker kun at møde de dage, hvor fagpersonalet møder. Det er dog fortsat således, at ingen af de nuværende brugere ønsker, at personalet møder færre gange end de nuværende. De udtrykker, at personalet sikrer: tryghed kontinuitet løsning af konflikter mulighed for individuel samtale. Mange af brugerne i Klub Boffen har haft en meget langvarig tilknytning til klubben. Der er derfor en stor tryghed ved at komme i klubben, og det betyder også, at der er stor åbenhed over for hinanden. Flere laver arrangementer sammen uden for åbningstiderne, og det er glædeligt, at der således etableres netværk gennem klubben. Vi må se, om klub BOFFEN kan fortsætte denne udvikling også for de nye medlemmer, der kommer i løbet af de nærmeste år. 14. Mål for 2011 Målene for 2011 har været drøftet på en klubaften, og vi fandt frem til følgende: Mål 1. Fortsat at arbejde på at tiltrække nye brugere Visitationen til Klub BOFFEN ændres pr Dette vil bl.a. betyde, at der skal arbejdes mere med PR delen for at sikre nye medlemmer. Vi vil i 2011 arbejde på at styrke PR delen bl.a. ved at lave en ny folder til Klub BOFFEN samt afholde et PR- arrangement - en aften - med åbent hus, hvor vi vil fortælle om mulighederne i Klub BOFFEN. Mål 2. Styrke netværksdannelsen for og mellem brugerne af Klub Boffen 30

31 Vi kan se, at netværksdannelsen har stor betydning for det sociale samvær i Klub BOFFEN. Flere ser hinanden uden for klubbens åbningstid. Der er en stor interesse for hinanden og hinandens forskellige gøremål i hverdagen. Denne interesse vil vi styrke yderligere ved at genoptage besøgene i hinandens hjem. Vi har mulighed for at gøre dette efter aftensmåltidet, således at aftenkaffen drikkes ude i hjemmene. Vores mål er at nå 8 hjemmebesøg i løbet af Mål 3. Skabe mulighed for nye oplevelser Dette mål er en fortsættelse af målet fra sidste år. At arbejde med dette mål har været en udfordring, bl.a. fordi Klub BOFFEN har mange traditioner omkring arrangementer. Vi skal rykke med vi plejer mentaliteten og skabe mulighed for nye oplevelser af kulturel og smagsmæssig karakter. Der er ønske om musikarrangementer, teaterforestillinger, udflugter ud i naturen og fremmed smagsoplevelser ved aftensmaden. Vores mål er at deltage i 5 nye kulturelle arrangementer og smage os igennem 10 nye retter. III. BESKÆFTIGELSESTILBUDDET VIRKSOMHEDEN HJORTEN 15. Faktuelt om Virksomheden Hjorten 15.1 Formål Målsætningen for beskæftigelsestilbuddet er delt op i 2 dele: Mål for brugerne: at skabe et udviklende arbejdsliv at udvikle nye færdigheder, interesser og læring at opnå øget erkendelse om egne arbejdsmæssige interesser, kompetencer og begrænsninger at den enkelte bruger oplever at blive integreret i et arbejdsliv at styrke den enkeltes sociale netværk og selvværd. Mål for forretningsdelen: at yde service af god kvalitet at være konkurrencedygtig uden at være konkurrenceforvridende at udvikle værktøjer til at støtte målgruppen til at komme i job med løntilskud at få opgaver, der økonomisk kan bidrage til driften af arbejdstilbuddet Lovgrundlag og visitation Beskæftigelsestilbuddet er et tilbud i henhold til 103 i Lov om Social Service. Tilbuddet er forbeholdt Lyngby-Taarbæk borgere, men også borgere fra andre kommuner kan komme i betragtning. Brugerne bliver visiteret til tilbuddet via handicaprådgiverne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilbuddet indgår i DSI NETTET I s driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune, idet det i 2010 blev politisk godkendt, at der i gennemsnit kan være 8 borgere tilknyttet tilbuddet. 31

32 Udgifterne til tilbuddet dækkes dels af en takstbetaling for hver beskæftiget borger, dels gennem de indtægter, virksomheden tjener på de forskellige opgaver Målgruppe Målgruppen er karakteriseret ved: at borgernes psykiske lidelse bevirker, at det ikke umiddelbart er muligt for dem at blive knyttet til det ordinære arbejdsmarked at de har fået tilkendt førtidspension at de har brug for at afklare ønsker og muligheder for evt. at vende tilbage til arbejdsmarkedet på særlige vilkår at der kan være problemstillinger omkring motivation, kontaktsvaghed, fysikken og forholden sig til krav/ansvar Ydelser kerneydelser og randydelser Kerneydelser I henhold til 103 i Serviceloven er kerneydelsen for Virksomheden Hjorten: at skabe gode og sunde arbejdspladser, hvor opgaverne føles meningsfulde. Dette sikres bl.a. ved at holde regelmæssige personalemøder, medarbejderudviklingssamtaler hvert ½ år og diverse sociale personalearrangementer. Vi tilstræber at differentiere arbejdsopgaverne under hensyn til medarbejderens ressourcer, kompetencer og motivation. Randydelser Som ansat i beskyttet beskæftigelse i Virksomheden Hjorten er der mulighed for at deltage i alle DSI NETTET I's øvrige aktiviteter: Fællesundervisning, fester, rejser osv Teoretisk og fagligt fundament Det socialpsykiatriske personale (arbejdslederne) i Virksomheden Hjorten er også ansat på Samværs- og aktivitetsstedet Hjorten se afsnit 3.5. Lederne i Virksomheden Hjorten supplerer hinanden som arbejdsledere og i det faglige arbejde, i den udstrækning kompetencerne er til stede Fysiske rammer Virksomheden Hjorten har ikke selvstændige lokaler. Havesporet - jfr. senere - holder til i kælderen under DSI NETTET I s administration. Kælderrummet fungerer som frokoststue og møderum, samt som opbevaringsrum for virksomheden redskaber og værktøj Køkken-cafésporet holder til i Samværs- og aktivitetsstedets køkken, og kontorsporet holder til i stedets EDB-rum. De fysiske forhold er således ikke optimale. Der mangler rum, hvor hele Virksomheden Hjorten kan samles, hvor papirer, pc og andet kan ligge let tilgængeligt, et rum, som alle medarbejderne kan føle et tilhørsforhold til, og hvor personalemøder, medarbejderudviklingssamtaler osv. kan foregå uforstyrret. 32

33 15.7 Normering Virksomheden Hjorten har gennem hele året, for så vidt 103 tilbuddet, haft en normering med socialpsykiatrisk personale på 18 timer pr. uge. Normeringen har fordelt sig således: socialrådgiver Birgitte Halved 6 timer pr. uge socialrådgiver Merete Gregersen 6 timer pr. uge social- og sundhedsassistent Ole Toftdahl 6 timer pr. uge Herudover er følgende ansat: Ole Toftdahl er endvidere ansat i en mentor funktion 8 timer pr. uge Klaus Kristensen ansat i job med løntilskud ved havesporet 8 timer pr. uge Henning Smed ansat i job med løntilskud ved havesporet 8 timer pr. uge Virksomheden har således i alt en normering på 42 timer. 16. Struktur og indhold Arbejdsopgaverne i beskæftigelsestilbuddet er fordelt på tre socialpsykiatriske medarbejdere. Dette skete af tre hensyn: sikre en bedre mulighed for sparring flere arbejdsledere imellem sikre et bedre og mere givende arbejdsmiljø for både ledere og medarbejdere sikre en bedre indbyrdes vikariering de tre ledere imellem. Ved at dele opgaverne op på forskellige jobspor kan vi i større udstrækning gøre tilbuddet mere differentieret og samtidig efterkomme de meget forskelligartede individuelle ønsker, der er om særlige arbejdsopgaver. Der var i 2010 således tre job-spor: have-spor køkken-caféspor kontor-spor Opdelingen på flere jobspor har til gengæld betydet, at der stilles større krav til de 103 beskæftigede medarbejdere. Disse er nu ikke sammen hele tiden og er heller ikke hele tiden sammen med en arbejdsleder. De 103 beskæftigede medarbejdere er ved dagens begyndelse sammen med en arbejdsleder. De drøfter og tilrettelægger dagens arbejde. Arbejdslederen følger op på denne planlægning flere gange i løbet af arbejdsdagen. Har enkelte medarbejdere brug for endnu mere opfølgning, kan dette ofte også efterkommes. Ved nye eller ikke rutineprægede opgaver kan arbejdslederen deltage i hele arbejdsprocessen. Virksomheden Hjorten er pr delt op i følgende 3 jobspor: 33

34 Opgaver Have -spor Køkken/caféspor Interne Pasning af haverne på Hjortholmsvej 3 og Jægersborgvej 19 1.: Græsslåning, hækklipning, luge ukrudt rense fliser feje osv. Små reparationsopgaver: Opsætning af hylder, billeder osv. Arbejdstid Mandag Tirsdag Eksterne opgaver (opgaver uden for NETTET I) Passer haven på Magneten og Bofællesskabet Åbrinken. Ad hoc-opgaver af småhåndværksmæssig karakter for andre bosteder og brugere i LTK. Kørsel for samarbejdspartnere. Pasning af DSI NETTET II s haver. Indkøb, tilberedning, anretning og servering af cafémenuer mandag. Tilberedning af mad til receptioner, jubilæer mv. Tilberedning af kaffe, the mv. til møder Vask af administrationens vasketøj - viskestykker, håndklæder, karklude mv Mandag I 2010 ingen eksterne opgaver. Kontor-spor Regnskab for café, og Hjorten. Referatskrivning, lettere bogholderi -opgaver og andet forefaldende kontorarbejde. Indkøb, postbesørgelse både internt og til posthus Tirsdag Fredag Ingen eksterne opgaver. Sceneopsætning og nedtagning i forbindelse med årets jazzarrangement. 34

35 Det har stor betydning for de menige medarbejdere, at der er opgaver uden for de almindelige arbejdsfunktioner. Det giver mulighed for at komme lidt ud og mulighed for at blive inspireret og udfordret med løsningen af uvante opgaver. 17. Statistiske oplysninger Pr Havespor Køkken-caféspor Kontorspor Antal medarbejdere Antal i beskyttet beskæftigelse Antal i job 2 med løntilskud Køn 4 mænd 3 kvinder 2 mænd og 1 kvinde Alder 54 år, 46 år, år, 47 år, 49 år 48 år, 44 år, 48 år Antal arbejdstimer pr. uge år, 40 år 8, 8, 8 og 4-6 timer 2, 3, 3-4 timer 4, 2, 1-2 timer De medarbejdere, som er ansat i job med løntilskud til en højere løn, udtrykker stor tilfredshed hermed. Samtidig er de gode rollemodeller for de øvrige medarbejdere, da de viser stor stabilitet og ansvarlighed. Medarbejderne i beskyttet beskæftigelse har behov for større personaletilstedeværelse for at kunne fastholde arbejdsperspektivet. Der er for nogle brug for megen snak omkring arbejdskultur, forpligtelserne ved at indgå kundekontrakter, ansvarlighed for arbejdets udførelse osv. En væsentlig del af arbejdet som arbejdsleder er at motivere og vejlede til at møde på arbejde, til at arbejde, til at udskyde kaffepauser, rygepauser osv. Flere giver dog efter en kortere eller længere periode udtryk for, at de oplever en stigning i motivation, en stigning i mødestabilitet og også, at de tør tage flere små selvstændige tiltag. Medarbejderne i beskyttet beskæftigelse fortæller, at de har fået positive erfaringer med et arbejdsliv på særlige vilkår. Meget tyder på, at tilknytningen til Virksomheden har sat en proces i gang hen imod at begynde at formulere ønsker og drømme for et fremtidigt arbejdsliv, som måske handler om enten at blive i Virksomheden eller et andet tilbud. Det er væsentligt, at der er mulighed for begge dele. Virksomheden adskiller sig markant fra et samværs- og aktivitetssted, da fokus er på, at Virksomheden er en arbejdsplads. Medarbejderne har fået en mere aktiv tilværelse, hvor der både er plads til arbejdet og den sociale dimension. De fortæller, at det styrker selvværdet at kunne yde en meningsfuld og nødvendig arbejdsindsats. Det styrker identitetsfølelsen som medborger, at man er i arbejde. Samtidig er arbejdspladsen netværksskabende, idet medarbejderne har dannet private venskaber. I hele året 2010 har der i gennemsnit været 7 ansatte i beskyttet beskæftigelse i Virksomheden Hjorten. 35

36 Der er nu en meget fast gruppe af medarbejdere med 2 i havesporet, 3 i køkken-cafésporet og 2-3 i kontorsporet. Indtjeningen, både for opgaver internt i NETTET I og i forhold til eksterne kunder, lå i 2010 på ca kr. 18. Evaluering af mål for 2010 Mål 1. At skabe større fællesskab i Virksomheden ved at skabe rammer for fælles p-møder og fælles arrangementer. Dette mål er nået. Der er nu fast tradition for et sommerarrangement og en julefrokost. Fælles p- møde har været afholdt og medarbejderne har en større oplevelse af at været tilknyttet samme arbejdsplads. Mål 2. At gennemføre 1-2 interne kurser med arbejdsmarkedsrettet indhold. Det mål er nået. Der har været afholdt to kurser om henholdvis den gode kollega og kommunikation og motivation. Mål 3. At etablere en café i Hjortens køkken om mandagen til frokost. Kunderne er brugere og personale på Hjorten, personalet i administrationsbygningen og Virksomhedens ansatte. Senere på året udvides kundekredsen til også at omfatte beboere og personale fra bofællesskaberne i DSI NETTET I. Delmål vil være, at: Caféen holder åbent også i personalets fravær. Disse dage dog med begrænset udvalg. Caféen har min. 15 kunder hver mandag. Det mål er nået. Caféen blev etableret ved årets begyndelse. Etableringen har betydet, at NETTET I har fået et nyt møderum, hvor brugere, personale og virksomhedens medarbejdere mødes og holder frokostpause sammen. Caféen benyttes ofte til at invitere gæster på frokost. Delmålene er også opnået, idet der i gennemsnit kommer 20 kunder på åbningsdagen. Endvidere har cafémedarbejderne taget over i forbindelse med arbejdsleders ferie og sygdom. Mål 4. Beskrive arbejdsfunktionerne i de forskellige jobspor, samt beskrive hvilke kompetencer man kan/ skal opnå for at skifte fra beskyttet til støttet arbejde. Dette mål er ikke nået, ressourcerne har ikke været tilstede. 19. Udviklingstendenser Vi oplever, at interessen for og ønsket om at komme i gang på arbejdsmarkedet er stigende. Vi ser, at når vi matcher arbejdstilbuddene til brugernes egne interesser, skaber det øget motivation, hvilket medvirker til en øget arbejdsidentitet. I socialpsykiatrien er det blevet mere almindeligt at fokusere på arbejdsrettede tilbud. Vi møder flere borgere, der udtrykker ønsker og drømme om igen at få mening i tilværelsen qua meningsfuld beskæftigelse. 36

37 Vi ser også en afsmittende effekt af glæden ved at være i arbejde. Arbejde bliver igennem særlige hensyn en opnåelig mulighed og derved et udviklingspotentiale for den enkelte. Vi ser også, at kollegaskabet kommer til at betyde mere og mere. Der dannes private netværk på kryds og tværs. 20. Mål for 2011 Mål 1. Studietur - til lignende beskæftigelsestilbud i Danmark. Mål 2. At afholde 2 interne kurser med arbejdsmarkedsrettet indhold. Mål 3. Udvide caféen med en ekstra åbningsdag. Dette skal ske i samarbejde med Samværs- og aktivitetstilbuddet. Mål 4. At sikre at medarbejderne i cafésporet kommer på obligatorisk hygiejnekursus. IV. Idrætsprojektet 21. Faktuelt om projektet 21.1 Baggrund Projektet er funderet på en bevilling fra Velfærdsministeriets pulje Det Fælles Ansvar 2 og har til mål at etablere et lettilgængeligt idrætstilbud for borgere med psykiske problemer i Lyngby- Taarbæk kommune. Projektet løber i perioden august 2007 til udgangen af maj Der har vist sig en mulighed for at søge forlængelse af projektet til udgangen af 2011, hvilket vi har gjort og afgørelsen ventes i 1. kvartal Formål Formålet med projektet er at etablere et lettilgængeligt idrætstilbud for alle borgere i Lyngby- Taarbæk Kommune med psykiske problemer. Tidligere har tilbud været knyttet til de forskellige botilbud og aktivitetssteder, som findes i kommunen. Disse tilbud forudsætter, at man er visiteret til ét af stederne for at kunne deltage i de udbudte aktiviteter. Projektet skal sikre, at der også findes idrætstilbud til borgere, som ikke har tilknytning til socialpsykiatrien i kommunen, men som har behov for et særligt tilrettelagt tilbud. Gennem idræt er det muligt for den enkelte at udvikle sig til at få et mere aktivt liv med bedre fysisk og psykisk velbefindende. Idræt styrker også social interaktion, og der arbejdes i projektet fokuseret på at styrke den enkeltes kompetencer i sociale relationer og netværksdannelse. Et lettilgængeligt idrætstilbud vil kunne skabe mere struktur i hverdagen for den enkelte, give mulighed for en meningsfuld beskæftigelse i samvær med andre, skabe udvikling mod en sundere livsstil og et mere aktivt liv. 37

38 På længere sigt vil et idrætstilbud med alsidige og sundhedsfremmende aktiviteter medvirke til, at målgruppen bliver mere bevidst om sine egne ressourcer og grænser. Evnen til at træffe personlige valg og at tage ansvar for sit eget liv vil blive styrket. Det kan give en øget livskvalitet, et øget fysisk aktivitetsniveau og en øget tilknytning til arbejdsmarkedet Lovgrundlag og visitation En tildeling af puljemidler fra Det Fælles Ansvar 2 fra Velfærdsministeriet skaber det økonomiske grundlag for projektet. Borgere skal ikke visiteres til projektet Målgruppe Målgruppen for projektet er borgere med psykiske problemer i Lyngby-Taarbæk kommune. Det primære motivationsarbejde er koncentreret omkring aldersgruppen år Normering DSI NETTET I har pr ansat fysioterapeut og exam. scient. Kirsten Holmer på 34 timer pr. uge og ergoterapeut Jytte Rotbøl på 16 timer pr. uge. 22. Struktur og indhold 2010 har været præget af at det har været nu, at forankringen af IF Limone skulle sikres ved at der blev skaffet midler til en fortsat koordinatorfunktion. Det første tiltag i året for at arbejde på dette var afholdelsen af temadagen Idræt for psykisk sårbare i LTK d. 9.2 med deltagelse af politikere, medarbejdere i psykiatrien i LTK, repræsentanter for DAI samt medlemmer af IF Limone. Herefter blev der arbejdet videre ved at afholde strategimøder med kommunen. Der blev udarbejdet en større ansøgning til kommunen, som ultimo 2010 førte til et tilsagn om økonomiske midler til en delvis forankring af projektet. De resterende midler søges anskaffet via fonds og puljemidler. En puljeansøgning er afsendt sommeren 2010, men svar foreligger endnu ikke. Idrætsprojektet har desuden haft meget fokus på at skabe fremtidssikrede rammer for IF Limone f.eks i forhold til at afklare rammerne for instruktørlønninger. IF Limone har fokus på foreningslivet og kan derfor ikke være en arbejdsplads. Instruktører kan være tilknyttet i mindre timeantal og helst på frivillig basis. I forhold til instruktører har idrætsprojektet også støttet uddannelsen af et medlem til at gennemføre DAI s instruktøruddannelse sammen med en projektmedarbejder. Dette medlem vil komme til at fungere som instruktørvikar. Der er desuden blevet ansat yderligere 2 medlemmer til at være instruktør på aktiviteter i IF Limone sammen med en projektmedarbejder. Endelig er der i sidste kvartal 2010 fundet en webmaster blandt idrætsforeningens medlemmer. Projektets metode er ikke ændret i forhold til tidligere år. Fokus er fortsat at skabe et alsidigt, lettilgængeligt idrætstilbud i et trygt miljø. Som arbejdsmetode er brugerinddragelse den metode, som benyttes for at sikre at der arbejdes med projektets mål om at opkvalificere deltagernes faglige kompetencer via bestyrelsesarbejde, udvalgsarbejde, ad hoc opgaver etc. Der er flere og flere opgaver, som varetages af medlemmer af IF Limone bla.i diverse udvalg. For at deltagerne skal evne at løfte disse opgaver kræver det meget 38

39 koordinering og støtte fra projektmedarbejderne og er dermed meget tidskrævende. Det er dog tydeligt, at det er med til at opkvalificere. Samtidig giver det meningsfuld ansvarlighed og sikrer et stærkt engagement fra de projektdeltagere, som påtager sig disse funktioner. Idrætsprojektet yder da også fortsat støtte til bestyrelsen ved udførslen af al bestyrelsesarbejdet. Det gælder f.eks i forhold til regnskabsføring, medlemsregistrering, puljeansøgninger, lokaleansøgninger, planlægning og afvikling af arrangementer og aktiviteter, deltagelse i kurser sammen med bestyrelsesmedlemmer etc. Indsatsen har haft det fokus, at det centrale er, at medlemmerne får en reel mulighed for at påtage sig ansvarsopgaver og ansvarsområder. Dette forudsætter, at der er god tid til de enkelte opgaver, tålmodighed i forhold til opgavernes udførsel og hele tiden at være der til at støtte, vejlede eller overtage opgaver, når det måtte være nødvendigt. Flere medlemmer af bestyrelsen har været belastede af at have påtaget sig ansvarsområder og det har således været nødvendigt at gå ind og overtage opgaver. Der har også været længerevarende sygemeldinger fra 2 samarbejdspartnere, som begge har fungeret som instruktører i IF Limone. Her har projektmedarbejderne trådt til og vikarieret i de perioder, hvor det har været nødvendigt. Overordnet er det tydeligt at den opbakning der ydes fra de enkelte samarbejdspartnere og disses engagement, er af væsentlig betydning for rekruttering og fastholdelse af deltagere i projektet. Der ses derfor også i år et lille fald i tilslutningen til idrætsaktiviteter og længerevarende ture, da der har været frafald pga. sygdom blandt samarbejdspartnerne. Dette stiller øgede krav til projektmedarbejderne i forhold til at være opsøgende og tydelige på de pågældende steder. I de sidste måneder af året holdt den ene projektmedarbejder forældreorlov. Der har været delvis vikardækning i denne periode, men også i denne forbindelse har det kunnet ses på en faldende deltagertilslutning til f.eks klubaftner, hvor projektmedarbejderen sædvanligvis er den gennemgående figur. IF Limone oplever fortsat tilgang af medlemmer som ikke hører til projektets målgruppe. Dette har fortsat en god balance, hvor denne omvendte inklusion yder et væsentligt bidrag i forhold til at bryde stigmatisering og tilfører idrætsforeningen nye ressourcer til gavn for de øvrige medlemmer. Balancen kan dog hurtigt tippe over, hvilket der er bevidsthed omkring Idrætsforeningen Limones aktiviteter Idrætsforeningen fik en turbulent start på året idet foreningens formand afgik ved døden lige op til nytåret. Det medførte ændringer i bestyrelsens konstellation frem til der blev afholdt generalforsamling d Ny formand blev medlem af bestyrelsen Marianne Kildehus Jørgensen. Hun valgte dog at trække sig i løbet af foråret og herefter konstitueredes Michael Kure Tholander som formand. Der var enighed om at konstellationen, hvor formand, næstformand og projektmedarbejderen skulle samarbejde om formandens opgaver fortsattes. Der var god interesse for at deltage i bestyrelsesarbejdet og bestyrelsen blev igen på 10 personer. Dette har fungeret tilfredsstillende gennem året, da det giver mulighed for at have perioder, hvor det enkelte bestyrelsesmedlem måske ikke har overskud til de store ansvarsopgaver. Der har været afholdt 10 bestyrelsesmøder heraf et halvdagsmøde. Et bestyrelsesmedlem har deltaget i et DAI kursus om fundraising i januar Kassereren har været på et foreningskursus for kasserer arrangeret af KAI sammen med en projektmedarbejder i marts Bestyrelsen har struktureret rammerne for mange af aktiviteterne i IF Limone og har med diverse ansøgninger om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde ( -18 midler) sikret en god økonomi 39

40 for idrætsforeningen. Det har vist sig, at nogle arrangementer desværre ikke har kunnet afvikles samt at flere arrangementer har været billigere, hvorfor en del af disse midler skal tilbagebetales til kommunen. Midlerne sikre, at der kan sættes nye tiltag og aktiviteter i værk i det omfang bestyrelsen har idéer og overskud til. Dette har været med til at sikre en tro på idrætsforeningens fremtid. Der har blandt andet været søgt midler til at afholde aftenarrangementer i form af klubaftner. Disse er blevet afholdt 6 gange i indeværende år og har hver gang været en stor succes. Der har været deltagere pr. gang til arrangementer som f.eks sundhedsforedrag, spilleaften, danseinstruktion, Wii-fitness etc. Bestyrelsen har nedsat et klubaftenudvalg, som består af 4-5 personer, som arrangerer alt omkring disse arrangementer. Det drejer sig om alt lige fra planlægning, til afvikling til oprydning og evaluering. Idrætsaktiviteterne har været næsten uændrede. Der er kommet en enkelt ny aktivitet idet der nu tilbydes bevægelse og afspænding. Det har igen været forsøgt at etablere cykling men igen uden nævneværdig tilslutning. De øvrige aktiviteter kører stabilt. Der ses dog en faldende tilslutning til de fleste aktiviteter. Dette beror på langvarig sygdom hos flere nøglepersoner bl.a. i bestyrelsen og blandt instruktørerne. Bestyrelsen har støttet, at der blev afviklet en fotoaften for deltagere af La Santa turen 2009 med henblik på at styrke venskaberne på tværs af idrætsforeningerne. Denne fotoaften blev afholdt d. 3.2 med deltagelse af medlemmer fra Holbæk og Valby. Bestyrelsen har støttet, at der blev etableret fortræning til Idrætsfestivalen i Vejle og det lykkedes at afvikle 2 træningspas. Bestyrelsen har desuden taget initiativ til at skulle afvikle et fodboldstævne i januar 2011 og der er blevet nedsat et udvalg, som har afholdt flere planlægningsmøder og ser frem til at afvikle stævnet i Arbejdet er sket i samarbejde med både DAI, naboforeninger og aktive medlemmer af IF Limone, som har ønsket at bidrage til udvalget. Endelig har bestyrelsen et ønske om at indgå i samarbejde med lokale aktører i kommunen, hvorfor nogle medlemmer har deltaget i møder i Sundhedsnetværket. Idrætsforeningens aktiviteter 1.3 Venskabskampe hos Aktivisterne 11.3 Bordtennisturnering på Lindegården, Roskilde 4.5 Sund By løbet 12.5 Fjer Cup Holbæk 20.5 Kultur- og Idrætsfestival i Frederikssund 4.6 Sommerfest i IF Limone Idrætsfestival i Vejle 23.8 Vandskiarrangement hos Skovshoved Vandskiklub 7.9 Sct. Hansløbene i Roskilde Friluftsuge i Sønderjylland Idrætsuge på La Santa 7.12 Bordtennisturnering på Lindegården, Roskilde Juletræf i IF Limone IF Limones aktiviteter pr Aktiviteterne i IF Limone er sæsonafhængige, da der f.eks i år er blevet tilbudt cykling og kanosejlads i sommermånederne, men pr er aktiviteterne som vist nedenfor; 40

41 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Bordtennis Fitness Vandgymnastik Svømning Badminton Stavgang Styrketræning Bevægelse og afspænding Fitness 22.3 Faglig udvikling Diverse projektrelaterede arrangementer; Netværksmøde; d. 23.3, 6.10 Følgegruppemøder; d. 23.2, 1.6, 29.9 Øvrige arrangementer i årets løb; Relationsuddannelse; d. 29.1, 11.2, 8.3, 16.4, 26.5, 24.6 DAI s instruktøruddannelse; Førstehjælpskursus; maj Livshistorieseminar; d Supervision; siden sommeren 2010 ca. hver anden måned 23. Statistik IF Limone tilbyder deltagelse i 8-9 idrætsaktiviteter (sæsonafhængigt), klubarrangementer, deltagelse i diverse løb, stævner og ferieture. Der er i årets løb set en faldende tilslutning til de ugentlige aktiviteter, der tilbydes i den af projektet støttede idrætsforening IF Limone med et gennemsnitligt fremmøde på ca. 42 pr. uge. Til øvrige arrangementer ses der også en faldende tilslutning med dog stadig med deltagelse af personer til Sund By-løbet og Sct. Hans løbene. Klubaftentilbuddet, har fortsat meget flot tilslutning med deltagere pr. arrangement Sommerfesten havde fin tilslutning med ca. 35 deltagere. Deltagelsen i de længere ture ligger ca. uændret med 4 deltagere i Vejle Idrætsfestival, 5 deltagere i Friluftsugen og 4 deltagere på La Santa turen. IF Limone havde pr ca. 80 medlemmer. 24. Evaluering af mål 2010 Målene for 2010 er kun delvis opfyldt, idet der ikke: Gennemført egen kvalitativ dataindsamling inden sommeren 2010 uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne og medlemmer af øvrige udvalg i IF Limone mhp at varetage stadig flere opgaver egenhændigt, da der ikke har været afholdt relevante kurser andet end for kassereren, som har været på kassererkursus ansættelse af personer fra målgruppen i beskyttet beskæftigelse til at varetage relevante funktioner i projektet og IF Limone. Dette kan f.eks være forefaldende arbejde i køkkenet. 41

42 Her har der været tilstrækkelig frivillig arbejdskraft til at varetage langt de fleste opgaver. Hvor der har været behov og mulighed er opgaver lagt ud til ansatte i beskyttet beskæftigelse eller skånejob f.eks. er nogle praktiske administrative opgaver er blevet lagt ud fortsat PR-virksomhed omkring projektet og IF Limone ved foredrag på f.eks Gentofte Hospital eller omtale i lokalavisen Det Grønne Område. Målene er opfyldt i forhold til; At sikre kvaliteten af hjemmesiden ved at have en webansvarlig, som sikrer opdatering m.m. et medlem og 1 ansat har deltaget i DAI s instruktøruddannelse Trin 1 og fungerer nu som instruktør i IF Limone indsats overfor instruktørerne i forhold til at sikre fastholdelse, rekruttering samt fortsat afvikling af instruktørmøder afvikling af en temadag for personalet for at sikre fortsat opbakning og støtte til foreningen og medlemmerne skete d. 9.2 at sikre en forankring af IF Limone og idrætstilbuddet for mennesker med psykiske problemer i LTK ved at få tilsagn fra om kommunen om økonomisk støtte til koordinatortimer i DSI NETTET I. Der er afholdt en temadag d. 9.2 og der har været strategimøder med LTK mhp at skaffe yderligere midler. Der er en politisk bevågenhed omkring idrætsprojektet og IF Limone der er etableret 1-2 nye aktiviteter. 1 aktivitet er afprøvet og nedlagt igen (boldspil) og 1 ny er oprettet (bevægelse og afspænding) Der har også været deltagelse i andre nye arrangementer, som f.eks. Idræts- og Kulturfestivalen i Frederikssund. 25. Mål for 2011 Afklare rammerne for idrætsprojektet fremtidige struktur i forhold til både økonomi, timeantal, ansættelsesvilkår og arbejde på at skaffe midler til dette, hvor et godt psykisk arbejdsmiljø sikres at sikre at de nye rammer indbefatter muligheden for faglig udvikling hos de ansatte. ssikre at overgangen fra idrætsprojekt til ny organisering forløber så uproblematisk som muligt markere afslutningen af projektperioden fortsat arbejde på at finde og tilbyde uddannelse af flere medlemmer, som ønsker at påtage sig instruktør- eller holdlederfunktion i foreningen. For at sikre støtte til evt. interesserede vil der kunne ydes betaling af kursusafgift for samarbejdspartnere, som har lyst til at uddannelsen sammen med den interesserede styrke samarbejdet ved at der udpeges nøglepersoner hos de relevante samarbejdsrelationer og ved afholdelse af 1-2 temadage indgå i samarbejde med andre idrætskoordinatorer mhp netværk for både koordinator og idrætsforening ved afholdelse af møder, deltagelse i venskabskampe/fællestræning mv. PR/synlighed; deltagelse sammen med IF Limone i kommunens sundhedsdag + evt. andre tiltag deltagelse i regnskabskursus for projektmedarbejder evt. sammen med idrætsforeningens kasserer. 42