Lærervejledning. Lærervejledningens indhold:
|
|
- Minna Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervisningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fantastisk medie, som vækker elevernes læselyst. Avis? Naturligvis! henvender sig til eleverne på klassetrin. Bogen præsenterer avisens genrer med enkle forklaringer, teksteksempler og opgaver. Eleverne skal læse artikler, lave små skriveøvelser, se på avisens billeder og tegninger og til sidst er de klar til den store finale, hvor de selv skal skrive og opsætte en nyhedsartikel. Hvert kapitel indledes med Gå på jagt i dagens aviser, som skal spore eleverne ind på emnet og aktivisere deres forhåndsviden. Lærervejledningens indhold: Side 2: Værd at vide om læsning og journalistik ZOOM IND PÅ KAPITLERNE Side 3: Billedstop, Hvad er en avis og Avisens genrer Side 4: Nyhedsartikler Side 6: Anmeldelser, Læserbreve, Alt det andet i avisen og Avisens layout Side 7: Den store finale Til arbejdet med de enkelte artikler støtter folden på omslagets forside det systematiske arbejde med læseforståelsen både før, under og efter læsningen. Foldens opgaver kan løses mundtligt fælles i klassen eller mundtligt/skriftligt i små grupper. Folden kan også bruges til andre artikler, som du ønsker at supplere materialet med. Opgaver til... I selve bogen er der til de enkelte artikler både mundtlige og skriftlige opgaver med tekstnære spørgsmål, som støtter indholdsforståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og øger deres viden om avisartiklers særlige karakteristika.
2 Værd at vide om læsning og journalistik 1. at have en god sprogforståelse: en velfungerende ordgenkendelse, et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse, kendskab til relevante sproglige mekanismer der binder sproget sammen, de såkaldte kohærens- og kohæsionsmekanismer, også kaldet tekstbånd. 2. at have baggrundsviden altså viden om verden og viden om tekster. 3. at have evne til at danne inferenser (følgeslutninger) for at fortolke en tekst. 4. at have evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder. 5. at have et godt genrekendskab. 6. at have en aktiv læseindstilling, at være metakognitiv. Læselyst og læseforståelse er i fokus på mellemtrinet. Og avisens tekster kan stimulere begge dele. I indskolingen lærer børnene at læse - på mellemtrinet skal de lære at blive ved! Artiklerne i Avis? Naturligvis! er udvalgt, så de indholdsmæssigt kan interessere eleverne på mellemtrinet. Avisens faste genrer og de forskellige indgange til den enkelte artikel støtter elevernes forståelse af teksterne. Men da avisartikler som regel ikke henvender sig til børn, er det vigtigt, at læsningen understøttes af en række forståelsesstrategier både før, under og efter læsningen. Merete Brudholms bog Læseforståelse hvorfor og hvordan giver en teoretisk gennemgang af vigtigheden af bevidst at arbejde med elevernes læseforståelse. Hun præsenterer bl.a. læsningens seks delkomponenter, der alle skal være repræsenteret, for at betingelsen for en god læseforståelse er til stede både når man læser tekster af fortællende og informerende art. Disse delkomponenter har været en stor inspiration for opbygningen af Avis? Naturligvis!. Bogen er bygget op omkring avisens genrer, da netop genrekendskab er en vigtig forståelsesstrategi. Hvis du vil vide mere om læsning og journalistik Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alinea 2002, især kap. 2 og 8. Links - I Journalistens Håndbog er der en kort præsentation af de journalistiske genrer med tilhørende eksempler. Samme sted er der adgang til korte afsnit om avistyper, stofområder, nyhedskriterier, kilder, research, pressefoto og layout. Avisnet er produceret af Avisen i Undervisningen (AiU). AiUs formål er at give børn og unge inspiration til at læse avis og samtidig gøre dem til kritiske mediebrugere. Avisnet/Til læreren/folkeskolen/ - artikel: Eleverne skal læse avis af Aslak Gottlieb, AiU
3 Zoom ind på kapitlerne Billedstop Avis? Naturligvis! præsenterer løbende avisens billeder, både fotografier og tegninger. Det er op til den enkelte lærer, om klassen skal arbejde med billederne løbende eller om arbejdet skal foregå samlet i forbindelse med gennemgangen af avisens billeder side 52 og 53. I Avis? Naturligvis! skal eleverne lære de fagudtryk, som bruges i forbindelse med aviser og med den enkelte artikel. Det hæver det faglige niveau og giver et godt udgangspunkt for, at eleverne kan udvide deres viden om avismediet senere i skoleforløbet. Forslag: Kopier en artikel som svarer til den på side 9 på A3-ark. Eleverne kan markere fagudtryk for artiklens dele, som illustreret på side 8-9. Avisens genrer Side Gennemgå forskellen på fiktion og fakta. Medbring en roman og en avis til at afklare begreberne. Hvad er en avis? Side 5-9 Eleverne kan medbringe aviser hjemmefra eller blot avishoveder. Brainstorm på tavlen: Hvilke aviser kender I? Se de øvrige spørgsmål på side 5. Gennemgå forskellen på redaktionelt (artikler) og kommercielt (annoncer) stof i avisen. Vis eksempler på begge dele. Gennemgå forskellen på information og opinion. Læs derefter teksterne på side 11 sammen i klassen og afklar de to teksters forskelligheder. Artiklen til venstre er information (en omtale), og artiklen til højre er opinion (en anmeldelse). Forslag: Du kan bestille aviser fra AiU, se dk/avisbestilling. Bestil fx forskellige aviser fra samme dag. Giv eleverne en avis hver eller to og to. Når eleverne har bladret aviserne igennem, kan klassen i fællesskab tale om forskelligheder i indhold og layout. Måske kan eleverne sammenligne den samme nyheds behandling i de forskellige aviser. Læs side 6 og 7 sammen i klassen. Derefter kan eleverne undersøge deres avis ud fra de tre punkter: Koster avisen penge? Hvor udkommer avisen? Hvor ofte udkommer avisen?
4 Nyhedsartikler Side I dette kapitel præsenteres eleverne for en række nye fagudtryk. Først bliver fagudtrykkene forklaret og bagefter skal eleverne i opgaverne bruge deres nye viden i praksis. Teksten i det første punkt hentyder til nyhedstrekanten. Tegn eventuelt en nyhedstrekant på tavlen. VÆRD AT VIDE OM NYHEDSTREKANTEN Næsten alle nyhedshistorier, også i fjernsynet, er konstrueret efter den såkaldte nyhedstrekant. I trekanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, så det mindre vigtige, så resten. Historier, der er opbygget efter nyhedstrekanten, har nogle fordele: Fordelen for læseren er, at han straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste allerede er fortalt. Fordelen for redaktionssekretæren er, at historien kan forkortes nedefra, uden at historiens kerne bliver ødelagt. Konklusion Forslag: Kopier en nyhedsartikel til eleverne, som arbejder sammen to og to om at forkorte artiklen til halv størrelse. Når eleverne har arbejdet med opgaven i passende tid, demonstrerer du med en saks, hvordan artiklen kan forkortes nedefra. Meget vigtigt vigtigt Mindre vigtigt Rest VÆRD AT VIDE OM NYHEDSKRITERIER Journalistiske historier bliver til ud fra nyhedskriterierne: Aktualitet. Noget der er oppe i tiden. Ofte stof som cirkulerer i andre medier. Væsentlighed. Noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår. Identifikation. Noget som læseren kan finde sig selv i. Fx Det kunne være mig, Bare det var mig eller Godt, det ikke er mig. Sensation. Noget der fascinerer eller chokerer. Konflikt. Når sager eller personer er på kollisionskurs. De fem nyhedskriterier er et værktøj, som journalisten bruger til at vælge sin historie.
5 Nyhedskriterierne kan bruges til at karakterisere og bedømme de enkelte journalisters historier, men de kan også bruges til karakterisere de forskellige medier. De fleste aviser opererer med en eller anden blanding af nyhedskriterierne, men de prioriterer og vægter dem meget forskelligt. Eleverne bliver på side præsenteret for tre nyhedsartikler. Det er vigtigt, at eleverne bruger bogens fold før, under og efter læsningen. EKSTRA TIL MASSER AF HVALPE EKSTRA TIL TRE BØRN SLAP LEVENDE UD FRA BRÆNDENDE HUS For at få overblik over artiklen kan eleverne lave en tidslinje med forløbet. Tidslinjen kan eventuelt udformes som en tegneserie. I opgave 4 skal eleverne lave to faktabokse om brandsikkerhed. Som optakt kan klassen finde faktabokse i forskellige aviser og tale om deres funktion. Klassens matematiklærer kan måske inddrages i arbejdet og hjælpe med diagrammer, grafer og tabeller. I artiklen Masser af hvalpe er underrubrikken klippet væk. Artiklens underrubrik viser, at journalisten med få ord kan besvare spørgsmålene: HVOR? HVEM? HVAD? HVORNÅR?. Her er underrubrikkens tekst: Babyboom på Grønnehavegården, hvor Sankt Bernardshunden Emmi blev mor til 18 små hvalpe i lørdags. Dyrlægen har aldrig oplevet noget lignende. Links med Kaj og Andrea som formidlere. en portal om brand og forebyggelse af brand, rettet mod børn og unge på år. aspx fra siden kan hentes tips til bekæmpelse af brand i private boliger. Man kan også se eller gratis bestille filmen Det Brænder! på DVD. Filmen har ikke børn som primær målgruppe, så vurdér om din klasse kan tåle at se filmen. Den er lærerig, men kan også virke voldsom. - information om emnerne brandforebyggelse, brandsikring, brandbekæmpelse og førstehjælp. VÆRD AT VIDE OM DOBBELTNOTAT Dobbeltnotatet er en oplagt notatteknik til avisartikler. Dobbeltnotatets venstre kolonne bruges til mellemrubrikkerne og højre kolonne til stikord fra brødteksten. Metoden kan også bruges til andre af bogens artikler til at skabe overblik.
6 Anmeldelser Side Når eleverne skal arbejde med anmeldelser, er det en god idé at anmelde en fælles oplevelse: et museum, en bog, et teaterstykke eller et tv-program. Eller måske et nummer fra en ny CD. Eleverne kan give deres umiddelbare vurdering som udgangspunkt for en fælles samtale om anmelderens subjektivitet (opinion). Læserbreve Side Prøv at sende et eller flere af elevernes læserbreve til den lokale avis. Det er motiverende, hvis eleverne oplever, at de skriver noget, som andre kan bruge og at avisen kan fungere som debatforum. Alt det andet i avisen Side41-45 Opgaven side 44 om tv-programmer kan udvides med en skimmelæsningsøvelse i dagens aviser. Eleverne kan besvare spørgsmål som f.eks.: Hvornår kommer vejrudsigten på TV2? Programmet Attention mobning handler om to piger, der kæmper om magten i en klasse. Hvilken klasse går de i? Hvornår slutter dagens sidste tv-program? Download Artiklen Jeg ser det, jeg vil se ligger som fil på Brug bogens fold til at gennemgå artiklen i klassen. Link - Jyllands-Posten har en online side med Sudoku i fire sværhedsgrader. Avisens layout Side Eleverne har brug for mange forskellige aviser til at finde ligheder og forskelle i deres layout. Bestil aviser på Forslag: Klip en avisside ud i flere dele og lad eleverne lave puslespil. Du kan også klippe rubrikkerne væk fra artiklerne og lade eleverne komme med forslag til egnede rubrikker. Forslag: Lad eleverne to og to layoute en avisside på et A3-papir med udklip fra forskellige aviser. Siden kan f.eks. indeholde tegneserier, tv-program, vejrudsigt og/eller artikler, som de synes er spændende. De kan måske selv lave et flot avishoved. Forslag: Klip billeder og artikler fra hinanden. Giv halvdelen af eleverne et billede og den anden halvdel artiklerne. Lad eleverne finde sammen to og to, så billede og artikel passer sammen. Forslag: Klip en artikel ud af avisen og lad eleverne i små grupper tage et billede, som passer til artiklen. Alternativt kan de søge på Polfoto efter et egnet billede. Hvis skolen har SkoDa-abonnement, kan eleverne på med Uni-login få adgang til Polfotos arkiver. Forslag: Tegneren Jørn Villumsen, Politiken, har tegnet alle tegningerne til Avis? Naturligvis!. Gå på jagt efter tegninger i aviserne og tal om, hvorfor aviserne i nogle tilfælde vælger at bruge tegninger i avisen frem for fotografier. I nogle klasser kan samtalen måske udvides til også at handle om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed. Til yderligere fordybelse i layout og redigering af en avis kan jeg anbefale Avislayout og redigering af Ole Munk og Maj Ribergård, se
7 Den store finale Side 54 Det er nødvendigt, at eleverne ved, hvad deres nyhedsartikel skal handle om, inden de begynder at skrive. En fælles brainstorm på tavlen kan hjælpe eleverne i gang at finde idéer til, hvad deres nyhedsartikel skal handle om. Når eleverne skal i gang med selve skriveprocessen, kan hurtigskrivning som metode være en god kickstarter. Eleverne skal skrive i 5-10 minutter, og de skal bare skrive løs. De skal ikke fokusere på korrekt sprog, tegnsætning eller stavning men blot nedfælde alle tanker og indskydelser. Eleverne kan skrive både hele sætninger og i stikord. Hvis eleverne skriver på PC, er det en god idé, at skærmen er slukket. Skrivningen må ikke gå i stå. Efterfølgende kan eleverne bruge det nedskrevne til at finde gode stikord eller ideer, som kan bruges i det videre forløb. Når eleverne midtvejs skal læse hinandens artikler, er coaching en rigtig god metode. Det er vigtigt, at eleverne ikke kritiserer hinanden, men hjælper hinanden på vej ved f.eks. at stille følgende spørgsmål: Hvad handler din historie om? Hvorfor skal jeg læse den? Hvad er du mest tilfreds med? Hvad er du utilfreds med? Hvad har du tænkt dig at gøre nu? Hvad har du brug for at tale om? Hvad kan jeg hjælpe dig med? Fra Søren Søgaard: Dagdriveren og detektiven. Avisen i Undervisningen, Som lærer skal du huske at holde eleverne fast på deres viden om genren: Er deres nyhedsartikel skrevet i information, har eleverne brugt nyhedstrekanten som skrivemodel og lever deres artikel op til et eller flere af nyhedskriterierne? Når artiklen er klar til layout, kan eleverne vælge at layoute efter klippe-klistre-metoden, eller de kan layoute den i Microsofts Publisher-program. AiU har udgivet en guide, der beskriver de grundlæggende funktioner i Publisher. Link AiU/Avisnet/Håndbog/Layout/Quick-Guide til Publisher 2003/ God fornøjelse med Avis? Naturligvis!
Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er
Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg
Læs mereMig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereAvislæsning er medieundervisningens hjørnesten
Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten Af gitte martens poulsen, læsevejleder og lærer på endrupskolen i fredensborg - forfatter til bogen Avis? Naturligvis! og aslak gottlieb, undervisningskonsulent
Læs mereLærervejledning i avis
I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet
Læs mereSagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning
Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereSagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1
Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereNu skal vi have avisemne
Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk
Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereDansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC
Bilag 1 I Avisuge 45 får du/i hver dag Politiken og Ekstra Bladet gratis. Avisdreng m/k er: Rambod og Maja T, som hver dag er ansvarlige for at bringe avisen ud til klassen. Undervisningsformen er virtuel
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse
Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Opmærksomheden henledes på, at nogle links kun er i lærervejledningen. Dem skal du åbne. Elevmaterialer, som ikke er i linklisterne, må du give eleverne
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs meremanual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline
manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2011 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereQUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007
Download guiden og mastersiden (se nedenfor) på http://aiu.dk/grundskole/vaerktojer/publisher-guide QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Af Kasper Koed og Aslak Gottlieb Oktober, 2008 Denne
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereVÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE
VÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE 2018 2 PROGRAM 9.00 9.15 9.15 9.30 9.30 10.00 10.00 10.45 10.45 11.00 11.10 11.15 11.15 11.30 11.30 12.00 12.00 13.00 13.00 13.30 13.30 14.00 14.00 15.00 15.00
Læs mereKOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation
KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?
Læs mereHalvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole
Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,
Læs merePR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten
PR-guide til klubben - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten 1 Hvorfor er lokal synlighed vigtigt for klubben? Der er flere gode grunde til,
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereNonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG
DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur 3. 15 Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2010 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation
Læs merePlanlægningsguide til situationsdidaktik
Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb
Læs mereHåndbog til synopseprøven i dansk
Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereLayout. Definition. Rubrik. Indholdsfortegnelse
Layout Indholdsfortegnelse Definition... 1 Rubrik... 1 Underrubrik... 2 Manchet... 2 Mellemrubrik... 2 Brødtekst... 2 Byline... 3 Citatboks... 3 Faktaboks... 3 Billeder... 3 Informationsgrafik... 6 To
Læs mereHej og tak for sidst.
Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereNIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereKom godt i gang OBS! www.wikispaces.com
Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER POLITIK OG MEDIER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvornår er
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereSagprosa. En introduktion.
Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis
Læs mereDansk 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Enten 33 Social Star 34 Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 19 Dialog (fase 1) Læringsmål Noter til forløb Opgavesæt Jeg kan målrette og producere
Læs mereNapoleon Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereQUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS!
QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS! en kort guide til praktisk brug af elevbogen Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogen indledes med en teoridel, som præsenterer eleverne
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereÅrsplan for dansk 7. klasse Udarbejdet af Philip Holm Hansen Der tages forbehold for ændringer
Årsplan for dansk 7. klasse Udarbejdet af Philip Holm Hansen D tages forbehold for ændring Piode Faglige mål Forløb emn Matial, aktivitet August Kendskab til egne Opstart Gennemgå kompetenc og fællesmål
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereMindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere
Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Velkomst Om at fortælle en historie. 5 min. Det lille hæfte. Interview Journalistik er afspejlende 1 Blokken Journalistens vigtigste
Læs mereKilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder
Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs mereNyheder - idékatalog. Samarbejde med Ramasjang: En landsdækkende kampagne for Danmarks børn I er alle vores reportere :
Nyheder - idékatalog Samarbejde med Ramasjang: En landsdækkende kampagne for Danmarks børn I er alle vores reportere : Fra 1. november er bibliotekerne omdannet til newsroom og børn har mulighed for at
Læs mereNy skriftlighed i studieretningen IBC
Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Ingeborg
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDEN GODE PRESSEMEDDELELSE
DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereMINIGUIDE TIL JOURNALISTIK
MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK JOURNALISTENS ARBEJDSMETODER: REDAKTIONER I ndlandsstof : Politik, erhverv, socialstof, forbrug, miljø, skole, børneliv, uddannelse, ungdomskultur, kriminalitet, sundhed, fritid
Læs merePROJEKTOPGAVEN 2013 SKOLEBIBLIOTEKET EGTVED SKOLE
PROJEKTOPGAVEN 2013 SKOLEBIBLIOTEKET EGTVED SKOLE Kære elever i udskolingen. I står snart overfor at skulle lave projektopgave. I skal ud og søge viden, undersøge, undres og selv skabe nye sammenhænge
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereDen korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort
Den korte nyhed Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Den klassiske nyhedshistorie på dr.dk skriver vi kort, skarpt og ligetil i enkelt nyhedssprog. Den lever op til følgende:
Læs mereHvad var det dog, der skete?
Lærervejledning Hvad var det dog, der skete? Af Andreas Jensen Indledning Hvad var det dog der skete - Fra digt til tegneserie er et danskfagligt forløb om dansk lyrik i et historisk perspektiv. Forløbet
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs merePROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE
PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE Kære elever i udskolingen. I står snart overfor at skulle lave projektopgave. I skal ud og søge viden, undersøge, undres og selv skabe nye sammenhænge ud
Læs merePlanlægningsguide, Klasens avis
Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse
Læs mereHvad er foldebøger? 3 ideer til foldebøger
Hvad er foldebøger? En foldebog er helt enkelt en lille bog, som eleven selv folder og udfylder med indhold. Folebøger kan være meget avancerede, men de kan også laves helt simple - som vi giver eksempler
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereSara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,
Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereQUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007
Download guiden GUIDE og TIL mastersiden A3-AVISREMSTILLING (se nedenfor) PUBLISHER på www.aiu.dk/publisher) 2007 QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Af Kasper Koed og Aslak Gottlieb Oktober,
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereGør din forening kendt
Gør din forening kendt Skal lokale jagtforeninger mere i medierne? 23-02-2017 1 Dagsorden Min baggrund Hvorfor arbejde med synlighed og presse? Hvordan står det til med jeres synlighed i pressen? Hvad
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereipads i undervisningen
ipads i undervisningen Nyhedsartikler Fokus: Målsætning - lærer- og elevevaluering 6.a + Monica Bovedt (MB), Strandskolen september 2014 Undervisningsforløb i nyhedsartikler Indholdsfortegnelse: 1. Forløb
Læs mere