Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten
|
|
- Sofia Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten Af gitte martens poulsen, læsevejleder og lærer på endrupskolen i fredensborg - forfatter til bogen Avis? Naturligvis! og aslak gottlieb, undervisningskonsulent og uddannelsesvejleder i pressens uddannelsesfond - tidligere ansat ved avisen i undervisningen Et mediemarked i rivende udvikling gør det svært at formulere en tidssvarende mediedidaktik. Men som udgangspunkt giver avisundervisning eleverne de nødvendige redskaber til selv at udvikle deres mediekritiske sans både som forbrugere og producenter Jamen, skal man undervise eleverne i avislæsning? Det er da vigtigere at prioritere undervisningen i fremtidens medieformer de digitale, sociale medier. Facebook, Twitter, mobile nyhedstjenester, digitalt tv. Avisen er vel allerhøjest et nichemedie, når eleverne forlader folkeskolen. Eller hvad? Som henholdsvis forfatter til en undervisningsbog om avislæsning på mellemtrinnet og tidligere undervisningskonsulent for Avisen i Undervisningen, svarer vi naturligvis højt og rungende nej til den ellers fristende antagelse. Medieforbrugeranalyser dokumenterer rigtig nok, at ikke mindst de unges medieforbrug retter sig mod digitale platforme og nye medietyper. Men netop derfor er undervisning i avislæsning vigtigere end nogensinde. Det skal vi vise i det følgende og samtidig komme med konkrete forslag til, hvordan avislæseundervisningen gribes an i folkeskolen, med fokus på mellemtrinnet. saglig vinkling og selve skrivehåndværket er de tidskrævende grundelementer i journalistikken. Læg dertil arbejdet med illustration og layout samt hele den pressefotografiske dimension. Det kræver en stor og veluddannet organisation at løfte opgaven. Og den har aviserne (stadig). En konservativ-progressiv mediedidaktik Som kilder til viden om avislæsning kan vi, artiklens forfattere, vist ikke melde tydeligere ud, hvilke lyksaligheder vi forbinder avismediet med. En farvning, som vi indrømmer kan vildlede vores læsere. Men begejstringen skyldes ikke Avisen er modermediet Selvom ejerskabsforholdene omkring aviser gennem de seneste ti år har indikeret en øget kommercialisering af markedet, bliver aviserne stadig udgivet i publicistisk ånd. Avisen skal leve op til sit udgivergrundlag og overholde reglerne for god presseskik, som de er formuleret i Medieansvarsloven. Journalister og redaktører er eksperter i netop den øvelse. De skal levere public service for private money og dermed tjene befolkningen som den kritiske vagthund over for magthaverne. (Lad skismaet med at aviserne dermed selv indtager en rolle som magthavere stå og simre i baghovedet under den følgende læsning). Idéudvikling, research, kildepleje og kritik, efterprøvning af oplysninger, TIDSSKRIFTET Nr. 6, september
2 det klassisk dannende potentiale, der (også) ligger i avislæsning. Begejstringen er heller ikke et udtryk for, at vi død og pine vil pakke eleverne ind i avispapir og skærme dem mod de nye medier. Tværtimod accepterer vi børn og unges forbrug af digitale og sociale medier som en grundlæggende præmis. Eleverne definerer selv deres medievaner og tvangsfodrer vi dem med den hensigt at præge dem, risikerer vi blot at de kaster op igen. Derfor skal man som underviser til enhver tid gå progressivt ind i medieundervisningen. Det vil sige at forholde sig til de medietyper, som udgør elevernes intuitive referenceramme. Omvendt skal barnet blive i badevandsbaljen. Mange af de nye og sociale medier baserer sig på rene kommercielle forretningskoncepter, som ikke bærer avisernes publicistiske tradition. De erstatter altså ikke vores traditionelle journalistiske medier, hvad angår rollen som fjerde statsmagt. Mange, som fx Facebook, er endog baseret på brugernes egne bidrag til mediet. Indholdet er altså ikke journalistisk bearbejdet og underlagt andre redaktionelle retningslinjer end det pågældende sites etiske kodeks. Netop de forhold stiller krav til medieunderviseren om en grad af didaktisk konservatisme. Undervisning i de grundlæggende journalistiske principper skal fundamentere og udvikle (hvad vi har valgt at kalde) elevernes kognitive mediematrix. Altså de forudsætninger, som er grundlaget for elevernes medieperception. I det følgende foreslår vi, hvordan avisundervisning gør denne ellers tilsyneladende dikotomiske mediedidaktik mulig. Kommercielt eller redaktionelt? Aldrig har det været nemmere at læse avis. De seneste fem år er en bølge af redaktionelle og grafiske omlægninger skyllet ind over de danske dagblade. Det har skabt den moderne avis, som er visuelt kommunikerende. Hvor hovedvægten tidligere lå i den skriftlige formidling, synes den visuelle formidling at have fået mindst lige så høj prioritet. På den måde er tilgængeligheden af fx gode pressefotos nu en vigtig faktor, når dagens avis bliver prioriteret. Fotos, faktabokse, fremhævede citater, rubriktyper, typografi, tegninger og andre grafiske virkemidler sølvfadsserverer avisens indhold for den travle læser. Avislæsning kræver ikke længere akademisk skoling, og er for gratisavisernes vedkommende blevet et gratis nationalt gode, som endda kan indeholde elementer af æstetisk visuel tilfredsstillelse for læseren. Men hvor det redaktionelle indhold nu absorberes nemt af selv den svage læser, er der opstået nye faldgruber for vranglæsning. Fx er skellet mellem redaktionelt og kommercielt indhold ikke altid længere markeret med hegnspæle 1. Kreativiteten blandt layouterne både på redaktioner og mediebureauer giver sig udslag i grafiske løsninger, som stiller høje krav til læserens opmærksomhed: Er dette en annonce eller en artikel? Det er dansklærerens ansvar at hjælpe eleverne til at tilgå reklamer kritisk (såvel som æstetisk-analytisk) så eleverne forstår de markedsbaserede mediers iboende mekanismer og rustes til endnu mere komplekse møder med nye annoncetyper i fx de digitale sociale medier. Med gode skoleeksempler, bliver det konservative dogme Jeg skal være bevidst om hensigten bag ethvert medies henvendelse til mig en del af elevernes kognitive mediematrix. Fra omnibuspresse til segmentpresse Kort fortalt har den presse vi har i dag udviklet sig fra at være en åbenlys holdningsbærende partipresse over en tilstræbt objektiv omnibuspresse til det medieforskeren Ida Willig betegner som segmentpressen 2. Hvor omnibusavisen henvendte sig så bredt som muligt, henvender segmentavisen sig til en udvalgt skare med samme holdninger og livsstil. Omnibusavisens journalistiske ideal var tilstræbt objektivitet mens segmentavisen er objektivt vinklet. Det grundlæggende ideal om objektivitet (i informationsgenrerne) er bevaret, men fordi avisen nu henvender sig til en mere veldefineret målgruppe, viser man kulør blandt andet med vinklingen af de politiske historier. Andre steder præmissen viser sig, kan være i selve prioriteringen af stof samt udvælgelsen af opinionsstof. Tendensen gør sig gældende for de store betalte landsdækkende aviser. Til gengæld kan man med rimelighed hævde, at de landsdækkende gratisaviser gør det ud for en ny form for omnibuspresse. Her minder de journalistiske idealer (men ikke formen) i højere grad om den omnibuspresse vi kender fra tidligere. Partipresse Omnibuspresse Segmentpresse ca ca ca Ejerskab Partipolitisk Publicistisk Komercielt Redaktør Politisk Journalistisk Journ. - økonomisk Stofudvælgelse Smal Bred Segmenteret Læsere Vælgere Borgere Forbrugere Journalistik Partisk Tilstræbt objektiv Vinklet objektiv Organisation Avis Bladhus Mediehus Medieforskeren Ida Willig foreslår på baggrund af sin forskning i avisens historie, at begrebet segmentpressen indføres om dagens betalte landsdækkende aviser. I skemaet kortlægger hun pressens udvikling fra partipresse over omnibuspresse til segmentpresse. 2 Nr. 6, september 2009 TIDSSKRIFTET
3 Vinklen definerer virkelighedsforståelsen Netop vinklen på historien er central for læserens opfattelse af virkeligheden. Det er mediernes opgave at bringe et retvisende billede af virkeligheden. Virkeligheden kan i yderste konsekvens forstås som den samlede mængde af begivenheder i verden. Det siger sig selv, at vi ikke er i stand til at opfatte den størrelse. Derfor udvælger medierne for os efter mere eller mindre fastlagte kriterier. De klassiske journalistiske udvælgelseskriterier kalder man nyheds- eller væsentlighedskriterierne: Aktualitet Væsentlighed Identifikation Sensation Konflikt En god journalistisk historie rummer helst alle eller næsten alle aspekter. Vægtningen af kriterierne er afhængig af det pågældende medie eller stofområde. Men det er ikke gjort med en sådan grovsortering af hvilke dele af virkeligheden der skal medieres. Det er mindst lige så vigtigt, hvordan medieringen sker. Her er journalistens arbejdsredskab vinklen. Vinklen er udtryk for en bestemt måde at belyse en sag på. Med sit valg af vinkel definerer journalisten hvilken optik vi oplever den pågældende begivenhed gennem. Vinkling befordrer naturligt en række fravalg af kilder, oplysninger og aspekter i forbindelse med sagen. Dermed farver vinklen den måde vi oplever virkeligheden på. Med sin vinkling manipulerer journalisten (på godt og ondt) os til en bestemt virkelighedsopfattelse. Det kræver uddannelse at kunne gennemskue det enkelte medies valg af vinkel. Hvor traditionel undervisningspraksis har været at spørge til tekstens budskab, bør vi i medieundervisningen vænne os til at spørge til tekstens vinkel (og eventuelle sidevinkler). Vinklen er et af de pejlemærker eleverne skal lære at kende gennem avisunder-visningen. Se blot dette eksempel fra tre forskellige aviser, der viser tre forskellige vinkler på samme sag, den samme dag ( ). Børsen Information BT Influenzafrygt kan slukke Advarsel: H1N1 Et nys er nok væksthåb Frygten for et verdensomspændende udbrud af svineinfluenza kommer på det værst tænkelige tidspunkt, mener en række danske bankøkonomer. Frygten kan slå de spæde tegn på, at økonomien var ved at vende, i stykker, fordi forbrugerne ændrer adfærd og for eksempel bliver bange for at rejse eller holder på med at købe svinekød. Avislæseren pejler sig gennem teksten Eyetracking er en af de metoder man bruger til at finde ud af, hvordan avislæsere læser avisen. Et særligt apparat måler i hvilken rækkefølge og hvor længe forsøgspersonen kigger på avissidens forskellige elementer. Kigger læseren først på billedet eller rubrikken? Og hvor længe bruger læseren på brødteksten eller faktaboksen? Resultaterne bliver primært brugt til at udvikle avisens design. At eyetracking er et udbredt redaktionelt analyseredskab, understreger en vigtig pointe for avisundervisningen: Avislæsning er en intuitiv proces med layoutet som den styrende præmis. Billeder, fonte, grafikker, tabeller og tegninger påvirker læserens tilgang til teksten. En avis læses for de flestes vedkommende måske fra side 1 og fremefter, men derefter hører systematikken og ligheden med fx skønlitterær læsning op. Avislæseren pejler sig gennem teksten. Øjnene bliver fanget af et billede eller en visuel effekt og læsningen begynder afbrydes genoptages distraheres -... Processen er ikke tilfældig for den trænede avislæser som er bevidst om hvilke oplysninger der hentes hvor på siderne. Den trænede avislæser afkoder lynhurtigt om det er en kommerciel eller redaktionel tekst; flakser behændigt mellem oplysningerne i faktaboks- Hvad er farligst en influenza epidemi eller et globalt selvsving af panik? Gennem vinklingen udvælger aviserne hvilken del af virkeligheden læseren skal præsenteres for. Det stiller krav til læserens metabevidsthed om vinkling som mediets præmis. Svineinfluenza danskere kan dø. Ny vaccine først klar om et halvt år Sådan undgår du smitte. en og brødteksten; orienterer sig via mellemrubrikkerne; springer hen til sporten og tjekker så i øvrigt lige sin væg på Facebook. Lysten driver værket Antallet af tilmeldinger til den årlige aviskonkurrence Skriv til Avisen 3 viser tydeligt at undervisningen i at læse og skrive journalistiske tekster har en fast plads i mange årsplaner - primært i udskolingen. Men allerede på mellemtrinnet er det oplagt at tage fat på avislæsningen. I indskolingen lærer børnene at læse på mellemtrinet skal de lære at blive ved, og jagten på nøglen til elevernes læselyst skal sættes bredt ind. Eleverne skal præsenteres for gode skønlitterære tekster og spændende faglige tekster. Avisen har en særlig plads i læseundervisningen fordi den dagligt leverer tekster, som stiller skarpt på verden uden for skolen lige nu. Mens et flimrende digitalt mediebillede konstant holder os up-to-date med nyheder, bidrager avisen dagligt med tekster og illustrationer som giver mulighed for fordybelse og refleksion. Dansklæreren kan som tovholder stille skarpt på udvalgte nyheder. Dermed ruster undervisningen eleverne til at sortere i nyhedsstrømmen og til at forstå journalistikkens virkemidler. TIDSSKRIFTET Nr. 6, september
4 At avisen derudover også er en informationskilde er eksplicit fastslået i Fælles mål 2009: eleverne skal kunne [ ] læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet. Det er vores erfaring at eleverne er vilde med at læse tekster fra den virkelige verden. Fængende rubrikker som Jordskælv kostede skildpadde livet, Meteor over Danmark eller Brasilianske kannibaler spiser kvæghyrde lokker måske især drengene til at læse tekster med et højere lixtal end de tekster, som de normalt læser i klassen. Eleverne får skærpet læselysten, når de oplever sig som en del af et fællesskab ikke kun i klassen med en fælles læseoplevelse men i verden uden for klasselokalet. Læsningen bliver meningsfuld og stimulerer læselysten. Læs og forstå en avisartikel Når man arbejder med avisen i undervisningen er udvælgelsen af artikler, som indholdsmæssigt interesserer eleverne på mellemtrinet altså central. Men da avisartikler sjældent henvender sig direkte til børn, er det vigtigt, at læsningen understøttes af en række forståelsesstrategier både før, under og efter læsningen. Avisens faste genrer og de forskellige indgange til den enkelte artikel støtter i sig selv elevernes forståelse af teksterne. Avisens layout tager højde for, at læsere er forskellige. Layoutet inviterer som beskrevet med forskelligartede tekstindgange, hvilket optimerer formidlingen af nyheder, informationer og viden. Og netop de mange indgange til artiklen giver eleverne inden selve læsningen en god forforståelse. Lad fx eleverne gætte på hvad artiklen handler om ud fra rubrikken og mellemrubrikkerne. Se også på billeder og faktabokse og tjek om de passer til tekstindgangene. I underrubrikken får eleverne et mere præcist indtryk af, hvad artiklen handler om. Med sin stramme syntaks giver den svar på: Hvor? Hvem? Hvad? Hvornår? Læs artiklerne fælles i klassen eller i små grupper. Eleverne skal holde rede på artiklens indhold ud fra ovenstående fire hv-ord. Dobbeltnotater egner sig godt til længere avisartikler: eleverne skriver i venstre kolonne artiklens rubrikker og mellemrubrikker og i højre kolonne skriver de deres egne noter til de enkelte afsnit. Efter læsningen suppleres arbejdet med mere tekstnære mundtlige og skriftlige opgaver, som støtter forståelsen, udvider elevernes sprogforståelse og deres viden om avisartiklers særlige karakteristika. Elevernes styrker også deres læseforståelse gennem en generel vidensopbygning om avisens genrer, fælles læsning og analyse af eksemplariske artikler. Læg dertil, ikke mindst, elevernes selvstændige skrivning i avisens genrer. Merete Brudholms seks delkomponenter fra bogen Læseforståelse hvorfor og hvordan? 4 er brugbare som pejlemærker, når man arbejder bevidst med at styrke elevernes læseforståelse. Betingelsen for god læseforståelse er til stede når alle seks del-komponenter er repræsenteret både når man læser tekster af fortællende og informerende art. Elevernes skal have 1. en god sprogforståelse 2. baggrundsviden og forhåndsforståelse altså viden om verden og viden om tekster 3. evne til at danne inferenser (følgeslutninger) for at fortolke teksten 4. evne til at danne relevante indre forestillingsbilleder 5. et godt genrekendskab 6. en aktiv læseindstilling, dvs. at være metakognitiv 5 Undervisning i avismediet Når eleverne skal præsenteres for avisen som medie, er det vigtigt først at afdække deres forhåndsviden. Bliv ikke overrasket hvis eleverne også foreslår Den blå avis og tilbudsavisen fra Netto som eksempler på avismediet. Netop Nettoavisen bryster sig af at være Danmarks mest læste avis. Det er en god idé at have mange forskellige avistyper fysisk repræsenteret i klassen: Betalte dagblade (landsdækkende og lokale), gratisaviser, ugeaviser og lokalaviser og gerne tilbudsaviserne for at illustrere forskellene. Del til en begyndelse avisens indhold op i to stofområder: redaktionelt og kommercielt (annoncer). Gennemgå som næste trin forskellen på information og opinion. Læs fx både en omtale og en anmeldelse af samme film og afklar forskellighederne i de to tekster sammen med eleverne. Avisens tekster Præsenter mellemtrinmet for nyhedsartikler, anmeldelser og læserbreve. Artikler i disse genrer egner sig til aldersgruppen fordi de ofte er genretro og imiterbare i elevernes egen skriveproces. Eleverne præsenteres for den enkelte tekstgenre ved at gennemgå sproglige kendetegn ud fra eksemplariske artikler. Eleverne skal lære avisens fagudtryk. Det hæver det faglige niveau og giver en god baggrund for at eleverne kan udvide deres viden om avisgenren i udskolingen. Vær ikke bange for at introducere både nyhedstrekanten 6 og nyhedskriterierne for eleverne det styrker deres forståelse af teksterne, når de kender standardopskriften på størstedelen af nyhedshistorierne i alle medier. Anmeldelser og læserbreve er illustrative eksempler på opinionsgenren. Udvælg læserbreve om emner som eleverne kender til og lad dem skrive svar på disse. Når eleverne arbejder med anmeldelser, er det en god idé at læse anmeldelser om en fælles oplevelse: et museumsbesøg, en bog, et teaterstykke eller et tv-program. Det giver et fælles udgangspunkt for en samtale om anmelderens subjektivitet og opinionsgenrernes funktion. Når eleverne skriver deres egen anmeldelse, er en fælles kulturel oplevelse et godt og motiverende udgangspunkt (såvel som elevernes eget valg ). Avisen skal ud Det måske allervigtigste, især på mellemtrinnet, er at eleverne får følelsen af at være rigtige journalister. Vi har gode erfaringer med at danne små redaktioner, ansætte journalister og redaktører og måske fotografer og layoutere. Send eleverne ud i virkeligheden på jagt efter gode historier. Udstyr dem med blok og blyant. Og tillad for en gangs skyld, at mobilen er tændt: den kan bruges både som diktafon og kamera. Sæt en deadline og nyd travlheden når eleverne stresser rundt for at blive færdige til tiden. Som lærer må man træde ud af den vante rolle og forsøge at coache 7 eleverne frem til at 4 Nr. 6, september 2009 TIDSSKRIFTET
5 Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb: Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten skrive deres artikler ud fra den viden de har om genrens karakteristika. Glem alt om røde understregninger, men sørg for at hjælpe eleverne på vej med gode spørgsmål: Hvad handler din historie om? Hvorfor skal jeg læse den? Hvad er du mest tilfreds med? Hvad er du utilfreds med? Hvad har du tænkt dig at gøre nu? Hvad har du brug for at tale om? Hvad kan jeg hjælpe dig med? Artiklerne skal trykkes og udgives, for det er en stor motivation at skrivningen har et formål og at de bliver læst af andre end læreren. De faste genrekrav med skrivemodeller og nyhedskriterier kvalificerer skrivningen og hvis man arbejder med layout kan man med få midler få artiklerne til at virke autentiske8. Avis? Naturligvis! I det hele taget giver avisen eleverne mulighed for at deltage i og forstå den verden de lever i. Så tøv ikke med at bruge avisen i undervisningen. Journalister didaktiserer ikke stoffet som en lærebog, men tilgængeliggør og problematiserer det. Brug artikler som faglig læsning og i arbejdet med sagprosa. Aviserne tilbyder et så bredt spektrum af genrer og stofområder, at der altid er noget for enhver smag. Eleverne får altså mulighed for at udvikle læse- og skrivekompetencer inden for et givent interessefelt. Det er naturligvis ikke nok kun at lade drenge skrive om fodbold og pigerne om mode, men lysten til læsning og skrivning kan også plejes i skolen. Og med lysten kommer vanen helt af sig selv. TIDSSKRIFTET Litteratur Maj Ribergård og Ole Munk: Avislayout og redigering, AiU og Dansklærerforeningens Forlag Søren Søgaard: Skriv om virkeligheden og Dagdriveren og detektiven, AiU og Dansklærerforeningens Forlag Gitte Martens Poulsen: Avis? Naturligvis! AiU og Dansklærerforeningens Forlag Skriv til Avisen arrangeres i samarbejde mellem Avisen i Undervisningen, Danmarks Skolebibliotekarer og Dansklærerforeningen. I 2008 deltog 1335 klasser (6.-10.). Læs mere på dk/skrivtilavisen 3 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan, Alinea, Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan, Alinea, Nyhedstrekanten er en skrivemodel, hvor stoffet fordeles efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, så det mindre vigtige, så resten. Historier, der er opbygget efter nyhedstrekanten, har nogle fordele: Fordelen for læseren er, at han straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste allerede er fortalt. Fordelen for redaktionssekretæren er, at historien kan forkortes nedefra, uden at historiens kerne bliver ødelagt. 6 PRENT: Grænser for journalistik, december 2008, AiU PRENT: Medier under pres, november 2007, AiU Eva Tverskov og Kim Tverskov: Sådan gør journalister - håndbog for alle andre, Forlaget Ajour Noter Ifølge de vejledende regler for god presseskik skal der være tydelig skelnen mellem kommercielt og redaktionelt stof. 1 Ida Willig: Fra Partipresse over Omnibuspresse til Segmentpresse, Journalistica 5, Forlaget Ajour Coaching i skriveprocessen har været anvendt på aviserne længe før det blev udbredt som livsstilsfænomen 7 En kortfattet vejledning i avislayout med DTP-programmet Publisher 2007 findes på 8 Nr. 6, september
Lærervejledning. Lærervejledningens indhold:
Lærervejledning Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervisningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fantastisk medie, som vækker elevernes
Læs mereSagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1
Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereMig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereKilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder
Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor
Læs mereLav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk
Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereSagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning
Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereDansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC
Bilag 1 I Avisuge 45 får du/i hver dag Politiken og Ekstra Bladet gratis. Avisdreng m/k er: Rambod og Maja T, som hver dag er ansvarlige for at bringe avisen ud til klassen. Undervisningsformen er virtuel
Læs mere18. Effektiv Medlemskommunikation
18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDEN GODE PRESSEMEDDELELSE
DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereADVERTORIALS - hvor går grænsen mellem reklame og journalistik?
ADVERTORIALS - hvor går grænsen mellem reklame og journalistik? MEDLEMSMØDE I DANSK FORENING FOR MARKEDSFØRINGSRET 3. MAJ 2016 SØREN SANDFELD JAKOBSEN PROFESSOR, PH.D. JURIDISK INSTITUT Agenda Hvad er
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereForfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik
En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen. Bibliografisk
Læs mereLærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse
Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Opmærksomheden henledes på, at nogle links kun er i lærervejledningen. Dem skal du åbne. Elevmaterialer, som ikke er i linklisterne, må du give eleverne
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereKOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation
KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereKom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)
Kom/It Rapport Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews) Indhold Resume... 2 Forord... 2 Jakes Awesome Game Reviews... 2 Den tidelige fase... 2 Efter jeg har lavet siden hvor mine reviews er:...
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereJeg tror vi alle sammen ved, at ham her - Buster lærte os, at nørder og rødhårede drenge er følsomme små helte.
Jeg hedder Signe Lindkvist. Jeg har arbejdet med Børne-tv & Radio i ca. 20 år for store børn og små til både DR og på Tv2. I dag vil jeg prøve at svare på hvornår dansk børne-tv og børnefilm har betydning
Læs mereGenvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereJeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er
Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereLærervejledning i avis
I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereFabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten
Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes
Læs mereAvisens Genrer. Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund
Avisens genrer Avisens Genrer Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund Opinion (betyder mening): Debatskabende
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereFilmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier
Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereHvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?
Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereFaglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6
Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereInterview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup.
Bilag 3 Interview med Mette Mølbak, chefredaktør på ALT for damerne d. 17/5-13, Egmont, Hellerup. Interviewperson: MM = Mette Mølbak Interviewere: BC = Britt Christensen AHS = Anna Hjortsø Schmidt - Hvornår
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereNIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereTENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens
TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereBe funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen
Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereJournalistiske kvaliteter
Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereNordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016
Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK
VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereMed denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.
Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereÅrsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk
Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereAnmeldelser og læremiddeltjek
Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen (199.000 læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere (113.000 læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereNukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)
Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mere