Planlægningsguide til situationsdidaktik

Transkript

1 Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb med fagdidaktisk reflekteret integration af it, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag. Guiden skal opfattes som et fleksibelt værktøj, fordi forløbet givet vil ændre sig undervejs. Som løbende led i forberedelsen skal læreren skriftligt reflektere over de følgende spørgsmål. Skriv stikord. 1. Hvilken meningsfuld situation tager forløbet udgangspunkt i? Hvad går forløbet overordnet ud på? 2. Hvad skal eleverne lære? Hvad er de(t) overordnede faglige mål for forløbet, relateret til Fælles Mål for det pågældende fag? 3. Hvorfor er det et godt forløb? Hvordan er det meningsfuldt? 4. Hvordan indgår it? Hvorfor er det en god idé? 5. Hvad er det reelle produktionsmål? Hvad skal eleverne (ende med at) producere? 6. Hvad skal eleverne lave? Beskriv 5 10 faser, eleverne skal igennem fra start til slut. 7. Hvad skal eleverne lære i de enkelte faser? Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag. 8. Hvor og hvordan skal du orientere dine elever? Hvilke faglige pejlemærker er vigtige? 9. Hvilke faglige delelementer skal du undervise direkte i? Hvordan? 10. Hvilke vurderingsfoki vælger du? Hvilke 3 5 faglige vurderingsfoki prioriterer du i det aktuelle forløb? Dvs. hvilke faglige områder lægger du vægt på i bedømmelsen af elevernes faglige udvikling og udbytte? Hvordan tænker du undervisningsdifferentiering ind? Hvordan vil du præsentere vurderingsfoki for dine elever? 11. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hos hvem eller hvor kan du evt. søge hjælp? 12. Hvilke materialer/redskaber skal I have til rådighed? 13. Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Hvornår er du tilfreds? 14. Andre overvejelser? På side 2 kan du se et eksempel på punkt 6 7 foldet ud. På side 3 6 en mere fuldstædig beskrivelse, udarbejdet af lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen (nogle punkter mangler). Læs evt. den som inspiration. 1

2 Producere en avis Dette er et eksempel på de faser og faglige aspekter i et avisforløb (punkt 6 og 7). Denne liste er oplagt til at prioritere vurderingsfoki og vurdere, hvor eleverne fagligt skal orienteres. Fase 1: Profil - Målgruppe - Fokus/indhold Fase 2: Jobfordeling, kommunikation og kommandoveje - Redaktioner (sport, erhverv, lokal osv.) - Jobs (redaktører, chefredaktion, journalister, fotografer, billedredaktør, researchere, grafikere etc.) - Kommandoveje (hvem bestemmer, hvem har hvilke ansvar) - Kommunikationskanaler (i virkelighedens verden og på Elev Ekstra Bladet) - Processtyring: Deadlines Fase 3: Research - Kildevalg - Interviews - Internetsøgning - Kildekritik Fase 4: Tilrettelæggelse og skrivning - Udvælgelse af artikler - Artikeltype - Vinkling - Disposition - Argumentation - Rubrik, underrubrik, byline, osv. - Sprog Fase 5: Fotos - Dokumenterende eller illustrerende - Ægte eller opstillede - Motiv - Zoom - Perspektiv - Opbygning (forgrund, mellemgrund, baggrund) - Beskæring - Manipulering - Kontrast Fase 6: Respons/redigering - Forberede respons - Give respons - Modtage respons Fase 7: Layout, publikation og print - Udvælgelse af artikler - Vigtigste artikel - Vigtigste foto - Farver Fase 8: Marketing og salg - Hvordan skal avisen fordeles? - Løbeseddel - Reklame 2

3 Refleksionspapir med beskrivelse af forløb Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse med et avisprojekt. Emne: Klassens avis Klassetrin: 5.kl. En måde at strukturere/organisere dele af danskundervisningen på. Hvor der arbejdes med skriveprocesser, faglig skrivning, responsgivning, korrekturlæsning. Eleverne laver på skift i grupper på 2 3 elever hver uge en artikel om en eller flere begivenheder på skolen i den forgangne uge. Resten af klassen giver respons og læser korrektur på artiklen, inden den lægges ud på Forældreintra. Læreren sætter hver uge fokus på et nyt område eller nye faglige begreber, som eleverne skal fokusere på i deres skrivning, respons og i korrekturlæsning. Det kan være nyhedstrekanten, tegnsætning, brug af metaforer, variation i sproget, overskrifter/afsnit, layout etc. Alt sammen noget som eleverne bliver bedømt på, når de skal til skriftlig eksamen. Forældrene får mulighed for at læse artiklen på en til lejligheden oprettet hjemmeside og kan herigennem følge med i elevernes oplevelse af skolens hverdag, samt få indsigt i, hvad vi arbejder med i danskundervisningen. Hvorfor er klassens avis et godt forløb? Fordi arbejdet med klassens avis inddrager grammatik og staveundervisning på en funktionel og autentisk måde. Vi arbejder således ikke med diktat og staveord, men fokuserer på staveundervisningen gennem aktiviteter, der er meningsfyldte og inddrager en rigtig modtager nemlig forældrene (og andre der har lyst til at læse artiklerne på nettet). Fordi koncentration om én tekst i responsfasen giver eleverne lejlighed til at lære af hinandens og lærerens respons, dvs. de faglige begreber der kan introduceres, kommer mere i centrum end ved samtidig elevrespons på 20 tekster. Fordi eleverne oplever, at det de producerer/lærer bliver brugt og produceret i meningsfulde sammenhænge. Og at andre får glæde af det de skriver (teksten kan læses på hjemmesiden og de kan gøre reklame for den både hjemme og i skolen) Læreren er ikke den eneste modtager. Elevernes forståelse af internettets muligheder som kommunikationsmedium udvikles. Fordi læreren kan tage afsæt i elevernes egne tekster, når hun skal underviser i f.eks. staveregler, tegnsætning og grammatik. Fordi den respons eleverne giver bliver brugt til at gøre tekster bedre eleverne oplever, at det at give respons virkelig kan forbedre en tekst at skrivning er en proces og de ser det færdige resultat Når eleverne læser korrektur på hinandens tekster, kan de med det samme bruge det læreren har gennemgået om staveregler, tegnsætning og grammatik (der går lidt sport i at finde fejl) og de opdager at 3

4 man kan finde fejl i alle tekster også de dygtigste elevers og i lærerens. De svage elever kan også læse korrektur og rette de dygtige. (Ingen niveauopdelt diktat) Fordi eleverne får en mere dybdegående indsigt i en skriftlig genre (Nyhedsartiklen / novellen) ved at arbejde med den over en lang periode, modsat almindelige forløb i dansk, hvor man gennemgår en genre over et par uger og først vender tilbage til den næste skoleår (eller næste igen). Fordi eleverne skaber tekster sammen og oplever at flere hjerner tænker bedre end én. Og at elever der i klassen nogle gange opleves som useriøse, fagligt svage eller meget også har en masse at bidrage med. Gruppearbejdet der foregår hjemme ved en af eleverne har en herlig sidegevinst: eleverne besøger og bruger tid med klassekammerater de ellers ikke ville besøge det har givet mange positive oplevelser). Fordi det motiverer og giver glæde ved dansk hos eleverne Fordi vi ikke bruger kedelige kopiark til at terpe (kun til at illustrerer et fagligt/grammatisk område, som læreren har opdaget eleverne mangler ved at læse deres tekster). Hvad skal eleverne lære? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: strukturere og skrive tekster i forskellige genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive på computer med funktionel skriveteknik Konkrete danskfaglige områder der kan arbejdes med i forbindelse med klassens avis At give og modtage respons Komposition Nyhedstrekanten Kommunikationsstrategier Tekstgenre Vinkling Tekststruktur Tekstsammenbinding Fremstillingsformer 4

5 Hvordan foregår det? Beskriv 5 10 trin Stil og kontekst Brug af metaforer Sproglig stil Nyhedskriterier Layout og udtryk Overskrifter Layout Brug af tekstbehandlingsfunktioner (typografi, sideopsætning osv.) Research Interviewteknik Notetagning Informationssøgning Formelle træk Tegnsætning Ordklassernes betydning for variation i sproget Endelser Staveregler Kommasætning Der er afsat ca. 3 dansk lektioner om ugen. I løbet af ugen tager artikel gruppen notater og beslutter sig for, hvilke eller hvilken begivenhed de vil skrive en artikel om. I en time sidst på ugen er der afsat tid til at gruppen kan forberede sig på skrivningen af artiklen og har mulighed for at få svar på evt. spørgsmål fra læreren. Gruppen mødes hos en af eleverne og arbejder med artiklen. Første udkast af artiklen skal være færdig til en dansktime først på ugen. Resten af klassen og læreren giver fælles respons på teksten i denne time. Midt på ugen undervises der i et danskfagligt område, som der skal sættes fokus på i næste uges artikel (f.eks. nyhedstrekanten eller interviewteknik eller et grammatisk område). Sidst på ugen afleveres den færdige udgave af artiklen, klassen læser korrektur og den lægges ud på Forældreintra. Næste uges gruppe får tid til at arbejde med deres artikel. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Indsamling af informationer/research, spotte en god nyhed, strukturering af arbejdet, notetagning. Her arbejdes med teksten, komposition, nyhedsværdig, nyhedskriterier, overskrifter, layout etc. Fokus på samarbejde. Her er der fokus på tekstens indhold, opbygning, læsevenlighed osv. Ingen korrekturlæsning. 5

6 Give og modtage respons resten af klassen har nu fokus på de ovenstående områder, som gruppen arbejdede med hjemme. Alt efter hvilket område der gennemgås Her er der fokus på korrekturlæsningen stavning, grammatik, tegnsætning. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Lærerens udfordringer: Følge op på at eleverne tager ansvar og husker at mødes (Selvom det er i fritiden, og de skal til fodbold eller spejder eller violin) Herunder forpligte forældre. Sørge for at alle elever deltager aktivt i arbejdet med artiklen både i gruppearbejdet og i klassen. Afveksle arbejdet med at give respons og læse korrektur, så det ikke bliver en alt for ensformig arbejdsmåde. Turde give slip på Diktat dogmet (og tro på at eleverne lærer at stave alligevel). Tro på at eleverne lærer det de skal, uden at man gennemgår hele Skriftlig for. Kunne argumentere for og forklarer forældre, kollegaer og elever om den nye måde at tænke grammatik og staveundervisning. Huske at bruge elevernes tekster som afsæt i undervisningen Elevernes udfordringer Deltage i arbejdet med artiklen både i gruppen og på klassen. Tro på, at alle har noget at bidrage med. Tage gruppearbejdet seriøst. Føle ansvar for de andres tekster, når der gives respons og rettes korrektur. Kunne tage i mod kritik (både positiv og negativ). Kunne give kritik (konstruktiv) (ikke bare finde fejl, men foreslå nye måder ). Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Gerne overhead eller projektor, så hele klassen kan se artiklen. Relevant fagligt materiale, når specifikke faglige ting skal gennemgås (her kan man jo plukke i forskellige lærebogsmaterialer). 6