VVM - Redegørelse MOTORSPORTSCENTER DANMARK

Transkript

1 VVM - Redegørelse MOTORSPORTSCENTER DANMARK Januar 2009

2 Udgiver: Udarbejdet i samarbejde med Esbjerg Kommune, Kommuneplan Torvegade Esbjerg www. Esbjergkommune.dk Johansson & Kalstrup A/S Østervang Varde Udgivelsestidspunkt: Januar 2009 Oplagstal: 50 Vedrørende kortmateriale uden reference: Grundmateriale tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen/Esbjerg Kommune. Supplerende information er udarbejdet og påført af Esbjerg Kommune Kortene er udelukkende til tjenstlig brug hos offentlige myndigheder og må ikke gøres til genstand for forhandling eller distribution til anden side uden særlig tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Udgivet af Esbjerg Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD

3 VVM - Redegørelse MOTORSPORTSCENTER DANMARK Januar 2009

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning med baggrund for VVM Metode Ikke teknisk resume Motorsportscenter Danmark Motorsportsanlægget Visuelle konsekvenser Støjmæssige konsekvenser Støj i forbindelse med løb Virksomhedsstøj Kumulation af støjbelastningen Grundvandsmæssige konsekvenser Trafikale konsekvenser Konsekvenser for natur og miljø Motorsportscenter Danmark Beskrivelse af motorsportsanlægget Oversigtsplanen Motorbanen Motorløb Øvrige anlæg Visualisering Støjvoldenes opbygning og beplantning Visualisering Konklusion Alternativer alternativet Det eksisterende anlæg Fremtidige motorsportsaktiviteter Støj Lettere forurenet jord Erhvervsudvikling Sportslig udvikling Miljø Trafik Alternative placeringsmuligheder Placeringsalternativer i Esbjerg Kommune Placeringsalternativer Samlet vurdering Placeringsalternativer uden for Esbjerg Kommune Udbygning af eksisterende anlæg Planforhold Regionplan

5 8.1.1 Regionplanretningslinier Støj områder Vandløb Værdifuldt landbrugsområde Kortlagte råstofinteresseområder Drikkevandsinteresseområde Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Kommuneplan Gældende plan Planændringer Lokalplan Gældende plan Planændringer Tilladelser, dispensationer mv Råstofloven Naturbeskyttelsesloven Planforhold Trafikknudepunkt Motorløb nationale og internationale løb Kulturelle arrangementer og mindre motorløbsbegivenheder Trafikafvikling Vejanlæggenes restkapacitet Trafiksituationer Konklusion Trafiksikkerhed Bløde trafikanter Parkeringsforhold Fremtidige trafikinvesteringer Skiltning og trafikinformation Fremtidige trafikinvesteringer i det øvrige vejnet Støj Indledning Nuværende forhold Det nye Motorsportscenter Danmark Nuværende støjkilder Påvirkningen af omkringliggende ejendomme efter udbygning af Motorsportscenter Danmark Støj i forbindelse med løb Virksomhedsstøj Kumulation af støjbelastningen Jord og grundvand Etablering af støjvolde Udvaskning af forurenende stoffer Tungmetaller og grundvandskvalitetskriteriet Organiske stoffer og grundvandskvalitetskriteriet Organiske stoffer og overfladevandskriteriet Grundvandets strømning Vurdering Miljøvurderinger Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger82

6 Generelt Asfaltbanen Gokartbane Speedway Vestkysk Motocross Micro-motocross Motocross Esbjerg Motorsport, Bilafdelingen (Folkerace/Rallycross) Fritidsklubberne Traktortræk Uheld Anvendelse af lettere forurenet jord i støjvolde Anlægsfasen Trafik Støj Trafikstøj Støj fra bygge- og anlægsarbejder Støv Ressourceforbrug Lettere forurenet jord Råstoffer Natur Bevaringsværdig natur og kultur Erstattelig natur Arkæologiske forhold Socioøkonomiske konsekvenser Branding Landejendomme Arbejdspladser Fejl og mangler Overvågning af grundlaget for nærværende VVM-redegørelse

7

8 1. Indledning med baggrund for VVM Esbjerg Kommune har en vision om at medvirke til etableringen af et af Nordeuropas største og mest alsidige motorsportsanlæg som trækplaster at skabe grobund for en erhvervsmæssig udvikling, der forventes at omfatte etableringen af teknologiske virksomheder med relationer til dette anlæg. Esbjerg Kommune ønsker med etableringen af en ny op til m lang asfaltbane som det væsentligste element og en udvikling af de øvrige baneanlæg at skabe et kraftcenter for motorsporten. Motorsportsanlægget vil sammen med de øvrige motorsportsbaner være unikt, idet man omkring samme lokalitet har samlet alle motorsportsgrene. Det nye motorsportsanlæg vil sammen med øvrige eksisterende idrætsfaciliteter styrke Esbjerg Kommunes rolle som det offensive Vestdanmarks kraftcenter og dermed åbne for en styrkelse af de regionale muligheder for at fastholde større og internationale sportsarrangementer. Motorsportsanlæggene vil blive beskyttet af støjvolde, der forventes at ville kunne anvendes til måske op mod tilskuere ved de største arrangementer. Motorsportsanlægget tænkes placeret i et område, der er udlagt til motorsportscenter eller lignende offentlige formål i Esbjerg Kommuneplan Motorsportsanlæg er opført på bilag 2, pkt. 12a i VVMbekendtgørelsen. Det tidligere Ribe Amt har vurderet at udvidelsen og nyanlæg af motorbanerne på grund af anlæggets art, dimensioner og placering skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning vedrørende miljøet. Ved udarbejdelse af VVM redegørelsen er der foretaget en række justeringer af anlæggenes placering, således disse samles i områdets vestlige del tæt ved landingsbanen. Herved opnås mulighed for sammen med en støjskærmning at sikre de omkringboende, således såvel erhvervsmæssig støj som støj fra motorsport ikke giver gener ud over de vejledende støjgrænser for motorsportsanlæg. 1.1 Metode Vurderingen af virkningerne på miljøet er opdelt i følgende emner: Visuelle konsekvenser, Støjmæssige konsekvenser, Grundvandsmæssige konsekvenser, Trafikale konsekvenser og Natur- og øvrige miljømæssige konsekvenser. 1

9 Som grundlag for nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet følgende baggrundsmateriale: Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, Dispositionsplan Korskro Motorcenter, januar, 2005, Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, Støj, februar, rev. september, 2008, Miljømåling, Ekstern støj, Grontmil/Carl Bro, 10. september 2008 Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, baggrundsnotat Grundvand, februar 2008, Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, Anvendelse af lettere forurenet jord, Jordmodel, februar, rev. september 2008 Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, Natur, februar 2008 Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, Baggrundsrapport for trafik, maj 2007, rev. Oktober Esbjerg Kommune, Korskro Motor Center, Miljøredegørelse og Ansøgning om miljøgodkendelse, februar, rev. september 2008 Rapporterne indeholder tekniske oplysninger om modelværktøjer og modelresultater. Modellerne er opstillet med udgangspunkt i de tilgængelige data og en række forudsætninger. Forudsætningerne er så vidt muligt baseret på påviselige statistiske sammenhænge eller fremskrivning af kendte udviklingsforløb. Der er tale om vurderinger, der ud fra de eksisterende data og viden giver det bedst mulige billede af den fremtidige situation, men som også kan indeholde en vis usikkerhed. De foretagne vurderinger er gennemført således, at eventuelle usikkerheder tilgodeser miljøet frem for det kommende anlæg. Motorsport Danmark påregnes indrette i overensstemmelse med den på figur 1 viste dispositionsplan. De i afsnit Trafikale forhold viste planer er alene af principiel karakter i forhold til at beskrive de foreliggende alternativer adgangsveje og for alternative muligheder for parkering. 2

10 2. Ikke teknisk resume 2.1 Motorsportscenter Danmark Esbjerg Kommune ønsker at etablere et nyt motorsportsanlæg med mulighed for afvikling af stort set alle motorsportsaktiviteter. Anlægget vil være en del af satsningen på at tiltrække teknologiske virksomheder til området. 2.2 Motorsportsanlægget Grundlaget for denne VVM redegørelse er en bearbejdning af tidligere udarbejdet dispositionsforslag for et samlet motorsportsanlæg ved Korskro bestående af følgende: Ca. 4 km asfaltbelagt motorbane. Pitfaciliteter. Ca m gokartbane. Ca m motocrossbane. Ca m rallycrossbanen. Speedwaybane. Traktortræk. Mini baner (micro- og minispeedway, minimotocross o.lign.). Arealer til opstilling af udstyr under løb (paddock). Udstillingshaller. Kontorfaciliteter. Primitive faciliteter til Camping (lejlighedscamping) P-pladser. 3

11 Dispositionsplan for Motorsportscenter Danmark 2.3 Visuelle konsekvenser Støjvoldene omkring Motorsportscenter Danmark vil bevirke, at anlægget bliver synligt i landskabet. Det vil i overvejende grad være ved passage af anlægget på A11 og Tingvejen, at støjvolden vil fremstå meget synligt, med sløret af eksisterende hegn og beplantning af støjvolden. For de nærmeste beboere vest for Ølufvad Hovedvej vil støjvolden virke meget markant. For ejendomme inden for en afstand på m øst for anlægget, vil støjvolden bevirke, at udsigten over landskabet ændres fra et åbent fladt landskab til et mere lukket landskab afgrænset af en langstrakt skovbevoksning. Fra en lidt større afstand vil anlægget fremstå som en skovklædt horisont eller være skjult af højdeforskelle og anden beplantning i landskabet. 2.4 Støjmæssige konsekvenser I forbindelse med udvidelsen af motorsportsanlægget planlægges for at alle fremtidige træningsaktiviteter skal overholde de vejledende grænser for motorsportsanlæg. Det betyder, at aktiviteterne på banerne begrænses af muligheden for etablering af støjbegrænsende foranstaltninger. De tilladte aktiviteter på den enkelte bane vil fremgå af det forslag til miljøgodkendelse, der vil blive fremlagt sammen med VVM redegørelsen. Den forventede fremtidige anvendelse forventes som følger: Bane Asfaltbane Gokartbane Gokartbane Rallycrossbane Motocrossbane Microcross Speedwaybane Aktivitet træning 5 DTC-biler i 18 min pr. time (vejl. Lw) 11 racerkarts (store kartklasser) i 30 min pr. time (vejl. Lw) 15 udlejningskarts i 30 min pr. time. 8 biler i 18 min pr. time (vejl. Lw) 15 stk. 250 ccm i 25 min/t = 375 køreminutter + 15 stk. 80 ccm i 25 min/t = 375 køreminutter (vejl. Lw) 12 stk. 50 ccm i 30 min/t (vejl. Lw) Deklarationsmåling: Liga 2 stk. 500 ccm i 2 min = 4 køreminutter 1. div. 6 stk. 500 ccm i 2 min = 12 køreminutter 2. div. 12 stk. 500 ccm i 2 min = 24 køreminutter 4

12 Minispeedwaybane Microspeedwaybane 4 stk 80 ccm i 15 min (vejl. Lw) 4 stk 50 ccm i 45 min (vejl. Lw) Det generelle støjniveau fra motorsport vil blive forøget i området ved gennemførelse af det ansøgte projekt. Ved etableringen af banerne som skitseret vil specielt boligerne i den sydlige del af Korskro Motor Center dog få en væsentlig mindre støjbelastning, end der er i dag, mens støjbelastningen vil øges ved ejendommene vest og nord for området. Støjniveauet ved mest støjbelastede ejendom i området vil falde. Det sker løbende en udvikling mod anvendelse af mindre støjende og mere miljøvenlige maskiner til udøvelsen af motorsport. Denne udvikling forventes fortsat, således de opstillede aktiviteter muligvis vil kunne udvides uden yderligere støjbelastning af omgivelserne. Modsat motorsportsanlægget, der forventes at overholde de vejledende støjgrænser, vil trafikken og støjen her fra øges. Trafikstøjen forventes frem til 2020 dog kun at give anledning til en beskeden øgning på ca. 0,5 db(a) i forhold til Støj i forbindelse med løb Ændringerne og udvidelserne af motorsportscentret vil medføre en væsentlig forøgelse af antallet af løb. Dels vil der blive afholdt løb på asfaltbanen og gokartbanen, og dels vil antallet af løb på de eksisterende baner stige, idet man ikke hidtil har haft mulighed for at udnytte de lovgivningsmæssige rammer for antallet af løb på disse baner. Det må dog forventes, at de lovgivningsmæssige rammer på de eksisterende baner vil blive søgt udnyttet fremover, uanset om projektet realiseres eller ej. Der er lavet støjberegninger på weekendløb. Disse løb indebærer en langt mere intensiv anvendelse af banerne, hvilket giver sig udtryk i et væsentligt højere støjbidrag til omgivelserne end træning på banerne. Støjberegningerne er lavet for at give et indtryk af, hvilke støjniveauer, der maksimalt regnes med i den mest støjende time. Ved afholdelse af løb sættes der normalt ikke støjkrav ud over, hvad der stilles til de anvendte motorsportskøretøjers tilstand og støjdæmpning. Asfaltbanen og Motocrossbanen ligger på væsentlig højere støjniveauer end i træningssituationen. Speedwaybanen bliver derimod støjdæmpet så meget, at der ikke er væsentlige højere støjudsendelser under løb end under almindelig træning. Dette muliggør afholdelse af løb på almindelige træningstidspunkter uden at det tæller som løb. I forbindelse med løb vil der blive en øget støj fra trafik til og fra løbene, desuden vil der blive anvendt højtaleranlæg under arrangementerne. Trafikstøjen vil under de største forventede tilskuerantal 5

13 ( tilskuere) øges med højst 3-4 db. At forøgelsen ikke bliver større, skyldes den lavere hastighed, der vil blive kørt med ved større trafiktæthed. Hovedparten af tilskuerne forventes at ankomme til Motorsportscenter Danmark fra motorvejen via den syd for liggende rundkørsel. Derved bliver kun få ejendomme passeret af kørende tilskuere Virksomhedsstøj Asfaltbanen og Gokartbanen, samt pit-området forventes at blive udlejet til private og firmaer til formål, der ikke skal reguleres efter Motorsportsvejledningen, men efter virksomhedsstøjvejledningen. Her er grænseværdierne ikke så restriktive i dagstimerne, idet støjudsendelsen midles over de mest støjende 8 timer. I aften og nattetimerne, samt i weekenderne er støjgrænserne mere restriktive end anført i Motorsportsvejledningen, hvorfor der ikke forventes væsentlige gener fra de øvrige aktiviteter på Motorsportscenter Danmark. Afholdelse af særlige arrangementer som større koncerter må forventes at ville overskride virksomhedsstøjgrænserne, især hvis koncerten afholdes om aftenen efter kl. 18 til hverdag eller efter kl. 14 om lørdagen. Der forventes dog kun afholdt et begrænset antal (1-3) koncerter om året og hver koncert skal have tilladelse jf. Esbjerg kommunes retningslinjer for afholdelse af udendørs koncerter Kumulation af støjbelastningen Boligerne i området vil blive belastet af følgende støjkilder; 1. Trafikstøj 2. Støj fra motorsportsbaner 3. Lufthavnsstøj 4. Erhverv 5. Støj fra skydebane Disse støjkilder kan ikke sammenlægges på nogen meningsfuld måde, idet de som oftest ikke er sammenfaldende og deres måde at støje på og virke generende på er væsentlig forskellige. Med nummereringen er forsøgt opstillet, hvilke støjkilder, der generelt skønnes mest generende i området. Boligerne er dog spredt beliggende og der skønnes derfor at være afvigelser fra ovennævnte rækkefølge. Trafikstøjen er vurderet højest, idet den er forekommende hver eneste dag og den forekommer specielt høj i sommer- og ferieperioden om lørdagen, der er skiftedag for udlejningssommerhusene langs vestkysten. Motorsportsstøjen er tidsmæssigt begrænset til onsdage og lørdage i 3-5 timer ad gangen. Den ophører normalt inden kl. 20 og der er pauser i ferieperioden. 6

14 Nogle ejendomme vil være væsentligt belastede af både vejstøj og motorsportstøj. Spidsbelastningerne fra de to støjtyper er dog kun sammenfaldende i nogle situationer, og deres måde at støje på og virke generende på er væsentlig forskellige. 2.5 Grundvandsmæssige konsekvenser De gennemførte undersøgelser af grundvandsforholdene ved anvendelse af lettere forurenet jord viser, at anlæggelse af en høj risikovurdering i forhold til tungmetaller og forurenet jord med lette oliekomponenter betyder, at lettere forurenet jord med disse komponenter ikke kan indbygges i støjvolden. Til gengæld viser undersøgelserne, at de valgte kriterier for indholdet af forurenende stoffer i den lettere forurenede jord med tungere organiske komponenter ikke vil indebære nogen risiko for omgivelserne i forhold til grundvand eller overfladerecipienter i nærområdet omkring det kommende motorsportsanlæg. 2.6 Trafikale konsekvenser De gennemførte kapacitetsberegninger viser, at trafikken på hverdage og ved arrangementer med op til tilskuere kan afvikles via det eksisterende vejnet, uden at der vil opstå væsentlige kapacitetsproblemer, ved fornuftig planlægning af adgangsveje til respektive P-arealer. Det må dog forventes, at der ved større arrangementer ca. 3 gange årligt vil blive afholdt arrangementer, hvor vejnettets kapacitet vil blive overskredet med kødannelser til følge. Kapacitetsberegningerne viser, at der særligt på lørdage i turistsæsonen vil være sandsynlighed for kødannelser ved afviklingen af arrangementer, hvor tilskuerne ledes af A11 og herfra via venstresving til p-pladserne vest for A11. Det betyder, at det vil være nødvendigt at lede trafik til Esbjerg Lufthavn og herfra til p-pladserne vest for Korskroen. Herudover viser kapacitetsberegningerne, at det ved begivenheder med over tilskuere vil være nødvendig at lede motorvejstrafikken fra øst via 2 eller flere afkørselsramper. Dette forudsætter, at der opsættes skilte ved de relevante motorvejsafkørsler og ved de største arrangementer også personale til at dirigere trafikken. Ved arrangementer, hvor der forventes over tilskuere, må det forventes, at der opstår køsituationer på vejnettet med mindre, der anlægges en shunt ved afkørsel 73 med særskilt indkørsel til P- areal. 7

15 Ved arrangementer med over tilskuere vil der opstå kø på vejnettet, med mindre tilskuernes ankomsttidspunkt spredes, så mindre end 40 % ankommer i spidstimen eller tilskuerne ankommer med alternative transportformer fx med busbetjening fra Bramming og/eller Esbjerg banegård. Ved at styre trafikken og anvende flere tilkørselsruter i forbindelse med større arrangementer, udnyttes den eksisterende infrastruktur og behovet for investeringer i trafikløsninger, der kun skal benyttes få gange årligt minimeres. Det vil dog være nødvendigt at foretage investeringer i skilte til regulering af hastighed og styring af trafikstrømmen. Det kan på sigt vise sig nødvendigt at foretage infrastrukturinvesteringer omkring Motorsportscenter Danmark, hvis antallet af meget store begivenheder, når et niveau, hvor afholdelse af disse er forbundet med hyppige gener for den øvrige trafik. Behovet for investeringer til afvikling af arrangementstrafikken omkring Korskroen vil herudover også afhænge af, om der i øvrigt foretages investeringer i det omkringliggende vejnet. I forbindelse med arrangementer vil trafikken øges mærkbart på det omkringliggende vejnet i timerne op til arrangementet og igen efter arrangementet. Ved afvikling af trafikken efter et arrangement vil køerne primært være ved afkørsel fra de respektive P-arealer og ikke på det overordnede vejnet, hvor den normale trafik således ikke vil blive generet nævneværdigt. Samlet set må det forventes, at den øgede trafikbelastning i forbindelse med arrangementer kan give anledning til en forøget risiko for uheld på de overordnede veje. Det forventes ikke, at antallet af bløde trafikanter i området vil stige som følge af etablering af Motorsportscenter Danmark, der med sin beliggenhed langt fra bymæssig bebyggelse ikke forventes at medføre større cyklende eller gående trafik. Ved større arrangementer kan der påregnes bustransport fra Esbjerg eller Bramming. Aflæsning af passagerer fra busser påregnes etableret således udstigende passagerer ikke kommer i konflikt med biler m.m. Behovet for parkeringspladser uden for selve anlægget vil være varierende afhængig af arrangementets karakter og størrelse. Ved arrangementer på speedwaybanen, motocrossbanen, gokartbanen og rallycrossbanen, samt ved kulturelle arrangementer og messer, vil der kunne parkeres på p-arealerne (paddock) inden for området. Ved løb på asfaltbanen anvendes paddock arealet til opbevaring og klargøring af materiel og parkering, og publikum vil være henvist til at benytte de eksterne parkeringspladser 8

16 Kapacitetsberegningerne har vist, at motorvejsrampen fra øst til rundkørslen ved Korskroen (afkørsel 73) udgør en af de væsentligste flaskehalse. Herudover er det væsentligt for den øvrige trafikafvikling i området, at venstresving på A11 og Tingvejen begrænses mest muligt. Ved at benytte flere forskellige ruter frem til p-pladserne udnyttes det eksisterende vejnet, og behovet for større infrastrukturinvesteringer som følge af etableringen af Motorsportscenter Danmark begrænses, og der vil som udgangspunkt ikke vil være behov for store infrastrukturinvesteringer for at kunne afvikle trafikken. 2.7 Konsekvenser for natur og miljø Motorsportsanlægget giver ikke anledning til nedlæggelse af beskyttede naturområder, idet de i området værende biotoper bevares. De naturværdier området taber ved fjernelsen, forventes at blive genskabt i forbindelse med tilplantningen af ydersiderne af støjvoldene. Områdets samlede naturværdi forventes således forbedret ved at større større landbrugsarealer omdannes til naturtype som overdrev, områder med krat og træbevoksninger, som fuldt ud kan sidestilles med de læhegn, der fjernes. Det betyder, at områdets karakter forbedres med en større naturværdi som skjul og fourageringssted for småfugle og pattedyr. 9

17 3. Motorsportscenter Danmark 3.1 Beskrivelse af motorsportsanlægget Motorsportscenter Danmark er en udbygning af det motorsportsanlæg, der har været placeret ved Korskroen siden 1920érne. Korskroen er den historiske betegnelse for den kro, der i århundreder har været placeret ved det trafikknudepunkt, hvor hovedtrafikåren langs den jyske vestkyst krydser hovedforbindelsen mellem Esbjerg og Kolding/København. Esbjerg Kommune ønsker at udvikle Motorsportscenter Danmark til et motorsportsanlæg af international klasse. Området er disponeret så de områder, der udnyttes til motorbaner er placeret tættest på lufthavnens landingsbane og A11. Dermed placeres de mest støjende aktiviteter som speedway, motocross og rallycross inden for lufthavnens støjisolinie og længst væk fra boliger i nærområdet. Det samlede projektområde har en udstrækning på ca. 133 ha, hvoraf Esbjerg Kommune ejer 30 ha. De øvrige arealer skal erhverves gennem køb/ekspropriation. Knap 110 ha påregnes anvendt til selve motorsportsanlægget og de øvrige 23 ha er udlagt til P- arealer, der alene skal anvendes i forbindelse med større arrangementer. Mod nord tænkes motorsportsanlægget udvidet med et areal på ca. 70 ha. Vest for A11 etableres parkeringsanlæg og campingfaciliteter på et areal på ca. 23 ha. Herudover påregnes der på sigt mulighed for at anvende arealer øst for Tingvejen til midlertidige/kortvarige parkeringsanlæg. Anlægget er opbygget, så vejadgang opnås via Korskrovej, der har tilkørsel fra hhv. Tingvejen og A11. Hermed kan de eksisterende tilkørselsanlæg fra hovedlandevejene benyttes ved den daglige drift. Arealet mellem Korskrovej og projektområdet er udlagt til erhvervsformål og benyttes pt. til parkering, servicestation og den gamle Korskro. Der vil være adgang til de enkelte baner og paddock-områderne fra en fælles vej gennem området. Vejen fører frem til det pitanlæg, der tænkes opført ved asfaltbanen, og som bl.a. kan indeholde administrationskontor. Herudover giver planforslaget mulighed for, at der kan opføres et antal haller, der kan benyttes til ryttergårde mv. under løb, men også kan anvendes til messer og andre aktiviteter. Mellem Korskrovej og motorsportsanlægget er et område udlagt til erhvervsområde. Det forventes at dette område vil være attraktivt 10

18 for virksomheder med tilknytning til motorbanen og servicevirksomheder som kiosk/fastfood forretninger, hotel/motel mm Oversigtsplanen Nedenstående tegning viser et forslag til disponering af et samlet motorsportsanlæg ved Korskro bestående af: Ca. 4 km asfaltbelagt motorbane. Pitfaciliteter. Ca m gokartbane. Ca m motocrossbane. Ca m rallycrossbanen. Speedwaybane. Traktortræk. Mini baner (micro- og minispeedway, minimotocross og bocart). Arealer til opstilling af udstyr under løb (paddock). Udstillingshaller. Kontorfaciliteter. Primitive faciliteter for camping (lejlighedscamping) P-pladser. Fig. 1 Dispositionsplan for Motorsportscenter Danmark 11

19 3.1.2 Motorbanen For at opnå en position som Danmarks bedste motorsportsanlæg skal den asfaltbelagte motorbane være tilstrækkelig lang og gives et forløb, der sikrer de optimale køretekniske udfordringer og publikumsoplevelser på et niveau, der gør det attraktivt for bl.a. den danske og den tyske turnering for standardvogne (DTC og DTM) at arrangere løb på banen. Banen skal udformes, så den kan godkendes til internationale motorløb af FIA (Federation International de Automobile). For at sikre en effektiv støjafskærmning tænkes banen nedgravet 4 m i den vestlige del af området, hvor terrænet ligger højt i forhold til den østlige del af projektområdet. Herudover omkranses baneanlægget af en støjvold, der har en tilstrækkelig højde til at sikre omgivelserne mod støjgener fra anlægget. Støjvoldene anlægges, så de samtidig kan anvendes til tilskuerpladser. Motorbanen tænkes anlagt som en m lang asfaltbane med en langside på m og en bredde på m. Til- og frakørsel til banen sker via en pitlane med mulighed for direkte adgang til pitgarager. Hele baneanlægget skal omkranses af en 2,5-3 m bred sikkerhedsvej, og ved sving skal der være en vis sikkerhedsafstand til støjvolden. Banelayoutet viser, at der kan placeres en bane af den ønskede størrelse på arealet. Banens layout er ikke bearbejdet med henblik på at sikre den optimale udformning af sving, sværhedsgrad m.m. Det sker først i forbindelse med detailprojekteringen, hvor der også skal projekteres de nødvendige sikkerhedsanlæg og et antal forbindelser, der muliggør, at banen kan opdeles i mindre afsnit og dermed bruges til flere forskellige formål samtidig. Der er i dispositionsplanen afsat et 90 m bredt bælte til støjvolde, 35 ha til banen inkl. 50 m sikkerhedszone mellem bane og støjvoldsanlægget. Hermed vil der ved detailprojektering være en stor frihedsgrad til at optimere projektet, så der kan skabes den bedst mulige bane mht. køreudfordringer, sikkerhed og støjafskærmninger. Anvendelse Motorbanen skal drives på erhvervsmæssig basis og udlejes til motorløb, til træning og test, test af udstyr, køretekniske formål og forskellige former for events m.m. Herudover skal banen i et nærmere fastsat omfang kunne bruges til almene formål som bl.a. træning for lokale klubber, streetrace m.v. Asfaltbanen forventes således at skulle drives som en virksomhed med indtægter fra: 12

20 Hverdage Udleje af banen, pitgarager og/eller haller til professionelle motorsportskørere til test af materiel og udstyr. Denne anvendelse skal ske efter motorsportsstøjvejledningen. Udleje af banen til firmaer til test af f.eks. dæk, udstyr og køretøjer, der skal anvendes til kørsel på offentlig vej. Disse tests skal have et kommercielt formål og må alene afholdes af dækfirmaer, bilimportører, bilforhandlere, testvirksomheder og medier. Udleje af banen til firmaer til demonstration og præsentation af biler og motorcykler, der alene afholdes af importører og forhandlere, som en præsentation af indregistrerede og ikke-indregistrerede modeller. Udleje af banen til køretekniske kurser, der afholdes med henblik på erhvervelse af kørekort til offentlige veje eller til forbedring af individuelle køreegenskaber med det formål at blive bedre til at køre på offentlige veje, samt at overholde færdselsloven. Udleje af banen til private på timebasis til test af egne biler og/eller egne evner til løbskørsel (tidskørsel). Udleje af banen og udlejningsbiler til private til løbskørsel. Udleje af haller til firmaer og private i forbindelse med løb, udstillinger og messer. Udleje af baneområde med faciliteter til afholdelse af koncerter. Weekender (evt. fra fredag) Udleje af banen til afholdelse af løb. Denne anvendelse skal ske efter motorsportsstøjvejledningen. Udleje af banen til køretekniske kurser Udleje af pitgarager, værkstedsfaciliteter og haller til løbsdeltagere Udleje af overnatningssteder (evt. værelser indrettet i pitbygningen eller en hal) til kørere og officials. Udleje af haller til firmaer og private i forbindelse med løb eller udstillinger/arrangementer Udleje af paddockarealer til løbsdeltagere mm. Udleje af baneområde med faciliteter til afholdelse af koncerter. Det forventes, at Asfaltbanen selv vil drive cafeteria m.m. med fast ansat stampersonale i forbindelse med udleje og løb. Træningskørsel Under træning skal DASUs regler m.h.t. køretøjernes tekniske specifikationer, maksimalt støjniveau, obligatoriske kørerlicenser, samt til en kvalificeret ledelse af træningskørslen af godkendte træningsledere, overholdes. I forbindelse med et løbsarrangement køres der: 13

21 1. Træning, hvor hver enkelt klasse inden for en tildelt træningstid kører testkørsel på banen for at foretage justeringer på bilen. I paddock opstilles vogne eller telte i forskellig størrelse som værksteder, der indeholder udstyr, hvis værdi kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner. Da udstyret ikke umiddelbart kan erstattes, er det almindeligt, at der natten igennem opholder sig en person i værkstedet. Det kan forekomme, at køretøjerne repareres eller serviceres en del af natten, og der vil så kunne forekomme forskellige former for støj herfra. 2. Tidtagning, hvor alle biler i en klasse kører samlet på banen, og hvor hver omgangstid måles for hver bil. Hver enkelt bils hurtigste omgangstid er bestemmende for placeringen i startopstillingen. Det er også her muligt at forlade banen for justeringer m.v. 3. Heat, hvor hver klasse i løbet af løbsarrangementet kører 2-3 heat. Startopstilling bestemmes ved tidtagningen, det foregående heatresultat eller efter andre sportslige regler. Hver heat køres med et bestemt antal omgange på banen, der kan variere fra klasse til klasse. Træningskørsel for asfaltbaneklasserne foregår som testkørsel, hvor kørerne kører ind på banen og forlader den for at foretage justeringer o. lign. uafhængigt af hinanden. Under træningskørsel undersøger køreren effekten af forskelligt udstyr og justeringer af køretøjet. Under træningskørsel må der ikke forekomme organiseret eller tilfældig kapkørsel mellem to eller flere biler. Hvis det forekommer, udviser træningslederen de pågældende kørere. Asfaltbanen påregnes anvendt til træningskørsel en gang ugentligt på onsdage i samme periode som det øvrige baneanlæg anvendes til motorsportsaktiviteter Motorløb Løbsarrangementer afholdes som regel over 2 dage, ofte en weekend, som regel med deltagelse af flere klasser fra flere klubber og ofte med offentlig adgang. Løbsarrangementer skal, forinden de afholdes, godkendes af DASU. En godkendelse indeholder en forpligtelse til at overholde DASUs regler m.h.t. køretøjernes tekniske specifikationer, herunder krav om maksimalt støjniveau, obligatoriske kørerlicenser samt til en kvalificeret ledelse af løbet af certificerede løbsledere. For hver klasse køres træning, tidtagning og løb i den nævnte rækkefølge, men det er ikke nogen regler for hvorledes aktiviteterne for en enkelt klasse skal køres i forhold til aktiviteterne for andre klasser. I nogen af klasserne er der obligatorisk træning på mindst 20 14

22 minutter, mens der i andre kun er krav til tidtagningernes længde. Heatene varer som regel mellem 15 og 30 minutter. I forbindelse med motorløbsstævner er det almindeligt, at de enkelte kørere medbringer værkstedsfaciliteter, som opstilles samlet på et anvist område. Værkstederne kan være sættevogne eller telte i forskellig størrelse. Da værkstederne indeholder udstyr, hvis værdi kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner og som i øvrigt ikke umiddelbart kan erstattes, er det almindeligt, at der natten igennem opholder sig en person i værkstedet. Det kan forekomme, at køretøjerne repareres eller serviceres en del af natten, og der vil så kunne forekomme forskellige former for støj herfra. Ved motorløbsstævner køres med de til enhver tid af DASU, DMU eller FIA godkendte klasser. Der er tale om et meget stort anlæg og alene tilkørslen af jord til opbygning af støjvolde vil strække sig over en længere årrække. Det forventes derfor, at anlægget udbygges etapevis og at driften løbende udvides i takt med at støjanlægget opbygges. Tilskuerpladser og faciliteter for publikum Tilskuerpladserne kan indrettes på flere forskellige måder. Støjvoldene kan opbygges som terrasser med enten sidde- eller ståpladser. Herudover vil der være mulighed for etablering af faste tribuner eller udlægning af arealer til midlertidige tribuner. VIP-lounges kan etableres oven på pitgaragerne og udstillingshaller. Det vurderes, at der ved fuld udnyttelse af støjvoldene til tilskuerpladser ville kunne være plads til et meget stort antal tilskuere, muligvis op mod personer. Afholdte arrangementer inden for dansk motorsport forventes ved enkelte toparrangementer at kunne samle mellem tilskuere. Tilskuerne skal have adgang til toiletfaciliteter og forplejning. Herudover skal der være mulighed for at placere boder til salg af merchandise. Udover de faciliteter, der indrettes i forbindelse med servicebygningen, vurderes der at skulle indrettes minimum 3 områder forsynet med kloak, vand og strøm. Der kan her permanent eller lejlighedsvis opstilles toiletter og indrettes områder til salg af mad og drikkevarer mm. Pitfaciliteter Der findes ikke motorbaner i Danmark med pitgarager i umiddelbar forbindelse med banen. Pitgarager er imidlertid efterspurgte, ikke 15

23 mindst til brug ved træning og test, hvor det er en fordel at kunne justere køretøjerne i umiddelbar nærhed af banen. Kun ved Formel 1 løb er der et formelt krav om pitgarager, men det må forventes, at pitgarager vil være en nødvendig facilitet for at kunne tiltrække løb af international klasse til banen. Det er eksempelvis ikke sandsynligt, at den tyske DTM-serie vil afholde løb på baner uden pitgarager. For at sikre en god adgang fra pitgaragerne til banen vil det ikke være hensigtsmæssigt at placere en støjvold langs pitlanen. En bygning bestående af pitgarager i underetagen og kontorer og VIPlounges på førstesalen kan derfor bidrage til at mindske støjen fra denne den del af banen. Fig. 2. Principsnit for anlægsopbygning. Der kan på det i dispositionsplanen reserverede areal til pitfaciliteter, etableres en bygning med pitgarager på en længde af m svarende til garager. Arealer til opstilling af udstyr under løb (paddock) Dispositionsplanen indeholder et areal på ca. 14 ha til paddock. Disse arealer benyttes til klargøring af materiel og indretning af forplejningstelte m.v. under løb og kan typisk besøges af tilskuere mod en ekstra betaling. Paddocken indrettes, så der bliver mulighed for forankring af telte og mulighed for tilslutning af vand, kloak og el. Herudover er der mulighed for at opføre et antal haller, der kan anvendes til ryttergårde mv. under løb. Sådanne haller vil desuden også kunne anvendes til andre formål, som fx udstillinger og messer Hallerne er placeret langs banen, så de samtidig kan indgå i støjafskærmningen. Placeringen giver tillige mulighed for at etablere VIPlounges med god udsigt over banen. Kontorfaciliteter Kontorfaciliteter til administration m.v. i forbindelse med banen tænkes placeret i samme bygning som pitgaragerne og med udsigt over 16

24 banen. Dommertårn, VIP-lounges, kantine/restaurant, konferencefaciliteter, bade- og opholdsfaciliteter for kunder, der træner og tester på banen, tænkes også etableret i denne bygning. Ingen bygningsdele påregnes opført med mere end 4 etager i forhold til den udlagte motorbane, svarende til højder mindre end 10 m i forhold til nuværende terræn. Dette indebærer, at det efter færdiggørelse af anlægget ikke bliver muligt at se områdets bygninger. Anlæggelse af baneanlæg og etablering af støjvolde. Det forventes, at bilbanen vil blive etableret i 2 etaper, medens støjvoldene planlægges opbygget i 3 etaper. Bilbanen forventes i første omgang at få en udstrækning på omkring 2,4 km. Banen vil kun kunne anvendes til et begrænset udvalg af biltyper og til begrænset kørsel i træningstiden. Støjvoldene påregnes opført i 3 etaper. Første etape omfatter nedgravning af banelegemet til 3 4 m under nuværende terræn i den sydlige og vestlige del af området med anlæggelse af 3 m høj jordvold på eksisterende terræn. Støjvolden opføres dels af lettere forurenet jord samt af afrømmet muldjord fra udgravningen til bilbanen. Banen vil således være skærmet af op til 6 7 m støjvold ved indledende brug. Ved anden etape påregnes udbygning af støjvolden med en øgning af højden med omkring 4 m ved anvendelse af lettere forurenet jord. Efter anden etape vil banen være skærmet af m støjvold. I den afsluttende 3. etape opføres støjvolden til den nødvendige højde i forhold til de gennemførte støjberegninger, udført som miljømåling - ekstern støj. Den endelige højde af støjvoldene forventes at blive fra ca. 10 m og op til 15 m i forhold til omkringliggende naturligt terræn og med en højde på op til 15 m i forhold til baneanlægget. Til opbygning af støjvoldene vil der blive anvendt forurenet jord, som erstatning for anvendelse af rene råstoffer i det omfang, at det kan godtgøres at tjene et konstruktionsmæssigt formål, som netop sikre godkendelsernes krav til overholdelse af støjvilkår. Efter opbygning af støjvolden søges volden skærmet og sløret ved en beplantning som nærmere er beskrevet i forbindelse med visualiseringen af det kommende anlæg. Beplantningen udføres således den ikke er til hinder for regulering af voldanlæggets højde, såfremt sætninger gør dette nødvendigt. 17

25 3.1.4 Øvrige anlæg Gokartbane De fleste racerkørere starter deres karriere i gokart sporten, der opfattes som den vigtigste fødekæde af aktive inden for motorsporten. Herudover er gokart i lighed med fx bowling populær som udflugtsmål og det forventes, at der kan skabes et forretningsgrundlag ved udlejning af gokarts og banetid til turister, firmaudflugter m.v. Der findes ikke pt. en udendørs gokart bane i eller i nærheden af Esbjerg. De nærmeste baner findes i Grindsted og Skærbæk. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at reservere plads til en sådan bane sammen med de øvrige baner på Korskroen. Etablering og drift af gokartbanen kan ske uafhængigt af etablering og drift af motorbanen, men ved at etablere gokartbanen relativt tidligt kan denne bidrage til opbygning af et sportsligt miljø omkring banen. En gokartbane godkendt til internationale løb skal være mellem 700 og 1500 m lang og mindst 6 m bred. Den viste bane er ca m lang og 7 m bred. Rallycross Der forventes etableret et nyt baneanlæg for folkerace og rallycross. Støjvolden omkring bilbanen opbygges til fuld højde i 1. etape, da baneanlægget primært ønskes anvendt til rallycross. Den eksisterende bilbane for folkerace nedlægges, når den nye bane er anlagt. Folkerace og Rallycross køres på kombinerede grus og asfaltbaner. Den skitserede bane er ca m lang og 10 m bred. Motocrossbanen For at opnå den bedst mulige disponering og udnyttelse af arealet ved Korskro er det fundet hensigtsmæssigt, at motocrossbanen flyttes lidt mod vest. Med den viste placering, placeres motocrossbanen i tilknytning til de eksisterende klubfaciliteter, nuværende ryttergård og minibanen. Den viste bane er ca m lang. Den eksisterende motocrossbane er m lang. Motocrossbanen udføres som en første etape af udbygningen af motorsportsanlægget, således de nuværende brugere sikres tilfredsstillende faciliteter med en meget kort anlægsfase. 18

26 Speedwaybanen Speedwaybanen opfylder i sin nuværende udformning DMU s krav til baneanlægget. Med enkelte justeringer kan banen også komme til at opfylde de internationale krav. Banen er omkranset af 7 m høje støjvolde, og der vurderes at være plads til ca tilskuere. Dispositionsplanen for det nye motorsportscenter ændrer ikke ved speedwaybanens udformning og placering. Som det er skitseret på dispositionsplanen vil det dog være muligt at flytte mini speedwaybanen tætter på hovedbanen med henblik på en fælles udnyttelse af diverse faciliteter. Med det areal, der stilles til rådighed for speedwaybanen, vil det være muligt at udvikle de omkringliggende faciliteter, så ryttergårde m.v. kan bringes til en standard, der muliggør afholdelse af større løb. Minibaner Minibanerne til speedway og motocross bibeholder deres nuværende placering. Det kan overvejes at samle klubhuse og andre faciliteter, så der kan etableres fællesfaciliteter med toiletter, vaskepladser m.v. Minibanerne påregnes primært anvendt til fritids- og sportsaktiviteter for ungdom, hvorfor disse anlæg påregnes at udgøre et afsnit for sig. Der påregnes ligeledes etableret mini baner for modelbiler i området omkring Stilhedevej ud mod hovedvej 11. Traktortræk Traktortræk foregår på en 130 m lang og 10 m bred bane. Konkurrence består i at de specialbyggede traktorer konkurrerer om, hvem der kan trække vægtklodser længst. Der er indrettet en traktortrækbane på det nuværende anlæg på Korskroen hvor der i fremtiden planlægges paddock. Traktortrækbanen flyttes muligvis til en anden lokalitet i området. Sporten udøves udelukkende i forbindelse med konkurrencer. Anvendelse af banerne De eksisterende miljøtilladelser omfatter træning på de eksisterende baner. Træningen foregår 2 dage ugentligt, onsdage og lørdage. Minibanen for speedway udnyttes ligeledes tirsdage. Hverdags aftener trænes 3 4 timer, idet al træning slutter kl Endvidere benytter Esbjerg Kommunes fritidsklubber minibanerne på eftermiddage i hverdage. 19

27 Det kommende motorsportscenter påregnes udnyttet til sportsformål svarende til nuværende anvendelse, men med forventning om, at de forbedrede støjvolde vil give mulighed for at udvide aktiviteterne i forhold til de i dag værende forhold. Herudover påregnes de nye anlæg for bilbane og gokartbane udnyttet erhvervsmæssigt i dagtimerne inden for de gældende rammer for støjbelastningen, idet udnyttelse fordrer overholdelse af de vejledende støjgrænser for erhverv. I takt med at området udvikles må det forventes, at der kan opstå behov/ønsker om en ændret eller udvidet anvendelse af banerne. Dette forventes at kunne ske i et vist omfang, idet det er en forventning, at alle aktiviteter fortsat gennemføres i overensstemmelse med overholdelse af de vejledende støjgrænser. Parkering Der tænkes indrettet parkeringspladser for biler ved de enkelte anlæg til daglig brug. Ved mindre løb, arrangementer, konferencer m.v. kan publikum og deltagere parkere på dele af paddockarealet, ligesom der er reserveret et areal på 1,5 ha centralt i området til parkering for de øvrige baneanlæg. Ved større begivenheder som DTC-løb m.v. kan parkering ske på arealerne vest for hovedvej A11 og øst for Tingvejen. Disse arealer, ligger centralt i forhold til banen og er placeret, så alle tilskuere kan komme til P-pladserne ved højresvin fra de overordnende vejnet. Dermed mindskes risikoen for kødannelser. Det vil være nødvendigt at etablere tunnel- eller gangbroforbindelser for fodgængere fra p-områderne til projektområdet. Af hensyn til de transporter af stort gods, der ofte passerer her, vil det være mest optimalt at etablere en passage som en tunnel under hovedvejen. Der er i dispositionsplanen reserveret ca. 17 ha til parkering vest for hovedvej A11. Der vil ligeledes være mulighed for at reservere arealer øst for Tingvejen. Anlæggelse af parkeringspladser forventes at ske med køreveje i stabile materialer og p-arealer på græsklædte arealer. Dette påregnes uanset vejr og vind at være et tilstrækkelig og sikker mulighed for etablering af parkeringskapacitet svarende til op mod biler svarende til omkring tilskuere. Campingfaciliteter Campingområdet er placeret vest for hovedvej A11. Campingpladsen kan etableres i en lavning i terrænet. Det vil således blive tale om en indretning tilpasset lejlighedscamping, der kun vil blive benyttet af kørere og tilskuere i forbindelse med større arrangementer. 20

28 Det forventes, at campingområdet kun vil blive benyttet af tilskuere og aktive i forbindelse med større løb med 2 3 overnatninger pr. løb for 4 5 årlige arrangementer. Herudover forventes det, at de aktive, der mødes omkring de enkelte klubber, vil benytte campingfaciliteterne i forbindelse med særlige weekendarrangementer. Området indrettes med afløbsarrangement for mobile toiletfaciliteter og med fremføring af el til nøglepositioner. De omkringliggende arealer forventes at henligge som græsarealer, der kan benyttes til camperingen. Der påregnes reserveret ca. 5 ha til formålet. Erhvervsarealer Der er på motorsportsanlægget ikke umiddelbart udlagt områder for etablering af erhvervsvirksomheder, men det forventes, at der kan etableres virksomheder med direkte tilknytning til motorbanen. En del af disse arealer er privatejede og kan inden for planens rammer udvikles på privatinitiativ. Herudover er det ikke usandsynligt, at der også i servicebygningen ved selve banen vil være basis for at udleje lokaler til virksomheder med tilknytning til motorbanen. I tilknytning til hovedbygning med pitgarager kan der i forbindelse hermed på dele af Paddockarealerne f.eks. etableres særlige tekniske faciliteter som f.eks. vindtunnel, synshal el. lign med tilknytning til banen. Der påtænkes ikke udlagt arealer til egentlige produktionserhverv i forbindelse med banen, idet der findes velegnede arealer til denne type aktiviteter indenfor en kort afstand til erhvervsområder i henholdsvis i Kjersing og i Bramming. Arealbehov Arealbehovet til det skitserede anlæg udgør overordnet vurderet: 40 ha til bane og støjvolde. 16 ha til pit og paddock. 4,5 ha til gokartbane. 5 ha til camping. 18 ha til parkering. Til de eksisterende anlæg er arealbehovet: 6 ha til minibaner. 5 ha til speedway. 6,5 ha til motocross. 21

29 Det nuværende erhvervsareal syd for de eksisterende baner tænkes udvidet med arealet mellem de 2 hovedlandeveje og forventes udnyttet til virksomheder, der servicerer motorsportsanlægget og trafikanter i området eller på anden måde er relateret til motorsportsanlægget. Herudover indgår der i de arealer, der foreslås udlagt til formålet, arealer til veje m.v., samt arealer der ikke umiddelbart kan benyttes. Det samlede arealbehov bliver dermed ca. 110 ha i området mellem hovedvej A11 og Tingvejen samt ca. 23 ha vest for A11. De matrikulære forhold for områderne, der foreslås reserveret til motorsportscenteret, ses på tegning

30 4. Visualisering Støjafskærmningen omkring Motorsportscenter Danmark planlægges udført i jordvolde. Størstedelen af Motorsportscenter Danmark vil således blive omkranset af støjvolde med en højde varierende fra 5-15 m over eksisterende terræn, Voldene vil være højest i det nord-østlige hjørne, hvor terrænet er lavest. 4.1 Støjvoldenes opbygning og beplantning Støjvoldene vil blive opbygget i jord med en hældning 1:1,5 1:3. Ved detailprojekteringen vil volden blive udformet, så der mod det omkringliggende landskab opstår en vis variation i højde og brede, der kan sløre det store tekniske anlæg. Støjvoldene vil herudover blive beplantet med træer og buske i forskellige variationer og tæthed efter de viste principper (se også bilag 1). Ca. 75 % af volden beplantes i variationer af skovbryn og større træer på græsbund ved foden af volden og lavere beplantning på toppen (princip 1 og 2). Det betyder at volden på delstrækninger kommer til at fremtræde som en skov. Ved at plante lavere buske på toppen sikres det, at beplantningen ikke får volden til at se højere ud. Skovbeplantningen varieres med forskellige typer af mere åbne partier (princip 3-6), hvor partier med græs varieres med grupper af solitære træer og grupper af buske, der plantes både ved foden og toppen af volden. Der skal friholdes et mindst 3 m bredt kørespor på toppen for vedligehold tilpasning af højde efter sætning. Variationen mellem skovbeplantning og mere åbne partier er valgt for at mindske indtrykket af volden som en lang ensartet barriere i landskabet. Herudover giver beplantningen også mulighed for at indarbejde variationer i højden med henblik på at sikre, at volden får en afrundet afslutning og dermed gøres lidt mindre markant i landskabet. Beplantningen vil således bidrage til, at afskærme volden og at give den et varieret udtryk. Med de foreslåede variationer vil volden i nogen afstand komme til at minde om en varieret skovbevoksning med både tæt beplantning, åbne partier og partier med enkeltstående træer. 4.2 Visualisering Volden omkring Motorsportscenter Danmark får en højde og en udstrækning, der betyder, at den vil komme til at fremstå som et mar- 23

31 kant landskabselement. Der er derfor udarbejdet en række visualiseringer med henblik på at vise, hvordan volden vil tage sig ud dels ved færdsel i området og dels fra de nærliggende ejendomme. Fig. 3. Visualiseringspunkter Der er udarbejdet visualiseringer fra 6 punkter. Visualiseringerne ses i bilag 2. Visualisering 1 og 2 viser anlægget i en afstand af ca. 2,5 km set fra henholdsvis vest og øst og er udarbejdet på foto taget fra broer over motorvejen. Det er valgt at tage billederne fra broerne, idet de ligger højt i landskabet og dermed repræsentere de punkter, hvor der vil være det bedste udsyn over landskabet og hvor støjvoldene vil være mest synlige. Tages billederne fra punkter, der ligger lavere i landskabet, vil træer, bygninger og højdeforskelle i terrænet spærre udsynet til anlægget. Det vil ikke være muligt at se støjvoldene fra broen vest for anlægget. Fra broen øst for anlægget, kan volden svagt anes som en fortætning af beplantningen. Det har herudover ved besigtigelser i landskabet kunnet konstateres at anlægget ikke vil kunne ses fra Vester Nebel, Skads eller Søhale. Det vurderes på den baggrund, at støjvoldene omkring Motorsportscenter Danmark ikke vil påvirke landskabet set over større afstande. Visualisering 3 viser hvordan anlægget vil tage sig ud for bilister på A11 ved forbikørsel og illustrere samtidig hvordan anlægget vil virke set fra de to ejendomme der ligger tættest på voldanlægget. 24

32 Fig. 4. Visualisering 3 Anlægget vil fra dette sted fremstå markant og vil for bilisterne give en form for tunneleffekt. Det er dog ikke usædvanligt at der langs større veje findes strækninger hvor der køres langs beplantede volde. Fra ejendommene Ølufvad Hovedvej (A11) 24, 30 og 32 vil støjvolden fremstå som et markant element set fra de rum i husene, der vender mod øst og det kan ikke afvises at voldene vil kaste skygger på husene i de tidlige morgentimer. Støjvoldene langs A11 er orienteret mod nord-vest og vil ikke kaste skygger mod ejendommene vest for A11 i eftermiddags- og aftentimerne. Visualisering 4 viser voldanlægget som det vil tage sig ud fra bebyggelsen ved Højagergård, ca. 350 m fra støjvolden. Som det fremgår af visualisering vil volden herfra fremstå som skråninger med varieret bevoksning Fig. 5. Visualisering 4 25

33 Visualisering 5 viser voldanlægget set fra Tingvejen i en afstand af ca. 700 m. Set fra denne afstand fremstår volden ligeledes som en tæt skovbeplantning, der dog på grund af den øgede afstand virker mindre markant. Fig. 6. Visualisering 5 Efter løvfald vil træer og buske bidrage til at slører volden, men bevoksningen vil ikke få samme gennemsigtighed som andre skovbeplantninger efter løvfald. I anlægsperioden der kan strække sig over en periode på 5-10 år vil dele af volden i perioder fremstå i råjord og i andre perioder bevokset med selvsåede planter. For at undgå at volden i længere perioder kommer til at henligge ubearbejdet med ukrudtsbevoksning, vil der blive stillet krav om, at etaper af volden, hvor der ikke planlægges jordarbejder inden for 3-5 måneder, skal tilsås med græs med henblik på at sikre en ensartet og dækkende bevoksning indtil der igen skal pålægges jord i den pågældende etape. Først når volden har nået sin sluthøjde, vil den blivende beplantning kunne etableres. Visualisering 6 viser anlægget set fra rundkørslen ved Esbjerg Motorvejens afkørsel 73. Som det fremgår af visualiseringen vil støjvoldene bevirke, at beplantningen bag tankstationen ser højere ud end i dag, og at der vil blive en åbning i beplantningen ind til motorsportsanlægget. Placeringen af indkørslen kan muligvis blive rykket mod vest således den ligger i skellet mellem den gamle Korskro og Transportcenteret. 26

34 Fig. 7. Visualisering 5 Området ved Shell, den gamle Korskro og arealet mellem Tingvejen, A11 og rundkørslen ved motorvejen er udlagt til erhvervsformål i Esbjerg Kommunes kommuneplan og det må på den baggrund forventes, at området med tiden vil skifte karakter og komme til at fremstå som et erhvervsområde. 4.3 Konklusion Støjvoldene omkring Motorsportscenter Danmark vil bevirke, at anlægget bliver synligt i landskabet. Det vil i overvejende grad være ved passage af anlægget på A11 og Tingvejen, at støjvolden vil fremstå meget synligt, mens det set fra en afstand af ca. 300 m vil fremstå som en skovbevoksning. For de nærmeste beboere ved Ølufvad Hovedvej vil støjvolden virke meget markant. For ejendomme inden for en afstand på m til anlægget, vil støjvolden bevirke, at udsigten over landskabet ændres fra et åbent fladt landskab til et mere lukket landskab afgrænset af en langstrakt skovbevoksning. Fra en lidt større afstand vil anlægget fremstå som en skovklædt horisont eller være skjult af højdeforskelle og anden beplantning i landskabet. 27

35 5. Alternativer VVM-redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, der er undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde tilvalget af dette alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere medtages en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet alternativet 0-alternativet beskriver den situation, hvor det projekt, der ligger til grund for VVM-redegørelsen, ikke realiseres. 0-alternativet betyder således, at den fremtidige 3,5 km lange bilbane og gokartbanen ikke etableres, medens de eksisterende baneanlæg bibeholdes Det eksisterende anlæg Motorsportscenter Danmark består af 7 baner: Mini- og microbaner til speedway, en mini motocrossbane, en bane til bo-cart, en motocrossbane, en speedwaybane og en bane til autocross/folkerace. Indretningen fremgår af nedenstående plan. Korskro Motor Center, Eksisterende anlæg. 28

36 Minibanerne benyttes dels af Esbjerg Kommunes fritidsklubber og dels af lokale klubber. Folkeracebanen, motocrossbanen og speedwaybanen benyttes alene af klubberne. I henhold til de gældende miljøgodkendelser kan klubberne benytte banerne på følgende tidspunkter. Aktivitet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Speedway Folkerace Minispeedway Microspeedway Micromotocross Motocross Fritidsklubberne Tabel 1. Træningstider jf. nuværende miljøgodkendelser En række løb for de mindre støjende aktiviteter kan indeholdes i træningstiden, medens der herudover for alle baner samlet set kan afholdes 10 løbsarrangementer i weekends på lørdage eller søndage i sæsonen. Der er i disse arrangementer indeholdt afviklingen af arrangementer for traktortræk. Af hensyn til den fremtidige udbygning af anlægget er der p.t. meddelt miljøgodkendelser til de respektive anlæg med kortere gyldighedsperiode end 8 år Fremtidige motorsportsaktiviteter Det vil inden for de gældende planlægningsmæssige rammer være muligt at foretage mindre justeringer på de enkelte anlæg, ligesom det vil være muligt at forbedre støjafskærmningen. Øget brug af banerne til træning og løb forudsætter at støjanlæggene forbedres eller at der sker en teknisk udvikling mod mindre støjende materiel. Fastholdes det nuværende aktivitetsniveau som krav og grundlag for de fremtidige aktiviteter, ville der skulle lægges bånd på den øgede interesse for motorsporten. Status quo vil indebære, at der for aktiviteterne på bilbanen ikke vil være mulighed for at afvikle billøb, da der med start af sæsonen 2008 vil blive krævet både udvidelse af banelængden og ændret indretning med ca. 40 % af banen med ny asfaltbelægning i stedet for den nuværende rene jordbane. 29

37 Fremtidige aktiviteter på bilbanen vil således indebære både anlægsarbejde med anlæggelse af en længere bane med blandet belægning. Vil dette ikke kunne tillades vil det betyde, at aktiviteterne på denne bane må forventes at ville flytte til andre motorsportsklubber. Udvides banen forventes det i stedet, at denne bane vil tiltrække yderligere interesserede kørere eventuelt i konkurrence med andre klubber. Den nuværende anvendelse af 500 ccm speedwaybanen er begrænset i forhold til brugernes ønsker. Skal der ske en tilpasning af brugernes ønsker, kan dette alene ske ved forbedring af den nuværende støjafskærmning ved en øgning af de nuværende støjvolde med omkring 2 m. Gennemføres en sådan øgning af støjvolden indebærer det en fysisk begrænsning i forhold til bilbanen, men tilsvarende, en mulighed for en øget aktivitet ved brug af banen. Alle motorcykelbanerne har efter de seneste års opgradering af banerne været interessante i forhold til træningssamlinger for landets talentfulde kørere, ligesom der har været ønsker om oprettelse af en Team Danmark støttet talentskole for motorkørere. Sidstnævnte kan betyde en øgning af driftstiden i weekends, således der bliver mulighed for at udnytte banerne i et udvidet tidsrum på lørdage fra f.eks. kl (evt ). Aktivitet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Bilbanen Speedway Folkerace/tallycross Minispeedway Microspeedway Micromotocross Motocross Fritidsklubberne Tabel 2. Forventede fremtidige træningstider Endeligt ses der at være behov for at det nuværende begrænsede antal aktivitetsdage til løbsarrangementer udvides i tråd med de i vejledningen for motorsportsbaner angivne beskrivelser for normal drift. Det skal her understreges, at denne vejledning i nogen grad er misvisende for det normale aktivitetsniveau for speedway. 30

38 5.1.3 Støj Motorsportsanlægget ved Korskroen skal til stadighed overholde kravene til støj fra motorbaner. En udvidelse af aktiviteterne på de nuværende baner forudsætter således at støjanlæggene udbygges, og/eller at der sker tekniske forbedringer, der kan nedsætte støjniveauet fra de fremtidige aktiviteter. Det nuværende baneanlæg kan med den aktuelle drift lige netop overholde de i miljøgodkendelsen fastlagte støjgrænser ved de nærmest liggende boliger. De små baner er imidlertid tæt ved en fuld udnyttelse på nuværende tidspunkt, hvorfor der i så fald skulle ske yderligere tilladelse til kørsel på andre tidspunkter. O-alternativet vil betyde fastholdelse af nuværende aktivitetsniveau eller reducerede muligheder for udnyttelse af udvalgte baneanlæg. Der må dog forventes en større løbsaktivitet, da de lovgivningsmæssige rammer ikke udnyttes i dag Lettere forurenet jord Hovedparten af støjvoldene omkring de eksisterende anlæg forventes opbygget af lettere forurenet overskudsjord. En udbygning af anlæggene forudsætter, at der tilkøres yderligere jord til anlægget. Ribe Amt har tidligere tilkendegivet, at yderligere udbygning omkring de eksisterende anlæg ville være betinget af, at der blev udarbejdet en VVM-redegørelse, der bl.a. skulle redegøre for konsekvenserne af brugen af lettere forurenet jord Erhvervsudvikling Der er ikke hidtil sket nogen erhvervsudvikling med tilknytning til de eksisterende anlæg. Området ved Korskrovej har gennem en lang årrække været udlagt til erhverv i Esbjerg Kommunes Kommuneplan, men der har ikke hidtil været fremført ønsker om at gennemføre lokalplanlægning for området. Det kan dog ikke afvises, at der med tiden vil ske en erhvervsmæssig udvikling i området, der har en meget central beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet. Udvidelsen af Motorsportscenter Danmark indebærer, at en landejendom med kvægproduktion skal nedlægges. Gennemføres projektet ikke vil produktionen på landejendommen kunne fortsætte som hidtil Sportslig udvikling Den nuværende udvikling med en væsentligt øget interesse og flere brugere vil betyde mindre tid til den enkelte udøver. Dette kan bety- 31

39 de, at kørere søger væk fra Motorsportscenter Danmark til andre anlæg såfremt der her kan tilbydes tilstrækkelige muligheder for at træne på gode tekniske anlæg. Det kan betyde, at lokale motorsportsudøvere flytter til andre klubber og andre motorsportsanlæg Miljø Sker der ikke en udbygning af motorsportsanlægget forventes den overvejende del af området fortsat at blive udnyttet til landbrugsmæssig drift. Der kan eventuelt blive tale om at udnytte en mindre del af området til råstofindvinding af sand og grus. Udnyttelse til fortsat landbrugsmæssig drift vil betyde, at jorden forventes fortsat vil blive udnyttet med de til dyrkningen tilhørende aktiviteter, herunder gødskning og sprøjtning af afgrøderne. Uanset ejendommens fortsatte status som selvstændig ejendom, med eller uden mælkekvote, vil ejendommen skulle leve op til landbrugslovens rammer for landbrugsmæssig drift. Uanset den strukturelle udvikling inden for landbruget vil der set i et større perspektiv ikke ske de store ændringer i landbrugets miljøbelastning som følge at flytning af denne produktion Trafik De trafikvurderinger, der er foretaget i forbindelse med det udbyggede anlæg viser, at der heller ikke i fremtiden vil være væsentlige problemer forbundet med at afvikle trafik til og fra det eksisterende baner. 32

40 6. Alternative placeringsmuligheder 6.1 Placeringsalternativer i Esbjerg Kommune Der er i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsplanen foretaget en granskning af placeringsmulighederne for en km lang motorbane. Granskningen er foretaget på baggrund af en foreløbig skitse til en baneudformning og med udgangspunkt i et arealbehov på min 60 ha. 6.2 Placeringsalternativer Placeringen i området ved Korskroen er fundet ideel, idet det ligger i umiddelbar nærhed til motorvej samt de nord-/sydgående hovedveje, og samtidig ligger i umiddelbar nærhed af lufthavn og med kort afstand til Esbjerg Havn. Der ligger ikke større samlede bebyggelser i nærheden, og området er relativt tyndt befolket. Der findes ikke andre lokaliteter i Esbjerg Kommune, der kan matche alle ovennævnte fordele. En motorbane kan placeres både nord og syd for motorvejen og stadig opnå de beskrevne infrastrukturelle fordele. Med henblik på at minimere antallet af støjbelastede boliger, tænkes anlægget placeret i umiddelbar nærhed af motorvej, landeveje, lufthavn og den eksisterende motorbane. Der er fundet 6 placeringsalternativer, der i større eller mindre grad opfylder disse kriterier: Fig. 8. Placeringsalternativer omkring Korskroen 33

41 Placeres anlægget nord for de viste muligheder, bliver afstande til bl.a. Vester Nebel og bebyggelsen langs Rudholmvej kortere og flere boliger vil blive belastet med støj fra anlægget. Tilsvarende vil anlægget komme til at ligge tæt på Skads og Sadderup, hvis det rykkes længere mod syd og øst. 6.3 Samlet vurdering Alternativernes egnethed er vurderet i forhold til rummelighed og indretning, boliger i interesseområdet og påvirkning af natur og miljø. Det er vurderet, at de mulige placeringer er ligeværdige i forhold til påvirkningen af natur og miljø. Det er herefter således primært områdets rummelighed og indretningsmuligheder, samt nærhed til boliger, der har været afgørende i valget af placering. I rapport en Esbjerg Kommune, Korskro Motorcenter, Dispositionsforslag, januar 2005 er der nærmere redegjort for udvælgelse og beskrivelse heraf. Alternativ 1, Området nord for den eksisterende bane anses for at være den mest hensigtsmæssige placering for et nyt motorsportsanlæg. Ved denne placering er der god plads og fleksibilitet til at indrette motorsportsanlægget, da der er flere tilkørselsmuligheder og gode muligheder for at etablere p-pladser. Endvidere betyder valget af denne løsning, at færrest nye boliger bliver støjbelastede, ligesom den er blandt de løsninger, der belaster færrest mulige boliger samlet set. Placeringen mellem motorvejen og lufthavnen (alternativ 5) er på mange måder ideel, idet den berører færrest boliger i samlede bebyggelser, og der også vil være få boliger inden for en 500 meters zone. Desværre er arealet for lille og for smalt til, at der kan indrettes et anlæg med rimelige adgangsforhold og udviklingsmuligheder. Det anses ikke for muligt at finde yderligere egnede placeringsmuligheder i Esbjerg Kommune, der kan leve op til de vurderede alternativers egnethed. 6.4 Placeringsalternativer uden for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune ønsker at skabe de nødvendige planlægningsmæssige rammer for, at der kan etableres et motorsportsanlæg af international klasse. Udviklingen af projektet er herudover et led i Esbjerg Kommunes strategi om at være Danmarks Idrætsby nr. 1 og har herudover et erhvervspolitisk sigte, idet det forventes at motorsportsanlægget vil styrke kommunens positions som erhvervsudviklingsområde. 34

42 Det motorsportsanlæg, der påtænkes opbygget ved Korskroen vil blive Danmarks og Nordeuropas største motorsportsanlæg. Motorsportsanlægget vil ikke alene omfatte en motorbane til billøb, men ligeledes komme til at omfatte mulighed for faciliteter for alle typer af motorsport. Det nærmeste tilsvarende anlæg findes i Oschersleben i det tidligere Østtyskland Når det planlagte anlæg er realiseret vil der næppe være sportslige og økonomisk basis for at etablere yderligere anlæg af samme størrelse i Danmark. DASU (dansk motorsportsunion) har givet udtryk for, at man støtter projektet, og at det vil være af stor betydning for udviklingen af motorsporten i Danmark, hvis der kan etableres et motorsportsanlæg af international klasse i Esbjerg. Ideen om at udvikle Motorsportscenter Danmark til et anlæg af international klasse har udspring i følgende forhold: God trafikal tilgængelighed Der er i forvejen motorsport i området, således at støjbelastningen fra motorsport ikke skal udbredes til nye områder Området er tyndt befolket Både København og Hamburg ligger inden for en radius på 300 km Området ligger tæt på en større by, der kan understøtte det erhvervsmæssige potentiale Der er ingen væsentlige naturværdier i området Der har været udøvet motorsport i området i over 70 år En alternativ placering uden for Esbjerg Kommune skal for at være et reelt alternativ til en motorbane ved Korskroen opfylde en del af ovennævnte kriterier eller have andre åbenlyse fordele. Der har gennem årene, uden held, været gjort flere forsøg på at finde egnede placeringsmuligheder for at etablere et større motorsportsanlæg i Danmark. Dette er ikke lykkedes, og der er ikke kendskab til, at der er andre tilsvarende projekter i spil. Esbjerg Kommune har som bygherre ikke mulighed for eller interesse i at undersøge og tilvejebringe de nødvendige rammer for etablering af et motorsportsanlæg uden for Esbjerg Kommune. Det er på den baggrund ikke relevant at vurdere egentlige placeringsalternativer uden for Esbjerg Kommune. Det indgår dog som en del af 0-alternativet, at øgede aktiviteter inden for motorsporten kan ske ved udvidelse af driften på de eksisterende danske baner eller ved øget brug af udenlandske baner. 35

43 7. Udbygning af eksisterende anlæg Som alternativ til etablering af et motorsportsanlæg af international klasse kan det eksisterende anlæg i et vist omfang udbygges med bedre støjvolde højere volde ligesom der kunne være mulighed for at etablere en gokartbane. Baneanlæggene for motocross og speedway vil være status quo i forhold til det planlagt udbyggede anlæg, idet baneanlægget for motocross ved en flytning væk fra de syd for liggende ejendomme opnår bedre mulighed for kørsel på banen. Banernes beliggenhed ville ikke kunne ændres, hvorfor der næppe ville kunne opnås godkendelse til egentlige sportsgokarts eller rallycross, idet støjanlæggenes arealkrav for disse aktiviteter ville betyde, at der ikke kunne levnes tilstrækkelige arealer til rådighed for selve baneanlægget. Der vil således ikke kunne ske en nævneværdig udvikling af de nuværende aktiviteter. 36

44 8. Planforhold I dette afsnit beskrives de planlægningsmæssige forhold i projektområdet, herudover redegøres der for de ændringer af de gældende planer, der vil være nødvendige for at gennemføre projektet samt de nødvendige tilladelser og dispensationer. Esbjerg Kommune forventer at vedtage en ny kommuneplan i Ind til da gælder bestemmelser og retningslinjer i Regionplan 2016 og Kommuneplan , Esbjerg kommune. 8.1 Regionplan Regionplanretningslinier Projektområdet er omfattet af regionplanretningsliner for så vidt angår: Lufthavnsstøj, motorbanestøj og virksomhedsstøj Store fritidsanlæg mv. herunder motorsport 3- områder C-målsat Vandløb Målsætning B1 (gyde og yngelopvækst) Værdifuldt landbrugsområde Kortlagt råstofinteresseområde Område med drikkevandsinteresser Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Støj Regionplanretningslinie: Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Vurdering: Motorsportscenter Danmark planlægges i et område, der dels ligger inden for støjkonsekvenszonen for Esbjerg Lufthavn og dels er belastet med støj fra de eksisterende motorbaner i området og vejstøj fra hovedvej A11 og A30. Motorbanen er i sig selv støjende og er ikke en støjfølsom anvendelse. Placeringen er ikke i strid med regionplanen for så vidt angår dette forhold. Udbygningen af det eksisterende motorsportsanlæg kræver godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven og efterlevelse af Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2005 om støj fra motorbaner områder I den gældende Naturkvalitetsplan findes der i området 2 udpegede biotoper. Inden for på det eksisterende motorsportsområde ligger i dag en 3 beskyttet sø på mere end 100 m², medens der i det 37

45 fremtidige projektområdet ligger en 3 beskyttet mose på mere end m² Vandløb Projektområdet ligger ca. 60 m fra det offentlige vandløb Skærbæk. Bækken er i regionplan 2016 klassificeret som Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Der findes ikke andre recipienter i området. Regionplanretningslinie: Vandløbene skal normalt sikres et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet Henstillinger: Hvor det er muligt og miljømæssigt forsvarligt, bør spildevandet bortskaffes ved nedsivning inden for oplande til vandløb, der forurenes som følge af udledning fra ejendomme i det åbne land Ved nybyggeri bør regnvand så vidt muligt nedsives eller opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand. Vurdering: Spildevand fra motorsportscenteret påregnes efter udbygningen at skulle afledes til offentlig kloak. Overfladevand fra p-pladser og asfalterede baneanlæg ledes til overfladisk nedsivning ved anlæggene eller nedsivning via regnvandsbassiner uden frie vandflader efter nedsivningen. For så vidt angår nedsivning af overfladevand fra støjvolde henvises til afsnit Jord og grundvand Værdifuldt landbrugsområde De områder inden for projektområdet, der ikke allerede indgår i Motorsportscenter Danmark, er i Regionplan 2016 udlagt som særligt følsomme landbrugsområder. Regionplanretningslinier: I værdifulde landbrugsområder, må der kun udlægges areal til ikke landbrugsmæssige formål, hvis det sikres: - At arealforbruget begrænses mest muligt - At arealerne så vidt muligt ikke berører de bedst egnede dyrkningsjorder - At der tages hensyn til arronderingen af de tilbageværende berørte ejendomme i området 38

46 - At der tages hensyn til foretagne investeringer i bygninger og øvrige anlæg på de berørte ejendomme, og - At arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssigt formål, før overgangen til anden anvendelse Vurdering: Projektforslaget indebærer, at én landbrugsejendom skal nedlægges, idet projektet forudsætter, at beboelse og driftsbygninger fjernes. Herudover forventes ejendommens jordbesiddelser uden for projektområdet at kunne anvendes i en jordfordeling i området, hvorved de øvrige lodsejere, der skal afgive jord til projektet, kan kompenseres med erstatningsarealer. Ved valg af areal har ikke indgået den landbrugsmæssige udnyttelse, idet denne har været anset for nogenlunde ligeværdig for de vurderede alternativer, der som tidligere nævnt primært er vægtet i forhold til at færrest mulige boliger berøres af projektet Kortlagte råstofinteresseområder Et område ved A11 og et område ved Tingvejen er kortlagt som råstofinteresseområder hvor der i henhold til regionplanens bestemmelser ikke må udlægges areal til formål, som kan være til væsentlig hinder eller gene for fremtidige råstofindvinding. Der kan normalt opnås tilladelse til indvinding af råstoffer inden for råstofinteresseområderne. Oversigtskort med råstofområder (gul skravering) Det fremgår desuden af regionplanens redegørelse, at amtsrådet, hvor råstofområderne ligger tæt på bynære arealer, har lagt vægt på, at muligheden for at udnytte råstofferne opretholdes, indtil area- 39

47 ler evt. overgår til byudviklingsformål. Eventuelle tilladelser til råstofindvinding på arealer, der kan have byudviklingsmæssige interesser på kortere eller længere sigt, vil efter nærmere aftale med kommunen være betinget af, at indvinding og reetablering tilrettelægges, så der tages hensyn til disse interesser Drikkevandsinteresseområde Projektområdet er beliggende inden for område med drikkevandsinteresser. Størstedelen af vandindvindingen i området sker fra det overfladenære magasin og anvendes hovedsageligt til markvanding. Grundvandsmagasinet er ikke beskyttet, og anvendelse til eventuel råstofindvinding vil medvirke til øget sårbarhed Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Der kan ikke forventes meddelt tilladelser til udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der giver anledning til overskridelse af de fastlagte vandkvalitetskrav til overfladerecipienter som vandløb, søer eller havet. Miljøbelastningen af miljøfremmede stoffer skal begrænses mest muligt ved hjælp af den bedst tilgængelige teknologi. Genanvendelse af restprodukter og lettere forurenet jord til byggeog anlægsarbejder skal dokumenteres og vurderes i forhold til påvirkningen af grundvandet og overfladerecipienter, hvilket bl.a. er sket i nærværende VVM redegørelse. 8.2 Kommuneplan Gældende plan Projektområdet er omfattet af kommuneplanens enkeltområde og , hvori arealerne er udlagt til offentligt anlæg, og der er fastsat bestemmelser om at der i området skal sikres mulighed for motorbane og beslægtede aktiviteter. Den nordligste del af enkeltområde , der er udlagt til erhvervsområde, indgår også i projektområdet. Området for lejlighedscamping og ekstra parkeringsarealer er tilsvarende en del af projektområdet. Disse områder er i den gældende kommuneplan udlagt som henholdsvis enkeltområde og enkeltområde En stor del af projektområdet ligger inden for lufthavnens støjisolinie og støjisolinie for virksomhedsstøj og må således ikke anvendes til støjfølsomme formål. For at sikre at der ikke etableres støjfølsomme forhold, der kan være til hindring for udbygningen af Korskro Motorsportsanlæg er der tillige udlagt en støjisolinie på 50 db(a) fra Motorsportsanlæggets fremtidige baneanlæg. 40

48 Herudover er angivet 45 db støjisolinien. Dette støjniveau skal kunne overholdes i forhold til motorsportsvejledningen ved anvendelse af motorbanen til motorsport 5 hverdage i ugen Planændringer I den gældende kommuneplan kan der ikke etableres anlæg i en højde på mere end 8,5 m over eksisterende terræn. Dette er ikke tilstrækkeligt til anlæggelse af de nødvendige støjvolde, der hvor terrænet er lavest, skal være op til 15 m over eksisterende terræn. Ved en fuld udbygning af motorsportsområdet kan det ligeledes vise sig hensigtsmæssigt at udlægge yderligere områder til offentlige anlæg til parkering m.v. En fremtidig udlægning kunne hensigtsmæssigt omfatte yderligere arealer øst for Tingvejen. 8.3 Lokalplan Gældende plan Den del af Motorsportscenter Danmark der i dag rummer speedwaybaner, en del af motocrossbanen og den gamle 1000 m baner er omfattet af lokalplan nr. 114, Esbjerg Kommune. Den nyeste del af motocrossbanen er omfattet af lokalplan 403, Esbjerg Kommune Planændringer Det er en forudsætning for projektets realisering, at der udarbejdes en ny lokalplan, der i detaljer fastlægger de fremtidige bestemmelser for udbygning af Motorsportscenter Danmark. 8.4 Tilladelser, dispensationer mv Råstofloven Det er en forudsætning for anlæggets etablering, at der i forhold til råstofinteresseområdet sker en afklaring af udpegningsgrundlaget i området og at denne i givet fald søges udnyttet ved eller forud for anlæggelsen af motorsportsanlægget Naturbeskyttelsesloven Ved anlæggelse af motorsportsanlægget påregnes der ikke umiddelbart at være behov for ansøgninger om tilladelser eller dispensationer i forhold til Naturbeskyttelsesloven. Ved den endelige detailudformning af baneanlæggene kan der vise sig at være behov for anlæg, der kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, idet f.eks. anlæg af tunnel under hovedvej 11 kan kræve dispensation i forhold til beskyttelseslinien til fortidsminder. 41

49 9. Planforhold 9.1 Trafikknudepunkt Korskroen har i århundreder har været trafikknudepunkt, hvor trafikåren langs den jyske vestkyst krydser hovedforbindelsen mellem Esbjerg og Kolding/København. Korskro er stadig et vigtigt trafikknudepunkt, hvor E20, Esbjergmotorvejen, hovedvej A11, samt hovedvej A30, Tingvejen, mødes, hvilket giver Motorsportscenter Danmark en god tilgængelighed med adgang direkte fra det overordnede vejnet. Fig. 9. Oversigtskort 9.2 Motorløb nationale og internationale løb Tilskuere til motorløb kommer fra et stort geografisk område, men det er naturligvis afhængigt af det pågældende løbs profil. Løb af høj klasse og med de dygtigste kørere tiltrækker naturligvis flere tilskuere end mindre løb. Det forventes, at der på selve motorbanen vil blive afholdt løbsarrangementer, der vil trække tilskuere fra et meget stort geografisk område, mens mindre løb på motocrossbanen eller speedwaybanen forventes at være af mere lokal interesse. Store løb forventes at kunne tiltrække mellem og tilskuere, mens det forventes, at løb på Speedway-, motocross-, rallycross- og gokart banerne kan tiltrække tilskuere afhængig af arrangementernes sportslige karakter. En motorbane ved Korskroen må som minimum forventes at kunne tiltrække publikum med bopæl inden for en radius på ca km. 42

50 Fig. 10. Afstandszoner i timer fra Motorsportscenter Danmark Der bor ca. 9 mill. mennesker inden for en afstand på 300 km fra Motorsportscenter Danmark. Inden for en afstand på 100 km bor der ca. 1 mio. indbyggere, inden for en zone på km bor der ca. 3 millioner personer (dele af Slesvig-Holstein medregnet) og inden for en zone på km bor der ca. 5 millioner personer (København, Hamburg og dele af Slesvig-Holstein medregnet). Kommer der tilskuere til et løb, efter ovennævnte fordeling med et gennemsnit på 2,7 person pr. bil vil trafikken fordele sig således: Ankomstrute Antal biler Motorvej Ø Motorvej V 244 A11N 599 A11S 307 Tingvejen 575 Sum Tabel 5. Trafikfordeling ved tilskuere Kulturelle arrangementer og mindre motorløbsbegivenheder Tilskuere til kulturelle arrangementer og motorløb, der ikke har nationale og/eller international interesse forventes i højere grad at komme fra nærområdet. Motorsportscenter Danmark forventes pri- 43

51 mært anvendt til meget store arrangementer/festivaler med flere end tilskuere. Kommer der tilskuere til et arrangement vil trafikken fordele sig således: Antal biler Ankomstrute Motorvej Ø Motorvej V A11N 370 A11S 370 Tingvejen 370 Sum Tabel 6. Trafikfordeling ved tilskuere Både denne fordeling af trafikken og fordelingen beregnet på baggrund af befolkningskoncentrationer er fastsat på baggrund af skøn og dermed behæftet med nogen usikkerhed. 9.3 Trafikafvikling Den fremtidige trafikafvikling er gennemført ud fra trafiktællinger i 2005 eller 2006, og kapacitetsberegningerne for vejanlæggene er udarbejdet på baggrund af vejdirektoratets trafikudviklingsprognose fremskrevet til 2012 og 2020 med en lineær stigning i trafikken på ca. 2 % pr. år. Ud over de overordnede veje påregnes trafikken afviklet via Korskrovej og Rønnegårdsvej, der er private fællesveje. Det forventes, at disse veje kan ændre status til offentlige veje i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Større motorløbsarrangementer foregår typisk over 2-3 dage og med en lang række forskellige løb, og tilskuertilstrømningen foregår derfor også spredt over en længere periode. Vejnettets kapacitet er bestemt ud fra en forudsætning om at 40 % af tilskuerne til motorløb på en lørdag eller søndag og til store kulturelle begivenheder ankommer inden for spidstimen. Ved et arrangement på hverdage afholdt i aftentimerne er vejnettets kapacitet bestem ud fra en forudsætning om at 70 % af tilskuerne ankommer inden for én time Vejanlæggenes restkapacitet Vejdirektoratet har i notat af juli 2007 Kapacitet for trafik til arrangementer på motorsportsanlæg ved Korskro foretaget kapacitetsberegninger for spidstimetrafikken på hverdage og for lørdage kl. 44

52 11-12 hhv. sommer og vinter. Herudover er den maksimale arrangementstrafik i månederne april-oktober beregnet på hverdagsaftner, lørdage og søndage for I nedenstående skema ses vejanlæggenes beregnede kapacitet i 2020 for den dag inden for de viste perioder, hvor kapaciteten er mindst. Scenarie Hverdag aften Lørdage Sep-maj Lørdag Juni-august Søndage biler pers biler pers biler pers biler pers 1. (Pr. time) (Pr. arr) (Pr. arr a. (Pr. arr) * a*. (Pr. arr) Tabel 7. Vejanlæggenes beregnede kapacitet. * Forudsætter anlæggelse af shunt Trafiksituationer Scenarie 1- Arrangementer med parkering på paddockarealet Træningsaftener og mindre arrangementer på speedway-, motocross, rallycross- og gokartbanen med parkering på paddockarealet, og trafikken afvikles som i hverdagssituationen scenarie 1. Fig.11. Scenarie 1: Trafikafvikling < 3000 tilskuere 45

53 På hverdagsaftner kan der afvikles op til 750 biler i spidstimen. Ankommer 70 % af tilskuere i spidstimen med 2,7 passagerer pr. bil kan der afvikles arrangementer med op til tilskuere. Mindre løb/kulturelle arrangementer med parkering uden for paddock (scenarie 2 og 3) Ved mindre løb og kulturelle arrangementer, hvor parkering ikke kan ske på paddockarealet, kan trafikken afvikles som beskrevet i scenarie 2 eller 3. Fig. 12. Scenarie 2: Trafikafvikling > 3.000, < tilskuere På hverdagsaftner kan der med scenarie 2 afvikles arrangementer med op til tilskuere. På lørdage kan der afvikles arrangementer med op til tilskuere og på søndage arrangementer med op til tilskuere. Scenarie 3 Ved at lede trafikken fra øst til afkørsel 74 (scenarie 3) kan kapaciteten øges til tilskuere på hverdagsaftner og til tilskuere på lørdage og søndage. 46

54 Fig. 13. Trafikafvikling via afkørsel 73 og 74 En beregning af kapaciteten i en situation (scenarie 3a), hvor en større andel af tilskuerne kommer fra Esbjerg viser, at kapaciteten for afvikling af trafik fra vest er mindre end kapaciteten for afvikling af trafik fra øst. Det skyldes at trafik fra vest ledes via afkørsel 73 og A11 og via venstresving til p-pladserne og dermed især på lørdage i turistsæsonen kommer i konflikt med turisttrafikken på A11. Det forventes at trafikken skal afvikles som beskrevet i scenarie gange årligt Større løb (scenarie 4) Store nationale og internationale løb forventes at tiltrække tilskuere fra et stort geografisk område, og dermed vil hovedparten af trafikken ankomme fra øst ad motorvejen. Ved at lede trafikken til p- arealerne via afkørsel 72 og 74 kan der på hverdage afvikles arrangementer med op til tilskuere, på lørdage arrangementer med op til tilskuere og på søndage arrangementer med op til tilskuere. 47

55 Fig. 14. Trafikafvikling via afkørsel 72, 73 og 74 Det forventes, at trafikken skal afvikles som i scenarie 4-6 gange årligt. Meget store begivenheder ( tilskuere) Afholdes der arrangementer med mere end skal tilskuernes ankomst fordeles over en længere periode, så en mindre del af trafikken ankommer i spidstimen, for at der ikke skal opstå kødannelser. Etableres der herudover en shunt, der muliggør at trafikken kan ledes fra afkørselsrampen ved motorvejsafkørsel 73, forøges kapaciteten yderligere til hhv på hverdage mellem og tilskuere på lørdage afhængig af årstiden og om søndagen. Ved at tage 3 afkørselsramper i brug, kan der afvikles en trafikmængde, der overstiger kapaciteten på selve motorvejen, og det vil være kapaciteten på motorvejen, der vil være afgørende for kapaciteten. Det forventes, at der 3 gange årligt vil blive afholdt arrangementer, hvor det kan være vanskeligt at afvikle trafikken uden, at der vil opstå køproblemer på det overordnede vejnet. 48

56 Fremtidige arrangementer Det præcise omfang af løbsarrangementer, messer og koncerter på Motorsportscenter Danmark og publikumstilstrømningen hertil kan ikke fastlægges fuldstændigt før baneanlæggene er anlagt, og det må desuden forventes, at der over tid sker en udvikling i arrangementernes sammensætning og tilskuertal. På baggrund af kendskabet til antallet af løb på de eksisterende baneanlæg og løb på de øvrige danske motorbaner samt forventningerne til afholdelse af løb, events mv. på de nye motorbaner ved Korskroen forventes det, at en arrangementskalender for arrangementer med over 500 tilskuere 1 kunne se således ud: Måned Uge Arrange- April Maj Juni Juli August Ment Ugedag Tilskuerantal (max./dag) 15 Messe hverdag x x 16 Motorløb/ lør/søn x Gokart/ rallycross 17 Speedway/ motocross lør/søn x lørdag x 18 Speedway fredag x 19 Motorløb lørdag x Speedway onsdag x Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Store events Motorløb lør/søn x 22 Motorløb lørdag x 23 Speedway onsdag x 24 Motorløb lør/søn x Gokart/ rallycross 31 Speedway/ motocross lør/søn x onsdag x 32 Motorløb lørdag x 33 Koncert onsdag x 1 Arrangementer med under 500 tilskuere/185 biler kan i alle tilfælde afvikles i scenarie 1 uden væsentlige problemer. 49

57 34 Motorløb lør/søn x 35 September 36 Gokart/ lør/søn x rallycrosse 37 Messe hverdag x x 38 Motorløb weekend x 39 Oktober 40 Motocross lør Motorløb lør/søn x 43 Messe hverdag x x 44 Motorløb lørdag x Antal arrangementer Tabel 10. Eksempel på Aktivitetskalender 2020 I de perioder af året, hvor der er tæt turisttrafik på rute A11 primært lørdage i sommerperioden og øvrige ferieperioder er restkapaciteten på vejnettet meget lille. Med mere end 140 biler/time mellem kl. 11 og kl.12 vil der opstå køproblemer på det overordnede vejnet. 9.4 Konklusion De gennemførte kapacitetsberegninger viser, at trafikken på hverdage og ved arrangementer med op til tilskuere kan afvikles via det eksisterende vejnet, uden at der vil opstå væsentlige kapacitetsproblemer, ved fornuftig planlægning af adgangsveje til respektive P-arealer. Det må dog forventes, at der ved større arrangementer ca. 3 gange årligt vil blive afholdt arrangementer, hvor vejnettets kapacitet vil blive overskredet med kødannelser til følge. Kapacitetsberegningerne viser, at der særligt på lørdage i turistsæsonen vil være sandsynlighed for kødannelser ved afviklingen af arrangementer, hvor tilskuerne ledes af A11 og herfra via venstresving til p-pladserne vest for A11. Det betyder, at det vil være nødvendigt at lede trafik til Esbjerg Lufthavn og herfra til p-pladserne vest for Korskroen. Herudover viser kapacitetsberegningerne, at det ved begivenheder med over tilskuere vil være nødvendig at lede motorvejstrafikken fra øst via 2 eller flere afkørselsramper. Dette forudsætter, at der opsættes skilte ved de relevante motorvejsafkørsler og ved de største arrangementer også personale til at dirigere trafikken. 50

58 Ved arrangementer, hvor der forventes over tilskuere, må det forventes, at der opstår køsituationer på vejnettet med mindre, der anlægges en shunt ved afkørsel 73 med særskilt indkørsel til P- areal. Ved arrangementer med over tilskuere vil der opstå kø på vejnettet, med mindre tilskuernes ankomsttidspunkt spredes, så mindre end 40 % ankommer i spidstimen eller tilskuerne ankommer med alternative transportformer fx med busbetjening fra Bramming og/eller Esbjerg banegård. Ved at anvende flere tilkørselsruter i forbindelse med større arrangementer, udnyttes den eksisterende infrastruktur og behovet for investeringer i trafikløsninger, der kun skal benyttes få gange årligt minimeres. Det vil dog være nødvendigt at foretage investeringer i skilte til regulering af hastighed og styring af trafikstrømmen. Det kan på sigt vise sig nødvendigt at foretage infrastrukturinvesteringer omkring Motorsportscenter Danmark, hvis antallet af meget store begivenheder, når et niveau, hvor afholdelse af disse er forbundet med hyppige gener for den øvrige trafik. Behovet for investeringer til afvikling af arrangementstrafikken omkring Korskroen vil herudover også afhænge af, om der i øvrigt foretages investeringer i det omkringliggende vejnet. I forbindelse med arrangementer vil trafikken øges mærkbart på det omkringliggende vejnet i timerne op til arrangementet og igen efter arrangementet. Ved afvikling af trafikken efter et arrangement vil køerne primært være ved afkørsel fra de respektive P-arealer og ikke på det overordnede vejnet, hvor den normale trafik således ikke vil blive generet nævneværdigt Trafiksikkerhed De gængse metoder til beregning af uheldsrisikoen er baseret på årsdøgntrafikken, og vil ikke være retvisende i dette tilfælde, hvor stigningen i trafikken sker som enkeltbegivenheder over få timer ad gangen. Den øgede trafikmængde vil alt andet lige betyde, at risikoen for uheld stiger i timerne op til et arrangement og i timerne efter et arrangement, hvor trafiktætheden på det omkringliggende vejnet øges. Risikoen for uheld forventes imidlertid i nogen grad reduceret ved nedsættelse af hastigheden på de mest belastede strækninger. Samlet set må det forventes, at den øgede trafikbelastning i forbindelse med arrangementer i kortere perioder vil give anledning til en forøget risiko for uheld på de overordnede veje. Trafiksikkerhedssituationen vurderes overvejende at være upåvirket af Motorsportscenter Danmark undtaget ved afvikling af omkring 25 51

59 arrangementer årligt. Det kan være hensigtsmæssigt, at der indføres trafikledelsessystemer i forbindelse med de større arrangementer med henblik på at sikre en glidende afvikling af trafikken og for at forbedre trafiksikkerheden Bløde trafikanter Det forventes ikke, at antallet af bløde trafikanter i området vil stige som følge af etablering af Motorsportscenter Danmark, der med sin beliggenhed langt fra bymæssig bebyggelse ikke forventes at medføre større cyklende eller gående trafik. Ved større arrangementer kan der påregnes bustransport fra Esbjerg eller Bramming. Aflæsning af passagerer fra busser påregnes etableret således udstigende passagerer ikke kommer i konflikt med biler m.m. Adgang til motorbanen fra eksterne P-arealer påregnes at ske i niveaufri skæring med de respektive landeveje, f.eks. gennem tunneller Parkeringsforhold Behovet for parkeringspladser uden for selve anlægget vil være varierende afhængig af arrangementets karakter og størrelse. Ved arrangementer på speedwaybanen, motocrossbanen, gokartbanen og rallycrossbanen, samt ved kulturelle arrangementer og messer, vil der kunne parkeres på p-arealerne (paddock) inden for området. Ved løb på asfaltbanen anvendes paddock arealet til opbevaring og klargøring af materiel og parkering, og publikum vil være henvist til at benytte de eksterne parkeringspladser. De reserverede arealer til parkering vest for hovedvej A 11 forventes at kunne opfylde behovet for P-pladser til selv store arrangementer. Herudover, vil det ved meget store arrangementer (måske op mod tilskuere) være nødvendigt at indgå aftaler med de omkringliggende lodsejere med henblik på at anvende landbrugsarealer til parkeringsformål. P-pladserne er i alle tilfælde placeret, så bilerne, når de forlader området, har vigepligt for den øvrige trafik. Det forventes på den baggrund, at afvikling af trafikken efter arrangementer kan ske uden at give anledning til kødannelser på det tilstødende vejnet, og der er derfor ikke foretaget kapacitetsberegninger for denne situation. Det må dog forventes at publikum ved større arrangementer, vil opleve at holde i kø på P-pladserne for at forlade området. Kapacitetsberegningerne har vist, at motorvejsrampen fra øst til rundkørslen ved Korskroen (afkørsel 73) udgør en af de væsentligste flaskehalse. Herudover er det væsentligt for den øvrige trafikaf- 52

60 vikling i området, at venstresving på A11 og Tingvejen begrænses mest muligt. Motorsportscenter Danmark er placeret, så gæster til centeret kan benytte alternative ruter. Fra motorvejsafkørsel 72 ved Bramming fører den gamle hovedvej mellem Esbjerg og Kolding til anlægget og fra motorvejsafkørsel 74 ved Esbjerg Lufthavn fører John Tranumsvej og Rønnegårdsvej til P-arealer vest for hovedvej A Fremtidige trafikinvesteringer Ved at benytte flere forskellige ruter frem til p-pladserne udnyttes det eksisterende vejnet, og behovet for større infrastrukturinvesteringer som følge af etableringen af Motorsportscenter Danmark begrænses, og der vil som udgangspunkt ikke vil være behov for store infrastrukturinvesteringer for at kunne afvikle trafikken. Det forventes, at udviklingen af motorsportsanlægget vil ske over en længere årrække, og det vil derfor være muligt at tilpasse de fremtidige trafikinvesteringer i forhold til den øvrige udvikling i området og de faktiske tilkørselsmønstre for publikum. Det vurderes dog under alle omstændigheder at ville blive nødvendigt at investere i forskellige former for skiltning og i anlæg for niveaufri passage fra P-områder vest for hovedvej 11 eller øst for diagonalvejen for gående. Herudover vil det være naturligt at anvende manuel trafikledelse i forbindelse med de største arrangementer. Viser det sig, at den faktiske tilskuertilstrømning til arrangementer på Korskroen blive større end forudsat, eller at antallet af arrangementer med en tilskuertilstrømning, der overstiger kapaciteten på vejnettet sker oftere end forudsat eller på tidspunkter, hvor det er til stor gene for den øvrige trafik, kan det vise sig nødvendigt at foretage investeringer i infrastrukturen med henblik på at forøge afviklingskapaciteten. Er det især den trafik, der kommer fra øst, der bliver større end forudsat, kan der etableres en permanent parkeringsplads, der forbindes med en shunt til afkørsel 73. Hermed vil trafik til anlægget hurtigt kunne ledes fra motorvejen. Er det især trafikken fra Esbjerg, der bliver større end forudsat, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en frakørselsrampe ved afkørsel 74, så trafik til og fra Esbjerg kan ledes til parkeringspladserne vest for hovedvej A11 via denne. Herudover kan det også vise sig hensigtsmæssigt at etablere svingbaner for både venstresvingende og højresvingende trafik på A11. Højresvingsbanerne kan blive nødvendige, hvis trafiktilstrømningen fra nord bliver større end forudsat. 53

61 9.5.1 Skiltning og trafikinformation Ved et udbygget motorsportsanlæg vil det være hensigtsmæssigt at etablere en dynamisk skiltning/trafikinformation, der kan lede trafikken fra motorvejen til de afkørsler og p-pladser, hvor belastningen er mindst. Med henblik på at forøge trafiksikkerheden omkring anlægget vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at opsætte hastighedstavler langs anlægget ved A11 og Tingvejen, der gør det muligt at regulere hastighedsbegrænsningen i forbindelse med afholdelse af arrangementer Fremtidige trafikinvesteringer i det øvrige vejnet Kapaciteten ved Korskroen er især begrænset af turisttrafikken på A11. Der føres løbende drøftelser om trafikinvesteringer, der skal sikre en bedre afvikling af turisttrafikken. Blandt andet er der planlagt, men ikke tidsfastsat, en forlængelse af Vestkystvejen. Gennemføres denne udbygning forventes en del af turisttrafikken til sommerhusområderne syd for Ringkøbing fjord at vælge denne rute frem for rute A11. Det kan medføre at afviklingskapaciteten for arrangementstrafik til Motorsportscenter Danmark øges på især lørdage. Der har herudover været fremsat ønske om, at A11 udvides til en motortrafikvej. Skulle det blive aktuelt, vil det være nødvendigt at foretage en fornyet vurdering af, hvordan trafikken fra A11 ledes til Motorsportscenter Danmark og de tilknyttede p-arealer. 54

62 10. Støj 10.1 Indledning Den største miljøbelastning fra Motorsportscenter Danmark både for nærværende og fremtidig skønnes at være støjbelastningen på omgivelserne. For de nuværende motorsportsbaner er aktiviteterne reguleret, således denne tilpasning sammen med støjdæmpningen ved eksisterende støjvolde sikrer overholdelse af de nuværende miljøgodkendelser, der sikrer at alle de nærliggende boliger ikke belastes over de vejledende støjgrænser. Ved udbygningen af Motorsportscenter Danmark vil der generelt ske en forbedring af støjdæmpningen ved hævning af eksisterende støjvolde omkring eksisterende baner, mens nye baner vil blive omgivet af høje støjvolde, der vil skærme støjen så støjniveauet ved de eksisterende boliger i området ved træning eller daglig drift ikke overstiger de vejledende støjgrænser. Kort over området omkring Korskro Området omkring Motorsportscenter Danmark er desuden belastet med støj fra Esbjerg Lufthavn, trafik på vejene A11 Ølufvad Hovedvej og A30 Tingvejen, samt en skydebane. Motorvej E45 passerer syd for Motorsportscenter Danmark i en afstand og med en terrænmæssig forskydning, der gør, at der ingen væsentlige støjgener er herfra Nuværende forhold De eksisterende baner på Motorsportscenter Danmark benyttes primært til støjende kørsel onsdage kl og lørdage kl Derudover har fritidsklubberne i Esbjerg mulighed for kørsel med små maskiner i tidsrummet kl. 13:00 16:30 på hverdage. Denne 55

63 kørsel giver dog højst anledning til en støjbelastning på 40 db(a) ved den mest belastede bolig. Der er i dag følgende klubber/baner på det eksisterende motorsportscenter: Speedway: Microspeedwaybane, minispeedwaybane og 500 ccm bane, Motocross: Micro-motocrossbane og Motocrossbane Automobilsport: Bilbanen Støjbelastningen fra træningskørslen er reguleret af de gældende miljøgodkendelser, samt rammerne i Motorsportsvejledningen. Ud over træningskørslen har klubberne, samt STT Traktortræk tilladelse til afholdelse af arrangementer/løb på tilsammen 10 dage i weekender. Disse arrangementer er ikke begrænset støjmæssigt ud over kravet om kørsel med støjgodkendte maskiner. Kan et arrangement/løb afholdes indenfor de miljøgodkendte støj- og tidsmæssige rammer for træningskørsel, tæller det ikke med som arrangement. De sidste par år har Speedwayklubben fået tilladelse til afholdelse af flere løb i træningstiden med kompensation i form af reduceret træningstid, hvis løbsstøjen overstiger støjen fra træning. Området er som nævnt belastet af forskellige støjkilder i dag. Disse er meget forskellige både i styrke og tidsmæssig udbredelse. Lufthavnsstøjen er kraftig, men kortvarig i forbindelse med starter og landinger. Da aktiviteten på Esbjerg Lufthavn med almindelige fly er yderst begrænset (1-3 starter og landinger pr. dag), er området ikke væsentligt støjbelastet herfra. Helikopterflyvninger, der er lufthavnens hovedaktivitet, går normalt ikke ud over Korskro området. Vejtrafikken er karakteriseret af en del tung trafik og specielt om lørdagene af turisttrafik fra Tyskland til turistområderne langs vestkysten. Umiddelbart vest for T-krydset Grimstrupvej/Tingvejen ligger der en skydebane, der benyttes af Skads Skytteforening. Skydebanen må benyttes til skydning med salonrifler hverdage kl og i weekender fra kl til Skydningen foregår fra lukket skydehus og de anvendte salonrifler giver ikke anledning til nogen væsentlig støjbelastning, hvilket er dokumenteret ved støjberegninger i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse i Der er således beregnet en maksimal impulsstøj på 47 db(a,max) ved mest belastede bolig, hvor grænseværdien er 55 db(a,max). Banen er ikke meget i brug Det nye Motorsportscenter Danmark Det udbyggede motorsportsanlæg vil dække et samlet areal på ca. 120 ha., svarende til en arealudvidelse på omkring 90 ha nord for det eksisterende anlæg. 56

64 Herudover forventes randområder lejlighedsvis anvendt til parkeringspladser/camping-faciliteter med et areal på ca. 23 ha vest for A11 (Ølufvad Hovedvej) og et areal med parkeringspladser på landbrugsarealer øst for Tingvejen. Ændringerne kan oplistes som følger: o Speedwaybanerne får hævet væsentlige dele af de eksisterende støjvolde, men banerne flyttes ikke. o Minimotocrossbanen ændres marginalt, men motocrossbanen får flyttet en stor del af baneforløbet, således at den østlige del af den eksisterende bane flyttes i nordøstlig retning. o Bilbanen flyttes og ændres til en Rallycrossbane. o Der søges etableret en gokart bane, der kan benyttes til sportskørsel og udlejningskørsel. o Der etableres en asfaltbane på ca. 4 km. Placeringen af banerne er vist nedenfor. Fig. 15. Placeringerne af de enkelte baner på Motorsportscenter Danmark. Placeringen af banerne, støjvoldenes højde og banernes anvendelse er skitseret ud fra en målsætning om, at de enkelte baner ikke skal belaste omgivelserne ud over de vejledende støjgrænser og helst væsentlig under. Ved etableringen af banerne som projekteret vil specielt boligerne i den sydlige del af Motorsportscenter Danmark få en væsentlig mindre støjbelastning, end der er i dag, mens støjbelastningen vil øges ved ejendommene vest og nord for området Nuværende støjkilder Det er tidligere nævnt, at klubberne (på nær fritidsklubberne) træner samtidigt onsdage og lørdage, henholdsvis kl og Ba- 57

65 nernes støjbelastning af omgivelserne er reguleret ved støjgrænser i banernes miljøgodkendelser. Støjbelastningen fra de enkelte klubber skal begrænses, således at omgivelserne ikke belastes mere end fastsat ud fra Motorsportsstøjvejledningens vejledende støjgrænser for spredt bebyggelse i det åbne land. Da klubberne træner 2 gange om ugen, er det 55 og 50 db(a), der skal overholdes i henholdsvis dag og aftentimerne. Tabel 11. Vejledende støjgrænser for støjen fra træningskørsel på motorsportsbaner, angivet som det A-vægtede lydtrykniveau i db indenfor én time. Den vejledende støjgrænse skal overholdes for hver klub/baneområdes aktiviteter. Den enkelte bolig belastes med summen af den aktuelle støj fra de 3 klubber. Der er dog ingen af ejendommene, der belastes svarende til den vejledende støjgrænse fra alle baner. De nuværende støjbelastninger fra motorsportsaktiviteterne er blevet beregnet jf. bestemmelserne for Miljømåling Ekstern Støj. Forudsætningerne for beregningerne er vist i nedenstående tabel 12, mens resultaterne ved omliggende ejendomme fremgår af efterfølgende tabel 13. Bane Folkeracebane Motocrossbane Microcross Speedwaybane Aktivitet træning 3 biler i 40 min pr. time (vejl. Lw) 125/250 ccm (vejl. Lw) 6 stk i 25 min/t 4 stk i 20 min/t 3 stk i 15 min/t =275 køreminutter + 85/65 ccm (vejl. Lw) 6 stk i 25 min/t 4 stk i 20 min/t 3 stk i 15 min/t =275 køreminutter Ved støjberegningerne er der desuden taget hensyn til strækninger med dellast og fuldlast jf. vejledningens bestemmelser herom. 5 stk. 50 ccm i 30 min/t (vejl. Lw) Deklarationsmåling: 1. div. 2 stk. 500 ccm i 2 min 2. div. 6 stk. 500 ccm i 2 min Nybegyndere 2 stk. 500 ccm i 1 min 58

66 Minispeedwaybane 4 stk 80 ccm i 15 min (vejl. Lw) Microspeedwaybane 4 stk 50 ccm i 15 min (vejl. Lw) Tabel. 12. Aktiviteter, der ligger til grund for støjberegningerne på de eksisterende forhold. De nuværende kilder til støjbelastning af ejendommen omkring Motorsportscenter Danmark omfatter ud over motorsportsanlægget lufthavnens aktiviteter og trafikken. Støjbelastningen for trafikken er beregnet ud fra JuliDøgnTrafik tallene. Der er ikke nogen væsentlig forskel på støjbelastningen beregnet ud fra ÅrsDøgnTrafik-tallene, selvom specielt lørdagstrafikken i feriehøjsæsonen er høj. Trafikstøjen er for en del ejendomme den største støjkilde. Beregningerne er udført i henhold til Miljøstyrelsens og Vejdirektoratets beregningsmanual, jf. rapport nr. 240/2002 om Beregning af vejtrafikstøj. Beregningerne er baseret på den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj og resultaterne angiver det døgnækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau. Resultaterne ved omliggende ejendomme fremgår af tabel 13. Miljøstyrelsen har ikke udmeldt vejledende støjgrænser for vejstøj i forhold til boliger i det åbne land. I vejledning 3/1984 er anført, at der ikke bør udlægges til boligbebyggelser, daginstitutioner mv., hvor vejstøjen overstiger 55 db(a). Boliger i det åbne land betragtes i støjmæssige sammenhænge som værende mindre følsomme end boligområder, hvorfor støjgrænserne ved andre støjtyper end trafikstøj typisk er 5 db højere. Nogle af de omliggende ejendomme må dog vurderes at være støjbelastede fra trafikstøj. Nævnte vejledning er under sagsforløbet afløst af vejledning 4/2007 om Støj fra veje, som er relateret til en anden beregningsmetode DENL (Day Evening Night Level). Vejledningen ændrer imidlertid ikke på de hidtidige følsomhedsbetragtninger og tilhørende beskyttelsesniveauer, hvorfor det ikke er fundet begrundet at foretage fornyede beregninger til nærværende formål. Det skal nævnes, at støjbelastningen fra trafikken er den midlede daglige støjbelastning, mens støjbelastningen fra motorsportsklubberne kun kommer på de 2 træningsdage i 3-4 timer. I fig. 16 og 17 er vist henholdsvis den midlede støjbelastning fra starter og landinger på Esbjerg Lufthavn på årsbasis, samt den maksimale støjbelastning fra starter og landinger i natperioden, beregnet som korttidsbelastning. Som tidligere nævnt betyder lufthavnens aktiviteter, at den nuværende ramme for flystøj langt fra er udnyttet. 59

67 Fig. 16. Den beregnede støjbelastning fra Esbjerg Lufthavn (DENL). Ribe Amt Fig. 17. Den beregnede støjbelastning fra Esbjerg Lufthavn (maks.). Ribe Amt Lufthavnsstøjen angivet i den sidste kolonne i tabel 13 er baseret på støjoplysningerne i Esbjerg Lufthavns miljøgodkendelse, og angiver således det maksimale niveau, som lufthavnen må støje i området. Den vejledende støjgrænse for den midlede støj fra starter og landinger ved spredt bebyggelse i det åbne land er i vejledning 5/1994, Støj fra flyvepladser, anført til 60 DB LDEN, mens der ikke er opstillet vejledende støjgrænser for støjbelastningen fra maksimalstøjen i natperioden. Af værdierne i tabel 13 ses, at støjniveauet ved de betragtede ejendomme i området ligger væsentlig under den vejledende støjgrænse. Som tidligere nævnt betyder lufthavnens aktivitetsniveau endvidere, at den nuværende ramme for flystøj langt fra er udnyttet. 60

68 Kontrollen med Esbjerg Lufthavns støjudsendelse sker v. TDENLmetoden. Ifølge miljøgodkendelsen skal lufthavnen overholde TDENL-kontroltal på 133,1, mens lufthavnen reelt kun belaster med en beregnet TDENL-værdi på ca. 130,1 db (Ribe Amt 2005). Støjbelastningen fra skydeklubben er uvæsentlig sammenlignet med de øvrige støjkilder i området, idet den ligger på et meget lavt støjniveau. 61

69 Ejendom Folkerace Motocross Microcross Gl. Tingvej 2 36,4 46,2 29,2 37,6 39,2 5,2 47,9 53,8 54, Gl. Tingvej 8 34,3 44,7 25,9 36,3 38,7 3,5 46,5 47,0 49,7 <50 Grimstrupvej ,2 55,7 37,2 51,1 50,9 17,4 58,5 52,0 59,4 <50 Grimstrupvej ,2 49,1 34,8 42,9 42,5 9,8 51,4 56,0 57,3 <50 Grimstrupvej ,8 48,3 33,9 42,4 43,7 9,2 50,9 57,5 58,4 <50 Grimstrupvej ,0 48,3 33,7 41,9 42,1 9,3 50,6 56,6 57,6 <50 Grimstrupvej ,6 45,6 28,7 38,0 38,3 4,7 47,3 56,7 57,2 <50 Grimstrupvej ,2 44,4 28,2 37,0 37,9 4,1 46,3 59,6 59,8 <50 Grimstrupvej ,9 44,4 27,8 36,9 37,8 3,6 46,2 59,7 59,9 <50 Grimstrupvej ,6 44,6 27,6 36,5 37,5 3,3 46,3 59,2 59,4 <50 Korskrovej 5 47,0 55,5 35,9 52,3 54,1 21,4 59,2 57,5 61,5 <50 Rønnegårdsvej 13 37,2 49,5 33,6 42,6 46,6 15,6 52,1 44,9 52, Rønnegårdsvej 14 41,0 53,3 38,6 46,1 49,9 19,5 55,7 47,1 56, Søhalevej 1 32,1 46,0 19,5 36,6 43,2 10,4 48,3 53,3 54,5 <50 Søhalevej 3 32,1 47,1 20,3 37,0 43,4 10,8 49,0 50,4 52,8 <50 Søhalevej 5 31,4 46,4 19,5 38,0 42,5 9,9 48,4 49,1 51,8 <50 Søhalevej 13 28,4 42,3 15,7 34,0 39,0 6,1 44,5 47,2 49,1 <50 Søhalevej 21 30,2 44,1 16,2 36,9 38,1 3,1 45,8 44,3 48,1 <50 Tingvejen ,9 46,6 28,2 37,5 37,9 4,0 47,8 58,5 58, Tingvejen ,5 46,3 28,9 38,1 37,5 4,2 47,6 50,4 52, Tingvejen ,8 46,0 27,9 36,9 37,0 3,6 47,2 65,2 65, Tingvejen ,9 46,6 26,7 39,3 38,3 4,6 48,1 45,2 49, Ølufvad Hovedvej 24 34,1 51,2 25,8 42,4 47,8 17,2 53,3 50,7 55, Ølufvad Hovedvej 26 29,9 46,6 28,2 37,8 42,4 12,4 48,5 44,0 49, Ølufvad Hovedvej 30 34,1 51,4 24,4 41,5 48,5 16,1 53,5 64,9 65,2 <50 Ølufvad Hovedvej 32 32,2 51,3 22,2 42,1 48,0 14,0 53,3 62,9 63, Ølufvad Hovedvej 38 31,6 45,4 19,2 34,9 42,4 10,4 47,5 59,9 60,1 <50 Tabel 13. Støjbelastninger ud fra de eksisterende forhold og anvendelser. Speedway Minispeedway Microspeedway I alt Trafik JDT 2008 I alt Tilladt støjbidag fra lufthavnen. DENL 62

70 10.5 Påvirkningen af omkringliggende ejendomme efter udbygning af Motorsportscenter Danmark I lighed med støjberegningerne på de eksisterende baner er der udført støjberegninger på det fremtidige Motorsportscenter Danmark. Heri indgår banernes nye forløb, støjvoldene og eventuel ændrede kørselsaktivitet. Udbygningen af de nye anlæg forudsættes at kunne ske, således de vejledende støjgrænser overholdes for de respektive klubber/baneområder. Dette betyder, at aktiviteterne på banerne begrænses i forhold til de støjbegrænsende foranstaltningers mulighed for at nedsætte støjbelastningen på omgivelserne. De tilladte aktiviteter på den enkelte bane vil fremgå af det forslag til miljøgodkendelse, der vil blive fremlagt sammen med VVM redegørelsen. Forudsætningerne for støjberegningerne er vist i nedenstående tabel. Bane Asfaltbane Gokartbane Gokartbane Rallycrossbane Motocrossbane Microcross Speedwaybane Minispeedwaybane Aktivitet træning 5 DTC-biler i 18 min pr. time (vejl. Lw) 11 racerkarts (store kartklasser) i 30 min pr. time (vejl. Lw) 15 udlejningskarts i 30 min pr. time. 8 biler i 18 min pr. time (vejl. Lw) 15 stk. 250 ccm i 25 min/t = 375 køreminutter + 15 stk. 80 ccm i 25 min/t = 375 køreminutter (vejl. Lw) 12 stk. 50 ccm i 30 min/t (vejl. Lw) Deklarationsmåling: Liga 2 stk 500 ccm i 2 min = 4 køreminutter 1. div. 6 stk. 500 ccm i 2 min = 12 køreminutter 2. div. 12 stk. 500 ccm i 2 min = 24 køreminutter 4 stk 80 ccm i 15 min (vejl. Lw) Microspeedwaybane 4 stk 50 ccm i 45 min (vejl. Lw) Tabel 14. Træningsaktivitet, der ligger til grund for støjberegningerne på det færdigt udbyggede motorsportscenter Resultaterne af beregningerne er vist i tabel 15. Det skal bemærkes, at der for flere af klubbernes vedkommende er regnet videre på tallene enten til et andet antal køreminutter eller tallene er sammenlagt med resultaterne fra en anden bane. For mere detaljerede oplysninger henvises til Baggrundsnotat Støj. September 2008 og til den autoriserede støjrapport Miljømåling Ekstern Støj Grontmij Carl Bro P Usikkerheden på beregningerne ligger på 3-4 db(a). Der vil derfor være et behov for at få verificeret beregningerne, når banerne er 63

71 etablerede og der trænes på disse. For en del af banerne er der benyttet Motorsportsvejledningens tabelværdier for støjudsendelse fra den enkelte køretøjstype. Disse tabelværdier har i mange tilfælde vist sig for høje i forhold til maskinernes aktuelle brug, idet tabelværdierne er baseret på de absolut bedste køreres formåen. Der forventes derfor udført støjmålinger udført som deklarationsmålinger til eftervisning af de aktuelle køreres færdigheder og tilhørende støjbelastning. Det er desuden forventeligt, at der vil fremkomme mindre støjende og mere miljøvenlige maskiner frem inden Motorsportscenter Danmark er færdigetableret. Der kan være tale om bedre udstødningssystemer eller eventuel overgang til diesel-maskiner. Specielt for asfaltbanen er det intensionen, at støjbelastningen af omgivelserne skal kunne beregnes forholdsvis nøjagtigt ved kontinuert at måle støjudsendelsen fra den aktuelle brug ved en række fast opstillede mikrofoner. Et EDB-program skal på baggrund af målingerne kunne beregne, hvorvidt grænseværdien af de mest belastede boliger er overholdt og i hvilket omfang, der yderligere kan køres på banen i den aktuelle time. Trafikstøjen er fremskrevet ud fra Vejdirektoratets officielle forventede stigning i trafikintensiteten frem til Da den stigende trafikbelastning sker for meget trafikerede vejanlæg ændres støjbelastningen kun beskedent med ca. 0,5 db(a) i forhold til Ejendom DTC træni Racerkart, 11 store karts Folkerace på rallycross banen Rallycross sport Motocross samlet Speedway samlet Rallycross, motocross og speedway sammenlagt Trafik JDT 2020 Gl. Tingvej 2 51,4 41,8 30,8 39,6 43,1 36,9 45,3 54,3 Gl. Tingvej 8 50,9 40,4 27,9 36,6 40,6 36,7 43,1 47,5 Grimstrupvej ,8 48,1 35,4 43,5 52,9 47,5 54,4 52,5 Grimstrupvej ,4 43,8 31,6 41,8 48,3 41,0 49,8 56,5 Grimstrupvej ,5 42,4 29,8 40,3 46,7 40,8 48,4 58,0 Grimstrupvej ,9 42,0 30,1 40,9 46,5 39,8 48,2 57,1 Grimstrupvej ,8 41,2 29,2 38,6 43,1 36,2 45,0 57,2 Grimstrupvej ,6 41,0 30,5 39,0 42,4 35,8 44,6 60,1 Grimstrupvej ,4 40,9 30,3 38,7 41,9 35,6 44,2 60,2 Grimstrupvej ,2 40,8 30,1 38,5 41,6 35,4 44,0 59,7 Korskrovej 5 50,6 47,7 37,2 46,7 51,5 48,5 54,1 58,0 64

72 Rønnegårdsvej 13 46,0 38,2 34,5 43,8 47,8 43,4 50,3 45,4 Rønnegårdsvej 14 48,0 40,9 37,7 47,6 51,3 46,1 53,7 47,6 Søhalevej 1 51,9 40,3 36,9 47,9 45,7 38,8 50,3 53,8 Søhalevej 3 52,7 39,5 37,5 48,5 46,3 40,1 50,9 50,9 Søhalevej 5 52,3 39,1 36,8 47,8 45,7 39,9 50,3 49,6 Søhalevej 13 48,7 35,2 32,7 43,2 42,5 35,5 46,3 47,7 Søhalevej 21 49,7 34,5 34,2 44,9 41,6 38,2 47,2 44,8 Tingvejen ,5 38,6 28,7 37,5 40,4 39,9 44,2 59,0 Tingvejen ,1 39,1 29,2 38,1 41,1 39,7 44,6 50,9 Tingvejen ,2 38,5 28,4 37,0 39,8 39,3 43,8 65,7 Tingvejen ,1 39,2 31,1 40,9 40,8 39,2 45,2 45,7 Ølufvad Hovedvej 24 52,0 49,9 42,3 53,6 47,3 47,3 56,8 51,2 Ølufvad Hovedvej 26 50,1 44,4 37,6 48,5 42,2 42,4 50,3 44,5 Ølufvad Hovedvej 30 49,7 48,8 38,6 49,3 45,6 46,3 55,4 65,4 Ølufvad Hovedvej 32 53,3 46,5 40,0 51,7 47,4 44,6 54,4 63,4 Ølufvad Hovedvej 38 51,5 43,0 36,3 47,2 44,4 39,3 49,8 60,4 Tabel 15. Støjbidrag fra de enkelte klubber/baner på de enkelte ejendomme ved færdigudbygget baneanlæg. Desuden er vist støjbelastningen fra julidøgntrafikken fremskrevet til Ovennævnte støjbelastningstal for de enkelte ejendomme er bestemt ud fra de teoretiske tabelværdier. Det ses, at støjbelastningen fra DTC, Rallycross og Motocross ved nogle ejendomme ligger over den vejledende støjgrænse på 50 db, som ved 2 ugentlige træningsdage er gældende for træningskørsel i aftenperioden (efter kl. 18 på hverdage og efter kl 14 på lørdage), jf. ovenstående tabel 11. Der vil ved detailplanlægning og udførelse af deklarationsmålinger blive skabt sikkerhed for at ingen af banerne enkeltvis belaster de omliggende ejendomme ud over den vejledende støjgrænse. I forbindelse med træning i dagperioden (inden kl. 18 på hverdage og inden kl. 14 på lørdage) vil de enkelte baner kunne give anledning til højere støjbelastninger, end de i tabel 15 viste, dog ikke højere end den vejledende støjgrænse, som for disse tidsrum er 55 db ved 2 ugentlige træningsdage. Motorsportsvejledningen opstiller ikke vejledende støjgrænser for den samlede belastning fra samtidig kørsel på flere baner. Hvis man lægger støjen fra de enkelte baner sammen og foretager en sammenstilling af tabel 13 og tabel 15 kan man imidlertid få et indtryk af, i hvilket omfang udvidelserne og ændringerne af motorsportscentret vil ændre støjbilledet fra træningskørsel i området. 65

73 Af tabel 13 fremgår, at det samlede støjniveau ved den mest belastede ejendom er på godt 59 db, og en summation af støjen fra banerne viser, at den gennemsnitlige, samlede belastning ved de omfattede ejendomme er på knap 50 db. Hvis det forudsættes, at ingen af banerne fremover belaster ejendommene med over 50 db, viser en tilsvarende summation af banernes støjbelastning i tabel 15, at det samlede, fremtidige støjniveau bliver på knap 56 db ved den mest belastede ejendom og at den gennemsnitlige, samlede belastning bliver ca. 3 db højere ved de omfattede ejendomme end ved de eksisterende forhold. Som sagt vil støjniveauet ved træningskørsel dog kunne være højere i dagperioden. Som en gennemsnitlig betragtning af den fremtidige støj i området i dag- og aftenperioden, forventes denne at kunne blive ca. 5 db højere end i dag, mens den ved den mest belastede ejendom vil blive ca. 1 db mindre end i dag. Baggrunden er, at ændringerne i de eksisterende baneanlæg og deres placering betyder, at støjbilledet ændres og flyttes, således at støjniveauet ved de mest belastede ejendomme i dag (området sydligt for banerne), vil blive reduceret, mens det vil blive forøget i de vestlige og nordlige områder Støj i forbindelse med løb Der er lavet støjberegninger på weekendløb. Disse løb indebærer en langt mere intensiv anvendelse af banerne, hvilket giver sig udtryk i et langt højere støjbidrag til omgivelserne end træning på banerne. Støjberegningerne er lavet for at give et indtryk af, hvilke støjniveauer, der maksimalt regnes med i den mest støjende time. Ved afholdelse af løb sættes der normalt ikke støjkrav ud over, hvad der stilles til de anvendte motorsportskøretøjers tilstand og støjdæmpning. Beregningerne viser, at Asfaltbanen og Motocrossbanen ved løb kan medføre op til henholdsvis knapt 64 og 58 db(a) ved den mest belastede ejendom i omgivelserne, hvilket er væsentligt højere støjudsendelser under løb end under almindelig træning. Speedwaybanen bliver derimod støjdæmpet så meget, at der ikke er væsentlige højere støjudsendelser under løb end under almindelig træning. Dette muliggør afholdelse af løb på almindelige træningstidspunkter uden at det tæller som løb. Ændringerne og udvidelserne af motorsportscentret vil medføre en væsentlig forøgelse af antallet af løb. Dels vil der blive afholdt løb på asfaltbanen og gokartbanen, og dels vil antallet af løb på de eksisterende baner stige, idet man ikke hidtil har haft mulighed for at udnytte de lovgivningsmæssige rammer for antallet af løb på disse baner. I forbindelse med løb vil der blive en øget støj fra trafik til og fra løbene, desuden vil der blive anvendt højtaleranlæg under arrange- 66

74 menterne. Højtaleranlæg vil blive udført med retningsbestemte højtalere med en effekt, der ikke påregnes at give anledning til støjgener i forhold til omkringliggende ejendomme. Trafikstøjen vil under de største forventede tilskuerantal ( tilskuere) øges med højst 3-4 db. At forøgelsen ikke bliver større, skyldes den lavere hastighed, der vil blive kørt med ved større trafiktæthed. Hovedparten af tilskuerne forventes at ankomme til Motorsportscenter Danmark fra motorvejen via den syd for liggende rundkørsel. Derved bliver kun få ejendomme passeret af kørende tilskuere Virksomhedsstøj Asfaltbanen og Gokartbanen, samt pit-området forventes at blive udlejet til private og firmaer til formål, der ikke skal reguleres efter Motorsportsvejledningen, men efter virksomhedsstøjvejledningen. Her er grænseværdierne ikke så restriktive i dagstimerne, idet støjudsendelsen midles over de mest støjende 8 timer. I aften og nattetimerne, samt i weekenderne er støjgrænserne mere restriktive end Motorsportsvejledningen, hvorfor der ikke forventes væsentlige gener fra de øvrige aktiviteter på Motorsportscenter Danmark. De virksomhedsstøjregulerede aktiviteter er følgende: Udleje af banen til firmaer til test af f.eks. dæk, udstyr og køretøjer, der skal anvendes til kørsel på offentlig vej. Udleje af banen til firmaer til demonstration og præsentation af biler og motorcykler, der alene afholdes af importører og forhandlere, som en præsentation af indregistrerede og ikke-indregistrerede modeller. Udleje af banen til køretekniske kurser, der afholdes med henblik på erhvervelse af kørekort til offentlige veje eller til forbedring af individuelle køreegenskaber. Disse aktiviteter forventes ikke at kunne give overskridelser af virksomhedsstøjvejledningen, da aktiviteterne også skal finde tilsvarende anvendelse på offentlig vej. Der vil være tale om få samtidige aktiviteter og midlingstiden over 8 timer gør overskridelser usandsynlige. Udleje af banen til private på timebasis til test af egne biler og/eller egne evner til løbskørsel (tidskørsel). Udleje af banen og udlejningsbiler til private til løbskørsel. Disse aktiviteter kan potentielt give anledning til overskridelse af virksomhedsstøjgrænserne. Det vil derfor være nødvendigt at foretage støjmålinger på bilerne og eventuelt benytte de forudsatte støjmålestationer omkring asfaltbanen til at følge støjbelastningen af omgivelserne. Der kan ikke på forhånd udføres støjberegninger på de mange muligheder, men det kan sikres, at støjgrænserne ikke overskrides 67

75 ved at sætte krav til måling af støjudsendelsen fra de benyttede biler, samt til at måle støjen og beregne støjbelastningen af de omkringliggende boliger. Udleje af haller til firmaer og private i forbindelse med løb, udstillinger og messer. Disse aktiviteter vil ikke i sig selv give anledning til overskridelser af støjgrænserne. Udleje af baneområde med faciliteter til afholdelse af koncerter. Afholdelse af større koncerter må forventes at ville overskride virksomhedsstøjgrænserne, især hvis koncerten afholdes om aftenen efter kl. 18 på hverdage eller efter kl. 14 om lørdagen. Der forventes dog kun afholdt et begrænset antal (1-3) koncerter om året og hver koncert skal have tilladelse jf. Esbjerg kommunes retningslinjer for afholdelse af udendørs koncerter. Weekender (evt. fra fredag) Udleje af banen til køretekniske kurser På de køretekniske kurser anvendes indregistrerede køretøjer, der kan benyttes på offentlige veje. Anvendelsen af disse skønnes ikke at give anledning til overskridelser af støjgrænserne ved de nærmest liggende boliger. Udleje af pitgarager, værkstedsfaciliteter og haller til løbsdeltagere Udleje af overnatningssteder (evt. værelser indrettet i pitbygningen eller en hal) til kørere og officials. Udleje af haller til firmaer og private i forbindelse med løb eller udstillinger/arrangementer Udleje af paddockarealer til løbsdeltagere mm. Disse aktiviteter giver ikke i sig selv anledning til overskridelse af støjgrænser. Herudover vil aktiviteter i det syd for liggende erhvervsområde og markedsaktiviteter fra Korskro Hestemarked kunne give anledning til en støjbelastning. Disse aktiviteter påregnes ikke at ville give anledning til overskridelse af de vejledende støjgrænser for boliger i det åbne land Kumulation af støjbelastningen Boligerne i området vil blive belastet af følgende støjkilder; 1. Trafikstøj 68

76 2. Støj fra motorsportsbaner 3. Lufthavnsstøj 4. Støj fra erhvervsområde 5. Støj fra skydebane Disse støjkilder kan ikke sammenlægges på nogen meningsfuld måde, idet de som oftest ikke er sammenfaldende og deres måde at støje på og virke generende på er væsentlig forskellige. Med nummereringen er forsøgt opstillet, hvilke støjkilder, der generelt skønnes mest generende i området. Boligerne er dog spredt beliggende og der er skønnes derfor at være afvigelser fra ovennævnte rækkefølge. Trafikstøjen er vurderet højest, idet den er forekommende hver eneste dag og den forekommer specielt høj i sommer- og ferieperioden om lørdagen, der er skiftedag for udlejningssommerhusene langs vestkysten. Motorsportsstøjen er tidsmæssigt begrænset til onsdage og lørdage i 3-5 timer ad gangen. Den ophører normalt inden kl. 20 og der er pauser i ferieperioden. Støjbelastningen fra motorsportsbanerne er varierende ud fra beliggenheden i forhold til den enkelte bane. Lufthavnsstøjen forekommer pt. til daglig dog kun med 2-3 faste landinger og 2-3 starter (sommer-/vinterplan). Heraf ligger en af starterne ved 7-tiden om morgenen og en af landingerne ved kl. 21:30-22:00. Støjen er forholdsvis høj, men den er hurtigt overstået. Hovedparten af lufthavnsaktiviteten er helikoptertrafik til Nordsøen, men støjbelastningen herfra berører kun i mindre grad området ved Korskroen. Såfremt lufthavnen udnyttede hele sin miljøgodkendelse, skønnes lufthavnen at være mere generende støjmæssigt end motorbanerne. Erhvervsaktiviteter på motorsportsanlægget omfattende kørsel på bilbane eller kørsel på gokartbane, samt erhvervsmæssige aktiviteter i tilknyttede virksomheder påregnes gennemgående at ligge væsentligt under de vejledende støjgrænser i forhold til boliger i det åben land. Tilsvarende påregnes udbygningen af erhvervsområdet syd for motorsportscenteret ikke at ville give anledning til støjgener eller støjbelastning af omkringliggende boliger. Skydebanens støjbelastning ligger langt under den anbefalede grænseværdi og kan ikke betragtes som nogen væsentlig støjgene. Samlet set vurderes, at der er to væsentlige støjtyper i området: vejstøj og motorsportstøj. Som det fremgår af ovenstående afsnit vil det generelle støjniveau fra motorsport blive forøget i området ved gennemførelse af det ansøgte projekt. Ved nogle ejendomme vil støjen fra træningskørsel falde, mens den vil stige ved andre. Støjniveauet ved mest støjbelastede ejendom i området vil falde. Nogle ejendomme vil være væsentligt belastede af både vejstøj og motorsportstøj. Spidsbelastningerne fra de to støjtyper er dog kun 69

77 sammenfaldende i nogle situationer, og deres måde at støje på og virke generende på er væsentlig forskellige. 70

78 11. Jord og grundvand 11.1 Etablering af støjvolde Etablering af de nødvendige støjvolde i forhold til afskærmning af de omkringliggende ejendomme kræver store mængder jord. Af blandt andet ressourcemæssige årsager ønskes støjvoldene opbygget ved brug af lettere forurenet jord. Kilderne til den forurenede jord forventes primært at blive jord fra diffust forurenede arealer som f.eks. jord fra gamle byområder og rabatjord samt jord med restforurening fra jordrensefirmaer. Anvendelsen af lettere forurenet jord er nærmere vurderet i baggrundsrapporterne udarbejdet for Esbjerg Kommune, Anvendelse af lettere forurenet jord, Jordmodel, februar, rev. september, 2008 og Baggrundsnotat, grundvand, februar Udvaskning af forurenende stoffer Der er opstillet forskellige scenarier i beregningsmodellen med nedbrydning af de organiske stoffer, ligesom der er foretaget en vurdering af grundvandets strømningsforhold og vurdering af en mulig fortynding i forhold til udstrømningen fra det aktuelle opland Tungmetaller og grundvandskvalitetskriteriet De gennemførte beregninger viser, at grundvandskvalitetskriteriet ikke kan overholdes i 1 års grundvandstransportafstand for hverken klasse 1 eller klasse 2 jord med hensyn til tungmetaller. Det vil tage mange år før tungmetalforurenet grundvand vil nå frem til det teoretiske beregningspunkt for ét års grundvandstransport, men når det når frem, vil det ikke være blevet væsentligt fortyndet. Nedenstående tabel viser tungmetallernes forsinkelse i forhold til grundvandets strømning, samt krav til fortyndingen ved udstrømning til overfladerecipient. Stofgruppe Tungmetaller: Jordens koncentration [mg/kg] Klasse 2 Grundvand 25 års strømning Forsinkelse [år] Krav til fortynding Arsen Cadmium Chrom Kobber Nikkel Bly Zink

79 Tabel16. Krav til tungmetallernes fortynding inden udstrømning til overfladerecipient Ses der for eksempel på kobber, så må der kun oplægges 3,2 % af støjvoldsarealet med kobberforurenet jord med et indhold på 1000 mg/kg tørstof, dette under forudsætning af, at de øvrige 96,8 % af støjvoldsarealet ikke indeholder kobber overhovedet. Grundvandskvalitetskriteriet skal overholdes mht. tungmetaller i en afstand på 16 m fra støjvoldene. Dette indebærer, at der kun kan modtages jord, der kan overholde kriterierne for ren jord klasse Organiske stoffer og grundvandskvalitetskriteriet Benzin og oliekomponenter Beregningerne viser, for benzin- og oliefraktioner (C 6 -C 10 ), (C 10 -C 25 ) og (C 25 -C 35 ) repræsenteret ved n-hexan, n-octan og n-dodecan - at grundvandskvalitetskriteriet kan forventes overholdt for klasse 2 jord med disse fraktioner. Den allerede modtagne jord på Korskro Motorsportscenter holder sig i klasse 1 med hensyn til de lette fraktioner (C 6 -C 10 ), mens der ikke er modtaget jord, der ligger over klasse 2 med hensyn til de tungere fraktioner (C 10 -C 25 ) og (C 25 -C 35 ). PAH Der er stor forskel på de enkelte mest almindelige PAH er. Napthalen og Phenanthren kan ikke overholde grundvandskvalitetskriteriet i klasse 2 jord. For disse stoffer kan kun benyttes klasse 1 jord. Flouranthen kan overholde grundvandskvalitetskriteriet ved klasse 2 jord, mens de øvrige PAH er kan overholde grundvandskvalitetskriteriet både i klasse 2 og klasse 3 jord. PAH erne er tungtnedbrydelige, men på grund af den høje sorption til jorden bliver nedbrydningstiden tilstrækkelig lang. Der er ikke ved tidligere anlæg på Korskroen modtaget jord, der ligger over klasse 2 med hensyn til PAH er Organiske stoffer og overfladevandskriteriet Den lange transporttid gør, at alle organiske stoffer incl. PAH erne vil blive nedbrudt inden de når en overfladerecipient. De gennemførte undersøgelser viser, at voldanlæg i Skærbæks opland kun kan udføres med anvendelse af ren jord, da grundvandet i dette område har en kort strømningstid frem til Skærbæk Grundvandets strømning Esbjerg Kommune, Forsyningen har tidligere fået udarbejdet en grundvandsmodel for den gamle Esbjerg Kommune. Denne grundvandsmodel er anvendt til belysning af grundvandets strømning. Med baggrund i disse resultater er der udtaget et udsnit af grund- 72

80 vandsmodellen, der er anvendt til de mere detaillerede beregninger med henblik på beskrivelse af grundvandets strømning fra området for motorbanen med tilhørende voldanlæg. Et markant resultat af grundvandsmodellen er, at kun en delstrækning af den nordøstlige støjvold har Skærbæk som recipient. Resultaterne viser, at det vil tage mellem 0 og 56 år for nettonedbøren fra zone 4 at nå frem til Skærbæk. Dette betyder i realiteten, at der ikke bør lægges lettere forurenet jord i zone 4, men at der kun kan benyttes ren jord (klasse 1-jord). Områder med støjvolde (partikelzoner) til grundvandsmodellen. Herudover ses, at en udvidet indvinding af grundvand (fra ca m³/år) til markvanding fra boring kan trække grundvand fra zone 4. Transporttiden til boringen vil dog være mellem 30 og 100 år, og der vil ske en væsentlig fortynding med vand andre steder fra, så selvom der blev benyttet forurenet jord vil vandkvalitetskravene sandsynligvis kunne overholdes. Den aktuelle tilladelse til vandindvinding ligger dog på et lavere niveau omkring m³/år De gennemførte undersøgelser viser, at grundvandet og udsivende perkolat fra de øvrige støjvolde vil være mindst 25 år om at nå til overfladerecepienterne Nebel Bæk, Sadderup Bæk og Gummesbæk. De nye baner på Korskro Motorsportscenter ligger hen over et grundvandsskel, hvilket betyder, at den grundvandsdannende nettonedbør i området for et kommende motorsportsanlæg stort set kan bevæge sig i alle retninger. Grundvandets strømningshastighe- 73

81 der er små, da placeringen omkring grundvandsskel betyder at hældningen grundvandsspejlet er lille. Ændringer i perkolationen af regnvand i området vil således også let kunne give sig udslag i ændringer i strømningsretningerne ud fra området. Forurenet grundvand kan således strømme i flere forskellige retninger. Det er dog hensigten at regnvandet skal nedsives i det område, hvor regnen falder. Fig. 18. Fordelingen af grundvandspartikler fra Korskro Motorsportscenter. De mørkeblå faner/prikker viser de største udbredelser efter 5 år Det ses, at de første vandpartikler har nået Skærbæk indenfor de første 5 år. 74

82 Fig. 19. Fordelingen af grundvandspartikler fra Korskro Motorsportscenter. De mørkeblå faner viser de største udbredelser efter 50 år. Grundvandsfanen fra den sydvestlige del af støjvoldene følger forløbet af Nebel Bæk, men i dybere lag. Zone 5 og 1, der dækker henholdsvis den nye østlige støjvold omkring Asfaltbanen, de gamle baner og støjvolden syd for Rallycross og Motocross, strømmer i retning mod Sadderup Bæk og Gummesbæk. De hurtigste partikler når Sadderup Bæk på ca. 25 år. Disse partikler bevæger sig for størstedelen af vejen i en dybde, der ligger 40 m til 80 m under terræn. Fig. 20. Partikelbaner i dybden mod Gummesbæk. Maksimal dybde er ca. 80 m. Transportdybden viser, at sandsynligheden for at vandindvindinger vil kunne komme i kontakt med partikelfanerne ikke er så store, at 75

83 der bør sættes en generel begrænsning på vandindvinding langs partikelvejen. Fig. 21. Partikelbaner i dybden mod Nebel Bæk. Den maksimale dybde er ca. 93 m. Signaturforklaringen er den samme som til fig. 20. Zone 2, der dækker hele den vestlige støjvold mod Ølufvad Hovedvej, strømmer mod Nebel Bæk. Partikelstrømmene går igennem et 40 m tykt lerlag, der utvivlsom vil forsinke forureningerne meget mere end forudsat i beregningerne. En del af partikelbanerne infilterer Nebel Bæk lige hvor bækken blive åben, mens en anden del først infilterer bækken meget længere nedstrøms. Zone 3, der dækker den vestlige halvdel af den nordligste støjvold, har Alslev Å som recipient. Der er dog ikke nogen partikelstrømme, der når til Alslev Å inden for en periode på 50 år. Søen og moseområdet, der ligger indenfor området, ligger begge over det naturlige grundvandsspejl, så nedsivende vand fra voldanlægget vil ikke kunne strømme til søen og mosen. Esbjerg Kommune har oplyst, at boringerne i området har tilladelse til at indvinde følgende vandmængder pr. år: DGU.nr. Tilladelse (m3/år) Derved svarer de eksisterende indvindinger til det beregningsscenarie, hvor der indvindes m3/år (se fig. 22). 76

84 Fig. 22. Partikelfaner for boringer med indvinding på m 3 /år. Der er således ingen af indvindingerne, der vil kunne indvinde vand fra de beregnede partikelfaner. Der er ikke registrerede grundvandsboringer, der ligger i en afstand fra partikelbanerne, der gør det muligt at oppumpe forurenet grundvand fra Korskro Motorsportscenter. Der er derfor ingen risiko for at kvalitetskriterierne for grundvand vil blive overskredet i eksisterende boringer som følge af anvendelsen af forurenet jord på Korskro Motorsportscenter. Partikelbanernes dybde gør det usandsynligt, at der ville kunne oppumpes forurenet vand fra partikelfanen. Der bør dog ikke fremtidigt gives tilladelse til indvinding af drikkevand i partikelbanerne uden at der sættes krav til analyse af vandet. Med henvisning til vandforsyningslovens 60, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen pålægge Motorsportscenter Danmark at betale udgifterne til ekstra analyser, såfremt der ønskes fornøden dokumentation for at grundvandskvaliteten ikke er påvirket af udsivning af perkolat fra støjvoldene. Et totalt forbud skønnes der ikke at være grund til, idet det forventes, at koncentrationerne af forurenende stoffer i grundvandet reelt bliver meget lavere end beregnet. Det forventes derfor ikke, at perkolat fra støjvoldene vil betyde restriktioner for områdets fremtidige vandindvinding. Grimstrup Vandværk har en indvindingstilladelse på m3/år, men potentialkurverne og afstanden til vandværksboringerne gør det usandsynligt, at vandværket selv med en dobbelt så stor indvinding, vil kunne indvinde vand infiltreret på Korskro Motorsportscenter. 77

85 Følgende typer af forurenet jord vil være for problematiske at modtage, hvorfor der ikke modtages jord med følgende karakteristika: Jord forurenet med flygtige komponenter som f.eks. chlorerede kulbrinter, der er problematiske både på grund af deres egen mobilitet og ved at gøre andre stofgrupper mere mobile. Jord med indhold af Napthalen og Phenanthren med koncentrationer over grænsen for ren jord. Kviksølvforurenet jord, som dog forventes at være en sjælden forureningstype. Jord forurenet med BTEX erne (benzen, toluen, ethylen og xylen). Disse parametre er mobile og vil hurtigt blive tilført grundvandet, da jord med disse forureninger forholdsvis let kan renses. Tungmetalforurenet jord, idet der ikke vil ske tilstrækkelig fortynding til at grundvandskvalitetskriterierne kan overholdes, selv om det vil tage mange år før tungmetalforurenet grundvand vil nå frem til det teoretiske beregningspunkt for ét års grundvandstransport. Jord forurenet med naphtalen og phenanthren, idet der ikke vil ske en tilstrækkelig fortynding og nedbrydning til at grundvandskvalitetskriterierne kan overholdes ved det teoretiske beregningspunkt for ét års grundvandstransport. Der er ligeledes foretaget en vurdering af om anvendelse af lettere forurenet jord til støjvolde kan give problemer med overholdelse af de nationale og EU-fællesskabs miljøkvalitetskrav i de tilstødende overfladerecipienter jf. bekendtgørelse nr af 14. december Den lettere forurenede jord vil typisk have et forureningsindhold omfattende organiske stoffer i form af olieprodukter, tjærestoffer og organiske opløsningsmidler, og for rabatjord ligeledes et forhøjet indhold af bly og tjærestoffer, polyaromatiske kulbrinter (PAH). 78

86 Fig. 23. De topografiske oplande til Nebel Bæk, Skærbæk og Sadderup Bæk. Grundvandsoplandene er væsentlig anderledes, idet Skærbæks opland reduceres kraftigt af de tilstødende vandløb. Dette fremgår tydeligt af partikelbanerne på fig. 19. Nebel Bæk er ved den viste oplandsgrænse målsat som C: til afledning af vand. Den stiplede del af Nebel Bæk er rørlagt, hvorfor starten på den åbne del er valgt som udgangspunkt for, hvor vandkvaliteten skal overholde grænseværdien for vandløb. Skærbæk er målsat som B1: Gyde- og opvækstvand for laksefisk. Oplandsgrænsen er sat, hvor alle partikelfanerne fra zone 4 har nået bækken. Sadderup Bæk er målsat som B1(F), Gyde- og opvækstvand for laksefisk, hvor okkerpåvirkningen for nærværende er for stor til at målsætningen kan opfyldes. Til fortyndingsbetragtningerne er benyttet de topografiske oplande, da de er mindre end grundvandsoplandene og derfor giver en større sikkerhed for koncentrationerne i overfladevandsrecipienterne. Hvis det antages, at det dannede perkolat under en støjvold på ét år skal fortyndes op i den årlige nettonedbør i vandløbsoplandet, og det antages, at der kun er halv så stor infiltrationsmængde gennem en støjvold som i resten af oplandet, så vil den maksimale fortyndingsgrad, der opnås i vandløbet være: x m2 oplandsareal * 100 % nettonedbør/(y m2 støjvold * 50 % nettonedbør). Denne formel giver en fortyndingsgrad i Sadderup Bæk på 112 gange v m2 støjvold og 2,8 km 2 oplandsareal. For de stoffer, hvor forholdet mellem den beregnede porevandskoncentration 79

87 og grænseværdien er større end 112, vil der ikke kunne opnås en tilstrækkelig fortynding. Ved Nebel Bæk vil der med m 2 støjvolde og 1,9 km 2 oplandsareal kun blive en fortynding på ca. 38 gange ved udløbet til Nebel Bæk. Med hensyn til de organiske stoffer vil disse, selv for BTEX erne, der ikke forsinkes mere end en faktor 1,1 2,5 i forhold til grundvandet, blive nedbrudt inden de når frem til recipienten. Såfremt nedenstående nedbrydningskonstanter formindskes med en faktor 10, vil koncentrationsbidraget være så lav for samtlige stoffer i tabel 10, at koncentrationsbidragene vil kunne overholde kvalitetskriterierne til både grundvand og overfladevand jf. bek Forudsætninger mm. kan ses i nedenstående tabel. Stofgruppe Benzin- og oliekomponenter Jordens koncentration [mg/kg] Klasse 3 Porevandskonc. [µg/l] (grundv. 25 år) [år] Retardtionstid Koncentrationsbidrag [µg/l] Benzen 2, ,7 0,0000 Toluen 2, ,4 0,0000 Xylener 2, ,7 0,0000 Ethylbenzen 2, ,7 0,0000 n-octan ,0000 n-hexan ,0000 n-dodecan ,0000 Tjærestoffer Naphtalen ,3 0,0000 Phenanthren ,0000 Flouranthen ,0000 Benz(bjk)flouranthen ,0000 Benz(a)pyren ,0000 Dibenz(a)antracen ,0000 Indeno(123cd)pyren ,0000 Phenoler Phenoler ,0 0,0000 Tabel 17. Koncentrationsbidragene fra organiske forureninger i klasse 3 jord ved udledning til vandløb. Det ses, at samtlige organiske stoffer nedbrydes inden de når frem til en overfladerecipient. Det er således ikke nødvendigt at beregne den fortynding, der vil yderligere vil ske i vandløbene. 80

88 Vurdering De gennemførte undersøgelser viser, at jord, der er lettere forurenet med tungmetaller ikke kan indbygges i støjvolden. Til gengæld viser undersøgelserne, at lettere forurenet jord med organiske komponenter ikke vil indebære nogen risiko for omgivelserne i forhold til grundvand eller overfladerecipienter i nærområdet omkring det kommende motorsportsanlæg. 81

89 12. Miljøvurderinger 12.1 Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Generelt På grund af det begrænsede antal køretøjer på banerne og det begrænsede køretidsrum, vil luftforureningen være væsentlig mindre end f.eks. i Esbjerg Midtby på trods af de højere hastigheder og derved dårligere udnyttelsesgrader af brændstoffet. Koncentrationen af udstødningsgasser vil være størst indenfor banernes voldanlæg. Normalt ophobes væsentlige koncentrationer i luften af trafikfrembragte kulbrinter kun i lukkede byrum, mens der hurtigt sker en udtynding i åbne, flade områder som området omkring motorsportscentret. Lugtbelastningen er begrænset, men kørslen på nogle af banerne vil kunne lugtes i vindretningen i kortere perioder Asfaltbanen Støj Denne bane ønskes benyttet til mange forskellige aktiviteter, hvoraf de køretekniske kurser og test af enkeltkøretøjer og dæk ikke forventes at belaste omgivelserne med væsentlig støj i nærheden af den generelle vejledende støjgrænse for ejendomme i det åbne land. Omgivelserne forventes alene belastet med støj i forbindelse med banens udlejning til træning med de forskellige køretøjstyper, hvor kørsel med DTC-biler er mest støjbelastende. Støjbelastninger på de enkelte ejendomme er angivet i afsnit 6 og i baggrundsrapporten: Esbjerg Kommune. Kultur og Fritid. Motorsportscenter Danmark. Baggrundsnotat. Støj. September Asfaltbanen vil blive omkranset af støjvolde på 5-15 m over terræn, hvilket vil dæmpe støjbelastningen på omgivelserne betydeligt. Støjvoldene vil dog ikke kunne gøres så høje, at banen vil kunne benyttes ubegrænset. 82

90 Støjudbredelse DTC - træningskørsel Støjbelastning i forbindelse med løb Støjbelastningen i forbindelse med løb forventes at ligge væsentligt over det beregnede støjniveau for træning. Luft Der forventes etableret udsugning fra Pitbygningens garager og fra eventuelle værksteder, der vil blive etableret i de tilstødende haller. Der vil blive ét samlet afkast fra Pitbygningen og ét afkast fra hver hal. Afkastene forventes at kunne overholde luftvejledningens krav ved en afkasthøjde i niveau med den aktuelle bygnings tagrygning. Spildevand Der forventes etableret toiletter et antal steder rundt om Asfaltbanen, ligesom Pitbygningen og hallerne vil få toiletter og badefaciliteter. Der forventes endvidere etableret cafeteria i Pitbygningen. Spildevandet fra hele motorsportsanlægget samles og forventes afledt til Esbjerg Kommunes rensningsanlæg Øst via kloaksystemet ved Esbjerg Lufthavn. Spildevandsteknisk beskrivelse Den daglig gennemsnitlige spildevandsafledning fra Motorsportscenter Danmark - på en hverdag = klubtræningsdag - forventes at være på omkring 20 pe baseret på ca. 200 personer på banerne svarende til følgende tilledninger til det offentlige spildevandssystem: Spildevandsmængde 2,7 m 3 Organisk stof 1,2 kg BI 5 Kvælstof 240 g N total Fosfor 54 g P total 83

91 I forbindelse med afholdelse af løb og koncerter, hvor der forventes mellem og tilskuere må der forventes en spildevandsafledning på op til pe, svarende til: Spildevandsmængde 340 m 3 ~ ca. 24 l/s Organisk stof (60 g/pe/d) 150 kg BI 5 Kvælstof (12 g/pe/d) 30 kg N total Fosfor (2,7 g/pe/d) 6,75 kg P total Som det fremgår af ovennævnte, er der tale om husspildevand med normale temperaturer, ph og uden indhold af miljøfremmede stoffer. Hvor der etableres vaskepladser vil disse blive overdækket og med afledning gennem sandfang og olieudskiller. Størrelserne af disse dimensioneres efter pladsernes brug (sandsynligvis vil den almindelige type olieudskiller 3,5/250 være tilstrækkelig). Tømningen af disse skal følge kommunens til enhver tid gældende retningslinier for indretning, drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere. Der vil ikke blive benyttet emulgerende stoffer på vaskepladserne. Der ledes ikke overfladevand til spildevandsystemet, idet alle vaskepladser vil blive overdækkede. Påfyldningspladser vil blive befæstet og overdækket. Der vil kun forekomme meget begrænsede mængder overfladevand, der afledes til spildevandssystemet. Spildevand fra klubhuse, cafeterier, restaurant, kontorer m.m vil blive håndteret, således at belastet spildevand vil blive afledt til spildevandssystemet via fedt- og/eller olieudskiller. Der vil i øvrigt ikke ske nogen rensning af spildevandet fra Asfaltbanen og de tilhørende faciliteter. Overfladevand Overfladevand fra Asfaltbanen, veje og tagflader vil blive nedsivet til grundvandet, da de omkringliggende vandløb ikke på nuværende tidspunkt har kapacitet til at kunne modtage udledning af overfladevand fra Motorsportscenter Danmark. Overfladevandet vil så vidt muligt blive nedsivet tæt ved det befæstede areal. Nedsivningen kan foretages ved etablering af egentlige nedsivningsanlæg eller ved nedsivning fra grøfter, trug eller eventuelt lavninger i terrænet, der ved større nedbørsmængder kortvarigt vil optræde som lavvandede søer. Uheld I forbindelse med uheld på banen vil olie mm. blive fjernet ved hjælp af opsugningsmateriale, der sammen med skovle, koste og containere skal være til rådighed flere steder langs banen. 84

92 Ved eventuelt spild af brændstof og olier på ubefæstet areal vil der ske opsamling af det forurenede jordvolumen, og jorden vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse og godkendelse af miljømyndigheden Gokartbane Oplysninger om etablering af gokartbanen m. faciliteter Etableringen af Gokartbanen på Motorsportscenter Danmark omfatter etablering af: Byggepladsfaciliteter Køreveje Terrænregulering, hvor Gokartbanen skal ligge Støjvolde ved tilkørsel af jord Gokartbanen Eventuel kloakering Eventuel bygning af klubhus Opbygningen af støjvoldene vil pågå over en årrække og tidshorisonten vil være bestemt af den tilgængelige mængde lettere forurenet jord, der forventes brugt til voldene. Tidshorisonten for færdiggørelse af Gokartbanen med støjvolde mm. forventes at være 3-6 år. Der forventes ikke væsentlige miljømæssige problemer i forbindelse med anlæggelse af gokartbanen. Støj Der søges om tilladelse til at etablere gokartbanen til sportslig anvendelse i en racerkartklub med træningstider onsdag kl og lørdag kl Derudover forventes der en erhvervsmæssig udlejning af gokarts til private og firmaer til kørsel på banen uden for klubbens træningstider. Dette påregnes i givet fald at kunne ske i tidsrummet 9 20, hvor der alene påregnes anvendt udlejningskarts. Den overvejende anvendelse af banen forventes således at ske i forbindelse med aktiviteter som følge af udlejning af karts, der støjer væsentlig mindre end de største turneringskarts. Støjniveauet for disse karts ligger op til omkring 15 db(a)) lavere, hvorfor støjbelastningen på omgivelserne fra disse aktiviteter er lille. Kørselstype Køretøjtype Antal Bemærkninger, køretid/kørselsmønster Sportskørsel Store kartklasser min kørsel pr. træningstime Udlejningskørsel Udlejningskart min kørsel pr. time *) 85

93 Tabel 22. Oversigt over kørsel på gokartbanen *) Baneanlæggets kapacitet er begrænsende ikke støjbelastningen. Sportskørsel i det nævnte antal og med det angivne kørselsmønster angiver den øverste ramme for aktiviteter på banen. Denne er fastsat ud fra forventningen om at støjbelastningen på omgivelserne overholder de vejledende støjgrænser. Støjbelastningen af de enkelte ejendomme er nærmere beskrevet i støjafsnittet. Støjudbredelse Gokart - sportskørsel Udleje af banen til private/klubber på timebasis forventes at kunne ske under overholdelse af de vejledende støjgrænser for virksomheder. Støjudbredelse Gokart - udlejning Da gokartbanen ikke hører til de etablerede klubber på Motorsportscenter Danmark, vil den tilgængelige jord til støjvolde blive prioriteret således, at de eksisterende klubbers støjvolde skal være 86

94 etablerede først, før der anvendes jord til opbygning af støjvolde omkring en kommende gokartbane. Løb Der planlægges med 3-6 løbsweekender pr. sæson på Gokartbanen. Ved løb vil der kun blive benyttet køretøjer, der er godkendt af DASU og evt. FIA. Løbene forventes placeret i perioden 1. marts til 1. november. Banen forventes benyttet i forbindelse med disse løb; lørdag kl og søndag kl Der køres typisk i forskellige typer/klasser ved et weekendløb. Banen må forventes anvendt til kørsel i op til 50 minutter pr. time ved løb. Der vil kun blive benyttet højtaleranlæg i forbindelse med løbsarrangementer. Højtaleranlægget placeres i tilknytning til tilskuerfaciliteterne. Forslag til egenkontrol Der forventes opsat permanente støjmålere på relevante steder på banen, således at støjbelastningen af de omkringliggende ejendomme kan beregnes løbende og træningen kan standses, såfremt støjvilkårene vil blive overtrådt ved fortsat kørsel. Desuden vil kun køretøjer, der kan overholde DASU og DMU s krav til støj, få adgang til banen. Støjbelastning i forbindelse med løb Støjbelastningen i forbindelse med løb forventes at ligge væsentligt over det beregnede støjniveau for træning. Luft Da banen bliver asfalteret, vil der ikke forekomme støvudvikling ved brug af banen. Spildevand Der forventes bygget et klubhus med toilet og muligvis badefaciliteter ved banen. Klubhuset vil blive tilsluttet offentlig kloak. Der forventes ikke etableret cafeteria i klubhuset, men eventuelt et the/kaffe køkken. Spildevandet fra klubhuset pumpes til Esbjerg Kommunes rensningsanlæg Øst via Motorsportscenter Danmark interne kloaksystem og kloaksystemet ved Esbjerg Lufthavn. Eventuelle vaskepladser vil blive overdækkede med afledning sammen med det sanitære spildevand via sandfang og olieudskiller. Eventuelle brændstoftanke vil blive placeret overdækket og på tæt befæstet areal med kumme til opsamling af eventuelt spild. Der vil ikke blive forbindelse til kloaksystemet ved påfyldningspladser. Overfladevand vil blive nedsivet på arealet. 87

95 Fig. 26. Placering af klubbernes baner på Motorsportscenter Danmark. Uheld I forbindelse med uheld på banen vil olie mm. blive fjernet ved hjælp af opsugningsmateriale, der sammen med skovle, koste og containere skal være til rådighed flere steder langs banen. Ved eventuelt spild af brændstof og olier på ubefæstet areal vil der ske opsamling af det forurenede jordvolumen, og jorden vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse og godkendelse af miljømyndigheden. 88

96 Speedway Støj 50 ccm microspeedway Støjberegninger på microspeedway kørsel viser, at denne del af speedwayklubben kan køre med en større kørselsintensitet i timen og have en ekstra træningsdag om ugen uden at komme i nærheden af støjgrænserne. Der ændres derfor ikke på de eksisterende støjvolde. 80 ccm minispeedway Kørsel på minispeedwaybanen er støjbelastningsmæssigt på niveau med kørsel på speedwaybanen med de nuværende støjvolde. Det er derfor nødvendigt at hæve støjvolden på den sydligste halvdel med 3,5 m til kote 38 m. Denne støjvoldskote er forudsat i beregningerne i støjnotatet. Af hensyn til at kunne udnytte de højere støjgrænser om lørdagen indtil kl. 14, ønskes træningstiden om lørdagen ændret til kl i stedet for kl til Periode: 15. marts 15. oktober Tidsrum: Onsdage kl. 17:00 20:00. Lørdage kl. 10:00-16:00 Benyttelse: Max. 4 maskiner ad gangen Løbsarrangementer: 4-5 løb, der afholdes indenfor normal træningstid og derfor ikke tæller som løb, når støjgrænserne overholdes. Tabel 23. Fremtidige køretider for minispeedway 500 ccm speedway Speedwaybanen er beliggende syd for de øvrige speedwaybaner. Banen benyttes til kørsel med speedwaymaskiner fra ccm. Heraf er 250 ccm maskiner de mest støjende. En forudsætning for den ansøgte anvendelse af banen er, at den sydligste tredjedel af støjvolden hæves med 2 m. Af hensyn til i højere grad at kunne udnytte de højere støjgrænser om lørdagen indtil kl. 14, ønskes træningstiden om lørdagen ændret til kl. 10:00-15:00. Der er i maj 2008 givet tilladelse til ændret kørsel i 2008 herunder hævning af støjvolden omkring 500 ccm Speedwaybanen, (Denne er dog blevet revideret den 14. august 2008, idet det ikke har været muligt at tilvejebringe de nødvendige jordmængder til at hæve støjvolden med 2 meter). mens tilladelse til hævning af støjvolden omkring minispeedwaybanen først forventes givet i forbindelse med miljøgodkendelse af hele Motorsportscenter Danmark. 89

97 Fig. 27. Placering af speedwaybanerne Støjudbredelse Speedway 500 ccm - træningskørsel Støjbelastning i forbindelse med løb Støjbelastningen i forbindelse med løb forventes at ligge væsentligt over det beregnede støjniveau for træning, men med ovennævnte tilladelse til at hæve støjvolden, vil også afholdelse af løb kunne ske indenfor støjkravene til træning. Luft Støvudvikling dæmpes ved vanding. Spildevand Det er speedwayklubbens planer på sigt at opføre et klubhus med omklædning, kiosk/cafeteria mv. Klubhuset forventes tilsluttet offentlig kloak. Eventuel vaskeplads vil blive overdækket med afledning sammen med det sanitære spildevand via sandfang og olieudskiller. 90

98 Uheld I forbindelse med uheld på banen vil olie mm. blive fjernet ved hjælp af opsugningsmateriale, der sammen med skovle, koste og containere skal være til rådighed flere steder langs banen. Ved eventuelt spild af brændstof og olier på ubefæstet areal vil der ske opsamling af det forurenede jordvolumen, og jorden vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse og godkendelse af miljømyndigheden Vestkysk Motocross Denne gren af Motorsportscenter Danmark består af Micromotocross, der kører med 60 ccm maskiner på Micromotocrossbanen og Motocross, der kører med maskiner på op til 500 ccm totakt og 600 ccm firtakt på Motocrossbanen. Fig. 28. Luftfoto af eksisterende baneanlæg og plantegning af det forventede ændrede forløb på Motocrossbanen Micro-motocross Støj Den største aktivitet på micromotocrossbanen er i forbindelse med fritidsklubbernes benyttelse af banen. Der må dog ikke køre maskiner, der er større end 60 ccm på micromotocrossbanen. Der er ingen støjmæssige begrænsninger på brugen af banen med de små maskiner. For at træningen på micromotocrossbanen skal ligge samtidig med træningen på motocrossbanen ønskes træningstiden udvidet med én time om onsdagen og 4 timer om lørdagen. Desuden ønskes træning hele året. 91

99 Periode: Hele året Tidsrum: Onsdage kl. 16:00 20:00. Lørdage kl. 9:00-17:00 (normalt til 16.00) Benyttelse: Max. 12 maskiner ad gangen, 30 min/time Løbsarrangementer: Afholdes indenfor normal træningstid og tæller ikke som løb, når støjgrænserne overholdes. Tabel 23. Fremtidig kørsel på micromotocrossbanen Der sker ingen ændringer i de støjdæmpende foranstaltninger omkring micromotocrossbanen Motocross Støj Klubben har ønsker om benytte banen hele året, at udvide træningstiden om onsdagen og om lørdagen, at få en ikke tidsfastsat ekstra dag om ugen og kunne benytte banen 2-4 søndage om året. Støjberegningerne viser dog, at klubben ikke med de nuværende aktiviteter kan overholde støjgrænserne, hvis den skal have 3 træningsdage om ugen. Det ville betyde, at der skal overholdes støjgrænserne på 53 db(a) i dagstimerne og 48 db(a) i aftentimerne kl og lørdag efter kl. 14. På den baggrund ønskes kun udvidelse af benyttelsesperioden til hele året og om forlængelse af træningstiderne onsdag og lørdag. Periode: Hele året Tidsrum: Onsdage kl. 16:00 20:00. Lørdage kl. 9:00-17:00. Benyttelse: Max. 15 stk. 250 ccm maskiner, 25 min/time + Løbsarrangementer: Max. 15 stk. 80 ccm maskiner, 25 min/time 5-6 løb pr. sæson med op til 20 kørere pr. heat. 4-6 løb pr. sæson med op til 40 kørere pr. heat. Tabel 24. Fremtidig kørsel på motocrossbanen Når den nye bane med tilhørende støjvolde er etableret, vil der blive foretaget deklarationsmålinger og resultaterne vil blive benyttet til støjberegninger, der kan anvendes til at fastsætte den tilladelige træningsaktivitet og mulighederne for afholdelse af løb i forhold til de fastsatte støjkrav. 92

100 Støjudbredelse Motocross - træningskørsel Da de fremherskende kørselsretninger på den eksisterende Motocrossbane giver en uheldig fordeling af støjbelastningen på de omkringliggende ejendomme og da støjen på grund af kørselsretningerne ikke kan dæmpes effektivt, ansøges om at flytte og omlægge Motocrossbanen for anslået 90 % af forløbet. Af de eksisterende støjvolde opbygges nye og højere støjvolde omkring den nye bane. Med henblik på at kunne afvikle A-løb er det et ønske, at der opsættes hegn om banen til adskillelse af publikum og kørere. Luft Støvudvikling dæmpes ved vanding. Der benyttes ca m 3 vand årligt til vanding af banerne. Vandet oppumpes fra brønd ved siden af vandhullet ved speedwaybanen Spildevand mm. Klubben ønsker på sigt at udvide klubhuset og forbedre faciliteterne med bl.a. bad og toilet mv. Klubhuset vil blive tilsluttet offentlig kloak. Klubben har tilladelse til vaskeplads med opsamlingstank og til at udsprede vaskevandet på banen. Vaskevandet indeholder meget store jordmængder, hvorfor afledning til kloak kan være problematisk. Herudover er der planer om at etablere strømudtag til brug for campingvogne mv. der benyttes til overnatning i forbindelse med fx stævner. Uheld I forbindelse med uheld på banen vil olie mm. blive fjernet ved hjælp af opsugningsmateriale, der sammen med skovle, koste og containere skal være til rådighed flere steder langs banen. 93

101 Ved eventuelt spild af brændstof og olier på ubefæstet areal vil der ske opsamling af det forurenede jordvolumen, og jorden vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse og godkendelse af miljømyndigheden Esbjerg Motorsport, Bilafdelingen (Folkerace/ Rallycross) Støj Der ansøges om, at den eksisterende bilbane nedlægges, og at der etableres en ny bane nord for lufthavnens landingslys langs Ølufvad Hovedvej. Det viste baneforløb er ca m langt. Den nuværende anvendelse af bilbanen er kørsel med almindelige standardbiler med lyddæmpere og motorer uden tuning. Den nuværende bane kan kun benyttes til Folkerace og ikke til Rallycross, der er en væsentlig mere støjende bilsport. Den skitserede bane kan anvendes både til Folkerace og til Rallycross. Indtil støjvoldene er færdigetablerede, kan der kun køres folkerace på banen, idet det er beregnet, at Rallycross giver en støjbelastning, der er 8-9 db(a) højere end Folkerace. Der henvises i øvrigt til afsnit 6 vedr. støj. Støjudbredelse Folkerace træningskørsel Af hensyn til at kunne udnytte de højere støjgrænser om lørdagen indtil kl. 14, ønskes træningstiden om lørdagen rykket til kl. 10:00-15:00. 94

102 Støjudbredelse Rallycross træningskørsel. Kortet er baseret på et for højt træningsniveau. Luft Støvudvikling vil blive dæmpet ved vanding. Spildevand mm. På grund af den nye banes nære beliggenhed til den kommende gokartbane, forventes det at der vil kunne etableres fælles faciliteter med hensyn til klubhus med toilet og bad og evt. vaskeplads. Uheld I forbindelse med uheld på banen vil olie mm. blive fjernet ved hjælp af opsugningsmateriale, der sammen med skovle, koste og containere skal være til rådighed flere steder langs banen. Ved eventuelt spild af brændstof og olier på ubefæstet areal vil der ske opsamling af det forurenede jordvolumen, og jorden vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse og godkendelse af miljømyndigheden Fritidsklubberne Støj Kørsel på microbanerne med små maskiner giver ikke anledning til væsentlige støjgener jf. afsnit 6. Luft Støvudvikling vil blive dæmpet ved vanding. 95

103 Spildevand mm. Det eksisterende klubhus er forsynet med toilet tilkoblet tæt samletank. Tanken tømmes i overensstemmelse med den kommunale tømningsordning for bundfældningstanke. Tanken tømmes efter behov. I forbindelse med Motorsportscenter Danmark tilslutning til det offentlige kloaksystem, påregnes klubhuset tilsvarende tilsluttet dette Traktortræk Støj Traktortræk er ikke behandlet støjmæssigt, da der er tale om afholdelse af arrangementer Traktortræk afholdes på privat basis 1-2 gange om året. I 2008 er der dog kun ét arrangement én lørdag. Ved afholdelse af 2 arrangementer ligger de normalt på 2 dage umiddelbart efter hinanden. De private arrangører lejer banearealet, ligesom arrangørerne selv forestår vedligehold. Der sker ingen træning på banen, og det er derfor tvivlsomt om traktortræk kan kaldes en motorsport, der hører ind under punkt H201 i listebekendtgørelsen. Da arealet, hvor traktortrækbanen ligger, fremover vil komme til at indgå i pitområdet for den store asfaltbane kan det vise sig at være vanskeligt at fastholde den nuværende placering af traktortræk. Herudover vil traktortræk skulle vurderes i sammenhæng med de øvrige arrangementer på dette baneanlæg. baneanlæg. Traktortræk vil ikke kunne afholdes inden for virksomhedsstøjvejledningens vejledende støjgrænser, idet traktortræk er en af de aktiviteter, der anvender nogle af de mest støjbelastende maskiner. Luft Der er ikke i dag etableret mulighed for at dæmpe støvudvikling fra banen. Spildevand mm. Der er ikke tilknyttet klubhus, toiletter eller andre faciliteter til aktiviteten, hvorfor der ikke skal afledes spildevand. Der anvendes toiletvogne med opsamling af spildevand, der bortkøres af til rensningsanlæg. 96

104 Uheld I forbindelse med uheld på banerne vil olie mm. blive fjernet ved hjælp af opsugningsmateriale, der sammen med skovle, koste og containere skal være til rådighed flere steder langs banerne. Ved eventuelt spild af brændstof og olier på ubefæstet areal vil der ske opsamling af det forurenede jordvolumen, og jorden vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg efter anmeldelse og godkendelse af miljømyndigheden. 97

105 13. Anvendelse af lettere forurenet jord i støjvolde Til anlæggelse af Motorsportscenter Danmarks støjvolde skal der benyttes store mængder lettere forurenet jord, samt mindre mængder ren jord primært til afdækning. Baggrundsnotatet om grundvand har vist, at grundvandet under Motorsportscenter Danmark bevæger sig i 4 forskellige retninger mod 4 vandløbsoplande; Nebel Bæk, Alslev Å, Skærbæk og Sadderup Bæk. Skærbæk er et delopland til Alslev Å. Fig. 29. Opdeling af støjvoldene på vandløbsoplande Beregninger har vist, at grundvandet bevæger sig forholdsvist hurtigt mod Skærbæk, hvorfor der kun bør anvendes ren jord, klasse 1, eller lettere forurenet jord med et beskedent indhold af tungere oliekomponenter i den del af støjvoldene, der ligger i Skærbæks opland. Jordmængden i dette oplandsområde forventes at udgøre mellem m 3 jord til opbygning af støjvoldene. Risikoberegninger i den vedlagte/vedhæftede jord-rapport viser, at der kan benyttes lettere forurenet jord til opbygning af jordvolde på de øvrige oplandsarealer. Såfremt grundvandskvalitetskriteriet skal kunne overholdes i ca. ét års grundsvandstransportafstand fra Motorsportscenter Danmark, vil der være begrænsninger i forhold til jordens indhold af visse forureningskomponenter. Det drejer sig om følgende stoffer: 98

106 Jord forurenet med flygtige komponenter som f.eks. chlorerede kulbrinter. Disse er problematiske både på grund af deres egen mobilitet og ved at gøre andre stofgrupper mere mobile. Jord med indhold af Napthalen og Phenanthren med koncentrationer over grænsen for ren jord. Kviksølvsforurenet jord, som dog forventes at være en sjælden forureningstype, er problematisk risikoberegningsmæssigt, idet det kan indgå i et trefasesystem. Jord forurenet med BTEX erne (benzen, toluen, ethylen og xylen) og lettere kulbrinter (C 6 -C 10 ). Disse parametre er mobile og vil hurtigt blive tilført grundvandet. Da jord med disse forureninger forholdsvis let kan renses ned til et niveau, hvor jorden kan karakteriseres som ren vil jord med disse forureninger på et niveau over klasse 1 (ren jord) vil blive henvist til jordrensning. Der vil således kun blive modtaget jord med følgende stoffer i klasse 2: Olie- og benzinforurenet jord (C 10 C 25 ) op til en koncentration på 75 mg/kg TS. Jord forurenet med tungere olieforbindelser (C 25 C 35 ) op til en koncentration på 200 mg/kg TS. Jord forurenet med følgende PAH er op til en koncentration på 3 mg/kg TS. o Flouranthen o Benz(bjk)flouranthen o Benz(a)pyren o Dibenz(a)antracen o Indeno(123cd)pyren De 2 øvrige almindelige PAH er Naphtalen og Phenanthren kan ikke for klasse 2 (og ej heller for klasse 1 jord) overholde grundvandskvalitetskriteriet i ca. ét års grundsvands-transportafstand. Med hensyn til tungmetalholdig jord, så er transporthastigheden i jorden meget langsom, idet tungmetallerne bindes kraftigt til jordens organiske stoffer. Derved forsinkes tungmetallerne i forhold til grundvandet, således at det tager ca. 800 år for det hurtigste metal (zink) at bevæge sig 100 m. Der sker ikke i den nævnte periode en væsentlig fortynding (under en faktor 10), så når tungmetallet når frem, vil grundvandskvalitetskriteriet ikke kunne overholdes hverken for klasse 1 eller klasse 2 jord. Der vil således ikke kunne modtages tungmetalholdig klasse 2 jord på Motorsportscenter Danmark, hvis grundvandskvalitetskriteriet skal kunne overholdes i en afstand på ét års grundvandstransport fra støjvolden. Selvom beregninger viser, at grundvandskvalitetskriterierne ikke kan overholdes for klasse 1 jord (ren jord), så vil denne kunne mod- 99

107 tages på Motorsportscenter Danmark uden begrænsninger. Dette forhold viser, at de foretagne beregninger af udsivningen af bl.a. tungmetallerne er regnet meget konservativt, hvilket betyder, at beregningerne viser en større udsivning end det, der faktisk sker. Såfremt det kan accepteres, at grundvandskvalitetskriterierne overskrides, hvis bare miljøkvalitetskravene til overfladevandsrecipienterne jf. bek. nr af kan overholdes, så vil alle organiske forureninger i klasse 3 jord nå at blive nedbrudt inden de når frem til overfladerecipienterne Nebel Bæk, Sadderup Bæk eller Alslev Å. Tungmetaller fra klasse 3 jord vil for følgende tungmetaller; Arsen, Cadmium, Nikkel og Bly blive fortyndet tilstrækkelig til at kunne overholde miljøkvalitetskriterierne. Selvom fortyndingsgraden er 112 for Sadderup Bæk og 38 for Nebel Bæk, er der ingen betydende forskel i de stoffer, der kan tilføres støjvoldene i de 2 oplande. Der er ikke regnet på fortyndingsgraden af stoffer, der kan tilføres Alslev Å, da denne recipient ligger så langt fra Motorsportscenter Danmark, at grundvandsmodellen ikke beregner et teoretisk udledningssted, så en fortyndingsgrad kan udregnes. Da både fortyndingsgraden og transporttiden er væsentlig større for den del af støjvolden, der ligger i Alslev Å s opland, end for den del af støjvolden, der ligger i Sadderup Bæks opland, søges om tilladelse til at anvende lettere forurenet jord af mindst tilsvarende klassifikation som i Alslevs Å s opland. 100

108 14. Anlægsfasen Motorsportscenter Danmark er et omfattende projekt og anlægsfasen må forventes at strække sig over adskillige år. Projektet bestå af en række delelementer der over tid kan anlægges enkeltvis, i etaper eller som samlede projekter: ca. 4 km asfaltbane ca m asfaltbane til gokart og ca m kombineret asfalt og grusbane motocrossbane (omlægning) p-pladser og paddock pit-bygning, servicebygninger med toiletter mv. udstillingshaller. De enkelte delprojekter forventes at kunne realiseres inde for en periode på ½-1 år fra igangsætningen. Set enkeltvis er der tale om relativt små projekter der isoleret set ikke vil give anledning til gener eller ressourceforbrug i anlægsfasen der ligger ud over almindelige anlægs- og byggeprojekter. Omkring motorbanerne skal der anlægges støjvolde på mellem 10 og 15 m s højde. Der er tale om et relativt teknisk simpelt anlægsprojekt, men projektets omfang betyder at tilkørsel af jord til støjvoldene vil strække sig over en årrække på år. Det vil derfor også være opbygningen af støjvoldene der kan give anledning til ekstraordinære gener og ressourceforbrug i anlægsfasen Trafik I anlægsfasen vil kørsel til og fra Motorsportscenter Danmark i overvejende grad bestå af kørsel med jord og råstoffer til og fra anlægget. Det forventes at der ca. vil ankomme m 3 jord pr. dag til anlægget, hvilket svarer til lastbiler med anhænger pr. time. Det forventes tillige at biler der ankommer med lettere forurenet jord vil medbringe materialer der opgraves i området som returlæs i det 101

109 omfang, der er behov for dette. Derfor påregnes der ikke trafik, der alene kører ud med materialer. Det forventes, at det entreprenørmateriel, der skal anvendes ved anlæg af støjvolde stationeres permanent i området og dermed ikke vil give anledning til trafik i det daglige. Herudover vil det personale, der skal arbejde på anlægget køre til og fra området. Kørsel med jord og råstoffer og den øvrige trafik ledes til anlægget via de eksisterende kanaliseringsanlæg fra hhv. Tingvejen og A11 til Korskrovej og herfra ind i området. Kapacitetsberegninger viser, at kanaliseringsanlægget, der leder venstresvingende trafik på A11 fra nord til Korskrovej, kan afvikle en trafik på op til 10 lastbiler i hver retning uden at afstedkomme kapacitetsproblemer på det overordnede vejnet. Jord til anlægget vil ankomme ad flere forskellige ruter. Typiske vil ankomsterne dog være koncentreret fra én retning, idet der typisk vil være tale om, at der køres en større mængde materiale fra en konkret oprensning. Den gennemsnitlige tunge trafik på Tingvejen og Hovedvej 11 forventes gennem den normale trafikudvikling at få en stigning, der gennemsnitlig kan rumme tilkørsel af jorden. Tilkørslen af jord ligger inden for den daglige variation af den tunge trafik. Der påregnes således ikke at blive kapacitetsproblemer for trafikken. Der er ved tidligere opbygning af støjvolde tilkørt mere end m 2 jord pr. dag fra hovedvej 11 (uden kanaliseringsanlæg) med indkørsel via. Tinghedevej Støj Trafikstøj I 2005 var årsdøgntrafikken for lastbiler 900 lastbiler/døgn på A11 og 600 lastbiler/døgn på Tingvejen. Med en forventet til- og fra kørsel på returlæs pr. time 8 timer i døgnet vil døgntrafikken i området stige med op til 240 lastbiler pr. døgn. En vejledende beregning i programmet N2kr viser at en øgning i lastbiltrafikken på 200 lastbiler/døgn på A11 vil betyde en forøget støjbelastning på mindre end 0,2 db(a) i 2,5 m højde 30 m fra vejmidten. Det forventes imidlertid at tilkørslen af jord til anlægget vil fordeles på alle de vejruter der leder til anlægget og den øgede støjbelastning må derfor forventes at blive mindre. 102

110 Støj fra bygge- og anlægsarbejder Med en kontinuerlig opbygning af støjvolden, forventes det, at der udover tilkørslen med materialer skal arbejde 1-2 gravemaskiner i området til oplægning af jorden i volde, samt 2-3 gummigeder samt materiel til kørsel med jord. Herudover skal der anvendes materiel til nedgravning af bane, idet der forventes genanvendelse af de opgravede materialer Der vil således kunne optræde støj fra entreprenørmateriel fra op til 3-5 maskiner under anlægsarbejdet. Der vil alene fremkomme støj indenfor arbejdstiden dvs. på hverdage mandag-fredag kl Opbygningen af støjvoldene vil ske, således at den opbyggede støjvold så vidt muligt skærmer den eksisterende beboelse mod støjen fra gravemaskinen, og det kan af hensyn til støjbelastningen specielt i det nordvestlige hjørne blive nødvendigt, at der kun arbejder én maskine ad gangen. Endvidere tilstræbes det, at der anvendes store gravemaskiner, så arbejdet hurtigt kan afsluttes. Med disse forholdsregler forventes arbejdet generelt ikke at medføre et støjbidrag angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) ved omgivende beboelse, der overstiger 55 db(a). Der er ikke udarbejdet dokumentation for overholdelse af støjgrænsen, idet man på nuværende tidspunkt ikke ved, hvilke maskiner der vil blive anvendt til arbejdet. Der er fastsat støjkrav i miljøgodkendelse af anvendelse af lettere forurenet jord, og miljømyndigheden har mulighed for at forlange målinger og/eller beregninger til dokumentation af, at den fastsatte støjgrænse kan overholdes, f.eks. ved klager. Støjen kommer fra maskinerne, idet der ikke påregnes anvendt andet støjende materiel som f.eks. pladevibratorer Støv Støv i forbindelse med anlægsarbejder kommer, når der arbejdes med eller transporteres tør overflade- eller råjord. Det er typisk 4 forhold der gør sig gældende. Hurtig kørsel på tør jord eller beskidt vej Transport af tør jord på åbent lad Lastning og losning af tør jord Bearbejdning af tør overfladejord. 103

111 Typiske løsninger på ovennævnte vil være. Ved kørsel på tør jord kan løsningen være at vande så støvet bindes, alternativt at sætte en maksimal hastighed for transportkøretøjet. Ved kørsel på beskidt vej er løsningen at den beskidte vej gøres ren. Ved transport af tør jord på åben lad, løsninger er vanding eller presenning Ved lastning og losning af tør jord er løsningen at vande. Ved bearbejdning af tør overfladejord er løsningen at vande. Vurdering af løsninger. Vanding har den fordel at støvet bindes og derved fjernes støvgenerne. Ulempen er, at der skal ske en løbende opfølgning med vanding, samt at vandingen kan medføre en opblødning af bunden, således at der ikke kan ske en ordentlig genindbygning af den opblødte jord. Vanding af køreveje kan være problematisk at vedligeholde. Nedsættelse af hastigheden for kørsel på jordveje, er en udmærket løsning, det kan dog betyde, at der skal indsættes flere køretøjer til at klare den forventede daglige jordtransport. Ved kørsel på beskidt vej med fast belægning som asfalt er løsningen at få vejen jævnligt renset med kost. Presenning, som afdækning af tør jord under transport, er en god løsning, der sikrer jord- og støvflugt. Omfanget af støvpåvirkning på omgivelserne. Hvor det er en gravemaskine, der holder stille og udelukkende er beskæftiget med at læsse jord på lastbiler eller dumpers, vil støvforureningen være koncentreret på et mindre område, afhængig af jordens tørhed samt vindretning og hastighed. Ved transport af tør jord, hvor støvpåvirkningen fremkaldes af kørsel på tørre jordveje eller skyldes den tørre jord på ladet, vil støvgenerne være væsentligt forøget, idet arbejdsområdet flyttes i hele tiden. Det skønnes at støvpåvirkningen fra et fast arbejdssted som f.eks. en gravemaskine vil begrænse sig til et område, der er afgrænset med ca. 10 m i højden og ca m i vindretningen. Støvpåvirkningen fra transporten vil i store træk være det samme dog med den forskel, at støvet vil følge køretøjet. Således at det egentlige areal berørt vil være væsentligt større. Da området er placeret øst for Esbjerg Lufthavn og da vinden normalt kommer fra vest i det pågældende område, så vurderes det ik- 104

112 ke, at en evt. støvudvikling fra anlægsarbejderne vil betyde en gene for lufthavnen. Det vurderes, at der ikke vil blive transporteret luftbåren forurening i en grad, der vil gøre de omkringliggende arealer forurenede eller være til gene for de omkringboende. Forslag til forholdsregler for sikring af naboer mod støvpåvirkning.: Med baggrund i at det sandsynligvis ikke vil være ret mange dage om året at en egentlig støvudvikling vil være problematisk, samt at arealet, der her er tale om, har en ganske anseeligt størrelse, er det muligt at planlægge sig ud af de fleste af disse problemer. I de perioder, hvor der er risiko for, at jorden bliver så tør, at der vil ske en egentlig støvudvikling, planlægges udgravninger/reguleringer til at ske på områder, der ikke er placeret umiddelbart op af bebyggelser samt tilstødende veje. Udgravning til de kommende motorbaner med bortskaffelse til genanvendelse påregnes at ske uden egentlig mellemlager af materialerne, hvorfor der ikke påregnes støjgener fra udgravningen til de nye baneanlæg. Ved mellemlagring i midlertidige visiteringsanlæg for kontrol af modtaget jord kan der ske en støvudvikling, der vil blive dæmpet ved vanding af jorden Ressourceforbrug Lettere forurenet jord Der skal anvendes ca. 1,3 mill. m 3 jord til opbygning af støjvoldene omkring motorsportsanlægget. En del af materialet fremskaffes ved, at nedgrave en del af anlægget til ca. 4 m under eksisterende terræn, svarende til et volumen på ca. 0,5 mill m 3. I det omfang de opgravede materialer kan genanvendes til andre formål end almindelig opfyldning vil dette blive gjort. Hvis de opgravede materialer ikke er egnede til støjvolde, kan dette materiale evt. afsættes til andre byggeprojekter og udveksles med overskudsjord herfra. Det er hensigten, at hovedparten af den jord, der skal anvendes til opbygning af voldene, skal bestå af lettere forurenet overskudsjord. På den måde kan anlæggets støjafskærmning opbygges uden væsentligt forbrug af normale råstoffer. 105

113 Områdets fremtidige anvendelse af andre ressourcer til anlæggelse og etablering af området kan vanskeligt gøres op, idet dette i høj grad vil være betinget af en række valg fra en kommende driftherre. Omfang og kvalitet af de forventet etablerede serviceanlæg og servicefaciliteter vil ske på driftherres foranstaltning, herunder omfang af befæstede arealer, valg af befæstelse, etablering af bygninger og tribuneanlæg Råstoffer Asfalt til vej- og baneanlæg svarende til op mod m². Byggematerialer til garagebygninger, servicebygning, kontroltårne o. lign. Omfanget vil afhænge af den fremtidige driftherres ambitionsniveau. Belægningssten til overfladebelægninger for P-arealer, sti- og opholdsarealer, samt belægninger til tilskuerpladser m.v. Kloak- og drænrør til håndtering af overfladevand, der ikke umiddelbart kan nedsives omkring de befæstede arealer.(bane og støjvolde) Kabler og ledninger til el, IT og signalstyring af kameraer, sensorer m.v. afhængigt af baneanlæggenes niveau. Brændstof til motorkøretøjerne vil for klubbernes vedkommende blive medbragt af den enkelte kører, og omfatter forholdsvis beskedne mængder. For det store baneanlæg kan der eventuelt etableres et selskab med udlejning af biler til kørsel på banen. Der forventes her at ville være tale om normale gadebiler, der er sat op til løbskørsel, samt eventuelt enkelte ældre racerbiler. Anvendelse af baneanlæggene vil indebære et ekstra slid på dæk i forhold til normal kørsel. For de baneanlæg, hvor der primært køres på jordbaner, vil der være behov for vanding af baneanlæggene i tørre perioder. 106

114 15. Natur Det udbyggede Korskro Motorsport Center påregnes placeret på et område på ca. 135 ha, hvoraf de eksisterende motorbaner udgør ca. 40 ha, medens de øvrige arealer hovedsageligt udgøres af intensivt dyrkede landbrugsarealer og enkelte mindre naturbeskyttede biotoper. Natur- og kulturelementerne i området kan opdeles som følger: 1. Beskyttet vandhul på mere end 100 m 2 med tilknyttet mose på mere end m Beskyttet vandhul på mere end 100 m 2 mellem bilbanen og motocrossbanen 3. Fortidsmindearealet 4. Nyere plantet løvskov på ca. 2,2 ha. 5. Beskyttet engareal ved Skærbæk 6. 5-rækket løvtræshegn Uden for området findes tillige: 7. Beskyttet engareal umiddelbart udenfor motorsportsområdet mod øst. 8. Beskyttet engareal umiddelbart vest for motorsportsområdet for enden af Esbjerg Lufthavnens landingsbane. Tallene relaterer sig til nedenstående luftfoto over området. Fig. 30. Luftfoto fra 2006 over det område, hvor Motorsportscenter Danmark skal ligge. 107

115 15.1 Bevaringsværdig natur og kultur Vandhullet med omgivende mose (1) må betragtes som områdes mest bevaringsværdige naturelement. Både vandhullet og mosen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ribe Amt og efterfølgende Esbjerg Kommune har vurderet mosen til en B-målsætning. Hverken vandhullet eller mosen indeholder dog fredede, gul eller rødlistede arter. Esbjerg Kommune angiver nedenstående som begrundelse for fastholdelse af værdisætningen og målsætningen af mosen: Den indeholder en eller to karakteristiske naturtyper. ( en svagt udviklet, noget piledomineret form af den prioriterede 91E0: Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld og Plantesamfund flydende i vand: næb-star (d), kragefod, Sphagnum teres, Spagnum fimbriatum og Spirogyraalgetråde. Naturtypen er typisk 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. ) Området har mulig betydning som trædesten for akvatiske organismer i landskabet. Søen er voksested for i hvert fald én sjælden art. (vandlevende levermos Riccia fluitans betegnes af Esbjerg kommune som sjælden, men er ikke rød- eller gullistet). De centrale dele af mosen udsættes for ringe påvirkning af sprøjtning, dræning og gødskning grundet det omgivende krat. Asfaltbanens forløb er på baggrund af ovenstående blevet modificeret, således at mosen og vandhullet ikke fysisk vil blive påvirket af projektet. Vandhullet ved bilbanen (2) er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, men vurderes ikke for nærværende at opfylde den generelle målsætning om at have et alsidigt dyre- og planteliv. Der er ikke aktuelle planer om at anvende vandhulsarealet i projektet, men såfremt detailprojekteringen rejser behov herfor, kan der søges om dispensation efter lov om naturbeskyttelse 65 til at nedlægge vandhullet, og erstatte det med et tilsvarende vandhul på et for naturen mere hensigtsmæssigt sted. Der ligger 2 kulturminder (3) ved Tingvejen. Det nordligste fortidsminde med mindesten er omkranset af et lyngklædt areal, mens det sydligste er bevokset med knækkede fyrretræer, rynket rose, elmetræer og indeholder en bunke sten og murbrokker. Fortidsminderne vil ikke blive berørt direkte af Motorsportscenter Danmark, men der forventes lejlighedsvis at blive behov for at be- 108

116 nytte den nuværende græsmark syd for fortidsminderne til parkering. I det nordøstligste hjørne af Motorsportscenter Danmark er der en 3 beskyttet eng (5). Engen benyttes til høslet. Et mindre areal i det sydøstlige hjørne ønskes inddraget til opførelse af støjvolden, og der skal derfor søges om dispensation efter 65 i lov om naturbeskyttelse. Engen er målsat lavt, hvilket betyder, at der i konkrete tilfælde kan gives dispensation til indgreb. Engområdet er sammen med Skærbæk, som den ligger langs, den øverste del af Naturkvalitetsplanens indsatsområde ved Alslev Å. Da Motorsportscenter Danmark ligger i den yderste ende af indsatsområdet og ikke er i nærheden af områder med huller i korridorstrukturen, så forventes etableringen af støjvold ved et hjørne af den 3 beskyttede eng at kunne tilpasses i forhold til prioriterede naturværdier. Det beskyttede engområde (8) og vandhullet (7) udenfor området vil ikke blive berørt af udbygningen af Korskro Motorsport Center Erstattelig natur Af de i starten af kapitlet nævnte naturelementer vil læhegnet (6) og den forholdsvis nyplantede løvskov (4) blive fjernet fuldstændig. Disse er ikke beskyttede på nogen måde og de kan ikke umiddelbart indpasses i projektet. Specielt læhegnet er veletableret og af værdi som skjul og fourageringssted for fugle og pattedyr. De naturværdier området taber ved fjernelsen, forventes at blive genskabt i forbindelse med tilplantningen af ydersiderne af støjvoldene. Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har foretaget en vurdering af hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearter kan blive ødelagt, som følge af projektet. Til vurderingen af disse er bl.a. anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Det er vurderet at ingen af arterne vil være i risiko for de ovenfor nævnte beskadigelser ved det ansøgte projekt. Esbjerg Kommune har ligeledes vurderet, at det i relation til projektet ikke findes fornødent at foretage en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområderne Alslev Å henholdsvis Sneum Å og Holsted Ådal, idet afstanden til disse områder i begge tilfælde er 7-8 km og at der alene sker en nedsivning af overfladevand fra motorbaner og øvrige anlæg. 109

117 16. Arkæologiske forhold En gennemgang af et områdes arkæologiske interesser omfatter flere elementer så som fordelingen af kendte fortidsminder inden for området, men også på tilstødende arealer, dets topografi og jordbundsforhold samt kartografisk og historiske kilder med oplysninger om bebyggelser, marknavne etc. De samlede kilder til området historie og anvendelse danner basis for en vurdering af de kulturhistoriske interesser i området og forslag om eventuelle arkæologiske undersøgelser i forbindelse med fysiske indgreb i området. Det store område kan generelt beskrives som højtliggende, gammel moræneterræn. Undergrunden består hovedsageligt af morænesand og grus, lejlighedsvis med et mindre indhold af silt, evt. ler. Mod syd fandtes tidligere en forholdsvis markeret top (ca. 36 m over havet) som udgjorde en del af højdedraget for Skast herredsting med de fredede Tinghøje mod sydøst. Fra dette højdepunkt falder terrænet knapt 10 meter mod nordøst og øst, mens faldet mod nordvest og vest er knapt så markant. Mod nordøst grænser området op til arealer, der tidligere omfattede højtliggende enge langs et mindre vandløb med forbindelse til Skærbæk og Alslev å, mens der mod vest og sydvest tidligere fandtes et bredt mosedrag. I dag er området agerland, men henlå endnu i slutningen af 1800-tallet som hede. Områdets karakter af trafikalt krydsfelt gennem årtusinder understreges af en stor mængde gravhøje, som hovedsageligt findes i to forløb: et orienteret nord-syd, et andet orienteret vest-øst. De fleste af højene er undersøgt i slutningen af 1800-tallet omfattende Galgehøj (nogle hundrede meter mod syd) samt de mest markante høje umiddelbart uden for området, således Amhøj i nord, Lille Tinghøj og Store Tinghøj i sydøst. I forhold til bebyggelse, som den kendes omkring 1800 er der tale om et marginalområde, idet hverken Konceptkort eller det ældste matrikelkort fra 1820 viser spor af bebyggelse inden for en radius af ca. 1 km, mens der på kortet fra er afsat en parcel tæt op til det store vejekryds. Det Kulturhistoriske Centralregister har i Fund og Fortidsminder kun oplysninger om to overpløjede gravhøje i det fremtidige projektområde, benævnt henholdsvis sb. 31 og sb. 42 i Nr. Skast Sogn. Sb. 31 ligger helt mod vest og indgår i det nord til syd orienterede forløb af høje, mens sb. 42 skal søges mere centralt, men noget mod syd. Begge høje blev delvist undersøgt ved udgravninger i 110

118 1890 og indeholdt grave fra yngre stenalders enkeltgravskultur ( f. Kr.). Ved Tinghøje i sydøst er der kendskab til et gravfelt fra begyndelsen af jernalderen, hvor man i nogle århundreder (ca f. Kr.) hensatte de afdøde i urner dækket af små tuer kantet af en ringformet grøft. De nærmeste bebyggelsesspor fra oldtiden blev undersøgt i 1993 forud for anlæggelsen af motorvejen mellem Esbjerg og Kolding. I området for den store afkørsel ved Korskroen blev der undersøgt bopladsspor i form af stolpehuller, fyldskifter og gruber med ildpåvirkede sten; dertil en række store, diffuse fyldskifter med potteskår og ildpåvirket materiale; disse blev tolket som spor efter kremering i begyndelsen af jernalderen og sat i forbindelse med tuegravene ved Tinghøje (sb. 218, ESM j. nr. 1911). Området kan generelt opfattes som marginalt i forhold til bebyggelsen i historisk tid, men om dette også gør sig gældende i oldtiden er uvist. Formentlig er dette tilfældet for det meste af jernalder og vikingetid, men erfaringer fra undersøgelser af bebyggelser fra den ældste del af jernalderen og bronzealderen i andre områder tyder på lang mere diffuse bebyggelsesmønstrer: Det kan således ikke udelukkes, at der findes spor af bebyggelser fra dette mere end 1000 årigt tidsrum. Engene mod nordøst har formentlig tiltrukket sig eventuelle bebyggelser i form af enkeltgårde. I forhold til det nord-syd orienterede forløb af høje udgør området med en enkelt undtagelse (sb. 31) et tilsyneladende tomrum. Ud fra ovennævnte udgør den nordøstlige del af område et muligt bosætningsområde, mens den vestlige del synes at repræsenterer et stykke af en forhistoriske transport korridor, tegnet at gravhøje mod nord og syd. I første omgang bør der med henvisning til den arkæologiske vurdering af området foretages arkæologiske forundersøgelser. Ud fra resultaterne af de arkæologiske forundersøgelser vil det efterfølgende være muligt at vurdere behovet for egentlige arkæologiske undersøgelser samt opstille såvel en økonomisk som en tidsmæssig ramme for sådanne. 111

119 17. Socioøkonomiske konsekvenser Etablering af et nyt og udvidet motorsportsanlæg ved Korskro vil ændre landskabets karakter og dermed påvirke områdets nuværende åbenhed, ligesom de kommende aktiviteter vil give anlæg til støj. De planlagte udbyggede anlæg vil som det fremgår af de gennemførte støjberegninger medføre et forøget støjniveau hos nogle ejendomme i området, idet ingen af banernes træningskørsel dog vil belaste nogen nabo over de vejledende støjgrænser. Støj opleves meget individuelt, og det kan ikke udelukkes, at nogle af de omboende vil føle sig generet af støjen. Ved en del af ejendommene i området vil vejstøjen sandsynligvis opleves mere generende. Ved etableringen af anlægget vil de tidligere landbrugsmæssige aktiviteter på arealerne ophøre. Det vil dels reducere lejlighedsvise støjende aktiviteter og ikke mindst give anledning til ophør med udbringning af gylle og de deraf følgende lugtgener Branding Esbjerg Kommune får med etablering af det planlagte motorsportsanlæg Nordeuropas største samlede motorsportsanlæg. Det betyder, at Esbjerg med dette anlæg løfter sig yderligere i forhold til prædikatet som Danmarks Idrætsby nr. 1. Motorsportsanlæggets placering i trafikknudepunktet ved Korskro vil derfor være et markant fyrtårn for ikke kun Esbjerg, men for hele regionen. Esbjerg Kommune ønsker med motorsportsanlægget at skabe grobund for en erhvervsmæssig udvikling omfattende teknologiske virksomheder med tilknytning til motorsporten. Der forventes i den anledning en udbygning med virksomheder, der arbejder i kreative miljøer med teknologiudvikling bl.a. gennem samarbejde med Esbjergs universiteter og videnvirksomheder, hvorved der kan skabes nye erhvervsudviklingsprojekter. For ejendomme, der udnyttes eller fremover kan udnyttes erhvervsmæssigt, kan etableringen af motorsportsanlægget give anledning til en ikke ubetydelig værdiforøgelse. Det vil ikke mindst gælde for det eksisterende serviceanlæg med cafeteria på Korskrovej. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at en række af de omkringliggende beboelsesejendomme, der ligger som nabo til motorsportsanlægget vil blive anset for mindre attraktive og dermed blive udsat for 112

120 en værdiforringelse som følge af det nye anlæg Landejendomme Den planlagte udbygning af Korskro Motor Center vil få konsekvenser for 4 landbrugsejendomme, hvor en ejendom på omkring 127 ha vil blive væsentligt belastet, idet op mod 70 ha af ejendommen incl. driftsbygninger indgår i projektområde, og derfor påregnes nedlagt. Herudover påvirkes 3 ejendomme i nogen grad, idet en del af jordtilliggende direkte inddrages til baneformål eller til brug for lejlighedsvis parkering og/eller lejlighedsvis camping. Med nedlæggelsen af ejendommen på 127 ha, vil denne ejendoms jordtilliggende uden for interesseområdet kunne anvendes til kompensation over for øvrige berørte lodsejere. Nedlæggelsen af en landbrugsejendom vil betyde nedlæggelse af produktionsgrundlaget for en familie og beskæftigelse af 2 3 personer. Den landbrugsmæssige produktion fra denne ejendom vil i princippet kunne fortsætte på en anden ejendom, men de kulturhistoriske forhold og familiens tilknytning til ejendommen og området kan ikke kompenseres. I forhold til den samlede landbrugsproduktion indebærer nedlæggelsen af omhandlede landbrugsejendom en beskeden og næppe mærkbar produktionsnedgang Arbejdspladser Etablering af et motorsportscenter med en professionel bane vil give anledning til en række beskæftigede på selve banen. Til servicering af lejere og almindelig drift kan påregnes 6 8 ansatte. Herudover påregnes der etableret en række mindre virksomheder eller eventuelt en række underaktiviteter for banen med op mod beskæftigede. Etablering af en motorbane med en længde på mellem 3,5 4 km vil give en mulighed for, at en række firmaer vil søge tilknytning til motorsportsbanen og eventuelt skabe en udvikling baseret på banens brug. Det forventes, at en række produktionsvirksomheder, der anvender tests, at vil kunne have gavn af en placering i nærområdet omkring banen. Endeligt vil det nye motorsportsområde kunne være et turistmæssigt fyrtårn i forhold til aktiviteter til daglig underholdning, hvad enten det er kørsel på bane i egen bil, eller det er kørsel i gokarts. Herud- 113

121 over kunne banen i sig selv være et mål for turister i forhold til at se eller opleve de aktiviteter, der vil foregå i det daglige. 114

122 18. Fejl og mangler Nærværende VVM-redegørelse omfatter opstilling af en række modeller til brug for teoretiske vurderinger af grundvandets strømning, belastning af grundvandet ud fra anvendelsen af lettere forurenet jord, støjens udbredelse eller belysning af de trafikale forhold. De anvendte modeller er opstillet som tilnærmelser i forhold til de faktiske forhold. De opstillede modeller anses imidlertid for at give realistiske og sandsynlige vurderinger af de overordnede forhold. Bestemmelse af belastningen af grundvandet med forureningskomponenter fra lettere forurenet jord er udført som risikovurdering, hvor de gennemførte beregninger er meget på den sikre side. Beregningerne tager således ikke hensyn til at kildestyrken reduceres ved udvaskningen, ligesom stoffernes forsinkelse i forhold til grundvandets strømning indgår med stor sikkerhed. Herved er de estimerede koncentrationer noget for høje i forhold til det realistiske niveau og de generelle erfaringer med udvaskning af transport af de aktuelle forureningskomponenter. Det betyder, at bl.a. kriterierne for anvendelse af lettere forurenet jord og de heri værende forurenende stoffer er mere restriktive, end det umiddelbart vil være nødvendigt i forhold til overholdelse af kravene til grundvandskvaliteten. Der er ikke gennemført støjberegninger for de enkelte baner under opbygningen. Det forudsættes, at der inden de enkelte baner tages i brug udarbejdes dokumentation for at den aktuelle ønskede anvendelse ikke giver anledning til overskridelse af de vejledende støjkrav. 115

123 19. Overvågning af grundlaget for nærværende VVM-redegørelse Støjbelastningen af omgivelserne vil blive begrænset af vilkår i banernes miljøgodkendelser, og der vil blive fastlagt vilkår til fremtidig kontrol, herunder i forbindelse med den løbende ændring og udvidelse af motorsportscentret. Vurderinger af støjbelastningen ved de respektive aktiviteter sker dels med løbende kontrol og registrering af aktiviteterne på de enkelte baneanlæg, og dels gennem kontrolmåleudstyr på strategiske positioner på eller omkring baneanlæggene. Overvågning og kontrol af den anvendte lettere forurenede jord. De påregnes dels foretaget visitering af jorden, således der mindst foreligger dokumentation svarende til en jordprøve pr. 120 t. Herudover foretages en visuel kontrol af leveret jord, således denne ikke har et indhold af byggeaffald eller andre tilsvarende affaldsmængder. Overvågning af grundvandskvaliteten på en række nøgle positioner, ved etablering af moniteringsboringer for løbende kontrol af grundvandskvaliteten. Moniteringen pålægges enten ejer eller driftherre for de respektive motorsportsanlæg. Vurdering af den aktuelle øgede trafikbelastning i forbindelse med daglig drift og ved afholdelse af arrangementer. Vejmyndigheden for det overordnede vejnet gennemfører løbende vurdering af trafikbelastningen og disse vurderinger anses for tilstrækkelige til at sikre grundlaget for de trafikale forhold. 116