Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater, Skoleservice

Transkript

1 KORALREVET Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater, Skoleservice

2 En opdagelsesrejse under havet Tycho Brahe Planetariums IMAX- lm Koralrevet tager publikum med til det populære paradis under havets over ade. Omkring danskere er i dag certi cerede dykkere og nye kommer til hvert år. Og det ikke uden grund; med deres myriader af liv og overvældende farvepragt er koralrevene en verden, der til stadighed fascinerer os - et paradis blot få meter under havets over ade. Men samtidig med at ere får øjnene op for korallernes betagende verden, forsvinder revene med en hastighed, der betyder, at de kan være udryddet om bare 40 år. Med IMAX- lmen Koralrevet sætter Tycho Brahe Planetarium fokus på denne foruroligende udvikling. Udviklingen har ikke kun betydning for dykkerinteresserede danskere, men kan få alvorlige følger for de 350 millioner mennesker, der verden over er afhængige af skeri ved koralrevene. Samtidig mister verden med udryddelsen af koralrevene en af de mest lovende muligheder for at nde medicin i naturen til behandlingen af blandt andet kræft og AIDS. Havets regnskove er med andre ord lige så værdifulde for os som regnskovene på landjorden. Koralrevet tager publikum med på en rejse tværs over Stillehavet; fra Great Barrier Reef i Australien til Tahitis vulkanske øer. Med sine smukke undervandsbilleder af koralrevenes spektakulære liv og en interessant fortælling om årsagerne til revenes forsvinden, giver Koralrevet publikum i alle aldre et værdifuldt og vedkommende indblik i korallernes verden. Det krævede dyk og timer under vand at få de rette optagelser af det fascinerende liv i koralrevene. Ved at tage kameraet ned på over 110 meters dybde slog lmholdet samtidig alle hidtidige rekorder for IMAX-optagelser under vand. 2

3 Fakta om koralrev Verdens koralrev fylder blot 0,1% af verdenshavene - i alt km 2, eller et areal svarende til halvdelen af Frankrig. Kun 10% af revene er blevet udforsket af forskere. Revene er hjemsted for op mod 2 millioner dyre- og plantearter, herunder en fjerdedel af alle skearter. Samme artsrigdom ndes kun i de tropiske regnskove. Koraller ligner planter og sten, men alle koraller er dyr. Når korallerne kan bygge massive rev, skyldes det på den ene side, at korallerne lever i store kolonier, på den anden side at koraldyrene bygger skeletter af kalksten for at beskytte sig selv. Når korallerne dør, vokser nye koraller oven på det kalkskelet, der står tilbage. På den måde er det kun det yderste lag af et koralrev, som består af levende koraller. Tropiske koraller lever i et symbiotisk fællesskab med mikroskopiske alger. Algerne forsyner korallen med føde, og korallen giver til gengæld algen en bolig. Da algerne skaffer sig næring ved hjælp af fotosyntese, er de afhængige af sollys. Af samme grund er tropiske koralrev begrænsede til de øverste 100 meter af havet. Det er algerne, der giver korallerne deres strålende farver. Udover næringsstofferne fra algerne lever korallerne af smådyr, som fanges med den krans af tentakler, korallen har for enden af kroppen. Koralrevene vokser langsomt. En koralkoloni på størrelse med en fodbold kan være 50 år gammel. Great Barrier Reef, som ligger ud for Australiens kyst, er med en længde på km og et areal på km 2 verdens største koralrev. Revet er mere end år gammelt og kan ses fra Månen. De farvestrålende tropiske koraller kræver bestemte forhold for at kunne leve. Vandet skal være salt og mellem 18 C og 26 C varmt. Desuden skal det være klart, og der skal være en vis strøm, så der er en konstant forsyning af de smådyr, som korallerne lever af. Udover de tropiske koraller ndes der koraller, som lever på større dybder og i koldere vand. Her er der er intet sollys. Derfor lever disse koraller ikke i symbiose med alger, men lever bl.a. af det nedfald af partikler, der kommer ovenfra. Denne type koraller vokser meget langsomt og deres rev bliver ikke så store som de tropiske koralrev. 3

4 Arternes mangfoldighed Koralrevene myldrer med liv. De er hjemsted for 2 millioner dyre- og plantearter, herunder en fjerdedel af alle skearter. I Great Barrier Reef ndes der således omkring 350 forskellige slags hårde koraller, og det er hjemsted for mere end slags bløddyr, skearter og 240 forskellige havfuglearter. Hertil kommer et stort antal mikroorganismer. Det hele udgør et enestående komplekst økosystem. Stenkoraller skaber selve kalkfundamentet til koralkolonierne, og de er vigtige revbyggere. Stenkorallerne vokser meget langsomt, men kan blive store og meget gamle. Rundt omkring i dette hefte er der afbildet et lille udvalg af revenes koraller og sk, og hvad der i øvrigt gemmer sig under vandet. Billederne kan downloades i høj opløsning fra billedarkivet på Det er tilladt at anvende billederne til ikke kommercielle formål. Hornkoraller ligner ade buske. Denne type koral er ikke selv med til at danne koralrevene, men vokser mellem de hårde stenkoraller. Søanemoner er meget store koraldyr, der kan blive op til 1 2 meter brede. Søanemonerne ligner store blomster, fanger bytte ved hjælp af deres tentakler, som lammer de sk, der kommer for tæt på. Søfjer hører til de ottearmede koraller og ligner lange røde fjer. Søfjer sidder fast i bunden ved hjælp af en tynd stilk, og de har en række sidegrene som de enkelte dyr sidder fast på. Søfjer er i stand til at bevæge sig og krybe langsomt hen ad koralrevet. 4

5 De livsvigtige koraller Koralrev er andet og mere end en smuk oplevelse for dykkere. Over 350 millioner mennesker verden over er afhængige af skeri ved koralrevene. Koralrevene er en vigtig indtægtskilde i forbindelse med turisme. Australiens Great Barrier Reef genererer alene omkring 1 milliard dollars årligt fra turisme. Koralrevene indeholder en af de mest lovende muligheder for udvikling af ny medicin. Eksempelvis er HIV-medicinen AZT baseret på udtræk fra en svamp, der lever i koralrevene, og mere end halvdelen af al ny forskning i kræftmedicin fokuserer på organismer fra havene. Kemiske udtræk fra korallerne bliver desuden brugt i antihistaminer, antibiotika, i medicin mod hjertesygdomme og til genopbygning af knoglevæv. Koralrev fungerer som en naturlig beskyttelse af lavtliggende øer ved at hindre erosion. Uden revene ville store landmasser skylle i havet og mange øer blive ubeboelige. 5

6 Koraller - fra polyp til rev Koraller ligner mest af alt planter og sten, men alle koraller er dyr. Revdannende koraller er kolonidyr, og hvert rev er dannet af milliarder af små individuelle dyr, der kaldes koralpolypper. Hver eneste polyp danner et beskyttende ydre kalkskelet omkring sig på ca. 1-3 mm i diameter. Polypperne er forsynet med tentakler (føletråde) med klynger af stikkende eller giftige celler, der dels bruges til forsvar og dels til at fange smådyr, der kommer forbi. Polypperne har desuden et svælg og en kropshule med stærkt foldet væg. Nogle kolonidannende koraller kan have en mere eller mindre veludviklet vævskontakt med mulighed for udveksling af næringsstoffer med nabokorallen. Efterhånden som korallerne dør én efter en kommer der nye til, og de vokser på skeletterne af de døde koraller. På den måde er det kun det yderste lag af et koralrev, der består af levende koraller. Gennem årene bliver koralrevet større og større. Revet vokser dog ikke særlig hurtigt - en koralkoloni på størrelse med en fodbold kan være 50 år gammel. Great Barrier Reef er et landområde på ca km 2, der ligger ud for Australiens kyst. Med en længde på ikke mindre end km er det verdens største koralrev - det er så stort, at det kan ses fra Månen. Til gengæld er revet også mere end en halv million år gammelt. Da videnskabelige ekspeditioner hjembragte de første tørrede koralskeletter, blev det diskuteret om der var tale om planter eller dyr. Korallerne k derfor i første omgang sammen med søanemonerne deres egen dyreorden, blomsterdyrene (Anthozoa). De revdannende koraller lever i symbiose med mikroskopiske alger, der forsyner dem med føde og giver dem farve. Denne symbiose bevirker, at korallerne i tropiske vand kan danne skelet op til 10 gange hurtigere end ellers. De kemiske processer forløber dog kun så hurtigt, når vandet er saltholdigt og temperaturen mellem 18 og 26 grader varmt. Algerne kræver lys, hvorfor korallerne vokser hurtigst i klart vand - og på lavt vand, dvs. begrænset til de øverste 100 meter af havet.. Desuden skal der være strøm i vandet, så der konstant er en forsyning af smådyr, som korallerne lever af. I Nordatlanten ndes der dog koralbanker på 300 til 500 meters dybde. Temperaturen er kun 3 til 6 grader, og der er intet sollys. Her lever korallerne derfor uden symbiose med alger. Der ndes ere forskellige slags koraller - nogle er bløde og ligner blomster eller små træer, der vajer i vinden. Andre er hårde og har kamu eret sig som sten med krøllede over- ader. De hårde koraller er dannet af polypdyr med et hårdt ydre kalkskelet, der giver dem en hvid farve. De bløde koraller er dannet af polypdyr med hårdt indre skelet, og de kan have gule, røde, grønne og blå nuancer. 6

7 Koralrevenes dannelse Charles Darwin observerede på sin rejse med Beagle i 1830 erne, at der ndes tre hovedtyper af koralrev. Han fremsatte en hypotese om, hvordan koralrev dannes og kædede de tre typer sammen. Hans ideer er kort fortalt følgende: Revdannelsen starter i oversvømmede områder ved at fritsvømmende koraller hæfter sig til skråningerne på øer og kontinenter. Når korallerne vokser og udvider sig, dannes der et kystrev som et bælte langs kysten eller rundt om øen. Denne type rev er dominerende i Det Carribiske Hav. Det er også første trin i en udvikling, der fører frem til dannelsen af ringformede koraløer. a) Kystrev b) Barriererev c) Koralø, atol Lagune Vulkanø Opstigende materiale Nedsynkende materiale Central lagune Lagune Såfremt kystrevet dannes på en vulkanø eller et landområde, der langsomt synker, mens korallerne fortsætter med at vokse opad, dannes der et barriererev. Barriererevet er adskilt fra landområderne af en lagune med åbent dybt vand. Great Barrier Reef i Australien er det mest kendte rev af denne slags, selv om det i virkeligheden er en sammensmeltning af ere rev. Atollerne er sidste trin i denne geologisk udviklingsproces. Når vulkanøen synker ned under havover aden, står koralrevet tilbage som en ring rundt omkring lagunen. Fortsat vækst hos korallerne vedligeholder det ringformede rev, men i lagunen er der forholdsvis stillestående vand med forøgede a ejringer, hvorfor korallerne ikke kan leve i dette område. Hundredevis af atoller ndes rundt omkring i Stillehavet langt fra land. De ndes alle i områder med vulkansk aktivitet. Darwins ide om atol-dannelsen blev ikke godtgjort før i 1950 erne, hvor boringer på koralatoller viste forekomst af vulkanske klipper ere hundrede meter under over aden. Hans hypotese er senere blevet yderlige styrket efter fundet af undersøiske bjerge langt under havover aden, hvor der stadig ndes rester af koraller, der kun kan have levet på lavt vand. Koralrevets udvikling afhænger af en balance mellem koralvæksten og kalkdannelsen på den ene side, og på den anden side nedbrydningen af kalka ejringerne. Koraller gror altid opad - mod lyset, da hver polyp a ejrer kalken under sig selv. Koralskelettet gror meget hurtigere i sollys end i mørke, dvs. væksten er følsom over for vanddybde og forurening. Vækstraten kan også aftage med tiden og med koloniens størrelse. Målinger viser at koralrevet vokser forholdsvis langsomt, fra få millimeter til ca. 3 cm per år under gunstige betingelser. 7

8 Koralrevenes opbygning Det enkelte rev udviser forskellige zoner med forskellige egenskaber afhængig af bundforhold, dybde, bølgepåvirkning m.m. Den mest komplekse opdeling i op til 20 zoner ndes på atollerne. De tre almindelige hovedzoner ses på guren. Det ade rev be nder sig på indersiden i læ bag selve revet. Området er højst få meter dybt og tørlægges ofte i forbindelse med tidevand. Det ade rev har en bredde fra nogle få meter op til få kilometer. Her ndes store temperaturvariationer og forskelle i saltholdighed. Der er ringe vandcirkulation, hvorfor der forekommer a ejringer, og der er ringe vækst blandt korallerne. Der er et meget rigt dyreliv med mikroorganismer, der indgår i revets økosystem og nærmest dominerer over den synlige fauna. Revtoppen ligger på revets yderside og er udsat for bølgeslag. Det er revets højeste sted, og det rager ved ebbe op over havover aden. Områdets bredde varierer fra nogle få meter til sjældent over meter. Levende koraller er sjældne her, kun nogle få robuste arter kan modstå bølgepåvirkningen. Yderrevet strækker sig fra det laveste tidevandsniveau og udefter. Øverst i revet er der store sprækker og kanaler, hvor vandet strømmer frem og tilbage. Et stort antal koraller dominerer her, og der ndes mange store sk. Det største antal koralarter ndes i meters dybde, hvorefter artsrigdommen hurtig aftager med dybden. I meters dybde er der kun en lille påvirkning fra bølgerne, og der er kun 25% af lysintensitet tilbage set i forhold til over aden. Korallerne er her en del mindre. I meters dybde bevirker de øgede a ejringer, at korallerne kun ndes i spredte klynger. Omkring 50 meter nede bliver hældningen stejlere og vi bevæger os ned mod dybt vand. Grænsen for revdannende koraller ligger i Stillehavet i meters dybde. I Caribien er grænsen nede omkring 100 meter. Forskellen hænger formodentlig sammen med forskelle i lysgennemtrængning. 8

9 De danske rev - nu og før Der lever også koraller i de danske farvande. I Kattegat er der gjort fund af både blødkoraller, stenkoraller og hornkoraller. De este arter koraller kræver et hårdt underlag at sætte sig på. Koraller har derfor begrænsede levemuligheder i de danske farvande. Hård bund ndes stort set kun i form af stenrev, havnemoler, vrag og skaller af andre dyr. Ved Bornholm ndes fast klippegrund, men her er havets saltindhold for lavt til, at koraldyr kan trives. De danske arter af koraldyr omfatter en art blødkoral, to arter af søpenne og en art stenkoral. Derudover ndes omkring 20 arter af søanemoner. Mens forekomsten af de andre koraldyr har været kendt længe, er fundet af den enligt levende stenkoral, bægerkorallen, gjort for mindre end 10 år siden. Bægerkorallen lever på stenrev i det nordlige Kattegat på meters dybde og bliver omkring 1 cm høj. Der ndes ikke egentlige koralrev i Danmark, men der ndes områder i de danske farvande, som udfylder koralrevenes funktioner. De mange større og mindre stenrev og muslingerev, som blåmuslingebanker og hestemuslingeområder, udgør fristeder, hvor bunddyr, sk og skeyngel kan trives. Disse rev sikrer dermed biodiversiteten på vore breddegrader. Stevns Klint på Sjælland er blevet verdenskendt, fordi det var her, man første gang kortlagde og beskrev det, der i dag betragtes som grænsen mellem de to geologiske tider Kridttid og Tertiærtid. Grænselaget - det såkaldte skeler - fremtræder som et sort, fedtet lag mellem det underliggende hvide skrivekridt og den overliggende hvide kalk fra den allertidligste del af Tertiærtiden. Fiskeleret er med stor sandsynlighed a ejret samtidig med nedfald efter et kraftigt meteorsammenstød med Jorden ved Yucatánhalvøen i det østlige Mexico for 65 millioner år siden. Krateret ligger under vandet i meters dybde og er 180 km i diameter - det største krater på de re inderste planeter dannet indenfor den sidste milliard år. Denne voldsomme begivenhed menes at være årsagen til dinosaurernes uddøen. 9

10 Geologisk tidssøjle Nutid Ca. 600 mio. år Kænozoikum Mezozoikum Palæozoikum Proterozoikum Arkæozoikum Prækambrium Nutid Kvartær Pleistocæn Pliocæn Miocæn TERTIÆR Oligocæn Eocæn Palæocæn Danien KRIDT Jura Trias Perm Kultid Devon Silur Ordovicium Palæozoikum Mezozoikum Kænozoikum I modsætning til materiale, der er dannet ved vulkanudbrud, tager det meget lang tid at danne bjergarter ved a ejring. Mange af disse bjergarter indeholder fossiler, dvs. rester af døde dyr, der har levet i eller nær ved det sted, hvor a ejringerne har fundet sted. På grund af evolution kan individerne i en familie af fossiler sorteres efter udviklingsstade. Disse karakteristiske træk kan så sammenholdes med arten af det materiale, de er a ejret i. På denne måde kan forskellige lag af a ejringer dateres - i det mindste relativt til hinanden. På denne måde har man opstillet en geologisk tidsskala, der giver en nøjagtig bestemmelse af a ejringernes relative alder. Den geologiske tidsskala bliver hele tiden revideret. Det hænger sammen med, at der til stadighed udvikles forbedrede undersøgelsesmetoder, at der ndes nye raf- nerede sammenhænge mellem forskellige målemetoder og at kalibrering i forbindelse med moderne radioaktive dateringsmetoder forbedres løbende. 500 Kambrium Jordens dannelse mio. år

11 Fakse Kalkbrud er koralkalken i dag helt hvid og blød, og de overordentligt velbevarede fossiler kan let isoleres fra a ejringerne. Koralkalken ndes som revlignende strukturer op til meter høje og med en længde på op til 100 meter. I dag er kun en enkelt bevaret på den østvendte stejlvæg i bruddets sydvestlige hjørne. I nærheden af Stevns Klint ligger Fakse Kalkbrud, der i dag er et stort åbent, aktivt brud. Her nder man hovedsagelig koralkalk og bryozokalk, der er a ejret i perioden umiddelbart efter sammenstødet. Denne ældste periode i Tertiærtiden har fået navnet Danien efter de interessante geologiske forekomster her i landet. Det helt specielle ved Fakse Kalkbrud er koralkalken, der ikke kendes i tilsvarende mængde og beskaffenhed andre steder. Det ganske særlige ved koralrevene i Fakse Kalkbrud er, at der ikke er fundet tegn på at lyskrævende organismer har deltaget i opbygningen af revene. Vækstformen hos koralkolonierne, der har levet under lyszonen, synes at være tilpasset til at fange føde i vandet. Det er altså foregået helt anderledes end på de este nutidige koralrev, hvor korallerne lever i symbiose med alger. Koralkalken er en hvid, lys gul eller lys grå kalksten. Det er en meget ren kalkbjergart med et meget højt karbonatindhold, men uden den int, som er almindelig i bryozokalken. Enkelte områder er tilsyneladende blevet næsten helt forskånet for omfattende kemiske omdannelser. Her Nogle af korallerne havde form som mangearmede lysestager. Det er dog som oftest aftryk af disse skeletter, man nder sammen med andre fossilfund, der vidner om, at koralbankerne har været levested for et meget varieret dyreliv. Blandt de store aftryk ndes udover koraller også blæksprutter, snegle, bryozoer, søpindsvin samt tænder fra hajer. Mere end 500 dyrearters forsteninger er beskrevet fra kalkbruddet, og sandsynligvis har over arter levet på stedet. Mange arter kendes kun fra Fakse - et forhold, der dog også er almindelig ved andre banker. Fundet af fossiler i Fakse Kalkbrud viser det overraskende, at der geologisk set meget kort tid efter den store katastrofe for 65 mio. år siden udviklede sig et rigt dyreliv i havet. Det viser lidt om naturens fantastiske evne til at regenerere sig selv. 11

12 Fakse Kalkbrud enhver frit kan gå på jagt efter. Kalkbruddet giver et ot kig ind i et nu forstenet koralrev. Revet har stor videnskabelig interesse og er et af de bedst kendte fossile eksempler på koralrev i hele Verden. Fakse Kalkbrud ligger lige øst for Fakse by. Der er ere nedgange til kalkbruddet, fx fra museet og ad den blinde vej mod øst. En anden mulighed er fra Stubberupvej, hvor en rampe fører ned til bruddets sydøstlige del. Endelig er der en rampe, der fører ned fra den østlige side. Kalkbrydningen foregår i dag i et område, der ligger næsten 80 meter over havniveau. Selve bruddet er tæt på at være en hel kvadratkilometer stort, og visse steder er gravedybden nu omkring 50 meter nede under terræn. Der har formodentlig været gravet kalk her helt tilbage i 1200-tallet. Det ved vi, fordi der ndes kalksten i ere kirker. Fra 1600-tallet blev kalken brugt til fremstilling af mørtel. Senere blev den også brugt som bygningssten. Fakse marmor er en speciel hård type bygningssten, der er skåret af koralkalk. Besøg Fakse Kalkbrud Et besøg i Fakse Kalkbrud er en enestående oplevelse: et kvadratkilometer stort hul i den sjællandske jord - den hvide kalk, de grønne søer, den blå himmel samt ikke mindst koralkalken, med dens enestående indhold af fossiler, som Faxe Kalk A/S ejer Fakse Kalkbrud. Der er fri adgang til at besøge bruddet til fods, og man må bruge værktøj og medtage, hvad man nder af fossiler. Der er let fremkommeligt i kalkbruddet, da bunden holdes tør ved bortpumpning af grundvand. Undgå at gå i vejen for arbejdende maskiner og køretøjer. Færdsel sker på eget ansvar. Der arrangeres guidede ture i kalkbruddet af: Fakse geologiske Museum (Østsjællands Museum) Torvegade Fakse Telefon: Flere informationer på:

13 Truslen mod koralrevene Marinebiologer har konstateret, at 10% af verdens koralrev er døde indenfor de sidste 4 år. Hvis der ikke allerede nu sættes ind med forbedringer af forholdene for korallerne, kan tallet stige til 20-30% i Om 40 år kan koralrevene være udryddet. Verdens koralrev er truet af en lang række problemer: Den globale opvarmning og de deraf følgende varmere havstrømme medfører, at korallens livsvigtige partner, algen, stresses og forlader korallen. Når de farvestrålende alger forlader korallen, bliver den hvid. Tilstanden har af samme årsag fået betegnelsen koralblegning. Algen kan vende tilbage, når stresstilstanden forsvinder. Men sker det ikke hurtigt, vil korallen dø. Dynamit skeri er en anden væsentlig trussel mod koralrevene. Specielt i Det Indiske Ocean er denne form for skeri udbredt, og omkring Filippinerne har dynamit skeri gennem de seneste år lagt store havområder øde. Sprængningen af dynamit under vandet sker for at dræbe eller lamme et stort antal sk, som skeren efterfølgende let kan samle op. Desværre ødelægger eksplosionen samtidig en stor del af det omkringliggende koralrev. Jorderosion medfører, at de kystnære koralrev bliver dækket af slam. Når jord og mudder skylles ud i havet, kvæles livet i revet. Tornkronesøstjernen er korallernes naturlige fjende. Den lever af koraller og kan, hvis den optræder i et stort antal, ødelægge hele koralkolonier. Tornkronesøstjernen har på grund af menneskelige aktiviteter mistet en del af sine naturlige fjender og er i de senere år blevet en voksende trussel for koralrevene. Turisme bliver ofte beskyldt for at være en væsentlig trussel mod koralrevene; dels fordi dykkerglade turister hensynsløst samler koraller og skaller på havbunden, dels fordi det forøgede antal turister medfører større udledning af spildevand i lokalområderne. I de senere år har det dog vist sig, at turismen kan være det, der i sidste ende redder koralrevene. Flere steder har den økonomiske gevinst fra turismen fået lokalbefolkningen til at arbejde for en bevarelse af revene. Der er i dag 15 millioner dykkere verden over og 2500 dykkercentre fordelt på 91 lande uddanner stadig ere. 13

14 Bevarelse af verdens koralrev Global opvarmning, forurening og dynamit skeri har gennem de seneste år ødelagt utallige koralkolonier forskellige steder på kloden. Situationen er alvorlig, fordi det kan tage et skadet rev mellem 30 og 500 år at regenerere, men allerede nu bliver der taget initiativer til sikring af koralrevene. Det gælder den internationale miljøovervågningsorganisation, The Global Coral Reef Monitoring Network, non-pro t organisationen Reef Check og International Coral Reef Action. Også fra luften bliver revene overvåget. Den amerikanske satellit Landsat 7 fotograferer regelmæssigt koralrevene og tegner dermed et meget nøjagtigt billede af revenes udvikling. Landsat 7 har i løbet af dens første år taget billeder af koralrev 900 forskellige steder på jorden. De mange observationer og registreringer af udviklingen og tilstanden i verdens koralrev giver forskerne større viden om, hvordan økosystemer udvikles - en viden der på sigt kan bruges i kampen mod udryddelse af koralrevene. Overvågning af verdens koralrev Forskellige organisationer og instanser har i løbet af de senere år indledt et omfattende arbejde med at kortlægge verdens koralrev og beskrive deres tilstand. I 2001 offentliggjorde FN s miljøprogram UNEP et koralatlas, der tegner et dystert billede af tilstanden i koralrevene. Samtidig forsøger forskellige organisationer gennem et netværk af frivillige surfere, dykkere og marinebiologer at følge revenes tilstand. 14

15 Ny forskning - nye ideer Udover den meget omfattende registrering af verdens koralrev har forskellige forskere forsøgt at løse problemet med korallernes uddøen. De to biologer Thomas Goreaus og Wolf Hilbertz har opfundet en biorock, som de mener, er løsningen på problemet. Op ndelsen går ud på at omdanne havets kuldioxid til karbonat ved hjælp af solceller. I praksis sker dannelsen af biorock ved, at et skelet af metalrør placeres på få meters dybde. Rørene modtager strøm fra et solpanel placeret på en åde på havover aden, og ved hjælp af elektrolyse dannes der kalk på rørenes over ade. På denne måde producerer naturen selv den nye klippe, hvorpå koraller, søanemoner, snegle, børsteorme og andre havdyr bosætter sig. Tæt på Maldiverne har de to forskere fået skabt en 40 gange 8 meter stor biorock, som er beboet af koraller. Forsøg med denne biorock har vist, at når miljøet ændres eller en tropisk storm hærger et område, så har korallerne her gennemsnitlig ti gange større chance for at overleve, sammenlignet med korallerne på de naturlige rev. Da varme havstrømme i 1998 dræbte 95% af korallerne på de naturlige koralrev i området, forsvandt kun 20% af korallerne på den kunstige klippe. En gruppe australske biologer har udviklet en anden metode til at genoprette ødelagte koralrev. Formeringen blandt koraller sker enten ved knopskydning eller ved en kønnet formering. Ved den sidstnævnte metode sprøjter korallerne æg og sæd ud i det omgivende vand. Når ægget så er befrugtet, udvikler det sig i løbet af få dage til en lille larve, som søger ned på havbunden. Her sætter den sig fast og udvikler sig til en voksen koral. Biologernes op ndelse går ud på at indsamle befrugtede koralæg og lade dem udvikle sig til larver i store bassiner. Fra bassinerne bliver larverne derefter pumpet ned på havbunden og dækket af store telte, så rovdyr ikke kan æde dem. Biologernes forsøg med disse telte har været en stor succes. Det normale antal larver er typisk på 27 per m 2 havbund, men mere end larver har slået sig ned på hver kvadratmeter i teltene. 15