Integrationsrådet BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Integrationsrådet BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Mandag den 12. maj 2014 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Hazel Laura Möller (formand) Ingrid Remy (næstformand) Luiza Bulanova Mogens Buhl Christensen Zekija Obradovic Mads Nikolajsen Anni Simonsen Fraværende: Luiza Bulanova Mogens Buhl Christensen Zekija Obradovic Anni Simonsen Norddjurs Kommune

2 Integrationsrådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Integrationsrådets fremtidige struktur og organisering Forslag til ny integrationspolitik - til høring Folkeskolereform - kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Arbejdstiden for medarbejdere i 10. klasse Forældrebetalingstakst for SFO Forslag til anvendelsen af budgetudvidelsen i sundhedsplejen Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet hos unge Eventuelt...21 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune

3 Integrationsrådet Godkendelse af dagsorden Sagsgang: IR Åben sag Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 1

4 Integrationsrådet Integrationsrådets fremtidige struktur og organisering A00 14/7305 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 18. marts 2014, at der skal gennemføres en evaluering af integrationsrådets hidtidige indsats og arbejdsform, ligesom det skal undersøges, om der er alternative konstruktioner, herunder ændringer af rådets sammensætning, der bedre kan understøtte integrationsindsatsen og forstærke etniske minoriteters muligheder for aktivt at indgå i og bidrage til udviklingen af det kommunale fællesskab. Forvaltningen har i den forbindelse været i dialog med integrationsrådet. Arbejdet i integrationsrådet har i løbet af 2012 og 2013 været præget af udskiftning og fravær blandt rådets medlemmer. Dette har medvirket til at vanskeliggøre de tilbageværende medlemmers arbejde i integrationsrådet, hvilket er blevet yderligere forstærket af, at rådets medlemmer også har ydet en stor arbejdsindsats i forbindelse med bl.a. opstarten af Nydansker Netværk Norddjurs. Integrationsrådet har i dialogen nævnt, at en valgperiode på 4 år har vist sig at være meget lang, da der har været en stor udskiftning blandt de valgte nydanskere. Dette kan bl.a. skyldes, at ændringer i de valgte nydanskeres job- og livssituation kan medføre, at arbejdet i integrationsrådet må fravælges. Flere kommuner har de senere år tænkt integrationsrådet sammen med andre områder/råd, og der er aktuelt kun nedsat integrationsråd i 44 kommuner. I forbindelse med en ny organisering af integrationsrådet kan der derfor søges inspiration fra andre kommuner. Med afsæt i disse konstruktioner og en dialog med integrationsrådet kan der belyses tre modeller for den fremtidige struktur. For det første kan den nuværende organisering fortsætte. Ved denne konstruktion kan valgperioden for de tre direkte valgte repræsentanter for flygtninge og indvandrere med fordel ændres til to år, da der med de nuværende fire år opleves vanskeligheder med at fastholde de valgte repræsentanter og suppleanter. 2

5 Integrationsrådet Alternativt kan integrationsrådet omdannes til et mangfoldighedsråd, hvor rådets sammensætning ændres, og medlemmerne med flygtninge- eller indvandrebaggrund efter offentligt opslag søger om at sidde i rådet. Kommunalbestyrelsen udpeger herefter fire medlemmer på baggrund af forudbestemte kriterier, som sikrer en bred repræsentation af målgruppen. Endelig kan integrationsrådet omdannes til et råd for social mangfoldighed. Ved denne konstruktion vil interesseområdet blive udvidet til også at omfatte socialt udsatte. Derudover vil det nuværende frivilligråd kunne inkluderes i rådet. Det vil med andre ord sige, at et råd for social mangfoldighed vil omfatte områderne for det nuværende integrationsråd og frivilligråd samt for området vedrørende socialt udsatte. Dette vil betyde en ændret sammensætning af rådet og et bredere interesseområde, som også omfatter det frivillige sociale arbejde. En nærmere beskrivelse af de tre modeller er vedlagt som bilag, hvor rådets interesseområde, sammensætning og procedure for valg til rådet beskrives. Forslaget med de tre modeller skal sendes til høring i integrationsrådet, frivilligrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet og fritidsrådet. Høringsfristen fastsættes til den 23. maj Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget med tre modeller sendes til høring i integrationsrådet, frivilligrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet og fritidsrådet. Bilag: 1 Åben Forslag til fremtidig organisering af det nuværende integrationsråd 55319/14 3

6 Integrationsrådet Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 4

7 Integrationsrådet Forslag til ny integrationspolitik - til høring P22 13/1711 Åben sag Sagsgang: AU/VPU/BUU, høring, AU/VPU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 21. maj 2013 et kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik. Forslag til vision og strategier samt målgruppeafgrænsning har været behandlet i arbejdsmarkedsudvalget, voksen- og plejeudvalget samt børne- og ungdomsudvalget i september På den baggrund har en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra integrationsrådet, borgerservice og arbejdsmarkedsafdelingen, socialområdet, skole- og dagtilbudsområdet og myndighedsafdelingen udarbejdet forslag til integrationspolitik for Politikken indeholder en vision, målgruppeafgrænsning og fire hovedstrategier. De fire hovedstrategier er: Den gode modtagelse Øget beskæftigelsesfrekvens Børn og familier som trives Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur De enkelte strategier er beskrevet i politikken, og der er udarbejdet særlige indsatsområder, som der skal sættes fokus på. I arbejdet med at sikre en vellykket integration er det vigtigt, at virksomheder, organisationer og foreninger er aktive medspillere i integrationsindsatsen. Denne indsats er derfor også beskrevet i politikken. 5

8 Integrationsrådet I henhold til kommissoriet skal forslag til integrationspolitikken for Norddjurs Kommune sendes til høring hos integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, fritidsrådet, LBR og repræsentanter fra samvirke på kultur- og fritidsområdet samt bestyrelser. Høringsfristen er den 10. juni Efter høringen behandles forslaget til integrationspolitik i de politiske fagudvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny integrationspolitik sendes til høring hos integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, fritidsrådet, LBR og repræsentanter fra samvirke på kultur- og fritidsområdet samt bestyrelser. Bilag: 1 Åben Forslag til integrationspolitik 42471/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 6

9 Integrationsrådet Folkeskolereform - kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 12, Kompetenceudvikling, der har udarbejdet forslag til en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der angiver kompetenceudviklingsbehovet i lyset folkeskolereformen - og som samtidig sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. Forslagene er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne/børnebyerne, en medarbejderrepræsentant fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA, samt tre forvaltningsrepræsentanter. Arbejdsgruppens forslag er vedlagt som bilag. Det samlede forslag er inddelt i 9 afsnit. Indholdet i de 9 afsnit er angivet i læsevejledningen på forslagets side 3. Sammenfattende anbefaler arbejdsgruppen, at der træffes politisk beslutning om følgende: Langsigtet plan med plads til fleksibilitet 1. Der arbejdes med en langsigtet plan for kompetenceudvikling frem mod Den langsigtede plan kombineres med fleksibilitet. Arbejdsgruppen samles således en gang årligt for at evaluere den gennemførte kompetenceudvikling og afdække 7

10 Integrationsrådet eventuelle nye kompetenceudviklingsbehov. Med afsæt i evalueringen kan arbejdsgruppen justere mål, indhold og prioritering af de forskellige elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger på dette. Kompetenceudvikling af medarbejdere 3. Opgaven med at sikre fuld linjefagsdækning videregives til arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. Alle medarbejdere kompetenceudvikles inden for 3 områder: 4. At arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning 5. At arbejde med nye læringsformer 6. At arbejde i team. Nogle medarbejdere kompetenceudvikles endvidere inden for følgende 3 områder: 7. Faglig vejledning 8. Kontaktperson-rollen 9. Specialpædagogisk bistand. Kompetenceudvikling af ledere Lederne kompetenceudvikles inden for 3 områder: 10. At understøtte medarbejdernes arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning 11. At understøtte medarbejdernes arbejde med nye læringsformer 12. At understøtte medarbejdernes arbejde i team. 8

11 Integrationsrådet Plan for kompetenceudvikling I skoleåret 2014/2015 påbegyndes kompetenceudvikling af alle medarbejdere og ledere inden for: Konkrete læringsmål målstyret undervisning. 14. I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling i forhold til linjefagsdækning. Ligeledes påbegyndes kompetenceudvikling af alle medarbejdere og ledere inden for: Teamarbejde. Endelig påbegyndes kompetenceudvikling af nogle medarbejdere i specialpædagogisk bistand og faglig vejledning. 15. I skoleåret 2016/2017 påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for: Nye læringsformer. Lokale kompetenceudviklingsmidler 16. Skolerne forpligtes på at bruge lokale kompetenceudviklingsmidler inden for de samme emner og i den samme rækkefølge, som er skitseret i den langsigtede plan for perioden 2014/2020. Hvis arbejdsgruppen ændrer mål, indhold eller prioritering i planen er skolerne også forpligtet til at efterleve dette. Forslaget sendes i høring i bestyrelser, fælleselevrådet, lokale MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen er den 20. maj Økonomiske konsekvenser Forslagene gennemføres inden for den reviderede økonomiske ramme for folkeskolereformen, som kommunalbestyrelsen tog stilling til på sit møde den 18. marts 2014, samt de rammer, som kommunalbestyrelsen i 2013 har besluttet anvendt til kompetenceudvikling. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller at forslaget sendes til høring i bestyrelser, fælleselevrådet, lokale MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. 9

12 Integrationsrådet Bilag: 1 Åben Forslag fra arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse 57215/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 10

13 Integrationsrådet Arbejdstiden for medarbejdere i 10. klasse A00 14/7261 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 vedrørende folkeskolereformen en hensigtserklæring om bl.a. at sidestille arbejdstiden for medarbejderne i 10. klasse med arbejdstiden for medarbejderne på øvrige skoler. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidigt, at der skal udarbejdes et forslag, som skal drøftes med de involverede parter. I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er det i aftalen mellem regeringen og KL, samt i Norddjurs Kommunes budgetvedtagelse vedrørende folkeskolereformen forudsat, at lærerne i gennemsnit øger andelen af deres arbejdstid til undervisning med 80 timer årligt. 10. klasse er ikke omfattet af folkeskolereformen. Men forudsætningen om og muligheden for en gennemsnitlig forøgelse af lærernes undervisningstid med 80 timer årligt, knytter sig ikke til folkeskolereformen, men til Lov 409, som bl.a. fastlægger reglerne for lærernes arbejdstid fra 1. august Lov 409 blev vedtaget af folketinget den 26. april Det foreslås derfor, at undervisningstiden for lærerne i 10. klasse i lighed med øvrige lærere på skolerne gennemsnitligt forøges med 80 timer årligt. I statusvurderingen på økonomien omkring gennemførelsen af folkeskolereformen i Norddjurs Kommune, som kommunalbestyrelsen fik forelagt den 18. marts 2014, fremgår det, at en gennemsnitlig forøgelse af lærernes undervisningstid med 80 timer årligt i 10. klasse vil kunne frigøre en ressource på 0,441 mio. kr. i 2014 og 1,059 mio. kr. i 2015 og overslagsårene, hvis det nuværende timetal for eleverne fastholdes. Dette er muligt, fordi 10. klasse ikke er omfattet af folkeskolereformen og derfor ikke lovgivningsmæssigt er omfattet af et krav om timeforøgelse til eleverne. 11

14 Integrationsrådet Der er således mulighed for, at reducere budgetterne til 10. klasse med 1,059 mio. kr. årligt fra og med Det skal bemærkes at de 0,441 mio. kr. i 2014 ikke vil kunne realiseres, idet der i beløbet ikke er taget højde for lønudgift i en opsigelsesperiode. På kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 blev der fremlagt en revideret beregning af udgifterne til folkeskolereformen. Det fremgår af beregningen, at der i perioden samlet mangler finansiering af folkeskolereformen på 4,83 mio. kr. Som alternativ til finansiering af folkeskolereformen kan det overvejes, om folkeskolereformens intentioner om, at eleverne skal have et fagligt løft og dermed blive så dygtige, som de kan, også skal tilgodeses i forhold til 10. klasserne i Norddjurs Kommune. I den nye folkeskolereform kommer intentionerne bl.a. til udtryk ved en forøgelse af elevernes timetal og ved en øget adgang til holddannelse. Med den nye folkeskolelov er det ugentlige minimumstimetal for eleverne følgende: klasse: 30 ugentlige klokketimer klasse: 33 ugentlige klokketimer klasse: 35 ugentlige klokketimer I 10. klasse er det ugentlige minimumstimetal i Norddjurs Kommune 26 klokketimer. Der ses således en betydelig nedgang i timetallet fra 9. klasse til 10. klasse. Som det også ses, er minimumstimetallet i 10. klasse 4 timer mindre end minimumstimetallet i klasse. Såfremt de frigjorte midler på 1,059 mio. kr. bibeholdes i 10. klassernes budgetter, kan det ugentlige minimumstimetal for 10. klasserne hæves til 29 ugentlige klokketimer, og der kan i en vis grad anvendes fleksibel holddannelse. Nedenstående figur illustrerer ovenstående forhold vedrørende ugentlige timetal (alle timer er angivet i klokketimer). 12

15 Integrationsrådet Sammenfattende skal der tages beslutning om følgende: 1. Skal lærernes gennemsnitlige undervisningstid i 10. klasserne forøges med 80 timer årligt i lighed med øvrige lærere på skolerne? 2. Hvis det besluttes, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid i 10. klasse forøges med 80 timer årligt, skal der træffes beslutning om, hvorvidt a) de frigjorte midler anvendes til at forøge 10. klasseelevernes ugentlige minimumstimetal fra 26 klokketimer til 29 klokketimer eller b) de frigjorte midler tilføres kommunekassen/anvendes til finansiering af gennemførelsen af folkeskolereformen. Forslagene skal sendes i høring i bestyrelser, fælleselevråd, lokale MED-udvalg samt handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen sættes til tirsdag den 20. maj

16 Integrationsrådet Økonomiske konsekvenser Såfremt det besluttes at reducere budgetterne til 10. klasse med de frigjorte midler ved forøgelsen af lærernes undervisningstimetal med 80 timer årligt, tilføres kommunekassen 1,059 mio. kr. fra og med Såfremt det besluttes at anvende de frigjorte midler til timetalsforøgelse for 10. klasseleverne bibeholdes det nuværende udgiftsniveau til 10. klasse. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene sendes til høring i bestyrelser, fælleselevråd, lokale MED-udvalg samt handicaprådet og integrationsrådet. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 14

17 Integrationsrådet Forældrebetalingstakst for SFO G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Ved behandlingen af sagen om den fremtidige forældrebetalingsstruktur i SFO besluttede kommunalbestyrelsen på sit møde den 18. marts 2014, at der skal rejses en særskilt sag om forældrebetalingstaksten for SFO. I forbindelse med gennemførelsen af den overordnede beregning af de økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af folkeskolereformen er der taget højde for, at forældrebetalingstaksten reduceres forholdsmæssigt svarende til reduktionen i SFOåbningstiden gældende fra august Det vil sige, at forældrebetalingstaksten reduceres fra den nuværende takst på kr. pr. måned til en månedlig betaling på kr. Derudover er der i budgettet for afsat 1,5 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i overslagsårene til nedsættelse af forældrebetalingstaksten og tilpasning af økonomien i SFO ved et eventuelt frafald. Økonomiske konsekvenser Af nedenstående tabel fremgår det, hvad forældrebetalingstaksten vil blive, hvis de 3,0 mio. kr. eller dele heraf anvendes til at reducere forældrebetalingstaksten. Det skal bemærkes, at beregningerne er foretaget med en forudsætning om, at antal børn i SFO er uændret i forhold til det nuværende niveau. Beløb anvendt til takstnedsættelse Månedlig takst i 11 måneder (juli er betalingsfri) Forældrebetalingsandel af bruttodriftsudgifter 0 mio. kr kr. 73 % 1,0 mio. kr kr. 67 % 1,5 mio. kr kr. 65 % 2,0 mio. kr kr. 62 % 2,5 mio. kr kr. 59 % 3,0 mio. kr kr. 56 % 15

18 Integrationsrådet Forslagene til forældrebetalingstakst skal til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen fastsættes til den 16. maj Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene til forældrebetalingstakst for SFO sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 16

19 Integrationsrådet Forslag til anvendelsen af budgetudvidelsen i sundhedsplejen A00 14/7363 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte yderligere midler til en styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange. Socialområdet har i den forbindelse, udarbejdet et forslag til en udvidelse af undersøgelseshyppigheden for skoleelever fra tre til fire årgange og peger på, at indsatsen iværksættes på 2. klassetrin. Forslaget er vedlagt som bilag. Skolesundhedsplejerskens indsats retter sig i dag imod 3 klassetrin 0., 5. og 8. klassetrin. Indsatsen på de nuværende 3 klassetrin er beskrevet i kvalitetsstandarden for sundhedsplejen. Kvalitetsstandarden er til orientering vedlagt som bilag. En styrkelse af sundhedsplejens indsats på yderligere et klassetrin vil desuden bidrage til en yderligere styrkelse af samarbejdet mellem eleven, forældrene, sundhedsplejersken og skolen. I forvejen foregår sundhedsplejerskens arbejde i et tæt samarbejde med klasse/kontaktlæren. Forslaget sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Høringsfristen er den 10. juni Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2014 afsat 0,2 mio. kr. til en styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange. I 2015 og efterfølgende år er der afsat 0,4 mio. kr. årligt. Indstilling 17

20 Integrationsrådet Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange sendes til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Sundhedsplejen - forslag yderligere 1. årgang 61620/14 2 Åben Kvalitetsstandard Sundhedsplejen 56462/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Forslaget er ved en fejl ikke blevet tilknyttet dagsordenen og blev derfor udleveret på mødet. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 18

21 Integrationsrådet Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet hos unge G01 14/5250 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen traf i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 beslutning om at styrke den forebyggende indsats blandt unge. Dette skal ske ved at ansætte yderligere en ungdomskonsulent i UngNorddjurs og ved, at der gives mulighed for at øge timetallet hos eksisterende medarbejdere til at gennemføre forebyggende tiltag. Formålet er at forbedre den forebyggende indsats overfor misbrug og kriminalitet og især, at indsatsen øges i den vestlige del af kommunen. På denne baggrund har socialområdet i samarbejde med myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbudsområdet udarbejdet et forslag til anvendelse af de afsatte midler. Det foreslås, at midlerne anvendes til: en styrkelse og udvidelse af ungdomskonsulentordningen i UngNorddjurs en udvidelse af rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs udbredelse af elevmægling på alle skoler i Norddjurs Kommune. Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2014 afsat 1,0 mio. kr. til at styrke den forebyggende indsats blandt unge i Norddjurs Kommune. I 2015 og efterfølgende år er der afsat 1,4 mio. kr. årligt. 19

22 Integrationsrådet Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til anvendelse af de afsatte midler til en styrkelse af den forebyggende indsats blandt unge sendes til høring i bestyrelser, ungdomsrådet, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og 41307/14 kriminalitet hos unge 2 Åben Den lille bog om elevmægling 41308/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Godkendt. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 20

23 Integrationsrådet Eventuelt Sagsgang: IR Åben sag Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutning i Integrationsrådet den Integrationsrådet var ikke beslutningsdygtigt. 21

24 Integrationsrådet Bilagsoversigt 2. Integrationsrådets fremtidige struktur og organisering 1. Forslag til fremtidig organisering af det nuværende integrationsråd (55319/14) 3. Forslag til ny integrationspolitik - til høring 1. Forslag til integrationspolitik (42471/14) 4. Folkeskolereform - kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere 1. Forslag fra arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse (57215/14) 7. Forslag til anvendelsen af budgetudvidelsen i sundhedsplejen 1. Sundhedsplejen - forslag yderligere 1. årgang (61620/14) 2. Kvalitetsstandard Sundhedsplejen (56462/14) 8. Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet hos unge 1. Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet hos unge (41307/14) 2. Den lille bog om elevmægling (41308/14) 22

25 Integrationsrådet Underskriftsside Hazel Laura Möller (formand) Ingrid Remy (næstformand) Luiza Bulanova Mogens Buhl Christensen Zekija Obradovic Mads Nikolajsen Anni Simonsen 23

26 Bilag: 2.1. Forslag til fremtidig organisering af det nuværende integrationsråd Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55319/14

27 Modeller for den fremtidige struktur og organisering af integrationsrådet I arbejdet med den fremtidige struktur og organisering af integrationsrådet beskrives der tre modeller. Beskrivelsen af modellerne tager afsæt i rådets interesseområde, rådets sammensætning og procedure for nedsættelse af rådet. De tre modeller er beskrevet i nedenstående tabel: Interesseområde Integrationsråd Mangfoldighedsråd Råd for social mangfoldighed Rådet medvirker til, at Rådet medvirker til, at kommunalbestyrelsens kommunalbestyrelsens integrationsindsats er integrationsindsats er effektiv og effektiv og sammenhængende samt sammenhængende samt egnet til at fremme egnet til at fremme etnisk ligestilling. etnisk ligestilling. Rådet vil som høringspart vejlede og rådgive kommunalbestyrelsen i forhold til flygtninge og indvandreres interesser i forbindelse med udarbejdelsen af høringssvar til sager, som behandles i det politiske system. Rådets interesseområde vil være identisk med interesseområdet for det nuværende integrationsråd. Rådet vil som høringspart vejlede og rådgive kommunalbestyrelsen i forhold til flygtninge og indvandreres interesser i forbindelse med udarbejdelsen af høringssvar til relevante sager, som behandles i det politiske system. Rådet medvirker til, at kommunalbestyrelsens integrationsindsats, indsats på området for socialt udsatte og indsats for frivillig socialt arbejde er effektiv og sammenhængende. Rådet skal bidrage til, at indsatser på de tre områder sammentænkes og styrker det tværgående arbejde på områderne. Rådet skal medvirke til at sikre, at flygtninge og indvandrere og socialt udsatte borgere inddrages som aktive borgere i Norddjurs Kommune. Rådet skal ligeledes medvirke til, at det frivillige sociale arbejde understøttes og tænkes sammen med integrationsindsatsen og indsatsen for socialt udsatte grupper.

28 Sammensætning Rådet består af i alt 9 medlemmer, som sammensættes som følger: Rådet består af i alt 11 medlemmer, der sammensættes som følger: Rådet vil som høringspart vejlede og rådgive kommunalbestyrelsen i forhold til flygtninge og indvandrere samt socialt udsatte gruppers interesser i forbindelse med udarbejdelsen af høringssvar til relevante sager, som behandles i det politiske system. Rådet vil samtidig kunne rådgive om og tænke det frivillige sociale arbejde ind i arbejdet på de to områder. Rådet består af i alt 14 medlemmer, der sammensættes som følger: Tre medlemmer udpeges af kommunalbestyr elsen, hvoraf mindst et medlem skal være medlem af kommunalbestyr elsen Et medlem samt en suppleant udpeges af Det Lokale Beskæftigelsesråd Et medlem samt en suppleant udpeges af fritidsrådet Et medlem samt en suppleant udpeges af skolebestyrelser ne på kontaktudvalgs møde på undervisningso Et medlem samt en suppleant fra uddannelsesinstitutionerne udpeges af kommunalbestyrelsen Et medlem samt en suppleant udpeges af Djurslands Erhvervsråd Et medlem samt en suppleant fra de faglige organisationer udpeges af kommunalbestyrelsen Et medlem samt en suppleant udpeges af fritidsrådet Fire medlemmer med flygtningeog indvandrebaggrund samt Et medlem samt en suppleant fra uddannelsesinstitutionerne udpeges af kommunalbestyrelsen Et medlem samt en suppleant udpeges af Djurslands Erhvervsråd Et medlem samt en suppleant fra de faglige organisationer udpeges af kommunalbestyrelsen Et medlem fra frivillige foreninger der repræsenterer sundhed, sygdom og handicap Et medlem fra

29 mrådet Tre medlemmer samt tre suppleanter vælges ved direkte valg blandt flygtninge og indvandrere. fire suppleanter udpeges af kommunalbestyrelsen (se nedenfor) To medlemmer med særlig social- eller samfundsfaglig indsigt i området samt en suppleant udpeges af kommunalbestyrelsen Et medlem af kommunalbestyrelsen frivillige foreninger der repræsenterer ældre og pensionister Et medlem fra frivillige foreninger der repræsenterer børn og unge Et medlem samt en suppleant udpeges af fritidsrådet Fire medlemmer blandt flygtninge og indvandrere og socialt udsatte samt fire suppleanter udpeges af kommunalbestyrelsen (se nedenfor) To medlemmer med særlig social- eller samfundsfaglig indsigt i området samt en suppleant udpeges af kommunalbestyrelsen Et medlem af kommunalbestyrelsen Valg- og udpegningsprocedure Se ovenfor. Medlemmerne i integrationsrådet udpeges for en to-årig periode. Undtaget for dette er de to medlemmer af kommunalbestyrelsen, der udpeges for en fireårig periode. Medlemmerne med flygtninge- eller indvandrebaggrund søger efter offentligt opslag om at sidde i rådet. Herefter udpeger kommunalbestyrelsen fire medlemmer samt fire suppleanter på baggrund af forudbestemte kriterier, Medlemmerne blandt flygtninge og indvandrere og social udsatte søger om at sidde i rådet. Herefter udpeger kommunalbestyrelsen fire medlemmer samt fire suppleanter på baggrund af forudbestemte kriterier,

30 som sikrer en bred repræsentation af målgruppen. Medlemmerne i mangfoldighedsrådet udpeges for en to-årig periode. Undtaget for dette er de to medlemmer af kommunalbestyrelsen, der udpeges for en fireårig periode. som så vidt muligt sikrer en repræsentation af de to målgrupper. Repræsentanter for de frivillige foreninger vælges for en to-årig periode på den årlige frivilligdag. Medlemmerne i rådet for social mangfoldighed udpeges for en to-årig periode. Undtaget for dette er de to medlemmer af kommunalbestyrelsen, der udpeges for en fireårig periode.

31 Bilag: 3.1. Forslag til integrationspolitik Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42471/14

32 Integrationspolitik 2014 Dokument nr /14 Emnesag 13/1711 Marts 2014

33 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af indbyggerne udlændinge, som er flygtet, indvandret eller blevet familiesammenførte. Integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune understøttes derudover også af kommunes øvrige politikker, dvs. kommunens sundhedspolitikken, sammenhængende børnepolitik, inklusionspolitikken, ungdomspolitikken, handicappolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, kultur- og fritidspolitikken samt ældrepolitikken. Samtidig er det vigtigt, at virksomheder, organisationer og foreninger er aktive medspillere i integrationsindsatsen. 2. Vision Norddjurs Kommune ønsker, at alle skal kunne bidrage med det, de kan. Det er Norddjurs Kommunes vision: Det betyder, at Norddjurs Kommune: At flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. vil sikre en hurtig introduktion til det danske samfund. finder det vigtigt, at alle unge og voksne flygtninge og indvandrere er selvforsørgende eller har påbegyndt en uddannelse inden for 3 år, regnet fra de er bosiddende i Norddjurs Kommune. vil fremme motivation og vilje til integration og til at indgå i et aktivt medborgerskab. finder det vigtigt, at flygtninge, indvandrere og deres familier bidrager aktivt til samfundets udvikling. finder det vigtigt, at familier trives, og børnene finder sig til rette og drager nytte af tilbuddene i dagtilbud og skoler samt fritidslivet. 3. Målgruppen Målgruppen for integrationspolitikken er flygtninge og indvandrere og familiesammenførte udlændinge. Undtaget fra målgruppen er som hovedregel: arbejdstagere fra EU lande og andre vestlige lande 1. flygtninge og indvandrere, som allerede er selvforsørgende og velfungerende. 1 Ved vestlige lande forstås ifølge Danmarks Statistik Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. 1

34 4. Strategien Integrationspolitikken indeholder de særlige indsatser, som er nødvendige for at understøtte visionen. For at understøtte visionen vil Norddjurs Kommune satse på fire hovedstrategier: 1. Den gode modtagelse 2. Øget beskæftigelsesfrekvens 3. Børn og familier som trives 4. Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur 4.1 Den gode modtagelse Norddjurs Kommune skal tilbyde en sammenhængende og tidlig familieorienteret integrationsindsats. Det skal sikres, at der arbejdes mod et fælles mål for den enkelte og dennes eventuelle familie. I alle sager skal der udarbejdes en integrationsplan, som er koordineret og indeholder en tidlig handlingsorienteret indsats, herunder hurtig opsporing af sundhedsmæssige problemer. Fokus på den gode modtagelse betyder, at der skal gøres en indsats for: at der er en integrationsplan for hver familie. Der skal være en samlet plan for hele familien og de enkelte familiemedlemmer, hvor borgeren kan forstå og se sammenhænge mellem indsatser og målsætninger. at der tilbydes en helbredsmæssig vurdering med det formål at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer hos nyankomne flygtninge og indvandrere. Målet er at sikre relevante oplysninger om helbredsforhold, som kan indgå i planlægningen af integrationsindsatsen og den videre sundhedsmæssige behandling. at der samarbejdes på tværs af sundhedsfaglige, beskæftigelsesmæssige og socialfaglige område i Norddjurs Kommune. at alle familier, der kommer hertil med børn, skal sikres en koordineret og hurtig indsats, hvor relevante aktører udveksler viden og koordinerer indsatser. Der skal derfor være en tværgående kontaktperson for familier med børn, som koordinerer relationer til familierne mellem jobcentret, udbetalingskontoret, skole- og dagtilbudsområdet, sundhedsplejen mv. at mindre børn hurtigst muligt benytter kommunens dagtilbud. at der hurtigst muligt efter ankomsten sker en afklaring og vurdering af den unges eller voksnes kvalifikationer. at modtagelsen og integrationsindsatsen understøttes af frivillige foreninger og værtsfamilier. at flygtninge og indvandrere får viden om rettigheder og pligter, herunder hverdagsliv og omgangstone samt lige rettigheder mellem kvinder og mænd. 4.2 Øget beskæftigelsesgrad Det er helt centralt for integrationsarbejdet i Norddjurs Kommune, at flygtninge og indvandrere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Et arbejde giver både den enkelte selvværd, mulighed for at forsørge sig selv, forbedre sine levevilkår, fungere og skabe en social ramme i samfundet. Den enkelte flygtning og indvandre skal fra modtagelsestidspunktet bidrage og deltage aktivt ud fra de forudsætninger, som denne har. Indsatsen for at blive selvforsørgende skal være tidlig og resultatorienteret, og samarbejdet med virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal udvides. 2

35 Den virksomhedsrettede aktivering skal understøttes, og de unge skal rustes til at kunne gennemføre en uddannelse, som er målrettet arbejdsmarkedets behov. Integrationsindsatsen kan med fordel understøttes af de faglige organisationer. Fokus på øget beskæftigelsesgrad betyder, at der skal gøres en indsats for: at integrationsplanen indeholder en målrettet indsats for uddannelse eller beskæftigelse. Den enkelte unge eller voksne skal hurtigst muligt tilbydes danskundervisning og aktivering. at unge under 30 år påbegynder en ordinær uddannelse. at der er differentierede aktiveringstilbud, som kan målrettes den enkelte og arbejdsmarkedets behov. at mentorordning og uddannelsesvejledere benyttes som et aktivt redskab til at øge uddannelsesog beskæftigelsesmuligheden. at afklare, hvordan de faglige organisationer kan understøtte integrationen på arbejdsmarkedet. at unge, som modtager danskundervisning, samtidig får mulighed for at indgå i praktikordninger i forskellige uddannelsesinstitutioner. at der er sammenhæng mellem sprogundervisning og aktivering. at øge beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og indvandrere specielt for indvandrer eller flygtninge fra ikke-vestlige lande, idet beskæftigelsesfrekvensen blandt årige i denne gruppe er lavere end for andre grupper. 4.3 Børn og familier som trives Der skal ydes den nødvendige rådgivning og vejledning til indvandre- og flygtningefamilier. Det betyder blandt andet, at skoler og dagtilbud skal understøtte familien med de nødvendige tiltag, således at børnene hurtigst muligt lærer sproget og kulturen samt værdierne i det danske samfund. Det betyder også, at børnene skal inddrages i fritids- og kulturlivet. Fokus på børn og familier, som trives, betyder at der skal gøres en indsats for: at forældreansvaret og -rollen tydeliggøres og understøttes, hvor det er nødvendigt. Det betyder også, at forældrene deltager i skole/hjem arrangementer. af børn i dagtilbudsalderen trives og udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer. at børn i skolealderen trives og klarer sig godt i folkeskolen. at unge, der ankommer sent i skoleforløbet sikres en god overgang til ungdomsuddannelserne. at forældrene tilskynder børn og unge til at deltage i forenings- og fritidsaktiviteter. at støtte unge, som ikke ved egen drift kommer i gang med en aktivitet, med det formål, at opnå en bedre integration og indhold i hverdagen. 4.4 Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur Sprog og samfundsforståelse har stor betydning for integrationen. Derfor skal målgruppen tilbydes at deltage aktivt i undervisningen i det danske sprog og dansk kultur. Årsagen er, at danske sprogkompetencer forbedrer muligheden for en god uddannelse og at hovedparten af jobbene forudsætter danske sprogkundskaber. Det er vigtigt at kunne kommunikere på dansk, uanset om man indgår i en uddannelse eller er på en arbejdsplads. Forældrenes danskkundskaber har derudover betydning for børnenes integration. Fokus på tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur betyder, at der skal gøres en indsats for: at den enkelte udvikler større viden om og interesse for det danske arbejdsmarked, normer og kultur. 3

36 at den enkelte aktivt arbejder for at efterleve Erklæring om integration og aktivt medborgerskab, som underskrives i forbindelse med ankomsten. at børn, unge og voksne lærer det danske sprog og løbende udvikler kompetencerne til at kunne indgå i et aktivt medborgerskab. at styrke og formidle en differentieret integrations- og uddannelsesindsats for unge. 5. Implementering Integrationspolitikken beskriver de indsatsområder, der skal sættes særlig fokus på, og som skal realiseres. I tilslutning til integrationspolitikken skal der derfor udarbejdes en konkret handleplan, som skal sikre, at politikken omsættes til handling. Integrationsindsatsen skal forankres bredt i organisationen, hvilket betyder, at alle afdelinger udarbejder en handleplan for implementering af politikken. Myndighedsafdelingen skal understøtte, at der sker en koordinering af handleplanerne. Det er de enkelte afdelingschefer, der har ansvaret for at politikken planlægges og gennemføres. Der skal i foråret 2015 udarbejdes en samlet status på implementering af integrationspolitikken. Myndighedsafdelingen er ansvarlig for udarbejdelse af statussen ud fra en kort status fra den enkelte afdelingschef. Integrationspolitikken skal indgå i kommunens generelle aftalestyring med aftaleholderne. 4

37 Bilag: 4.1. Forslag fra arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57215/14

38 1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen April 2014 Billeder:Colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

39 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte kompetenceudviklingen er der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere. Midlerne skal være med til at sikre, at medarbejdere og ledere er fagligt klædt på til at kunne sikre elevernes trivsel og faglige resultater. Ud over de nationale mål for folkeskolen er der opstillet en række lokale mål for folkeskolerne i Norddjurs Kommune via de tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens årgang og via Handleplan for læsning. For at opfylde målene heri har der igennem de seneste år været gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter ligesom der er nye på bedding. Dette materiale beskriver derfor et forslag til en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der adresserer kompetenceudviklingsbehovet i lyset af folkeskolereformen og som samtidig sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 3 ledelsesrepræsentanter fra skoler og børnebyer, en repræsentant fra DLF, en repræsentant fra BUPL, en repræsentant fra FOA samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

40 3 Læsevejledning Materialet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvilke områder, som medarbejdere og ledere bør kompetenceudvikles indenfor i lyset af kravene i folkeskolereformen og i bestræbelserne på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. Materialet består af 9 afsnit (klik på overskrifterne for at springe direkte til afsnittene): Folkeskolereform og lokale politikker: Afsnittet giver en kort introduktion til sammenhængen mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Langsigtet plan med plads til fleksibilitet: Afsnittet beskriver, hvordan der skal arbejdes med en langsigtet men fleksibel plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020, der koordinerer kompetenceudviklingsbehov på tværs af lokale politikker og folkeskolereformen. Midler til kompetenceudvikling: Afsnittet skitserer hvilke midler, der er afsat til kompetenceudvikling såvel nationalt som lokalt. Kompetenceudvikling lokale politikker: Afsnittet beskriver den kompetenceudvikling der sættes i gang i den kommende periode i forlængelse af hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Kompetenceudvikling folkeskolereformen: Afsnittet viser de mål, som kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af. Ligeledes beskriver afsnittet de nationale og lokale rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig i. Medarbejdere: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte medarbejder. Ledere: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som lederne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte leder. Kompetenceudvikling : Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden på tværs af både folkeskolereform og de lokale politikker. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

41 4 Folkeskolereform og lokale politikker I Norddjurs Kommune er der vedtaget en række politikker og handleplaner for skoleområdet. Disse er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. I kølvandet på implementeringen af de lokale politikker blev der i 2013 igangsat en kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunens skoler. Tilsvarende har der i forlængelse af kommunens Handleplan for Læsning været igangsat en lang række kompetenceudviklingsaktiviteter, siden handleplanen blev politisk vedtaget i Nogle af disse kompetenceudviklingsaktiviteter er afsluttede, mens andre stadig er i gang. Med folkeskolereformen følger samtidig et kompetenceudviklingsbehov hos medarbejderne et behov, der skal koordineres med den kompetenceudvikling, der er sat i gang som følge af kommunens lokale politikker. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

42 5 Arbejdsgruppen har derfor i sit arbejde haft for øje at sikre, at der sker en koordinering af de forskellige kompetenceudviklingstiltag fra såvel folkeskolereformen som fra de lokale politikker og handleplaner. Ligeledes har arbejdsgruppen haft øje for, at der i den kommende kompetenceudviklingsindsats bygges videre på den kompetenceudvikling, som medarbejderne allerede har været igennem som følge af kommunens lokale politikker. Folkeskolereformen Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Politik for it og læring Politik for inklusion og tidlig indsats Figur 1: Kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen skal bygge oven på det eksisterende grundlag Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

43 6 Langsigtet plan med plads til fleksibilitet Arbejdsgruppen har i dette materiale lavet en langsigtet plan for kompetenceudviklingen frem mod En plan, der adresserer den kompetenceudvikling, der er behov for som følge af folkeskolereformen og en plan, der sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, der følger af kommunens lokale politikker og handleplaner. Med denne plan har arbejdsgruppen ønsket både at udstikke en klar retning for kompetenceudviklingen over en årrække og samtidig give plads til fleksibilitet, hvis der er forhold, der ændrer sig undervejs. Den klare retning og det langsigtede element sikres ved, at planen viser arbejdsgruppens forslag til, hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes i perioden , og ikke blot for det kommende år. Formålet med den langsigtede plan er, at alle medarbejdere, ledere, forældre, politikere og andre interessenter får indblik i hvilken kompetenceudvikling, der kan forventes at blive prioriteret i årene frem mod Fleksibiliteten sikres ved, at arbejdsgruppen samles en gang årligt i årene frem mod 2020 med henblik på at udveksle erfaringer og evalurere den gennemførte kompetenceudvikling. Erfaringsudvekslingen og evalueringen skal sikre, at eventuelle udfordringer eller nye behov for kompetenceudvikling kan adresseres eller justeres løbende. Konkret betyder det, at arbejdsgruppen skal have mulighed for at kunne justere mål, indhold og prioritering af de forskellige elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger herpå. Der skal med andre ord være plads til, at man kan blive klogere undervejs. Konkret foreslår arbejdsgruppen, at gruppen samles i foråret 2015 med henblik på eventuelt at justere den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Tilsvarende mødes arbejdsgruppen igen i foråret 2016 med henblik på at optimere kompetenceudviklingen i skoleåret 2016/2017 og så fremdeles frem mod Afslutningsvis ønsker arbejdsgruppen at pointere, at arbejdet med kompetenceudvikling naturligvis skal fortsætte også efter Kompetenceudvikling er en vedvarende proces, hvor der løbende opstår nye behov, som medarbejdere og ledere skal klædes på til. I det følgende gennemgås indledningsvist det samlede antal midler, der er afsat til kompetenceudvikling. Herefter skitseres den kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af de lokale politikker og derefter beskrives og begrundes hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af folkeskolereformen. Den samlede plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020 findes på siderne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

44 7 Midler til kompetenceudvikling frem mod 2020 De to første tabeller nedenfor viser hvilke midler, der er blevet anvendt til kompetenceudvikling siden 2013 samt hvilke midler, der er til rådighed i perioden frem mod 2020 i forlængelse af henholdsvis Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Herefter viser den tredje tabel hvilke midler, der er øremærket til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen. Tabel 1: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats POLITIK FOR INKLUSION OG TIDLIG INDSATS Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for inklusion og tidlig indsats (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 2 0 kr kr. Tabel 2: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for it og læring POLITIK FOR IT OG LÆRING Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for it og læring. (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 0 kr kr. 1 Den konkrete udmøntning af de 1,9 mio. kr. har fulgt den politisk vedtagne plan herfor. 2 De 4,0 mio. kr. anvendes i De resterende midler kr. anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

45 8 Tabel 3: Centralt afsatte midler til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen FOLKESKOLEREFORMEN Kilde Periode Kr. Centralt afsatte midler i forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014/ kr. 2015/ kr. 2016/ kr. 2017/ kr. 2018/ kr. 2019/ kr. Ubrugte midler kr. Frem mod 2020 er der således samlet set kr. til kompetenceudvikling på skoleområdet, se tabel nedenfor. Tabel 4: Samlede midler til kompetenceudvikling frem til år 2020 Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt frem mod 2020 Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen) Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

46 9 Kompetenceudvikling lokale politikker Som tabellen ovenfor viser, er der i perioden frem mod 2020 i alt 4 mio. til kompetenceudvikling (lockoutmidler) i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats og 1 mio. (lockoutmidler) til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. Nedenfor følger et kort oprids af, hvordan lockoutmidlerne anvendes i Udmøntningen af de resterende ca. 1,3 mio. fra Politik for it og læring følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor. Konkrete læringsmål målstyret undervisning De lockoutmidler, der er øremærket Politik for inklusion og tidlig indsats målrettes blandt andet kompetenceudvikling i at arbejde med konkrete læringsmål for alle elever (målstyret undervisning). I Norddjurs Kommune tager arbejdet med målstyret undervisning afsæt i tilgangen Synlig læring, som er beskrevet i det forslag, der er udarbejdet af arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever (Klik på linket for at læse forslaget). Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: 1) Skolerne skal have høje forventninger til alle elever 2) Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever 3) Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

47 10 Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

48 11 Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform (indholdet i kompetenceudvikling i synlig læring uddybes yderligere i afsnittet: Konkrete læringsmål målstyret undervisning på side 25). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

49 12 Videndeling om specialpædagogik Ud over at opbygge kompetencer inden for målstyret undervisning anvendes lockoutmidlerne også til, at der sættes fokus på en øget videndeling om specialpædagogik mellem almentilbud og specialtilbud. Videndelingen skal understøtte, at medarbejderne kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er til stede i de forskellige skoler i kommunen og i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Videndelingen tager afsæt i et af elementerne fra Forslag til øget vidensdeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet, der blev politisk vedtaget i børne- og ungdomsudvalget i efteråret Formålet med dette forslag var blandt andet: at fremme inklusion i almenskolen at flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen at øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det det bliver til gavn for så mange børn som muligt Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

50 13 Et af forslagene fra ovenstående sigter mod, at der er i kommunen skal være en række specialvejledere. Specialvejlederne er lærere og pædagoger ansat i kommunens specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder f.eks. ADHD, autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske metoder. Specialvejlederne kan også være ansatte i PPR. Specialvejlederne kan bruges på forskellige måder i videndelingen: 1) Specialvejlederne kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. 2) Specialvejlederne kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller kigge over skulderen ). 3) Specialvejlederne kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. Videndelingen vil understøtte, at medarbejdere i almenskolen kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen og at medarbejderne får opbygget egne kompetencer inden for specialpædagogik som følge af den længerevarende sparring og videndeling. Der er gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra Læsecentret 4 og fra kommunens samarbejde med regionen omkring ABA (Anvendt Adfærdsanalyse), hvor medarbejdere fra regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring og oplæring over længere tid. Specialvejlederne frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven fra deres almindelige arbejde i kommunens specialtilbud eller skoler. Specialvejledere i PPR frikøbes på samme vis til opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen evalueres efter et år, hvorefter der tages stilling til om indsatsen skal fortsætte. Hvis indsatsen skal fortsætte vil det kræve en ny bevilling, da den nuværende finansiering i form af lockoutmidler i sagens natur er et engangsbeløb. 4 Læsecentret er etableret i forbindelse med vedtagelsen af Handleplan for læsning. Læsecentret er fysisk placeret på Vestre Skole i Grenaa. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

51 14 It-tekniske færdigheder De lockoutmidler, der er øremærket Politik for it og læring målrettes kompetenceudvikling af både medarbejdernes og it-vejledernes tekniske færdigheder i betjening og brugen af de forskellige digitale teknologier (tablets, Windows 8, SKYDRIVE og nye platforme). Dette for at sikre, at alle medarbejdere er rustet til at kunne arbejde med den tekniske side af it, medier og digitale læremidler. Såvel de enkelte medarbejdere som de tekniske it-vejledere rundt på skolerne har forskellige kompetencer inden for it. For at skabe et overblik over det konkrete kompetenceudviklingsbehov foretages der derfor en kortlægning af alle medarbejderes tekniske færdigheder herunder også de tekniske it-vejledere. Kortlægningen skal afdække 3 hovedområder: Hvor mange medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til 1) at kunne støtte eleverne i at opbygge de nødvendige it-tekniske færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 5 2) de krav, der følger af Politik for it og læring 3) de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 6 5 I de reviderede Fælles Mål udgår det tidligere faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen, og i stedet indarbejdes der mål for elevernes it tekniske kompetencer i de Fælles Mål for alle folkeskolens fag. Eksempelvis indgår der i Fælles Mål for dansk også mål for elevernes it-tekniske kompetencer. 6 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

52 15 I forhold til sidstnævnte indeholder forslaget fra arbejdsgruppe 10 en række tiltag, f.eks. at der skal implementeres en BYOD-strategi ( Bring Your Own Device ) i skolerne, og at der skal etableres en Follow me -printløsning. Forslag, der kræver, at såvel den almindelige medarbejder som de tekniske it-vejledere har opdaterede kompetencer i forhold til at udnytte mulighederne heri. Kortlægningen af medarbejdernes tekniske færdigheder i brugen og betjeningen af de forskellige digitale teknologier, dannes ud fra en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække, hvilket teknisk it-niveau medarbejderne befinder sig på og derudfra hvilken opkvalificering, der efterfølgende skal foregå. Med kortlægningen sikres således, at man optimerer opkvalificeringsressourcerne, fordi den målrettes en række specifikke definerede behov hos de enkelte medarbejdere. Alle medarbejdere bliver mødt af en kompetenceudvikling, der matcher deres behov. Selve kompetenceudviklingen vil foregå ved uddannelse af superbrugere. Med superbruger menes en person, der har indgående kendskab og besidder tekniske færdigheder, som er højere end den almene brugeres behov. Superbrugerne skal gennem uddannelsen kvalificeres til at kunne uddanne de almene medarbejdere til at opnå de ittekniske færdigheder, som skal til for at efterleve de ovenstående mål fra hhv. Fælles Mål, Politik for it og læring og fra de opsatte krav i forslaget fra arbejdsgruppe 10. Superbruger -uddannelsen vil de fleste steder ske ved opkvalificering af de eksisterende tekniske it-vejledere. Kortlægningen vil således også afdække disses almene tekniske itniveau og målrette superbruger -uddannelsen efter dette behov. Som nævnt skal den igangværende og kommende kompetenceudvikling i lyset af kommunens lokale politikker koordineres med den kompetenceudvikling, der skal Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

53 16 igangsættes i lyset af folkeskolereformen. Dette rettes blikket mod i kommende hovedafsnit. Kompetenceudvikling folkeskolereform Det følgende hovedafsnit indledes med en beskrivelse af de mål og rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig indenfor. Herefter følger en kort introduktion til, hvilke nye kompetencer som medarbejderne skal have opbygget som følge af folkeskolereformen. Med de ovenstående rammer på plads følger arbejdsgruppens forslag til, hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Denne del af afsnittet behandler først kravet om linjefagsdækning og derefter de øvrige krav i folkeskolereformen, som kræver kompetenceudvikling. Nationale mål for folkeskolen Der er opstillet en række mål og rammer for, hvordan kompetenceudviklingen i lyset af folkeskolereformen skal foregå i kommunerne. I det følgende beskrives dette nærmere. Kompetenceudviklingen skal bidrage til at opfylde de nationale mål for folkeskolen, se nedenfor. De nationale mål er operationaliseret i 4 resultatmål (markeret med kursiv): 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan i. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ii. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater iii. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis iv. Elevernes trivsel skal øges Såvel de enkelte skoler som kommunen som helhed bliver hvert år målt på, hvorvidt der leves op til de ovenstående mål for folkeskolen. 7 Og kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere i folkeskolen udgør som nævnt en væsentlig faktor for denne målopfyldelse. 7 Denne opfølgning vil bl.a. ske hvert år i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

54 17 Endvidere er der særligt for kompetencedækningen opstillet en række mål, der betyder, at linjefagsdækningen skal være: 2016 Minimum 85 % 2018 Minimum 90 % 2020 Minimum 95 % Endelig har Norddjurs Kommune via kommuneaftalen mellem regeringen og KL fastlagt en klar ambition for inklusion og forpligtet sig til at arbejde hen mod følgende mål: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er øget fra 94,4 % til 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

55 18 Nationale rammer Ud over at kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen, skal kompetenceudviklingen også udfoldes inden for de nationale rammer for kompetenceudvikling. Disse nationale rammer er udstukket af et partsudvalg bestående af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Undervisningsministeriet. Partsudvalget fik til opgave at fastlægge overordnede pejlemærker for kommunernes kompetenceudvikling og give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne til efteruddannelse. Konkret har dette arbejde udmøntet sig i publikationen Pejlemærker for kompetenceudviklingen, hvori der opstilles 8 pejlemærker for tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen. Se figur. 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag skal prioriteres, så der sker en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i faget. Målet er, at man i 2020 har en kompetencedækning på 95%. 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Pædagogisk kompetenceudvikling skal prioriteres, således at medarbejderne kan opfylde de krav, som den længere og varierede skoledag og arbejdet med inklusion stiller. 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner skal prioriteres med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Vejlederne/ressourcepersonerne skal give inspiration og støtte til deres kollegaer, ligesom disse personer har et særligt ansvar for at vejlede kolleger, være mentorer for nyuddannede, have kontakt til ressourcecentre mv. 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces. Partsudvalget anbefaler, at kommunerne prioriterer deres andel af de statslige midler på kompetenceudvikling inden for pejlemærkerne 1-3. Partsudvalget har i den forbindelse forudsat, at den afsatte milliard kroner supplerer kommunernes nuværende opkvalificeringsindsats og ses i sammenhæng hermed. Pejlemærkerne 1-3 skal derfor ikke ses som en udtømmende liste over områder, der bør prioriteres i den samlede kompetenceudviklingsindsats på kommune- og 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning. 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling. 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen. 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel Figur 2: Pejlemærker for kompetenceudvikling Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

56 19 skoleniveau. Der vil og skal også være plads til at adressere eventuelle særskilte kompetenceudviklingsbehov i den enkelte kommune. Pejlemærkerne 4-8 sigter mere mod et strategisk arbejde med kompetenceudviklingen på kommunalt plan og hos skolelederne. At kompetenceudviklingen skal tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel (pejlemærke 8), er et gennemgående fokus i alle pejlemærkerne. Arbejdsgruppen har i nærværende forslag naturligvis tænkt inden for denne ramme og prioriteret kompetenceudvikling i forhold til de tre første pejlemærker. Lokale rammer Kompetenceudviklingen skal også udfoldes inden for de lokale rammer i kommunen. I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Tre af disse arbejdsgrupper har arbejdet med indholdselementerne i folkeskolereformen, og forslagene og anbefalingerne fra disse grupper er naturligvis relevante at tænke ind i forbindelse med planlægningen af kompetenceudviklingen. De tre grupper er: Konkrete læringsmål - målstyret undervisning En længere og mere varieret skoledag Indhold og organisering af SFO De tre grupper er kommet med forslag til, hvordan de centrale elementer omkring målstyret undervisning og en længere og mere varieret skoledag skal udmønte sig i praksis på skolerne både i skoletiden og i SFO-tiden. I kølvandet på disse forslag rejser der sig naturligt et kompetenceudviklingsbehov, som arbejdsgruppe 12 forholder sig til i nærværende forslag. Herved sikres, at der er en sammenhæng mellem de indholdsmæssige krav til medarbejdere og ledere på den ene side og kompetenceudviklingen af selvsamme medarbejdere og ledere på den anden side. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

57 20 Nye krav som følge af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller naturligt nye krav til medarbejderne og ledernes kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, der skal supplere de kompetencer, som de allerede besidder. Med folkeskolereformen følger to væsentlige indholdsmæssige ændringer i skolerne: Medarbejderne skal arbejde med målstyret undervisning, og de skal arbejde med nye læringsformer som følge af den længere og mere varierede skoledag. At arbejde med målstyret undervisning at sætte konkrete læringsmål for den enkelte elev er en ny praksis, som skal integreres af alle på skolerne fra 1. august Derfor vil det for nogle lærere og pædagoger være et nyt kompetenceområde, som de skal opbygge. Denne nye kompetenceudvikling skal supplere medarbejdernes fagfaglighed og deres øvrige didaktiske viden om deres fag. At arbejde med anderledes læringsformer i form af f.eks. at inddrage motion og bevægelse i timerne og at bruge flere forskellige læringsrum vil også være en ny praksis for nogle lærere og pædagoger for andre vil det ikke. Igen handler det om, at de nyerhvervede kompetencer skal sættes i spil sammen med medarbejdernes fagfaglighed og kendskab til deres fags didaktik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

58 21 Medarbejdere Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Pejlemærke 1: Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (linjefagsdækning) I 2020 skal kommunen leve op til målet omkring 95 % linjefagsdækning. Første delmål på vejen mod 2020 er, at linjefagsdækningen skal være på 85 % i Status er pt. en linjefagsdækning på 81 % i Norddjurs Kommune. 8 Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af kommunens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er dog ikke det eneste middel til at opnå målet. Arbejdsgruppen forventer også, at en del af kravet til linjefagsdækningen vil kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i dag. Andre lokale løsninger kunne være, at skolerne samarbejder med hinanden for at opnå en bedre linjefagsdækning. Samlet set forventer arbejdsgruppen således, at de tre strategier: en uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de underviser i en ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til linjefagsdækningen en organisationsstrategi, hvor man internt sikrer linjefagsdækningen ved, at lærerne underviser mere inden for deres linjefag eller at man på tværs af skoler samarbejder omkring linjefagsdækning tilsammen vil sikre, at kommunen opfylder målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og dermed også har sikret et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i Ved at anvende alle tre strategier forventer arbejdsgruppen endvidere, at der sikres en mere optimal anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne frem for kun at bruge midlerne til efteruddannelse. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at opgaven med at sikre linjefagsdækningen overleveres til arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. 9 Denne anbefaling bunder i, 8 Data er hentet fra UNI-C s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen, august Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

59 22 at der fra ministerielt hold endnu ikke offentliggjort, hvilke dokumentationskrav kommunerne skal leve op til i forbindelse med afrapporteringen af lærernes linjefagsdækning. Det betyder, at kommunen eksempelvis ikke ved, om der vil være specifikke krav til valget af leverandør. Ligeledes er det endnu ikke defineret, hvor stor vægt den enkelte skoleleders skøn har i vurderingen af lærernes kompetencer inden for de fag, som de underviser i. Arbejdsgruppe 13 påbegynder deres arbejde i efteråret 2014 og forslaget fra gruppen går ind i den politiske behandling den 26. november Når forslaget fra arbejdsgruppe 13 er politisk vedtaget indgår dette som grundlag for den videre prioritering af kompetencemidlerne i arbejdsgruppe 12 med henblik på at nå delmålet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og det endelige mål på 95 % i Efter denne beskrivelse af hvordan linjefagsdækningen sikres vendes blikket nu mod pejlemærkerne 2 og 3. Arbejdsgruppen foreslår, at kompetenceudviklingsindsatsen i forhold til disse to pejlemærker inddeles i to kategorier: Grundlæggende moduler Tillægsmoduler Kort fortalt er de grundlæggende moduler kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i, mens tillægsmodulerne er kompetenceudvikling, som kun dele af medarbejderstaben deltager i. Ligeledes er de grundlæggende moduler målrettet pejlemærke 2, mens tillægsmodulerne er målrettet pejlemærke 3. 9 Læs kommissoriet for arbejdsgruppe 13 her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

60 23 Pejlemærke 2: Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Grundlæggende moduler Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges grundlæggende moduler af kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i. Disse moduler skal udgøre et fælles fagligt og pædagogisk fundament for det arbejde, som medarbejderne skal udføre i bestræbelserne på, at eleverne bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Modulerne skal dels klæde medarbejderne på i forhold til at danne et fælles spor, som alle følger, og til dels sørge for, at det sprog der måtte tales, også tales og forstås af alle, således at misforståelser, fejltolkninger og barrierer mindskes på tværs af faggrupper, skoler og forvaltning. 10 Det indholdsmæssige i disse moduler har i særdeleshed medarbejdernes kompetencer indenfor: fokus på at udvikle At arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning At arbejde med nye læringsformer i en længere og mere varieret skoledag At arbejde i team De to første punkter handler om to centrale indholdselementer i folkeskolen, nemlig at medarbejderne skal arbejde med konkrete læringsmål og målstyret undervisning, samt at medarbejderne skal arbejde med nye læringsformer i den længere og mere varierede skoledag. Centrale indholdselementer som med baggrund i uddannelsesforskningen kan forventes at have en markant effekt på elevernes trivsel og læring. Og centrale indholdselementer, der også er blevet behandlet i forslagene fra henholdsvis arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever målstyret undervisning og arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag, og til dels i forslaget fra arbejdsgruppe 6: Indhold og organisering af SFO Alle ledere skal også deltage i de grundlæggende moduler, og deres rolle heri adresseres i afsnittet: Ledere. 11 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

61 24 Det tredje punkt handler om at skabe en solid platform for teamarbejdet i kommunens skoler, idet et velfungerende teamarbejde også har betydning for kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læring og trivsel. Et element, der er veldokumenteret i forskningen, og et element, der ligger i tråd med det organisatoriske fundament, der indgår i forslagene fra arbejdsgrupperne 4, 5 og 6. Arbejdsgruppen mener, at kompetenceudvikling inden for disse tre grundlæggende moduler udgør nøglen til at kunne lykkes med at opfylde de nationale mål for folkeskolen og målene for inklusion. Argumentationen herfor bunder i, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at når man arbejder med disse områder, så har det markant indflydelse på elevernes læring, trivsel og inklusion. Og dette solide forskningsmæssige grundlag kombineret med, at netop alle medarbejdere skal deltage i disse grundlæggende moduler vil skabe en fælles faglig platform for, at både de enkelte skoler og kommunen som helhed kan leve op til de nationale mål for folkeskolen. I de følgende afsnit udfoldes indholdet i de forskellige moduler nærmere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

62 25 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 lægger folkeskolereformen vægt på, at der skal ske et perspektivskifte fra undervisning til læring. Skiftet betyder ikke, at der ikke længere skal tales om undervisning, planlægges undervisning eller udføres undervisning, men det betyder, at fokus flyttes mere over på, hvordan og i hvilken udstrækning, undervisningen rent faktisk skaber læring hos eleverne der er altså en større nysgerrighed på undervisningens effekt. Perspektivskiftet kommer helt konkret til udtryk i reformen ved, at der stilles krav om, at der skal arbejdes med målstyret undervisning, hvor der netop er fokus på elevens læringsudbytte. Perspektivskiftet er også kraftigt understøttet af forskningen, der tydeligt viser, at når man arbejder med synlige og konkrete faglige læringsmål, så har det en markant effekt på alle elevers trivsel, læring og inklusion både de fagligt dygtige og de fagligt svage. Det er især den australske professor John Hattie 12, som med sin gennemgang af over 800 metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. John Hatties vigtigste budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af fire elementer, der handler om, at man: har høje faglige forventninger til alle elever og hjælper eleverne til at have høje faglige forventninger til sig selv opstiller synlige og konkrete læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og til undervisningspersonalet bruger de metoder og tilgange, der virker og fravælger dem, der ikke virker. 12 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

63 26 I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling betyder det, at de konkret skal klædes på til at kunne bevæge sig gennem de 10 skridt, der står beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 og i særlig grad skridtene 4-8: 7. Involvering af forældre 9. Opfølgning i ledelsesteamet 9 5. Tilrettelæggelse af undervisningen Evaluering af læringsmål 10. Involvering af skolebestyrelsen 6. Læringsmål i undervisningen 3 4. Opstilling af læringsmål 3. Lokal forankring 2 2. Fælles kommunalt afsæt 1. Faglige fyrtårne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

64 27 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan arbejde med høje faglige forventninger til alle elever kan opstille synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem kan give feedback på læringsmålene til eleverne kan facilitere elev-elev feedback på læringsmålene kan arbejde med formativ evaluering kan vurdere deres egen effekt på elevernes læring Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

65 28 Nye læringsformer Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 stiller folkeskolereformen også et krav om, at skoledagen skal være længere og mere varieret, end den er i dag. Eksempelvis skal idræt, motion og bevægelse indgå som en mere integreret del af skoledagen, ligesom skolen på forskellig vis skal åbne sig mere mod det omgivende samfund. Kravet er som ovenfor affødt af en forventning om, at hvis eleverne møder en mere varieret undervisning, så vil det have en positiv indflydelse på deres læring, trivsel og inklusion. Igen er det også et krav, der understøttes af forskning. Forskningsresultater har eksempelvis dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring. 13 For medarbejderne betyder det mere konkret, at de skal have udviklet deres kompetencer, så de kan gennemføre en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning. I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der blandt andet: Arbejdsgruppen foreslår, at en stor del af den daglige motion og bevægelse er fag-relevant og fokuseret mod et konkret fagligt læringsmål. De i gennemsnit 45 min. motion og bevægelse skal således ikke kun sikres gennem den traditionelle fagopdelte idrætsundervisning men skal også sikres gennem fagrelevant bevægelse og motion i folkeskolens øvrige fag. Ud over den fag-relevante motion og bevægelse anbefaler arbejdsgruppen også, at skolerne bruger motion og bevægelse som et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. De aktive pauser vil vedligeholde elevernes energi- og koncentrationsniveau igennem hele skoledagen. For at kunne leve op til kravene om at arbejde med fag-relevant bevægelse og aktive pauser skal medarbejderne have opbygget deres kendskab til og kompetencer inden for forskellige didaktiske metoder og tilgange i de fag, som de underviser i Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

66 29 I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der også: At åbne skolen handler blandt andet om at flytte skolen ud i det omgivende samfund. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at skolerne i højere grad arbejder med flere forskellige læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Tanken er, at skolerne i højere grad skal flytte læringsrummet derhen, hvor undersøgelsesgenstanden er i virkeligheden. Hvis eleverne f.eks. skal lære noget om fotosyntese i biologi, så kan en del af undervisningen foregå i naturen, hvor eleverne helt konkret kan se, hvad fotosyntesen betyder for naturen og livet på jorden i stedet for i et klasselokale. Når læringsrummet flyttes ud i virkeligheden, kan eleverne med egne øjne, ører, næse og krop opleve faget og det konkrete emne, og det giver eleverne et større indblik i, hvorfor de skal lære faget, og hvordan de kan bruge fagene til at forstå virkeligheden med. Med andre ord betyder denne kobling af teori og praksis, at eleverne i højere grad kan se meningen med faget og dermed vil være mere motiverede for at lære faget At leve op til dette krav kræver, at lærerne har en dyb fagfaglig viden om deres fag. Uden denne dybe fagfaglige viden vil læreren ikke være i stand til at tænke ud af boksen og skabe andre læringsrum end det traditionelle. Denne del omkring den fagfaglige kompetenceudvikling er adresseret under pejlemærke 1. For i tillæg til den dybe fagfaglige viden, er det ligeså essentielt, at lærerne også har et solidt kendskab til og kan anvende en lang række konkrete didaktiske metoder og tilgange inden for de fag, som de underviser i. At lærerne har forskellige redskaber på hylden, som de kan bringe i spil sammen med deres faglighed, når de skal udnytte mulighederne for at bruge nye og anderledes læringsrum. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

67 30 I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppe 5 også i deres forslag, at der inddrages andre fagligheder i undervisningen: Når andre fagligheder inddrages i undervisningen, så vil undervisningen også i højere grad tage form af ægte opgaver. Altså opgaver, hvor eleverne eksempelvis skal hjælpe den lokale Brugs med at lave en hjemmeside (som en del af danskfaget) eller hvor eleverne skal hjælpe med at lave mad på det lokale ældrecenter (som en del af faget Madkundskab). Sagt på en anden måde kan inddragelsen af andre aktører være med til at legemliggøre fagene og gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. At leve op til det krav handler igen om, at medarbejderne skal være klædt godt på både fagfagligt og didaktisk, så de bliver i stand til og trygge ved at udnytte andre fagligheders viden og kompetencer i undervisningen til gavn for elevernes læring, trivsel og inklusion. Endelig skal medarbejderne udstyres med en række redskaber, der gør, at de kan sikre kvaliteten af den undervisning, der finder sted med disse nye læringsformer og med inddragelsen af andre aktører i undervisningen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

68 31 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kender til og kan anvende forskellige praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage fagrelevant bevægelse i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at lave aktive pauser for eleverne kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage og udvikle nye læringsrum i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage eksterne aktører i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder til at sikre kvaliteten af undervisningen, når der inddrages andre aktører Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

69 32 Teamarbejde Som beskrevet i forslagene fra både arbejdsgruppe 4, 5 og 6 står teamarbejde som det bærende organisatoriske princip for samarbejdet mellem skolens medarbejdere. Derfor finder arbejdsgruppen det afgørende, at kompetenceudvikling inden for teamarbejde også bliver et grundlæggende modul for alle medarbejdere. Denne anbefaling bunder ligeledes i den eksisterende forskning på området. National og international forskning viser, at et systematisk teamarbejde, hvor undervisningspersonalet systematisk evaluerer og reflekterer med kollegaer i teamet over deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det undervisningstilbud, som eleverne får. 14 For at man som undervisningspersonale får mulighed for at blive klogere på sin egen praksis og det didaktiske arbejde, er det dog vigtigt, at elevernes læring og udbytte af undervisningen er i fokus i teamets diskussioner, ligesom teamarbejdet også skal give mulighed for en kontinuerlig, kritisk dialog om undervisningspersonalets pædagogiske og didaktiske praksis og om, hvordan teamets undervisning bedst understøtter elevernes læring. 15 Den systematiske refleksion i teamet kommer ikke af sig selv den kræver klare rammer for, hvornår og hvordan refleksionen skal foregå. 14 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

70 33 Arbejdsgruppen anbefaler, at den konkrete kompetenceudvikling inden for teamarbejde målrettes det arbejde, der skal foregå i de såkaldte læringsteam. Altså de teams, hvor undervisningspersonalet skal arbejde med at opstille konkrete læringsmål for eleverne, hvor de drøfter tegn på og dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil evaluere, om målene er nået både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb (jf. forslaget fra arbejdsgruppe 4). Anbefalingen bunder i, at kompetenceudviklingen i målstyret undervisning også udgør et af de grundlæggende moduler, og derved skabes der en sammenhæng mellem kompetenceudviklingen i de forskellige grundlæggende moduler. For at teamarbejdet kan fungere optimalt kræver det, at medarbejderne får konkrete kompetencer i forhold til at kunne arbejde med både indholdet i teamarbejdet og processen omkring teamarbejdet. På indholdssiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde systematisk med at optimere elevernes læringsudbytte, trivsel og inklusion med henblik på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. En stor del af disse kompetencer forventes at blive opbygget i modulet Konkrete læringsmål målstyret undervisning. På processiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde med refleksion, f.eks. ved at kende til og kunne anvende forskellige refleksionsmodeller. Medarbejderne skal også have viden om forskellige positioner og roller i et team og kompetencer til at kunne håndtere skift heri. Endvidere skal medarbejderne have viden om og redskaber til, hvordan man kan understøtte en sund teamkultur, der bygger på anerkendende kommunikation og respekt for hinanden. Endelig skal medarbejderne klædes på til at holde effektive møder, hvilket handler om kompetencer inden for mødeledelse. I den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen inden for teamarbejde tages der naturligvis hensyn til den igangværende kompetenceudvikling på dette område, således at der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

71 34 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan fastholde fokus på elevernes læringsudbytte i teamarbejdet ved hjælp af de erhvervede kompetencer til at arbejde med Synlig læring kender til og kan anvende en eller flere refleksionsmodeller har viden om forskellige roller og positioner i et teamarbejde kan håndtere skift i roller og positioner i teamarbejdet kan opbygge en sund teamkultur med anerkendende kommunikation og respekt for hinanden kan afholde effektive møder i teamet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

72 35 Pejlemærke 3: Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Tillægsmoduler Tillægsmodulerne er tænkt som fleksible moduler, der retter sig mod specialisering af enkelte medarbejdere eller enkelte medarbejdergrupper. Disse moduler skal være med til at sikre, at der på alle skoler er personer med specialiserede kompetencer, der kan vejlede og rådgive det øvrige personale indenfor disse områder. Modulerne gennemføres sideløbende med de grundlæggende moduler i et tempo, der tager hensyn til skolernes og personalets ressourcer, samt den daglige drift på skolerne. I det følgende præsenteres det nærmere indhold i tillægsmodulerne. Faglige vejledere Arbejdsgruppen finder det afgørende, at der sker en kompetenceudvikling af eksisterende og nye faglige vejledere inden for forskellige områder i folkeskolen. Internationale forskningsresultater viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne. 16 Samtidig er der netop på grund af de faglige vejlederes væsentlige betydning for elevernes læring og trivsel behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der nedsættes en ny arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til denne fælles forståelse. Som indledning til gruppens arbejde og som et væsentligt input hertil vil der blive igangsat en proces, hvor lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, Ny arbejdsgruppe: ledere samt skole- og dagtilbudsafdelingen får mulighed for at komme med input til, hvad der skal kendetegne indholdet i og organiseringen af de faglige vejlederes arbejde i Norddjurs Kommune. Da den konkrete kompetenceudvikling af de forskellige faglige vejledere naturligt vil skulle afvente resultatet af ovenstående gruppes arbejde, så forholder arbejdsgruppen sig ikke til deres kompetenceudvikling i nærværende Faglige vejledere 16 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

73 36 forslag denne del vil blive adresseret, når arbejdsgruppen mødes i foråret 2015 (jf. afsnittet Langsigtet plan med plads til fleksibilitet ). Tabel 5: Oversigt over nuværende faglige vejledere og kompetenceudvikling gennemført i kommunalt regi Vejleder: Aktuelt antal: Aktuelle kompetencer: Læsevejledere Skolebibliotekarer Der er minimum én læsevejleder på alle kommunens skoler som følge af Handleplan for læsning Der er minimum én skolebibliotekar på alle kommunens skoler som følge af folkeskoleloven Læsevejlederne har i den forbindelse gennemført en fuld Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i læsevejledning. Enkelte skolebibliotekarer har gennemført PD moduler, mens andre har gennemført relevante uddannelser indenfor skolebiblioteksvirksomhed/ mediekultur/mediepædagogik. Pædagogiske itvejledere Der er pædagogiske it- vejledere på alle kommunens skoler som følge af Politik for it og læring. Vejlederne har i den forbindelse gennemført 1 PD modul i Mediepædagogik. Matematikvejledere Der er matematikvejledere på nogle af kommunens skoler. Alle enten har eller er på vej til at have gennemført en fuld PD i faglig vejledning i matematik. Inklusionsvejledere Der er inklusionsvejledere på nogle af kommunens skoler. Nogle inklusionsvejledere har gennemført en fuld PD eller taget enkeltmoduler heri, mens andre har gennemført andre uddannelser inden for inklusion. Processuelle kompetencer som vejleder Som et led i implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring blev der i efteråret 2013 igangsat et kompetenceudviklingsforløb af de faglige vejledere i skoler og børnebyer. Fokus i forløbet er at udvikle vejledernes kompetencer i procesfacilitering. Forløbet afsluttes i efteråret Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

74 37 Kontaktperson Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 skal alle elever fremadrettet være tilknyttet en kontaktperson i skolen. I forslaget står der blandt andet: Kontaktpersonen skal være den voksne gennemgående person, som eleven kan søge råd og vejledning hos i forhold til at navigere i de forskellige fællesskaber og ikke mindst i selve skiftene mellem fællesskaberne. Ligeledes skal kontaktpersonen have regelmæssige møder med eleven, hvor eleven kan tale med kontaktpersonen om, hvordan vedkommende har det i skolen både fagligt og trivselsmæssigt. At arbejde med kontaktpersoner frem for klasselærere vil være en ny organisationsform på mange af kommunens skoler. Skolerne skal derfor i det kommende skoleår med afsæt i forslaget fra arbejdsgruppe 5 finde en måde, hvorpå denne funktion kan tilrettelægges lokalt. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at de medarbejdere, der skal være kontaktpersoner, klædes på til opgaven, men samtidigt ønsker arbejdsgruppen, at den konkrete kompetenceudvikling netop afventer de lokale afklaringsprocesser i det kommende skoleår. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

75 38 Nogle kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i coaching af eleverne i forhold til, hvordan det går med elevernes faglige læringsmål. Andre kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i, hvordan de skal gribe de konkrete samtaler med eleverne an, f.eks. hvis eleverne har problemer derhjemme. Og endelig vil endnu andre kontaktpersoner måske have behov for redskaber til, hvordan man konkret kan organisere rammerne for samtalerne med eleverne. Med andre ord er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at indkredse det præcise kompetencebehov hos kontaktpersonerne hvis der er et sådant og derfor foreslår arbejdsgruppen, at kompetenceudviklingen af kontaktpersonerne afventer, at skolerne har opbygget nogle erfaringer med denne nye funktion i praksis. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

76 39 Specialpædagogisk bistand At skolerne skal arbejde for øget inklusion står centralt i folkeskolereformen. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand både i kommunens almenskoler og i specialklasser. Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring, trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) i skoler med specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her deler to skoler ressourcen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

77 40 Ledere Lederne får en række nye opgaver som følge af folkeskolereformen: De skal understøtte et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende undervisning, de skal tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid på en ny måde, og de skal kunne udnytte de nye muligheder, som reformens regelforenklinger giver i forhold til at tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt for blot at nævne nogle. Lederne skal på forskellig vis klædes på til alle nye ledelsesopgaver i forlængelse af reformen. En del af denne opkvalificering vil ske gennem det nationale program for efteruddannelse af skoleledelser. 17 En anden del vil ske gennem lokal efteruddannelse af ledere, mens endelig en tredje del adresseres i nærværende forslag. Nærværende forslag forholder sig dermed ikke til den samlede kompetenceudvikling af lederne, men kun til en delmængde heraf. Det konkrete indhold af denne delmængde præciseres i det følgende, hvor arbejdsgruppen giver deres forslag til de områder, som de mener, at lederne bør kompetenceudvikles indenfor. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler suppleres med, at lederne også gennemgår en kompetenceudvikling inden for disse moduler. Formålet med de grundlæggende moduler er, at de skal give et fælles fagligt og pædagogisk fundament og et fælles sprog for alle medarbejdere i skolerne, således at elevernes læring, trivsel og inklusion styrkes mest muligt. Og hvis dét skal lykkes, så kræver det, at lederne spiller en aktiv rolle heri. Det er vigtigt at understrege, at lederne ikke skal gennemgå den samme kompetenceudvikling som medarbejderne. Lederne har en anden opgave og rolle end medarbejderne f.eks. i arbejdet med målstyret 17 Læs mere her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

78 41 undervisning og det er de specifikke ledelsesopgaver, som lederne skal klædes på til. Nedenfor følger en konkretisering af indholdet i ledernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler. Konkrete læringsmål målstyret undervisning Et af de grundlæggende moduler handler om arbejdet med konkrete læringsmål målstyret undervisning. I den forbindelse spiller ledelserne en afgørende rolle for, at medarbejderne har optimale rammer for at arbejde med konkrete læringsmål, feedback og evaluering og de øvrige elementer i en målstyret undervisning. Ledelsesrollen består blandt andet i at skabe de organisatoriske rammer for den målstyrede undervisning, f.eks. at ledelsen prioriterer tid til at medarbejderne arbejder grundigt med de nyerhvervede kompetencer. Ledelsesrollen består også i at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor lederne er i løbende dialog med medarbejderne omkring brugen af målstyret undervisning og fokusset på elevernes læringsudbytte. I den praksisnære pædagogiske ledelse skal lederne så at sige tage deres egen medicin og arbejde med synlige læringsmål og med feedback og evaluering i forhold til medarbejderne. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at arbejde med målstyret undervisning kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning herunder at arbejde med synlige læringsmål, feedback og evaluering i dialogen med medarbejderne Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

79 42 Nye læringsformer Et andet af de grundlæggende moduler handler om at arbejde med nye læringsformer i undervisningen. Ledelserne spiller også her en afgørende rolle for, at medarbejderne får optimale muligheder for at arbejde med disse nye læringsformer. Ledelsesrollen handler som ovenfor blandt andet om, at lederne skaber de nødvendige organisatoriske rammer for, at medarbejderne får tid og rum til at afprøve forskellige måder, hvorpå eksempelvis motion og bevægelse kan inddrages i undervisningen eller tid og rum til at afprøve mere praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer. Lederne skal i den forbindelse understøtte et miljø blandt medarbejderne, hvor der foretages prøvehandlinger, og hvor eventuelle fejl ses som en mulighed for at uddrage nyttig læring i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet i undervisningen. Medarbejderne skal grundlæggende være trygge ved at afprøve de forskellige nye læringsformer. Endelig handler ledelsesrollen også her om, at lederne formår at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om erfaringer med og evalueringer af de forskellige læringsformer. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med nye praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer i undervisningen kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige læringsformer kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med nye læringsformer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

80 43 Teamarbejde Det sidste af de grundlæggende moduler handler om at arbejde i team. Som ovenfor handler ledelsesrollen om på den ene side at sikre optimale organisatoriske rammer for teamarbejdet og på den anden side om, at lederne løbende giver sparring til og er i dialog med medarbejderne omkring kvaliteten i teamarbejdet. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes teamarbejde kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige tiltag i teamarbejdet kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes teamarbejde Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

81 44 Kompetenceudvikling Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden Tabel 6 viser den kompetenceudvikling, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats. Tabel 7 viser aktiviteter, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for it og læring. Tabel 8 viser den planlagte kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen. Tabel 9 er en samlet plan frem til 2020 over både de lokale politikker og folkeskolereformen I skoleåret 2014/2015 foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Konkrete læringsmål målstyret undervisning. At arbejde med målstyret undervisning synlig læring er en af de allermest centrale nøgler i forhold til at nå de nationale mål for folkeskolen. For at skabe den nødvendige tid og rum til, at man på skolerne kan få arbejdet dybdegående med de forskellige redskaber inden for målstyret undervisning har arbejdsgruppen derfor ikke prioriteret nogle af tillægsmodulerne i skoleåret 2014/2015. I forlængelse af de lokale politikker påbegyndes i 2014/2015 kompetenceudvikling af tekniske it kompetencer hos medarbejderne. Endvidere afsluttes den igangværende kompetenceudvikling af faglige vejledere og brugen af FRI modellen som refleksionsmodel. I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling inden for linjefagsdækning, ligesom arbejdsgruppen foreslår, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Teamarbejde. Af tillægsmoduler foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunens almenskoler og specialtilbud, og at man påbegynder opkvalificeringen af de faglige vejledere I skoleåret 2016/2017 foreslår arbejdsgruppen, at man påbegynder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det grundlæggende modul: Nye læringsformer. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

82 45 Tabel 6: Oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter knyttet til Politik for inklusion og tidlig indsats Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats ( kr.) Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler: kr.) 2. halvår 2013 Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang Opkvalificering af faglige vejledere Opkvalificeri ng af teamarbejde / FRImodel Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet 1. halvår halvår 2014 Videndeling om specialpædagogik Målstyret undervisning 1. halvår halvår halvår 2016

83 46 Tabel 7: Gennemførte og planlagte aktiviteter i forlængelse af Politik for it og læring Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring ( kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (lockoutmidler kr.) 2.halvår 2013 Vejlederuddannelse i mediepædagogik Brugerkurser diverse Opkvalificering af faglige vejledere 1. halvår 2014 Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor It-tekniske færdigheder 2. halvår 2014

84 47 Tabel 8: Overblik over kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen Tid Pejlemærke 1 Pejlemærke 2: Grundlæggende moduler Pejlemærke 3: Tillægsmoduler 2. halvår 2014 Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning Målstyret undervisning Afklaringsproces vedr. faglige vejledere Afklaringsproces vedr. kontaktperson 1. halvår 2015 (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4) 2.halvår halvår halvår 2016 Nye læringsformer Linjefagsdækning Teamarbejde PD i specialpædagogik Faglige vejledere Kontaktperson 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2020

85 48 Tabel 9: Samlet plan: Lokale politikker og folkeskolereform Lokale politikker Folkeskolereform Tid Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats ( kr.) Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler: kr.) Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring ( kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende kr.) Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (lockoutmidl er kr.) Pejlemærke 1 Pejlemærke 2: Grundlæggende moduler Pejlemærke 3: Tillægsmoduler 2.halvår 2013 Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang Opkvalificering af faglige vejledere Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet Vejlederuddannelse i mediepædagogik Brugerkurser diverse 1.halvår halvår halvår 2015 Videndeling om special pædagogik Målstyret undervisning Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor It-tekniske kompetencer Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4) Afklaringsproces vedr. faglige vejledere Afklaringsproces vedr. kontaktperson 2.halvår halvår halvår 2016 Linjefagsdækning Teamarbejde Nye læringsformer PD i specialpædagogi k Faglige vejledere Kontaktperson 1.halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2020

86 49 Lokale kompetenceudviklingsmidler Skolerne får hvert år via budgettildelingen midler til lokal kompetenceudvikling. Arbejdsgruppen foreslår, at skolerne forpligtes på at bruge disse lokale midler inden for de samme emner og i den samme rækkefølge, som er skitseret i den ovenstående kompetenceudviklingsplan for perioden 2014/2020. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

87 50 Implementering Med afsæt i dette materiale påbegynder skole- og dagtilbudsafdelingen en afsøgningsproces i forhold til at finde kompetente udbydere af de forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter. I afsøgningen støtter skole- og dagtilbudsafdelingen sig naturligvis op ad de mål, der er opstillet for hvert kompetenceudviklingsområde. Den 8. maj 2014 har skole- og dagtilbudsafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan kompetenceudviklingsmidlerne forventes udmøntet for skoleåret 2014/2015. Denne plan sendes i høring samtidig med nærværende forslag. Såvel nærværende forslag som udmøntningsplanen behandles i kommunalbestyrelsen den 17. juni 2014, hvorefter den konkrete kompetenceudvikling kan gå i gang. Skole- og dagtilbudsafdelingen og skoleledelserne vil efterfølgende være i løbende dialog med hinanden omkring den planlagte kompetenceudvikling og fremdriften heri. Dette foregår på årlige dialogmøder mellem hele ledelsesteamet og skole- og dagtilbudschefen, hvor der blandt andet følges op på kompetenceudviklingen. Derudover afholder skole- og dagtilbudschefen en årlig lederudviklingssamtale med aftaleholderen i de enkelte distrikter, hvor arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen også vil være et centralt emne. Endelig er aftaleholdere og skole- og dagtilbudschefen i dialog med hinanden på de månedlige møder i lederforum. Børne- og ungdomsudvalget får en status på kompetenceudviklingen i den årligt tilbagevendende kvalitetsrapport. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

88 Bilag: 7.2. Kvalitetsstandard Sundhedsplejen Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56462/14

89 Kvalitetsstandarder Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune 2012

90 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Omlægning af Sundhedsplejen...1 Læsevejledning...2 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer...4 Tilbud til alle børn, unge og deres familier...7 Graviditetsbesøg...7 Åben konsultation spæd-småbørnssundhedsplejen besøg i barnets første levemåned måneders besøg måneders besøg måneders besøg/boel-besøg...12 Etableringsbesøg...13 Mødregruppe...14 Kostgruppe...15 Indsats 0. klasse...16 Indsats 5. klasse...17 Indsats 8. klasse...18 Supplerende indsatser...19 Behovsbesøg...19 Familier med præmature børn...20 Café for familier med præmature børn...21 Adoptivbørn...22 Mødregruppe - unge, sårbare gravide og nybagte mødre...23 Åben konsultation - skolesundhedsplejen...24

91 Indledning Omlægning af Sundhedsplejen Norddjurs kommunes Sundhedspleje er et tilbud til forældre og børn, samt gravide. Sundhedsplejens indsats gives altid med udgangspunkt i den enkelte families egne ressourcer og muligheder. Der gives tilbud om råd og vejledning om barnets og familiens sundhed og trivsel til familier med børn i alderen 0-16 år, det vil sige familier med spædbørn, småbørn og skolebørn. Disse opgaver varetages af sundhedsplejersker, der er opdelt i spæd-småbørns sundhedsplejersker og skolesundhedsplejersker, og således har hvert sit specialefelt. I barnealderen er tilbuddene rettet mod forældrene, der har den primære omsorg for børnene. Målet er at børn og unge gradvist gennem skoleforløbet lærer at tage ansvar for egen sundhed. Af tætte samarbejdspartnere kan f.eks. nævnes: jordemødre, obstetrisk og pædiatrisk personale på regionens hospitaler, praktiserende læger, dagpleje, daginstitutioner, skoler, børne- og familieteamet, PPR og Familiehuset. Ændringer af de økonomiske forudsætninger og den personalemæssige situation har betydet at Sundhedsplejen i sidste halvår af 2012 er påbegyndt en omfattende udviklings- og omlægningsproces, hvor de eksisterende ressourcer omfordeles sådan at indsatserne i stigende grad differentieres og behovsorienteres med henblik på at fremme lighed i sundhed. Målet med denne omlægning er fortsat at skabe den bedste sundhedspleje, der i størst mulig grad lever op til de lovmæssige krav, anbefalinger og politikker. Da spæd-småbørnssundhedsplejen også skal etablere klinikdrift i 2013, er nogle af sundhedsplejens hjemmebesøg hos familier med nyfødte udvalgt til at skulle omlægges til klinikbesøg: For førstegangsfødende bliver det 2 måneders og 5-6 måneders besøget. For flergangsfødende bliver det 3 ugers og 2 måneders besøget. Skolesundhedsplejens indsatser på 3 udvalgte klassetrin (0., 5. og 8. klassetrin) er i skoleåret 2012/13 omlagt fra overvejende at bestå af individuelle sundhedssamtaler med alle børn og forældre til sundhedspædagogiske og gruppebaserede aktiviteter, funktionsundersøgelser af børn og sundhedssamtaler med de børn, unge og forældre, der har størst behov, selv er motiverede for forandringer eller har særlige sundheds- eller trivselsmæssige udfordringer. Sundhedsplejen har siden starten af 2012 haft fælles ledelse med Familiehuset, og der er igangsat en proces, hvor der arbejdes med at udvikle fælles serviceydelser, der matcher behov og efterspørgsel.

92 Læsevejledning Denne kvalitetsstandard beskriver den indsats som gravide, børn, unge og deres familier kan forvente at modtage fra Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden skal medvirke til at sikre at borgernes forventninger til Sundhedsplejens service afstemmes med den politisk besluttede serviceramme og den faktiske indsats. Ved udarbejdelse af kvalitetsstandarderne er der taget udgangspunkt i: Den Danske kvalitetsmodel(ddkm) for det kommunale sundhedsvæsen, Standardpakke for forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 1. version, januar 2011, udarbejdet af IKAS. 1 Her er medtaget de fire standarder, som er beskrevet i DDKM side 58-65: 1) Spædbarnets ernæring 2) Indsatser til spæd- og småbørn, 3) Indsatser til børn og unge med særlige behov og deres familier 4) Indsatser til børn og unge i den undervisningspligtige alder. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen Norddjurs kommune har været akkrediteret som spædbørnsvenlig kommune af Videncenter for amning under Sundhedsstyrelsen. Der arbejdes kontinuerligt på at bevare den høje standard i vejledning vedrørende spædbarnets ernæring og relation mellem forældre og barn, som var et direkte resultat af akkrediteringen og som er i overensstemmelse med DDKM. Deltagelse i konferencer om spædbarnsernæring er et eksempel, et andet er, at en sundhedsplejerske har en international uddannelse i ammevejledning (IBCLC) 2. Derudover har 2 sundhedsplejersker en efteruddannelse som småbørnskonsulenter med fokus på sårbare børn og tidlig intervention. Kvalitetsstandarderne vil indledningsvist blive præsenteret ved en overordnet generel kvalitetsstandard for Sundhedsplejens tilbud. Herefter præsenteres de specifikke kvalitetsstandarder, der beskriver de konkrete indsatser. De specifikke kvalitetsstandarder er opdelt i basisydelser og supplerende ydelser. Der laves ikke særskilt kvalitetsstandard for Sundhedsplejerskernes deltagelse i det tværfaglige arbejde, der er formaliseret via sundhedsplejerskernes faste deltagelse i tværfaglige teams, der er etableret på daginstitutioner og skoler og hvor der bidrages med en sundhedsfaglig vinkel på både generelle og konkrete problemstillinger. Sundhedsplejens deltagelse i tværfaglige/tværkommunale og tværsektorielle projekter 1 IKAS står for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Materialet kan læses på Formålet med akkrediteringsstandarder er at sikre høj faglig kvalitet i kommunens behandling af borgere. Der kan indgås aftale om rådgivning fra IKAS i forbindelse med implementering af DDKM. 2 IBCLC er en forkortelse af international board certified lactation consultant. 3

93 indgår ikke i kvalitetsstandarden, eksempelvis Projekt Tidlig Opsporing, Sunde alkoholvaner, seksuel sundhed, tværsektoriel følgegruppe ved fødested og kommunalt og tværsektorielle projekter vedr. forebyggelse af indlæggelser af børn. Kvalitetsstandarderne evalueres og revideres en gang årligt i forhold til igangværende indsatser og ændringer, som opstår som følge af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og efterspørgslen efter sundhedsplejefaglige ydelser. 4

94 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og derudover skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Lovgrundlag Sundhedsloven Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (nr af 03/12/2010) Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (2011) Rammebetingelser Regionale politikker til grund for indsatsen: Sundhedsaftalen med Region Midtjylland Den regionale Fødeplan 2012 Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen Lokale politikker til grund for indsatsen: Den sammenhængende børnepolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Sundhedspolitikken Målgruppen for indsatsen Alle børn og unge fra 0 år og til undervisningspligtens ophør og deres familier, samt gravide med særlige behov, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor skole er beliggende. Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens 66, pkt. 1-4, tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor barnet/den unge er anbragt. Børn, der opholder sig på døgninstitution under servicelovens 67 tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Børn, der opholder sig med en af forældrene på en af kriminalforsorgens institutioner eller på et krisecenter, der er beliggende i en anden kommune end barnets bopælskommune tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. 5

95 Hvad består indsatsen af Sundhedsplejens indsatser er organiseret i: En række basistilbud til børn, unge og deres familier. En række supplerende indsatser, der tilbydes med baggrund i en faglig vurdering og hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes motivation. - Der prioriteres indsatser som er målrettet gravide, børn og unge med særlige behov, samt deres familier. - En konsulentfunktion til dagtilbud og skoler. Sundhedsplejens indsatser indeholder i varierende grad: Dialog Sparring Rådgivning Vejledning Undersøgelse Screening Undervisning Information Hvor foregår indsatsen Indsatsen foregår i privat hjem, skoler, daginstitutioner, andre offentlige institutioner, eksempelvis Åben konsultation i Familiehusets afdelinger og hospital. Ophør af indsats Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. Leverandør Sundhedsplejersker ansat i Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune. Kommunikation/information Sundhedsplejens information til børn, unge og familier foregår via forskellige informationskanaler: Sundhedsplejens tilbud bliver løbende opdateret på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Jordemoderkonsultationerne i Randers og Grenaa har henvisningsskemaer til sundhedsplejen. Indsatsen ved Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune vil blive beskrevet på Fødestedets (Randers Regionshospitals) hjemmeside, samt i informationsfoldere og på Norddjurs kommunes hjemmeside Sundhedsplejersken udleverer materiale med information om sundhedsplejens til Barnets Bog (erstattes i 2013 af Sundhedsvejen.dk). Sundhedsplejersken informerer forældrene om sine informationer omkring barnet og den unges udvikling og trivsel. Sundhedsplejen skriver i barnets og den unges journal i Novax. Fra 2013 vil forældrene kunne læse og udskrive småbørnsjournalen på Sundhedsvejen.dk. Børn, unge og deres familier kan kontakte sundhedsplejersken via telefon og mail. 6

96 Krav til leverandøren Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske, der har flere års erfaring inden for sundhedsvæsenet, men med hovedvægten lagt på områder, der drejer sig om børn og børnefamilier samt sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplejersken har desuden gennemgået en videreuddannelse, specielt med henblik på børn og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling, opdragelse, samfundsforholdenes betydning for opvækst, ernæring, støtte og hjælpemuligheder for børn samt sundhedsfremme og forebyggelse generelt. Sundhedsplejerskerne er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven. Det betyder bl.a. at sundhedsplejerskerne er undergivet reglerne om tavshedspligt. Sundhedsplejerskerne har desuden som offentligt ansatte en skærpet underretningspligt ifølge servicelovens 153. Sundhedsplejersken udfører sundhedspleje iht. gældende standarder, retningslinjer og anbefalinger og holder sig derudover opdateret inden for den nyeste viden på området. Klagemuligheder Klager over den måde arbejdet i Sundhedsplejen udføres på Klager over den måde arbejdet i Sundhedsplejen udføres på, rettes til Sundhedsplejens leder. Klager over forhold ved Sundhedsplejen kan ikke føre til en formel afgørelse. Klager over sundhedsfaglig virksomhed Patientombuddet tager stilling til, om der har været svigt i den sundhedsfaglige behandling, der er udført af f. eks. sundhedsplejersker. Der kan også klages over et behandlingsforløb. Patientombuddet Frederiksborggade 15, 2. sal 1360 København K Telefon pobatientombuddet.dk Hjemmeside: 7

97 Tilbud til alle børn, unge og deres familier Graviditetsbesøg Formål At bidrage til at etablere kontakt til familien og dermed bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Målgruppe Alle førstegangsgravide samt flergangsgravide med særlige behov og som henvises af jordemoder, familieambulatorium, socialrådgiver, læge eller sundhedsplejen. Indsats Under graviditetsbesøget kan følgende temaer drøftes: Forventninger til at få et barn Praktiske forberedelser Det nyfødte barn Amning Parforhold og forældreskab Forventning til forældrerollen og samværet med det nyfødte barn Spørgsmål der er relevant for den enkelte familie, fx særlige bekymringer, tidligere efterfødselsreaktioner, ung mor, mv. Specifik opsporing i forhold til tidlig tilknytning og tidlig indsats Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. iværksættelse af tværfaglig indsats. Praktiske forhold Graviditetsbesøget tilbydes til det kommende forældrepar i eget hjem. Besøget tilbydes i 2. trimester i graviditeten. Gravide med særlige behov tilbydes flere kontakter, samt tværfaglig indsats. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 8

98 Åben konsultation spæd-småbørnssundhedsplejen Formål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn. At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. Målgruppe Forældre med spæd- og småbørn Indsats Konsultationerne kan omhandle en bred vifte af temaer, der i vid udstrækning defineres af den person, der henvender sig. Sundhedsplejersken vil på baggrund af en faglig vurdering og under hensyntagen til serviceniveauet, imødekomme familiens behov for støtte og vejledning, eller henvise til andre tilbud eller myndighed. Praktiske forhold Forældre der tilhører spæd-småbørnssundhedsplejen kan møde op uden tidsbestilling. Konsultationen foregår i Familiehusets afdelinger i henholdsvis Allingåbro og Grenaa på mandage fra kl Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 9

99 2. besøg i barnets første levemåned Formål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Målgruppe Familier, der har børn i alderen 3 uger til 1 måned Indsats Opfølgning på etableringsbesøget, med særligt fokus på barnets trivsel og opsporing af gulsot. Vurdering af: Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med den voksne Hovedfacon (asymmetri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelser og vaccinationer Kropspleje At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Aktuelle problemstillinger og/eller spørgsmål fra forældrene Drøftelse af familiens trivsel. Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Praktiske forhold Besøget lægges inden barnet er en måned gammel. Opfølgningen tilbydes i hjemmet til alle førstegangsfødende samt familier med særlige behov. Flergangsfødende tilbydes fremadrettet denne ydelse i sundhedsplejens klinik. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske 10

100 2 måneders besøg Formål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. At sikre kontinuerligt tilsyn med spædbarnets og familiens trivsel. At opspore evt. fødselsdepression af begge forældre. Målgruppe Denne ydelse tilbydes alle familier med et 2 måneder gammelt barn Indsats Opfølgning på barnets trivsel og udvikling samt på familiedannelse. Der udføres funktionsundersøgelse af barnet. Der er særligt fokus på: Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre. Tilknytning mellem barn og forældre samt forældres psykiske velbefindende. Forebyggelse af uønsket ammeophør. Tilbud om udførelse af screening for evt. fødselsdepression (EPDS) I øvrigt er det muligt at drøfte de spørgsmål der har relevans for familien, fx parforhold, søskende og meget andet. Praktiske forhold Denne ydelse vil fremadrettet tilbydes i sundhedsplejens klinik. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske. 11

101 5-6 måneders besøg Formål Støtte kvinden i fortsat amning/flaskegivning En undersøgelse af barnets generelle udvikling En dialog med udgangspunkt i familiens ønsker, spørgsmål og behov At drøfte overgangen til anden mad end mælk Målgruppe Børn i 5-6 måneders alderen - kun til førstefødte barn i familien Indsats Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan fx indeholde vejledning i forhold til: Drøftelse af fortsat amning/flaskegivning i forhold til moderens, familiens ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud Vurdere, beskrive og vejlede i forhold til forældre/barn samspil Søvn Vækst: barnet vejes og måles Udvikling Leg og bevægelse, der stimulerer barnets motoriske udvikling Sikkerhed Sproglig udvikling Henvise til relevante samarbejdspartnere ved behov. Praktiske forhold En individuel kontakt der fremadrettet vil komme til at foregå i sundhedsplejens klinik. Tidspunktet for aftalen om hvornår kontakten skal finde sted mellem 5-6 måneder afhænger af familiens behov. Ved særlige behov kan kontakten foregå i hjemmet. Ydelsen leveres af Sundhedsplejen 12

102 8-10 måneders besøg/boel-besøg Formål At drøfte familiens trivsel og via dialog understøtte familien til en positiv udvikling for såvel barn som forældre. At sundhedsplejersken i løbet af besøget gennemfører en vurdering af barnets udvikling såvel motorisk, sprogligt, sansemæssigt og temperamentsmæssigt. Målgruppe Familier med barn på 8-10 måneder Indsats Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan fx indeholde vejledning i forhold til: Forældre/barn samspil Barnets tiltagende selvstændighed Nysgerrighed op omverdenen Sproglig udvikling Leg og bevægelse der stimulerer barnets motoriske udvikling Amning/ernæring Søvn Søskende BOEL-prøve (blik orienteret efter lyd) Vækst: barnet vejes og måles Overgang til dagpasning Forebyggelse af ulykker Henvise til relevante samarbejdspartnere ved behov. Praktiske forhold 8-10 måneders besøget foregår i familiens hjem Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 13

103 Etableringsbesøg Formål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske og psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn. At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Målgruppe Der tilbydes etableringsbesøg til alle familier med et nyfødt barn Indsats Vurdering af: Børneundersøgelse Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med voksne Hovedfacon (asymmertri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelser og vaccinationer Kropspleje Hygiejne At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Sikkerhed Aktuelle problemstillinger og eller spørgsmål fra forældrene Drøftelse af: Graviditet, fødsel, efterfødselsreaktioner Ressourcer, netværk, familiens trivsel Sundhedsplejersketilbud afhængig af behov Udlevering og gennemgang af relevant materiale, samt info om sundhedsplejens åbne tilbud (åben konsultation, kostgruppe). Stillingtagen til det videre forløb, herunder evt. henvisning til yderligere indsatser fra Sundhedsplejen samt evt. henvisning til andre faggrupper. Praktiske forhold Etableringsbesøget tilbydes 5-7 dage (jf. Sundhedsaftalerne) efter udskrivelsen fra fødestedet. Besøget finder sted i hjemmet. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske 14

104 Mødregruppe Formål At øge og styrke mødrenes sociale netværk i lokalområdet. At gruppen bidrager til at udveksle viden og erfaringer om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at mor styrkes i at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. Målgruppe Alle nybagte mødre Indsats Gruppen af mødre med børn på omtrent samme alder mødes hos hinanden på skift og tilrettelægger selv forløbet. Praktiske forhold Sundhedsplejersken sammensætter gruppen, aftaler første møde, udsender invitation og deltagerliste, men deltager ikke selv. Gruppen af mødre mødes på skift hos hinanden efter aftale Deltagerne aftaler kommende møder. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 15

105 Kostgruppe Formål At forældrene undervises i tegn og signaler på, at barnet er parat til at spise anden mad en modermælk/modermælkserstatning, således at barnet kommer i gang med skemad på et tidspunkt, det er klar til det. At forældrene får viden om alderssvarende og sufficient ernæring. At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde barnet anden mad end mælk, således at overgangsperioden forløber så problemfrit som muligt. Målgruppe Familier med børn i alderen fra ca. 4 måneder (når familien har behov for viden om barnets kost) Indsats I kostgruppe tilbydes forældre rådgivning om overgang til anden mad en modermælk/modermælkserstatning, herunder tegn og signaler på barnets parathed til skemad. Vejledning i spædbarnets kost i forhold til barnets alder og modenhed, sådan at barnet, når det er ca. 1 år spiser som resten af familien. 1. overgangskosten når barnet er under 6 måneder 2. overgangskosten når barnet er 6-9 måneder 3. overgangskosten når barnet er 9-12 måneder 4. jerntilskud, vitaminer og mælkebehov stemningen omkring måltidet. Praktiske forhold Vejledningen foregår i grupper, p.t. foregår vejledningen 2 steder i Norddjurs Kommune. Henholdsvis i Aktivitetshuset i Fjellerup og på biblioteket i Grenaa. Familien deltager, når den skønner barnet er ved at være parat til skemad. Det er muligt at deltage 1 eller flere gange. Ydelsen leveres af Sundhedsplejen 16

106 Indsats 0. klasse Formål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen. At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel. At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Målgruppe Alle børn i 0. klasse og deres forældre Indsats Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen. I 0. klasse inviterer skolesundhedsplejerskerne klassen med til Sundhedsmysteriet en opdagelsesrejse med hav-det-godt-detektiverne. Sundhedsmysteriet forløber over en hel skoledag, hvor klasselæreren også deltager. Gennem leg og aktiv deltagelse beskæftiger børnene sig med emnerne: mad og drikke at holde sig rask venskaber aktivitet og søvn Funktionsundersøgelse af alle børn uden forældre (herunder konference med børnehaveklasselederen) hvor højde, vægt, syn og hørelse undersøges. Behovsorienterede sundhedssamtaler med forældre og evt. børn Praktiske forhold Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/ klasseværelser. Indsatsen planlægges i samarbejde med skolens børnehaveklasselærer ca. en uge før indsatsen hilser sundhedsplejersken på klassen og uddeler skriftligt materiale, som også lægges på Intra, ligesom der oprettes en side til bookning af sundhedssamtaler på Intra. De forældre, der ønsker det, kan booke en tid til en individuel samtale med sundhedsplejersken om barnets udvikling, sundhed og trivsel. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersketeam 17

107 Indsats 5. klasse Formål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling Målgruppe Alle børn i 5. klasse og deres forældre Indsats Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen. I 5. klasse kommer skolesundhedsplejersken ud i klassen og taler med børnene om de forandringer, der sker med kroppen i puberteten. Klassen bliver opdelt i pige- og drengegruppen, og børnene er selv medbestemmende om indholdet. individuel funktionsundersøgelse, hvor højde, vægt og syn undersøges. Behovsorienterede sundhedssamtaler med børn og evt. forældre De børn, som har behov, tilbydes desuden en individuel sundhedssamtale, hvor det er barnet selv, der evt. i samarbejde med forældrene bestemmer, hvad der skal snakkes om. Praktiske forhold Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/ klasseværelser. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersketeam 18

108 Indsats 8. klasse Formål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling Målgruppe Alle unge i 8. klasse Indsats Sundhedspædagogisk aktivitet i samarbejde med SSP På 8. årgang deltager skolesundhedsplejerskerne sammen med SSP og Ung Norddjurs i forebyggelsesdagen, som afholdes på alle overbygningsskoler på en skoledag i begyndelsen af året. Her tales med de unge om emner som: seksualitet forelskelse følelser grænser prævention alkohol rygning kommunens tilbud til de unge Funktionsundersøgelse af alle unge (syn, hørelse, højde og vægt) herunder dele af sundhedseksperimentariet. I forbindelse med disse undersøgelser deltager de unge i et sundhedseksperimentarium, hvor de får lov til selv at undersøge deres blodtryk, puls, kondital, farvesyn, balance, styrke og smidighed. Behovsorienterede individuelle sundhedssamtaler med de unge, hvor det er den unge selv, der bestemmer, hvad der skal snakkes om. Praktiske forhold Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/ klasseværelser. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren og forebyggelsesdagen med SSP og Ung Norddjurs. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersketeam 19

109 Supplerende indsatser Behovsbesøg Formål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. At medvirke til tidlig opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Målgruppe Familier med børn i alderen 0-6 år, som har behov for ekstra besøg udover sundhedsplejens basistilbud. Indsats Ud fra faglig samtale og refleksion med forældre ydes rådgivning og vejledning, eksempelvis: Amning Ernæring/trivsel Uroligt barn Døgnrytme/søvnproblemer Udvikling Sygdom hos barnet Kontakt/samspil Sygdomme hos forældre Efterfødselsreaktioner Usikkerhed hos forældre Belastninger hos forældre Tegn på mistrivsel Forældres omsorgskapacitet Stillingtagen til det videre forløb, evt. henvisning til yderligere indsatser for sundhedsplejen, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Praktiske forhold Indsatsen foregår i form af hjemmebesøg Ydelsen leveres af Sundhedsplejersker 20

110 Familier med præmature børn Formål At yde sundhedspleje til forældre med et præmaturt barn med de særlige behov, barn og familie har. Målgruppe Forældre til for tidligt fødte børn før 37 fulde uger. Indsats Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan fx indeholde vejledning i forhold til: Amning/ernæring i forhold til moderens, familiens ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud, ACD-dråber Forældre/barn samspil Barnets særlige sensitivitet Barnets spæde sprog og signaler Søvn Vækst: barnet vejes og måles Børn der er født før 34 fulde uger eller vejer mindre en 1700 g tilbydes henvisning til fysioterapeut Pladsanvisningen orienteres om, efter aftale med forældrene, at der er født et præmaturt barn, som evt. får behov for et særligt pasningstilbud Praktiske forhold 1 gang ugtl. indtil barnet vejer 3 kg. Besøgene vil blive aflagt efter behov, hvilket afhænger af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejersker 21

111 Café for familier med præmature børn Formål At forældrene opnår øget forståelse for det præmature barns særlige behov. At forældrene opnår mulighed for at møde andre forældre med præmature. børn, og få mulighed for at dele oplevelser og erfaringer. Opbygge netværk. Målgruppe Forældre til for tidligt fødte børn født før 37 fulde uger. Indsats Tværfaglig undervisning i overordnede emner om det at være præmatur som fx: Sensitivitet Motorik Sprog At have født for tidligt Sen-følger Erfaringsudveksling mellem forældre til præmature børn. Praktiske forhold Møde hver 2. måned startende d. 1 onsdag i februar 2013 fra kl Sted annonceres på kommunens hjemmeside og i foldere (under udarbejdelse) Ydelsen leveres af Sundhedsplejen i samarbejde med PPR fysioterapeut, tale/hørekonsulent, psykolog 22

112 Adoptivbørn Formål At yde sundhedspleje til forældre med et adoptivbarn med de særlige behov, barn og familie har. Målgruppe Alle kommende og nybagte adoptivfamilier. Indsats Forbesøg: Sundhedsplejen tilbyder forbesøg inden barnet modtages. I besøget kan der fx tales om: Forventninger til barnet Forældrerollen og de kommende ændringer i familien Tilknytning Praktiske forberedelser Sundhedsplejens tilbud Besøg i hjemmet: Besøget kan indeholde samtale om: Barnets trivsel og udvikling fysisk og psykisk Barnets reaktioner på den nye situation Tilknytning og kontakt Barnets ernæring Barnets søvnrytme Barnets leg og behov for stimulering Barnets helbred Sprog Det at blive forældre/forældrerollen Forhold til den nærmeste familie og venner Start i dagpleje eller institution Brug af PAS ordning (post adoptiv service) via Familiestyrelsen Der er mulighed for kontakt med fysioterapeut fra PPR. Praktiske forhold Besøg i hjemmet efter behov, hvilket afhænger af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Ydelsen leveres af Sundhedsplejerske med særlig interesse og indsigt i området. 23

113 Mødregruppe - unge, sårbare gravide og nybagte mødre Lovgrundlag Sundhedsloven og SEL 11 Formål At styrke båndet mellem mor og barn og dermed være med til at sikre, at barnet får de bedste udviklingsbetingelser. At øge deltagernes viden om børns behov og udvikling. Målgruppe Det er et åbnet tilbud til unge, sårbare gravide og nybagte mødre med særlig behov for støtte. Familiehusets mødregruppe er et tilbud til kommende og nybagte mødre, som har brug for et mere omfattende tilbud om støtte end en almindelig mødregruppe kan tilbyde. Det kan være mødre, der: er usikre i forhold til at varetage forældrerollen har svært ved at aflæse og forstå barnets signaler har svært ved at knytte sig til barnet er ensomme mødre og mangler nogen at sele deres erfaringer med har brug for at få nogle positive oplevelser med deres barn Indsats Mødrene tilbydes: samvær og aktiviteter med andre unge mødre, bl.a. babysvømning, juleafslutning og sommerudflugt mulighed for rådgivning og vejledning vedrørende barnets udvikling mulighed for at udveksle erfaringer med andre unge mødre mulighed for at dele glæder og sorger med ligestillede mulighed for at få nyt netværk snak om fremtiden job/uddannelse? At hjælpe kvinderne til at kunne drage nytte af hinandens erfaringer At være relationsskabende At give professionelle råd og vejledning i forhold til graviditet og fødsel At give råd og vejledning i nyfødthedsperioden At være medvirkende til at kvinderne får nogle positive oplevelser med deres barn og med det at være forælder Praktiske forhold Henvisning sker gennem sundhedsplejen og myndighedsafdelingen. Løbende optag. Gruppestørrrelse max 6 gravide/mødre. Grupperne ledes af en sundhedsplejerske og en familiebehandler. Grupperne afvikles tirsdag fra kl i Familiehusets afd. i Allingåbro og torsdag fra kl i Familiehusets afd. i Grenaa. Der kan indgå aktiviteter ud af huset. Familien registreres ikke, dvs. at der ikke oprettes en sag. Ydelsen leveres af Spæd-småbørnssundhedsplejerske, familiebehandler 24

114 Åben konsultation - skolesundhedsplejen Formål At kunne støtte og vejlede, når børn af egen drift præsenterer behov og /eller problemer At bidrage til at børn, unge og forældre får ejerskab til problemet Målgruppe Børn, unge og forældre Indsats Både børn og forældre kan kontakte skolesundhedsplejersken ved behov for støtte og vejledning f.eks. i forhold til: Mad og spiseproblemer Over- og undervægt Syn og hørelse Motorik Hygiejne Motion Søvn og søvnproblemer Ufrivillig vandladning og afføringsproblemer Forældre/barn sammenspil og konflikthåndtering Kroppens forandringer, selvbillede og pubertet Seksuel sundhed Trivselsproblemer herunder hovedpine, mavepine, selvværdsproblemer, selvskadende adfærd, tristhed eller problemer i sociale relationer Forandringer og reaktioner i forbindelse med sorg, skilsmisse eller sygdom i familien Rygning, alkohol og stoffer Praktiske forhold Forældre, børn og unge der tilhører skolesundhedsplejen kan kontakte den skolesundhedsplejerske de er tilknyttet med henblik på, at aftale tid og sted. Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden og på Skolernes Intra. Ydelsen leveres af Skolesundhedsplejersker 25

115 Bilag: 7.1. Sundhedsplejen - forslag yderligere 1. årgang Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61620/14

116 Forslag til styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats. Kommunalbestyrelsen traf i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 beslutning om at afsætte yderligere midler til en styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange. Socialområdet har udarbejdet et forslag til en udvidelse af undersøgelseshyppigheden for skoleelever fra tre til fire årgange og peger på, at indsatsen iværksættes på 2. klassetrin. Skolesundhedsplejens nuværende indsats retter sig i dag imod 3 klassetrin 0., 5. og 8. klassetrin. Indsatsen på de 3 klassetrin er beskrevet i kvalitetsstandarden for sundhedsplejen. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. I forslaget peges på tre væsentlige områder, som anses for afgørende for, at skolesundhedsplejen sætter øget fokus på: Trivselsproblemer Der er et stort slip mellem sundhedsplejens indsats i 0. klasse og 5. klasse. Det er dokumenteret, at sundhedsplejen i Norddjurs på 5. klassetrin opsporer et stigende antal børn med trivselsproblemer. Det drejer sig om børn med psykosomatiske problemer, lavt selvværd, negativ kropsopfattelse, ensomhed, tristhed, angst, mobning, selvskade og spiseforstyrrelser. Endvidere er det et stort antal børn, som mistrives i samværs- og deleordninger og som påvirkes negativt af konflikter imellem forældrene. Endvidere er der et mindre antal børn, som bliver udsat for vold og andre former for omsorgssvigt. Det er vigtigt, at disse problematikker opspores så tidligt som muligt for at begrænse deres negative effekt. Sundhedsplejen opsporer også et stigende antal overvægtige og meget overvægtige børn. Udover de evidente helbredsmæssige konsekvenser af overvægt er der dokumentation for, at overvægtsproblematikker ofte medfører væsentlige psykiske og sociale konsekvenser. Overvægtsproblemer Opsporing af en begyndende overvægt eller en markant stigning af vægten fra klasse vil betyde, at sundhedsplejersken kan komme tidligere ind i en overvægtsproblematik i familien og give råd og vejledning på et tidspunkt, hvor overvægten hurtigere kan rettes op, og hvor børnenes selvværd endnu ikke er blevet meget negativt påvirket. En tidlig opsporing på dette område er meget væsentligt, da der udover selvværdsproblematikker er dokumentation for, at især drenge på mellemtrinnet er i risiko for at blive udstødt af fællesskabet, når de afviger fra normen og at børn allerede fra 2. klasse fravælges som bedste venner, når de er overvægtige.

117 Kropsopfattelse, selvværd og klassekultur Flere og flere piger begynder af forskellige årsager pubertetsudviklingen allerede i klasse hvilket gør, at det er vigtigt, at børn tidligere i skoleforløbet får kendskab til kroppens udvikling og dens funktioner. Endvidere lever vi i en stadig mere seksualiseret verden, hvor børn i en meget tidlig alder gennem tv, internet og andre medier konfronteres med ord og billeder, de ikke forstår. Samtidig har den øgede fokus på seksuelle overgreb gjort, at både forældre, pædagoger og lærere oplever en usikkerhed og tilbageholdenhed i deres samvær og samtale med børnene. Især i situationer der er forbundet med en grad af intimitet og snak om krop og køn. Gennem medierne formidles også normer for, hvordan en rigtig pige og rigtig dreng skal se ud og være. Dette bevirker, at børn i stigende grad vokser op med en oplevelse af at være forkerte, hvis de blot afviger en smule fra normen. Det er derfor vigtigt at understøtte børnenes forståelse af den naturlige udvikling af kroppen. Det kan ske gennem sundhedspædagogiske aktiviteter, og kan bidrage til, at barnet udvikler en positiv kropsopfattelse og fortrolighed med sig selv og dermed en styrkelse af deres selvværd. Endvidere er det vigtigt, at barnet lærer at kunne mærke egne grænser, følelser og respektere andres. Ovenstående formidles med fokus på forskelle, både i forhold til det enkelte barn, men også med fokus på, at udvikle en mere inkluderende klassekultur. På 2. klasse trin vil de fleste børn endnu være åbne og nysgerrige. Derfor tager de mere fordomsfrit imod ny viden og vi vil opleve en god effekt af indsatsen. På baggrund af ovenstående foreslås det, at den nye styrkede indsats i 2. klasse får nedenstående indhold og struktur. Ny indsats i 2. klasse I lighed med sundhedsplejens nuværende indsats på 0. klassetrin baseres indsatsen på den bedst dokumenterede sundhedsfremmende indsats. Nedenfor illustreret som den tredelte opdeling, jf. Bremberg (Sven Bremberg, Karolinska Instituttet, Stockholm).

118 1. Sundhedspædagogiske aktiviteter: Formålet er at børnene; får viden om krop og køn og ser kropsudviklingen som noget naturligt. ser forskelle som noget positivt, får øget selvbevidsthed og respekterer egne og andres grænser. oplever at være gode nok som den de er får en forståelse for, at de tanker vi har, påvirker den måde vi føler på. 2. Samtaler og undersøgelser: Screening af højde og vægt samt individuel sundhedssamtale baseret på spørgeskema. Dette spørgeskema er udfyldt i hjemmet sammen med forældre, hvor forældre og barn sammen vurderer barnets trivsel. Det kan samtidig give anledning til nye refleksioner omkring barnets trivsel. 3. Åben konsultation. Forældre har mulighed for, at tage imod tilbud om samtale med sundhedsplejersken på baggrund af selvvurderet trivselsproblem hos barnet. Dette foregår via skolens samtalebookningssystem - SkoleIntra. Der er dokumentation for, at der opnås en øget sundhedsfremmende effekt, når borgeren selv henvender sig til den sundhedsprofessionelle, da der her er størst motivation for forandring. Sundhedsplejersken identificerer ved ovenstående sundhedspædagogiske aktiviteter og screening, børn med overvægt og trivselsproblemer. Forældre inviteres til samtale med sundhedsplejersken. På denne baggrund rådgives og henvises videre til relevante sundhedstilbud samt behandlingstilbud i tværfagligt regi. Norddjurs Kommune, socialområdet April 2014

119 Bilag: 8.1. Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet hos unge Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41307/14

120 21. marts 2014 Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,4 mio. kr. i overslagsårene til en styrkelse af den forebyggende indsats blandt unge. Det skal ske ved at ansætte yderligere en ungdomskonsulent i UngNorddjurs og ved, at der gives mulighed for at øge timetallet hos eksisterende medarbejdere til at gennemføre forebyggende tiltag. Formålet er at forbedre den forebyggende indsats overfor misbrug og kriminalitet og især, at indsatsen øges i den vestlige del af kommunen. På denne baggrund har socialområdet i samarbejde med myndighedsafdelingen og skole- og dagtilbudsområdet udarbejdet et forslag til anvendelse af de afsatte midler. 1. Styrkelse og udvidelse af ungdomskonsulentordningen i UngNorddjurs I Norddjurs kommune har der igennem de seneste år været ansat 3 ungdomskonsulenter i UngNorddjurs (ca. 2,5 årsværk). Deres vigtigste opgave er at være uformel kontaktperson til unge mellem år, og samtidig fungerer de som de unges støtte i forhold til forældre, skole, job, rusmidler m.m. Det er denne uformelle kontakt og støtte/rådgivningsfunktion, der ønskes styrket og udvidet, så den også kommer til at gælde for unge over 18 år (max. 25 år). Herudover udvides indsatsen i den vestlige del af kommunen. Årsag: Med udgangspunkt i en lille stikprøve foretaget af UngNorddjurs i samarbejde med politiet i perioden fra juni til november 2012 vil der på årsplan være ca. 130 unge I Norddjurs Kommune mellem år, som bliver sigtet af politiet. Det er ca om måneden i gennemsnit. En stor del af disse unge vil med fordel kunne kontaktes af ungdomskonsulenten. Det vil være individuelt, hvor lang tid ungdomskonsulenten skal bruge på hver af disse unge. Nogen vil måske slet ikke have hjælp, mens andre vil kræve en mere omfattende kontakt. Det har vist sig, at det er svært for de udsatte unge at blive 18 år. De bliver pludselig betragtet som voksne, og for en dels vedkommende bliver de også smidt ud hjemmefra, fra deres uddannelse eller job. En del af disse unge fungerer ikke aldersvarende på flere områder, hvilket betyder, at de ofte har svært ved at klare sig selv. Nogle har eller får dårlige venner og dårlige vaner i forhold til rusmidler med en deraf følgende kriminel løbebane. Det får betydning for, at det kan blive svært at passe uddannelse eller job og de når ofte også at blive sat på gaden, inden de vil erkende, at der er brug for at, der bliver gjort noget ved deres problemer. Ungdomskonsulenterne har igennem de seneste år oplevet en øget efterspørgsel fra unge og forældrene til unge over 18 år. Unge som har haft kontakt til ungdomskonsulenterne, mens de var under 18 år. Herudover bliver de kontaktet fra politiet og øvrige samarbejdspartnere med det formål fortsat at kunne give støtte, råd og vejledning til de unge i forhold til rusmidler, men også andre problematikker af mere eller mindre belastende karakter. Ungdomskonsulenterne har måttet sende disse henvendelserne videre til andre i det tværfaglige samarbejde. I flere tilfælde til frustration for især de unge, men også forældrene, som de gennem årene har oparbejdet et fortroligt og godt samarbejde med omkring forskellige problemstillinger af helt forskellige karakter. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 1

121 21. marts 2014 Udmøntning: Det foreslås, at ungdomskonsulenterne i UngNorddjurs opnormeres til 4 årsværk. Alle ungdomskonsulenterne organiseres fortsat på samme måde som de nuværende ungdomskonsulenter er organiseret. Alle i ungdomskonsulentteamet vil dække hele aldersgruppen mellem år, og tilbuddet vil være ens i hele kommunen. En udvidelse af målgruppen til også at omfatte de over 18 årige, vil indebære: - At ungdomskonsulentteamet har et tæt samarbejde med alle relevante samarbejdsparter i bl.a. rusmiddelcenter, jobcenter, politiet m.fl. - Et tæt samarbejde med myndighedsafdelingen, især Ungeteamet, der dækker aldersgruppen årige - Deltagelse i SSP+ - Opsøgende markarbejder i forhold til SSP listerne - Fokus på en tryg overgang til voksenlivet - Fokus på frafald på uddannelsesstederne herunder tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. I forhold til det nuværende ressourceforbrug betyder det, at ungdomskonsulenternes indsats i den midterste og vestlige del af kommunen vil blive styrket. Derudover vil der blive oprettet et ungdomskonsulentkontor Allingåbro Skolen, hvor øvrige forebyggende medarbejdere fra UngNorddjurs også vil holde til, sammen med bl.a. fritidsvejleder, klubmedarbejdere og støtte- /kontaktpersoner. Effekten af den øgede indsats vil være, at ungdomskonsulenterne kan være de unge åriges sikkerhedsnet i længere tid end i den nuværende ordning. Dermed bliver der mulighed for at hjælpe og støtte de unge, for hvem overgangen til voksenlivet er sværere end for de fleste. Den øgede indsats vil også betyde, at de udsatte unge kan få fornemmelsen af en nemmere adgang gennem systemet, såfremt de har brug for det. Der vil blive færre unge, som får behov for særlige foranstaltninger bl.a. ved, at der sættes tidligere ind med det rette fokus i forhold til eksempelvis uddannelse, job, rusmidler m.m., samt ved en endnu bedre udnyttelse af det eksisterende tværfaglige samarbejde. De unge får mulighed for at blive fastholdt i deres uddannelsesforløb, hvilket også kan få den betydning, at færre kommer på kontanthjælp. Desuden vil effekten være at der bliver færre misbrugere og kriminelle. Det vil bl.a. ske i et samarbejde med politiet og vha. en hurtig indsats i forhold til politiets SSP lister. 2. Udvidelse af rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs Udover en udvidelse af ungdomskonsulentordningen foreslås det, at de yderligere midler der er afsat, anvendes til en udvidelse af rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs Der har siden januar 2011 været ansat en rusmiddelbehandler i UngNorddjurs med 27 timer om ugen. I de 32 måneder rusmiddelbehandleren har været ansat, har 23 unge været i behandling. Det svarer til, at ca. 8 unge gennemsnitligt ad gangen har været igennem behandling i denne periode. Der har i gennemsnit været brugt under 2,5 timer pr. ung om ugen til behandling. Ud over tiden med den unge bruges der tid på samtaler med forældre, uddannelsesstederne og arbejdspladser m.m., Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 2

122 21. marts 2014 samt til udarbejdelse af udredning og handleplaner. Den anbefalede tid til behandling er 4 timer pr. uge pr. ung. Der er en øget efterspørgsel på at komme i behandling. Især har der igennem det sidste års tid fra bl.a. myndighedsafdelingens ungeteam været et øget fokus på denne gruppe af unge. Af ovennævnte grunde foreslås en udvidelse af ordningen fra 27 til 37 timer om ugen. Rusmiddelbehandleren har et tæt og koordineret tværfagligt samarbejde med Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter med henblik på at sikre overgangen, når den unge fylder 18 år. Årsag: Den primære årsag til forslaget om en udvidelse af ordningen er, at der er en større efterspørgsel på at komme i behandling. Der er ikke nødvendigvis flere unge, der eksperimenterer med stoffer, men flere hvor den eksperimenterende brug er mere synligt end tidligere. Desuden har det en betydning, at de unge kender hinanden, og flere unge i miljøet er begyndt at kende rusmiddelbehandleren og ved dermed, at der er et behandlingstilbud. Dem der kommer i behandling nu eksperimenterer også med andet end hash. Bl.a. MDMA, amfetamin og kokain hvilket gør behandlingen mere omfattende. For blot 3 år siden var det ikke sådan. Da var der kun ganske få, der brugte andre stoffer end hash. I den sammenhæng er det vigtigt at optimere behandlingen for på den måde at forhindre de unge i at få et blandingsmisbrug. I dag bruger mere end 65 % også andre stoffer end hash. Der er en 14 dages behandlingsgaranti på dette område. En forøgelse af timetallet hos rusmiddelbehandleren vil desuden betyde, at vedkommende sammen med ungdomskonsulenterne kan blive mere synlige på uddannelsessinstitutionerne Målet her er at komme i kontakt med flere unge, hvor misbruget endnu ikke er eskaleret, og inden der sker en stigmatisering. Endvidere har uddannelsesinstitutionerne udtrykt et ønske om at fortsætte det tætte samarbejde, der er blevet etableret. Dette samarbejde har vist sig at give gode resulterer ved, at den unge bliver set og hjulpet fra forskellige sider. Uddannelsesinstitutionerne bliver rådgivet i at takle elever med misbrugsproblemer. Herudover støttes den unge i at gennemføre ungdomsuddannelsen eller fastholde job eller læreplads. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne sker i et samarbejde med rusmiddelcentret. Udmøntning: Effekten ved en udvidelse af tilbuddet vil bl.a. være følgende: - Hele tiden at kunne leve op til 14 dages behandlingsgarantien - Sikre den bedst mulige effekt af behandlingen - Opretholdelse af det gode netværk og tværfaglige samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet - Kunne sætte tidligere ind og dermed opnå en bedre effekt, bl.a. i samarbejde med myndighedsafdelingens ungeteam - At den unge gennemfører uddannelsesforløbet og kommer videre med de mål, den unge har - Forhindre at et forbrug af andre stoffer end hash udvikler sig til et misbrug. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 3

123 21. marts Udbredelse af Elevmægling Det foreslås desuden, at en del af midlerne anvendes til, at udbrede tilbuddet om elevmægling i hele Norddjurs Kommune. En medarbejder i UngNorddjurs er uddannet til at varetage opgaven, og yderligere en medarbejder skal uddannes til opgaven, såfremt forslaget vedtages. Konfliktrådet har i samarbejde med SSP Østjylland udarbejdet et materiale om elevmægling, som beskriver den effekt, et elevmæglingsuddannelsesforløb har for skoleelever. Den lille bog om elevmægling er vedlagt forslaget som bilag. Flere kommuner anvender elevmægling og der er mange meget positive erfaringer med tilbuddet. Rammen og indholdet i en elevmægleruddannelse kan variere, men som udgangspunkt er der tale om et grundforløb i konflikthåndtering samt en elevmægleruddannelse, som samlet tager 3 dage. Herefter vil de uddannede børn kunne ansøge om at blive en del af elevmæglerkorpset på skolen, hvis den enkelte skole ønsker at oprette et korps. Erfaringer har vist, at der for børn, som har været udsat for elevmægling, er opnået en øget oplevelse af medbestemmelse, anerkendelse og øget ansvarlighed i håndteringen af egne konflikter. For elevmæglerne kan det konkluderes, at ansvaret, tilliden og den intensive træning i og erfaring med konfliktmægling bevirker, at de reflekterer over og har udviklet nuancerede sociale kompetencer, selvindsigt og metoder til via deres stimulerede kommunikative og empatiske evner at løse konflikter andres såvel som egne. Ved at systematisere det, så alle børn i en årgang får et grundforløb i konflikthåndtering samt en elevmægleruddannelse, opnår man altså ikke kun, at elevmæglerne kan løse andres konflikter, men faktisk vil hele årgangen blive bedre til at løse egne konflikter, hvilket generelt vil øge trivslen blandt børn og unge. Udmøntning: Der ønskes en central styring af elevmægleruddannelsen på samme måde som tilbuddet om social pejling i klasse. Koordinatoren vil kunne råde og vejlede de skoler, som efterfølgende ønsker at nedsætte et decideret korps af elevmæglere. Hvis en skole vil bruge elevmæglerne aktivt, anbefales det, at skolen udpeger en ressourceperson, som sparring til elevmæglerne. Der skal være forløb med elevmægling i samtlige klasser på 6. eller 7. årgang i Norddjurs Kommune af 3 dages varighed med to instruktører. Det, der primært opnås ved at indføre elevmægling på skolerne, er bl.a.: - At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer - At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv - Til en vis grad at opøve deres handlekompetence - At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. Tilbuddet om elevmægling evalueres efter 2 år. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 4

124 21. marts 2014 Økonomi: Samlet økonomi i 2014 Udvidelse af ungdomskonsulentordningen pr. 1. juli 2014 Udvidelse af rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs pr. 1. maj 2014 Udbredelse af elevmægling Gennemførelsen af elevmægling på alle skoler kan gennemføres i løbet af efteråret Samlet udgift vedr. løn (inkl. aften- og weekendtillæg, tilkald, social døgnvagt, telefonvagt, m.v.), kørsel, uddannelse, materialer, m.v. Samlet udgift vedr. løn (inkl. aften- og weekendtillæg, m.v.), kørsel, uddannelse, materialer, m.v. Udgift (inkl. løn, kørsel, administration, materialer, m.v.) vedr. koordinering og vejledning plus uddannelse af ressourcepersoner kr. Udgift (inkl. løn, kørsel, materialer, m.v.) ved 3 dags elevkurser med to instruktører på samtlige skoler (ca. 18 klasser) kr kr kr kr. Samlede etableringsomkostninger Rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser I alt It, telefon, inventar m.v kr kr kr. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 5

125 21. marts 2014 Samlet økonomi i 2015 Udvidelse af ungdomskonsulentordningen Udvidelse af rusmiddelbehandlingen i UngNorddjurs Udbredelse af elevmægling Rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser Samlet udgift vedr. løn (inkl. aften- og weekendtillæg, tilkald, social døgnvagt, telefonvagt, m.v.), kørsel, uddannelse, materialer, m.v. Samlet udgift vedr. løn (inkl. aften- og weekendtillæg, m.v.), kørsel, uddannelse, materialer, m.v. Udgift (inkl. løn, kørsel, administration, materialer, m.v.) vedr. koordinering og vejledning plus uddannelse af ressourcepersoner kr. Udgift (inkl. løn, kørsel, materialer, m.v.) vedr. 3 dags elevkurser med to instruktører på samtlige skoler (ca. 18 klasser) kr kr kr kr kr. I alt kr. Udmøntning af forebyggende indsats over for ungeside 6

126 Bilag: 8.2. Den lille bog om elevmægling Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 12. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41308/14

127 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 1 elevmæling.indd 1 9/11/12 8:49 PM

128 1. Udgave september 2012 Udgives og distribueres af: SSP Østjylland & Østjyllands Politi Ridderstræde Aarhus C Kopiering tilladt med kildeangivelse Grafisk design: spagat.dk Elevmægling 2 elevmæling.indd 2 9/11/12 8:49 PM

129 Indhold Tendens i samfundet Virker det: Effekt vs. betydning? Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Hvad er mægling? Hvad er skolemægling? Hvad er elevmægling? Elevmægling i praksis Elevmægling fra parternes synspunkt Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Forudsætninger og principper for elevmægling Elevmægling og mobning Valget er taget hvad så nu? Anbefalinger Litteratur Gode links elevmæling.indd 3 9/11/12 8:49 PM

130 Konstruktiv konflikthåndtering og -mægling vinder indpas i Danmark. På landsplan trådte Konfliktråd i straffesager i kraft pr. 1. januar Erfaringerne med mægling i straffesager i Danmark viser, at parterne oplever at blive taget alvorligt og mæglingen tilbyder en måde hvorpå de aktivt kan bearbejde den strafbare handling 1. Næste skridt mod en helhedsorienteret strategi er elevmægling i de danske folkeskoler. Elevmægling er et værktøj, hvor børnene selv, i lighed med konfliktmægling for voksne, får mulighed for at håndtere konflikter mellem to eller flere parter i forbindelse med eksempelvis mobning, drillerier og uvenskab mv. De første erfaringer fra skoler tyder på, at udvikling af en konstruktiv tilgang til konflikter og elevmægling frigør ressourcer fra konflikter og uro i det sociale liv til undervisning og læring 2. Analyser fra Børn og Unge i Danmark 3 viser, at hver fjerde af de 7-19-årige oplever konflikter med deres kammerater, hvilket kan være en kilde til mistrivsel. Det fremgår ligeledes af RiskoUngdom 4, at kriminalitetsrisikoen for børn der ikke er glade for at gå i skole er højere. Derfor anbefales det at arbejde bredt med skolens sociale fællesskab. På nuværende tidspunkt er elevmægling i Danmark ikke et centralt tiltag. Det er op til den enkelte skole eller kommune at indføre det. Dette materiale søger at samle erfaringerne med elevmægling og give nogle bud på, hvordan skoler i Østjylland kan arbejde med mægling på en systematisk og konstruktiv måde, der skaber trivsel og social læring. Materialet tager udgangspunkt i hvorledes synet på børn og unge har ændret sig gennem de seneste 20 år og hvorfor netop elevmægling kan finde sin berettigelse i de østjyske folkeskoler. 1. Se mere på 2. Se skoler med konflikthåndtering på 3. Ottesen, M.H. et al s Balvig, Flemming 1999 elevmæling.indd 4 9/11/12 8:49 PM

131 Tendens i samfundet I 1989 blev det i FN s Konvention om Barnets Rettigheder for første gang formelt understreget, at børn er individer, der kan deltage aktivt i samfundet, har rettigheder på linje med voksne og skal inddrages og høres i beslutninger vedrørende deres liv. Med denne konvention kom der fokus på, om lovgivningen både i Danmark og i udlandet i tilstrækkelig grad sørgede for, at børns rettigheder til at blive hørt og inddraget blev imødekommet. I dag anskuer pædagoger, lærere, forskere og andre med en professionel relation til børn i stigende grad børn som aktive, sociale og kompetente individer, voksne bør tage alvorligt og inddrage. Antagelsen er nu, at børn besidder kompetencer til at løse mange problemer, hvis de får hjælp til det. Det unikke ved elevmægling er, at mæglingen tager udgangspunkt i, at børn har kompetencer til at løse mange konflikter selv og lægger op til aktiv dialog og deltagelse. Elevmægling baserer sig på en filosofi om, at børn ofte kan være bedre end voksne til at hjælpe i konflikter mellem andre børn. Dette skyldes, at de som børn indgår i en mere ligeværdig magtbalance i mæglingssituationen, end voksne. Elevmægling udelukker dog ikke voksnes indblanding, hvorfor skoler der arbejder med elevmægling ligeledes bør have voksenmæglere, der kan træde til ved konflikter mellem de større elever. Desuden kan elevmægling have en mere vidtrækkende betydning, end hvad der finder sted i den enkelte mæglingssituation, idet elevmægling kan anses som et pædagogisk redskab, der på en unik måde formår at styre og træne eleverne i bestemte kompetencer. Effekterne af elevmægling i Danmark og i udlandet er på nuværende tidspunkt forholdsvis udokumenterede. Mæglingstil-gangen illustrerer, at der i dag er en større anerkendelse af, at børn er selvstændige, refleksive mennesker, der skal tages alvorligt. Børn har ret til at blive hørt og inddraget. På denne baggrund antages mæglingen at reducere antallet af konflikter, genoprette relationer i mobbesager og højne elevernes muligheder for at håndtere konflikter og skabe en inkluderende skole, hvor forskellighed anerkendes. Mægling ser ligeledes ud til at have kriminalpræventive potentialer ud over, at processen genopretter forholdet mellem parterne. Elevmægling 5 elevmæling.indd 5 9/11/12 8:49 PM

132 Virker det: Effekt v Effekten af elevmægling er endnu forholdsvis udokumenteret, dog peger to amerikanske studier på nogle positive resultater. Studierne, som stammer fra og indikerer, at der kræves en høj grad af systematisk implementering af elevmægling for, at opnå væsentlige positive resultater 5. I et andet studie fremgår det at man observerede en reduktion på mellem 51% og 65 % i forbindelse med fysiske aggressioner i skolegården for børn i børnehaveklasse til og med 5. klasse 6. Disse effekter sås også i forbindelse med observationer et år efter gennemførslen af undersøgelsen. Derudover udtrykte både lærere og elevmæglere stor tilfredshed med muligheden for gennemførsel af elevmægling, samt en høj grad af accept af elevmægling som et værktøj til konflikthåndtering. I Danmark viser sig samme tendens. Tilbage i 2003 iværksatte Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og otte sjællandske kommuner projektet Konfliktmægling for årige. Evalueringsrapporten viser, at mægling: har vist sig at have en positiv effekt på adfærden hos de involverede parter, samt at konflikten ikke er genopstået 7. Nedenstående erfaringer gjorde sig gældende for de otte kommuner: At udvikle og styrke de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer. At styrke de unges oplevelse af at kunne påvirke deres eget liv. Til en vis grad at opøve handlekompetence. At medvirke til at afholde de unge fra destruktiv adfærd. 8 I forbindelse med Faglighed for Alle blev der i Københavns Kommune ligeledes forsøgsvis indført brug af elevmægling. En evaluering fra august 2009, giver et billede af indsatsen og opridser et hurtigt overblik over en række foreløbige resultater. Bl.a. er der sket et fald i antallet af elever, der er bange for at blive slået i skolen. Ifølge 2008-barometertal Elevmægling 6 elevmæling.indd 6 9/11/12 8:49 PM

133 vs. betydning? var ti procent af eleverne bange for at blive slået, mens det drejede sig om syv procent i 2009-tallet. Alt i alt peger erfaringerne på, at med indførsel af elevmægling på skolerne bliver eleverne mere opmærksomme, ansvarlige og føler sig mere trygge ved, at der er voksne eller andre elever, der kan hjælpe dem med at håndtere konflikter på en anden måde end tidligere. Lærerne oplever desuden, at elevmæglerne får udviklet nogle sociale færdigheder og kommunikative kompetencer, der giver dem en styrke socialt og fagligt. Hvad er konfliktmæglingsparadigmet? Det grundlæggende bag konfliktmægling er, at konflikten gives tilbage til de involverede parter. Paradigmet for konfliktmægling er defineret af en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Dvs. at de ses som eksperter på eget liv. Derfor er det muligt for parterne at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis de selv vil. 5. Hanson Cunningham et. al Hva har du gang i? Evalueringsrapport for projektet. Konfl iktmægling for årige side 5 8. Ibid. side Elevmægling 7 elevmæling.indd 7 9/11/12 8:49 PM

134 Hvad er mægling? Mægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen 10. Hvad er skolemægling? Begrebet betegner en bestemt kultur og holdning i forhold til konflikter. Skolen implementerer konflikthåndtering og mægling ud i alle led, så det bliver en gennemført tankemåde på hele skolen. Det vil sige, at ledelsen, lærerne, eleverne, og forældrene, har indsigt i værktøjer og grundprincipper for mægling. Hvad er elevmægling? Elevmægling er et element indenfor skolemægling og er det, som faktisk sker, når elevmæglere mægler mellem to eller flere parter. Elevmæglernes opgaver kan opdeles i formelle mæglinger i et lukket rum og de uformelle, det forebyggende arbejde som foregår i skolegården. For de mindre elever varetages mæglingen af specialuddannede elever fra ældre klassetrin, mens det for de ældre klassetrin kan være ældre elever eller lærere som varetager mæglingen. Elevmægling i praksis Elevmægling foregår ved at udvalgte elever bliver undervist i at fungere som elevmæglere på deres skole. Rammer og spilleregler for elevmægling udspringer fra principperne for traditionel mægling. Dette betyder at elevmæglerne er det medierende led mellem de stridende parter, og målet er, at parterne selv kommer frem til en løsning på problemet. Som det er med andre typer mægling er det frivilligt at deltage i elevmægling, idet mægling kun fungerer hvis alle parter deltager frivilligt og ikke presses til at deltage. Selve forløbet er, at to elevmæglere deltager sammen med de elever som har en konflikt. Først fortæller elevmæglerne de overordnede regler og principper for mæglingen, dernæst at alle deltagende parter har tavshedspligt og at de som er i konflikt skal tale pænt til hinanden. 10. Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets forlag, elevmæling.indd 8 9/11/12 8:49 PM

135 For mæglingen gælder også, at de, som har en konflikt, taler en af gangen og at hver part starter med at fortælle deres version af konflikten. Efter at hver deltager har fortalt deres version af konflikten lægger elevmæglerne op til at udarbejde et forslag til, hvordan parterne i konflikten kan komme videre. Det bedste forslag skrives ned og parterne underskriver dette dokument og forholder sig til dette forslag fremadrettet. Elevmægling fra parternes synspunkt Et væsentligt aspekt ved konfliktmæglingen for de mæglede er, at de i dialogen bliver bedre til at sætte ord på og respektere andres følelser og bevæggrunde for handling. Dette er kernen i elevmæglingen. Parterne oplever, at de selv har indflydelse på og aktivt tager del i løsningen af deres egne konflikter. Mange oplever et frirum, hvor de kan være ærlige, uden at andre fælder dom over deres handlinger, eller at informationer videregives til andre. Elevmægling set fra mæglernes synspunkt Betydningen af at både de mæglede og elevmæglerne er elever, og at elevmæglerne derfor har kendskab til lignende konflikter, fremhæves af alle som noget positivt, da det derved er lettere følelsesmæssigt at relatere til parterne i konflikten. Elevmægling 9 elevmæling.indd 9 9/11/12 8:49 PM

136 I undersøgelsen Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen fremgår det, at børnene føler sig mere trygge ved elevmæglerne, hvor aldersforskellen er mindre. Derudover føler de unge mæglere på deres side, at de får noget ud af at mægle i konflikterne. Det giver selvtillid og større empati. Forskning viser også, at unge, der deltager i konfliktmægling, stopper deres konflikter og stopper deres destruktive adfærd. Alle disse faktorer er med til at bedre skolens sociale liv. Forudsætninger og principper for elevmægling Følgende forudsætninger og principper gør sig gældende for elevmægling: 1. En konflikt betragtes i elevmægling som en udviklingsmulighed. 2. Mægling er frivillig konfliktløsning. Alle er til stede af fri vilje. 3. Alle parter er eksperter på deres eget liv. Der gives ikke en sandhed om en given konflikt. 4. Parterne ejer så at sige konflikten og løsningsmulighederne. Mægleren gør ikke. 5. Mægleren må være upartisk og neutral og må ikke afgøre, hvorvidt den ene part er skyldig. 6. Fortrolighed. Hverken mægler eller de involverede elever må fortælle andre om, hvad der sker i mæglingen Tilblivelser i neutralitetszoner v. Jette Kofoed s elevmæling.indd 10 9/11/12 8:49 PM

137 Elevmægling og mobning Konfliktmægling kan bruges til forskellige typer af konflikter i skolen eller på uddannelsesstedet, men er ikke svaret på alle konflikter. Nogle konfliktfyldte situationer såsom mobning kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Mobning kan udspringe af en konflikt, men det er ikke givet. Mobning er ikke en naturlig del af livet som konflikter er og kan aldrig være positiv, da det er ødelæggende for alle i og omkring det. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke grundprincipper fra konfliktmægling, der kan anvendes ved mobbeintervention, og hvilke der ikke kan. Mægling som dialogproces kan med fordel indarbejdes som en del af en antimobbestrategi og bruges genoprettende i kølvandet på mobning. Som en måde at genoprette følelser og relationer samt til at skabe en bedre fællesskabskultur i en gruppe eller klasse. Elevmægling 11 elevmæling.indd 11 9/11/12 8:49 PM

138 Valget er taget h Anbefalinger For at skolemægling og herunder selve elevmæglingen bliver en succes er det helt afgørende, at skolens personale har en forståelse for konfliktparadigmet og bakker mæglingen op. Derfor anbefales det, at personalet får et introduktionskursus i konfliktforståelse og mægling, dialogkompetence og filosofien bag konflikthåndtering. Nedenfor skitseres en mulig handleplan for indføring af skolemægling, herunder elevmægling i de østjyske folkeskoler, baseret på en række anbefalinger fra forskellige undersøgelser om emnet: 1. Ledelsesopbakning: Kursus for ledelsen 2. Inddragelse af hele personalegruppen fra start: Kursus for personalegruppen med fokus på konfliktforståelse på ca. 12 timer. Opdel evt. kurset, så der gives plads til refleksion. 3. Videre kompetenceudvikling for ressourcegruppe på skole eller i kommunen. 4. Handleplan for involvering af aktiviteter for forældre og elever. F.eks. vha. Temauge, forældremøde og at konflikthåndtering inddrages som generelt element i skolens kompetenceudvikling og undervisning. 5. Ved indførelse af skolemægling med både voksen- og elevmæglere bør hele personalegruppen ydereligere introduceres til mæglingsprocessen på et minimum fire timers arrangement. 6. Grundforløb i konflikthåndtering for alle elever på 5. eller 6. klassetrin. 7. Videreuddannelse af elevmæglere (2-3 dage). 8. Uddannelse af ressourcepersoner, som senere kan afholde kurser internt på skolen, fungere som sparringspartner og støtteperson for elevmæglerne. 9. Oversigt over procedure og metoder. f.eks. hvor i organisationen henvendelse ved konflikter skal ske. 10. Sammensætning af materialesamling med ideer og undervisningsforløb. 11. Evaluering: Hvornår og hvordan. Elevmæling 12 elevmæling.indd 12 9/11/12 8:49 PM

139 hvad så nu? Som dette materiale viser, er det på nuværende vanskeligt at påvise de socioøkonomiske omkostninger ved konflikter og gevinster ved implementering af elevmægling. Alt efter hvilken model skolen vælger kan omkostningerne beløbe sig på 80 timer for en skole med 600 elever. Erfaringerne viser, at trivsel fremmes og kriminalitet forbygges. Vigtigst for en succesfuld implementering af konstruktiv konflikthåndtering og -mægling i de østjyske skoler er det fælles idegrundlag, som en forudsætning for fælles fodslag i praksis. Udvikling af en konflikthåndterende kultur kræver, at personalet og elever og gerne forældrene opnår et basalt kendskab til konstruktiv konflikthåndtering samt principperne for konfliktmægling. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter, såsom mobning. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en sanktion følges op af en mægling. Elevmægling kan ikke håndtere mobning eller forhindre, at mobning opstår, men elevmægling kan fremme den generelle trivsel og tryghed. Desuden er det en afgørende faktor, at øverste ledelse bakker op og medvirker til at forankre konflikthåndterende kultur på skolen, ligesom at visitationsproceduren skal ligge klar fra starten, og at økonomi og norm for timer er fastlagt. Elevmægling 13 elevmæling.indd 13 9/11/12 8:49 PM

140 Litteratur Christy, Lotte (2004): Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning, Christy, Lotte og Rabøl, Helle (2005): Er det mobning eller konflikt? Cunningham et al. (1998): The effects of Primary Division, Student-mediated Conflict Resolutions Programs on Playground Aggression in Journal of Child Psychology and Psychiatric. Vol. 39, No. 5. Hanson, M.K. (1994): A Conflict Resolution/Student Mediation Program: Effetcs on Student Attitudes and Behaviors in Journal of School Research and Information. Vol. 12, No. 4. Kofoed, Jette (2008). Tilblivelser i neutralitetszoner. I: Alsmark, Gunnar; Tina Kallehave & Bolette Moldenhawer (red). Mellan individ och kollektiv. Makadam: Lund. Ottosen, M.H. et al. (2011): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel i København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pilegaard, L.H. & Stage, S.M.H. (2007): Er du trist og sur? Så er det mægling der dur! Sociologisk analyse af betydningen af elevmægling i folkeskolen. Eksamensopgave, Sociologisk Institut, KU Vindeløv, Vibeke (2004): Konfliktmægling. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Elevmæling 14 elevmæling.indd 14 9/11/12 8:49 PM

141 Gode links Elevmægling 15 elevmæling.indd 15 9/11/12 8:49 PM

142 Elevmægling 16 elevmæling.indd 16 9/11/12 8:49 PM