INTEGRATIONSPOLITIK 2012
|
|
|
- Thomas Leif Berg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTEGRATIONSPOLITIK 2012
2 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet til under møder med såvel interne kommunale medarbejdere som eksterne aktører indenfor de enkelte delområder, som politikken berører. Hensigten med politikken er at styrke og koordinere den overordnede integrationsindsats såvel internt i kommunen som eksternt i samarbejdet med øvrige aktører på integrationsområdet. Denne indsats skal udgøre fundamentet for den enkelte nytilkomne borgers vellykkede integration i det danske samfund. Målsætningen er at give den enkelte nye borger de bedste forudsætninger for en god fremtid i Danmark. En fremtid, der er kendetegnet ved, at man er aktiv såvel i forhold til sig selv og sin nærmeste familie aktiv på arbejdsmarkedet og selvforsørgende, som i forhold til det omkringliggende samfund som demokratisk deltagende, ansvarlig medborger. Integrationsindsatsen i Nordfyns Kommune finder sted på basis af gældende lovgivning på området. Indsatsen på de enkelte delområder knytter desuden an til de allerede eksisterende kommunale politikker i Nordfyns Kommune. En aktiv integrationspolitik skal være et dynamisk redskab, som sikrer kvalitet, udvikling og fælles retning for integration af flygtninge og indvandrere i Nordfyns Kommune. Indsatserne vurderes løbende. 2
3 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Modtagelse/boligplacering af borgere omfattet af integrationsloven 5 Danskuddannelse for voksne 6 Arbejdsmarkedsområdet 7 Førskoleområdet 9 Skole/uddannelse 11 Sundhedsområdet 13 Kultur- og fritidsområdet 14 Ældreområdet 16 3
4 Indledning Nordfyns Kommunes integrationspolitik afspejler de værdier og indsatsområder, der er på integrationsområdet og tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, der indeholder følgende elementer: En ideal kommune- nytænkende og handlekraftig Et levende demokrati med plads til forskellighed Glæden ved at bo i et lokalmiljø Initiativ og engagement løfter lokalsamfundet En decentral struktur fælles værdier Turister liv og oplevelser Erhvervsliv skaber udvikling Fra tanke til virkelighed De overordnede mål er: En helhedsorienteret indsats Nordfyns Kommune kommunikerer respektfuldt, ligeværdigt og tillidsfuldt med borgerne Værdierne ordentlighed, troværdighed og synlighed er fundamentet for den kommunale virksomhed Integrationspolitikken har følgende indsatsområder: 1. Modtagelse 2. Danskundervisning/sprog 3. Beskæftigelse 4. Førskoleområdet 5. Skole og uddannelse 6. Sundhed 7. Kultur og fritid 8. Ældre 4
5 Modtagelse/boligplacering af borgere omfattet af integrationsloven Vision: Nye borgere, der er omfattet af integrationsloven, skal modtages på en respektfuld og værdig måde, så de hurtigt og smidigt bliver integreret i lokalsamfundet og får mulighed for at skabe sig en tilværelse, hvor de deltager som aktive samfundsborgere. Mål: Nye borgere under integrationsloven placeres i nærmiljøer, hvor de har adgang til offentlig transport, der tilgodeser deltagelse i danskundervisning, aktiveringstilbud m.v. samt har adgang til indkøb, børneinstitutioner og andre nødvendige faciliteter. Der tilbydes permanent bolig fra starten. Alle forberedelserne er etableret på tværs af sektorerne, så de nye borgere hurtigt kan finde sig til rette i det offentlige system. Borgerne får den støtte og hjælp, som de har behov for. Nordfyns Kommune drager nytte af samarbejdet med de frivillige organisationer indenfor integrationsområdet og udbygger samarbejdet. Indsats: Give åben information om rettigheder og pligter med tolkebistand. De kommunale enheder, der er aktive omkring borgeren i integrationsperioden, arbejder tæt sammen og bakker op om fælles målsætninger for borgeren. Der udarbejdes materiale, der kan gøre lokalsamfundet og de kommunale enheder overskuelige for borgeren. Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen Nordfyn inddrages i modtagelsen af de nye borgere med henblik på tilknytning af frivillig kontaktperson. 5
6 Danskuddannelse for voksne Vision: Kendskab til dansk sprog, kultur og historie samt danske samfundsforhold er et centralt fundament for en vellykket integration i det danske samfund. Mål: Nye borgere skal understøttes i at opnå de sproglige kompetencer, der er nødvendige for, at de hurtigst muligt kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med de øvrige borgere i samfundet. Danskuddannelse skal desuden bidrage til, at nye borgere opnår almene kundskaber og færdigheder, der er relevante i forhold til arbejde og uddannelse. Voksne integrationsudlændinge/ familiesammenførte skal gennemføre forløbet Lær Dansk og nå de krav, der stilles indenfor integrationsperioden. Indsats: Kommunens integrationsmedarbejder og skolerne har et tæt samarbejde omkring den enkelte borgers forløb og progression, så evt. problemstillinger hurtigt kan imødekommes og afhjælpes. Sprogundervisningen skal være fleksibel, så deltagelse i praktik eller ordinært arbejde kan tilgodeses. Sprogundervisningen skal tilrettelægges sådan, at kursister med særlige behov tilbydes specialundervisning og hjælpemidler. Integrationsindsatsen skal sikre, at borgerne deltager aktivt i danskundervisningen. Hvis en borger ikke trives på Lær Dansk forløbet, skal et tilsvarende forløb tilbydes i andet regi f.eks. på højskole. 6
7 Arbejdsmarkedsområdet Vision: At være aktiv på arbejdsmarkedet er en vigtig del af at være aktiv borger i det omkringliggende samfund, tage ansvar for eget og familiens liv og bidrage til den almene velstand. Beskæftigelse giver desuden identitet, selvværd, socialt netværk og øget økonomisk råderum og modvirker marginalisering. Herudover bidrager beskæftigelse positivt til integration i samfundet sprogligt, socialt og kulturelt ligesom mødet på arbejdspladsen styrker etniske danskeres kendskab til og forståelse for andre kulturer. Der er derfor mange gode grunde til at understøtte borgere med flygtningeog indvandrerbaggrund i at komme ind på det danske arbejdsmarked. Mål: Nye borgere opnår samme tilknytning til arbejdsmarkedet som resten af befolkningen. Nye borgere bliver selvforsørgende i samme omfang som kommunens øvrige borgere i job, der matcher deres kompetencer. Færrest muligt nye borgere under integrationsloven skal modtage passiv forsørgelse, når den 3-årige integrationsperiode er slut. Kommunen som arbejdsgiver er sig sit ansvar bevidst i målsætningen om at integrere nye borgere på arbejdsmarkedet. Indsats: Det afdækkes, om den enkelte har brug for opkvalificering eller uddannelse for at opnå og fastholde ordinær beskæftigelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet skal etableres tidligt via f.eks. praktik eller løntilskud og fungere som supplement til danskundervisningen. Sproget må ikke være en hindring for opnåelse eller fastholdelse af ordinært arbejde. Derfor skal nye borgere tilbydes danskundervisning i et sådant omfang, at de opnår et sprogkendskab, der ikke hindrer dem i at bestride et job, de er fagligt kvalificeret til. 7
8 Beskæftigelsesindsatsen overfor nye borgere med problemer udover ledighed er helhedsorienteret, og relevante tilbud skal igangsættes i overensstemmelse med den konkrete problemstilling. Særligt tilrettelagt aktivering skal støtte nye borgere med problemer udover ledighed i deres vej ind på arbejdsmarkedet. Samarbejde tæt med arbejdsmarkedets parter. 8
9 Førskoleområdet Vision: Børn med anden etnisk baggrund end dansk benytter de kommunale dagtilbud i samme udstrækning som danske børn. De kommunale dagtilbud giver barnet de bedste forudsætninger for en vellykket integration i det danske samfund videre frem mod skole, uddannelse, beskæftigelse og aktivt medborgerskab. Der etableres et godt, trygt samarbejde med forældrene i denne proces. Mål: At børnene socialiseres i det danske samfund, inden de starter i skole. At samarbejdet i sektorerne omkring flygtninge/indvandrerfamilierne fungerer, så børnene tilegner sig det danske sprog og opnår sociale kompetencer. Indsats: Barnet får dagtilbud i sit nærmiljø. Den enkelte institution etablerer et godt og trygt forhold til forældrene. Det indebærer bl.a. åbenhed i forhold til at give forældrene indblik i børnenes hverdag i dagtilbuddet. Tilbuddene på dagtilbudsområdet beskrives på et sprog, som forældrene har kendskab til. Herunder fremgår, hvad der forventes af forældrene, og hvad de kan forvente af daginstitutionen. Korrespondance fra dagtilbud til forældre skal finde sted på et sprog, som forældrene har kendskab til. Tosprogede børn får som udgangspunkt dagplejeplads hos en dagplejer med særlig uddannelse i pasning af flygtningebørn. I særlige tilfælde kan barnet anbringes i en småbørnsgruppe med højere normering og pædagogisk uddannet personale. 3-6-årige tosprogede børn går i lokal børnehave og får sprogstimulering i hele børnehaveperioden. Sundhedsplejerskens funktion og rolle overfor spædbarn og familie beskrives for familien i et forståeligt sprog. 9
10 Sundhedsplejerskens indsats overfor spædbørnsfamilier optimeres ved sproglig bistand/ tolkning. Barnets sproglige progression følges op af samme sprogtest gennem hele dagtilbuds- og skolesystemet. 10
11 Skole/uddannelse Vision: Det har afgørende betydning for børns og unges vellykkede integration, at de lærer at tale og forstå dansk. Beherskelse af det danske sprog er afgørende for fremtidige uddannelsesmuligheder og dermed en forudsætning for at skabe sig et godt voksenliv på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Tosprogede elever i Nordfyns Kommune skal have samme forudsætninger for et vellykket skoleforløb som danske elever et forløb, der er præget af lyst til at lære, og som giver basis for en videre uddannelse. Målet understøttes af princippet om helhed og inklusion, der er bærende for hele det pædagogiske arbejde i Nordfyns Kommune. Mål: Tosprogede elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge og opnå samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er målet, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsats: Skoleundervisning i kommunen skal som udgangspunkt foregå i barnets nærmiljø. Skolen støtter tosprogede børn i integrerende aktiviteter udenfor skoleregi. Det er af afgørende betydning, at det enkelte barn/den enkelte unge påbegynder sit skoleforløb det rette sted og får de rette udfordringer: det være sig i en almindelig folkeskolekasse, i modtageklassen eller på Ungdomsakademiet. Et individuelt fagligt skøn skal altid ligge til grund for den faktiske placering. 11
12 Modtageklassen må ikke blive et længerevarende tilbud. Skolegang her kan evt. kombineres med undervisning i en stamklasse. Det er vigtigt, at en kontaktperson, som familien har tillid til, medvirker til at støtte op omkring barnets/den unges skolegang og uddannelse. Familien skal være velinformeret om vigtigheden af barnets/den unges skolegang, om de muligheder uddannelsessystemet rummer, og om hvad der forventes af såvel barn som forældre i det konkrete skole/uddannelsesforløb. Unge årige med anden etnisk herkomst end dansk får uddannelsespålæg på lige fod med kommunens øvrige unge. 12
13 Sundhedsområdet Vision: Det sunde og det gode liv leves i Nordfyns Kommune Dette er visionen for sundhed i Nordfyns Kommune uanset etnisk oprindelse. Mål: Gøre sundhedsfremme og forebyggelse til en integreret del af det sociale arbejde, idet sociale forhold er den enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af sygdom og forbrug af sundhedsydelser. Nye borgere med psykiske lidelser skal sikres hurtig og nem adgang til relevant udredning/ behandling. Nordfyns Kommune vil have fokus på at integrere nye borgere i de kommunale og private sundhedstilbud. Forebygge at nye borgere ender på permanente forsørgelsesydelser. Indsats: Nye borgere skal have adgang til sundhedsbudskaber og kendskab til forebyggende sundhedsydelser formidlet på et tilgængeligt sprog for dem. Der skal samarbejdes på tværs af skoler, daginstitutioner og administration, så der opnås en helhedsorienteret indsats med fokus på inklusion. I forbindelse med aktivering og vejen frem mod arbejdsmarkedet skal der være fokus på sundhed og trivsel i tilbuddene. Styrket tværfaglig indsats overfor flygtninge/indvandrere med psykiske lidelser, herunder samarbejde med praktiserende læger, distriktspsykiatrien og Rehabiliteringscentret for Torturofre. Øget samarbejde med Indvandrermedicinsk Klinik på OUH. Formidle kontakt til idrætsforeninger og det øvrige foreningsliv og evt. hjælpe med ansøgninger til 18 midler og lignende, der kan øge de økonomiske muligheder for at deltage i det danske foreningsliv. 13
14 Kultur- og fritidsområdet Vision: Nordfyns Kommune ønsker at skabe de nødvendige rammer for et bredt, velfungerende frivilligt foreningsliv, hvor der er plads til alle, der ønsker at være med. Et aktivt fritidsliv er en styrke i processen mod vellykket integration i det danske samfund. Frivilligt socialt samvær om en aktivitet eller fælles interesse øger det gensidige kendskab til hinanden, fremmer den gensidige forståelse og understøtter aktivt tilegnelsen af dansk sprog og kultur. Her kan alle mødes på lige fod og dele deres glæde og fornøjelse ved en fælles aktivitet. Mål: Alle flygtninge/indvandrere og deres børn skal have kendskab til kommunens kultur- og fritidstilbud. Alle flygtninge/indvandrere og deres børn, der ønsker at deltage i kultur- og fritidstilbud, skal understøttes heri. Den kommunale kultur- og fritidsindsats skal samarbejde med øvrige integrationsaktører, der virker i Kommunen. Kommunen skal så vidt muligt understøtte og lette den frivillige indsats, der gøres i foreningerne, i forhold til nye borgere. Indsats: Arbejdsmarkedsudvalget har i 2012 afsat kr. til en værtspulje, der støtter integrationsfremmende arrangementer for flygtninge i integrationsperioden og deres børn. Heraf kan foreninger søge dækning af kontingent i op til 1 år samt sportsudstyr. De integrationsflygtninge, der er dækket af ordningen, får en skrivelse fra integrationsmedarbejderen, hvoraf det fremgår, at de har ret til kontingentdækning. Foreningen kan herefter sende kontingentopkrævning direkte til kommunen. 14
15 Integrationsmedarbejderen vil informere flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, om muligheden for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter i Nordfyns Kommune. De frivillige flygtningeorganisationer, der samarbejder med Kommunen på integrationsområdet, vil bakke op om at øge flygtninge/indvandreres kendskab til kultur- og fritidstilbuddene i Kommunen samt etablere kontakten til foreningerne. Der er etableret lektiecaféer for udlændinge i Otterup og Søndersø, der drives af frivillige. Lektiecaféerne kan desuden være et forum, hvor der informeres om dansk foreningsliv og kultur. Bibliotekerne kan ligeledes hjælpe borgerne inden for kultur og oplevelser. 15
16 Ældreområdet Vision: Ældre nye borgere, der får brug for kommunal service så som hjælp i eget hjem, forebyggende besøg og indflytning i beskyttet bolig eller på plejehjem, skal opleve kontakten til Kommunen som tryg og respektfuld. Pasning af ældre familiemedlemmer i hjemmet må ikke virke som en hæmsko for de øvrige familiemedlemmers aktive deltagelse på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller andet integrationsfremmende tilbud. Indsats: Medarbejderne efteruddannes i kulturforståelse og kommunikation. Kommunens standardbreve og informationspjecer til ældre oversættes ved behov til en række relevante sprog. Mål: Sikre ældre nye borgere de samme pleje- og omsorgstilbud som Kommunens øvrige medborgere. De kommunale tilbud og aktiviteter skal tilgodese de særlige kulturelle behov, der er hos nye medborgere med flygtninge-/ indvandrerbaggrund. At Kommunens medarbejdere efteruddannes, så nye borgere mødes med forståelse, viden og respekt. 16
17
18
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Holstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Integrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:
NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Odense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Fritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune
Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked
Integrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Politik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.
Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
God Integration i Horsens Kommune
God Integration i Horsens Kommune VOKSEN OG SUNDHED Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Overordnede visioner og værdier på integrationsområdet... 4 2 Overordnede mål på integrationsområdet... 5 3 Integrationsområderne...
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Integrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune
Integrationsstrategi 2016-2018 De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Integrationsstrategien 2016-2018 - Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune
Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de
Alle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Sundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
