Ett rent hav vår framtid
|
|
|
- Tove Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ett rent hav vår framtid Marint affald - trusler, udfordringer og løsninger Midtvejskonference Ren Kustlinje Frederikshavn september 2017
2 Forekomst og sammensætning af marint affald i KASK regionen Jakob Strand Institut for Bioscience Aarhus Universitet
3 12. september, 2017 Forekomst og sammensætning af marint affald i attegat-skagerrak regionen (KASK) Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) Præsentation på Ren Kustlinje konference (Intereg-projekt) Frederikshavn, 12. september 2017
4 Udstilling fra Tjørn 2006 Havs-souvenirer eller strand sopar?
5 Skagerrak og affald på strandene en subregional akkumuleringszone for Nordsøen Havstrømmene i Nordsøen kan være en væsentlig årsag. Antal affald-stykker per 100 m strand, OSPAR overvågningsdata (OSPAR 2017)
6 Regionale forskelle afspejles også på nationalt niveau Skagen Ytre Hvaler Bohus län Antal affaldsstykker fundet per 100m surveys i Østersøen, Nordsøen og Skagerrak Nordsø og Skagerrak data fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige er udtrukket fra OSPAR database. Østersø data fra Sverige er hentet fra MARLIN Project database (Hold Sverige Rent 2014). Danske Østersø data er fra MLW databasen (Strand et al., 2015)
7 Overvågning af marint affald på Skagen stranden Overvågning udføres 3 gange om året af KIMO Danmark med assistance fra Frederikshavn kommune og Borgergruppen Ren strand NU Skagen
8 SAMMEN- SÆTNING AF MARINT AFFALD PÅ KYSTERNE ud fra OSPARs materiale kategorier Plast udgør 70% - 98% af affaldet OSPAR (2017) SAMMENLIGNET MED NORDISKE SKAGERRAK DATA
9 DE ALMINDELIGSTE TYPER AF AFFALD I SKAGERRAK Både land- og havbaserede kilder til marint affald på Skagerraks kyster - Fiskeri - Skibsfart - Turisme - Rekreative aktiviteter - Spildevand - Byer/husholdninger - m.m. TOP 15 over de hyppigste affaldsemner
10 National MSFD overvågning vs. danske citizen clean-ups data Top 10 items fra clean-ups datasæt i Denmark (Strand et al., 2015) Tre typer afaffaldsemner findes på TOP10 lister for citizen clean-ups (MLW data), men ikke på TOP10 for overvågningsstrandene i Danmark: CIGARETSKOD, INDKØBSPOSER og METALKAPSLER Dette kan skyldes at citizen clean-ups generelt udføres på mere turistede strande, hvor affald i højere grad efterlades på stranden og ikke kun stammer fra opskyl fra havet. Derudover er vatpinde og plast-fragmenter underrepræsenterede i clean-up datasæt
11 Ekstreme vejrhændelser - som mere ukontollerbare årsager til ekstra store tilførsler - Ekstreme regnskyl kan medføre fx overløb af spildevand, - Oversvømmelser kan medføre at ikke tiltænkte ting bliver til affald andet steds i vandmiljøet eller på kysten, - Kraftige storme kan vælte og rive ting i stykker, samt bære affald fra kilder og ud i miljøet. Kan have en forholdsvis stor betydning sammenholdt med den normale belastning - både i udlandet og herhjemme...?
12 Men er det synlige affald på vores kyster kun toppen af isbjerget... - Hvor bliver de store mængder af affald ellers af i havet? - Aflejres på havbunden - Spredes med havstrømme lokalt og globalt - Optages i fødekæderne - Fragmenteres og nedbrydes - Spredes og aflejres som mikroplastik
13 Undersøgelsesområder i Grønland Marint affald på referencestrande Havfugle (mallemukker), maveindhold Miljøprøver til mikroplast analyser Havstrømme kan være en vigtig rute for lang-transport af marint affald til Arktis - men er lokale kilder også betydende?
14 Undersøgelser af affald på kysten i Greenland referencestrande besøgt per område, på afstand af byer og dumps 1-2 besøg per år (sommer og efterår) VRS EAST GREENLAND WEST GREENLAND YS DMB
15 Top 10 of beach litter items found in West Greenland Top 10 af affaldstyper i Vestgrønland Snor (diameter <1cm) Plast-fragmenter (2,5cm - 50cm) Ekspanderet polystyren/flamingo-stykker (2,5cm - 50cm) Andet forarbejdet træ (<50cm) Andet forarbejdet træ (>50cm) Haglgeværspatroner og plastrammer til riffelpatroner Plastindpakning fx industriel emballage, plader og folie Skum, f.eks. til isolering, indpakning/polyurethan Beholdere/emballage til mad inkl. fastfood beholdere Motorolie-flasker og -beholdere (<50cm) Materialetype Plast Plast Plast Forarbejdet træ Forarbejdet træ Plast Plast Plast Plast Plast
16 Nogle eksempler på særlige typer af plastaffald fundet i Grønland Affaldstyper fundet på kysten i Grønland, som ikke er registreret i de danske farvande, omfatter bl.a.: Sprængsnor til detonatorer af plast, Plastrammer til riffelpatroner, Langhalsede plastdunke til olie. Sorte sanitetsposer af plast Smeltede plaststykker fra forbrænding af plastaffald Fotos: jakob Strand
17 Forekomst af affald på havbunden et andet regionalt mønster end for affald på kysterne Plast-affald dominerer OSPAR (2017) Skagerrak-Kattegat med har et generelt lavt antal af affaldsstykker registeret i svenske og danske standardiserede bundtrawl surveys (IBTS). Dog ingen data fra den dybe del af norske rende
18 Mallemukker / havhest - en miljøindikator for plastik optaget af havfugle I Skagerrak har ca. 90% af mallemukker plaststykker med størrelse på 1-25 mm i maven, hvoraf 50% af fuglene overskrider OSPAR EcoQO på 0.1g plast Fotos: jakob Strand OSPAR (2017)
19 Hvor tilgængeligt er plastaffaldet for dyrelivet? andre former for tilgængelighed Dyr kan vikles ind i affald. Fisk, skildpadder, fugle og havpattedyr kan risikere at blive viklet ind i større stykker plastaffald, herunder tovrester og tabte fiskeredskaber. Bl.a. 5% - 20% af suler fundet døde på kysten i den sydlige Nordsø er viklet ind i plastaffald, fortrinsvis tovrester (TMAP 2009). Død sule fra den danske Vestkyst Udnytte affald som ekstra ressource, fx som - Redemateriale, - Nye habitater, Fx mange rider (tretåig mås) bruger plastaffald som redemateriale, fx i koloni ved Hirtshals (Hartwig et al. 2007). Foto: Kresten Hansen
20 Mikroplast spredes til alle dele af økosystemet Både i vandsøjlen og ned på havbunden og på kysten... med paralleler til skæbnen af miljøfarlige stoffer, samt også naturligt organisk stof Figure from Wright et al. (2013)
21 Sediment og mikroplast Resultater fra første danske survey i 2013 Prøvetagning var koordineret med NOVANA overvågning for miljøfarlige stoffer Skagerrak/Kattegat Mikroplast blev fundt i alle prøver med partikler pr kg TS - og fibre/filamenter dominerede i de fleste prøver Sediment må anses som en mere tids-integrerende matrice end prøver fra vandsøjlen
22 Opsamling Skagerraks kyster modtager meget store mængder af marint affald fra havet både fra lokale kilder og fra langstransport med havstrømme fra Nordsøen. Der er både hav- og land-baserede kilder til affaldet. Plast-affald er den dominerende materialekategori. Der er til gengæld forholdsvist lidt affald aflejeret på havbundet sammenlignet med i den sydlige Nordsø. Plastaffaldet udgør en risiko for bl.a. havfugle i KASKområdet. Mikroplast forekommer også flydende i vandsøjlen, aflejret i havbunden og på kyster og optaget i dyrelivet.
23 XXX XXXTAK FORES JERES OPMÆRKSOMHED! Sule med stykke af dolly-rope fra trawlfiskeri ved Skagens gren Foto: Søren Kristensen
Undersøgelser af Marint Affald i Grønland
Undersøgelser af Marint Affald i Grønland 2016-2017 Jakob Strand Aarhus Universitet Præsentation på Hold Norge Rent-konferansen 2018 Oslo, 7/2-2018 SUMAG-projektet Første systematiske undersøgelser af
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø
Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø IDA Huset 27. oktober 2015 Ryan Metcalfe - KIMO Danmark Affald på kysten Marint Affald Nordsøen tilføres ca. 20.000 tons affald /år.* Det svarer
MARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven
MARINT AFFALD KÆRE SEJLER! Marint affald er et voksende problem i verdenshavene også herhjemme i Danmark. Derfor er det på høje tid at vi hver især gør en indsats for at mindske problemet. Danske Tursejlere
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Hvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Opgavebeskrivelse og kravspecifikation
Bilag I Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Ekspanderet polystyren i Østersøen 30.11.2017 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Økonomi... 6 3. Tidsplan og milepæle... 7 4. Krav til
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4. Affald i havet
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.4 Affald i havet Jens W. Hansen, Jesper H. Andersen, Jakob Strand og Thomas K. Sørensen Dato: August 2012 1. Indledning Vurderingen af et havområdes miljømæssige status
Forekomst af mikroplastik i vandmiljøet
Department of Bioscience IDA-konference, København. Forekomst af mikroplastik i vandmiljøet Jakob Strand Sekundær mikroplast Primær mikroplast Nationalmuseet 2012 AARHUS UNIVERSITY Mennesker har gennem
Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Ren luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Informationsindsats om marint affald
Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Informationsindsats om marint affald Side 1 af 9 1. 1. Introduktion... 3 2. 2. Økonomi... 4 3. 3. Tidsplan og milepæle... 4 4. 4. Projekts indhold... 5 5. Følgegruppe...
HVEM ER PLASTIC CHANGE
HVEM ER PLASTIC CHANGE PLASTIC CHANGE er en international organisation med base i Danmark, der arbejder på at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene og miljøet.
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Mikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Mikroplastik i spildevand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Life Science Center for Kemi og Bioteknik Fokus på Miljøteknologi Sundhed Proces- og materialekemi Sektion for vand og ressourcer Fokus
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser
Henkastet affald Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser I dette emne skal du blandt andet: Lære om affald
Allerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE
BIO MAD OG GRØNT HAVE FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE FORSØG I 2016 DET KAN DU LÆSE I GUIDEN BIO Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Forsøg med bioaffald Tidsplan for forsøget Køkkenspand og bioposer
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Sådan sorterer du dit affald
SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt
Simon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
TEMAAFTEN: Plastikforurening & Roskilde Fjord Projekt Plastfri Roskilde Fjord
Projekt Plastfri Roskilde Fjord Temaaften: Plastikforurening & Roskilde Fjord 1/6 2017 TEMAAFTEN: Plastikforurening & Roskilde Fjord Projekt Plastfri Roskilde Fjord Projekt Plastfri Roskilde Fjord Temaaften:
Socioøkonomisk analyse af husstandenes affaldssorteringsadfærd
DAKOFA-konference 26. marts 2019, København Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald: Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier Socioøkonomisk analyse
Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
HAVEAFFALD. Ny ordning: Dit boligområde skal vælge, hvordan vi skal hente jeres haveaffald.
HAVEAFFALD Ny ordning: Dit boligområde skal vælge, hvordan vi skal hente jeres haveaffald. 1 HVORDAN ØNSKER I AT FÅ HENTET HAVEAFFALD? I fællesskab med de andre i dit boligområde skal du vælge, hvordan
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Strandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark
TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden
Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Arktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:
Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke
