Undersøgelser af Marint Affald i Grønland

Transkript

1 Undersøgelser af Marint Affald i Grønland Jakob Strand Aarhus Universitet Præsentation på Hold Norge Rent-konferansen 2018 Oslo, 7/2-2018

2 SUMAG-projektet Første systematiske undersøgelser af marint affald i Grønland (Finansieret af den danske Miljøstyrelse og Arktisk Center ved Aarhus Universitet) Fokus på 3 internationalt anbefalede miljøindikatorer for at følge forekomst, sammensætning og påvirkninger af marint affald i havet: Indikator 1. Marint affald på referencekyster Indikator 2. Plastik-stykker i maver fra mallemuk Indikator 3. Mikroplast i sediment Formål: Tilvejebringe et første systematisk datasæt, der kan fungere som referenceniveauer til at vurdere geografiske forskelle og udvikling over tid. Derudover vidensopbygning hos samarbejdspartnere i Grønland og Danmark, med mulighed for kunne fortsætte eventuelle overvågningsaktiviteter fremover.

3 Undersøgelsesområder i Grønland Marint affald på referencestrande Havfugle (mallemukker), maveindhold Miljøprøver til mikroplast analyser Ca. 90 % af befolkningen på ca mennesker bor i Vestgrønland Havstrømme kan være en vigtig rute for lang-transport af marint affald til Arktis - men lokale kilder kan også være betydende

4 Registrering af affald på referencekyster i Vest- og Østgrønland AARHUS UNIVERSITY Opgørelser per 100 m kyststrækning i henhold til international OSPAR guideline. 17 strande fordelt på 8 områder 1-2 gange per år. Rapportering af data til international database, så data også vil være tilgængelige fremover. North- East Atlantic Nuuk yderfjord SUMAGområder

5 Undersøgelser af affald på kysten i Greenland 2016 AARHUS UNIVERSITY 1-3 referencestrande besøgt per område, på afstand af byer og dumps VRS EAST GREENLAND WEST GREENLAND YS DMB Plastik, ca. 80% Træ

6 Variationer mellem surveys på samme lokalitet (over tid) Eksempler på at første survey kan afspejle særlig store mængder, givet vis pga flere års aflejringer af affald. Andre eksempler på surveys, hvor også de første data kan afspejle et generelt billede af niveauet af affald på kysten

7 Regionale forskelle i hvor meget affald der findes kysterne Mest registeret i Skagerrak og det Nordlige Norge. Mængderne fundet i Vestgrønland er næsten sammenligneligt med i Nordsøen. Østgrønland er ren - med en enkelt undtagelse.

8 Plast-affaldet kommer både fra kilder på land og til havs Sammenlignet med andre Nordiske data: Østgrønland ligner Nordnorge Vestgrønland ligner Østersøen med mange bynære kilder

9 Plastik på Top 10 liste over affaldsemner på kysten i Grønland Vestgrønland Plast-fragmenter (2,5cm - 50cm) Snor med diameter <1cm Haglgeværspatroner og plastrammer til patroner Skum-fragmenter, f.eks. fra isolering og indpakning Kapsler tilflasker Slikpapir Strapbånd,tilindpakning Emballage til madvarer Flasker til drikkevare Poser Østgrønland Plast-fragmenter (2,5cm - 50cm) Snor med diameter <1cm Strapbånd, tilindpakning Reb med diameter >1cm Kapsler tilflasker Fiskenet, stykker >50cm Haglgeværspatroner og plastrammer til patroner Fiskenet, stykker <50cm Plastindpakning, industriel emballage Sko

10 AARHUS UNIVERSITY Nogle eksempler på særlige typer af plastaffald fundet i Grønland DEPARTMENT OF BIOSCIENCE Affaldstyper fundet på kysten i Grønland, som ikke er registreret i de danske farvande, omfatter bl.a.: Sprængsnor af plast til detonatorer, Plastrammer til riffelpatroner, Langhalsede plastdunke til motorolie. Sorte sanitetsposer af plast Smeltede plaststykker fra forbrænding af plastaffald Fotos: jakob Strand Jakob Strand

11 AARHUS UNIVERSITY Lokale landbaserede kilder til affald VS. Skibe og havstrømme DEPARTMENT OF BIOSCIENCE Jakob Strand

12 Havfugle: Undersøgelser af plastik i maver fra Vestgrønland - Indsamling af 70 mallemukker i 2016 fra to steder i Vestgrønland. - Undersøgelser af maveindhold integreret med analyser af fødeemner og udtagning af ekstra vævsprøver til AUs miljøprøvebank. - Sammenligning af prøver fra år 2000 bestående af 50 uåbnede maver, som var opbevaret i AUs miljøprøvebank. - Undersøgelser af plastik i havfugle i henhold til OSPAR protokol. Indsamlet under dispensation fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Plastik fundet i maven fra en enkelt fugl fra Manitsoq i 2016.

13 Plastik i mallemukker fra Vestgrønland år 2016 I fugle fra 2016 er niveauet lidt højere end tidligere rapporteret for Svalbard i Norge og Island, men lavere end i Nordsøen. 100% Birds with at least one piece of plastic Birds with > 0.1 g plastic 80% 60% 40% Open waters Coastal 20% 0% West Greenland 2016 West Greenland 2016 Arctic Canada Svalbard Iceland Faroe Islands North Sea English Channel OSPAR EcoQO = kun 10% > 0.1g

14 Sammensætning AARHUS UNIVERSITY af plastikstykker fundet i mallemuk fra Vestgrønland Består mest af mikroplastik (1-5mm) og mesoplastik (5-25 mm). Mesoplastik (5-25mm) Makro-plastik (>25mm) Mikroplastik (1-5mm) Består mest af plastik-fragmenter, industrielle pellets og tråde. Typer af plast Består mest af Polyethylen (PE), polypropylen (PP) og polystyren (PS). Alle plastikstykker med densitet <1 g/cm 3, dvs. de flyder i havvand. Polymertyper

15 Sediment: Mikroplastik omkring Sisimiut Høje niveauer af mikroplastik aflejret i havbunden i den indre del af Ulkebugt og i havnen. Mikroplast også fundet i alle de andre stationer, på nær én referenceprøve fra Anden fjorden. Mikroplast som Fibre, flager, film, korn, og kugler i mange farver og former Sisimiut NB. Foreløbige resultater

16 Sammensætning af mikroplast i sediment kan karakteriseres ud fra deres polymer-bestanddele Består mest af: polyestre, polyacrylat, polyolefiner/polyvinyl, gummi (fx fra bildæk) 18% 12% Polymertyper 47% 18% n = 154 partikler analyseret med FT-IR Hovedparten er plastikstykker i sediment fra Sisimiut har en densitet på >1 g/cm 3, dvs. de synker i havvand.

17 Opsamling på SUMAG-projektet Der er mere affald på kysterne i Vestgrønland end i Øst. Mængderne er sammenlignelige med hvad der findes på kysterne i den nordiske del af Nordsøen. Affaldet i Grønland kommer fra både hav-baserede og lokale land-baserede kilder. Langtransport med havstrømme ser ud til at bidrage kun i mindre grad. En forholdsvis stor andel af havfuglen mallemuk har i Vestgrønland forhøjede mængder af plastik i maven. Mikroplast, der kommer fra større plast-stykker, er udbredt både i havfugle og sediment. De i projektet tilvejebragte data kan fungere som referenceniveauer til at følge udviklingen over tid og tiltag, der gøres for at begrænse belastningen lokalt og globalt.

18 AARHUS UNIVERSITY Også fokus på plastaffald i det grønlandske samfund DEPARTMENT OF BIOSCIENCE Jakob Strand Artikler fra Greenlandic Broadcast Cooperation ( i 2017

19 Tak til Aarhus Universitet: Lis Bach, David Boertmann, Anders Mosbech, Flemming Ravn Merkel, Susse Wegeberg, Jørgen Skafte, Bjarne Jensen, Egon Randa Frandsen, Anna Marie Plejdrup, Marine Cusa, Robin Lenz, Kristina Enders og Berit Langkilde Møller. Grønlands Naturinstitut: Thomas Juul-Pedersen, Aqqalu Rosing- Asvid, Michael Jacobsen, Bolethe Egede og andre GN kollegaer og studerende. Arktisk Station, Qeqertarsuaq: Kjeld Akaaraq Mølgaard. Sisimiut: Inunnguaq og Mette Noort Hansen. Qaqortoq: Else Bjerge og Jens Enok. - og ikke mindst tak for finansiering fra Miljøstyrelsens pulje til miljøstøtte til Arktis (DANCEA) og fra Arktisk Center (ARC) ved Aarhus Universitet til at understøtte projektlogistik.

20 XXX AARHUS UNIVERSITY XXXTAK FORES JERES OPMÆRKSOMHED! Sule med stykke af dolly-rope fra trawlfiskeri ved Skagens gren Foto: Søren Kristensen

21 Plastik udgør ca. 80% af affaldet på Grønlands kyster 75% 83% Sammenlignet med Nordiske data andre steder: 83% 95% 97% 85% 68%