Forekomst af mikroplastik i vandmiljøet
|
|
- Bertram Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Department of Bioscience IDA-konference, København. Forekomst af mikroplastik i vandmiljøet Jakob Strand Sekundær mikroplast Primær mikroplast
2 Nationalmuseet 2012 AARHUS UNIVERSITY Mennesker har gennem alle tider efterladt sig spor i sine omgivelser og efterladt affald er et synligt aftryk i miljøet efter vores forskellige aktiviteter I dag er mængderne og spredningen af plastaffald i et globalt perspektiv dog uden sidestykke! - og et tydeligt tegn på den antropocene tidsalder
3 Mange AARHUS UNIVERSITY kilder til belastning med (mikro)plast LAND-BASED ACTIVITIES in cities, industry and agriculture SEA-BASED ACTIVITIES e.g. ships, fishery ATMOSPHERIC DEPOSITION (e.g. precipitation, airborne dust) OCEAN CURRENTS RUNOFF, RIVERS and EFFLUENTS from LAND to SEA FATE - Accumulation in food webs - Degradation, physical/biological - Deposition/mobilisation in sediments - Kilder omfatter alle slags menneskelige aktiviteter med større eller mindre tab af plast til miljøet, både til lands og til vands. - Spredningen foregår bl.a. ved atmosfærisk transport, afstrømning fra land og havstrømme
4 Skagerrak - Et vigtigt depositionsområde for Nordsøen AARHUS UNIVERSITY Nordiske overvågningsdata for affald på strande viser at de største mængder generelt forekommer på den svenske og danske vestkyst. OSPAR QSR 2000 (Strand et al. 2015) OSPAR + MARLIN data
5 Marint affald, som skylles op på kysten AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience IDA-konference, København. Fiskeri (9%) Mademballage, poser, turisme og rekreative aktiviteter (35%) Plast dominerer! Sanitært affald (3%) Byggeaffald og skumplast (33%) Baseret på 514 stykker affald (>2.5 cm) indsamlet 2014/2015 i Roskilde fjord Resultater er genereret fra standardiseret strandundersøgelser af affald på 100 m strækninger i henhold til EU guideline AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience
6 Men er det synlige affald i miljøet kun toppen af isbjerget? - Hvor bliver de store mængder af affald af? - Spredning af affald i miljøet sker lokalt og globalt - Aflejring af affald i jorden og havbunden - Fragmentering ved forvitring og nedbrydning - Spredning og aflejring som mikroplastik
7 Bl.a. undersøgelser AARHUS UNIVERSITY af mikroplast i vandsøjlen fra svenske farvande IDA-konference, København. Department of Bioscience finder mange flere små (>10 µm) end store partikler (>300 µm) Tilsvarende i det åbne Atlanterhav Antal mikroplast partikler per m 3 Data fra Norén & Naustvoll 2010, Norén 2014 og Magnusson & Norén 2011, reviewed i MST rapport (draft 2015) OBS: Fibre vurderes at udgøre en væsentlig fraktion af mikroplast men da fibre er tynde, men lange partikler, tilbageholdes de i mindre grad med 300µm filtre
8 Tilsvarenede AARHUS UNIVERSITY flest små partikler i sediment Department of Bioscience Større antal partikler med mindre størrelsesfraktion IDA-konference, København. men en ting er ANTAL... Større samlet masse med større størrelsesfraktion en anden ting er MASSEN... Mikroplast i sediment fra Rhinen i Tyskland (Klein et al. 2015)
9 Mikroplast spredes til alle dele af økosystemet AARHUS UNIVERSITY Både i vandsøjlen og på havbunden... med paralleler til skæbnen af miljøfarkige stoffer, samt også naturligt organisk stof Figure from Wright et al. (2013)
10 Eksempler DEPARTMENT OF på BIOSCIENCE mikroplast fundet i dyr fra Nordiske Jakob Strand farvande Fisk og bunddyr Sild og hvilling fra Storebælt, maveindhold: 27 31% af fiskene havde indhold på 1-4 mikroplast-partikler (Sørensen et al. 2013) Ålekvabbe, torsk og ulk fra Øresund, maveindhold: partikler per fisk (Agersnap & Strand 2013). Blåmuslinger fra Øresund: partikler per individ (Agersnap & Strand 2013) Slangestjerner fra Svensk vestkyst: fibre per individ (Johansson 2011) Fibre er også den dominerende type af mikroplast i biota. Udenlandske undersøgelser har vist at også krebsdyr som jomfruhummer og krabber kan indeholde mikroplast, fx 83% af jomfruhummer undersøgt i Skotland indholdt plastfibre i deres tarmsystem (Murray & Cowie 2011).
11 Andre AARHUS skadelige UNIVERSITY påvirkninger er ved indtagelse af plastaffald og entanglement af bl.a. havfugle herhjemme 5-20% af suler fundet døde på kysten i den sydlige Nordsø er viklet ind i plastaffald (TMAP 2009) Mere end 90% af mallemukker i Skagerrak har plast i maven, og ~55% har mere end 0.1 g plast (>EcoQO) Mange rider bruger plastaffald som redemateriale, fx i koloni ved Hirtshals (Hartwig et al. 2007)
12 Sediment og mikroplast Resultater fra første danske survey i 2013 Prøvetagning var koordineret med NOVANA overvågning for miljøfarlige stoffer Mikroplast blev fundt i alle prøver med partikler pr kg TS - og fibre/filamenter dominerede i de fleste prøver Sediment må anses som en mere tids-integrerende matrice end prøver fra vandsøjlen
13 Normalisation to matter does matter! AARHUS UNIVERSITY Naturlig heterogenitet i sedimentkarakterer fx %TOC og kornstørrelse har dog stor betydning for indholdet af mikroplast. Normalisering til %TOC og >63µm fraktion kan derfor styrke identifikationen af de mere og mindre belastede områder. Disse resultater peger også på at mikroplast fortrinsvist vil aflejres i depositionsområder dvs. med paralleler til skæbne af miljøfarlige stoffer.
14 Knudshoved Odde Trelde Næs Vejle Fjord 2 Hundested Norsminde3 Århus Bugt51 Norsminde1 Vejle Fjord 3 Nissum Br. Store Røn Århus Bugt22 Båring Vig Nissum Br. NV Flensborg Yderfjord Genner Bugt8 Genner Bugt9 Tårbæk rev Felsted Kog Kås Bredning Kalø vig 10,6m Storebælt v. Romsø Storebælt v. Romsø Kalø vig 10.9m Kolding Fjord Felsted Kog Sydlige Lillebælt Helnæs Bugt Flensborg Yderfjord Øresund, Lynetten Venø Bugt Sediment Phthalate conc. (µg / kg DW) AARHUS UNIVERSITY Speculation: I hvilken grad er plastik-additiver stadig bundet eller frigivet fra plastpartikler, når vi analyserer miljøprøver af vand, sediment og biota? DnOP DEHP DBP DiethylPhthalat Ekstraherer vi på plast-partikler? Stations Dansk overvågningsdata for phthalater i sediment 2011
15 Positive sammenhænge etableret til miljøfarlige stoffer i sediment Især til PAH er - og i mindre grad til alkylphenoler og phthalater i sediment, Sammenhænge skyldes dog sansynligvist co-variation med TOC og/eller kilder, - og i mindre grad kemisk ekstraktion på mikroplast-partikler. TBT i malingsflager kan være en undtagelse!
16 Gamle malingsflager fra skibe kan som mikroplast stadig være en kilde til giftige antibegroningsmidler Old paint flakes sampled from Swedish marinas 2014 Lagerström, Strand et al. (2015)
17 Plast DEPARTMENT fungerer OF BIOSCIENCE som passiv sampler for udefrakommende Jakob Strand miljøfarlige stoffer og kan dermed også bruges aktivt til at vurdere stoffernes forekomst i vandmiljøet. Plast absorberer stoffer i vandmiljøet (ferskt og marint), baseret på tidsintegrerende diffusion dvs. optagelses- og udskillelsesrater Silicone-skiver anbefales fx til PAH, PCB, PBDE, TBT og andre organiske stoffer med højt K OW > Koncentrationsniveauer i vandet kan estimeres ud fra optagsrater, som beregnes ud fra udskillelsen af mærkede standarder (Performance Reference Compounds). - Kalibreret i OSPAR regi og anvendt til miljøvurderinger i det marine miljø.
18 Feltforsøg med silikone-skiver som passive samplers for TBT Koncentrationsniveauet af TBT (log K OW = 4.1) i silikone er i samme størrelsesorden som niveauet i muslinger. (Strand et al. in prep)
19 PLAST i miljøet er ikke jo bare plastik men som gruppe består det af mange typer og blandinger Bioplast EPS-plast Epoxyplast Akrylplast ABS-plast Vinylester Ureaplast Teflon Super Absorbent Polymer Blødgørere Pigmenter Blowing Agents Antibakterielle midler Impact Modifiers EVA-plast Flamingo HDPE-plast LDPE-plast EPS-plast4 åø3oli8 POLYMERER Melamin-plast Neopren Nylon Polyethylen Mængder og spild PET-plast Polytetrafluorethylen Polystyren Vigtigt at huske Polyethersulfon både i forbindelse med Polycarbonat Polyamid Polyester Polyvinylchlorid Polyurethan Struktur af partikler Størrelse af partikler af plast i miljøet EPS-plast Fragmentering/nedbrydelighed/persistens SKÆBNE Antistatiske midler EPS-plast ADDITIVER UV-Stabilisatorer forskning, risikovurderinger og kommunikation Varme-Stabilisatorer Antioxidanter Absorption af udefrakommende miljøgifte Co-polymerer Flammehæmmere Densitet Fillers/Extenders Fragrances Lubricants Leaking af additives
20 Så... nogle vigtige spørgsmål omkring mikroplast: Hvor meget mikroplast er der i havet/vandmiljøet? I hvilket omfang er de synlige større partikler kun toppen af isbjerget? Hvilke kilder er mest betydende for belastningen med mikroplast? Hvilke typer af materialer består de væsentlige mikroplast-fraktioner af? Hvad sker der med mikroplast over tid? I hvilket omfang udgør mikroplast en risiko for miljøet? Betyder det noget eller er mikroplast bare ekstra fyldmateriale i havet? Hvor beskidt et miljø vil vi efterlade til de efterfølgende generationer?
21 Tjörn, Sweden, 2006 AARHUS UNIVERSITY Souvenirs from the sea - or just junk on the beach?
22
23 Mikroplast den hidtil overste affaldsfraktion Jakob Strand DEPARTMENT OF BIOSCIENCE Mikroskopisle partikler; <5m micro- (nano-)scales Primary microplastic (manufactured particles): - Resin pellets for plastic production and maintenance, - Cosmetics and other personal care products, - Industrial sandblasting products. Secondary microplastic: Fragmentation of macrolitter from land- and sea-based sources Caused by wheathering/erosion of macrolitter into small pieces - like rocks that become sand, silt and clay by time Secondary microplastic, and not primary microplastic, is often regarded as the dominating contributor to microplastic in the sea. However, local conditions, e.g. due to pellet loss from industry or effluents for WWTPs, can in some cases be an important source to microplastics.
24 Personal care products as source to microplastic Example: % primary microplastic particles found in some products selected by DR (national TV) from the presence of polyethylene in product declarations.
25 Back of the envelope estimater af rensningsanlægs potentielle betydning i danske farvande baseret på de svenske fund For de indre danske farvande, samlet For kystnære områder, her fx Roskilde Fjord (Magnusson, 2014) Konservative skøn pga tilførsler fra dels andre landes rensningsanlæg, dels flere andre udledninger end Bjergmarken i Roskilde Fjord
26 Begrænset undersøgelse med FT-IR spektroskopi til identifikation of polymer materialer 2955, , , ,87 872,60 748,44 %T 3415, , , , , , ,92 690,00 624, , , , , % match with acrylic polymer material 4000, ,0 cm , , ,28 990, ,34 963,67 842,50 755,11 Tynde fibre kan kun blive identificeret med FT-IR mikroskop Results: 5 different polymers were identified in 10 representative isolated particles characterised as surely synthetic during examination of the samples were also identified as synthetic polymers. However, most of 10 other selected particles characterised as doubtful could not be matched with synthetic materials in our FT-IR database supporting that they most probably were of natural origin. All data for socalled doubtful particles were therefore eliminated from the data analyses.
27 Passive samplers for assessing pollution of POPs in water Passive sampling using silicone sheets are based on the diffusive uptake of hydrophobic compounds (logk OW > 4). PAHs in silicone vs. water Concentrations in water can be determined using reference performance compounds (logk OW 3-8) spiked into the silicone sheets allowing correction for the diffusion kinetics. PCBs in silicone vs. water PCBs are below detection limits in spot sampling (Monteyne et al. 2013)
28 Passive prøvetagere af plast en kunstig Jakob musling Strand DEPARTMENT OF BIOSCIENCE Passive silicone samplere Miljøfarlige stoffer i silikone sammenlignet med i muslinger Estimerede koncentrationer af PCB og PAH i vand fra indholdet i silikone er sammenlignelig med akkumulering i muslinger fra nordiske farvande. Silikone især velegnet til apolære stoffer som PAH og PCB med Kow > 4 Larsen et al. 2009
Ett rent hav vår framtid
Ett rent hav vår framtid Marint affald - trusler, udfordringer og løsninger Midtvejskonference Ren Kustlinje Frederikshavn 12-13 september 2017 Forekomst og sammensætning af marint affald i KASK regionen
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereHvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Læs mereForekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereUndersøgelser af Marint Affald i Grønland
Undersøgelser af Marint Affald i Grønland 2016-2017 Jakob Strand Aarhus Universitet Præsentation på Hold Norge Rent-konferansen 2018 Oslo, 7/2-2018 SUMAG-projektet Første systematiske undersøgelser af
Læs mereMikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Læs mereMikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Læs mereEksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet
INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereKommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø
Kommunernes arbejde og erfaring med plastik i vandmiljø IDA Huset 27. oktober 2015 Ryan Metcalfe - KIMO Danmark Affald på kysten Marint Affald Nordsøen tilføres ca. 20.000 tons affald /år.* Det svarer
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereMikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne Jes Vollertsen PhD, Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Renseanlæg i projektet Kortlægning af mikroplast på danske renseanlæg Prøvetagning
Læs mereMikroplast i spildevand fra renseanlæg
Mikroplast i spildevand fra renseanlæg Litteraturindsamling Kilder, forekomst og fjernelse på renseanlæg samt skæbne og miljøeffekter Danva Rapport Maj 2015 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem,
Læs mereMikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Mikroplastik i spildevand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Life Science Center for Kemi og Bioteknik Fokus på Miljøteknologi Sundhed Proces- og materialekemi Sektion for vand og ressourcer Fokus
Læs mereMikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet
Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereForekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereFORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet
Læs mereMARINT AFFALD PLASTIK FACTS KÆRE SEJLER! PLASTIK. - Hver 3. sild i Storebælt har plastik i maven. - 39% af torsk i Nordsøen har plastik i maven
MARINT AFFALD KÆRE SEJLER! Marint affald er et voksende problem i verdenshavene også herhjemme i Danmark. Derfor er det på høje tid at vi hver især gør en indsats for at mindske problemet. Danske Tursejlere
Læs mereKohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer
Department of Geosciences and Natural Resource Management Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer Thorbjørn Joest Andersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet
Læs mereMikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?
Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det? Har vi facts om mikroplast? IDA MILJØ - 15. Dec 2016 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør avh@kruger.dk Plast i medierne 2 Hvad
Læs mereBetydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder
Betydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2018 Forfatter:
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereUdtalelse om validiteten af målemetode anvendt i amerikansk undersøgelse, der viser mikroplast i drikkevand verden over
Udtalelse om validiteten af målemetode anvendt i amerikansk undersøgelse, der viser mikroplast i drikkevand verden over Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2017 Forfatter:
Læs mereUndervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion
Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereRettelse nr. / Correction no
7. august 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 31 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 433-442 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereOpgavebeskrivelse og kravspecifikation
Bilag I Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Ekspanderet polystyren i Østersøen 30.11.2017 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Økonomi... 6 3. Tidsplan og milepæle... 7 4. Krav til
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereDONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord
DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang
Læs mereBreakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereFredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:
Sammenfatning af indkøbs- og miljøfakta om microplast Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyder for den samlede indkøbsbesparelse, hvis der stilles krav om, at der ikke må indgå microplast i de
Læs mereAnalyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt. af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen
Analyse af marint affald i sild og hvilling fra det nordlige Storebælt af Thomas Kirk Sørensen, Colin Stedmon, Kristina Enders og Ole Henriksen December 203 RESUMÉ Denne rapport beskriver resultaterne
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereTUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4
DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,
Læs mereRødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI
Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereJordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Læs mereTema 3.1 Henrik Beha Pedersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 15-02-2017 - Yderligere materiale vedlagt) MOF Alm.del Bilag 250 Offentligt Tema 3.1 Henrik Beha Pedersen Miljø- og Fødevareudvalget 2017 Henrik Beha Pedersen
Læs mereModtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande
Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52
Læs mereSimon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
Læs mereKortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper Fase 1: Indsamling af ørepropper. nr.
Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 27 2003 Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper Fase 1: Indsamling af ørepropper Kjeld Karbæk, Teknologisk Institut, Plastteknologi 2 Indhold
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereTEMAAFTEN: Plastikforurening & Roskilde Fjord Projekt Plastfri Roskilde Fjord
Projekt Plastfri Roskilde Fjord Temaaften: Plastikforurening & Roskilde Fjord 1/6 2017 TEMAAFTEN: Plastikforurening & Roskilde Fjord Projekt Plastfri Roskilde Fjord Projekt Plastfri Roskilde Fjord Temaaften:
Læs mereMICROPLASTIC-LIKE PARTICLES IN SEABED SEDIMENTS FROM INNER DANISH WATERS 2015
MICROPLASTIC-LIKE PARTICLES IN SEABED SEDIMENTS FROM INNER DANISH WATERS 2015 Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 320 2019 AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR
Læs mereMikroplaster på åkermark. Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet
Mikroplaster på åkermark Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Development in plastic production PlasticsEurope, 2015 Research in microplastic has been focused on the oceans BUT
Læs mereBilag 1. Viden om mikroplast Konklusion og sammenfatning Hvad er mikroplast?
Bilag 1. Viden om mikroplast Rapport fra Miljøstyrelsen om mikroplast: Microplastics Occurence, effect and sources of releases to the environment in Denmark. Environmental project No. 1793, 2015. http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2015/10/978-87-93352-80-3.pdf
Læs merePollution from shipping in Denmark
AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereKvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser
Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk Biogaskonference hos KARA/NOVEREN 17. august 2017 GATE 21 I samarbejde med BioGas2020 og
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø.
AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Høringssvar til udkast til ændring af Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål. J.nr. NST-4200-00050
Læs mereDanish Technology Center Denmark
Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereDumped ammunition - an environmental problem for sediment management?
5th International SedNet Conference, 27th-29th May 2008, Oslo, Norway Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? Jens Laugesen, Det Norske Veritas Harald Bjørnstad, Forsvarsbygg
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereStatus for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 11. juli årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli 2003 15. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 157-159 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart Rettelse
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereSports journalism in the sporting landscape
Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereEr medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012
Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012 Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Nej! Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen
Læs mereSikkerhedsvejledning
11-01-2018 2 Sikkerhedsvejledning VIGTIGT! Venligst læs disse instruktioner inden sengen samles og tages i brug Tjek at alle dele og komponenter er til stede som angivet i vejledningen Fjern alle beslagsdele
Læs mereSØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS
Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereTidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters
devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter
Læs mereHvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen
Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Nyheder i lovgivningen Historik omkring klapning og overvejelser om klap/bypass pladser Opgaver i forbindelse med klap- og nyttiggørelsessager
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereBROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET
BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE OG ANDRE KEMIKALIER I BYGGERIET CIVILINGENIØR (K), KIM HAAGENSEN CHEFKONSULENT, RAMBØLL, ØRESTAD KEMIKALIER I BYGGERIET EMNER OG EKSEMPLER Risikovurderinger i forhold til jord og
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 9. august årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
& Matrikelstyrelsen 9. august 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 222-233 & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 / Rettelse nr. / Correction No / Rettelse nr. / Correction No 82
Læs mereSØKORTRETTELSER 5 CHART CORRECTIONS
Kort & Matrikelstyrelsen 9. februar 2001 13. årgang SØKORTRETTELSER 5 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 63-70 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereMiljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering
Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering
Læs mereSPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE
SPEKTRAL LYSDÆMPNINGSMODEL FOR 2 GRØNLANDSKE FJORDE CIARÁN MURRAY 1,2, COLIN STEDMON 3, STIIG MARKAGER 1, THOMAS JUUL PEDERSEN 4, MIKAEL SEJR 1 1 AARHUS, INSTITUT FOR BIOSCIENCE 2 DHI 3 DTU-AQUA 4 GRØNLANDS
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereDokumentation af produktionsudstyr til fødevarer
Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer Fødevarekontaktmaterialer (og maskinsikkerhed) IDA 21. marts 2017 Chefkonsulent Jens Sinding Dokumentation i forhold til hvad? Relevante materialer med
Læs mereMarin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data
Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2013 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?
Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,
Læs mereISAAFFIK HELIKOPTER SHARE 2016
ISAAFFIK HELIKOPTER SHARE 2016 GEUS (3 projekter) DMI (1 projekt) AU (3 projekter) Nanok (1 projekt) UNI VERSITET PLANEN 1. 8 PROJEKTER 2. 1200-1500 KM KYSTSTRÆKNING 3. OVERTAGE OG AFLEVERE HELIKOPTER
Læs mereSand ell survey December/November 2009
Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November
Læs mere