Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i perioden 1. juli 2007 til 30. juni April 2009 Rambøll Management Consulting Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 3 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 6 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til juni 2008 Udviklingen i de administrative omkostninger siden De administrative omkostningers oprindelse (ABC-fordeling) Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Finanstilsynet Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen Endeligt opgjorte ex-ante målinger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Finanstilsynet Sammenligning ex-ante og ex-post måling på MiFid Finanstilsynet: Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet lov nr. 108 af 7/2/ English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Economic and Business Affairs from July 2007 to June Bilag A. Oversigt over årlige administrative omkostninger pr. lov/bekendtgørelse før/efter årets opdatering fordelt på segmenter, informationsforpligtelser, indberetningsmetoder og oplysningskrav 81 Bilag B. Kort om AMVAB-metoden 82 Bilag C. Korrektioner til eksisterende målinger 85 Danmarks Statistik 85 Erhvervs- og Byggestyrelsen 86 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 87 Finanstilsynet 88 AMVAB-opdatering

3 Bilag D. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 95 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen 100 AMVAB-opdatering

4 1. Resumé Rambøll Management Consulting har på vegne af Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemført en opdatering af AM- VAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De løbende administrative omkostninger ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 117,6 mio. kr., svarende til et fald på ca. 1,1 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte. 2 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 54,2 mio. kr. Herudover viser ikke-tidligere afrapporterede ex-ante målinger af tre regler foreløbigt opgjorte lettelser for samlet set ca. 63,4 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles ex-post på baggrund af yderligere virksomhedsinterview. Hovediagttagelserne for denne opdatering er følgende: Der er i år for første gang medregnet initiativer, hvor den offentlige sektor har stillet infrastruktur til rådighed, som letter de administrative omkostninger hos erhvervslivet. På Økonomi- og Erhvervsministeriets område er NemKonto blevet målt. NemKonto giver administrative besparelser for pensions- og forsikringsselskaber, der kan foretage udbetalinger til kunder ved reference til deres CPR-nummer uden at kende modtagers kontonummer. Lettelsen er vurderet til 21,8 mio. kr. 3 En forbedret proces hos Danmarks Statistik vedrørende henvendelser til virksomhederne om fejl på deres intrastat indberetninger har nedsat antallet af henvendelser. Det medfører en lettelse på 7 mio. kr. Ex-post målingen af de administrative omkostninger af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) under Finanstilsynet er omfangsmæssigt det største område, som er blevet behandlet i år. I sidste års ex-ante måling var der opgjort substantielle omstillingsomkostninger for den finansielle sektor beløbende sig til 182 mio. kr. ifm. MiFID, men ex-post målingen viser, 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. Ex-ante målingerne er ligesom expost opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. 3 Nemkonto er foreløbigt opgjort i årets opdatering. AMVAB-opdatering

5 at dette er for højt og er sat til 76 mio. kr. Årsagen skyldes især, at krav til dokumentation og opbevaring af oplysninger vedrørende transaktioner har været mindre ressourcekrævende, idet den konkrete udformning af kravene i høj grad stemmer overens med den normale forretningspraksis. De løbende omkostninger vedrørende MiFID er større end målt i ex-ante målingen, men da der samtidigt er implementeret en række lettelser, som ikke indgik i exante målingen, betyder det, at nettokonsekvensen for MiFID bliver en samlet lettelse på 20 mio. kr. i forhold til ex-ante målingen. Af andre tiltag på finanstilsynets område kan nævnes bortfald af krav om indberetning af lånetilbud for realkreditselskaber, samt nye krav for forsikrings- og pensionsselskaber til indberetning af solvens. Begge tiltag har dog konsekvenser under 5 mio. kr. for erhvervslivet. Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,9 mio. kr. og er per 30. juni 2008 opgjort til ,5 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område således faldet med 1.056,4 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 9 pct. Omkring 49,8 pct. af de endeligt opgjorte administrative omkostninger på Økonomiog Erhvervsministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 41,9 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 8,4 pct. Siden november 2001 er der således ikke sket nogen nævneværdig udvikling i de administrative omkostningers oprindelse, i 2001 var 49,3 pct. af de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område C-regulering, 9,9 pct. var B-regulering og 40,9 pct. var A-regulering. AMVAB-opdatering

6 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Målsætningen er senest blevet genfremsat regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra november 2007 og i regeringens afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område fra marts I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative omkostninger for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative omkostninger i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative omkostninger gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Herudover indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Hidtil er udelukkende digitale løsninger, som kan kobles til en konkret lovbunden indberetning, blevet inkluderet i AMVAB-målingerne. Denne tilgang har vist sig at være for begrænsende i forhold til den udvikling, som den offentlige sektor har gennemgået og vil gennemgå i de kommende år. Det har således vist sig at være en udfordring at måle effekten af digitaliseringsinitiativer, der ikke kan relateres til en konkret offentlig pligt, men som medfører reelle administrative lettelser for virksomhederne, og som efterspørges af erhvervslivet. Det gælder fx skattemappen, der giver virksomhederne hurtig adgang til og oversigt over deres skatteoplysninger, og NemKonto, som letter finansielle virksomheders administration i forbindelse med pengeoverførsler til deres kunder betydeligt. Fra og med denne AMVAB-opdatering inkluderes initiativer, der letter virksomhedernes interne administration, i AMVAB-målingerne, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i virksomhederne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse. Af digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor fremgår det, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt senest i Derfor vil der i de kommende år ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Fra og med denne AMVAB-måling antages der derfor 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger. Beregningerne af digitale lettelser er fortsat baseret på virksomhedsinterviews (se endvidere bilag B). Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer som f. eks. digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes AMVAB-opdatering

7 indsats for at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM- VAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative omkostninger siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november Boks 1: Faktaboks om Økonomi- og Erhvervsministeriet Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2007 til 30. juni 2008 m.v. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret 08/09. En oversigt over disse regler er at finde i bilag D. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 19 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved tre love/bekendtgørelser. De administrative omkostninger er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2008 faldet med 1.056,4 mio. kr., svarende til 9 pct. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2008, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling m.v. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. AMVAB-opdatering

8 I kapitel 5 beskrives de metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen. Kapitel 6 indeholder en følsomhedsanalyse af målingen, mens kapitel 7 indeholder et engelsk resumé. Bilag A kan læses på i et separat dokument og indeholder den fulde version af alle de love og bekendtgørelser, som indgår i årets opdatering, som de så ud henholdsvis før og efter årets opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag C indeholder en oversigt over korrektioner til eksisterende målinger. Bilag D indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Bilag E indeholder en oversigt over hvilke ex-ante målinger, som indgår i målingen. AMVAB-opdatering

9 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 Tabel 3.1 viser, at der indgår i alt 22 love og bekendtgørelser i opdateringen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for 19 love og bekendtgørelser, herunder én endeligt opgjort ex-ante måling under Finanstilsynet, mens der er opgjort foreløbigt for tre love og bekendtgørelser. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen 4. Antal love/bekendtgørelser i alt Endeligt opgjorte love/bekendtgørelser Foreløbigt opgjorte love/bekendtgørelser Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Sikkerhedsstyrelsen Søfartsstyrelsen I alt for ministeriet Tabel 3.2 nedenfor præsenterer en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008, samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. 4 Bilag D indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 07/08, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per 30. juni 2008, eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. AMVAB-opdatering

10 Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni Foreløbigt opgjorte (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillingsomk. omstil- (mio. kr.) Endeligt opgjorte (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte ling- somk. konsekvenser konsekvenser (mio. kr.) Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) Danmarks Statistik ,3-0,4-23,7 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 0 0-0,06 0-0, ,2-41,2 Finanstilsynet 20,0 89,8-16,0 5-21,8-37,8 Konkurrencestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen 0 0 0,8 0 0,8 Søfartsstyrelsen ,6 0-15,6 I alt for ministeriet 20,0 89,8-54,2-63,4-117,6 Som det fremgår af Tabel 3.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative omkostninger på 117,6 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 54,2 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 63,4 mio. kr. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3.2 Udviklingen i de administrative omkostninger siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Som det fremgår, har ministeriet oplevet et fald i de administrative omkostninger på 9 pct. eller 1.056,4 mio. kr. siden regeringens tiltræden i november Dette omkostningsfald har især baggrund i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som alene har bidraget med lettelser for i alt 1,2 mia. kr., mens virksomheder underlagt Finanstilsynets regulering samlet set har oplevet en stigning i de administrative omkostninger på 23,4 pct. eller 181,6 mio. kr. i samme tidsrum. Det skal desuden bemærkes, at bortset fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks 5 Teknisk er lettelsen hos Finanstilsynet endnu større i AMVAB-databasen, idet samtlige omkostninger (107,3 mio. kr.) fra Bekendtgørelse nr. 72 af 31/01/2003 om god værdipapirhandelsskik samt omkostninger (13,9 mio. kr.) fra tre informationspligter på Bekendtgørelse nr af 8/12/2006 om god skik for finansielle virksomheder, dvs. 121,2 mio. kr. i alt, er blevet trukket ud af de endeligt opgjorte omkostninger og overført til de foreløbigt opgjorte omkostninger i form af ex-ante vurdering af bekendtgørelsesudkast om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bilag C. 6 Tallene inkluderer ex-ante vurderinger AMVAB-opdatering

11 Statistik, Konkurrencestyrelsen og Søfartsstyrelsen har den erhvervsrettede regulering under de øvrige styrelser forøget de administrative omkostninger for virksomhederne siden Tabel 3.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Administrative omkostninger i 2001 Administrative omkostninger i juni 2008 Procentvis reduktion/stigning i de administrative omk. siden 2001 Danmarks Statistik ,2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen , ,7 Finanstilsynet ,4 Forbrugerstyrelsen ,9 Konkurrencestyrelsen ,8 Sikkerhedsstyrelsen ,6 Søfartsstyrelsen ,0 I alt for ministeriet ,0 3.3 De administrative omkostningers oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger, både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende er af EU eller anden international oprindelse (Aregulering) og national lovgivning (C-regulering), mens lovgivning af delvis EU eller anden international oprindelse kun bidrager med omkring 8 pct. af de administrative omkostninger (B-regulering). 7 Inklusive ex-ante målinger AMVAB-opdatering

12 Tabel 3.4: De administrative omkostningers oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmåling (2001) Status juni 2008 A B C A B C Danmarks Statistik 95,8 3,7 0,5 88,5 5,3 6,2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 0,0 0,8 99,2 0,0 0,7 99,3 48,0 13,4 38,6 52,2 13,1 34,7 Finanstilsynet 25,5 22,6 51,9 25,5 10,1 64,4 Forbrugerstyrelsen 30,5 0,0 69,6 30,2 0,0 69,8 Konkurrencestyrelsen 37,9 0,0 62,1 41,5 0,0 58,5 Sikkerhedsstyrelsen 25,8 0,0 74,2 24,1 0,7 75,3 Søfartsstyrelsen 56,8 12,8 30,4 63,9 12,0 24,2 I alt for ministeriet 40,9 9,9 49,3 41,9 8,4 49,8 Langt hovedparten af de administrative omkostninger i forbindelse med årets opdatering kan henføres til EU-lovgivning, mens lettelserne hidrører fra øvrige initiativer i form af NemKonto mm., som ikke direkte kan relateres til en specifik lovgivning/abcregulering. Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra for de love og bekendtgørelser, der indgår på top 10-listen i Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) Administrative omkostninger november 2001 Administrative omkostninger 30. juni 2008 Udvikling (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af samlede Samfunds-niveau Ændring i pct. omk. (pct.) 1. Årsregnskabsloven Bekendtgørelse af lov om årsregnskabsloven, LBK. nr. 647 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) ,7% ,1% AMVAB-opdatering

13 Lov/bekendtgørelse Administrative Administrative omkost- Udvikling (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) omkostninger november 2001 ninger 30. juni (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af Samfunds-niveau Ændring samlede i pct. omk. (pct.) 2. Prismærkningsloven Lov nr. 209 af 28/03/2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. (Forbrugerstyrelsen) ,2% 0 0,0% 3. Lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed, LBK. nr. 286 af 4/04/2006 (Finanstilsynet) ,4% ,9% 4. Lov om omsætning af fast ejendom Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom, LBK. nr. 691 af 02/07/2003 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) ,2% ,3% 5. Aktieselskabsloven Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber, LBK. nr. 649 af 15/06/2006 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) ,2% ,3% 6. Faktureringsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVS-arbejde (Forbrugerstyrelsen) ,0% 0 0,0% 8 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 9 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 10 Inklusive underliggende bekendtgørelser. AMVAB-opdatering

14 Lov/bekendtgørelse Administrative Administrative omkost- Udvikling (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) omkostninger november 2001 ninger 30. juni (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af Samfunds-niveau Ændring samlede i pct. omk. (pct.) 7. Anpartsselskabsloven Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber, LBK. nr. 650 af 15/06/2006) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) 8. Lov om Danmarks Statistik Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik, LBK. nr. 599 af 22/6/2000 (Danmarks ,3% ,2% Statistik) ,1% ,2% 9. Lov om sikkerhed til søs Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs, LBK. nr. 627 af 26/07/2002 (Søfartsstyrelsen) ,1% ,5% 10. Lov om værdipapirhandel Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv., LBK. nr af 19/12/2003 (Finanstilsynet) ,6% ,9% Top 10 i alt ,8% ,7% I alt for ministeriet ,0% ,0% 11 Inklusive underliggende bekendtgørelser. 12 Inklusive underliggende bekendtgørelser. AMVAB-opdatering

15 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. I afsnit 4.1. gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2. de endeligt opgjorte ex-ante målinger. Endvidere gennemgås i afsnit 4.3. de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1., 4.2. og 4.3. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik Bekendtgørelse nr. 241 af 11/04/2008 om nøgletal for statsbyggerier m.v. LBK nr. 196 af 23/03/2004 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) Lov nr. 108 af 07/02/2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven (gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v.) - 23,3-0,4-0,06-0,0-41,2-15, ,8 NemKonto: Bekendtgørelse nr. 816 af 22/06/2007 om sædvanlige kundeoplysnin- AMVAB-opdatering

16 Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Sikkerhedsstyrelsen ger i finansielle virksomheder Bekendtgørelse nr. 213 af 05/03/2007 om værdipapirhandleres udførelse af ordrer Bekendtgørelse nr 351 af 15/05/2008 om ophævelse af Bekendtgørelse om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Bekendtgørelse nr af 24/10/2007 om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter Bekendtgørelse nr af 22/10/2007 om overtagelsestilbud Digitalisering af følgebreve til indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater Lov nr. 398 af 30/4/2007 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser Lov nr. 117 af 27/02/2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed 1, ,7-0,5-0,0-0,1-0,0-0,0-0,0-0,8 - Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse nr. 978 af - 2,9 20/07/2007 om skibs- og - radiodagbøger Bekendtgørelse nr. 254 af 17/04/2008 om på- og af- - 7,5 - AMVAB-opdatering

17 Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) mønstring af søfarende, om indberetning af besætningsoplysninger til Søfartsstyrelsen og om søfartsbøger Bekendtgørelse nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid m.v. - 5,1 - I alt -54,2-63,4 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Danmarks Statistik I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indberetninger til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er den centrale danske myndighed for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistiks tre hovedopgaver, som fremgår af Lov om Danmarks Statistik, 1, er: 1) At indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om samfundsforholdene, samt udarbejde statistiske analyser og prognoser. 2) At varetage opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde, bl.a. ved at gøre statistik internationalt sammenlignelig. Danmark indgår som medlem af EU i et forpligtende samarbejde om indsamling og bearbejdning af statistik. Samarbejdet er baseret på EU-retsakter, dvs. lovgivning, der forpligter Danmark til at producere bestemte statistikker. 3) At udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder, typisk mod betaling. Alle statistikker, der udarbejdes af Danmarks Statistik, har lovhjemmel i Lov om Danmarks Statistik, og derfor er alle administrative omkostninger vedrørende indberetninger til Danmarks Statistik registreret her. Det gælder uanset om den enkelte statistik udarbejdes af hensyn til nationale behov eller efter ønske fra Europakommissionens statistiske kontor, Eurostat. Det er dog fortsat muligt at opgøre hvilke dele af de statistiske indberetninger, der kan henføres til nationale og internationale krav. I Tabel 4.2 er de samlede administrative konsekvenser ved Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik opgjort. Årets opdatering viser en samlet lettelse på 23,3 mio. kr. AMVAB-opdatering

18 Tabel 4.2: Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22/06/2000 om Danmarks Statistik Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning omkostninger Administrative lettelser Løbende administrative Nettokonsekvens Indberetning vedr. forskning, udvikling og innovation i virksomheden i Intrastat Eksport Intrastat Import Intrastat Fejlhenvendelser I alt Indberetning vedr. forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007 Danmarks Statistik har fra 1. januar 2008 overtaget ansvaret for forsknings-, udviklings- og innovationsstatistikkerne. FUI-statistikkerne er hidtil udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet (CfA). Formålet med disse statistikker er: at kunne give en samlet opgørelse over dansk erhvervslivs udgifter og arbejdsindsats til forskning og innovation samt beskrive vilkårene for innovation at anvende resultaterne til diskussion og udformning af dansk og international forsknings- og erhvervspolitik Indberetningsskemaet er sendt ud til ca virksomheder. Virksomhederne er udvalgt ud fra oplysninger om deres branche og størrelse, samt på baggrund af tidligere oplysninger om forskning og innovation. I målingen skelnes der mellem følgende virksomhedskategorier: Virksomheder uden forskning, udvikling eller innovation, som omfatter omkring virksomheder, der blot udfylder blanketten og returnerer den til Danmarks Statistik, hvilket tager omkring en halv time. Virksomheder udelukkende med innovation, som omfatter omkring virksomheder, der bruger ca. fire timer på at udfylde blanketten. Virksomheder med forskning og udvikling, som omfatter ca. 100 virksomheder, der bruger omkring otte timer på at udfylde blanketten. AMVAB-opdatering

19 Virksomheder med forskning, udvikling og innovation, som omfatter ca. 700 virksomheder, der bruger omkring tolv timer på at udfylde blanketten. For virksomheder uden forskning og udviklingstiltag er indberetningen af skemaet selvsagt enkel. Disse skal kun besvare ganske få spørgsmål, hvorfor en administrativ medarbejder bruger i alt 30 minutter på indberetningen. For de øvrige virksomheder er der navnlig to årsager til, at skemaet tager forholdsvis lang tid at udfylde. For det første kan spørgsmålene i skemaerne være svære at forstå. Det nævnes, at spørgsmålene er formuleret i et abstrakt akademisk sprog uden viden om virksomhedernes praksis. Virksomhederne har, for eksempel, svært ved definitionen på forskellen mellem forskning og udvikling, samt afgrænsningen på innovationsaktiviteter, som ligger udenfor forsknings- og udviklingsaktiviteter. For det andet registrerer virksomhederne ikke omkostninger på forskning og udvikling i forhold til de kategorier som tallene i skemaet kræver. Det er især skemapunkt 29, hvor udgifter til innovationsaktiviteter skal angives, som er besværligt. Virksomheder har ofte omkostningerne registreret per projekt, som derefter skal konsolideres inden det skrives i skemaet. Innovationsaktiviteter er mange steder outsourcet til konsulenter, hvorfor virksomhederne skal finde fakturaer frem og fordele omkostninger på innovationsaktviteter. Da der tit er tale om globale innovationsprojekter har virksomhederne svært ved at isolere omkostninger, som kun vedrører Danmark eller EU, fx når en del af projektet udføres i Asien, men med danske medarbejdere. Den samlede omkostning på samfundsniveau er opgjort til 5,9 mio. kr. Intrastat Eksport og Intrastat Import Intrastat er udmøntningen af EU-lovgivningens krav om virksomheders månedlige indberetninger af udenrigshandel på varekategorier, mængde og værdi. Der er ingen lovændringer på intrastat området i Årets opdatering afspejler, at Danmarks statistik har indført en række digitale indberetningsløsninger. Disse mindsker omkostningerne ved indberetningen og i mange tilfælde bliver indberetningsprocessen også mere fleksibel. Det er muligt for virksomhederne at vælge mellem flere digitale indberetningsmetoder til IntraStat. Der kan downloades og installeres et gratis program, kaldet IDEP, hvormed data om udenrigshandel, opsamlet i et økonomisystem, kan genbruges og indsendes krypteret. Dette hjælper virksomheder, der har mange varelinier at indberette. Alternativt kan indberetningen også foretages via Virk.dk., hvilket kan være hurtigt, når der kun er tale om få udenrigshandler. Der er i 2008 stadig mulighed for at indberette manuelt på papirskema, men i fremtiden bliver al indberetning digital. I årets AMVAB-opdatering er populationen på digitale indberetninger opskrevet til 100 pct., fordi den normalt effektive virksomhed benytter denne indberetningsmetode. Den øgede brug af digitale løsninger medfører en samlet administrativ lettelse på samfundsniveau på kr. for intrastat Eksport og på kr. for IntrastatImport. Fejlhenvendelser på IntraStat AMVAB-opdatering

20 Når Danmarks Statistik modtager IntraStat indberetninger bliver informationerne kvalitetssikret ved, at de indlæses og behandles af et softwareprogram, der har til formål at identificere fejl i indberetningerne. Der bliver identificeret to typer fejl: sikre fejl og sandsynlige fejl. Indberetterne får derefter en fejlhenvendelse fra Danmarks Statistik om at rette indberetningen på de sikre fejl og undersøge og eventuelt rette indberetningerne i tilfælde af sandsynlige fejl. Som en yderligere foranstaltning for at nedsætte byrderne på IntraStat indberetninger har Danmarks Statistik udviklet og forbedret fejlhenvendelsesprocessen, således at der i dag er en større hitrate dvs. færre virksomheder uden fejl i indberetningen får henvendelser, og der samlet er færre virksomheder, som får en henvendelse. Det sidste skyldes bedre vejledninger og automatiske valideringer ved de digitale indberetninger. På basismålingen i 2004 var der rettelser og henvendelser uden rettelser. I 2008 er dette faldet til rettelser og henvendelser uden rettelser tallene er beregnet ud fra niveauet i 2004, idet basismålingspopulationer fastfryses i AMVAB-metoden. Det reelle antal fejlhenvendelser i 2008 er højere end de ovennævnte omregnede tal, men dog stadig væsentligt mindre end i Faldet i fejlhenvendelser medfører lempelser på 7 mio. kr. på samfundsniveau Erhvervs- og Byggestyrelsen På Erhvervs- og Byggestyrelsens område er Bekendtgørelse nr af 15/12/2003 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og nøgletal erstattet af Bekendtgørelse nr af 17/12/2004 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal, og senere erstattet af Bekendtgørelse nr. 241 af 11/04/2008 om nøgletal for statsbyggerier m.v. Ved overgangen mellem Bekendtgørelse nr af 15/12/2003 og Bekendtgørelse nr af 17/12/2004 blev de administrative byrder ikke ændrede. I forbindelse med den nye bekendtgørelse er der sket en forenkling af nøgletalsoplysningerne for entreprenører. For entreprenørernes vedkommende består forenklingen af nøgletalsoplysningerne hovedsageligt i, at der ikke længere skal ske nøgletalsindsamling vedrørende effektivitet. Hidtil har kun entreprenørvirksomheder været omfattet af krav om nøgletalsindberetninger. Med den ny bekendtgørelse er nøgletalssystemet udvidet til nu også at gælde for rådgivere, som f.eks. arkitekter og rådgivende ingeniører, som er involveret i statsbyggerier. Nøgletalsoplysningerne vedrørende rådgiverne indberettes af bygherrerne, men gebyret til den eksterne evaluator for beregningen af nøgletallene indbetales af rådgiverne. Krav om indsamling af nøgletal gælder for byggerier omfattet af lov om statens byggevirksomhed. Reglerne gælder for entreprenører når entreprisesummen overstiger 5 mio. kr. og for rådgivere, når rådgiverhonoraret medfører annonceringspligt efter tilbudsloven eller medfører udbudspligt efter udbudsdirektivet generelt når rådgiverhonoraret overstiger kr. For entreprenører skal der indsamles nøgletal om overholdelse af tidsfrister, mangler, arbejdsulykker, prisniveau og prisændringer og kundetilfredshed. For rådgivere skal der alene indsamles nøgletal om kundetilfredshed. Data til nøgletalsberegninger indrapporteres digitalt til evaluatoren - dels af en- AMVAB-opdatering

21 treprenøren/rådgiveren og dels af bygherren. Evaluatoren sammenstiller og bearbejder nøgletallene for den enkelte byggesag, således at nøgletal for det aktuelle byggeri indgår i entreprenørens/rådgiverens karakterbog, som kan leveres til bygherrer i forbindelse med prækvalifikation og tilbud i fremtiden. I nedenstående Tabel 4.3 er anført byrderne vedrørende den nye bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier og lempelserne i forbindelse med ophævelsen af den gamle bekendtgørelse. Tabel 4.3: Bekendtgørelse nr. 241 af 11/04/2008 om nøgletal for statsbyggerier m.v. Segment Alle rådgivnings virksomheder Entreprenør virksomheder Informationsforpligtelse Indberetning af nøgletal for tidligere gennemførte evalueringer til bygherren i forbindelse med prækvalifikation Indberetning af nøgletal til evaluator af bygherren to gange under projektforløb Indberetning af nøgletal til bygherren efter evaluerings gennemførelse Indberetning af nøgletal til evaluator ved påbegyndelse af byggeri Indberetning af nøgletal til evaluator ifm. aflevering af byggeri Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens AMVAB-opdatering

22 Segment Informationsforpligtelse Indberetning af nøgletal til evaluator ifm. 1-års eftersyn af byggeri Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens I alt Tabel 4.3 viser, at den nye bekendtgørelse medfører større administrative byrder ved indberetning af nøgletal for de berørte virksomheder. Ved den ny bekendtgørelse er der indført nøgletalsindberetning for rådgivere, mens der for entreprenører er sket en forenkling og reducering af omfanget af de områder, hvor der skal indberettes nøgletal, hvorfor byrden for dette segment er reduceret. Nøgletalsindberetninger er, som nævnt, kun krævet i forbindelse med byggerier for det offentlige som overstiger et vist minimumsbeløb, 5 mio. kr. for entreprenører og 0,5 mio. kr. for rådgivere. Nøgletalsindberetninger indgår derfor alene for et begrænset antal byggerier, der udføres for det offentlige, og byrden påvirker alene virksomheder, som udfører byggerier for det offentlige. Det er skønnet, at 33 byggesager omfattes af nøgletalskravene. Data til beregning af nøgletal indberettes til en uafhængig evaluator, som betales af entreprenører og rådgivere. Udgiften til evaluator er en del af den målte byrde for rådgivningsvirksomhederne. For entrepenørvirksomheder er den reducerede byrde udtryk for en reduktion af det interne tidsforbrug. For rådgivere udgør udgiften kr. pr. byggesag, hvoraf kr. er ekstern udgift til evaluator. For entreprenører er de interne udgifter reduceret fra kr. til kr. pr. byggesag. Omkostningerne skyldes udelukkende national regulering. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Entreprenørvirksomhederne påpeger, at de oplever, at reguleringen er blevet enklere, idet der nu er færre spørgsmål. Endvidere oplyser de, at de administrative aktiviteter som følge af reguleringen, hvilket for virksomhederne består i udfyldelse af skemaer, ikke opfattes som belastende. Virksomhederne påpeger, at det bl.a. er anvendelsen af digital løsning, der har medvirket til forenklingen. En entreprenørvirksomhed gør dog opmærksom på, at det opleves som et irritationselement, at der spørges ind til de samme ting flere gange, f.eks. vedrørende kundetilfredshed. Et yderligere kritikpunkt er, at der efter virksomhedens mening er en sammenblanding af subjektive og objektive spørgsmål. AMVAB-opdatering

23 Det foreslås fra entreprenørvirksomhedernes side, at indberetningerne kan gøres enklere og billigere, hvis indberetningerne af nøgletal for tidsfrister afskaffes, og der i stedet anvendtes et system i lighed med det, der anvendes for rådgivere. Et andet forslag er, at data fra andre offentlige institutioner genanvendes. F.eks. kan nøgletal om arbejdsskader erstattes med data fra Arbejdstilsynet i stedet for, at hver enkelt entreprenørvirksomhed skal indberette data efter de enkelte projekter. Rådgivningsvirksomhederne finder reguleringen administrativt let og opfatter faktisk reguleringen som en fordel, idet oplysningerne også kan bruges internt i virksomhederne, f.eks. til evaluering og til benchmark af andre opgaver. En virksomhed oplyser f.eks., at de flere gange tidligere havde talt om, at de skulle gå i gang med tilsvarende nøgletalsvurderinger, inden der kom lovgivning på området. Der er dog uenighed om, hvorvidt udgiftsniveauet for den eksterne evaluator er passende. Én virksomhed anser prisen som fair, mens en anden rådgiver har valgt den eksterne evaluator fra pga. prisen, der anses som værende for høj. Den pågældende rådgiver foreslår, at betalingen for den eksterne evaluator afskaffes. Der er ligeledes forskellige meninger om den digitale løsning. Hvor én rådgivningsvirksomhed opfatter den digitale løsning som nem og enkel, anser en anden virksomhed den digitale løsning som meget tung at anvende. Sidstnævnte virksomhed betragter det manuelle spørgeskema som mere hensigtsmæssigt for sine kunder Finanstilsynet I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet på Finanstilsynets område. Finanstilsynet har ansvar for tilsynet med hele den finansielle sektor, som blandt andet omfatter: Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Livsforsikringsselskaber og pensionskasser Skadesforsikringsselskaber Fondsmæglere Finanstilsynets mission er at sikre stabilitet og tillid til den danske finansielle sektor. De finansielle virksomheders administrative omkostninger ved lovgivningen vedrører især dokumentation af og indberetning om deres forretning med henblik på at afdække risici i den finansielle sektor samt administrative omkostninger til udarbejdelse af skriftligt materiale til kunderne. Der indgår i alt ni endeligt opgjorte love og bekendtgørelser på Finanstilsynets område, som samlet set har medført lettelser i de administrative omkostninger på 29,3 mio. kr. på samfundsniveau. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Bekendtgørelse nr. 351 af 15/05/2008 om ophævelse af Bekendtgørelse om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud AMVAB-opdatering

24 Bekendtgørelse nr. 351 af 15/5/2008 ophæver den tidligere opmålte Bekendtgørelse nr. 824 af 7/10/2003 om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud. De administrative lettelser som følge af ophævelsen af den tidligere bekendtgørelse fremgår af Tabel 4.4. Tabel 4.4: Bekendtgørelse nr. 351 af 15/05/2008 om ophævelse af Bekendtgørelse nr. 824 af 07/10/2003 om realkreditinstitutters indberetning af lånetilbud Informationsforpligtelse Ophører: Indberetning til Finanstilsynet - afgivne lånetilbud Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Ophævelsen af kravet om indberetning af lånetilbud har betydet en mindre omstillingsomkostning for det enkelte realkreditinstitut. Det har krævet ændring af forretningsprocesser og tilpasning af IT-systemers automatiske programafvikling, så indberetningsprogrammerne ikke længere køres. Ophævelsen af Bekendtgørelse nr. 824 af 07/10/2003 indebærer, at realkreditinstitutterne ikke længere er forpligtede til efter udgangen af hvert kvartal at indberette kvartalets samtlige afgivne lånetilbud. Indberetningspligten fulgte af national lovgivning. Den årlige løbende omkostning til indberetninger var opmålt til kr. Informationsforpligtelsen omfattede seks realkreditinstitutter, idet Finanstilsynet havde benyttet bekendtgørelsens dispensationsadgang til at undtage to af de otte institutter fra indberetningspligten. Lettelsen pr. påvirket institut udgør således kr. pr. år. Det bemærkes, at der fremover vil være mulighed for fortsat at foretage indberetninger, men alene på frivillig basis. Det er muligt, at virksomhederne vil udnytte denne mulighed, da samtlige lånetilbud dermed lagres et sted og derfor kan danne basis for statistisk materiale, som kan benyttes i en eventuel modelanvendelse. Da dette formål lige så vel kunne varetages af branchen uden Finanstilsynets deltagelse, betragtes virksomhedernes omkostninger til eventuelt fortsatte indberetninger dog ikke som administrative omkostninger. AMVAB-opdatering

25 Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Bekendtgørelsen erstatter den tidligere opmålte bekendtgørelse nr. 743 af 2/1/2004 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber. Den nye bekendtgørelse har medført et nyt krav om, at forsikringsselskaber skal opgøre og indberette et individuelt solvensbehov. Ændringen skyldes national lovgivning. Det bør dog bemærkes, at der i EU-regi behandles et forslag om et nyt direktiv, populært kaldet Solvens II, der tillige indeholder regler om individuelt solvensbehov. På sin vis kan de danske regler således siges at tage forskud på kommende EU-regler, men dog foreløbig i en noget enklere form. De administrative omkostninger som følge af den nye bekendtgørelse fremgår af Tabel 4.5. Tabel 4.5: Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Informationsforpligtelse Individuelt solvensbehov Efter bekendtgørelsens regler skal det individuelle solvensbehov opgøres efter den til bekendtgørelsen hørende vejledning om tilstrækkelig basis kapital og individuelt solvensbehov. Det individuelle solvensbehov skal indberettes halvårligt, som et enkelt samlet tal. De årlige løbende administrative omkostninger til at opfylde dette nye krav er opgjort til kr. Ændringen berører alle livs- og skadesforsikringsselskaber en samlet population på 194 selskaber. Små forsikringsselskaber bruger 40 direktørtimer på at forberede indberetningen. De store virksomheder har gennemført projekter af flere måneders varighed, som har forberedt indberetningen for alle selskaberne i koncernen. Det svarer til tre uger per selskab. Projekterne har været bemandet med økonomer, jurister og IT-personale. Der er stor spredning i store selskabers investering i opgaven, bl.a. fordi man benytter lejligheden til udarbejdelsen af risikovurderingen til at give sine egne risiko politikker et eftersyn. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Ifølge bekendtgørelsen skal forsikringsselskaber, udover at opgøre deres faktiske solvens, nu også opgøre deres individuelle solvensbehov, dvs. hvor høj en solvens de har behov for, for at de forventeligt kan opfylde deres konkrete forpligtelser. Bekendtgørelsen opfattes generelt som velbegrundet af forsikringsbranchen. Danmark sætter ganske vist højere krav end nødvendigt ift. EU-retten, men på den anden side er det et skridt på vejen til at opfylde kravene, der forventes at komme i forbindelse med de AMVAB-opdatering

26 nye EU-regler i Solvens II. At opgøre individuel solvens giver virksomhederne en blød overgang til Solvens II reglerne og sikrer, at forsikringsselskaberne er godt forberedt, da de således reelt allerede har det talgrundlag, de forventer at skulle bruge til Solvens II. Derfor bliver de forholdsvis store omstillingsomkostninger ikke generelt opfattet som en irritation blandt de store forsikringsselskaber. Et enkelt mindre forsikringsselskab mener dog, at det i sig selv er irriterende, at reglerne om individuel solvens er blevet indført forud for de kommende "Solvens II". Det giver ikke værdi til virksomheden at opgøre individuel solvens og opleves derfor kun som en ekstra omkostning for virksomheden. På den anden side kan virksomheden godt se, at det på sin vis er en udmærket forberedelse på Solvens II. I forhold til overlap til anden lovgivning bemærker flere forsikringsselskaber, at der er meget overlap til trafiklys-indberetningen. Det virker som dobbeltarbejde for forsikringsselskaberne, at Finanstilsynet beder om et uddybende skema for individuel solvens og stadig holder fast i trafiklyset. Desuden finder virksomhederne det underligt, at der i indberetningen af individuel solvens skal anvendes et tjekskema/en skabelon, når trafiklyset har givet handlefrihed i indberetningsformen, så længe vurderingen af risici var med. Trafiklys kunne være uddybet med individuelt solvens i stedet for at lave en ny indberetning. Den dokumentation, som forsikringsselskaberne skal have liggende, virker på flere selskaber som meget omfangsrig, men det reelle krævede niveau opleves også stadig som noget uklart. Hvis selskaberne lægger sig meget tæt op ad ordlyden i vejledningerne, kommer de til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at fremskaffe dokumentation, som opfattes som værende af lille værdi for Finanstilsynet. For eksempel beder Finanstilsynet om oplysninger om, hvilke informationer man tager med i beregningen af individuel solvens. Brugbarheden af dette for FT er svær at få øje på for virksomhederne. Ydermere stiller flere virksomheder spørgsmålstegn ved, hvorvidt tilsynet reelt har ressourcer til at eftergå materialet. Har de ikke det, opleves det som tidsspilde fra virksomhedernes side at fremskaffe informationerne. Virksomhederne opfatter det således som vigtigt, at Finanstilsynet anlægger en pragmatisk holdning til hvad der skal kræves, og tillader metodefrihed Lov nr. 398 af 30/4/2007 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser Lov nr. 398 af 30/4/2007 indebærer en række ændringer i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Firmapensionskasser skal årligt indberette årsregnskab og en rapport over deres tekniske og økonomiske grundlag. Dertil kommer en række krav, som forekommer meget sjældent. I 2004 var der 47 firmapensionskasser, hvilket er den anvendte populationen i målingen. De største ændringer er: Virksomheder skal indberette deres tekniske og økonomiske grundlag. Den skal opdateres årligt. Det er et arbejde som udføres af en aktuar i samarbejde med en administrativ medarbejder i firmapensionskassen. Årlige løbende omkostninger er to timer internt, samt kr. til aktuaren AMVAB-opdatering

27 Årsrapporten skal nu afleveres to gange, før og efter generalforsamlingen, mod tidligere én gang. Dette koster ikke meget, højst en times arbejde, men opleves som irriterende. Nogle virksomheder kommer dog uden om dette, fordi generalforsamlingen afholdes efter Finanstilsynets frist for indberetningen. Følgebrev til årsrapporten kan nu indsendes digitalt og der er udarbejdet et skema til formålet. Dette letter dog ikke byrderne, bl.a. fordi indsendelsen kræver digitalt signatur, hvilket ikke benyttes. En række mindre krav bortfalder ifm. den nye bekendtgørelse. I alt udgør ændringen en mindre lettelse på kr., jf. nedenstående tabel. Ændringen medfører ikke omstillingsomkostninger. Virksomhederne vurderer, at det er blevet lettere for de helt små firmapensionskasser, men omkostninger er steget lidt eller bibeholdt for de større. Tabel 4.6: Lov nr. 398 af 30/4/2007 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning omkostninger Løbende administrative Administrative lettelser Nettokonsekvens Lov nr. 398 af 30/04/2007 i alt Der er ifm. kortlægningen reduceret segmenter og oplysningskrav i forhold til basismåling, hvorfor det ikke er formålstjenligt at sammenligne før og efter på informationskravsniveau. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Mindre firmapensionskasser peger på, at lovgivningen er for detaljeret for dem. Det virker lidt overdrevet at have samme lovgivning som store pensions- og forsikringsselskaber. Hvis de har med meget små beløb at gøre, er det ikke nødvendigt at anvende en avanceret risikomodel for at se, om det er muligt at overholde forpligtelserne. Disse systemer kan fungere godt i store pensionskasser, men de er ikke designet til en lille organisation. Finanstilsynet er dog gode til at lytte til kommentarer fra branchen. Den detaljerede ledelsesberetning har været en af de byrder, der blev opfattet som meget tunge af mindre firmapensionskasser, og dette blev som konsekvens heraf ændret i lovarbejdet til kun at gælde virksomheder med over 100 medlemmer. Den største irritationsbyrde for virksomhederne ligger i påtegningerne af indberetningen af registrerede aktiver. De skal underskrives af aktuar, to bestyrelsesmedlemmer, og intern og ekstern revision (dette gælder, når man ikke har forretningsfører) fire gange om året. Det er især besværligt i 2. kvartal hvor indberetning ligger midt i sommerferien at få indhentet alle underskrifter i en hensigtsmæssig papirgang. Et forslag til regelforenkling kunne derfor være, at virksomheden løbende udtager stikprøver i stedet for at indberette kvartalsvist, og at dette påses af revisionen ved aflæggelse af årsrapport. AMVAB-opdatering

28 For nogle virksomheder føles det besværligt at skulle indsende årsrapporten to gange. Andre virksomheder kommer omkring dette, ved at få regnskabet revideret inden bestyrelsens godkendelse og afholde generalforsamlingen inden Finanstilsynets frist d. 15. marts. Desuden efterlyser nogle af virksomhederne, at loven bliver gennemgået for at se, om der er nogle af kravene, som mindre pensionskasser, f.eks. dem med en balance på under 50 millioner kr., ikke behøver at være omfattet af Bekendtgørelse nr af 22/10/2007 om overtagelsestilbud Bekendtgørelsen erstatter den tidligere opmålte bekendtgørelse nr. 416 af 8/5/2007 om overtagelsestilbud. I forhold til den tidligere bekendtgørelse er der sket en række mindre ændringer med betydning for de administrative omkostninger. Ændringerne skyldes en blanding af international regulering og national regulering. Nettokonsekvenserne af de foretagne ændringer fremgår af Tabel 4.7. Tabel 4.7: Bekendtgørelse nr af 22/10/2007 om overtagelsestilbud Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende Administrative Nettokonsekvens administra- tive omkostninger lettelser Oplysningspligt til 3. part - tilbudsgivers offentliggørelse af tilbud Oplysningspligt til 3. part Fondsbørsens offentliggørelse af tilbud Oplysningspligt til part - tilbudsdokument Oplysningspligt til 3. part - Offentliggørelse af bestyrelsens redegørelse I alt Bekendtgørelsen gælder for alle virksomheder, der afgiver overtagelsestilbud til aktionærerne i selskaber, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads. Det selskab, hvis aktier tilbuddet angår, kaldes for målselskabet. Antallet af overtagelsestilbud varierer løbende. Ved målingen er det, i lighed med tidligere målinger, forudsat at der er fem overtagelsestilbud årligt. Ændringerne indebærer, at AMVAB-opdatering

29 Der er ændret på, hvordan tilbudsgivers tilbudsannonce skal offentliggøres. Efter de nye regler skal tilbudsannoncen indsendes til Finanstilsynet og til den markedsplads, hvor målselskabets aktier er optaget til handel, samt offentliggøres via elektroniske medier på en sådan måde, at tilbudsannoncen når ud til offentligheden i de lande, hvor målselskabets aktier er optaget til handel. Efter de tidligere regler blev tilbudsannoncen offentliggjort af Finanstilsynet, men tilbudsgiver skulle tillige indrykke tilbudsannoncen i et landsdækkende dagblad. Samtidig er de tidligere opmålte omkostninger til fondsbørsens omkostninger i forbindelse med offentliggørelse udgået af basen. De pligter, der i sin tid påhvilede fondsbørsen, varetages nu af Finanstilsynet som myndighedsopgaver, hvorfor der ikke er tale om en administrativ omkostning. Som led i målingen er tilbudsgivers omkostninger til udsendelse af tilbudsannoncen til de navnenoterede aktionærer genovervejet, hvilket har ført til en forhøjelse af den afsatte omkostning. Den samlede effekt af ovenstående forhold er en stigning i de årlige omkostninger på samfundsniveau på Kr. I det tilbudsdokument, som tilbudsgiver skal udarbejde, skal det nu være anført, hvorvidt tilbudsgiver ønsker at lade målselskabet foretage udbetaling af målselskabets midler i en periode på 12 måneder efter gennemførelse af overtagelsestilbudet. Hvis dette ikke er oplyst i overtagelsestilbudet, må udbetaling ikke gennemføres i perioden. Den årlige omkostning på samfundsniveau er opgjort til kr. På tilsvarende vis er der ændret på, hvordan der skal ske offentliggørelse af den redegørelse, som bestyrelsen i målselskabet skal lave om overtagelsestilbudet. Efter de nye regler skal redegørelsen indsendes til Finanstilsynet og til den markedsplads, hvor målselskabets aktier er optaget til handel, samt offentliggøres via elektroniske medier på en sådan måde, at den når ud til offentligheden i de lande, hvor målselskabets aktier er optaget til handel. Efter de tidligere regler blev redegørelsen offentliggjort af Finanstilsynet, men bestyrelsen skulle tillige indrykke en annonce i et landsdækkende dagblad, med angivelse af et netsted hvor den fulde redegørelse kunne findes. Ændringen indebærer en stigning i de årlige omkostninger på samfundsniveau på kr. Ændringerne medfører ikke omstillingsomkostninger. Der er tale om aktiviteter, som den enkelte virksomhed kun skal udføre forholdsvis sjældent. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Det er svært at forstå, hvilke elektroniske medier der præcist må anvendes til offentliggørelse af tilbudsannoncer mv. Bekendtgørelsens meget brede beskrivelse tyder på, at der er stor frihed til at vælge, men sådan som Finanstilsynet påser overholdelse af reglerne i praksis opleves dette bestemt ikke som tilfældet. Vejledningen giver kun begrænset hjælp, og den opleves som mere restriktiv end bekendtgørelsen Lov nr. 117 af 27/02/2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvid- AMVAB-opdatering

30 vask af udbytte og finansiering af terrorisme Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask er blevet ændret. Nogle bestemmelser, der især gælder identifikationer af transaktioner vedrørende betalingsformidlere, er blevet gennemført som en del af samme lov, som implementerede Mi- FID-direktivet, jf. afsnit De andre ændringer behandles her. De administrative omkostninger som følge af ændringerne er målt til kr., som det fremgår af Tabel 4.8. Tabel 4.8: Lov nr. 117 af 27/02/2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Informationsforpligtelse Dokumentation vedr. kunder/ transaktioner Indberetning - underrettelse af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens I alt Der er tale om to ændringer: Bekendtgørelse nr af 10/12/2007 om, hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter, der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Det er blevet lettere at behandle kunder, som er offentlige virksomheder, ligesom det er blevet lettere at behandle transaktioner, hvor de involverede kontonumre kan bruges som identifikation af betalere Der er flere virksomheder, som har pligt til at indberette til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Alle finansielle virksomheder skal sikre sig, at de kender deres kunders identitet og overvåge betalingstransaktioner. Dette gælder også virksomheder, som lejlighedsvist udfører finansielle transaktioner for deres kunder, som revisorer, advokater mm. Hvis der er mistanke om hvidvask skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet underrettes. Langt størsteparten af udgifterne til kravene ligger i den finansielle sektor, især hos pengeinstitutter og værdipapirhandlere. Interview med både små og store pengeinstitutter viser, at lempelserne ikke har påvirket omkostningerne. Tværtimod nævnes det, at regelundtagelserne i visse tilfælde kan øge omkostningerne, idet der ikke kan følges en ensartet forretningsproces i alle tilfælde. Den udvidede indberetningspligt til statsadvokaten vurderes ikke i væsentligt grad at have øget omkostningerne. AMVAB-opdatering

31 Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Der er tale om en ganske byrdefuld regulering med en del registrering, screening, kontrol mm., men der er forståelse for målsætningen i virksomhederne. Nogle virksomheder påpeger, at det virker unødvendigt at skulle lave særlige lister over indbetalinger, når Finanstilsynet ligeså vel kan benytte sig af virksomhedens kasserapporter. Vejledningen til loven er ikke klar i forhold til registrering af firmaer, som har datterselskaber. Det har været svært at få fat i Finanstilsynet og få et svar. Det vil være nemmere med et skema til moderselskabet og evt. datterselskaber i stedet for et skema til hver enhed. Det er heller ikke klart hvad proceduren er, hvis et firma ændrer status - hvis to datterselskaber fusionerer, er det f.eks. uvist om man skal registreres igen. Det kan være svært at implementere loven i forhold til de medarbejdere, som sidder med kunden til dagligt, trods den gode vejledning fra Finanstilsynet. Der mangler konkrete eksempler på, hvad en medarbejder skal være særligt opmærksom på. For den almindelige medarbejder er hvidvask stadig et 'abstrakt' koncept. Hjemmesider med erfaringer, eksempler mv. kunne være nyttigt. Nogle respondenter har udtrykt, at lovens bestemmelser om kend din kunde kan forstyrre kunderelationen og salget. En siger, det virker omsonst at skulle spørge kunden om, hvad formålet med at optage en lån er, da en terrorist alligevel ville lyve herom. 13 En medarbejder fra et realkreditselskab nævner, at det kan være svært at bede om kopi af billedlegitimation, når man allerede sidder med kopier af parrets lønsedler, bankengagementer og billeder af deres hus. Det er især problematisk, at også gamle kundeforhold skal dokumenteres. Reglen om dokumentation af alle kundeforhold har været i kraft siden 2005, men ikke alle virksomheder har implementeret dette endnu og derfor vil eksisterende kunder fortsat blive bedt om legitimation ind i Udover at virksomhederne bruger utrolig meget tid på at finde de relevante oplysninger, så er gamle kunder typisk ikke særligt glade for lige pludseligt at skulle dokumentere sig. Kunderne kan opleve det som meget formalistisk og udtryk for manglende tillid til samarbejdet fra virksomhedernes side. Da reglen ikke er ny, er omstillingsomkostningerne ikke en del af dette års AMVABopdatering. Nogle virksomheder oplever det som tungt, at originale dokumenter vedrørende transaktioner skal opbevares i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse. For lånesager betyder det for eksempel, at dokumenter skal opbevares indtil 5 år efter, at lånene er blevet indfriet Bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer (bekendtgørelse nr. 213 af 5/3/2007) er udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel. 13 Lempelserne i medfør af BEK nr kan i et vist omfang reducere antallet af gange hvor dette bliver nødvendigt. AMVAB-opdatering

32 Reguleringen af god skik for handel med værdipapirer er blevet ændret væsentligt i de senere år. Ændringerne skyldes primært MiFID-direktivet, der introducerer et investorbeskyttelsesregime, som hviler på tre ben; information til kunder, rådgivning og best execution (et princip om at en værdipapirhandler ved enhver handel skal sikre sin kunde det bedst mulige resultat under de givne forudsætninger). Disse regler blev ikke medtaget i den danske gennemførelseslov (lov nr. 108 af 7/2/2007), da de nødvendige ændringer kunne gennemføres på bekendtgørelsesniveau ved at udnytte de eksisterende hjemmelsbestemmelser om god skik, dels i lov om værdipapirhandel, dels i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne har medført, at bekendtgørelsen om god værdipapirhandelsskik (Bekendtgørelse nr. 72 af 31/1/2003) er blevet ophævet. I stedet for den ophævede bekendtgørelse er der udstedt to nye bekendtgørelser: Bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer, og Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Da udkast til disse bekendtgørelser ikke var klar i september 2006, hvor den danske MiFID-gennemførelseslov blev ex-ante målt, indgik god skik-området ikke i ex-ante målingen, som er blevet endeligt opmålt i forbindelse med denne opdatering, jf. afsnit Bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse gælder for værdipapirhandlere (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglere der udøver værdipapirhandel) og omfatter dermed 209 virksomheder ifølge den oprindelige population af værdipapirhandlere fra målingerne af lov om værdipapirhandel. Bekendtgørelsens regler er en følge af international lovgivning. De administrative omkostninger, som følge af bekendtgørelsen, fremgår af Tabel 4.9. Tabel 4.9: Bekendtgørelse nr. 213 af 05/03/2007 om værdipapirhandleres udførelse af ordrer Informationsforpligtelse Ordreudførelsespolitik Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens For det første indeholder bekendtgørelsen regler om bedste udførelse af ordrer ( best execution ). Her fastsættes den grundlæggende forpligtelse til at iagttage best execution en forpligtelse der tidligere fremgik af bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik. Bekendtgørelsen indeholder ikke krav om dokumentation af overholdelsen af 14 Bekendtgørelse om investorbeskyttelse blev imidlertid selvstændigt ex-ante-målt efterfølgende, jf. afsnit Målingen er endnu ikke endeligt opgjort, men der er foretaget en række omposteringer se nærmere Bilag C. AMVAB-opdatering

33 best execution, hvorfor der ikke er nogen administrativ omkostning forbundet med selve forpligtelsen. 15 For det andet indeholder bekendtgørelsen regler om ordreudførelsespolitik. Dette er en ny forpligtelse, der er indført på grund af MiFID, og den var således ikke inkluderet i Bekendtgørelse nr. 72 af 31/1/2003 om god værdipapirhandelsskik. Som led i overholdelsen af best execution er værdipapirhandlere forpligtede til at opstille og anvende en ordreudførelsespolitik. Det betyder nærmere, at værdipapirhandlerne er forpligtede til at udarbejde en politik, der beskriver hvordan det fastlægges, hvad der er best execution for den enkelte handel, herunder hvordan der vælges imellem værdipapirhandlerens forskellige handelssteder, der oplistes i politikken. Værdipapirhandleren skal endvidere have kundens forudgående samtykke til politikkens anvendelse. Førstegangsudarbejdelsen af ordreudførelsespolitikken tager 8-10 dage for økonomer og jurister. Ordreudførelsespolitikken medfører omstillingsomkostninger til to forskellige aktiviteter. For det første skal værdipapirhandlerne skrive selve politikken, herunder opstille en liste over alle de handelssteder der anvendes. For det andet skal værdipapirhandlerne indhente samtykke til politikkens anvendelse fra alle eksisterende kunder. Sidstnævnte er i almindelighed gjort ved udsendelse af et brev til hver enkelt kunde. Betingelsen om samtykke er i praksis fortolket således, at det er tilstrækkeligt, at kunderne gøres bekendt med politikken uden at gøre indsigelser, og at der således ikke er noget krav om kundernes underskrift og returnering af samtykkeblanket eller lignende. Tilsvarende medfører ordreudførelsespolitikken løbende omkostninger til indhentelse af kundesamtykke fra hver ny kunde. I praksis betyder dette, at velkomstpakken med almindelige vilkår mv. skal indeholde en kopi af politikken. Herudover vil der være løbende omkostninger til vedligeholdelse af ordreudførelsespolitikken, hvilket navnlig inkluderer opdatering af listen over handelssteder, samt eventuelle øvrige ændringer af politikken (for eksempel for at tage hensyn til nye produktformer). Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Virksomhederne værdsætter, at passive kundesamtykker betragtes som tilstrækkeligt, og at virksomhederne således ikke skal kræve returnering af underskrevne blanketter ell.lign. og reagere, hvis blanketterne ikke bliver modtaget (som man har set det på andre områder) Bekendtgørelse nr af 24/10/2007 om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter Bekendtgørelsen erstatter den tidligere opmålte Bekendtgørelse nr. 368 af 17/1/2004. Bekendtgørelsen omfatter 97 investeringsforeninger mv. Den nye bekendtgørelse tilføjer et krav om, at når en forening retter en købsopfordring til private kunder, skal den give en række nærmere specificerede oplysninger 15 En dokumentationsforpligtelse følger imidlertid nu af bekendtgørelsen om investorbeskyttelse, jf. nedenfor. AMVAB-opdatering

34 til kunderne om foreningen, produktet og visse centrale aftalevilkår (herunder pris og eventuel fortrydelsesret). Kravet følger af international lovgivning. Det følger dog af bekendtgørelsen, at i det omfang markedsføring, rådgivning, formidling og salg af foreningens andele overlades til andre værdipapirhandlere eller investeringsforvaltningsselskaber, gælder bekendtgørelsen ikke for de opgaver, der er overdraget. Hvis en forening har outsourcet salg og formidling til et pengeinstitut, er foreningen dermed fritaget fra at opfylde det nye krav. Pengeinstituttet skal til gengæld ved salg og formidling følge de regler om god skik mv., der gælder for pengeinstitutter. Langt den overvejende del af populationen har i praksis outsourcet salg og formidling til pengeinstitutter, og dette vurderes derfor at være den normaleffektive fremgangsmåde for en investeringsforening. Pengeinstitutternes omkostninger til at følge deres egne regler ved formidling og salg er en del af de allerede opmålte omkostninger vedrørende pengeinstitutternes overholdelse af god skik. Dermed medfører den nye informationsforpligtelse ikke nogen ændring af de samlede administrative omkostninger (løbende omkostninger såvel som omstillingsomkostninger), hverken for investeringsforeningerne eller for de pengeinstitutter der udfører salg og formidling på vegne af investeringsforeningerne. Følgende oplysningskrav er således opmålt til en omkostning på 0 kr.: Oplysningspligt til 3. part - købsopfordring til private kunder Digitalisering af følgebreve til indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater. Finanstilsynet har udarbejdet digitale følgebreve, der kan anvendes ved indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater til Finanstilsynet. Der er oprettet fem forskellige udgaver (til de forskellige typer virksomheder, som skal indsende årsrapporter i medfør af lov om finansiel virksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om investeringsforeninger mv.), og hver af disse udgaver findes i 2 varianter, til henholdsvis indsendelse pr. post og pr. ved anvendelse af digital signatur. Det er vurderet, at virksomhederne ikke opnår nogen egentlig tidsbesparelse ved at anvende de digitale følgebreve, da virksomhederne i stedet for at skrive et almindeligt brev skal bruge tid på at lokalisere, udfylde og signere den korrekte formular. Virksomhederne har også tidligere været forpligtet til at anvende et standardfølgebrev. I og med at formularerne indeholder forud definerede felter til de oplysninger, som vil sikre en korrekt behandling af det indsendte materiale, kan formularerne tillige anvendes som en checkliste ved indsendelse. Finanstilsynet videresender årsrapporterne til Erhvervs- og Selskabstyrelsen, og kan også videresende årsrapporterne digitalt. Det var ikke i forvejen muligt at indsende årsrapporterne digitalt. Dermed kan virksomheder nu vælge at undlade at få trykt deres årsrapport. For den normalt effektive virksomhed er de få eksemplarer, der indsendes til Finanstilsynet, trykt af ekstern revisor og indgår i det samlede revisionshonorar. Det vurderes derfor, at virksomhederne i praksis ikke vil opleve sparede trykkeomkostninger. AMVAB-opdatering

35 4.1.4 Sikkerhedsstyrelsen I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Sikkerhedsstyrelsen (SIK) s område. Styrelsen har ansvaret for tilsynet med de sikkerhedstekniske aspekter ved brande, ulykker og eksplosioner, herunder: Gassikkerheden ved alle former for gasinstallationer og tilhørende anlæg Elsikkerheden både ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet Autorisationsordninger på el-, gas-, vvs- og kloakområdet Den generelle produktsikkerhed, herunder kontrol af sikkerheden i blandt andet produkter til småbørn og andre forbrugerprodukter Sikkerhed vedrørende fyrværkeri, herunder godkendelse af festfyrværkere Erhvervspolitikken, metrologi og akkreditering. SIK s mission er at skabe tryghed for borgere og virksomheder. Derigennem bidrager styrelsen til at opfylde ØEM s mission om at skabe fremtidssikrede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden, da øget tryghed ifølge SIK skaber fremtidssikrede vækstvilkår. SIK s strategi for at opfylde missionen består af tre hovedstrategier: Sikkerhedsstrategien, der sigter mod et højt sikkerhedsniveau, hvor alle i samfundet tager sit medansvar for sikkerheden inden for veldesignede rammer Internationaliseringsstrategien fokuserer på bredt forankrede internationale løsninger med højst mulig sikkerhed indbygget. Effektiviseringsstrategien fokuserer på innovation, kvalitet, processtyring, porteføljeudvikling og forretningssans for at øge effektiviteten. I dette års opdatering indgår en enkelt bekendtgørelse på SIK s område, Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed, som erstatter Bekendtgørelse nr. 301 af 03/01/2001 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed. Bekendtgørelsen har medført en forøgelse i de administrative byrder på i alt kr. på samfundsniveau. Bekendtgørelse nr omhandler autorisationen som elinstallatør samt regler omkring driften af elinstallatørvirksomhed. I alt berøres elinstallatørvirksomheder af denne bekendtgørelse. Den øgede administrative byrde samt den administrative lettelse som følge af ophævelsen af Bekendtgørelse nr. 301 og introduktionen af Bekendtgørelse nr fremgår af Tabel 4.10 nedenfor. Det ses ud af tabellen, at det er de løbende administrative omkostninger forbundet med at få en tredjepart til at kontrollere virksomhedernes kvalitetsstyringssystem, der udløser forøgelsen i de administrative byrder. Begge informationsforpligtelser er gennemgået nedenfor. AMVAB-opdatering

36 Tabel 4.10: Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Informationsforpligtelse: Ansøgning om ændring ved installationer - autorisation som elinstallatør Informationsforpligtelse: Tredjepartskontrol I alt Tidligere skulle elinstallatører ved ændringer i elinstallationer, der krævede, at plomberingen blev brudt, eller ved forandringer af installationen, der fører umålt strøm, bede om netselskabets tilladelse til at bryde disse plomber eller foretage forandringer i installationen. Dette krav er nu bortfaldet. På samfundsniveau betyder dette, at elinstallatørerne årligt sparer kr. For den enkelte virksomhed giver det sig udslag i, at virksomhederne ikke længere behøver at tage kontakt til elselskabet, bede om tilladelse og derefter bryde plomberingen og foretage de nødvendige forandringer i installationen, men kan i stedet bryde plomberingen og foretage ændringerne straks. Derudover er der med Bekendtgørelse nr oprettet et nyt krav omkring tredjepartskontrol af virksomhedernes kvalitetsstyringssystem. I praksis betyder det, at elinstallatørerne skal have godkendt deres sikkerhedskvalitetsstyringssystem af en ekstern kontrolinstans, der er godkendt af SIK. Denne nye informationsforpligtelse er på samfundsniveau anslået til at medføre en forøgelse af de administrative byrder for elinstallatørerne på kr. Dette skyldes især tidsforbruget forbundet med at udfylde ansøgningen samt fremskaffe et eksemplar af selve kvalitetsstyringsystemet, angive tidspunkt for systemets implementering samt angive om enkelte dele endnu ikke er implementeret. Lettelsen er uafhængig af virksomhedens størrelse. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Indførelsen af kravet om tredjepartskontrol af virksomhedernes sikkerhedskvalitetsstyringssystem blev ikke anset af elinstallatørerne som en stor byrde i det daglige. Dette begrundede de med, at såfremt man har et velorganiseret system fra starten er det ikke en voldsom byrde at få dette kontrolleret. 16 Omkostningen er opgjort som om tredjepartskontrollen skal gennemføres en gang årligt AMVAB-opdatering

37 En af de interviewede elinstallatørvirksomheder havde overvejet at lægge selve oprettelsen og vedligeholdelsen af systemet ud til en ekstern virksomhed, men dette kunne ikke betale sig. Interviewpersonen kunne dog forestille sig, at det kunne være relevant for større virksomheder. Ingen af de adspurgte virksomheder havde lagt oprettelsen og vedligeholdelsen af systemet ud til eksterne virksomheder til trods for, flere af disse var relativt store elinstallatørvirksomheder (mere end 20 ansatte). Reguleringen på området er udelukkende national lovgivning Søfartsstyrelsen I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Søfartsstyrelsens område. Søfartsstyrelsens ansvarsområde er søfart, søfartens rammevilkår samt skibet og dets besætning, og Styrelsen har dermed myndighedsansvaret for følgende områder: Danske skibes bygning, udstyr og drift, herunder sikkerhed, terrorforebyggelse, forholdsregler for sejladsen, bemanding, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse Skibsregistrering De søfarendes uddannelse, beskæftigelse, sundhed og søfartssociale forhold Skibsfartspolitik, søret samt erhvervspolitik både nationalt og internationalt. Myndighedsansvaret gælder både handelsflåden og fiskeriet. Dog har styrelsen ikke ansvaret for erhvervspolitikken for fiskeriet, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der indgår i alt tre endeligt opgjorte bekendtgørelser på Søfartsstyrelsens område, som samlet set har medført lettelser i de administrative omkostninger på 15,6 mio. kr. på samfundsniveau. Det er rederier, som berøres af dette års tiltag. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Bekendtgørelse nr. 978 af 20/07/2007 om skibs- og radiodagbøger Bekendtgørelse nr. 978 af 20/07/2007 om skibs- og radiodagbøger erstatter Bekendtgørelse nr. 744 af 04/09/2002 om skibsbøger og tilsynsbog. Med Bekendtgørelse nr. 978 ophæves kravet om, at der føres maskindagbog. De administrative lettelser som følge af ophævelsen af dette krav fremgår af Tabel Besparelsen er opgjort på antallet af skibe, hvilket betyder at skibe er omfattet af denne besparelse. Tabel 4.11: Bekendtgørelse nr. 978 af 20/07/2007 om skibs- og radiodagbøger Administrative lettelser Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Nettokonsekvens Informationsforpligtelse: Dokumentation i maskindagbog kr AMVAB-opdatering

38 Tidligere skulle maskinchefen (under skibsførerens tilsyn) og eventuelt maskinmesteren (under tilsyn af maskinchefen) på de enkelte skibe indsamle information om og notere maskinernes tilstand, samt hvordan maskinerne er blevet vedligeholdt. Ophævelsen af kravet om at føre maskindagbog betyder, at dette krav bortfalder. På samfundsniveau betyder dette en besparelse på kr Bekendtgørelse nr. 254 af 17/04/2008 om på- og afmønstring af søfarende, om indberetning af besætningsoplysninger til Søfartsstyrelsen og om søfartsbøger Elektronisk indberetning af besætningsskemaer/mønstringsindberetninger er et af flere digitaliseringstiltag Søfartsstyrelsen har iværksat for at reducere de administrative byrder, der pålægges erhvervet. Da det typiske rederi nu indberetter elektronisk er andelen af virksomheder i årets AMVAB-opdatering opskrevet til 100 pct. Det betyder en lempelse på i alt kr. Tabel 4.12: Bekendtgørelse nr. 254 af 17/04/2008 om på- og afmønstring af søfarende, om indberetning af besætningsoplysninger til Søfartsstyrelsen og om søfartsbøger Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Indberetning af besætningsskema Dokumentation besætningsskema af Ansøgning om anvendelse af elektronisk medie ifm. besætningsskema I alt Der er stor forskel på redernes IT-kapacitet og potentialer for elektronisk indberetning. De store rederier har allerede investeret i software til håndtering af indberetningerne, mens det ikke vil være rentabelt for små rederier at gøre dette. Derfor har Søfartsstyrelsen udviklet to forskellige IT-løsninger: En webapplikation til on-line indberetning af mønstringsdata, beregnet for små rederier og/eller rederier med få årlige indberetninger AMVAB-opdatering

39 Fuldautomatisk overførsel af data til Søfartsstyrelsen, hvor Søfartsstyrelsen leverer grænsesnitbeskrivelser og support, men hvor rederiet ofte i samarbejde med en IT-leverandør selv tilpasser deres ERP-system i overensstemmelse med grænsesnitbeskrivelsen Søfartsstyrelsen arbejder derudover også sammen med softwareleverandører med at udvikle mønstringsindberetninger som del af deres funktionalitet i standard hyreadministrationsprogrammer til rederier. Lempelsen på 6,8 millioner kroner pga. elektronisk indberetning af besætningsskemaer kommer først og fremmest de mindre rederier til gode, idet de større allerede benyttede sig af automatiske indberetninger til Søfartsstyrelsen. Der er i alt indberetninger om året. Rederier, der benytter sig af webapplikationen, har ingen eller få omstillingsomkostninger. Rederier, der benytter sig af den fuldautomatiske løsning, har enten omstillingsomkostninger ifm. egenudvikling af software til indberetninger eller i form af licensbetaling til leverandører af hyreadministrationssoftware. Omstillingsomkostningerne er dog sat til 0 kr., idet det er antaget at det er normalt at betale licens, hvilket er medregnet i de løbende omkostninger. Med Bekendtgørelse nr. 254 af 17/04/2008 ophæves desuden to informationsforpligtelser, som vedrørte hhv. en ansøgning om mulighed for elektronisk indsendelse af skema samt et dokumentationskrav om besætningsskemaerne, som følge af den enklere adgang til elektronisk indsendelse. Tilsammen udgør lempelsen for disse to krav kr. Lettelsen er et udslag af national regulering på området Bekendtgørelse nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid mv. Bekendtgørelse nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid mv. åbner op for, at hviletidsoplysninger kan indsendes elektronisk til Søfartsstyrelsen. Digital indberetning vurderes nu at være den normale måde at indberette hviletidsoplysningerne på. De administrative lettelser, som følger af muligheden for digital indberetning fremgår af Tabel 4.13 nedenfor. Tabel 4.13: Bekendtgørelse nr. 515 af 21/06/2002 om søfarendes hviletid mv. Informationsforpligtelse Informationsforpligtelse: Dokumentation - hviletidsskemaer Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Bekendtgørelse nr. 515 opgøres på handelsskibe. Populationen på det gamle krav om manuel indberetning af hviletidsskemaer lød på 396 handelsskibe. Disse slås nu sammen med populationen på området for digital indberetning (190 handelsskibe), da den normale måde at indberette på nu er digital. Dette betyder, at området for digital AMVAB-opdatering

40 indberetning opskrives til 100 pct. da det ikke længere anses for almindeligt at indberette manuelt, selvom få rederier stadig vil gøre det. Lettelsen for rederierne består i, at de nu har mulighed for at indsende handelsskibenes hviletidsskemaer digitalt. Dette betyder, at rederierne slipper for at indsende hviletidsskemaet manuelt og dermed sparer penge på breve, frimærker mv. Dette giver en besparelse på kr. årligt. Lettelsen stammer fra national regulering. Der er ingen omstillingsomkostninger forbundet med kravet. 4.2 Endeligt opgjorte ex-ante målinger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet lov nr. 108 af 7/2/2007. I september 2006 blev der gennemført en ex-ante måling af udkast til lov til gennemførelse af dele af MiFID-direktivet (direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004) og Gennemsigtigheds-direktivet (direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004). Formålet med lovforslaget var, at sikre investorerne en udstrakt grad af beskyttelse, når de handler på de finansielle markeder samt at øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder, bl.a. ved at forhøje kravene til offentliggørelse af oplysninger fra de selskaber, der har fået optaget værdipapirer til handel på de finansielle markeder. Et lovudkast blev ex-ante målt i september 2006, og loven er blevet endeligt opmålt i forbindelse med dette års AMVAB-opdatering. Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 indeholder ændringer til en længere række love. Der er primært tale om love, der hører under Finanstilsynets område, herunder lov om værdipapirhandel og lov om finansiel virksomhed. Derfor er den endelige opmåling af loven generelt afrapporteret under Finanstilsynet. Dog indeholder lov nr. 108 af d. 7/2/2007 også visse ændringer i lov om finansiel virksomhed og lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven, der hører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område. Disse ændringer er beskrevet nedenfor. Ændringer i lov om aktieselskaber 3 i lov nr. 108 af 07/02/2007 foretager en række ændringer i lov om aktieselskaber. Ændringerne følger af international lovgivning. 3 i lov nr. 108 af 07/02/2007 indebærer de følgende informationsforpligtelser: Dokumentationskrav i vedtægter ifm. elektronisk generalforsamling/kommunikation Oplysningspligt til 3. part (aktionærer) i forbindelse med afholdelse af generalforsamling - mødeindkaldelse De administrative omkostninger af ovenstående informationsforpligtelser er opgjort til 0 kr. AMVAB-opdatering

41 Der ændres i informationsforpligtelserne på to områder, nemlig elektronisk kommunikation og indkaldelse til generalforsamling. Ændringen vedrørende elektronisk kommunikation betyder, at aktieselskaber, der anvender elektronisk kommunikation mellem selskab og aktionærer, skal anmode de navnenoterede aktionærer om at oplyse en elektronisk adresse, hvortil meddelelser om selskabet kan sendes. Aktionærerne skal selv sørge for, at selskabet er i besiddelse af den korrekte elektroniske adresse. Ændringen påvirker den del af aktieselskabslovens population på selskaber, der frivilligt har valgt at benytte elektronisk kommunikation. Ændringen vedrørende indkaldelse til generalforsamling indebærer, at for selskaber, der har aktier optaget til notering på et reguleret marked, skal indkaldelsen beskrive aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret. Desuden skal det fremgå, hvilket pengeinstitut som aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder igennem, og selskabet skal stille en fuldmagtsblanket til rådighed. I henhold til tidligere målinger er det påvirkede segment på 185 selskaber. Ændringerne forventes ikke at påvirke selskabernes administrative omkostninger (hverken i form af løbende omkostninger eller omstillingsomkostninger), da de er af marginal karakter og i væsentligt omfang svarer til, hvad selskaberne har foretaget sig i forvejen. Ændringer i årsregnskabsloven 4 i Lov nr. 108 af 07/02/2007 ændrer på indholdskravene til årsrapportens ledelsespåtegning. Ændringerne følger af international lovgivning og medfører følgende informationsforpligtigelse: Indberetning af godkendt årsrapport - B-virksomheder De administrative omkostninger af ændringerne i indholdskravene til årsrapportens ledelsespåtegning er opgjort til 0 kr. Ændringerne indebærer, at for statslige aktieselskaber samt selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land (bortset fra gældsinstrumenter med en pålydende værdi pr. enhed på mindst euro), skal årsrapportens ledelsespåtegning yderligere udtale sig om, hvorvidt ledelsesberetningen giver en retvisende redegørelse for udviklingen og beskriver de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer for selskabet. Årsregnskabsloven er opmålt med et samlet antal virksomheder på Det segment af virksomheder, der påvirkes af ændringerne, udgøres af D-virksomheder (børsnoterede og statslige aktieselskaber) samt andre noterede selskaber der frivilligt offentliggør årsrapport. Ændringerne forventes ikke at påvirke selskabernes administrative omkostninger (hverken i form af løbende omkostninger eller omstillingsomkostninger), da de er af marginal karakter og i væsentligt omfang svarer til, hvad selskaberne har foretaget sig i forvejen. AMVAB-opdatering

42 4.2.2 Finanstilsynet Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet lov nr. 108 af 7/2/2007 Nærværende boks giver en oversigt over, hvad der er omfattet af målingen af ændringerne på Finanstilsynets område på grund af lov nr. 108 af 7/2/2007. En uddybende beskrivelse heraf fremgår af den efterfølgende tekst; se endvidere også afsnit Boks 2: Faktaboks om endelig opmåling af lov nr. 108 af 7/2/ ændringer på Finanstilsynets område Fakta om målingen: Endelig opmåling af lov nr. 108 af 7/2/2007, som ændrede lov om værdipapirhandel, lov om finansiel virksomhed, samt en række andre love. Høringsudkastet til lovforslag blev ex-ante målt i september Den primære baggrund for loven var dansk gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet. Lovens omfang svarer dog ikke præcist til en implementering af direktiverne. MiFID-direktivet medfører en del ændringer i reglerne om god skik. De er ikke med i lov nr. 108, da der allerede var tilstrækkelig hjemmel til at gennemføre ændringerne ved bekendtgørelse. Disse ændringer indgår ikke i målingen af lov nr Der er tale om følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel: Selvstændigt ex-ante målt i januar 2007, jf. Bilag E. Ex-ante målingen opdateres på et senere tidspunkt. Bekendtgørelse om investorbeskyttelse erstatter den tidligere bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik, samt kapitlet med særregler for værdipapirhandlere i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. De tidligere opmålte omkostninger til overholdelse af disse regler er i år blevet omposteret fra disse to bekendtgørelser til bekendtgørelse om investorbeskyttelse, jf. nærmere Bilag C med Tabel 0-6). Omposteringen påvirker ikke de samlede administrative omkostninger på Finanstilsynets område. De endeligt opgjorte omkostninger reduceres med 121,2 mio. kr., men de foreløbigt opgjorte omkostninger øges med samme beløb. Bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer: Særskilt opmålt ved denne opdatering, se afsnit Loven omfatter en række ændringer, der ikke har nogen direkte sammenhæng med direktiverne. Disse ændringer indgår i målingen af lov nr Det drejer sig om: Ophævelse af diverse informationspligter, jf. afsnit Ændringer i en række øvrige love, jf. afsnit Virksomhedernes MiFID-projekter har været væsentligt større end det, der måles på. Projekterne har typisk omfattet: Implementering af ændringer pga. lov nr. 108, som uddybet i en række bekendtgørelser: Genstanden for denne måling Implementering af ændringer pga. de nye bekendtgørelser om god skik: Ikke inkluderet i denne måling, jf. ovenfor Analyse og implementering af eventuelle forretningsmæssige tilpasninger foranlediget af ændringerne i lovgivningen: Ikke inkluderet i denne måling, da det ikke er en administrativ omkostning AMVAB-opdatering

43 I september 2006 blev gennemført en ex-ante måling af udkast til lov til gennemførelse af dele af MiFID-direktivet (direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004) og Gennemsigtigheds-direktivet (direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004). Gennemførelsen ville ske gennem ændringer i lov om værdipapirhandel, lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven. Formålet med lovforslaget var at sikre investorerne en udstrakt grad af beskyttelse, når de handler på de finansielle markeder samt at øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder, bl.a. ved at forhøje kravene til offentliggørelse af oplysninger fra de selskaber, der har fået optaget værdipapirer til handel på de finansielle markeder. Lovforslaget indebar derfor blandt andet en modernisering af reglerne om markeder, hvor værdipapirer handles, og af reglerne af investeringsservice. Derudover indebar lovforslaget, at den aktivitet, der alene består i at yde investeringsrådgivning, gøres til en reguleret aktivitet, der forudsætter tilladelse fra Finanstilsynet. De dele af lovforslaget, der skulle gennemføre MiFID, indeholdt navnlig følgende krav, som skaber administrative konsekvenser for virksomhederne: 1. Investeringsrådgivning bliver en reguleret aktivitet, der kræver tilladelse 2. Øgede krav til organisation 3. Multilaterale Handelsfaciliteter (MHF) underlægges regulering, og der stilles særlige krav til værdipapirhandlere og markedsoperatører, der driver en MHF 4. Regulering af systematisk internalisering 5. Øgede krav til gennemsigtighed 6. Krav til indberetning af oplysninger om transaktioner med finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked Kravene om gennemsigtighed vedrører krav om offentliggørelse af oplysninger om aktiehandler (efterhandelsgennemsigtighed), og krav for videregivelse af nærmere oplysninger om aktuelle muligheder for at handle aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (førhandelsgennemsigtighed). De dele af lovforslaget, der skulle gennemføre gennemsigtighedsdirektivet, indeholdt en række krav, som skulle sikre rettidig offentliggørelse af præcise og fyldestgørende oplysninger, herunder intern viden, årsrapporter og halvårsrapporter, om værdipapirudstedere. Ex-ante målingen blev afrapporteret i Notat om de administrative konsekvenser ved implementeringen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFIDdirektivet) og gennemsigtighedsdirektivet fra september 2006, der er tilgængeligt på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside. De foreløbige administrative omkostninger blev opmålt til 182,9 mio. kr. i omstillingsomkostninger og 4,9 mio. kr. i løbende administrative omkostninger. Loven blev vedtaget som Lov nr. 108 af 7/2/2007, der trådte i kraft den 1. november 2007 (med enkelte undtagelser). I forbindelse med nærværende opdatering er der blevet foretaget en endelig måling af de administrative omkostninger forbundet med denne lov. Tabel 4.14 viser de samlede endeligt opmålte administrative omkostninger: AMVAB-opdatering

44 Tabel 4.14: Lov nr. 108 af 07/02/2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber og årsregnskabsloven (gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v.) Lov / bekendtgørelse Lov nr. 108 af 07/02/2007 Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Den endelige lov er ikke identisk med det lovudkast, der dannede grundlag for exante målingen. Navnlig indeholder lovens 6-20 en række ændringer af 15 forskellige love, som ikke var med i det ex-ante målte lovudkast. Dette inkluderer ændringer i hvidvaskloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om gevinstopsparing, lov om stormflod og stormfald og lov om forsikringsformidling, der potentielt kunne have betydning for virksomhedernes administrative omkostninger. Tabel 4.15 viser, hvordan de administrative omkostninger fordeler sig på de forskellige love, som påvirkes af Lov nr. 108 af 7/2/2007: Tabel 4.15: Lov nr. 108 af 07/02/2007 fordeling af administrative omkostninger på de enkelte påvirkede love Lov Lov om værdipapirhandel Lov om finansiel virksomhed Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lov om gevinstopsparing Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Lov om stormflod og stormfald Lov om forsikringsformidling I alt Ændringerne i de enkelte love beskrives separat i de følgende underafsnit. Kapitel 6 indeholder en nærmere sammenligning mellem de endeligt opmålte administrative omkostninger og de foreløbige administrative omkostninger fra ex-ante rapporten. AMVAB-opdatering

45 Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews (MiFID generelt) MiFID-implementeringen opleves som en stor byrde med begrænsede muligheder for virksomhederne for at opnå fordele (dette var dog også afhængigt af, hvordan forretningen var indrettet i forvejen). Mange af de detaljerede regler er udstedt relativt sent, hvilket har været besværligt for virksomhederne. Man ser dog primært problemets årsag i, at gennemførelsesreglerne fra EU blev forsinket. Når implementering kræver IT-udvikling, kan man stort set ikke gå i gang, før de detaljerede regler er kendt, og så nytter det ikke meget at rammerne er offentligt kendte længe før. Når virksomhederne bliver pålagt at udføre store nye implementeringer, bør myndighederne tænke på timingen i forhold til andre større projekter. MiFID kom for eksempel delvist til at køre samtidig med implementering af SDO er og forberedelse af digital tinglysning. For store virksomheder, der er etableret i flere EU-lande, kan det være en meget stor ulempe, hvis der er forskelle på hvad der skal indberettes i de enkelte lande. Det gør det meget sværere at etablere et IT-system, der kan understøtte alle landene. Det kunne være nyttigt, hvis Finanstilsynet indførte et system med hvidlistning af virksomheder, så byrde-omfanget kunne justeres efter det faktiske behov. Der sker meget hyppigt ændringer i, hvad der skal indberettes til Finanstilsynet. Det kunne være gavnligt med en tænkepause, hvor Finanstilsynet dannede sig et overblik og fokuserede på det reelle behov gerne i samarbejde med branchen. På nogle områder skal lignende information indberettes til forskellige myndigheder, f.eks. Finanstilsynet og Nationalbanken men kriterierne er ikke ens, så data kan ikke genbruges. Det vil være nyttigt, hvis indberetninger bliver standardiseret, og gerne i højere grad samlet i færre forskellige systemer/portaler. For eksempel kan mange af de digitale løsninger ikke tale sammen, og der er forskellige løsninger i forskellige lande Ændringer i lov om værdipapirhandel Ændringerne i lov om værdipapirhandel pga. lov nr. 108 af d. 7/2/2007 kan kategoriseres i tre grupper, der beskrives nærmere i det følgende: Operatører af markedspladser mv. Værdipapirhandlere Udstedere af noterede værdipapirer Ændringerne skyldes primært international regulering. Dog skyldes enkelte ændringer national regulering. Tabel 4.16 giver en oversigt over ændringerne fordelt på ovennævnte grupper af virksomheder. AMVAB-opdatering

46 Tabel 4.16: Lov nr. 108 af 07/02/2007 ændringer i lov om værdipapirhandel Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Segment: Operatører af markedspladser mv. Administrative lettelser Nettokonsekvens Dokumentation vedrørende organisationen på de regulerede markeder Oplysningspligt til 3. part - offentliggørelse af aktuelle priser samt markedsdybden ved disse priser (førhandelsgennemsigtighed) Oplysningspligt til 3. part - offentliggørelse af pris, mængde og tidspunkt for transaktioner (efterhandelsgennemsigtighed) Dokumentation af regler vedrørende optagelse af værdipapirer til handel på det regulerede marked Meddelelse til FT vedrørende medlemskreds Indberetning til FT om kendskab til regelovertrædelser Ansøgning til Finanstilsynet - tilladelse til at drive virksomhed omfattet af 7 i værdipapirhandelsloven Oplysningspligt til 3. part (udsteder) om optagelse af værdipapirer til handel uden samtykke Ansøgning om godkendelse af indgåelse af vidtrækkende aftaler Dokumentation af regler ved oprettelse og drift af MHF AMVAB-opdatering

47 Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende Administrative Nettokonsekvens administrati- ve omkostninger lettelser Oplysningspligt til 3. part - offentliggørelse af aktuelle priser samt markedsdybden ved disse priser (førhandelsgennemsigtighed) for MHF'er Oplysningspligt til 3. part - offentliggørelse af pris, mængde og tidspunkt for transaktioner (efterhandelsgennemsigtighed) for MHF'er Ansøgning om godkendelse af indgåelse af aftale med clearingcentraler eller andre virksomheder, der clearer eller afvikler transaktioner med penge eller værdipapirer. Segment: Værdipapirhandlere Indberetning af oplysninger om gennemførte transaktioner Oplysningspligt til 3. part om bindende priser ifm. systematisk internalisering (førhandelsgennemsigtighed) Offentliggørelse af transaktioner med værdipapirer udenfor markedspladser (efterhandelsgennemsigtighed AMVAB-opdatering

48 Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Segment: Udstedere af noterede værdipapirer Administrative lettelser Nettokonsekvens Oplysningspligt til 3. part samt registrering årsrapport, halvårsrapport, periodemeddelelse Meddelelse om handel med egne aktier Oplysningspligt til 3. part - offentliggørelse af samlet oversigt over alle oplysninger offentliggjort indenfor det seneste år Offentliggørelse af fremsættelse af tilbud om aktier til fondsbørs el.lign. Total Operatører af markedspladser mv. Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 indebærer en længere række ændringer af de krav, som markedspladserne stilles overfor. I den tidligere lovgivning fandtes der både fondsbørser og autoriserede markedspladser. Disse begreber afskaffes og erstattes af betegnelsen regulerede markeder. De tidligere fondsbørser og autoriserede markedspladser bliver dermed fremover omfattet af de samme forpligtelser. Det nærmere omfang af forpligtelserne justeres i et vist omfang. Der er to operatører af regulerede markeder i Danmark: Nasdaq OMX og Dansk AMP. Udover det regulerede marked driver Nasdaq OMX også en alternativ handelsplads med navnet First North. Pligterne påhviler de selskaber, der driver de regulerede markeder. I det følgende benyttes operatører (af regulerede markeder) og regulerede markeder som synonymer. Desuden indføres en ny form for markedsplads under betegnelsen multilateral handelsfacilitet, også kaldet MHF, som kan oprettes af regulerede markeder eller værdipapirhandlere, når Finanstilsynet har givet tilladelse hertil. I det følgende beskrives regulerede markeder og MHF er hver for sig. Regulerede markeder AMVAB-opdatering

49 De detaljerede krav til, hvad operatørerne af de regulerede markeder skal gøre for at sikre, at markederne drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde, er ændret. En del af forpligtelserne er nye, herunder risikostyring og sikring af markedspladsens finansielle ressourcer. Andre forpligtelser fremgik ikke specifikt tidligere, men kunne i et vist omfang indfortolkes i den hidtidige lovgivning, herunder håndtering af interessekonflikter samt kontrol af udstedernes overholdelse af deres oplysningsforpligtelser og de noterede værdipapirers stadige overholdelse af optagelseskravene. Omstillingsomkostninger er målt til kr., hvilket dækker ændring af arbejdsgange til at håndtere de deciderede nye forpligtelser. De årlige løbende omkostninger er målt til kr., som primært vedrører markedsovervågning. Dette er en aktivitet, som tidligere kun i begrænset omfang har været betragtet som en administrativ byrde, men hvor det nu er blevet tydeliggjort at dette er tilfældet, og at markederne således ikke kan vælge omfanget af overvågningen ud fra rent kommercielle overvejelser. De regulerede markeder får fremover pligt til at offentliggøre de aktuelle købs- og salgskurser og markedsdybden ved disse kurser for aktier, der er optaget til handel på markedet (førhandelsgennemsigtighed). Offentliggørelse af førhandelsgennemsigtighed kan dog undlades, når der er tale om transaktioner, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse for den pågældende aktie eller aktietype. Omstillingsomkostningerne er målt til 1,5 mio. kr., der dækker omkostninger til ændring af arbejdsgange og IT-systemer for at sikre, at oplysninger offentliggøres i et format der opfylder lovens krav. At stille sådanne oplysninger om førhandelsgennemsigtighed til rådighed er omkostningskrævende, men det er også en central og uadskillelig del af at drive et reguleret marked, hvorfor de løbende omkostninger hertil ikke kan betragtes som administrative omkostninger. Pligten medfører dermed ingen stigning i de administrative løbende omkostninger. Det bemærkes, at de regulerede markeder alene er forpligtede til at stille oplysningerne til rådighed på rimelige forretningsmæssige vilkår, hvorfor der fortsat kan opkræves betaling herfor. Operatørerne af de regulerede markeder får fremover pligt til at offentliggøre pris, mængde og tidspunkt for transaktioner, der er gennemført med aktier, som er optaget til handel på markedet (efterhandelsgennemsigtighed). Disse oplysninger skal gøres tilgængelige for offentligheden på rimelige forretningsmæssige vilkår og så tæt på realtid som muligt. De løbende administrative omkostninger hertil er målt til kr. En operatør af et reguleret marked skal fastsætte klare og gennemsigtige regler for optagelse af værdipapirer til handel på det regulerede marked. Reglerne skal sikre, at værdipapirer, der optages til handel, kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde. De løbende omkostninger til vedligeholdelse af reglerne er målt til kr. De regulerede markeder skal fremover give Finanstilsynet meddelelse om alle ændringer i medlemskredsen, hvor man tidligere kun skulle meddele, når nye medlemmer blev optaget, hvilket øger de løbende omkostninger med kr. Regulerede markeder skal give meddelelse til Finanstilsynet, når de får kendskab til regelovertrædelser. De løbende omkostninger hertil er opgjort til kr. Regulerede markeder skal overvåge, at de har en tilstrækkelig kapital til at dække de risici, som selskabet er udsat for. Dette giver en mindre stigning i de løbende omkostninger til at opretholde tilladelsen til at drive reguleret marked, opgjort til kr. AMVAB-opdatering

50 årligt. 17 Omstillingsomkostninger, til at ændre arbejdsgange så overvågning af kapital bliver etableret, er opgjort til kr. Operatører af regulerede markeder får mulighed for - uden samtykke fra udsteder - at optage et værdipapir til handel, hvis det allerede er optaget til handel på et andet reguleret marked. I så fald skal operatøren oplyse udstederen om, at udstederens værdipapirer er optaget til handel på det regulerede marked. Den årlige løbende omkostning til sådanne underretninger er opgjort til kr. Aftaler af vidtrækkende betydning vedrørende markedets drift skal godkendes af Finanstilsynet. De løbende omkostninger hertil er opgjort til kr. Multilaterale handelsfaciliteter (MHF er) Multilateral handelsfacilitet, også kaldet MHF, er en ny form for handelsfacilitet, der indføres ved lov nr. 108 af 7/2/2007. Oprettelsen af en MHF kræver tilladelse fra Finanstilsynet, jf. afsnittet nedenfor om ændringerne i lov om finansiel virksomhed. MHF er er underkastet færre forpligtelser end de regulerede markeder. Følgende forpligtelser indebærer administrative byrder: MHF er underkastes en række specifikke forpligtelser, der skal sikre, at handelsfaciliten drives betryggende. Kravene er dog mindre omfangsrige end de specifikke krav, der stilles til de regulerede markeder. MHF er underkastes tilsvarende regler om førhandelsgennemsigtighed og efterhandelsgennemsigtighed som de regulerede markeder Aftaler mellem MHF er og clearingcentraler eller andre virksomheder, der clearer eller afvikler transaktioner med penge eller værdipapirer, skal godkendes af Finanstilsynet. Der findes ikke nogen egentlige MHF er i Danmark. Dog skal alternative handelspladser og dermed First North - overholde de samme forpligtelser. Da forpligtelserne ligger på ejerniveau, og alle svarer til forpligtelser der også gælder for de regulerede markeder, skal de dog kun medtælles én gang. Da der samtidig ikke forventes oprettet MHF er i Danmark i de nærmeste år, er der ikke afsat omstillingsomkostninger eller løbende omkostninger for MHF er. Værdipapirhandlere Ændringerne for værdipapirhandlere i Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 ændrer væsentligt på regimet for indberetning. Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 medfører væsentlige ændringer i, hvordan de pengeinstitutter, fondsmæglere og realkreditinstitutter, der udøver værdipapirhandel (en population på 209 virksomheder), skal indberette og offentliggøre gennemførte transaktioner med værdipapirer. Ændringerne vedrører følgende områder, der beskrives separat i det følgende: Indberetning af transaktioner med værdipapirer 17 Ændringen har sammenhæng med den harmonisering af kapitalkrav, der sker med loven. Tidligere skulle fondsbørser have en kapital på 40 mio. kr., og autoriserede markedspladser skulle have en kapital på 8 mio. kr. Fremover skal alle regulerede markeder alene have en kapital på 8 mio. kr. AMVAB-opdatering

51 Bindende priser ved systematisk internalisering (førhandelsgennemsigtighed) Offentliggørelse af transaktioner med værdipapirer uden for markedspladserne (efterhandelsgennemsigtighed) Indberetning af transaktioner med værdipapirer Ændringen af værdipapirhandelslovens 33, og den hertil hørende bekendtgørelse om indberetning af transaktioner med værdipapirer (Bekendtgørelse nr af 10/10/2007) medfører, at værdipapirhandlere fremover skal indberette oplysninger om transaktioner med finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, til Finanstilsynet. Dette medmindre transaktionen er indberettet til tilsynet af et reguleret marked, en MHF eller et match- eller rapporteringssystem, der er godkendt af tilsynet. Indberetning skal ske hurtigst muligt og senest ved det regulerede markeds lukketid hverdagen efter transaktionens gennemførelse. Alle relevante oplysninger om samtlige gennemførte transaktioner skal opbevares i mindst 5 år. Efter de tidligere gældende regler skulle transaktionerne indberettes til det pågældende regulerede marked, hvor værdipapirerne var optaget til handel. Indberetningerne til Finanstilsynet skal foretages i indberetningssystemet TRS, som er udviklet af det svenske finanstilsyn (Finansinspektionen) som led i et nordisk samarbejde. I praksis indebærer lovændringen således, at indberetningen skal ske til en anden part og til et andet IT-system. Da mange mindre værdipapirhandlere i praksis gennemfører handler via de større værdipapirhandleres handelssystemer (og indberetningspligten derfor påhviler de større handlere), er det i praksis kun 44 værdipapirhandlere, der foretager indberetninger i TRS. De værdipapirhandlere, der indberetter i TRS, har været nødt til at afholde omstillingsomkostninger til IT-udvikling eller anskaffelser, for at blive i stand til at anvende TRS. De samlede omstillingsomkostninger er opgjort til 41 mio. kr. Omstillingsomkostningerne kan variere ganske meget mellem store og små virksomheder, og de største koncerner tegner sig for en meget betydelig del af de samlede omkostninger. De fleste virksomheder anvender et handelssystem leveret af en ekstern leverandør (for eksempel de datacentraler, der betjener pengeinstitutterne), og tilpasningen af systemerne er derfor foretaget for virksomheden af den pågældende leverandør og betales som udviklingsomkostninger eller indregnes som en forhøjelse i løbende driftsbetaling. Hos de største virksomheder er der tale om tilpasning af et egenudviklet IT-system. Handelssystemerne er typisk indrettet således, at indberetningerne sker fuldt automatiseret. Værdipapirhandlerne skal dog afholde løbende omkostninger til drift og vedligeholdelse af handelssystemet, hvilket typisk varetages af den eksterne systemleverandør, samt til kontrol af data og gennemførelse af eventuelle korrektioner. De løbende omkostninger er opgjort til 2,2 mio. kr. årligt. De løbende årlige omkostninger til overholdelse af den tidligere forpligtelse til at indberette handlerne til markedspladserne var opgjort til i alt 24,5 mio. kr. 18 Samlet er der således tale om en lettelse på 22,3 mio. kr. årligt. 18 Omkostningerne var opmålt på: AMVAB-opdatering

52 Lettelsen skyldes i betydeligt omfang, at værdipapirhandlerne tidligere skulle betale en afgift til Fondsbørsen for at kunne foretage indberetningerne. Værdipapirhandlerne skal ikke betale nogen afgift for indberetningerne til Finanstilsynet, hvorfor denne administrative omkostning er bortfaldet. Det bør bemærkes, at for handler på Nasdaq OMX skal værdipapirhandlerne i henhold til Nasdaq OMX regelsæt - betale et beløb for at kunne udføre handler, 19 men dette beløb kan ikke betragtes som en administrativ omkostning. Ex-ante målingen forventede uændrede løbende omkostninger. Bindende priser ved systematisk internalisering (førhandelsgennemsigtighed) Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 indfører et nyt krav om bindende prisstillelser for værdipapirhandlere, der udfører systematisk internalisering. Kravet indsættes i værdipapirhandelsloven som 33a, der uddybes af bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer (Bekendtgørelse nr af 11/10/2007). Systematisk internalisering foreligger, når værdipapirhandlerne udfører handel med noterede aktier for deres kunder, gør de det i større omfang som systematisk handel med deres egenbeholdning. Det betyder i praksis, at værdipapirhandleren ikke formidler en handel med tredjepart via markedspladserne, men selv er modpart i handlen. Populationen af de påvirkede værdipapirhandlere i Danmark udgøres af blot to virksomheder. Det nye krav indebærer, at de pågældende værdipapirhandlere skal offentliggøre bindende priser på de aktier, som systematisk internaliseres. For ikke-likvide aktier skal bindende priser dog ikke offentliggøres, men kun meddeles til kunder hvis de anmoder herom. Kravet om offentliggørelse gælder endvidere kun for handler op til normal markedsstørrelse. For at opfylde kravet må de pågældende værdipapirhandlere etablere en facilitet, hvor de bindende priser kan stilles til rådighed for offentligheden. En mulig fremgangsmåde er, at offentliggøre priserne på en ny underside til værdipapirhandlerens hjemmeside. Omstillingsomkostningerne til udvikling af en sådan underside er opgjort til kr. Der vil herefter være løbende omkostninger til vedligeholdelse, opdatering og kontrol af undersiden. Disse omkostninger er opgjort til kr. årligt. 1) Lov om værdipapirhandel, informationskrav: Oplysningspligt til 3. part (fondsbørs el. aut. markedsplads)- indberetning af handler 11,3 mio. kr. 2) Bekendtgørelse nr. 414 af 21. januar 2001 om indberetning af handler med værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs m.v. - 13,1 mio. kr. 19 I henhold til Nasdaq OMX nuværende prisliste er gebyrerne sammensat af faste gebyr pr. (medlems)periode, faste beløb pr. transaktion samt en procentdel af værdien af aktier mv. AMVAB-opdatering

53 Offentliggørelse af transaktioner med værdipapirer udenfor markedspladser (efterhandelsgennemsigtighed) Der indføres et nyt krav om, at værdipapirhandlere skal offentliggøre transaktioner med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, når transaktionerne gennemføres udenfor en markedsplads (også kendt som OTC handler). Kravet indsættes i værdipapirhandelsloven som 33a, der alene kræver offentliggørelse af transaktioner med aktier, men bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer (Bekendtgørelse nr af 11/10/2007) udvider imidlertid kredsen af værdipapirer med realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, erhvervsobligationer eller andele i kollektive investeringsordninger, der er optaget til handel på et reguleret marked i Danmark. Offentliggørelse skal ske så tæt på realtid som muligt, dog senest efter 3 minutter, idet der dog er mulighed for at udsætte offentliggørelse af visse større transaktioner indtil handelsdagens afslutning. Der er tale om oplysninger, som det regulerede marked ikke længere får tilført automatisk, i og med at den almindelige indberetning af transaktioner fremover skal ske til Finanstilsynet. Da mange mindre værdipapirhandlere i praksis gennemfører handler via de større værdipapirhandleres handelssystemer (og offentliggørelsen derfor påhviler de større handlere), er populationen sat til 44 værdipapirhandlere, ligesom for indberetning af transaktioner. Det er muligt at foretaget offentliggørelsen via det regulerede marked, men det er ikke noget krav værdipapirhandleren kan også anvende sin egen facilitet hertil eller en tredjeparts facilitet. Offentliggørelse via det regulerede marked (Nasdaq OMX) er dog vidt anvendt og må betragtes som en normalt effektiv fremgangsmåde. Pligten giver omstillingsomkostninger til ændring i værdipapirhandlernes IT-systemer, så systemerne kan håndtere oversendelse af data til det regulerede marked. Omstillingsomkostningerne hertil er opgjort til 5,3 mio. kr. på samfundsniveau. Der skal herefter løbende betales en afgift til det regulerede marked, for markedets varetagelse af offentliggørelsen (i henhold til Nasdaq OMX nuværende prisliste: kr. pr. år), på samfundsniveau kr. årligt. 20 Udstedere af noterede værdipapirer Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 indebærer en række ændringer i de forpligtelser, der påhviler udstedere af noterede værdipapirer, dvs. de selskaber, der har aktier og/eller andre værdipapirer optaget til notering på regulerede markeder. Ændringerne hænger primært sammen med gennemførelsen af Gennemsigtighedsdirektivet. De påvirker udstedernes administrative forpligtelser på følgende måder: Udstedere er forpligtet til at offentliggøre årsrapport, halvårsrapport samt to årlige periodemeddelelser. Dokumenterne skal desuden indsendes til Finanstilsynet samt til en opbevaringsmekanisme. Den samlede løbende årlige omkostning hertil er 20 Løbende kontrol og korrektioner foregår i en integreret proces med indberetningerne til Finanstilsynet, hvorfor omkostningerne hertil er afsat under indberetningerne. AMVAB-opdatering

54 målt til kr. Omkostningerne til de tidligere regler om offentliggørelse var målt til kr., hvorfor der samlet er tale om en lempelse på kr. Lempelsen skyldes ikke ændringerne i reglerne, men alene at den faktiske omkostning er blevet revurderet, hvilket har resulteret i et lavere beløb. Det bemærkes dog, at der ikke er indregnet omkostninger til indsendelse af dokumenter til en opbevaringsmekanisme, som er blevet et krav under de nye regler. Finanstilsynet har hjemmel til at udpege en anden myndighed eller juridisk person til at varetage funktionen som opbevaringsmekanisme, men indtil videre varetager Finanstilsynet selv denne funktion, hvorfor der i praksis er én rettere end to indsendelser af hvert dokument. Udstedere af noterede aktier, som handler egne aktier, skal offentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder under 5 eller 10 % af stemmerettighederne. Efter de tidligere regler skulle udstederne give meddelelse til fondsbørsen, når andelen af egne aktier nåede 2 % af aktiekapitalen, samt hver gang besiddelsen af egne aktier ændrede sig 2 % eller mere i forhold til den senest afgivne meddelelse. Ændringen medfører derfor, at der skal afgives færre meddelelser, hvilket medfører en reduktion af de løbende administrative omkostninger med kr. Udstederne skal én gang årligt offentliggøre en samlet oversigt over alle de oplysninger, som de har offentliggjort indenfor det seneste år. De løbende administrative omkostninger hertil er målt til kr. Forpligtelsen til at offentliggøre overtagelsestilbud måles fremover alene på Bekendtgørelse nr af 22/10/2007 om overtagelsestilbud, der indgår i årets måling af forskrifter på Finanstilsynets område. Dermed fjernes en løbende omkostning på kr. fra målingen af lov om værdipapirhandel. Ændringerne medfører ikke omstillingsomkostninger. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Finanstilsynet har været god til at holde eksterne leverandører orienterede om udviklingen i forbindelse med forberedelsen af den danske implementering af MiFID. Finanstilsynet kunne godt have været bedre til fra starten af implementeringsprocessen at fokusere på, hvad de forskellige oplysninger til indberetning vedrørende værdipapirhandler egentlig skulle bruges til. Regelsættet om systematisk internalisering er besværligt og unødvendigt. På verdensbasis er der p.t. meget få virksomheder, der er registreret som systematiske internalisatorer. Det kan muligvis skyldes, at mange virksomheder gør hvad de kan, for ikke formelt at falde ind under regelsættet. Krav om offentliggørelse af OTC-handler (efterhandelsgennemsigtighed) virker som en unødig omkostning, når oplysningerne i forvejen tilgår Finanstilsynet gennem indberetningerne af transaktioner. Det er reelt en dobbelt-indberetning, som virksomhederne ikke har nogen fordel ved den giver kun ekstra omkostninger. 3-minuttersfristen bliver også oplevet som meget kort og kræver reelt, at offentliggørelsen er fuldt automatiseret. Friheden til selv at vælge, hvor offentliggørelse kan ske, gør samtidig situationen meget uigennemskuelig for privatkunder. AMVAB-opdatering

55 Det er svært at se behovet for, at alle transaktioner i en kæde skal indberettes. På sigt kan det være nødvendigt at se på, om det er hensigtsmæssigt, at MHF er skal følge færre regler end de regulerede markeder. Ellers kan det føre til et race to the bottom på kvaliteten, hvor MHF erne har en konkurencefordel. Der er i det hele taget behov for at se på, hvad internationaliseringen vil betyde for markedspladserne. For eksempel giver suspension mindre mening, når de samme værdipapirer er optaget til handel på flere markedspladser følge-suspension kan tage længere tid at få igennem i praksis Ændringer i lov om finansiel virksomhed Ændringerne i lov om finansiel virksomhed pga. lov nr. 108 af d. 7/2/2007 kan kategoriseres i fire grupper, der beskrives nærmere i det følgende: Investeringsrådgivere Værdipapirhandlere Operatører af markedspladser Ophævelse af diverse informationspligter Ændringerne skyldes primært international regulering. Dog skyldes enkelte ændringer national regulering. Tabel 4.17 giver en oversigt over ændringerne, fordelt på de ovennævnte fire grupper: Tabel 4.17: LOV nr. 108 af 07/02/2007 ændringer i lov om finansiel virksomhed Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning omkostninger Løbende administrative Administrative lettelser Nettokonsekvens Segment: Investeringsrådgivere Ansøgning om tilladelse til at udøve investeringsrådgivning Indberetning af årlig erklæring til Finanstilsynet om at virksomhederne fortsat opfylder de driftsbetingelser der stilles efter lovgivningen Investeringsrådgivning - Medde AMVAB-opdatering

56 Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative Administrative lettelser Nettokonsekvens omkostninger lelse til Finanstilsynet ved ændring i tidligere oplyste forhold Kontrol og tilsyn - Inspektionsbesøg fra Finanstil- synet Indberetning - til Finanstilsynet (kendskab til erhvervelser) Indberetning - til Finanstilsynet (underrettelse om udenlandske erhvervelser) Indberetning - til Finanstilsynet (inden ændring af forhold) Indberetning - til Finanstilsynet (mindskelse af kapital) Indberetning - til Finanstilsynet (mindskelse af kapital i udenlandsk virksomhed) Indberetning - til Finanstilsynet (oplysninger om kapitalejere) Segment: Værdipapirhandlere Dokumentation - kunders indbetalinger Dokumentation virksomheden som værdipapirhandler AMVAB-opdatering

57 Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Segment: Operatører af markedspladser mv. Administrative lettelser Nettokonsekvens Ansøgning om tilladelse til at drive MHF Meddelelse til FT om ønsket om at drive en MHF som alternativ markedsplads Ophævelse af diverse informationspligter Ansøgning om godkendelse af lån Indberetning af provision/ anden indtægt Ansøgning - anvendelse af sikkerhedsfondens midler Oplysningspligt til 3. part om etablering af koncernforhold Indberetning om etablering af koncernforhold Indberetning - underskrift af konklusioner efter inspektion Total Investeringsrådgivere Loven gør investeringsrådgivning til en reguleret aktivitet. Dette indebærer, at investeringsrådgivere skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at udøve investeringsrådgivning og der stilles krav til ledelsen, god skik, forsikringsforhold og forretningsgange m.v. Der er ca. 40 virksomheder, der har indgivet ansøgning siden lovens ikrafttræden i november AMVAB-opdatering

58 Kravet medfører væsentlige omstillingsomkostninger samt øgede løbende omkostninger, idet investeringsrådgivere bliver pålagt en række forpligtelser, som de ikke skal opfylde i dag. For det første skal der afholdes omkostninger til at ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at udøve investeringsrådgivning. Dette vil være en omstillingsomkostning for virksomheder, der udøvede investeringsrådgivning før lovens ikrafttræden. Omkostningerne vedrører udfyldelse af ansøgningsblanket samt udarbejdelse/ændring af eksisterende forretningsgange. Omstillingsomkostningerne er målt til kr. på samfundsniveau. Ansøgningsomkostninger vil være en løbende omkostning for de virksomheder, der efter lovens ikrafttræden ønsker at påbegynde investeringsrådgivning. De årlige omkostninger er opmålt til kr. Investeringsrådgivere skal årligt indsende en erklæring til Finanstilsynet om, at de fortsat opfylder lovgivningens betingelser for at udøve investeringsrådgivning. Dette forventes at medføre løbende årlige omkostninger på kr. Dette er lavere end ex-antens forventning på kr., primært fordi der ikke ser ud til at være noget større behov for ekstern bistand i denne sammenhæng. Investeringsrådgivere skal endvidere give Finanstilsynet meddelelse om eventuelle efterfølgende ændringer i de oplysninger, der er anmeldt tidligere. Dette forventes at medføre løbende årlige omkostninger på kr. Dette er lavere end ex-ante målingens forventning på kr., primært fordi der ikke ser ud til at være noget større behov for ekstern bistand i denne sammenhæng. Herudover bliver investeringsrådgivere omfattet af en række af de krav, der i forvejen gælder for finansielle virksomheder om indberetning ved ændringer i ejer- og kapitalforhold og om at stille oplysninger til rådighed for Finanstilsynets tilsyn mv. De årlige omkostninger hertil er målt til kr. Ex-ante målingen medtog ikke omkostninger herfor. Ex-ante målingen skønnede samlede omstillingsomkostninger på 2,7 mio. kr. og løbende årlige omkostninger på 2,0 mio. kr. De primære årsager til forskellene er følgende: Omkostningen pr. ansøgning er væsentligt lavere end forventet i ex-ante målingen. Forskellen skyldes i væsentlig grad, at Finanstilsynet administrerer ansøgningsprocessen på en let tilgængelig måde. Herunder anvendes et ansøgningsskema, der er forholdsvis enkelt og kortfattet, hvilket har reduceret virksomhedernes behov for ekstern bistand i forhold til det forventede. Til gengæld har omkostninger til deltagelse i tilsyn ikke været medregnet. Ex-ante målingen forventede til gengæld et lavere antal ansøgninger (10). En medvirkende årsag kan være, at virksomhederne har oplevet en væsentligt hurtigere sagsbehandlingstid for investeringsrådgivningstilladelser end fondsmæglertilladelser, og at virksomheder, der ønsker at udøve fondsmæglervirksomheder, derfor i et vist omfang har ansøgt om tilladelse til investeringsrådgivning for den mellemliggende periode indtil fondsmæglertilladelse kan opnås. Værdipapirhandlere AMVAB-opdatering

59 Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 medfører forøgede krav til organisation og dokumentation for de pengeinstitutter, fondsmæglere og realkreditinstitutter, der udøver værdipapirhandel (en population på 209 virksomheder). Kravene fremgår af lov om finansiel virksomhed 72 og uddybes i Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler (Bekendtgørelse nr. 428 af 9/5/2007). 21 Der opstilles væsentligt mere specifikke krav til, hvordan virksomheden skal indrettes. Kravene vedrører primært: Organisatoriske krav (indretning af virksomheden) Interessekonflikter Outsourcing Beskyttelse af kundernes ejendomsret og andre rettigheder Dokumentation af udførte tjenesteydelser og aktiviteter Virksomhedernes samlede omstillingsomkostninger til de nye krav er målt til 25,9 mio. kr. Omstillingsomkostningerne vedrører primært ændring af organisation, udarbejdelse af politikker og uddannelse af medarbejdere. Ex-ante målingen forventede omstillingsomkostninger på samfundsniveau på 29,6 mio. kr. Forskellen skyldes primært, at der blev forventet væsentlige meromkostninger til dokumentation og opbevaring, men disse meromkostninger er blevet mindre end forventet, blandt andet fordi der ikke er udstedt meget specifikke krav til formen for denne dokumentation. Virksomhedernes samlede løbende omkostninger til at efterleve de nye krav er målt til kr. årligt, hvor ex-ante målingen forventede løbende omkostninger på nul. De løbende omkostninger består primært i vedligeholdelse af politikker og uddannelse af nye medarbejdere heri. Informationspligten inkluderer tillige de hidtidige eksisterende krav om, at fondsmæglere og investeringsforvaltningsselskabers skal bogføre kunders indbetalinger på særskilte kundekonti. Omkostningen hertil på 5,1 mio. kr. er flyttet fra en anden informationspligt, fordi pligten nu fremgår et andet sted i loven end før. Operatører af markedspladser mv. Kravene om ansøgning om tilladelse til oprettelse af multilaterale handelsfaciliteter (MHF er) samt meddelelse til Finanstilsynet om ønsket om at drive en MHF som en alternativ markedsplads er indsat i lov om finansiel virksomhed 9. Ansøgning om tilladelse til oprettelse af en MHF forventes at ville medføre væsentlige omkostninger for den pågældende virksomhed. Imidlertid er der ikke indgivet nogen ansøgninger siden lovens ikrafttræden, og umiddelbart skønnes det ikke, at nogen ansøgning vil blive indgivet i de nærmeste år. Tilsvarende gælder for meddelelse om drift af MHF som alternativ markedsplads (idet det bemærkes, at First North, der drives af Nasdaq OMX, blev oprettet før lovens ikrafttræden). Derfor er løbende omkostninger og omstillingsomkostninger afsat til 0 kr., ligesom det var tilfældet i ex-ante målingen. 21 Der vil blive udstedt en vejledning omkring dette. Vejledningen forventes ikke at føre til højere administrative omkostninger. AMVAB-opdatering

60 Ophævelse af diverse informationspligter Lov nr. 108 af d. 7/2/2007 medfører endelig, at en række forskellige informationspligter ophæves med henblik på lempelse af virksomhedernes administrative byrder. Lempelserne kommer primært forsikringsselskaber til gode. Lempelserne skyldes national regulering. Kravet om, at livsforsikringsselskabers optagelse af lån i form af udbyttegivende gældsbreve skal godkendes af Finanstilsynet, ophæves. Den løbende omkostning til den ophævede forpligtelse er tidligere opmålt til kr. Kravet om, at livsforsikringsselskabers bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter og direktører skal indberette provision eller anden indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, der modtages gennem deltagelse i agent- og mæglervirksomhed eller i kraft af interesse i sådan virksomhed, ophæves. Den løbende omkostning til den ophævede forpligtelse er tidligere opmålt til kr. Spørgsmålet om aflønning i forbindelse med forsikringsmæglervirksomhed reguleres nu alene i lov om forsikringsformidling. Kravet om, at skadesforsikringsselskaber skal have tilladelse fra Finanstilsynet, før sikkerhedsfondens midler kan anvendes til dækning af tab, ophæves. Selskaberne skal herefter selv sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med loven. Den løbende omkostning til den ophævede forpligtelse er tidligere opmålt til kr. Kravene om, at både Finanstilsynet og dattervirksomheden skal underrettes, når der etableres et koncernforhold, ophæves. Det forventes, at dattervirksomheden vil blive klar over koncernforholdet, og Finanstilsynet vil få oplysningen gennem regnskabsindberetninger mv. Den løbende omkostning til de ophævede forpligtelser er tidligere opmålt til kr. For alle finansielle virksomheder ophæves kravet om, at virksomhedernes ledelse skal underskrive den skriftlige inspektionsrapport, som Finanstilsynet udarbejder og sender til virksomheden efter et tilsyn. Den løbende omkostning til den ophævede forpligtelse er tidligere opmålt til kr. Lempelserne indebærer ikke omstillingsomkostninger. Lempelserne har ikke indgået i ex-ante målingen, da bestemmelsen ikke var med i det høringsudkast til lovforslaget, som var grundlaget for ex-ante målingen, men først blev tilføjet efterfølgende. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews Lovens virker meget tung. Det gælder i endnu højere grad for vejledningen hertil. Vejledningen består af 102 punkter. Der er kun tale om en vejledning, så virksomhederne bør ikke være bundet til at anvende den præcise metode, vejledningen angiver så længe de kan dokumentere på anden vis, at de overholder lovens krav. Men i praksis står Finanstilsynet meget stejlt på, at vejledningen skal følges i detaljer. Virksomhederne har svært ved at se, hvad Finanstilsynet får ud af at gøre vejledningen så detaljeret. Kravene til, hvordan forretningsgange skal være udformet, opleves særligt som meget omfattende og bureaukratiske for små virksomheder med enkle forhold. AMVAB-opdatering

61 Forhold vedrørende investorbeskyttelse blev nævnt adskillige gange og fremhævet som særligt byrdefulde eller irriterende. For eksempel blev det nævnt, at kunderne bliver trætte af egnethedstesten allerede før de er færdige med den. Det kan også virke irriterende, at reglerne ikke har bagatelgrænser - det kan være nødvendigt at teste en kunde, der blot vil indfri sit eget realkreditlån eller en konfirmand, der får 10 Brøndby aktier i gave for at kunne komme ind og se fodboldkampene. Det blev også nævnt, at det er overflødigt at skulle lave en ny undersøgelse af kundens investeringsvillighed, når kunden blot vil oprette et nyt depot med samme investeringsprofil. Processerne omkring udstedelse af tilladelse til nye virksomheder kan med fordel strømlines, så de går hurtigere, så flere dokumenter kan afleveres elektronisk, og så nystartede virksomheder skal bruge mindre ekstern bistand for at kunne komme i gang. Der mangler et sted, hvor nystartede virksomheder kan få råd og vejledning uden hver gang at gå til revisor eller advokat. Derudover virker det som om, at Finanstilsynet gerne vil have forretningsgange og andre dokumenter udformet på en meget specifik måde, før man vil udstede tilladelse, og derfor ville offentligt tilgængelige grund-paradigmer være en fordel Ændringer i Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Lov nr. 108 af 07/02/2007 ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) indebærer følgende informationsforpligtelser: Betalingsformidling betalers betalingsformidling Betalingsformidling mellembetalingsformidler Betalingsformidling modtagers betalingsformidler Betalingsformidling registrering af almennyttig organisation hos Finanstilsynet De ændrede krav i hvidvaskloven gælder betalingsformidlere, dvs. pengeinstitutter og clearingcentraler som PBS. Hvidvask af penge og finansiering af terrorgrupper sker ofte ved at lade transaktionerne gå gennem normale betalingsformidlere, da man ved at gøre brug af de gængse betalingssystemer kan forsøge at sløre forbindelsen mellem de forskellige led i transaktionskæderne. De nye krav skal sikre et mere gennemsigtigt transaktionsspor gennem transaktionskæderne. Ved betalinger indenfor EU er kundenummer, CPR-nummer eller anden entydig kundeidentifikation tilstrækkeligt. På anmodning skal de finansielle institutter dog være i stand til at levere fuld information om indbetaler inden for tre dage. Ved betalinger ind og ud af EU skal betalingsformidlerne sikre medsendelse af fuld identifikationsinformation, dvs. navn, adresse og kontonummer/cpr-nummer, på udgående betalinger samt sikre, at informationen er medsendt på modtagne betalinger. Hvis man er mellembetalingsformidler, som clearingcentraler eller korrespondentbank, er man ligeledes forpligtet til at viderebringe informationen. Danske betalingsformidlere har allerede systemunderstøttelse til registrering, videresendelse og modtagelse af identifikationsoplysninger på betalere. Der er ikke i årets AMVAB-opdatering

62 AMVAB-opdatering blevet identificeret specifikke omstillingsprojekter til at opfylde kravene eller administrative omkostninger som fremover entydigt vil stamme fra kravene. Årsagen er, at kravene er i god overensstemmelse med normal forretningspraksis. Omstillingsomkostninger og løbende omkostninger er derfor sat til 0 kr., selvom det er klart, at der vil være nogle omkostninger forbundet med kravene. Betalingsformidlerne har ikke pligt til at iagttage kravene omkring identitetsoplysninger for overførsler til almennyttige organisationer, når overførslerne sker fra Danmark og beløbsstørrelsen er under 150. Det kræver dog, at den pågældende almennyttige organisation har ladet sig registrere hos Finanstilsynet. Da almennyttige organisationer er non-profit organisationer som ikke indgår i AMVAB-målingerne er der ikke afsat nogen omkostning for denne registrering. Disse nye krav var ikke en del af den oprindelige ex-ante måling Lov nr. 108 af 07/02/2007 (Ændringer i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber) 7 i lov nr. 108 af 07/02/2007 ændrer kravet i lov om gevinstopsparing om den erklæring, der skal indsendes sammen med årsregnskabet om, at de indbetalte bidrag til garantifonden er korrekt beregnet. Kravet følger af national lovgivning og medfører følgende informationsforpligtelse: Oplysningspligt til 3. part om indbetalte bidrag. Tidligere skulle den pågældende erklæring altid være afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor. Ændringen medfører, at hvis det årlige bidrag til garantifonden ikke overstiger kr., er det tilstrækkeligt, at erklæringen er udarbejdet af forsikringsselskabets ansvarlige ledelse. Loven har en population på 126 skadesforsikringsselskaber. Finanstilsynet har oplyst, at lempelsen i praksis forventes at kunne udnyttes af ca. 10 af selskaberne. Disse selskaber kan opleve en mindre lettelse. Omkostningen til erklæringen på samfundsniveau er imidlertid opmålt til kun kr., og det vurderes at den mindre lettelse ikke berettiger til at sænke dette tal yderligere. Omkostningen på informationsforpligtelsen Oplysningspligt til 3. part om indbetalte bidrag er derfor ikke reduceret. Ændringen indebærer ikke omstillingsomkostninger. Ændringen har ikke indgået i ex-ante målingen, da bestemmelsen ikke var med i det høringsudkast til lovforslaget, som var grundlaget for ex-ante målingen, men først blev tilføjet efterfølgende. AMVAB-opdatering

63 Lov nr. 108 af 07/02/2007 (Ændringer i lov om gevinstopsparing) 14 i lov nr. 108 af 07/02/2007 ophæver kravet i lov om gevinstopsparing om, at pengeinstitutter skal give skriftlig meddelelse om gevinster til de vindende kontohavere. Forpligtelsen fulgte af national lovgivning. Tabel 4.18 giver en oversigt over konsekvenserne af ændringen. Tabel 4.18: Lov nr. 108 af 07/02/2007 ændringer i lov om gevinstopsparing Informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. person - Skriftlig meddelelse til vinder om gevinst Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Den administrative omkostning til de skriftlige meddelelser var tidligere opmålt til kr., hvorfor der er opnået en lettelse af denne størrelse. Lettelsen fordeler sig med kr. på 158 små pengeinstitutter og kr. på 21 store pengeinstitutter. Lempelsen har medført en mindre rettelse af software hos banker og bankdatacentraler. Rettelsen i sig selv vurderes ikke til at være omkostningsfuld, under 8 timers arbejde per installation, men som alle små ændringer betyder det øget kompleksitet og øgede omkostninger i den fremtidige vedligeholdelse af systemerne. Ændringen har ikke indgået i ex-ante målingen, da bestemmelsen ikke var med i det høringsudkast til lovforslaget, som var grundlaget for ex-ante målingen, men først blev tilføjet efterfølgende Lov nr. 108 af 07/02/2007 (Ændringer i lov om stormflod og stormfald) 15 i lov nr. 108 af 07/02/2007 ændrer kravet i lov om stormflod og stormfald vedrørende indberetning til Stormflodsrådet om størrelsen af det forfaldne afgiftsbeløb. Forpligtelsen følger af national lovgivning. Tabel 4.19 giver en oversigt over konsekvenserne af ændringen. Tabel 4.19: Lov nr. 108 af 07/02/2007 ændringer i lov om stormflod og stormfald Informationsforpligtelse Indberetning til Stormflådsrådet om størrelsen af det forfaldne Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens AMVAB-opdatering

64 afgiftsbeløb Ændringen medfører, at det fremover er tilstrækkeligt at indberette hvert kvartal, i stedet for hver eneste måned. Der skal således afgives fire indberetninger om året i stedet for 12. Dette vurderes at medføre en lettelse på kr. årligt på samfundsniveau. Lettelsen berører lovens population på 126 skadesforsikringsselskaber. Lettelsen indebærer ikke omstillingsomkostninger. Ændringen har ikke indgået i ex-ante målingen, da bestemmelsen ikke var med i det høringsudkast til lovforslaget, som var grundlaget for ex-ante målingen, men først blev tilføjet efterfølgende Lov nr. 108 af 07/02/2007 (Ændringer i lov om forsikringsformidling) 12 i lov nr. 108 af 07/02/2007 foretager en række ændringer i lov om forsikringsformidling. Ændringerne følger af international lovgivning. Tabel 4.20 giver en oversigt over konsekvenserne af ændringerne. Oplysningspligt til 3. part i register om aftale om formidling af produkter Kontrol og tilsyn vedr. procedurer for registrering Ophør af formidlingsaftale - underretning Finanstilsynet af Tabel 4.20: LOV nr. 108 af 07/02/2007 ændringer i lov om forsikringsformidling Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning omkostninger Løbende administrative Administrative lettelser Nettokonsekvens Total Lov nr. 108 af 7. februar 2007 indførte nye regler om registrering af danske virksomheder, der indgår forsikringsformidlingsaftale med et EU-forsikringsselskab, der ikke har en dansk filial men kun er anmeldt som tjenesteyder i Danmark. Disse virksomheder har efter de gældende regler ikke kunnet registreres i Danmark, og de pågældende EU- forsikringsselskaber kunne derfor ikke benytte danske virksomheder som agenter. Med loven er det Finanstilsynet der registrerer disse forsikringsagenter. AMVAB-opdatering

65 Det er en ganske lille population af agenter, der omfattes af de nye registreringsregler. Finanstilsynet har siden lovens ikrafttræden den registeret 17 virksomheder (forsikringsagenter), der har indgået forsikringsformidlingsaftale med EUforsikringsselskaber, der er anmeldt i DK som tjenesteydere. På baggrund heraf er det årlige antal af anmeldelser skønnet til 10. Når et sådant forsikringsagentforhold anmeldes til Finanstilsynet for registrering, skal det dokumenteres, at forsikringsagenten er dækket af en ansvarsforsikring. 22 Der er ikke krav om, at det skal være agenten, der tegner forsikringen. Den årlige omkostning hertil på samfundsniveau er målt til kr. Derudover skal forsikringsagenten såfremt Finanstilsynet anmoder herom efterfølgende indsende en redegørelse til Finanstilsynet om de procedurer, som virksomheden anvender til opfyldelse af de ovenstående krav. Den årlige omkostning hertil på samfundsniveau er målt til 183 kr. Endelig skal forsikringsagenter, der er registreret i Finanstilsynets register, underrette Finanstilsynet, når forsikringsagentforholdet ophører, så Finanstilsynet kan slette virksomheden af registret. Den årlige omkostning hertil på samfundsniveau er målt til 183 kr. Ændringerne indebærer ikke omstillingsomkostninger. Ændringerne har ikke indgået i ex-ante målingen, da bestemmelsen ikke var med i det høringsudkast til lovforslaget, som var grundlaget for ex-ante målingen, men først blev tilføjet efterfølgende. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews De grundlæggende definitioner i loven kan til tider være svære at arbejde med, og mere præcise vejledninger fra Finanstilsynet ville være en fordel. Som eksempel kan nævnes afgrænsningen af, hvornår en virksomhed overhovedet er forsikringsagent. 4.3 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser I de efterfølgende afsnit gennemgås de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser for Danmarks Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser, der er forbundet med usikkerhed. Det betyder, at tallene fra målingerne kan ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles i forbindelse med en kommende opdatering Danmarks Statistik I dette afsnit gennemgås de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Danmarks Statistiks område. Jævnfør Tabel 4.21 indgår der et initiativ i form af digital indberetning via DRP (Digitale Registrerings Platform). DRP er navnet på den løsning, der er implementeret til aflevering af regnskaber. 22 Alternativt kan det udenlandske (tjenesteyder) forsikringsselskab udstede en erklæring om, at det påtager sig ansvaret forsikringsagentens uagtsomme forhold ved forsikringsformidlingen, jf. 9 i den nyligt udstedte bekendtgørelse nr af 22. december 2008 om forsikringsformidleres ansvarsforsikring. AMVAB-opdatering

66 Tabel 4.21: Foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Lov/bekendtgørelse Digital løsning: DRP / digital indberetning Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber Foreløbigt opgjorte konsekvenser (kr.) Rambøll Management har for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2007 gennemført en undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved indberetning af digitale regnskaber. 23 Anvendelsen af digitale regnskaber giver selskaber og revisorer mulighed for at indsende årsrapporterne digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dertil åbner løsningen mulighed for, at selskabsselskabsselvangivelsen til SKAT og regnskabsstatistikken til Danmarks Statistik kan indberettes samtidig med indberetningen af den digitale årsrapport. Den digitale indberetning indebærer, at selskaberne kan indberette oplysninger direkte og digitalt til myndighederne, således at unødige manuelle og papirbaserede arbejdsgange undgås. Løsningen åbner endvidere mulighed for, at selskaberne undgår at indberette de samme oplysninger til flere forskellige offentlige myndigheder og på forskellige tidspunkter. I forbindelse med indberetningen vil selskaberne dog skulle angive hvilke myndigheder, de enkelte oplysninger skal indberettes til. Den digitale indberetning DRP baseres teknisk på den såkaldte XBRL-standard (extensible Business Reporting Language), der er en teknisk standard for struktureret opmærkning af finansiel information. Fra 1. januar 2008 har såkaldte B-selskaber haft mulighed for at anvende DRPløsningen til indberetning af årsregnskab, regnskabsstatistik og selskabsselvangivelse. Løsningen forventes udviklet til også at omfatte børsnoterede selskaber, C-selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, men denne gruppe af selskaber er ikke inkluderet i den foretagne undersøgelse, der således kun omfatter en vurdering af det erhvervsog samfundsøkonomiske potentiale ved anvendelsen af DRP-løsningen på B-selskaber. Undersøgelsen er foretaget inden implementeringen af DRP-løsningen og giver således en vurdering af de forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved anvendelsen af DRP. Undersøgelsen dækker ikke de potentialer som på længere sigt kan tænkes at opstå, herunder eksempelvis betydningen af mulighederne for øget udveksling af elektroniske data mellem moder- og datterselskab via DRP. Samlet set angiver undersøgelsen en potentiel besparelse på ca. 103 mio. kr. ved indførelse af digitale regnskaber. Besparelsen er fordelt mellem forenklinger i indberetningerne til hhv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT, Danmarks Statistik samt øvrige aftagere. 23 Den digitale indberetning omtales i rapporten fra 2007 som XBRL-løsningen. DRP er baseret på programmeringssproget XBRL. AMVAB-opdatering

67 I relation til selskabers og revisorers indberetning af regnskabsstatistikker til Danmarks Statistik, viser undersøgelsen, at DRP-løsningen rummer et potentiale for en reduktion i de administrative omkostninger på kr. på dette område. Dette potentiale er relateret til forsendelsen af regnskabsstatistikken. Derudover forefindes der en besparelse i forhold til det såkaldte bussines-2-bussines system der beløber sig til , hvorfor det samlede beløb for besparelser er kr. Med henblik på indberetningen af regnskabsstatistikker til Danmarks Statistik udtages årligt en stikprøve på ca virksomheder, hvoraf godt er omfattet af regnskabsklasse B. Inden indførelsen af DRP modtog hver virksomhed et spørgeskema postalt sammen med en frankeret svarkuvert og indberettede således regnskabsstatistikkerne manuelt. DRP-løsningen giver virksomheder mulighed for at de oplysninger, som indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved indberetning af årsrapporter, også indberettes til Danmarks Statistik. Virksomheden skal dog stadig i forbindelse med indberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen angive, hvilke oplysninger der også skal indberettes til Danmarks Statistik. I forhold til det forventede ressourceforbrug forbundet med indberetningen, vurderes det derfor i undersøgelsen, at DRP-løsningen ikke vil betyde nævneværdige ændringer, undtaget det nævnte besparelsespotentiale i forbindelse med selve indsendelsen. Besparingspotentialet ved DRP for B-selskaber fremgår af Tabel 4.22 nedenfor. Tabel 4.22: Besparingspotentialet ved DRP for B-selskaber 24 Aktivitet Intern omkostning, samfundsniveau, (kr.) Samlet population Intern omkostning, pr virksomhed, (kr.) Population, B- selskaber Intern omkostning, B- selskaber, (kr.) Sætte sig ind i informationsforpligtelsen Informationsindsamling Vurdering Beregning Opstilling af tal Kontrol Korrektion Siden undersøgelsen i 2007 af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber er der sket en korrektion af beregningsgrundlaget således, at de administrative omkostninger forbundet med informationsforpligtelsen Regnskabsstatistik er faldet fra kr. til kr. for den samlede population på virksomheder. Dette har betydet, at standardaktiviteten Kopiering, distribution, arkivering mv. har ændret sig fra kr. til kr., hvilket igen har medført, at den potentielle lettelse for B-selskaber er faldet fra kr. til kr. AMVAB-opdatering

68 Kopiering, distribution, arkivering mv. Regnskabsstatistik i alt Som det fremgår af tabellen, udgør de samlede omkostninger til kopiering, distribution, arkivering mv. i alt ca kr. på samfundsniveau, hvoraf omkostningerne for B-selskaberne tegner sig for ca kr. Antages det, at samtlige indberetninger for B-selskaber til regnskabsstatistikken foregår ved anvendelsen af DRPløsningen, medfører dette en potentiel reduktion i de administrative omkostninger på ca kr Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Der indgår en ex-ante målinger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens AMVAB-måling, jf. tabel 4.28 nedenfor. Ex-ante målingen omfatter, ligesom under Danmarks Statistik, DRP /digital indberetning. De foreløbigt opgjorte lettelser ved DRP-løsningen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område udgør netto 41,2 mio. kr., som vist i Tabel Ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles ex-post. Ex-ante vurderingen gennemgås i nærmere detaljer nedenfor. Tabel 4.23: Foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Lov/bekendtgørelse Digital løsning: DRP / digital indberetning Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber Foreløbigt opgjorte konsekvenser (kr.) Anvendelsen af digitale regnskaber giver selskaber og revisorer mulighed for at indsende årsrapporterne digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dertil åbner løsningen mulighed for, at selskabsselskabsselvangivelsen til SKAT og regnskabsstatistikken til Danmarks Statistik kan indberettes samtidig med indberetningen af den digitale årsrapport. Samlet set angiver undersøgelsen en potentiel besparelse på 103 mio. kr. ved indførelse af digitale regnskaber. Besparelsen er fordelt mellem forenklinger i indberetningerne til hhv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT, Danmarks Statistik samt øvrige aftagere. Undersøgelsen vurderer, hvordan muligheden for at indsende årsrapporterne digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påvirker selskaber og revisorers udarbejdelse, ind- AMVAB-opdatering

69 beretning og behandling af årsrapporterne. Det konkluderes, at DRP-løsningens reduktionspotentiale vil være knyttet til den digitale indberetning årsrapporter. DRP-løsningen rummer et reduktionspotentiale i selskaber og revisorers indberetning, idet det ikke længere vil være nødvendigt at gennemføre kopierings- og forsendelsesaktiviteter i forbindelse med indgivelsen af årsrapporterne. Potentialet for reduktionen i kopieringsomkostningerne er beregnet til ca. 28,3 mio. kr., mens reduktionspotentialet for forsendelsesomkostningerne er opgjort til ca. 3,4 mio. kr. I forhold til udarbejdelsen af årsrapporterne viser den foretagne undersøgelse, at overgangen til DRP-løsningen for såvel selskaber, der benytter revisorassistance, som selskaber der selv varetager arbejdet ikke forventes at medføre betydelige omkostningsmæssige ændringer i arbejdsprocesserne. Det er dog sandsynligt, at der på sigt vil ske en større standardisering af årsrapporterne, hvilket vil kunne medføre en potentiel tidsbesparelse i forhold til opstillingen af rapporterne. Når årsrapporten er endeligt afleveret, sker der en validering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For selskaber indebærer denne proces ingen ændring, hvorfor behandlingen af årsrapporterne ikke belyses nærmere i den foretagne undersøgelse. Tabel 4.29 herunder sammenfatter DRP-løsningens reduktionspotentiale i relation til den digitale indberetning af årsrapporter for B-selskaber. Beregningerne er opgjort i forhold til et samlet antal årsrapporter for B-selskaber på Som det fremgår, udgør det samlede beregnede lettelsespotentiale op til i alt 31,6 mio. kr. på samfundsniveau årligt, svarende til ca. 282 kr. pr selskab årligt. Samlet set er reduktionspotentialet for anvendelsen af digitale regnskaber blandt øvrige aftagere opgjort til ca. 24,0 mio. kr. på samfundsniveau. I forbindelse med opdateringen for 2007/08 er dette besparelsespotentiale fordelt forholdsmæssigt mellem SKAT, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik. Tabel 4.24: DRP-løsningens reduktionspotentiale i relation til den digitale indberetning af årsrapporter for B-selskaber Betydning af DRP for indberetningen af årsrapporter Lettelser, samfundsniveau, kr. Lettelse, pr selskab, kr. Kopieringsomkostninger Interne omkostninger Eksterne omkostninger I alt Forsendelsesomkostninger Forsendelse af årsrapport fra revisor til kunde Forsendelse af årsrapport fra kunde til myndighed I alt Reduktionspotentiale Andel af besparelsespotentiale blandt øvrige aftagere Samlet reduktionspotentiale inkl. fordeling AMVAB-opdatering

70 4.3.3 Finanstilsynet I dette afsnit gennemgås de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Finanstilsynets område. Der indgår i alt fire foreløbigt opgjorte love og bekendtgørelser på Finanstilsynets område. De potentielle lettelser ved privates brug af NemKonto er opgjort foreløbigt som led i dette års opdatering, jf. afsnit De øvrige tre ex-ante målinger indgik også i sidste års opdatering. For nærmere omtale af målingerne, se venligst rapporten om AMVAB-opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriet for henholdsvist 05/06 og 06/07. Tabel 4.25 viser de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved de ex-ante målinger, der endnu ikke er opdateret: Tabel 4.25: Foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Lov/bekendtgørelse Foreløbigt opgjorte konsekvenser (kr.) NemKonto Bekendtgørelse nr. 212 af 05/03/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Lov nr. 524 af 07/06/2006 om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod, at forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselska ber) Bekendtgørelse nr af 22/12/2006 om kapitaldækning NemKonto - Bekendtgørelse nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder I forbindelse med dette års opdatering er der lavet en foreløbig måling af potentialet for lettelser ved, at private virksomheder anvender NemKonto-systemet til at foretage pengeoverførsler til kunder mv. Målingen er afrapporteret i dette afsnit. 26 NemKonto NemKontoordningen har til formål at lette udbetalinger til borgere og virksomheder, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder. NemKonto er etableret i henhold til lov om offentlige betalinger m.v., der hører under Finansministeriets område. Alle personer over 18 år og virksomheder med CVRnummer skal anvise en konto i et pengeinstitut ( NemKonto ), som offentlige myndigheder kan udbetale til med frigørende virkning. I NemKonto-registeret er hvert 25 Det angivne beløb er ændret siden sidste års måling på grund af en række omposteringer, jf. Bilag C. 26 Der er således ikke udarbejdet et selvstændigt ex-ante notat AMVAB-opdatering

71 CPR-nummer på voksne personer dermed sammenknyttet med ét enkelt kontonummer. For offentlige myndigheder startede NemKontoordningen i 2005, mens det for private virksomheder blev muligt at anvende NemKonto til betaling i maj Lov nr. 503 af 6. juni 2007 ændrede lov om offentlige betalinger m.v. således, at private, herunder virksomheder, fik mulighed for at benytte NemKonto til at foretage udbetalinger. Alle brancher kan benytte NemKonto. Loven giver dog ikke i sig selv virksomhederne ret til at benytte CPR-numre det skal virksomhederne have hjemmel til i anden lovgivning, eller også skal de indhente samtykke hertil fra de relevante borgere. Bekendtgørelse nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder Bekendtgørelsen afløser den tidligere Bekendtgørelse nr af 17. december 2001 af samme navn (der ikke er opmålt særskilt). Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge, hvad der er sædvanlige oplysninger om kundeforhold, som finansielle virksomheder må videregive til brug for varetagelse af administrative opgaver, uden at der kræves samtykke fra de pågældende kunder, jf. lov om finansiel virksomheds 118. Bekendtgørelsen definerer blandt andet navn, adresse og CPR-nummer som sædvanlige kundeoplysninger. De finansielle virksomheder har dermed hjemmel til at anvende CPR-numre. Den nye bekendtgørelse tilføjer desuden, at for forsikrings- og pensionsselskaber er oplysning om kunders tilgodehavende beløb, herunder erstatningsbeløb og pensionsudbetaling, til brug for anvendelse af NemKonto-systemet ligeledes en sædvanlig kundeoplysning. I praksis betyder dette, at virksomhederne nu kan videregive oplysning om CPR-nummer og tilgodehavende til en betalingsformidler, der herefter gennemfører en pengeoverførsel via NemKonto. Udbredelsen af privat brug af NemKonto Det kommer til at tage noget tid før private udbetalere vil udnytte NemKonto fuldt ud, idet der bliver opbygget en infrastruktur med betalingsformidlere, som udbyder og markedsfører produktet og fordi IT-systemer, både egne udviklede og fra leverandører, skal tilpasses for at NemKonto kan benyttes effektivt. De første store private virksomheder er kommet i gang med NemKonto udbetalinger i løbet af efteråret 2008 og antallet af transaktioner er stærkt stigende. Tabel 4.26 angiver det antal udbetalinger, som de private udbetalere har bedt deres betalingsformidler om at gennemføre (kompletteringer) fra maj 2008-december Tabel 4.26: Antal NemKonto-kompletteringer fra maj 2008-december 2008 Måned Antal kompletteringer Maj Juni Juli August AMVAB-opdatering

72 September Oktober November December Kilde: Økonomistyrelsen Det er især Forsikrings- og Pensionsbranchen, der anvender NemKonto og forventer at kunne drage fordel af dette. Det er de virksomheder i landet, som har de største masseudbetalinger. Alle de største virksomheder i branchen er i gang med NemKonto projekter eller forventer at gå i gang. Det kan forventes, at størstedelen af branchen har tilpasset sine systemer fuldt ud i løbet af 2009 til at benytte mulighederne. Forsikring og Pension har på baggrund af udsagn fra et udvalg af pensions- og forsikringsselskaber om, hvor store besparelser hver især skønnede at opnå ved at overgå til betalinger ved brug NemKonto-systemet, opgjort de mulige besparelser for branchen til at være 100 millioner kroner om året. Disse besparelser fordeler sig på 1) Sparede udgifter ved at anvende NemKonto-systemet frem for at overføre beløb til de forsikredes pengeinstitutkonti 2) Sparede udgifter ved at anvende NemKonto-systemet frem for at fremsende beløb pr. check til de forsikrede 3) Sparede udgifter ved at anvende NemKonto-systemet og derved undgå, at et beløb ikke i første omgang når frem til rette vedkommende på grund af fejlagtige oplysninger med hensyn til kontonumre respektive aktuelle adresser 4) Sparede udgifter ved at anvende NemKonto-systemet, i det omfang der kan spares administrative funktioner. Indhentning af samtykke til at bruge NemKonto NemKontoordningen for private virksomheder i forsikrings- og pensionsbranchen praktiseres på følgende måde: Virksomhederne skriver ud til deres kunder om, at de overgår til Nemkontoordningen. Dette brev kan ofte samkøres med øvrige oplysninger til kunderne og markedsføringsmateriale. Dette betyder, at selvom det koster penge for virksomhederne at skrive ud til deres kunder, så er byrden meget lille. Hvis det ikke er muligt at samkøre udsendelsen af NemKonto-oplysningen med øvrige breve (hvilket det er i ca. 90% af tilfældene), vil der ved næste udbetaling være et følgebrev, hvor det angives at fremtidige betalinger foregår via NemKonto. Kunderne skal aktivt vælge dette fra, hvis de ikke ønsker det. For nye kunder er det normalt en del af forsikringsbetingelserne. Forsikrings- og pensionsselskabers håndtering af udbetalinger uden Nem- Konto Før NemKonto blev indført skulle kunden oplyse sit kontonummer til selskabet, som så skulle taste det ind i sit system. Kontonummer blev indsamlet ved start af pensionsudbetalinger og ved skadesanmeldelser. Kontonumre blev registreret, og hvis kunder ved en senere udbetaling skiftede bank, og forsikrings- og pensionsselskabet ikke blev oplyst om dette, ville dette betyde, at når kunden skulle have udbetalt penge fik selskabet en betalingsafvisning. Ved en afvisning må pensionsselskabet skrive AMVAB-opdatering

73 brev til kunden og indhente nyt kontonummer. Derefter skal de afvente brev fra kunden, og når det kommer skal kontonummeret indtastes og udbetalingen sættes i gang på ny. Denne proces er illustreret nedenfor. Alternativt kunne selskabet sende en check ud til kunden på beløbet. Figur 1: Proces for udbetalinger før NemKonto Kunde Kontonummer oplyses til Pensionsselskab 1 6 Udbetaling til kundes bank 5 Bede kunde om 3 kontonr. 4 Afvisning af betaling 8 Pensionsselskabet 7 IT-system 2 Indtaster kontonummer i eget system og igangsætter betaling Forsikrings- og pensionsselskabers håndtering af udbetalinger med Nemkonto Efter indførslen af NemKonto foregår processen således, at når en kunde skal modtage en udbetaling fra pensionsselskabet, så bliver der sendt en udbetaling med kundens CPR-nummer fra selskabets IT-system til betalingsformidleren, som forespørger KMD om kontonummeret. Registrering af CPR-nummeret er en normal del af forretningsproceduren ved oprettelsen af nye danske kunder, så det findes allerede i kundedatabasen. Betalingsformidleren sætter så pengene ind på kundens konto. PBS benyttes i nogle tilfælde, mens andre pensionsselskaber har deres egen betalingsformidler, såsom BusinessOnline (Danica). Processen er illustreret i nedenstående figur: AMVAB-opdatering

74 Figur 2: Proces for udbetalinger efter NemKonto Kunde Betaling CPRnummer KMD Oplysning til kunde om brug af NemKonto Kontooplysninger Betalingsservice Pensionsselskabet 2 CPRnummer Kunder, der ikke har CPR-numre eller ikke ønsker at få penge udbetalt på NemKonto fortsætter udbetalinger i den gamle udbetalingsproces. Forsikrings- og pensionsselskabet har derfor fremover to processer, der skal vedligeholdes. Checkudbetalinger vil også fortsætte i et lavt omfang fremover, idet der ved store udbetalinger kan spares 1-2 valørdage på checkudbetalinger frem for konto-til-konto betalinger hvilket i nogle tilfælde gør check mere attraktivt Administrativ besparelse Omstillingsomkostningerne er relativt høje for virksomhederne i forsikrings- og pensionsbranchen. I en stor normalt effektiv virksomhed har en IT-medarbejder anvendt timer på at udvikle et IT-system der kan håndtere NemKonto-betalingerne, herunder kommunikere med betalingsformidleren. Dertil kommer arbejdet med opdatering af forretningsprocesser og træning af medarbejdere. De samlede omstillingsomkostninger på samfundsniveau anslås til at blive mio.kr. Før NemKonto brugte en stor normalt effektiv virksomhed 10 minutter pr. transaktion på at oprette og indtaste kundens kontonummer samt løbende ændre kontonumre. På årsbasis sker dette ca gange. Med indførelsen af NemKonto undgås dette, hvilket giver en årlig besparelse på godt 1 mio.kr. Desuden sparer virksomhederne tid på at håndtere forkerte kontonumre eller udgåede konti, da dette er overladt til betalingsformidleren. Håndteringen af dette tog 15 minutter pr. transaktion og skete gange om året, hvilket giver en besparelse på godt kr. Mange skadesforsikringselskaber har tidligere valgt at sende checks ud, hvis de ikke fik indsamlet kontonummer ifm. skadesanmeldelsen eller fik oplyst et forkert kontonummer. Tabel 4.27: Omkostningsbesparelsespotentiale ved NemKonto Uden NemKonto Med Nemkonto Besparelse per kunde Antal årligt pension Antal årligt skade Fremtidige besparelser mio. Indhentning af CPRnummer Indhentning af CPR- 0 AMVAB-opdatering

75 Oprettelse, indtastning og kontrol af kundekontonumre Fejlhåndtering, herunder checkudbetaling ved betalingsafvisninger Foretage udbetaling nummer Ikke længere nødvendig Ikke længere nødvendig Foretage udbetaling 10 min ,0 20 min ,5 I alt 43, Populationsestimaterne er behæftet med stor usikkerhed, idet kun ganske få virksomheder har reelle erfaringer med NemKonto. Det er antaget, at 5 % af kunderne i pensionsselskaber starter udbetalinger hvert år, hvilket passer med indhentede tal fra virksomheder der dækker størstedelen af markedet. Det er antaget, at der er 2 mio. årlige udbetalinger til private fra skadesforsikringsvirksomheder, hvor der i dag skal indhentes kontonumre i 25 % af tilfældene. Dette tal er konservativt sat, og der kan vise sig et større potentiale på skadesudbetalinger, når virksomhederne har erfaringer med dette. Potentiale i andre sektorer Selvom forsikrings- og pensionsbranchen er den branche, der mest flittigt benytter NemKonto, er der også potentiale for besparelser i andre brancher. Det er især brancher, der jævnligt har masseopkrævninger, såsom energibranchen, forsyningsbranchen, teleselskaber, fagforeninger og spiludbydere. Grunden til at de ofte har brug for at tilbageføre penge til kunder kan enten være som følge af, at kunderne indbetaler dobbelt ved en fejl, eller at virksomhederne benytter sig af á conto opkrævning, hvor mange kunder en gang om året får penge tilbage, hvis de har betalt for meget ind. Hvis virksomhederne er i en branche, hvor der er lovhjemmel til at benytte CPRnumre (såsom forsikrings- og pensionsbranchen) vil forløbet følge forløbet skitseret i figur 2. Hvis virksomheden skal indhente samtykke fra kunden om at benytte CPRnummeret til at udbetale via Nemkonto, vil der komme en ekstraudgift på hver gang, der skal foretages en udbetaling, da der så skal sendes et brev og bedes om samtykke. Det må antages at kun virksomheder, der i forvejen indsamler CPR-numre, som del af deres normale forretningsprocesser, vil benytte sig af NemKonto i fremtiden, idet alternativet er at indsamle et kontonummer til udbetalingen, og det vil koste det samme. Private betalingsformidlere og Økonomistyrelsen planlægger markedsføringstiltag for at udbrede kendskabet til NemKonto udenfor den finansielle sektor. Det er derfor behæftet med stor usikkerhed at anslå, hvor stor udbredelsen af NemKonto kommer til at blive. Der er dog også et stort potentiale for administrative lettelser udenfor den finansielle sektor i størrelsesordenen mio. kroner årligt, under antagelsen af at halvdelen af de ca. 200 mio. direkte debiteringer 28, som årligt udføres i Danmark, 27 Den foreløbigt opgjorte lettelse på 43,5 millioner kroner bliver delt mellem Finanstilsynet og Økonomistyrelsen, derfor indgår kun 21,75 millioner kroner lempelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling 28 betalingsformidlingsstatistik i 2007 AMVAB-opdatering

76 er fra selskaber, der normalt vil indsamle CPR-numre, og at 0,5-1,0 % af disse indbetalinger resulterer i en udbetaling. Kvalitative kommentarer fra de gennemførte interviews For de interviewede virksomheder er det ikke kun tidsbesparelsen, der er væsentlig for dem i forhold til muligheden for at benytte NemKonto. De lægger også stor vægt på, at kunderne nu kan føle sig mere sikre på, at deres penge går ind på den rigtige konto. Virksomhederne kan dermed udnytte NemKonto til at oparbejde en større goodwill hos kunderne. Generelt er de finansielle virksomheder meget tilfredse med ideen bag bekendtgørelsen, da den medvirker til, at virksomhederne ikke selv skal fortolke på, hvad der er sædvanlige kundeoplysninger, og hvad der ikke er. Bekendtgørelsen er et godt eksempel på tiltag, der kan gøre livet lettere for virksomheden. Det er lettere at forholde sig til, hvad der må udleveres, da man bare kan slå op i bekendtgørelsen. 5. Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen 5.1 Finanstilsynet Det administrative arbejde i de finansielle virksomheder, som berøres af de nye krav, er ofte IT-understøttet i størst muligt omfang. Det gør sig især gældende i finanssektoren, hvorfor mange informationsforpligtelser fra forskellige love ofte bliver udført i samme administrative proces. Derfor er det ofte nødvendigt at definere informationsforpligtigelser på et mere overordnet niveau end det er tilfældet i andre målinger. Der er endvidere ofte tale om, at de meget store omkostninger er koncentreret på en håndfuld virksomheder, hvor hvert implementeringsprojekt er unikt, og der er meget forskellige administrative processer efter implementeringen. Standardisering i segmenter er derfor behæftet med en del større usikkerhed under Finanstilsynet end i andre målinger, hvor virksomhedernes processer er langt mere ensartede og i højere grad isoleret fra produktionsprocesserne. For ex-post målingen af gennemførelsen MiFID-direktivet og gennemsigtighedsdirektivet, har det i særlig grad været en udfordring, at en væsentlig del af omkostningerne til implementering af visse dele af lovgivningen har været koncentreret hos meget få virksomheder. Mulighederne for at indsamle oplysninger om disse omkostninger har i høj grad har været afhængige af de pågældende virksomheders vilje og evne til at deltage i undersøgelsen. På enkelte områder har deltagelsen været mere begrænset end forventet. AMVAB-opdatering

77 6. Sammenligning ex-ante og ex-post måling på MiFid 6.1 Finanstilsynet: Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet lov nr. 108 af 7/2/2007 På Finanstilsynets område er der gennemført en ex-post måling af gennemførelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7/2/2007, jf. afsnit Ex-post målingen af de endelige administrative omkostninger ved gennemførelsen af MiFID-direktivet og gennemsigtighedsdirektivet har vist en række forskelle i forhold til ex-ante målingen fra efteråret Tabel 6.1 opsummerer de samlede forskelle på de to målinger og viser de samlede endelige opmålte administrative omkostninger: Tabel 6.1: Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet sammenligning af ex-post og ex-ante målingerne Måling Omstillingsomkostning omkostninger Løbende administrative Administrative lettelser Nettokonsekvens Ex-ante måling Ex-post måling Difference Som det fremgår i tabellen, er omstillingsomkostningerne væsentligt lavere end forventet. Da ex-ante målingen blev gennemført i efteråret 2006, var den konkrete rækkevidde af de enkelte regler i et vist omfang uklar. En væsentlig årsag hertil var, at Kommissionen på dette tidspunkt endnu ikke havde udstedt de detaljerede gennemførselsbestemmelser, og Finanstilsynet havde følgelig heller ikke forberedt bekendtgørelser, vejledninger m.v. til uddybning af de foreslåede lovregler. Derfor måtte ex-ante målingen baseres på foreløbige antagelser om, hvilken rækkevidde, de detaljerede gennemførselsbestemmelser ville få. På enkelte punkter har ex-post målingen vist, at disse antagelser ikke stemte overens med de endelige regler, således som disse regler bliver fortolket af Finanstilsynet. Særligt kan fremhæves, at krav til dokumentation af transaktioner og tjenesteydelse (opbevaring af oplysninger) ikke har vist sig så omkostningskrævende har været mindre ressourcekrævende, da der ikke er blevet fastsat specifikke krav om indretningen af dokumentation, som det blev forventet. I andre tilfælde har det vist sig, at antallet af virksomheder, der i praksis har skullet implementere de enkelte regler, har været lavere end forventet. For eksempel er det ikke alle værdipapirhandlere, der rent praktisk selv skal foretage indberetninger af transaktioner med værdipapirer til Finanstilsynet. Tilsvarende der kun to virksomheder, der rent faktisk har indrettet deres handel med egenbeholdning af aktier således, at de bliver omfattet af pligten til førhandelsgennemsigtighed for systematisk internalisering. AMVAB-opdatering

78 De løbende omkostninger ved nye og ændrede krav er højere, men samtidig er der væsentlige lettelser der ikke indgik i ex-ante målingen. Derfor bliver den årlige nettokonsekvens en lettelse, hvor ex-ante målingen forventede en stigning. De væsentligste årsager til forskellene er: Omkostninger på 5 mio. kr. er blevet flyttet fra et sted i loven til et andet. Disse omkostninger indgår derfor i både Løbende administrative omkostninger og Administrative lettelser. Ses der bort herfra, er de løbende omkostninger i forhold til ex-ante målingen kun øget med 3,4 mio. kr., og de administrative lettelser kun med 23,4 mio. kr. Lettelsen på 22,3 mio. kr. vedrørende indberetning af gennemførte transaktioner skyldes i betydeligt omfang, at afgifter til Fondsbørsen ikke længere kan betragtes som administrative omkostninger, når indberetning fremover skal ske til Finanstilsynet. Dette forhold tog ex-ante målingen ikke hensyn til. Se afsnit for uddybende oplysninger. Ex-ante målingen var baseret på det lovudkast, der blev sendt i høring med høringsfrist den 18. august Ex-post-målingen er baseret på den endelige lov af 7. februar Den endelige lov er på flere punkter anderledes end høringsudkastet, og der er primært tale om lettelser. De væsentligste forskelle er en række nye lempelser i lov om finansiel virksomhed, samt ændringerne af hvidvaskloven, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om gevinstopsparing, lov om stormflod og stormfald og lov om forsikringsformidling, som slet ikke var medtaget i høringsudkastet. Omkostningerne til ansøgning om tilladelse til udøvelse af investeringsrådgivning har vist sig i praksis at være mindre end forventet, primært pga. den lempelige ansøgningsproces. Til gengæld havde ex-ante målingen ikke inkluderet omkostninger til de omkostninger, som investeringsrådgivere pådrager sig til at fremskaffe oplysninger m.v. i forbindelse med tilsyn fra Finanstilsynet. AMVAB-opdatering

79 7. English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Economic and Business Affairs from July 2007 to June 2008 The Division for Better Business Regulation a division under the Danish Commerce and Companies Agency has, with assistance from Rambøll Management Consulting completed the update of the Standard Cost Model measurement of the legislation administrated by The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth strategy. One of the main aims of the strategy is to achieve a reduction of up to 25 pct. in the administrative burdens that Danish enterprises face by the year The 25 percent reduction goal was reconfirmed in the Government Platform Society of Opportunities of Key to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses has been to gather and supply the Ministry of Economic and Business Affairs with measurements of the administrative costs of regulation within the ministry s jurisdiction. These measurements are central to the ministry s further work on improving the conditions of the business community. Throughout the analysis staff and coordinators from the ministry have cooperated with the consultants on assuring the quality of the data used in the study and have also provided more general information within their specific sphere of authority. Total administrative costs The administrative costs stemming from the regulation administered by the Ministry of Economic and Business Affairs has, since the update measurement in June 2001 to the update measurement ending June 2008, decreased from million to million, equivalent to a decrease of approximately 9.0 pct. The update measurement includes new and altered regulation which has entered into force from July 2007 until June Table 7.1 below shows the total administrative costs stemming from legislation from the Ministry of Economic and Business Affairs. In addition the table shows the percentage of the administrative costs stemming from national and international regulation. This percentage however does not include regulation which has been passed by parliament, but which businesses yet have to experience in practice. AMVAB-opdatering

80 Table 7.1: Total administrative costs and the percentage of ABC regulation, June 2008 Administrative costs June 2008 Administrative costs June 2008 ABC-regulation (pct.) (million ) (pct.) A B C Statistics Denmark DST National Agency for Enterprise and Construction EBST Danish Commerce and Companies Agency EOGS Danish Financial Supervisory Authority FT The National Consumer Agency FBS Danish Competition Authority KS Danish Safety Technology Authority SIK Danish Maritime Agency SFS Total As illustrated in the table the total administrative costs of the businesses stemming from regulation from The Ministry of Economic and Business Affairs amounts to million in June The major part of the administrative costs are stemming from the Danish Commerce and Companies Agency and amounts to approximately 54.6 pct. of the total administrative costs while the administrative costs relating to the Danish Competition Authority accounts for only 0.2 pct. of the administrative costs. ABC-regulation The table above also illustrates that approximately 49.8 pct. of the administrative costs can be identified as pure national regulation (C-regulation). Some 41.9 pct. of the costs from The Ministry of Economic and Business Affairs can be attributed to demands which come directly from EU regulation (A-regulation). The remaining 8.4 pct. of the administrative costs can be attributed to demands which are derived from international regulation (B-regulation). Development of the administrative costs Table 7.2 below shows the development in the administrative costs for businesses in the period from November 2001 (zero point-measurement) over the baselinemeasurement in December 2004 to the update measurements in June 2006, 2007 and AMVAB-opdatering

81 Table 7.2: Development in the administrative costs from November 2001 to June 2008 Statistics Denmark DST National Agency for Enterprise and Construction EBST Danish Commerce and Companies Agency EOGS Danish Financial Supervisory Authority FT The National Consumer Agency FBS Danish Competition Authority KS Danish Safety Technology Authority SIK Danish Maritime Agency SFS Zero point (2001) Baseline (2004) Update ( ) (million ) Update ( ) Update ( ) measurement measurement measurement measurement measurement Development (pct.) Total As shown in Table 7.2 the net effect for the period of is a reduction of the administrative costs of approximately million, equivalent to approximately 9.0 pct. The reduction stems from the Danish Commerce and Companies Agency with a fall of approx pct. whereas the administrative costs of regulation under the Danish Financial Supervisory Authority have increased by approximately 23.4 pct. as the costs include ex-ante measurements. AMVAB-opdatering

82 Bilag A. Oversigt over årlige administrative omkostninger pr. lov/bekendtgørelse før/efter årets opdatering fordelt på segmenter, informationsforpligtelser, indberetningsmetoder og oplysningskrav Bilag A kan læses på i et separat dokument og indeholder den fulde version af alle de love og bekendtgørelser, som indgår i årets opdatering, som de så ud henholdsvis før og efter årets opdatering. Det er således muligt at se lovens administrative omkostninger på oplysningskravniveau samt de bagvedliggende beregningsparametre i form af interne/eksterne anskaffelsesomkostninger, population, tidsforbrug, medarbejdertype, timeløn og hyppighed. AMVAB-opdatering

83 Bilag B. Kort om AMVAB-metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger. De løbende administrative omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (f.eks. virksomhedsregistrering), men som på samfundsniveau sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative omkostninger for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, f.eks. i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative omkostninger på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative omkostninger ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. AMVAB-opdatering

84 En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex-post målte) og foreløbige (ex-ante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex-post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative omkostninger ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ved endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex-post målinger her: Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet exante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: Både ex-post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview, men da exante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex-post ved de allerede ex-ante målte regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: 1. Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes 2. Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-ante målingen. 3. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative omkostninger ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Justering af metoden Hidtil er udelukkende digitale løsninger, som kan kobles til en konkret lovbunden indberetning, blevet inkluderet i AMVAB-målingerne. Denne tilgang har vist sig at være for begrænsende i forhold til den udvikling, som den offentlige sektor har gennemgået og vil gennemgå i de kommende år. Det har således vist sig at være en udfordring at måle effekten af digitaliseringsinitiativer, der ikke kan relateres til en konkret offentlig AMVAB-opdatering

85 pligt, men som medfører reelle administrative lettelser for virksomhederne, og som efterspørges af erhvervslivet. Det gælder fx skattemappen, der giver virksomhederne hurtig adgang til og oversigt over deres skatteoplysninger, og NemKonto, som letter finansielle virksomheders administration i forbindelse med pengeoverførsler til deres kunder betydeligt. Justeringen af AMVAB-metoden betyder, at initiativer, der letter virksomhedernes interne administration, inkluderes i AMVAB-målingerne, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i virksomhederne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse. Af digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor fremgår det, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt senest i Derfor vil der i de kommende år ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Fra og med denne AMVAB-måling antages der derfor 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger. Beregningerne af digitale lettelser et fortsat baseret på virksomhedsinterviews. AMVAB-opdatering

86 Bilag C. Korrektioner til eksisterende målinger Det hænder, at målinger ved en fejl er opgjort på baggrund af for stor en population, for lille hyppighed eller lignende. Når fejl konstateres, foretages der efterfølgende korrektion. Nedenfor beskrives, hvilke korrektioner der er foretaget for de enkelte styrelser i forbindelse med dette års opdatering af AMVAB-målingen. Danmarks Statistik Love/bek. Måling som opgjort i 2007 LBK nr. 599 af om Danmarks Statistik Fejlhenvendelser IntraStat Måling som opgjort i 2008 Tabel 0-1: Korrektion af Danmark Statistiks nulpunkts-, basis- og opdateringsmålinger Nulpunktsmåling: Administrative omkostninger pr. nov (mio. kr.) Basismåling: Administrative omkostninger pr. 1. januar 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2006 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2007 (mio. kr.) I den oprindelige basismåling var virksomhedernes omkostninger til fejlhenvendelser indeholdt i de almindelige IntraStat informationspligter. Det var lagt ind som tidsforbrug under aktiviteten 'korrektion'. Intrastat blev opdateret i 2005, hvormed de samlede omkostninger faldt med ca. en million. I 2008 blev der interviewet om virksomhedernes omkostninger ved fejlhenvendelser med det formål at korrigere de tidligere målinger med bedre tal. AMVAB-databasen er i årets opdatering korrigeret, således at der nu findes et fejlhåndteringsinformationskrav, som omkostningerne fra indberetningerne blev flyttet over på. Informationskravet blev oprettet på nulpunktsmålingen og i de følgende opdateringer. Der er samtidigt lagt nye omkostninger og populationer ind. Tabel 0-2: LBK nr. 599 af om Danmarks Statistik - Fejlhenvendelser IntraStat Nulpunkstmåling og basismåling Informationsforpligtelse Fejlhenvendelse Korrektion Overflytning af omkostninger til ny informationsforpligtelse, herunder ændring af population og omkostninger Omkostning før Omkostning efter Difference korrektion korrektion AMVAB-opdatering

87 Opdatering 04/05-06/07 Samlet betydning Informationsforpligtelse Fejlhenvendelse Samlet betydning Korrektion Overflytning af omkostninger til ny informationsforpligtelse, herunder ændring af population og omkostninger Omkostning før korrektion Omkostning efter korrektion Difference Erhvervs- og Byggestyrelsen Tabel 0-3: Korrektion af Erhvervs- og Byggestyrelsens nulpunkts-, basis- og opdateringsmålinger Love/bek. Måling som opgjort i 2007 Bekendtgørelse nr af 15/12/2003 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og nøgletal. Måling som opgjort i 2008 Nulpunktsmåling: Administrative omkostninger pr. nov (mio. kr.) Basismåling: Administrative omkostninger pr. 1. januar 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2006 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2007 (mio. kr.) Basismålingen og efterfølgende målinger er korrigeret da databasen fejlagtigt ikke har indeholdt byrder vedrørende indberetning af nøgletal i forbindelse med aflevering af byggeri, men alene byrde for aflevering af nøgletal i forbindelse med 1 års gennemgang af byggeri, korrektionen heraf udgør Envidere er der foretaget korrektion for eksterne udgifter til en person eller virksomhed, der er uafhængig af personlige eller økonomiske interesser i den virksomhed og i den sag nøgletallene vedrører (uafhængig evaluator), korrektionen heraf udgør kr.. AMVAB-opdatering

88 Tabel 0-5: Bekendtgørelse nr af 15/12/2003 om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og nøgletal Informationsforpligtelse Korrektion Omkostning Indberetning af nøgletal til den statslige bygherre ifm. aflevering af byggeri Indberetning af nøgletal til den statslige bygherre ifm. 1 års gennemgangen af byggeri før korrektion Omkostning efter korrektion Difference Korrektion af manglende infopligt og indsættelse af ekstern omkostning til evaluator Indsættelse af ekstern omkostning til evaluator Samlet betydning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Tabel 0-1: Korrektion af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nulpunkts-, basisog opdateringsmåling Love/bek. Måling som opgjort i 2007 Lov nr. 606 af 01/07/2005 Lov om detailsalg fra butikker m.v. Bekendtgørelse nr af 12/12/2003 om hjemmeservice Måling som opgjort i 2008 Nulpunktsmåling: Administrative omkostninger pr. nov (mio. kr.) Basismåling: Administrative omkostninger pr. 1. januar 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2006 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2007 (mio. kr.) Kravet om indsendelse af erklæring om omsætningens størrelse i relation til åbningstider i dagligvarebutikker har siden opdateringen i 2004/05 været inkluderet i AMVAB databasen under 2 forskellige love/bekendtgørelser. Dels under LOV nr af 20/12/2000 om butikstid/ Bekendtgørelse nr. 578 af 21/01/ Bekendtgørelse om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. i henhold til lov om butikstid 6 og dels under LOV nr. 606 af 01/07/2005 Lov om detailsalg fra butikker m.v. Tidligere perioders målinger korrigeres således ved at slette informationsforpligtelser ved LOV nr. 606 af 01/07/2005 Lov om detailsalg fra butikker m.v. AMVAB-opdatering

89 Tabel 0-2: LOV nr. 606 af 01/07/2005 Lov om detailsalg fra butikker m.v. Informationsforpligtelse Indsendelse af erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Korrektion Omkostning Omkostning Difference før korrektion efter korrektion Slettet krav Samlet betydning Ansøgning om optagelse under hjemmeservice har siden ordningens etablering været en digital indberetning, som fejlagtigt har været angivet som manuel i AMVABdatabasen. Korrektionen har ingen indflydelse på de administrative byrder. Tabel 0-3: Bekendtgørelse nr af 12/12/2003 om hjemmeservice Informationsforplig- Korrektion Omkostning Omkostning Difference telse før korrektion efter korrektion Ansøgning om optagelse under hjemmeserviceordningen Manuel ændret til digital Samlet betydning Finanstilsynet Love/bek. Måling som opgjort i 2007 BEK nr. 368 om god skik for investeringsforeninger og specialforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter BEK nr af 13/12/2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber BEK nr af 21/11/2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. BEK nr /01/1996 om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber Tabel 0-1: Korrektion af Finanstilsynets nulpunkts-, basis- og opdateringsmålinger Nulpunktsmåling: Administrative omkostninger pr. nov (mio. kr.) Basismåling: Administrative omkostninger pr. 1. januar 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2005 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2006 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2007 (mio. kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2007 (mio. kr.) AMVAB-opdatering

90 BEK nr. 72 af 31/01/2003 om god værdipapirhandelsskik BEK nr af 8/12/2006 om god skik for finansielle virksomheder Måling som opgjort i I forbindelse med opdateringen er omkostningerne for finansielle selskabers indsendelse udarbejdelse og indsendelse af årsrapporter blevet genmålt. Årsagen var, at især omkostninger til fondsmæglerselskaber var meget høje i forhold til pengeinstitutter. Samtidigt er der kommet en ny bekendtgørelse om rapporteringen, som informationskravene er lagt over i. Dette er bekendtgørelse nr af 13/12/2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Udgangspunktet for målingen af omkostningerne er følgende proces for opfyldelse af årsrapport kravet: Virksomheden har allerede udarbejdet sin årsrapport Information fra årsrapporten skal overføres til skemaer, som anvist af FT Den normalt effektive virksomhed har udviklet nogle automatiske rutiner som kan hente tal fra regnskabssystemer til regneark og derfra videre til skemaet. Nogle skemapunkter kræver dog manuel opdatering og beregninger i regneark Det vil typisk tage to personer et par dage at gøre dette. Størstedelen af tiden går på validering og korrektion. Skemaet bliver indsendt sammen med kopi af årsrapport Hvis der er tale om koncernindberetninger, så samles indberetningerne fra de enkelte selskaber og konsolideres. Det tager lidt kortere tid, ca. 1½ dag. I den nye bekendtgørelse er der ikke længere nogen henvisning til indsendelse af skemaer til årsindberetning. Men da dette er det naturlige sted at henføre omkostningerne, så er de videreført her. Der er ikke krav i årsregnskabslovgivningen om udarbejdelse af halvårsregnskaber, men den normalt effektive virksomhed gør dette til brug internt og rapportering til ejere. Der er taget udgangspunkt i, at halvårsregnskabet er udarbejdet, og selve indberetningen derfor bliver forholdsvis enkel, nemlig 20 timer for finansielle virksomheder og 10 timer for investeringsforvaltningsvirksomheder. Der er foretaget en oprydning på segmenter og oplysningskrav for at have en mere overskuelig måling, der afspejler den reelle præcision. AMVAB-opdatering

91 Tabel 0-2: Oversigt informationsforpligtelser i relation til BEK nr af 13/12/2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber Informationsforpligtelse Population Tid Anskaffelser I alt (mio. kr.) Indberetning pengeinstitutter, realkredit, værdipapirhandlere, års Indberetning pengeinstitutter, realkredit, værdipapirhandlere, halvårs Koncerner Indberetning års t , t 1, t ,2 Koncerner, halvår t ,2 Investeringsforvaltning, års Investeringsforvaltning, halvår Investeringsforvaltning koncern, år Investeringsforvaltning koncern, halvår t , t 0, t t I alt 5,4 Ovennævnte informationsforpligtelser er registreret under den nye Bekendtgørelse nr af 13/12/2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Der er benyttet fastfrosne populationer og priser på anskaffelser og medarbejder fra basismålingen, som metoden anviser. På den tidligere Bekendtgørelse 1112 er omkostninger for fondsmæglerselskaber justeret således at omkostningerne er de samme som i Bekendtgørelse nr af 13/12/2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Bekendtgørelse nr var en sammenlægning af tre tidligere bekendtgørelse om rapportering for finansielle selskaber, men kun Bekendtgørelse nr om fondsmæglere er blevet ændret. Den var tidligere 11,6 mio. kr., men er korrigeret med de nye omkostninger ned til 3,9 mio. kr. Korrektionen har ingen konsekvenser for omkostningerne på Finanstilsynets områder. Den betyder at nulpunkts- og basismålingerne er faldet med 7,7 mio. kroner og at informationspligterne er mere overskuelige. Nedenstående tabeller viser omkostningerne før og efter korrektionen på de forskellige målinger. 0 Tabel 0-3: BEK nr af 13/12/2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber Opdatering Informationsforplig- Korrektion Omkostning Omkostning Difference telse før korrektion efter korrektion AMVAB-opdatering

92 Flere forskellige informationsforpligtelser Oprydning i infopligter, herunder ændring af omkostninger Samlet betydning Tabel 0-4: BEK nr af 21/11/2005 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. - Opdatering Informationsforpligtelse Flere forskellige informationsforpligtelser Korrektion Oprydning i infopligter, herunder ændring af omkostninger Omkostning Omkostning Difference før korrektion efter korrektion Samlet betydning Tabel 0-5: BEK nr /01/1996 om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber Nulpunktsmåling til opdatering Informationsforpligtelse Flere forskellige informationsforpligtelser Korrektion Oprydning i infopligter, herunder ændring af omkostninger Omkostning Omkostning Difference før korrektion efter korrektion Samlet betydning Genmåling af lovpligtig revision Revisionspåtegning for lovpligtig revision på Finanstilsynets område er registreret under informationskravet Dokumentation revision af årsregnskab. I basismålingen er omkostningen fra årsregnskabsmålingen for store C-virksomheder blevet brugt som standardomkostning for lovpligtig revision for alle finansielle virksomheder. Det er kr. (2004 tal). Populationen er finansielle virksomheder, der skal rapportere årsregnskab til Finanstilsynet. På basismålingen er der tre segmenter på Dokumentation revision af årsregnskab, en for alle finansielle selskaber (population 343), en for investeringsforeninger (population 68) og en for skibskredit (population 1). I 2005 var 412 selskaber omfattet regnskabspligten til Finanstilsynet, hvilket er summen på segmenternes population. Der er blevet byttet om på populationerne og segmenterne for investeringsforeninger og alle finansielle selskaber i basis og derfor fremstår det umådeligt dyrt for investeringsforeninger. Korrektionen har ændret populationerne tilbage. En gennemgang af regnskaberne for en række investeringsforeninger viser at kr. til lovpligtig revision ligger i den høje ende for den typiske forening og at omkostninger omkring kr. svarende til AMVAB-målingens tal for små C- AMVAB-opdatering

93 virksomheder ville passe bedre på dette segment. Men set i forhold til hele populationen på Finanstilsynets område er store C virksomheder passende og tallet er derfor fastholdt. Ændringen i populationerne gælder fra 2008 med indførsel af Bekendtgørelse nr af 22/10/2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, hvor informationskravene er overført til. Der er samtidigt blevet ryddet op oplysningskravene, således at det fremgår mere overskueligt. Yderligere er et oplysningskrav ophørt ifm. den nye bekendtgørelse. Nettoeffekten er en lettelse på kr. Samtidigt er omkostningerne for investeringsforeninger blevet væsentligt nedsat. Der er fjernet kr. fra Lovbekendtgørelse nr af 19/12/2003 Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsforordninger m.v. pga. populationsændringerne. Disse er tilført som nye omkostninger på Lov om finansiel virksomhed (Lovbekendtgørelse nr. 286 af 04/04/2006) på kr. Flytning af omkostninger fra god skik-bekendtgørelserne til investorbeskyttelse Ex-ante målingen af bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel viste løbende omkostninger på 53,6 mio. kr. Dette udgør alene stigningen i de løbende omkostninger som følge af den nye bekendtgørelse, men ikke de allerede målte løbende omkostninger, der blev overført til denne bekendtgørelse fra bekendtgørelserne om god værdipapirhandelsskik og god skik for finansielle virksomheder. Disse overførte informationsforpligtelser omposteres nu til bekendtgørelse om investorbeskyttelse, uden at der er foretaget vurdering af omkostningerne. For det første overføres samtlige omkostninger fra Bekendtgørelse nr. 72 af 31/01/2003 om god værdipapirhandelsskik (ophæves ved Bekendtgørelse nr af 10/12/2007) til omkostningerne på ex-ante målingen for investorbeskyttelse, som ikke er endeligt målt. Der var målt følgende seks informationspligter på bekendtgørelsen: Dokumentation - best execution Oplysningspligt til 3. part - afregningsnota Oplysningspligt til 3. part - afregningsnota (ikke noterede værdipapirer) Oplysningspligt til 3. part - om faktuelle forhold Oplysningspligt til 3. part - ordreafgivelse Oplysningspligt til 3. part - vilkår for handlens gennemførsel Der er tale om omkostninger på 107,3 mio. kr., der fortrinsvis vedrører udstedelse af afregningsnotaer samt dokumentation af overholdelse af pligten til best execution. Teknisk er det foretaget ved at registrere Bekendtgørelse nr. 72 som ophørt i AMVABdatabasen. Det betyder, at omkostninger i AMVAB-databasen er faldet med 107,3 mio. kr. for AMVAB-opdatering

94 Desuden er omkostninger fra tre informationspligter fra Bekendtgørelse nr af 8/12/2006 om god skik for finansielle virksomheder (erstattet af Bekendtgørelse nr af 19/10/2007, der endnu ikke er opmålt) flyttet til omkostningerne på ex-ante målingen for investorbeskyttelse, som ikke er endeligt målt. Det drejer sig om følgende tre informationspligter: Oplysningspligt til 3. part - kundens stamoplysninger ved aftale indgåelse Oplysningspligt til 3. part - nægtelse af indgåelse af kundeforhold Oplysningspligt til 3. part - årsopgørelse til kunden Der er tale om omkostninger på 13,9 mio. kr., fortrinsvis på årsopgørelsen. Teknisk er det foretaget ved at sætte ophørsdato på de tilhørende oplysningskrav og en kommentar om, at de medtages under investorbeskyttelse. Det betyder, at omkostninger i AMVAB-databasen er faldet med 13,9 mio. kr. for Status på nuværende tidspunkt er således, at de endeligt opgjorte omkostninger i AMVAB-databasen er reduceret med 121,2 mio. kr. De foreløbigt opgjorte omkostninger for Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel øges samtidig med det samme beløb. De foreløbigt opgjorte omkostninger for bekendtgørelsen er herefter 174,9 mio. kr. Ved ex-post måling af bekendtgørelsen er det således dette beløb, der er sammenligningsgrundlaget. Såfremt ex-post målingen bekræfter de tidligere opgjorte omkostninger, vil der således blive indlagt endelige omkostninger på 174,9 mio. kr. i databasen under Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Det samlede resultat er følgende: Tabel 0-6: Overflytning af endeligt opgjorte omkostninger fra BEK nr. 72 af /BEK nr af til ex-ante vurdering af BEK nr. 212 af om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel BEK nr. 72 af 31/01/2003 om god værdipapirhandelsskik BEK nr af 08/12/2006 om god skik for finansielle virksomheder BEK nr. 212 af 05/03/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Endelig omkostning før korrektion Foreløbig omkostning før korrektion 107,3 169, ,7 Ompostering - 107,3-13, ,2 Endelig omkostning efter korrektion Foreløbig omkostning efter 0 155, ,9 AMVAB-opdatering

95 korrektion Tabel 0-7: Bekendtgørelse nr. 368 om god skik for investeringsforeninger og specialforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter Informationsforpligtelse Dokumentation - væsentlige aftaler Korrektion Afgrrænsing sat til 0%, fordi opgaven er outsourcet til banker Omkostning Omkostning Difference før korrektion efter korrektion Samlet betydning I forbindelse med opdateringen er omkostningerne ved god skik for investeringsforeninger mm. blevet opdateret og flyttet til bekendtgørelse nr om god skik for investeringsforeninger og specialforeninger samt udenlandske investeringsinstitutter. Investeringsforeninger outsourcer i stort omfang salget og rådgivning til banker og derfra kun meget få omkostninger selv forbundet med god skik reglerne. Det drejer sig om fremstilling af materiale som overholder regler til støtte i bankernes rådgivning samt betjening af de meget få kunder som henvender sig direkte. Informationspligten Dokumentation væsentlige aftaler, som bliver opfyldt i rådgivningssituationen har tidligere været sat for højt idet dette opfyldes af banker og er underlagt god skik reglerne for finansielle virksomheder. Afgrænsningsprocenten er sat til 0, hvorefter at omkostningerne på kr. er ude af målingen. AMVAB-opdatering

96 Bilag D. Liste over regler der udskydes til næste opdatering Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, der ikke er trådt i kraft eller som af andre årsager ikke kan opdateres endeligt, selvom de er vedtaget i folketingsåret 07/08. De administrative konsekvenser ved de nævnte regler vil blive endeligt opgjorte i forbindelse med de kommende opdateringer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse Årsag til udskydelse EBST LOV nr /06/2008 om ændring af byggeloven (Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen) EBST LOV nr. 575 af 06/06/2007 om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. Og lov om bygnings- og boligregistrering (byggeskadeforsikring mv.) EBST BEK nr. 321 af 29/03/2007 Bekendtgørelse om salg af fast ejendom ved budrunde (Budbekendtgørelsen) Ikrafttrædelse 1. jan. 09 Udskydes af da der endnu ikke er færdigmeldt byggerier endsige gennemført 1 års og 5 års eftersyn med deraf følgende indberetning af skader. Udskydes, da brugen af budrunder pt. er meget begrænset. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse LOV nr. 510 af 17/06/2008 E&S om ændring af lov om aktieselskaber og lov om erhvervsdrivende fonde (Gennemførelse af ændringsdirektivet om vurderingsmandsudtalelser ved fusioner og spaltninger af aktieselskaber m.v.) E&S LOV nr. 468 af 17/06/2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) E&S LOV nr. 516 af 17/06/2008 om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter i forbindelse med ledelsesberetningen m.v.) E&S Bekendtgørelse nr. 668 af 26/07/2008 om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Årsag til udskydelse Ikrafttrædelse den 1. juli Ikrafttrædelse efter 30. juni Ikrafttrædelse efter 30. juni Ikrafttrædelse efter 30. juni AMVAB-opdatering

97 E&S Bekendtgørelse nr. 669 af 26/06/2008 om forretningsorden for Revisortilsynet. Ikrafttrædelse efter 30. juni E&S Bekendtgørelse nr. 666 af 26/06/2008 om register over godkendte revisionsvirksomheder (Revireg) Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) E&S E&S E&S E&S E&S E&S E&S E&S Bekendtgørelse nr. 665 af 26/06/2008 om forretningsorden for Revisorkommissionen Bekendtgørelse nr. 664 af 26/06/2008 om Revisornævnet Bekendtgørelse nr. 663 af 26/06/2008 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed Bekendtgørelse nr. 662 af 26/06/2008 om revisionsvirksomhed Bekendtgørelse nr. 661 af 26/06/2008 om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring Bekendtgørelse nr. 660 af 26/06/2008 om revisoreksamen og kvalifikationseksamen for henholdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer Bekendtgørelse nr. 611 af 24/06/2008 om finansiering af driften af regnskabskontrol med børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Ændringer i årsregnskabsloven, som smitter af på byrderne i Bogføringsloven Ikrafttrædelse efter 30. juni Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) Ikrafttrædelse efter 30. juni. Videreførelse af tidligere lovgivning (AMVAB påvirkning under bagatelgrænse) En række krav er gennem flere år lempet i årsregnskabsloven. Der er endvidere iværksat en række initiativer i SKAT, som lemper kravene til skatteregnskab mv. Det er derfor besluttet, at der i det kommende års opdatering vil ske en revurdering af byrderne som følge af bogføringsloven, herunder en undersøgelse af om der kan ske en revurdering af hvor stor en del af virksomhedernes udgifter til bogføring er en AMVAB-opdatering

98 konsekvens af den offentlige regulering. Finanstilsynet Administrerende myndighed (styrelse) Lov/bek. Årsag til udskydelse FT LOV nr. 517 af 17/06/2008 Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligebehandling m.v.) Loven trådte i kraft den 1. juli 2008, men visse bestemmelser træder først i kraft den 1. januar FT LOV nr. 469 af 17/06/2008 Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet Loven er ikke trådt i kraft endnu. Ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes ved bekendtgørelse. FT Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om finansielle rapporter for firmapensionskasser Bekendtgørelsen trådte i kraft , men har kun virkning for regnskabsår, der begynder eller senere. FT Bekendtgørelse nr af 26/10/2007 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Bekendtgørelsen trådte i kraft , men har kun virkning for regnskabsår, der begynder eller senere FT LOV nr. 577 af 06/06/2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om et skibsfinansieringsinstitut med flere love (særligt dækkede obligationer, fælles funding) Formålet med loven er at indføre mulighed for, at pengeinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer ( SDO er ), og at realkreditinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet kan fortsætte med at udstede særligt dækkede obligationer. Ved målingens påbegyndelse var det - udover realkreditinstitutter - alene et enkelt pengeinstitut, der havde påbegyndt udstedelse af særligt dækkede obligationer. Den reelle population der vil benytte sig af muligheden, blev derfor betragtet som så usikker, at målingen blev udskudt. FT Bekendtgørelse nr. 718 af Den tidligere bekendtgørelse AMVAB-opdatering

99 Administrerende myndighed (styrelse) Lov/bek. Årsag til udskydelse 21/06/2007 om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring gjaldt kun for realkreditinstitutter. Ændringerne i den nye bekendtgørelse vedrører SDO er. Bekendtgørelsen gælder for flere institutter end den gamle bekendtgørelse, mende yderligere institutter, der nu er blevet inddraget under bekendtgørelsen, har ved målingens påbegyndelse kun foretaget begrænset udstedelse af SDO er, jf. ovenfor. FT Bekendtgørelse nr. 687 af 20/06/2007 om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer Den tidligere bekendtgørelse gjaldt kun for realkreditinstitutter. Ændringerne i den nye bekendtgørelse vedrører SDO er. Bekendtgørelsen gælder for flere institutter end den gamle bekendtgørelse, mende yderligere institutter, der nu er blevet inddraget under bekendtgørelsen, har ved målingens påbegyndelse kun foretaget begrænset udstedelse af SDO er, jf. ovenfor. FT Bekendtgørelse nr. 675 af 19/06/2007 om registrering af aktiver i pengeinstitutter til dækning af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelsen fandt ved målingens begyndelse kun anvendelse på et enkelt pengeinstitut. FT Bekendtgørelse nr. 674 af 19/06/2007 om kontrol af adskillelse og afregning af indkomne betalinger ved fælles funding Ved målingens påbegyndelse fandt bekendtgørelsen ikke anvendelse på nogen institutter. FT Bekendtgørelse nr. 673 af 19/06/2007 om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på et enkelt institut, der ved målingens påbegyndelse ikke havde foretaget udstedelse af SDO er. Søfartsstyrelsen Administrerende Lov/bek. Årsag til udskydelse AMVAB-opdatering

100 myndighed (styrelse) SFS Elektronisk indberetning af lægeattester Ikke fuldt ud implementeret, hvorfor virksomheder endnu ikke har erfaring med denne SFS Elektronisk indberetning af besætningsfastsættelse Ikke fuldt ud implementeret, hvorfor virksomheder endnu ikke har erfaring med denne SFS Den digitale løsning var til rådighed på virk.dk den 1. februar Loven blev vedtaget i maj 2006, men sættes først i kraft i efterfølgende. Den fuldstændige digitalisering ventes først gennemført i Den administrative lettelse foreslås medtaget i næste års opdatering af AMVAB målingen 2008/09. Den fuldstændige digitalisering ventes først gennemført i 2009 SFS Elektronisk indberetning af lægeattester Ikke fuldt ud implementeret, hvorfor virksomheder endnu ikke har erfaring med denne SFS Elektronisk indberetning af besætningsfastsættelse Ikke fuldt ud implementeret, hvorfor virksomheder endnu ikke har erfaring med denne SFS Den digitale løsning var til rådighed på virk.dk den 1. februar Loven blev vedtaget i maj 2006, men sættes først i kraft i efterfølgende. Den fuldstændige digitalisering ventes først gennemført i Den administrative lettelse foreslås medtaget i næste års opdatering af AMVAB målingen 2008/09. Den fuldstændige digitalisering ventes først gennemført i 2009 SFS Notat om ophør af egenkontrol på klassede lastskibe med en bruttotonnage under 500 Udskydes til næste opdatering, da ordningen ikke er fuldt implementeret. AMVAB-opdatering

101 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen EX-ANTE MÅLTE REGLER DER IKKE SKAL OPDATERES i ÅR, MEN SOM SKAL INDREGNES I MINISTERIERNES TAL I ÅR (UNDER FORELØBIGT OPGJORTE KONSEKVENSER) Myndighed Ændring Nettokonsekvens ØEM-FT NemKonto Digital løsning: Digitale Registrerings Platform (DRP) ØEM-EogS ØEM-DST Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber Digital løsning: Digitale Registrerings Platform (DRP) Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber * * *I Rambøll Management Consultings undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber er reduktionspotentialet for anvendelsen af den Digitale Registrerings Platform (DRP) blandt øvrige aftagere opgjort til mio. kr. på samfundsniveau. I forbindelse med opdateringen for er dette besparelsespotentiale fordelt forholdsmæssigt mellem SKAT, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik, jævnfør nedenstående tabel. Myndighed Anvendelse ØEM-EOGS SKM Lettelse før fordeling Fordeling af DRP Lettelse efter fordeling Indberetning af årsrapporter Indberetning til SKAT ØEM-DST Indberetning til Danmarks Statistik Total AMVAB-opdatering

102 RAPPORTERNE 05/06 OG 06/07 Myndighed ØEM-FT Ændring LOV nr. 524 af 07/06/2006 om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod, at forsikringsmæglervirksomheder modtager provision fra forsikringsselskaber) Ex-ante titel: Forslag til lov om ændring af lov om Forsikringsformidling, september 2005 Bekendtgørelse nr af 22/12/2006 om kapitaldækning (Basel II) Ex-ante titel: Notat om de administrative konsekvenser ved ændring af kapitaldækningsbekendtgørelsen, december 2006 Bekendtgørelse nr. 212 af 05/03/2007 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Ex-ante titel: Vurdering af bekendtgørelsesudkast om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, januar 2007 REGLER DER IKKE SKAL OPDATERES i ÅR, MEN SOM BLEV BESKREVET I OPDATERINGS- Nettokonsekvens ** ** Ex-ante rapporten af bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel viste løbende omkostninger på kr. De yderligere omkostninger er omposteret fra andre bekendtgørelsen se nærmere Bilag C. AMVAB-opdatering