AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET

Transkript

1 AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET AKTIVITETSBASERET MÅLING AF VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER VED ERHVERVSRELATERET REGULERING PÅ SKATTEMINISTERI- ETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2008 TIL 30. JUNI 2009 MARTS 2010

2 Rambøll Nørregade 7A DK-1165 København K T F

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 1 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 6 3. Udviklingen i de administrative byrder Udviklingen i de administrative byrder i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni Udviklingen i de administrative byrder siden De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) 8 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Endeligt opgjorte ex-ante målinger Mindstekravsbekendtgørelserne burdens for the Ministry of taxation from July 2008 to June Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 39 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 41 Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 44 Bilag D. Eventuel afgrænsning til anden lovgivning 47 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen Transfer pricing 4.3 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser 5. English summary the development of the administrative

4 1. RESUMÉ Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har med assistance fra Rambøll Management Consulting gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Skatteministeriets område. AMVAB-målingerne bliver opdateret hvert år ved at alle ændrede informationsforpligtelser, som følger af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret, som har relevans for erhvervslivet, registreres i CKR's database, omkostningssættes gennem virksomhedsinterview og opregnes til samfundsniveau. Årets udvikling i de administrative byrder for erhvervslivet De løbende administrative byrder ved Skatteministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 356,4 mio. kr. 1, svarende til et fald på 4,6 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 2 Lettelser på 296,7 mio. kr. følger af de endelige opgørelser af to tidligere ex-ante vurderinger, mens nettolettelser på 59,8 mio. kr. følger af regulering indført i folketingsåret I opgørelsen er der medregnet fem ex-ante målinger fra tidligere år med lettelser for samlet 126,2 mio. kr. Se bilag E. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser på et senere tidspunkt måles ex-post med afsæt i nye virksomhedsinterviews eller andre former for dataindsamling. I årets opdatering kan følgende hovedpunkter fremhæves: Den tidligere ex-ante målte mindstekravsbekendtgørelse er som en del af denne opdatering blevet endeligt målt. Skatteministeriet foretog i sommeren 2005 en række ændringer af den på daværende tidspunkt gældende mindstekravsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 17/12/1999). Ændringerne betød, at indberetningen af virksomhedsskemaet blev erstattet af nogle få ekstra regnskabsoplysninger i selvangivelserne, samt at kravet om indgivelse af skatteregnskab blev lempet. En række små og mellemstore virksomheder blev fritaget for at indgive skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Den samlede reduktion af de administrative byrder ved den endelige opgørelse af mindstekravsbekendtgørelserne er opgjort til 621,6 mio. kr. Tidligere års opgørelser af de samlede administrative byrder på Skatteministeriets område medregner ændringen af mindstekravsbekendtgørelsen med i alt 548 mio. kr. Den endelige opgørelse af byrderne medfører således en yderligere reduktion af de administrative byrder på 73,6 mio. kr., som indregnes i opdateringen af de administrative byrder for folketingsåret Dette tal inkluderer foreløbigt opgjorte regler, som erhvervslivet endnu ikke har erfaring med at efterleve. 2 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 3 Tallene for lettelserne, hhv. de endelige opgørelser af to tidligere ex-ante vurderinger (296,7 mio. kr.) samt årets lettelser (59,8 mio. kr.), er afrundinger af tal udregnet på baggrund af nøjagtige tal. Afrundingen medfører, at der er en difference mellem det ligeledes afrundede tal for den samlede lettelse (356,4 mio. kr.) og summen af de to førstnævnte tal. 1

5 Den tidligere ex-ante måling af transfer pricing-reglerne i skattekontrolloven er ligeledes blevet endeligt målt som en del af dette års opdatering. Transfer pricing-regelsættets formål er at sikre og kontrollere at selskaber handler på markedsvilkår, uanset om det er mellem selskaber i samme koncern eller mellem uafhængige parter. Siden basismålingen er rent indenlandske transaktioner blevet omfattet af transfer pricing-reglerne. Dette medførte en forøgelse byrderne på 17,4 mio. kr. Samtidig blev der indført en lempelse for mindre virksomheder, således at de ikke længere skal udarbejde dokumentation for prisfastsættelsen af transaktioner mellem beslægtede parter. Da ressourceforbruget til opfyldelse af dokumentationskravene er uændrede har lovændringen medført et fald på 155,7 mio. kr. Samlet set er der således tale om en reduktion i byrderne på 138,3 mio. kr. For momsloven er der i dette års opdatering gennemført ændringer, der medfører administrative lettelser for 38,9 mio. kr., som opnås ved, at mindre virksomheder nu skal indberette moms færre gange årligt end tidligere. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 Figuren herunder viser udviklingen i de administrative byrder for Skatteministeriet fra nulpunktsmålingen i 2001 til årets opdatering. Figur 1.1: Udviklingen i de administrative byrder for skatteministeriet, 2001 til 2009 Som det fremgår af figuren ovenfor er der sket et kontinuerligt fald i de administrative byrder på Skatteministeriets område fra nulpunktsmålingen i 2001 til og med dette års opdatering. De løbende administrative byrder som følge af Skatteministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i mio. kr. og er pr. 30. juni 2009 opgjort til mio. kr., når de foreløbigt opgjorte konsekvenser medregnes. Samlet set er de løbende administrative byrder på Skatteministeriets område således faldet med mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på 28,6 pct. Medtages de foreløbigt opgjorte konsekvenser ikke, er det samlede fald på 27,4 pct. Et kendetegn ved de administrative byrder på Skatteministeriets område er, at de er centreret omkring ganske få love, og forenklingsarbejdet har derfor naturligt været fokuseret omkring disse love. Hovedforklaringen på reduktionen i de samlede administrative byrder kan derfor tilsvarende tilskrives gennemførte lettelser af disse love: Mindstekravsbekendtgørelserne udgør 2,3 mia. kr. eller ca. 30 pct. af byrderne på ministeriets område. Bekendtgørelserne indeholder primært regler 2

6 om selvangivelse og skattemæssigt årsregnskab, og den store byrde skyldes, at alle virksomheder hvert år er berørt af bekendtgørelserne. Skatteministeriet har i løbet af 2005 og 2006 gennemført flere ændringer på dette område. Mellem nulpunktsmålingen i 2001 og basismålingen i blev der gennemført lettelser, hvor afskaffelse af pligten for alle selvstændige erhvervsdrivende til årligt at selvangive en kapitalforklaring medførte lettelser i de administrative byrder med ca. 424 mio. kr. Samtidig medførte ophævelsen af kravet om momsafstemning i skatteregnskabet lettelser for momsregistrerede virksomheder. I dette års opdatering indgår en lettelse på 621,6 mio. kr., blandt andet som følge af mindre virksomheders fritagelse for indberetning af skatteregnskab. Skattekontrolloven medfører en pligt til at indberette en række oplysninger, der bruges til skattemyndighedernes kontrol. Blandt andet findes reglerne om transfer pricing under skattekontrolloven. Disse regler er siden nulpunktsmålingen blevet ændret, og ved den endelige opgørelse af byrderne i forbindelse med årets opdatering er dette blevet opgjort til en reduktion i de samlede byrder på 138,3 mio. kr. En anden ændring, der har medført store lettelser ift. skattekontrolloven, er gennemførsel af lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne), som medførte, at en række informationsforpligtelser udgik. De samlede administrative lettelser for dette tiltag er tidligere opgjort til 303,4 mio. kr. på samfundsniveau. Reduktionen er inkluderet i opdateringen af folketingsåret Den tidligere målte digitale adgang til personlige skatteoplysninger i den personlige skattemappe, R75, påvirker både mindstekravsbekendtgørelsen og skattekontrolloven. Adgangen til og anvendelsen af disse oplysninger reducerer revisorernes og regnskabsbureauernes ressourceanvendelse i forbindelse med regnskabsudarbejdelse, og lettelserne beløber sig til 589,3 mio. kr. Reduktionen er inkluderet i opdateringen af folketingsåret Også på området for indirekte skatter er der gennemført forenklinger siden regeringens tiltrædelse i Hovedparten af lettelserne kan tilskrives afskaffelsen af kravet om dokumentation ved kørsel i firmabiler på gule nummerplader (kørebøger) i lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Lettelserne ved afskaffelsen af kravet er beregnet til ca. 330 mio. kr. Som et sidste eksempel kan ændringer af kildeskatteloven fremhæves. Kildeskatteloven indeholder generelt bestemmelser om, at alle virksomheder med ansatte skal beregne og indeholde A-skat i medarbejdernes løn. Reduktionen af byrderne i kildeskatteloven stammer primært fra introduktionen af digitale lønsedler. Herved blev de administrative byrder forbundet med pligten til at oplyse ansatte om indeholdelsen af A-skat via lønsedlen reduceret med 138,7 mio. kr. Reduktionen er inkluderet i opdateringen af folketingsåret Endelig kan det bemærkes, at omkring 76 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Skatteministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Dette er en konsekvens af, at den skatteretlige kompetence fortrinsvis er national, og det er derfor naturligt, at de administrative byrder primært kan kategoriseres som værende af dansk oprindelse. Lige over 15 pct. af de administrative byrder stammer fra international regulering (A-regulering), primært fra EU, mens krav, som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering), udgør ca. 9 pct. Siden november 2001 er der sket en lille udvikling i 3

7 de administrative byrders oprindelse, idet omkring 83 pct. af de administrative byrder på Skatteministeriets område var C-regulering, mens ca. 12 pct. var A-regulering og ca. 5 pct. var B-regulering. 4

8 2. INDLEDNING Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Skatteministeriets AMVAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Skatteministeriets administrative byrder siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november

9 Boks 1 Faktaboks om Skatteministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2008 til 30. juni Tidligere AMVABmålinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag C. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved ni love og bekendtgørelser og ét øvrigt initiativ samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved fem love og bekendtgørelser. De administrative byrder er fra nulpunktsmålingen (opgørelse pr. november 2001) til juni 2009 faldet med 2.989,9 mio. kr., svarende til 28,6 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005-priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Skatteministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative byrder ved Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2009, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001 samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye eller ændrede regler på Skatteministeriets område med administrative konsekvenser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men som endnu ikke er endeligt opgjorte. Endelig indeholder kapitel 5 et engelsk resumé. Bilag A indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag B indeholder en oversigt over korrektioner foretaget i AMVAB-databasen i forbindelse med denne opdatering. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Bilag D indeholder en oversigt over afgrænsninger til anden lovgivning. Endeligt indeholder Bilag E en oversigt over ex-ante målinger. 6

10 3. UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER 3.1 Udviklingen i de administrative byrder i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 I året opdatering indgår fem foreløbigt opgjorte love eller bekendtgørelser. Der indgår endvidere ni love eller bekendtgørelser samt ét øvrigt initiativ, der er endeligt opgjorte. De endeligt opgjorte regler og initiativer har indflydelse på syv love eller bekendtgørelser, der tidligere er AMVAB-målte. Tabel 3.1 Antal love mv., der indgår i opdateringen Antal love/bekendtgørelser, hvor konsegørelser, hvor kon- Antal love/bekendt- Antal love/bekendtgørelser i kvenserne er endeligt sekvenserne er foreløbigt opgjorte** alt*** opgjorte* Departementet I alt for ministeriet * Inkluderer regler beskrevet i afsnit 4.1 og 4.2. ** Inkluderer regler beskrevet i Bilag E. *** Love og bekendtgørelser, der er korrigerede, er ikke medtaget i denne optælling, se bilag B for disse. Tabellen nedenfor præsenterer en oversigt over udviklingen i de totale byrder (både de ex-ante målte foreløbige byrder og de endeligt opgjorte byrder) fra sidste års opdatering til årets opdatering. Som det fremgår af tabellen er der sket en reduktion i de samlede byrder fra 7.818,5 til 7.462,0 mio. kr., svarende til en procentvis reduktion på 4,6 pct. Tabel 3.2 Udviklingen i de totale byrder fra sidste års opdatering til årets opdatering Opdateringsår Totale byrder (endelige og foreløbige, mio. kr.) 07/ ,5 08/ ,0 Ændring fra 07/08 til 08/09 i pct. -4,6 I tabel 3.3 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede ændringer i de løbende administrative byrder og totale administrative omstillingsomkostninger ved ministeriets lovgivning i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne og derfor nu er endeligt opgjorte. Derudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har tilstrækkelig erfaring med at efterleve reglerne. 7

11 Tabel 3.3. Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative byrder ved ministeriets lovgivning i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni Omstillingsomkostninger (foreløbigt Omstillingsomkostninger (ende- Ændring fra exante til endelig Ændring i løbende byrder i Løbende byrder i alt (mio. opgjort, ligt opgjort, mio. opgørelse af lø- folketingsåret kr.) mio. kr.) kr.) bende byrder (mio. kr.) (mio. kr.) Departementet 591,6 104,1-296,7-59,8-356,4 I alt for ministeriet 591,6 104,1-296,7-59,8-356,4 Som det fremgår af tabellen, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er endeligt opgjorte i perioden, et nettofald i de administrative byrder på 356,4 mio. kr. Dette tal dækker over de endelige opgørelser af to tidligere ex-ante vurderinger samt nye administrative lettelser og byrder gennemført siden forrige opdatering. Ændringen fra ex-ante til endelig opgørelse af løbende byrder på -296,7 mio. kr. dækker over, at ex-ante vurderingerne af mindstekravsbekendtgørelserne og transfer pricing-reglerne nu er endeligt opgjorte. Tidligere indgik disse ex-ante vurderinger tilsammen med nettolettelser på 463,2 mio. kr. De indgår nu med endeligt opgjorte lettelser på 759,9 mio. kr. Forklaringerne på denne forskel findes i afsnit 4.2. Ændringen i løbende byrder i folketingsåret på -59,8 mio. kr. dækker over lettelser og byrder gennemført siden sidste opdatering. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabellen herunder viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni Siden 2001 er ministeriets administrative byrder faldet med 2.989,9 mio. kr., svarende til et fald på 28,6 pct. Heri er medregnet foreløbigt opgjorte administrative lettelser på i ca. 126 mio. kr., som skal endeligt opgøres i forbindelse med den næste og sidste opdatering. Fraregnes disse ex-ante målinger har ministeriet opnået en reduktion i de administrative byrder på 2.863,7 mio. kr., svarende til et fald på 27,4 pct. Tabel 3.4. Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni 2009 Administrative byrder i 2001 Administrative byrder i juni 2009 (kr.) Procentvis reduktion i de administrative byrder siden 2001 (kr.) Departementet * -28,6 I alt for Ministeriet * -28,6 *Tallet inkluderer foreløbigt opgjorte lettelser for ca. 126 mio. kr., jf. Bilag E. 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Tabellen nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Skatteministeriets område stammer. Den skatteretlige kompetence er fortrinsvis national. Det er derfor naturligt, at de administrative byrder både på tidspunktet for nulpunktsmålingen og i dag primært er en konsekvens af lovgivning, der kan kategoriseres som værende af dansk oprindelse (C-regulering). Således har omkring 76 pct. af reguleringen under Skatteministeriet oprindelse i national lovgivning. Siden november 2001 er der sket en lille udvikling i de administrative byrders oprindelse. I 2001 var ca. 83 pct. af de admini- 8

12 strative byrder på Skatteministeriets område C-regulering, ca. 12 pct. var A- regulering, og ca. 5 pct. var B-regulering. Tabel 3.5 De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmålingen (2001) (%) Status juni 2009 (%) A B C A B C Departementet 11,5 5,4 83,1 15,3 9,1 75,6 I alt for ministeriet 11,5 5,4 83,1 15,3 9,1 75,6 Tabellen herunder viser udviklingen i de administrative byrder for de love og bekendtgørelser, der indgår i top-10 listen i Langt hovedparten af de administrative byrder kan henføres til skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelserne der, som nummer 1 og 2 på top-10 listen, samlet set tegner sig for godt halvdelen af ministeriets byrder. I forbindelse med dette års opdatering er skattekontrolloven, mindstekravsbekendtgørelserne, momsloven og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, der alle indgår på top-10 listen, berørt. For skattekontrolloven er de to ex-ante målinger af mindstekravsbekendtgørelserne og transfer pricing-reglerne endeligt opgjort i år. På momsloven fører en ændring i kravene til indberetning til en administrativ lettelse, og der foretages i år en mindre korrektion af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer. Alle disse ændringer er beskrevet i kap. 4. For de øvrige regler, der indgår på top-10 listen, gælder, at der ikke er foretaget ændringer i forbindelse med dette års opdatering. 9

13 Tabel 3.6 Top 10 over love og bekendtgørelser for Skatteministeriet Lov/bekendtgørelse Administrative Administrative byrder Udvikling (rangordnet efter byrdeniveau i byrder 30. juni ) november 2001 (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfunds- Andel af sam- Samfunds- Ændring (kr.) niveau lede niveau (kr.) i pct. (kr.) omk. (pct.) 1. Skattekontrolloven kap. 1 - mindstekravsbekendtgørelserne (bekendtgørelse nr. 593 af 12/6/2006 og bekendtgørelse nr. 594 af 12/6/2006) , ,2 2. Skattekontrolloven kap. 2 (lovbekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004) , ,0 3. Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005) , ,1 4. Toldbekendtgørelsen (bekendtgørelsen nr af 08/12/2003) ,6 0 0,0 5. Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 678 af 12/08/2002) , ,6 6. Bekendtgørelse nr. 502 af 15/06/2003 om arbejdsmarkedsbidrag ,6 0 0,0 7. Pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 816 af 30/09/2003) , ,5 8. Færdselsloven (Nummerplader) (lovbekendtgørelse nr /11/2005) ,2 0 0,0 9. Elafgiftsloven (lov nr. 689 af 17/9/1998) og evt. diverse andre afgiftslove , ,2 10. Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (lovbekendtgørelse nr. 977 af 02/12/2002) , ,4 Top 10 i alt , ,4 I alt for Skatteministeriet , ,6 4 Inklusiv foreløbigt opgjorte administrative lettelser på 5,9 mio. kr. som følge af ex-ante måling af lov nr. 422 af 06/06/2005 om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (fremmed valuta). 5 Inklusiv foreløbigt opgjorte administrative lettelser på 50,2 mio. kr. i form af ex-ante måling af lov nr. 309 af 19/4/2006 om registrering af køretøjer. 10

14 4. GENNEMGANG AF ALLE ÆNDREDE/NYE REGLER SAMT ØVRIGE INITIATIVER MED ADMINISTRA- TIVE KONSEKVENSER I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. I afsnit 4.1 gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2 den endelige opgørelse af to tidligere ex-ante målinger. Afsnit 4.3 indeholder almindeligvis en gennemgang af nye ex-ante målinger. Der er imidlertid ikke foretaget nye foreløbige opgørelser af administrative konsekvenser i folketingsåret på Skatteministeriets område. Afsnit 4.3 indeholder derfor alene en henvisning til en oversigt over tidligere ex-ante målinger. I tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1, og 4.2. De enkelte regler er præsenteret i samme rækkefølge, som de behandles i de to afsnit. Tabel 4.1. Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/ område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort mio. kr.) Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Departementet Departementet Departementet Departementet Departementet Departementet Departementet Bekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse nr. 661 af 22/06/2005 om gevinstgivende spilleautomater Bekendtgørelse nr. 246 af 01/01/2003 af lov om afgift af vejbenyttelse Bekendtgørelse nr. 821 af 30/09/2003 af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) Bekendtgørelse nr. 977 af 01/02/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Bekendtgørelse nr. 593 af 12/6/2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder og bekendtgørelse nr. 594 af 12/6/2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder Bekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven 0-38,9-38,9 0-7,8-7,8 0-1,6-1,6-2,2-2,2 0-5,0-5,0 0-67,5-67,5* 0-233,4-233,4** Total -356,4-356,4 * Dette tal dækker over, at lettelsen i tidligere ex-ante målinger af mindstekravsbekendtgørelserne er opgjort til 548 mio. kr. I forbindelse med årets opdatering er reglerne endeligt opgjorte, hvilket medfører en lettelse på 621,6 mio. kr. Se afsnit om mindstekravsbekendtgørelserne. **For lovbekendtgørelse 869 gælder, at en tidligere ex-ante måling af transfer pricing-reglerne opgjorde ændringen til en forøgelse af byrderne på 84,8 mio. kr. I forbindelse med årets opdatering er reglerne endeligt opgjorte, hvilket medfører en lettelse på 138,3 mio. kr. Dette er ensbetydende med en forskel på 223,1 mio. kr. i år. Se afsnit om transfer pricing. 11

15 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Bekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) De administrative konsekvenser af momsloven påvirkes i folketingsåret af én lovændring: Lov nr. 524 af 17/06/2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love (flymoms, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.). Denne opdatering omhandler kun ændringerne i indberetningsfrekvensen, mens målingen af flymoms udskydes til opdateringen for folketingsåret 2009/10 (jf. bilag C). Tabellen nedenfor giver et samlet overblik over de informationsforpligtelser, der er berørt af de gennemførte ændringer, og de tilhørende byrder. Tabel 4.2. Bekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) Informations- forpligtelse* Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring A.1 Salgsmoms A.2 Særlige regler - udgående moms B.1 Købsmoms B.2.4 Krav om opgørelse af indgående moms ved blandede bygninger C.1 EU varekøb erhvervelsesmoms C.2 Varekøb udenfor EU C.4 Salg af varer i EU E.1 Listeoplysninger F.1 Anmeldelse ** F.1.4 Anmodning om frivillig registrering f.eks. Ved ejendomsudlejning ** F.2 Ændring i registreringsforhold o. lign ** F.3 Afmelding ** G.3 Kontrolbestemmelser ** H.1.3 Opgørelse af værdien af leverancer der er momsfri jf eller 34 - rubrik C Total * Kortlægningen af de enkelte informationsforpligtelser er desuden fordelt på tre segmenter for virksomheder, der indberetter hhv. månedligt, kvartalsmæssigt eller halvårligt, samt på et fjerde segment for ikke-registreringspligtige virksomheder. ** Disse mindre byrdestigninger skyldes, at en lidt højere andel af populationen, der indberetter 2 eller 4 gange årligt, skal leve op til bestemte oplysningskrav, end den del af populationen, der indberettet 12 gange årligt. Populationsforskydningen væk fra den månedlige indberetning medfører derfor en mindre stigning i byrderne for disse oplysningskrav. Lov nr. 524 af 17/06/2008 medfører en ændring af momsloven og forskellige andre love, så der nu ikke længere er krav om månedlig momsindberetning for en afgiftspligtig person, der har flere virksomheder registreret hver for sig. I stedet kan virk- 12

16 somheder med en omsætning under 1 mio. kr. indberette halvårligt, og virksomheder med en omsætning på over 1 mio. kr., men under 15 mio. kr., kan indberette kvartalsvist. På samfundsniveau svarer dette til en nedgang i antallet af indberetninger på Den gennemsnitlige, årlige, administrative byrde for en virksomhed, der indberetter 12 gange årligt, er kr. For fire hhv. to årlige indberetninger er den tilsvarende årlige byrde kr. og 639 kr. En virksomhed, der tidligere indberettede månedligt, har således opnået en gennemsnitlig besparelse på enten kr. (ved kvartalsmæssig indberetning) eller kr. (ved halvårlig indberetning). Lovændringen berører i alt virksomheder, der hidtil har indberettet månedligt. Af disse kan virksomheder fremover indberette halvårligt, mens virksomheder nu indberetter kvartalsmæssigt, hvilket giver en administrativ lettelse på 38,9 mio. kr. De samlede administrative byrder målt under momsloven beløber sig i år til 1.054,9 mio. kr., hvilket er 38,9 mio. kr. (ca. 4 pct.) mindre i forhold til sidste års byrder. Ændringen har oprindelse i et EU direktiv A-regulering. Bekendtgørelse nr. 661 af 22/06/2005 om gevinstgivende spilleautomater De administrative konsekvenser af Bekendtgørelse nr. 661 af 22/06/2005 om gevinstgivende spilleautomater påvirkes af ét øvrigt initiativ for angivelse og indbetaling af bruttospilleafgiften for spilleautomater. Tabellen nedenfor giver et samlet overblik over de informationsforpligtelser, der er berørt af de gennemførte ændringer, og de tilhørende byrder. Tabel 4.3 Bekendtgørelse nr. 661 af 22/06/2005 om gevinstgivende spilleautomater Informations- forpligtelse Angivelse og indbetaling spilleautomater Omstillingsomkostning Løbende (2008) byrder Løbende (2009) byrder Årets ændring Total Skatteministeriet har udviklet en ny system-til-system-løsning, der har til formål at lette den månedlige angivelse og indbetaling af bruttospilleafgiften for ejerne af spilleautomaterne. Løsningen lader angivelsen ske digitalt og uden om TastSelv via indsendelsen af en fil direkte til Skatteministeriet. Ifølge loven er ejerne af spilleautomaterne forpligtet til at indsende kontroloplysninger om automaterne til Skatteministeriet én gang i døgnet. I praksis sker dette ved hjælp af såkaldte datbokse, der er forbundne med et dataindsamlingsprogram, TeleLink. Der kan kobles op til 12 spilleautomater til en datboks, der én gang i døgnet videresender information til TeleLink, hvorfra informationen sendes videre til Spillemyndighedens kontrol. Spilleautomatejerne kan derfor trække de nødvendige tal fra TeleLink, beregne afgiften og sende oplysningerne ind til Skatteministeriet i en særlig fil. Datastrømmene er illustreret i figuren herunder. 13

17 Figur 4.1 Datastrømme for information om indtægten af spilleautomater Lettelsen er primært at finde på aktiviteten informationsindsamling, hvor tidsforbruget nedsættes fra 90 til 10 minutter pr. indberetning. Den store nedgang i tidsforbrug skyldes, at spilleautomatejeren tidligere manuelt aflæste de nødvendige tal til den månedlige angivelse og beregning af bruttospilleafgiften på datboksene. Da der maksimalt kan være 12 spilleautomater koblet op til den samme datboks, skulle en spilleautomatejer med ansvar for f.eks. 30 spilleautomater således aflæse tallene til brug for indberetningen tre gange én gang for hver datboks. I dag kan spilleautomatejeren via software udviklet specielt til formålet trække de nødvendige tal ud fra Telelink og foretage beregningen. Til gengæld bruges der mere tid end tidligere på at kontrollere, at de beregnede tal er korrekte. Indtil i år har spilleautomatejeren derefter skulle printe tallene ud og taste dem ind i TastSelv-løsningen. Med den ny system-tilsystem-løsning automatiseres dette arbejde og tidsforbruget nedsættes. Dette fører til en administrativ lettelse på i alt 7,8 mio. kr. I forbindelse med introduktionen af den nye system-til-system-løsning har spilleautomatejerne skulle opdatere deres software, så det er kompatibelt med Skatteministeriets løsning. Denne omstillingsomkostning er vurderet til at udgøre 1,8 mio. kr. på samfundsniveau og oppebæres af de 589 registrerede virksomheder, der sammen indberetter oplysninger for spillesteder. De samlede administrative byrder for bekendtgørelse nr. 661 af 22/06/2005 om gevinstgivende spilleautomater udgør i ,8 mio. kr. Ændringen kan henføres til national lovgivning C-regulering. Bekendtgørelse nr. 246 af 01/01/2003 af lov om afgift af vejbenyttelse De administrative konsekvenser af bekendtgørelse nr. 246 af 01/01/2003 af lov om afgift af vejbenyttelse påvirkes i årets opdatering af to regelændringer: Lov nr. 518 af 17/06/2008 om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse (Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift). Bekendtgørelse nr. 968 af 25/09/2008 om registrering, betaling og refusion af afgift af vejbenyttelse. 14

18 Tabellen nedenfor giver et samlet overblik over de informationsforpligtelser, der er berørt af de gennemførte ændringer, og de tilhørende byrder. Tabel 4.4 Bekendtgørelse nr. 246 af 01/01/2003 af lov om afgift af vejbenyttelse Informationsforpligtelse Dokumentation i form af vejbenyttelsesbeviser Vejbenyttelse Registrering af oplysninger om køretøj ved håndtering af beviser for vejafgift for udenlandske tunge erhvervskøretøjer Indsendelse af oplysninger til Told & Skat ved håndtering af beviser for vejafgift for udenlandske tunge erhvervskøretøjer Oplysningskrav Opbevaring af vejbenyttelsesbeviser Udfyldelse af beviser Indsendelse af oplysninger til Told & Skat Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Total Inden gennemførsel af lov nr. 518 af 17/06/2008 var føreren af et tungt erhvervskøretøj, registreret i Danmark forpligtet til at medbringe og opbevare et vejbenyttelsesbeviset under kørslen. Med den gennemførte lovændring blev denne forpligtelse ophævet. Som erstatning for denne dokumentationspligt kontrollerer politiet nu om afgiften er betalt ved at slå nummerpladen op i en database. Som følge af denne lovændring ophæves informationsforpligtelsen "Dokumentation i form af vejbenyttelsesbeviser Vejbenyttelse". Dette fører til en lettelse på knap 1,4 mio. kr. Samtidig ophæves oplysningskravet "Udfyldelses af beviser" under informationsforpligtelsen " Registrering af oplysninger om køretøj ved håndtering af beviser for vejafgift for udenlandske tunge erhvervskøretøjer". Færgeselskaber mv. har ind til nu været forpligtigede til at udstede vejbenyttelsesbeviserne for de tunge, udenlandske erhvervskøretøjer, der benytter færger som transportmiddel ind i Danmark. Ophævelse af denne forpligtelse medfører en lettelse af de administrative byrder på knap 0,2 mio. kr. Som følge af bekendtgørelse nr. 968 af 25/09/2008 skal de samme færgeselskaber mv. nu ikke længere indsende oplysninger om afgifterne til Skatteministeriet manuelt, men digitalt. Under informationsforpligtelsen "Indsendelse af oplysninger til Told & Skat ved håndtering af beviser for vejafgift for udenlandske tunge erhvervskøretøjer" ændres indberetningsmetoden fra manuel til digital for oplysningskravet "Indsendelse af oplysninger til Told & Skat". Tidsforbruget nedsættes som følge heraf, hvilket fører til en lille lettelse på kr. Samlet set er der således tale om en lettelse på 1,6 mio. kr. Alle ændringer har oprindelse i national lovgivning, dvs. C-regulering. 15

19 Bekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven 6 I forbindelse med opdateringen af målingen af de administrative byder under Økonomi- og Erhvervsministeriet er bekendtgørelse nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven opdateret i år. I denne forbindelse er to informationsforpligtelser blevet opdateret. Begge informationsforpligtelser er afgrænset til skattekontrolloven. Der er tale om følgende informationsforpligtelser og oplysningskrav i årsregnskabsloven på Økonomiog Erhvervsministeriets område: Indberetning af godkendt årsrapport - B-virksomheder: Resultatopgørelse - Personalenote, løn pension m.v. Fritagelsen fra oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret, jf. ophævelsen af 68, medfører lettelser på ca. 4 mio. kr. 7 for de omfattede små virksomheder. Dette følger af en nedjustering af internt tidsforbrug med fem minutter samt af en nedjustering af eksterne omkostninger til revisor fra til 900 kr. Ændringen har oprindelse i det 4. selskabsdirektiv A-regulering.. Indberetning af godkendt årsrapport - mellemstore C-virksomheder: Aktiver - Immaterielle anlægsaktiver Ændringen af 83, hvorefter mellemstore virksomheder ikke længere har pligt til at indregne udviklingsprojekter, medfører et fald i de administrative byrder på 0,2 mio. kr. på samfundsniveau 8. Ændringen har oprindelse i det 4. selskabsdirektiv A- regulering. Da der er sammenfald i årsregnskabsloven med lovkrav i skattekontrolloven om indberetning af årsregnskabet, er virksomhedernes administrative byrder delt mellem de to love. Årets opdatering af årsregnskabsloven medfører derfor også en lettelse på skattekontrolloven. Tabel 4.5 Bekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven Informationsforpligtelse Indberetning af årsregnskab alle virksomheder Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Ændring i omk. efter afgrænsning Total Som det fremgår af tabellen, medfører den nye måling af årsregnskabsloven og afgrænsningen til skattekontrolloven, at sidstnævnte tilskrives en lettelse af de administrative byrder på i alt 4,2 mio. kr. Der henvises i øvrigt til bilag D i denne rapport og rapporten om opdateringen af de administrative byrder for Økonomi- og Erhvervsministeriet for folketingsåret for en nærmere gennemgang af målingen af årsregnskabsloven. 6 Denne afgrænsning er også omtalt i Bilag D. 7 Den reelle lettelse er på ca. 8 mio. kr. Den resterende halvdel af lettelsen måles på bekendtgørelse nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven under Økonomi- og Erhvervsministeriet. 8 Den reelle lettelse er på ca. 0,4 mio. kr. Den resterende halvdel af lettelsen måles på bekendtgørelse nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Noget af lettelsen kan desuden tilskrives forhøjelsen af størrelsesgrænserne, som har medført en populationsændring fra til virksomheder. 16

20 Bekendtgørelse nr. 821 af 30/09/2003 af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) De administrative konsekvenser af fusionsskatteloven påvirkes i folketingsåret af to lovændringer, der indgår i årets opdatering: Lov nr. 343 af 18/ om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.) Lov nr. 527 af 17/06/2008 om ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen) Begge ændringslove indeholder ændringer ift. de eksisterende regler om omstrukturering af selskaber og de dertil hørende administrative opgaver om ansøgning og indberetning til Skatteministeriet. Tabellen nedenfor viser de samlede ændringer af byrderne som følge af de otte informationsforpligtelser, der påvirkes af de to ændringslove. Tabel 4.6 Bekendtgørelse nr. 821 af 30/09/2003 af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven) Informationsforpligtelse Ansøgning i relation til skattefri fusion, særlige tilfælde (omfattet selskab er stiftet indenfor 1 år) Ansøgning i relation til skattefri fusion, særlige tilfælde (omfattet selskab har skiftet ejer (50 %) indenfor 1 år) Ansøgning i relation til skattefri fusion, særlige tilfælde (fusion med udenlandske selskaber) Ansøgning i relation til skattefri fusion, særlige tilfælde (moder/datter med ejertid under 3 år) Ansøgning i relation til skattefri fusion, særlige tilfælde (erhvervelser fra selskabsdeltagere eller lign. indenfor 3 år forud) Indberetning af selskabsdokumenter i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver Ansøgning i relation til skattefri tilførsel af aktiver Ansøgning til relation til skattefri spaltning Total Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Lov nr. 343 af 18/4/2007 medfører, at reglerne om skattefri omstrukturering af selskaber bliver objektiveret, således at spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning kan gennemføres skattefrit uden en tilladelse fra Skatteministeriet. Ændringerne i lo- 17

21 ven medfører også, at det ikke længere kræver tilladelse fra Skatteministeriet at gennemføre en skattefri fusion. Med gennemførsel af lov nr. 527 af 17/06/2008 ophæves samtidig kravet om indberetning af de samme selskabsretlige dokumenter til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til Skatteministeriet. Dette fører til ophævelse af informationsforpligtelsen "Indberetning af selskabsdokumenter i forbindelse med skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver" i den tidligere måling. Som følge heraf ophæves seks informationsforpligtelser, hvilket medfører en samlet reduktion i de administrative byrder på i alt 0,7 mio. kr. Ændringerne efter lov nr. 343 af 18/4/2007 medfører også, at selskaber og koncerner i visse tilfælde får mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning, en skattefri spaltning og en skattefri tilførsel af aktiver uden at skulle have en tilladelse fra Skatteministeriet. Denne mulighed er et valgfrit alternativ til den gældende tilladelsesordning. Forslaget ændrer således ikke på de gældende regler om muligheden for at søge Skatteministeriet om tilladelse til skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver. I AMVAB-henseende medfører dette dog en reduktion i populationen for de to informationsforpligtelser "Ansøgning i relation til skattefri tilførsel af aktiver" og "Ansøgning til relation til skattefri spaltning". Skatteministeriet oplyser, at det samlede antal omstruktureringer gennemført i 2008 uden ansøgning er Samtidig oplyses, at der er godkendt 136 ansøgninger om skattefri tilførsel af aktiver og 711 ansøgninger om skattefri spaltning. Samlet er der således gennemført omstruktureringer i Strukturel udvikling har ført til, at der foretages væsentlig flere omstruktureringer i dag, end der gjorde på tidspunktet for basismålingen (2004), hvor det samlede antal omstruktureringer blev opgjort til 500. Da den almindelige strukturelle udvikling ikke skal påvirke opgørelsen af de administrative byrder, er den nye fordeling af populationen på de to informationsforpligtelser fundet ved at indeksere de af Skatteministeriet oplyste populationer. Samlet svarer dette til, at 77 pct. af disse indberetninger er faldet bort, hvilket medfører en reduktion i byrderne på 1,4 mio. kr. Den samlede reduktion på fusionsskatteloven udgør således i alt 2,2 mio. kr. 9 De samlede byrder på loven udgør derfor nu 1,2 mio. kr. Ændringerne vedrørende ansøgning om skattefri omstrukturering har oprindelse i fusionsskattedirektivet A regulering. Ændringen vedrørende indberetning af selskabsdokumenter har oprindelse i national lovgivning C-regulering. Bekendtgørelse nr. 977 af 01/02/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. De administrative konsekvenser af bekendtgørelse nr. 977 af 01/02/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. påvirkes af to ændringslove: Lov nr af 19/12/2008 om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer og kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer). Lov nr. 265 af 23/04/2008 om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgifts- 9 Reduktionen på 2,2 mio. kr. er baseret på en afrunding af differencen mellem de nøjagtige tal, og stemmer derfor ikke med differencen mellem de afrundede tal for byrderne. 18

22 fritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder). Tabellen nedenfor giver et samlet overblik over de informationsforpligtelser, der er berørt af de gennemførte ændringer, og de tilhørende byrder. Tabel 4.7. Bekendtgørelse nr. 977 af 01/02/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Informationsforpligtelse Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport for registrerede virksomheder Syn af motorkøretøj over 10 år ved eksport Oplysningskrav Omstillingsomkostning Løbende Løbende Årets byrder byrder ændring (2008) (2009) Indsendelse af godtgørelsesblanket Aflevering og afhentning af motorkøretøj ved fremstilling til vurdering Anmeldelse af godtgørelsesbeløb og udfyldelse af certifikat for hvert brugt køretøj, der eksporteres Aflevering og afhentning af motorkøretøj ved syn Total I forbindelse med ændringslovene nr af 19/12/2008 og nr. 265 af 23/04/2008 er der indført to nye informationsforpligtelser. Det drejer sig om "Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport for registrerede virksomheder" og "Syn af motorkøretøj over 10 år ved eksport". Den første indføres, da det fra i år er muligt for registrerede virksomheder at foretage en månedlig anmeldelse af godtgørelsen af afgiften på de biler, de eksporterer. Den anden indføres som følge af et nyt krav om, at biler over 10 år, der eksporteres, skal gennemgå syn. På autoforhandlerområdet har der længe eksisteret en ordning, der giver de registrerede virksomheder mulighed for selv at foretage en samlet månedlig angivelse af registreringsafgiften på importerede og solgte biler. Virksomhederne kan blive registrerede, hvis de lever op til visse krav. På denne måde undgår virksomhederne at skulle tage kontakt til Skatteministeriet for hver enkelt beregning af afgiften for hver solgt bil. Med ændringslov nr. 265 af 23/04/2008 er muligheden udvidet til også at omfatte eksportører af brugte biler, således at den afgift, der skal godtgøres i forbindelse med eksport, kan anmeldes månedligt (blanket , Specifikation3). For hver bil, der eksporteres, skal der dog stadig udfyldes og medsendes et brugtbilscertifikat (blanket Certifikat Brugt Køretøj). Denne skal tillige være vedhæftet en udspecificeret afgiftsberegning, som eksportøren foretager via Skatteministeriets regnemaskine og derefter printer ud. Processen og tidsforbruget, der udgør den administrative byrde ved at få godtgjort afgiften, er derfor uændret i forhold til tidligere, bortset fra, at den registrerede virksomhed samlet angiver og får udbetalt sine afgiftsgodtgørelser for en måned af gangen. Tidligere har alle godtgørelser i forbindelse med eksport været beregnet og be- 19

23 handlet ved hjælp af en særlig blanket til anmeldelse og afgiftsgodtgørelse i forbindelse med eksport (blanket Anmeldelse Eksport). For 85 pct. af de biler, der eksporteres årligt, angiver de registrerede virksomheder godtgørelsen på deres månedsangivelse og vedhæfter brugtbilscertifikatet. For de resterende 15 pct. af eksporterne godtgøres afgiften på blanketten Anmeldelse af Eksport. De to systemer for anmeldelse og godtgørelse eksisterer således parallelt. Det skyldes dels, at ikke alle bileksporter sker gennem registrerede virksomheder og dels, at ikke alle biler, der eksporteres, kan anmeldes månedligt. Dette gælder f.eks. for brugte taxier og autocampere, der derfor forsat anmeldes uden om ordningen for registrerede virksomheder. En registreret virksomhed kan således både eksportere biler, der kan og ikke kan inkluderes i den månedlige angivelse. Som beskrevet ovenover medfører muligheden ingen administrative lettelser, men heller ingen nye byrder, da processerne og byrderne er de samme. Dermed har ændringen alene en AMVAB-teknisk konsekvens, idet 85 pct. af arbejdet svarende til en administrativ omkostning på knap 3,8 mio. kr. - flyttes fra informationsforpligtelsen "Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport" til informationsforpligtelsen "Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport for registrerede virksomheder". De resterende 15 pct. forbliver på den førstnævnte informationsforpligtelse for at reflektere det forhold, at begge blanketter fortsat anvendes af de berørte virksomheder. Af ændringslov nr af 19/12/2008 følger, at der fra 2009 indføres krav om, at biler over 10 år skal synes før de eksporteres. Der eksporteres årligt ca biler indenfor denne kategori af biler. Synet udgør en administrativ byrde på 30 minutter pr. gang, svarende til 0,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Med samme ændringslov ophæves kravet om, at biler, der skal eksporteres, skal fremstilles til vurdering. I stedet foretager eksportøren selv vurderingen, som derefter indsendes til kontrol som en del af godtgørelsesblanketten. Hermed opnår virksomhederne en lettelse på 5,2 mio. kr. De samlede administrative byrder, som følger af bekendtgørelse nr. 977 af 01/02/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., beløber sig til knap 105 mio. kr., og er således reduceret med 5 mio. kr. i forhold til sidste års måling. Alle ændringer har oprindelse i national lovgivning C-regulering. 4.2 Endeligt opgjorte ex-ante målinger I takt med, at de ex-ante vurderede lovforslag og udkast til bekendtgørelser vedtages eller udstedes i endelig form, og de berørte virksomheder får erfaring med at efterleve reglerne, udarbejdes en endelig vurdering af de administrative konsekvenser. Som en del af dette års opdatering er de tidligere ex-ante opgjorte konsekvenser af hhv. mindstekravsbekendtgørelserne og transfer pricing-reglerne blevet endeligt opgjort. Dette afsnit indeholder en gennemgang af begge de nye målinger Mindstekravsbekendtgørelserne Mindstekravsbekendtgørelserne opstiller en række supplerende krav til det regnskab, som virksomhederne vedlægger selvangivelsen, og som danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Virksomhedernes årsrapport er typisk aflagt efter årsregnskabslovens regler, som afviger fra de skattemæssige regler, både hvad angår værdiansættelse og indregning af resultatopgørelsens og balancens poster. Årsregnskabsloven regler indeholder desuden ingen regler for præsentation af den skattepligtige indkomst for virksomhederne. Mindstekravsbekendtgørelsernes bestemmelser om supplerende oplysningskrav er derfor den regulering, som skal sikre, at Skatteministe- 20

24 riet får tilstrækkelig information til rådighed til at kunne foretage ligning og kontrol af virksomhedernes skattepligtige indkomst mv. Skatteministeriet foretog i sommeren 2005 en række ændringer af den på daværende tidspunkt gældende mindstekravsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 17/12/1999). Ændringerne betød, at indberetningen af virksomhedsskemaet blev erstattet af nogle få regnskabsoplysninger i selvangivelserne, samt at kravet om indgivelse af skatteregnskab blev lempet. Små og mellemstore virksomheder blev fritaget for at indgive skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Store og specielle virksomheder skulle fortsat indgive skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Ændringerne blev udmøntet i en ny mindstekravsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 707 af 04/07/2005. Med den nye bekendtgørelse blev der ikke ændret på de indholdsmæssige krav til skatteregnskabet. I forlængelse af ovenstående ændringer blev mindstekravsbekendtgørelsen i juni 2006 opdelt i følgende to bekendtgørelser rettet mod hver sin gruppe af virksomheder og med forskellige indholdsmæssige krav til skatteregnskabet: Bekendtgørelse nr. 593 af 12/6/2006, benævnt mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder. Bekendtgørelsen omfatter større virksomheder og selskaber omfattet af international sambeskatning, som skal indgive skatteregnskabet årligt sammen med indgivelse af selvangivelsen. Større virksomheder defineres som personligt drevne virksomheder med en årlig omsætning, som overstiger 25 mio. kr. eller selskaber med en årlig omsætning, som overstiger 100 mio. kr. Herudover omfattes andre specielle selskabers om f.eks. elselskaber; virksomheder, der beskattes efter kulbrinteskatteloven eller tonnageskatteloven; pengeinstitutter; forsikringsselskaber; realkreditinstitutter; børsmæglerselskaber o. lign. Bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006, benævnt mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, indeholder lempeligere krav til indholdet af skatteregnskabet. Virksomheder omfattet af denne bekendtgørelse skal ikke indgive skatteregnskabet sammen med selvangivelsen, men alene indsende skatteregnskabet, hvis Skatteministeriet anmoder herom, f.eks. i forbindelse med ligningsmæssig kontrol. De gennemførte ændringer er mest omfattende for så vidt angår bekendtgørelsen for mindre virksomheder. Ændringerne i bekendtgørelsen for større virksomheder består primært af ændringer af bestemmelserne om dokumentation vedrørende international sambeskatning i forbindelse med, at disse regler er overført fra bekendtgørelse nr af 13/12/2005. Ændringerne, som følger af de nye mindstekravsbekendtgørelser, omfatter tillige ændring af indholdet i selvangivelsesblanketterne for såvel personligt drevne virksomheder som for selskaber. Alle virksomheder skal give oplysning om, hvorvidt virksomheden er fritaget for angivelse af regnskabsoplysninger i selvangivelsen og give oplysning om revisorbistand ved udarbejdelse af regnskab og opgørelse af den skattepligtige indkomst. Endvidere skal virksomhederne omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder direkte i selvangivelsen angive visse regnskabsmæssige oplysninger fra regnskabet/årsrapporten (f.eks. nettoomsætning, vareforbrug og årets regnskabsmæssige resultat), oplysninger om elementer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst (f.eks. foretagne skattemæssige afskrivninger) samt oplysninger om specifikke hændelser i indkomståret (f.eks. om der er opnået gældseftergivelse eller akkord). Små personligt drevne virksomheder med en omsætning under kr. og selskaber med en omsætning under kr. er dog fritaget for at afgive disse oplysninger. Med henblik på at reducere omfanget af indholdet i skatteregnskabet mest muligt er kravene til skatteregnskabet efter den nye bekendtgørelse for mindre virksomheder 21

25 opdelt i nogle grundlæggende indholdskrav som skal opfyldes af alle der anmodes om at indsende skatteregnskab og nogle supplerede oplysninger, som alene skal indeholdes i skatteregnskabet såfremt Skatteministeriet anmoder herom. De grundlæggede krav og de supplerende indholdskrav for mindre virksomheder er opsummeret i boksen nedenfor. Boks 2 Faktaboks om det grundlæggende og supplerende indhold af skatteregnskabet for de mindre virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 Grundlæggende indhold af skatteregnskab Resultatopgørelse og balance i hovedposter, inkl. specifikation af bevægelser på egenkapital (for selskaber er disse krav dækket via årsrapporten efter årsregnskabsloven). Nettoomsætningen. Brutto- og nettoværdi af varelager, herunder oplysning om nedslag for ukurans. Indregnet andel af indirekte produktionsomkostninger i varelager eller aconto avance for igangværende arbejder. Skattemæssig konvertering i hovedposter. Mellemregningskonto ultimo året, hvis virksomheden beskattes efter virksomhedsordningen. Oplysning om hævninger i virksomhedsordningen, hvis hævningerne er sket i andre værdier end kontanter. Landbrugets husdyrbesætninger. Indskudskonto og kapitalafkastgrundlag ved indtræden i virksomhedsordningen henholdsvis kapitalafkastgrundlag ved overgang til kapitalafkastordningen (kun oplysninger i første år). Supplerende indhold af skattemæssigt årsregnskab, hvis der anmodes herom Afskrivningsberettigede saldi med beregning af skattemæssige afskrivninger Specifikationer af: o Tilgodehavender og gæld. o Andre tilgodehavender og anden gæld. o Igangværende arbejder og eventuel redegørelse for værdiansættelsen. o Værdipapirer, som beskattes efter kursgevinstbeskatningsloven. o Likvide beholdninger, som ikke er indberettet til Skatteministeriet. Oplysning om, hvorledes værdiansættelse er sket ved indskud i virksomhedsskatteordningen i andre værdier end kontanter. Afstemning af indberettede oplysninger for indberetningspligtige af o Lønninger. o Renter. o Uddelinger fra fonde og foreninger. o Kontingenter. Sammenlignes indholdskravene i den nye mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder med de indholdskrav, som var i den nu ophørte mindstekravsbekendtgørelse, er der en række oplysningskrav, som ikke længere skal være en del af skatteregnskabet. Eksempler på sådanne oplysningskrav er opsummeret i boksen nedenfor. Skatteministeriet kan fortsat anmode om indsendelse af regnskabs- og bilagsmateriale, som kan have betydning for skatteligningen, alternativt komme på besøg i virksomheden, men virksomheder, som ikke er udtaget til ligning, er således fritaget for en årlig indsendelse af disse specifikationer og opgørelser. 22

26 Boks 3 Faktaboks med eksempler på oplysninger, der var krævet i den tidligere mindstekravsbekendtgørelse, men som ikke længere skal, eller kan anmodes indeholdt i det skattemæssige årsregnskab for mindre virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 Eksempler på oplysninger, der var krævet i den tidligere mindstekravsbekendtgørelse Specifikation af omkostninger, vareforbrug og lønninger mv. efter art. Oplysning om indtægter og udgifter, som ikke hidrører fra ordinær drift. Oplysning om repræsentationsudgifter. Oplysning om skattefrie godtgørelser. Specifikation af værdipapirer, som ikke beskattes efter kursgevinstloven f.eks. aktier. Fonde og foreningers beregningsgrundlag for konsolidering henholdsvis konsolideringshensættelser. Størrelsen af indgående og udgående moms. Oplysning om privat vareforbrug og privat andel af omkostninger. For erhvervsdrivende under virksomhedsordningen er der tale om opgørelse af indskud og hævninger mellem den erhvervsdrivende og virksomheden, specifikation af indskudskontoens saldo og kapitalafkastgrundlag ved indkomstårets start og udløb samt beregningen og størrelsen på kapitalafkastet. Ex-ante målingerne og den endelige opgørelse ved dette års opdatering Virksomhedspaneler har i juli 2005, september 2005 og juni 2006 i forbindelse med ex-ante målingerne vurderet de forventede administrative konsekvenser af forslaget til ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. For at afdække eventuelt ændrede arbejdsprocesser og aktiviteter siden disse virksomhedspaneler blev gennemført, særligt i de små og mindre virksomheder og selskaber i relation til udarbejdelse af skattemæssige årsregnskaber, er der i forbindelse med denne opdatering gennemført en workshop med deltagelse af registrerede og statsautoriserede revisorer. Herudover er der afholdt personlige interviews med henholdsvis Foreningen af Registrerede Revisorer og Landbrugets Rådgivningscenter. Populationer og fordeling på segmenter Antallet af virksomheder, som er underlagt lovgivningen, fastholdes på basismålingens niveau i AMVAB-opdateringer. Derfor er populationsstørrelserne fra basismålingen videreført i årets endelige opgørelse af mindstekravsbekendtgørelserne. Basismålingen omfattede selvstændige, heraf heltidslandmænd og deltidslandmænd samt selskaber, hvoraf er finansielle holdingselskaber og lignende med lille eller ingen omsætning. Der har med de nye mindstekravsbekendtgørelser været behov for at segmentere anderledes end i basismålingen. For at fordele populationen på de nye segmenter er der foretaget udtræk på antallet af virksomheder pr fra det Erhvervsstatistiske Register hos Danmarks Statistik, fordelt på virksomhedsform, antal ansatte og omsætning svarende til mindstekravsbekendtgørelsens grænseværdier. Derefter er der beregnet forholdstal på fordelingen af selvstændige og selskaber i en matrix på omsætning og antal ansatte. Basismålingens populationer er så benyttet til at fastslå antallet af virksomheder. Det er skønnet, at finansielle holdingselskaber har en omsætning på under 0,5 mio. kr., at alle heltidslandsmænd har en omsætning på under 25 mio. kr., og at fordelingen af deltidslandmænd med en omsætning på hhv. over og 23

27 under 0,3 mio. kr. er 10/90. Endelig er andelen af virksomheder, der outsourcer, beregnet på baggrund af den samme fordeling, som er anvendt ved basismålingen. De samlede populationer for hhv. selvstændige erhvervsdrivende og selskaber er vist i nedenstående tabeller. Tabel 4.8 Mindstekravsbekendtgørelserne og selvangivelser, selvstændige erhvervsdrivende 2009 Segment Selvstændige Heltidslandmænd Deltidslandmænd erhvervsdrivende Omsætning under kr. * Omsætning over kr. men under 25 mio. kr ** Omsætning over 25 mio. kr. *** Selvstændige erhvervsdrivende i alt * Virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006, som er fritaget for indgivelse af regnskabsoplysninger i selvangivelsen. **Virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006, som skal aflevere regnskabsoplysninger i selvangivelsen. ***Virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 593 af 12/06/2006. Tabel 4.9 Mindstekravsbekendtgørelserne og selvangivelser, selskaber 2009 Segment Selskaber 1-9 ansatte Selskaber ansatte Selskaber 50+ ansatte Omsætning under kr. * Omsætning over kr. men under 100 mio. kr. ** Omsætning over 100 mio. kr. andre specielle selskaber og selskaber i international sambeskatning *** Selskaber i alt * Selskaber omfattet af bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006, som er fritaget for indgivelse af regnskabsoplysninger i selvangivelsen. ** Selskaber omfattet af bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006, som skal aflevere regnskabsoplysninger i selvangivelsen. *** Selskaber omfattet af bekendtgørelse nr. 593 af 12/06/2006. Ved målingen af de administrative byrder for hvert af virksomhedssegmenterne er der tillige foretaget segmentering ud fra, hvorvidt arbejdet med udarbejdelse af skatteregnskaber mv. er outsourcet eller ej. Fordeling mellem virksomheder der outsourcer, og virksomheder der håndterer de administrative opgaver internt, er ligeledes videreført fra basismålingen. Alle selvstændige erhvervsdrivende, 70 pct. af selskaber med 1-9 ansatte og 60 pct. af selskaber med ansatte forudsættes at have outsourcet arbejdet med skatteregnskab mv. til revisorer, denne fordeling på outsourcing og ikke outsourcing er videreført fra basismålingen. 24

28 Endelig opgørelse af ressourceforbruget ved de ændrede mindstekravsbekendtgørelser Den afholdte workshop og de gennemførte interviews, afholdt i forbindelse med nærværende opdatering, bekræfter hvad der også blev fremført i interviews i forbindelse med ex-ante vurderingen. Det betyder, at skatteregnskabet med specifikationer efterspørges af de mindre virksomheder, dels som dokumentation og grundlag for udarbejdelse af selvangivelsen og dels for at tilgodese informationsbehovet for såvel ejerkredsens som andre interessenter, herunder specielt banker, kreditinstitutter og større leverandører. Skatteregnskabet med specifikationer udarbejdes derfor fortsat, selvom kravet ikke længere eksisterer i mindstekravsbekendtgørelsen. Ingen af de interviewede revisorer eller regnskabsbureauer har således ændret på indholdet af det materiale, der årligt leveres til mindre virksomheder i forbindelse med årsregnskabet og skatteopgørelserne. Den væsentligste lettelse fremkommer ved at mindre virksomheder kun påføres de tekst- og layoutmæssige aktiviteter, hvis Skatteministeriet anmoder om indsendelse af det skattemæssige årsregnskab. I Skatteministeriet foretages der ingen optælling af hvor mange skatteregnskaber, der indkaldes årligt. Det er en konsekvens af Skatteministeriets indsatsstrategi, hvor der ikke længere er fokus på måling af antal kontrolhandlinger etc. Derimod lægges vægten på at vejlede tidligt og målrette indsatsen mod de få virksomheder, der laver fejl. Til brug for AMVAB målingen er det imidlertid nødvendigt at indlægge et tal for hvor mange skatteregnskaber, der indkaldes årligt. Til den brug har Skatteministeriet oplyst, at det på sigt er hensigten at omkring 10 pct. af virksomhederne vil få indkaldt deres skatteregnskab årligt. På den baggrund kan den samlede endeligt opgjorte lettelse opgøres til 480,8 mio. kr. Hertil kommer en lettelse af byrderne vedrørende regnskabskrav i forbindelse med indregning af udenlandske virksomheders skattepligtige indkomst i danske internationale sambeskatninger på 0,5 mio. kr. Afskaffelsen af virksomhedsskemaet har medført en reduktion af de administrative byrder til såvel udarbejdelse som indsendelsen. Den samlede reduktion er i alt 227,9 mio. kr., svarende til det fulde beløb, som var indeholdt i AMVAB databasen vedrørende virksomhedsskemaer. Virksomhedsskemaet er erstattet af en række oplysninger på selvangivelsen, som kommer fra regnskabet og fra opgørelsen af den skattepligtige indkomst mv. Byrderne pr. virksomhed til udfyldelse af disse nye felter på selvangivelsen blev opgjort på grundlag af en række interviews i forbindelse med ex-ante vurderingerne. Til den endelige opgørelse af de forøgede byrder er benyttet populationstal, opgjort i forbindelse med nærværende opdatering. Samlet medfører de nye felter på selvangivelsen således byrder på i alt 87,6 mio. kr. Den samlede reduktion af de administrative byrder ved den endelige opgørelse af mindstekravsbekendtgørelserne er således opgjort til 621,6 mio. kr. I AMVAB databasen er ovenstående reduktion af byrderne teknisk henført til følgende ophævede og nye love og bekendtgørelser, jf. nedenstående tabel. 25

29 Tabel 4.10 Ændring af mindstekravsbekendtgørelsen, henført pr. lov/bekendtgørelse Lov/bekendtgørelse nr. Løbende byrder Omstil- Løbende Ændring i alt inden ændringeomkostninlings- byrder efter ger ændringer Bekendtgørelse nr af 17/12/1999 (ophævet) Bekendtgørelse nr af 13/12/2005 (enkelte bestemmelser videreført - resten overført til bekendtgørelse nr. 593) Bekendtgørelse nr. 593 af 12/06/2006 (informationsforpligtelser og populationer overført fra bekendtgørelse nr af 17/12/1999 og bekendtgørelse nr af 13/12/2005) Bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 (informationsforpligtelser og populationer overført fra bekendtgørelse nr af 17/12/1999) Lov nr /08/2004 (slettede og nye felter på selvangivelserne) * * Total * Beløbet indeholder ikke omkostning til oplysningskrav vedrørende transfer pricing-reglerne og ændringer i årsregnskabsloven, som behandles hhv. nedenfor og ovenover. Forklaring af forskellen mellem ex-ante vurderingen og den endelige opgørelse Den samlede reduktion af de administrative byrder ved den endelige opgørelse af mindstekravsbekendtgørelserne er som nævnt ovenfor opgjort til 621,6 mio. kr. I exante vurderingen af mindstekravsbekendtgørelserne blev reduktionen af de administrative byrder vurderet til 548,0 mio. kr. Reduktionen er medregnet i tidligere års opgørelser af de samlede byrder på Skatteministeriets område. Den endelige opgørelse af byrderne medfører således en yderligere reduktion af de administrative byrder på 73,4 mio. kr., som indregnes i opdateringen af folketingsåret Forskellen mellem ex-ante vurderingerne og den endelige opgørelse kan hovedsageligt henføres til følgende elementer: Yderligere reduktion af byrder vedrørende virksomhedsskema på 77,6 mio. kr., da populationstallet i ex-anten var for lille. Forøgelse af byrderne vedrørende udfyldelse af nye felter i selvangivelsen på 16,1 mio. kr., da der i ex-ante vurderingen blev anvendt en for stor population af små virksomheder, som fritages for udfyldelsen. Forøgelse af byrderne på 30,5 mio. kr., bl.a. som følge af, at en større population er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder end antaget i ex-ante vurderingen. Dermed er en tilsvarende mindre population omfattet af de lettelser, som følger af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Yderligere reduktion af byrderne på 36,1 mio. kr. for mindre virksomheder vedrørende indsendelse af skatteregnskab og supplerende specifikationer som følge af, at færre virksomheder forventes indkaldt til ligningsmæssig kontrol end antaget i ex-ante vurderingen. Således forventes alene ca sel- 26

30 skaber og ca selvstændige virksomheder at blive indkaldt. Disse tal var i ex-ante vurderingen ca selskaber og ca selvstændige virksomheder. Reduktion af byrderne på 6,1 mio. kr. som følge af, at en større del af deltidslandmændene end tidligere antaget undgår at indlevere bestemte oplysninger om regnskabet, skattepligtig indkomst og specifikke hændelser. De gennemførte ændringer har alle oprindelse i national lovgivning C-regulering. Afslutningsvis kan det bemærkes, at den endelige opgørelse af mindstekravsbekendtgørelsen ikke medfører omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder Transfer pricing Virksomheder skal ved handel med hinanden gennemføre transaktioner på markedsvilkår, uanset om det er transaktioner med nærtstående virksomheder i en koncern eller med uafhængige parter. Reglerne om transfer pricing regulerer prisfastsættelsen af transaktioner mellem nærstående parter, og dermed fordelingen af koncerners samlede indtjening (og dermed skattebetaling) imellem de koncernselskaber, som har bidraget til indtjeningen. Disse transaktioner kaldes kontrollerede transaktioner. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal denne prisfastsættelse foretages på armslængdevilkår. Det vil sige, at priser og vilkår skal være fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået mellem uafhængige parter. Bestemmelserne medfører to typer administrative opgaver for de omfattede virksomheder. For det første skal de berørte virksomheder, som en del af selvangivelsen, oplyse om art og omfang af de kontrollerede transaktioner. For det andet skal der udarbejdes dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Udvikling i regelgrundlaget fra basismålingen i 2005 til dette års opdatering Reglerne om transfer pricing indgik som en del af basismålingen af de administrative byrder ved Skatteministeriets lovgivning, som blev afsluttet i juni Siden basismålingen er der gennemført to regelændringer på området, som influerer på administrationen i virksomhederne: Gennemførsel af lov nr. 408 af 01/06/2005 om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven. Indførsel af afkrydsningsfelt på selvangivelsen fra 2008 i forhold til, om de samlede kontrollerede transaktioner overstiger 5 mio. kr., og virksomheden dermed skal udfylde bilag Formålet med gennemførsel af lov nr. 408 af 01/06/2005 var at sikre, at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner var i overensstemmelse med EU-retten. Derudover havde loven til formål at skabe yderligere incitamenter til, at virksomhederne udarbejder dokumentationen i den ønskede kvalitet og til rette tid. Der blev derfor indført en bødestraf for manglende dokumentation. Konkret indebar loven følgende ændringer med betydning for administrationen i virksomhederne: 27

31 Reglerne om oplysningspligten på selvangivelsen blev udvidet fra tidligere kun at omfatte grænseoverskridende kontrollerede transaktioner til nu også at omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner for store og små koncerner. Med indførsel af afkrydsningsfeltet på selvangivelsen blev pligten til at udfylde bilag lempet således, at alene virksomheder med samlede kontrollerede transaktioner på over 5 mio. kr. skal udfylde bilaget. Reglerne om dokumentationspligt blev udvidet for store koncerner fra kun at omfatte grænseoverskridende kontrollerede transaktioner til også at omfatte indenlandske kontrollerede transaktioner. Reglerne indførte en lempelse for mindre koncerner, således at de ikke længere skal dokumentere kontrollerede transaktioner med udenlandske koncernvirksomheder, der ligger i EU/EØS eller i lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med. Transfer pricing reglerne i dag Transfer pricing-regler medfører i dag to overordnede administrative opgaver for de omfattede virksomheder. Virksomheder skal: Afgive oplysninger på selvangivelsen om kontrollerede transaktioner og udfylde bilag til selvangivelsen Udarbejde og ajourføre dokumentation om transaktion med nærtstående parter Helt centralt i transfer pricing reglerne er som nævnt, princippet om armslængde. Når der handles på armslængdevilkår, vil det sige, at der handles på vilkår, som uafhængige parter ville anvende - dvs. på markedsvilkår. Betingelsen for, at skattemyndighederne kan kontrollere, at der handles på armslængdevilkår er, at skattemyndighederne har en viden om, hvilke koncernrelationer som findes, og om der er transaktioner mellem disse koncernforbundne parter. Formålet med oplysningspligten er derfor at fremskaffe disse informationer, og det sker i praksis ved, at der på selvangivelsen skal afkrydses, om man er omfattet af oplysningspligten, og er dette tilfældet, skal bilag Kontrollerede transaktioner som udgangspunkt afleveres sammen med selvangivelsen. På bilag side 1 skal der oplyses følgende: Hvorvidt den skattepligtige udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer eller har et fast driftssted i udlandet. Hvorvidt den skattepligtige er underlagt bestemmende indflydelse fra fysiske eller juridiske personer eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark. Hvorvidt den skattepligtige på anden måde er koncernforbundet med en juridisk person. Hvorvidt den skattepligtige er omfattet af skattekontrollovens 3 B, stk. 6 (lempelse for mindre virksomheder ift. dokumentationskravet). Den skattepligtiges hovedaktivitetsområde. Antal enheder, der har været kontrollerede transaktioner med, opdelt i danske og udenlandske enheder hhv. inden og uden for EU/EØS, samt andelen heraf, som er sambeskattede. På bilagets side 3 skal omfanget af de kontrollerede transaktioner angives ved afkrydsning indenfor forud definerede transaktionsarter, samt kategorier af lande hvormed transaktionerne er foretaget. 28

32 Oplysningspligten er således helt overordnet en pligt til at selvangive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med forbundne udenlandske parter. Er man omfattet af bestemmelsen består en ubetinget pligt til at indsende oplysninger sammen med selvangivelsen. Dette gælder også selvom man ikke har transaktioner med de udenlandske parter. Transfer pricing-reglerne stiller yderligere krav til virksomheders dokumentation om transaktioner med nærtstående parter, såfremt visse grænseværdier, vedrørende antal ansatte og omsætningens/balancens størrelse, overskrides. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for, hvorledes prisen og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumentationskravene tager udgangspunkt i OECDs retningslinjer for transfer pricing og følger de retningslinjer, der også er gældende i en lang række øvrige lande. De danske skattemyndigheder har dermed mulighed for at kontrollere, om større virksomheder i deres samhandel med nærtstående parter handler på markedsbaserede vilkår, og dermed om der sker en retvisende fordeling af den skattepligtige indkomst imellem de nærtstående parter. Sikring af en retvisende fordeling af den skattepligtige indkomst mellem kontrollerede selskaber kan påvirke den opgjorte danske skat betydeligt. Reglerne er gældende for alle kontrollerede transaktioner, hvad enten de foretages mellem danske og udenlandske enheder eller mellem to danske enheder. Tabellen nedenfor sammenstiller informationsforpligtelser og oplysningskrav indeholdt i transfer pricing reglerne.. Samtidig giver tabellen en oversigt over, hvilke virksomheder, der er omfattet af de enkelte informationsforpligtelser. 29

33 Tabel Kortlægning af TP lovgivningen i informationsforpligtelser og oplysningskrav Informationsforpligtelse Transfer pricing - selvangivelse Oplysningskrav Udfyldelse af felt 059 og 067 på selvangivelsen Omfattede virksomheder Skatteydere, som har koncernrelationer eller på anden måde er forbundet med et selskab, et fast driftssted, person mv. Transfer pricing - bilag Udfyldelse af hele bilag Skatteydere, som har koncernrelationer eller på anden måde er forbundet med et selskab, et fast driftssted, person mv. Virksomheder med kontrollerede transaktioner under 5 mio. kr. årligt er undtaget fra at udfylde bilag Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner -udarbejdelse og Beskrivelse af koncern- og forretningsmæssige aktiviteter Skatteydere, som har koncernrelationer eller på anden måde er forbundet med et selskab, et løbende ajourføring Beskrivelse af kontrollerede fast driftssted, person mv. transaktioner For mindre koncerner* er doku- Sammenlignelighedsanalysmentationspligten begrænset til visse** transaktioner. Implementering af prisfastsættelse Skriftlige aftaler Uvæsentlige transaktioner * Ved mindre koncerner forstås skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. ** Ved visse transaktioner forstås: 1) kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, 2) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, og 3) kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den skattepligtige er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Det skal bemærkes, at der ikke er oprettet en særskilt informationsforpligtelse angående kontrol i tilknytning til transfer pricing, idet denne kontrol er omfattet af den generelle skattekontrol fastsat i skattekontrolloven. De virksomheder, der udtages til kontrol af skattemyndighederne, vil dog ofte skulle anvende betydelige ressourcer på fremskaffelse af dokumentation på specifikke spørgsmål. Overholdelsen af reglerne sikres ofte i praksis ved implementering af retningslinjer i daglige og decentrale forretningsgange. I kontrolsituationen skal virksomhederne centralt indhente dokumentation for specifikke spørgsmål, kontrollere de indsamlede informationer, samt systematisere disse. Informationerne til brug for myndighedernes kontrolformål kan ofte være omfattende og skal indhentes fra flere juridiske enheder i ind- og udland. 30

34 Ex-ante målingen og den endelige opgørelse ved dette års opdatering Et virksomhedspanel har i 2005 vurderet de forventede administrative konsekvenser ved transfer pricing-reglerne. Konkret blev der lavet en ex-ante vurdering af lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven. For at afdække eventuelt ændrede arbejdsprocesser og aktiviteter siden ex-ante målingen fra 2005 er der i forbindelse med denne opdatering gennemført tre nye interviews med berørte virksomheder og eksperter. Samtidig har Skatteministeriet været behjælpelig med nye populationer for hhv. indberetnings- og dokumentationskravet, som vurderes at være betydelig mere valide end de data, ex-ante vurderingen blev foretaget ud fra. På tidspunktet for ex-ante målingens gennemførsel var det ikke muligt at finde præcise opgørelser over antal koncerner pr. segment. Beregningen af populationstallet for delsegmenterne baseret på Købmandsstandens Oplysningsbureaus database blev derfor vurderet til at være behæftet med betydelig usikkerhed Tabellen nedenfor illustrerer hele forløbet fra basismålingen over ex-ante målingen til og med dette års opdatering. 31

35 Tabel 4.12 Oversigt over de forskellige målinger af transfer pricing-reglerne Informationsforpligtelse Basismålingen (2005)=> Ex-ante målingen (2005)=> Årets opdatering ( ) Transfer pricing - selvangivelse Transfer pricing - bilag Den del af selvangivelsen, der vedrører transfer pricing blev ikke selvstændigt vurderet, men indgik i en helhedsvurdering af selvangivelsen (inkl. bilag ). Virksomheder med udelukkende indenlandske kontrollerede transaktioner var ikke omfattet. Ikke adgang til transfer pricing-specifikke populationer. Ex-ante målingen var til forskel fra basismålingen specifikt rettet mod transfer pricing regelsættet. Virksomheder med udelukkende indenlandske kontrollerede transaktioner blev omfattet (lov nr. 408 af 01/06/2005). Ikke adgang til transfer pricing-specifikke populationer. Tre nye interviews gennemført. Niveau for tidsforbrug fra basismåling fastholdt. Afkrydsningsfelt i selvangivelsen ift., om virksomheden skal udfylde bilag Beregninger baseret på nøjagtige populationer fra Skatteminsiteriet. Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner (løbende ajourføring) Dokumentationskravet var ikke genstand for særskilt analyse. Indenlandske kontrollerede transaktioner var ikke omfattet af dokumentationskravet. Indeholdt ikke lempelse for mindre virksomheder. Ikke adgang til transfer pricing-specifikke populationer. Indenlandske kontrollerede transaktioner omfattes (lov nr. 408 af 01/06/2005). Samtidig indføres en grænse for, hvornår virksomheder omfattes af dokumentationspligten (lov nr. 408 af 01/06/2005). Ikke adgang til transfer pricing-specifikke populationer. Tre nye interviews gennemført. Revurdering af tidsforbrug. Korrektion af tidsforbrug opgjort i basismålingen gennemført*. Beregninger baseret på nøjagtige populationer fra Skatteministeriet. *Den gennemførte korrektion af tidsforbruget er beskrevet i Bilag B Populationer og fordeling på segmenter Følgende virksomheder er omfattet af reglerne om transfer pricing: Virksomheder; hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, der er koncernforbundet med en juridisk person, der har et fast driftssted beliggende i udlandet, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens 21, stk. 1 eller 4. 32

36 Reglerne omkring transfer pricing er ens for virksomhederne, uanset om det er selskaber med få eller mange kontrollerede transaktioner og uanset kompleksiteten i transaktionerne. Retningslinjerne for dokumentation og indberetning tilsiger en ensartet håndtering. Der er derfor ikke foretaget en segmentering af virksomhederne, og der er ved estimatet af ressourceanvendelsen søgt at tage højde for de forventede udsving i virksomhedernes ressourceanvendelse, som der alt andet lige vil forekomme. Tabellen nedenfor viser en oversigt over populationerne for de tre informationsforpligtelser. Populationerne er oplyst af Skatteministeriet og udgør et estimat for 2009 over antallet af indberetninger på selve selvangivelsen (48.000) og det tilhørende bilag (8.000) samt en vurdering af, hvor mange virksomheder, der anser sig for omfattet af dokumentationspligten (4.000). Tabel Transfer pricing populationer Informationsforpligtelse Population Transfer pricing - selvangivelse Transfer pricing - bilag Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner (løbende ajourføring) Kilde: Skatteministeriet Endelig opgørelse af ressourceforbruget ved transfer pricing-reglerne Som nævnt medfører de gældende transfer pricing-regler følgende administrative opgaver for de omfattede virksomheder: oplysning på selvangivelsen om kontrollerede transaktioner, udfyldelse af bilag til selvangivelsen samt udarbejdelse og ajourføring af dokumentation. Nedenfor følger en redegørelse for, hvordan virksomhederne håndterer informationsforpligtelserne i praksis. På baggrund af dette opgøres virksomhedernes endelige standardiserede ressourceforbrug. Alle omfattede virksomheder skal på selvangivelsen give oplysninger om, at de er omfattet af transfer pricing-reglerne, uanset om de har haft kontrollerede transaktioner eller ej. Dette foregår ved at sætte kryds i ja -feltet ud for spørgsmålet om transfer pricing. Endvidere skal alle omfattede virksomheder i selvangivelsen oplyse, hvorvidt de samlede kontrollerede transaktioner i indkomståret overstiger 5 mio. kr. Dette foregår ved at sætte kryds i ja - eller nej -feltet ud for spørgsmålet herom. Oplysningerne omkring transfer pricing håndteres i praksis sammen med udfyldelsen af de øvrige oplysningskrav på selvangivelsen. Det er antaget, at virksomhederne, der er omfattet af reglerne, benytter ekstern assistance i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen og tilhørende specifikationer. De virksomheder, som ikke benytter ekstern assistance ved udarbejdelsen af selvangivelsen, forventes at skulle anvende specialiserede og højt lønnede medarbejdere, som samtidig skal anvende yderligere ressourcer på ajourføring af regler end en ekstern revisor, således at omkostningsniveauet forventes at være enslydende i de tilfælde, hvor virksomheden selv, undtagelsesvis, måtte udarbejder selvangivelsen. De krævede oplysninger på selvangivelsen er nemt tilgængelige og efterlevelse af oplysningskravene stiller ikke væsentlige krav til interne procedurer og ressourcer i virksomheden. Tilgængelighed af oplysningerne og oplysningernes karakter medfører derfor, at ressourceanvendelsen pr. virksomhed er forholdsvis begrænset. Det er vurderet, at en erfaren regnskabsmedarbejder i virksomheden anvender gennemsnitligt 15 minutter til informationsindsamling, koordination og kontrol af oplysninger, mens 33

37 virksomhedens revisor estimeres at anvende ca. 15 minutter til udfyldelse og kontrol af selvangivelsen. Skatteministeriet har til brug for undersøgelsen oplyst, at virksomheder er berørt af oplysningskravene i selvangivelsen. De samfundsmæssige byrder ved afgivelse af disse oplysninger er derfor opgjort til 13,0 mio.kr. Hvis de samlede kontrollerede transaktioner i indkomståret overstiger 5 mio. kr., skal der i tilknytning til selvangivelsen også afgives oplysninger om art og omfang af de kontrollerede transaktioner i bilag Formålet med udfyldelsen af bilag er at give Skatteministeriet nærmere mulighed for at identificere omfanget af kontrollerede transaktioner i virksomhederne. Bilaget udfyldes i tæt tilknytning til udarbejdelsen af selve selvangivelsen og dermed af personer, som har en stor indsigt i virksomhedernes transaktioner. Det er vurderet, at en erfaren regnskabsmedarbejder i virksomheden anvender gennemsnitligt 15 minutter til informationsindsamling, koordination og kontrol af oplysninger. Virksomhedens revisor estimeres at anvende 75 minutter til indsamling og kontrol af informationer og udfyldelse af bilaget. Det er vurderet, at håndteringen af oplysningskravene forløber forholdsvis ensartet i alle typer og størrelser af virksomhed, og der er derfor alene defineret ét segment. Skatteministeriet har til brug for undersøgelsen oplyst, at virksomheder skal udfylde bilag De samfundsmæssige byrder er herefter opgjort til 7,0 mio. kr. Af tabellen nedenfor fremgår de totale byrder forbundet med indberetningen. Som det fremgår af tabellen medfører afgivelsen af oplysninger til Skatteministeriet omkring kontrollerede transaktioner i selvangivelsen og i bilag samlede løbende byrder på 20,0 mio. kr. Tabel 4.14 Totale byrder forbundet med indberetningen Informationsforpligtelse Løbende byrder Løbende byrder efter æn- inden ændringer dringer Transfer pricing - selvangivelse Transfer pricing - bilag Ændring i alt Sammenlignet med opgørelsen i basismålingen er der tale om en stigning i de samlede byrder, der kan henføres til indberetningen. Dette kan primært forklares ved en stigning i populationen, da virksomheder med udelukkende indenlandske kontrollerede transaktioner nu også er omfattede af reglerne. Ressourceforbruget for den enkelte virksomhed er stort set fastholdt fra basismålingen. Dokumentationspligten i transfer pricing-reglerne kræver, at virksomheden holder den transfer pricing specifikke beskrivelse af selskabet m.v., de kontrollerede transaktioner, funktioner, risici og de økonomiske forhold, ajour. Dokumentationsmaterialet skal holdes opdateret, således at virksomheden vedvarende kan dokumentere, at der er handlet på armslængdevilkår. Den skriftlige dokumentation kan udfærdiges på papir eller elektronisk og skal indsendes til skattemyndighederne på begæring. Ressourceforbruget til opfyldelse af dokumentationskravene antages at være stort set uændret, når der sammenlignes med situationen inden, de gennemførte regelændringer trådte i kraft. Den primære forklaring på dette er, at regelændringerne ikke medfører ændringer til, hvorledes virksomhederne i praksis skal håndtere overholdelse og dokumentation af transfer pricing. Dokumentationen tager således fortsat udgangspunkt i retningslinjerne fra OECD vedrørende dokumentation. 34

38 Skatteministeriet har til brug for undersøgelsen oplyst, at virksomheder er omfattet af dokumentationskravene i dag. Ved basismålingen var virksomheder omfattet, og der er således tale om en halvering af populationen. Halveringen af virksomheder skyldes fastlæggelse af minimumsgrænse for, hvilke virksomheder, der skal udarbejde dokumentationen. Der er derfor ligeledes tale om en halvering af byrderne, når de totale byrder før og efter lovændringen sammenlignes. De samfundsmæssige byrder ved udarbejdelsen af den løbende dokumentation for transfer pricing er herefter opgjort til 155,7 mio. kr. En samlet oversigt over byrderne fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4.15 Totale byrder forbundet med dokumentationen Informationsforpligtelse Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner (løbende ajourføring) Løbende byrder inden lovændring Løbende byrder efter lovændring Ændring i alt I denne sammenhæng bør det nævnes, at der med årets opdatering er foretaget en korrektion af databasens basis- og nulpunktsmåling samt alle senere opdateringer på skattekontrolloven af informationsforpligtelsen Dokumentation i relation til udenlandske kontrollerede transaktioner (nu Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner - løbende ajourføring ). Det skyldes, at tidsforbruget, der blev opgjort ved basismålingen, var meget undervurderet. Med korrektionen er tidsforbruget for informationsforpligtelsen således blevet korrigeret til et korrekt (og højere) niveau. Informationsforpligtelsen var inden korrektionen opgjort til 6,6 mio. kr. Efter korrektionen udgør de samlede byrder 311,3 mio. kr. Der er således tale om en opskrivning af de tidligere målinger på mere end 300 mio. kr. Korrektionen er nærmere beskrevet i Bilag B. Sammenfattende medfører reglerne om transfer pricing således en løbende byrde på 20 mio. kr., som skyldes indberetning af oplysninger til Skatteministeriet. Hertil kommer løbende byrder på i alt 155,7 mio. kr., som kan tilskrives den løbende ajourføring af dokumentationen omkring kontrollerede transaktioner, dvs. totale byrder for i alt 175,7 mio. kr. Sammenlignet med basismålingen er der tale om en forøgelse af byrderne på 17,4 mio. kr. for så vidt angår indberetningen. Denne ændring har oprindelse i national lovgivning C-regulering. Byrderne, der kan tilskrives den løbende dokumentation, er blevet betragteligt reduceret fra tidligere 311,3 mio. kr. til nu 155,7 mio. kr. Denne reduktion kan henføres til regler af international oprindelse. Samlet betragtet medfører de gennemførte ændringer på transfer pricing-området en nettoreduktion af byrderne på 138,3 mio. kr. sammenlignet med basismålingen. De samlede omstillingsomkostninger forbundet med de gennemførte lovændringer fremgår af tabellen nedenfor. Omstillingsomkostningerne ved selvangivelse og dokumentation relaterer sig primært til opbygning af tilstrækkeligt kendskab til regler og krav, samt forøget tidsanvendelse til fremskaffelse, præsentation og kontrol af data ved førstegangsudarbejdelse af selvangivelse og dokumentation. 35

39 Tabel Omstillingsomkostninger forbundet med ændringerne i transfer pricing reglerne Informationsforpligtigelse Transfer pricing - selvangivelse Transfer pricing - selvangivelse Transfer pricing - selvangivelse Transfer pricing - bilag Transfer pricing - bilag Transfer pricing - bilag Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner Segment* Timeforbrug* Population** Total omkostning*** Under 250 ansatte ansatte Over 5000 ansatte Under 250 ansatte ansatte Over 5000 ansatte ansatte Over 5000 ansatte Total * Segmentering og tilhørende tidsforbrug er data indhentet i forbindelse med ex-ante målingen. ** Populationer er genberegnet med udgangspunkt i data fra Skatteministeriet om det totale antal virksomheder, der blev omfattet af de ændrede regler (40.000) og indekseret ift. virksomhedsstørrelse i overensstemmelse med ex-antens fordeling mellem virksomhedsstørrelser. *** De totale byrder er beregnet ud fra en antaget gennemsnitlig medarbejdersats på 400 kr./ time. Som det fremgår af tabellen er de samlede omstillingsomkostninger opgjort til 102,4 mio. kr. Af disse kan 62,4 mio. kr. henføres til arbejde med selvangivelsen og det tilhørende bilag. De sidste 60,0 mio. kr. kan henføres til dokumentationspligten. I forhold til dokumentationskravet blev det i ex-anten vurderet, at kun de (få) koncerner, der udelukkende havde indenlandske transaktioner, havde omstillingsomkostninger. Forklaring af forskellen mellem ex-ante vurderingen og den endelige opgørelse Ved tidligeres års opgørelser af de samlede byrder på Skatteministeriets område er der medregnet en forøgelse af de administrative byrder vedrørende ændring af transfer pricing-reglerne med i alt 84,8 mio. kr., baseret på ex-ante vurderingen. Som nævnt ovenfor medfører denne endelige opgørelse af byrderne modsat ex-ante opgørelsen en reduktion af de samlede byrder på i alt 138,3 mio. kr. Den endelige opgørelse af byrderne medfører således en yderligere reduktion af de administrative byrder på 223,1 mio. kr., som indregnes i opdateringen af folketingsåret Denne forskel skyldes først og fremmest, at der er sket en korrektion af tidsforbruget forbundet med dokumentationspligten i basismålingen. Derudover skyldes forskellen, at populationstallene ikke var kendte på ex-ante tidspunktet. Ressourceforbruget, der indgår i beregningerne, er stort set er ens mellem ex-ante og ex-post målingerne. 4.3 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Der er i folketingsåret ikke foretaget nye foreløbige opgørelser af administrative konsekvenser. For tidligere ex-ante vurderinger, som indgår i Skatteministeriets AMVAB-målinger, henvises til bilag E. 36

40 5. ENGLISH SUMMARY THE DEVELOPMENT OF THE ADMINISTRATIVE BURDENS FOR THE MINISTRY OF TAXATION FROM JULY 2008 TO JUNE 2009 The Division for Better Business Regulation a division under the Danish Commerce and Companies Agency has, assisted by Rambøll Management Consulting, conducted an annual update of the baseline measurement on administrative burdens stemming from the legislation administrated by The Danish Ministry of Taxation. The update measurement includes all new and altered regulation which has entered into force from July 2008 until June 2009 and the cost figures are derived utilising a Standard Cost Model approach similar to those widely in use in other countries across Europe. The results are presented in this report. In 2002 the Danish Government outlined the The Danish Growth strategy. One of the main goals of the strategy is to reduce up to 25 pct. of the administrative burdens that are imposed by regulation on Danish businesses by the year The 25 percent reduction goal was reconfirmed in Key to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses has been to gather and supply the Ministry of Taxation with measurements of the administrative burdens of regulation within the ministry s jurisdiction. These measurements are central to the ministry s further work on improving the conditions of the business community. Throughout the analysis, staff and coordinators from the ministry have cooperated with the consultants on assuring the quality of the data used in the study and have also provided more general information within their specific sphere of authority. Total administrative burdens The administrative burdens stemming from the regulation administered by the Ministry of Taxation has, since the zero point measurement in June 2001 to the update measurement ending June 2009, decreased from 1,404 million to 1,003 million, equivalent to a fall of approximately 28.6 pct. The table below shows the total administrative burdens and the percentage of the administrative burdens stemming from national and international regulation. This percentage, however, does not include regulation which has been passed by parliament, but which businesses yet have to experience in practice. Table 5.1: Total administrative burdens and the percentage of ABC regulation, June 2009 Administrative burdens June 2009 (million ) Administrative burdens June ABC-regulation (pct.) 2009 (pct) A B C The Department 1, Total 1, As illustrated in the table the total administrative burdens for the businesses stemming from regulation from The Ministry of Taxation amounts to 1,037 million in June The exchange rate used throughout is 1 = 7.44 DKK. 37

41 The majority, or almost 75 pct., of the administrative burdens stem from a few statutes: The requirement regarding businesses tax returns and annual accounts (31.3 pct.) Legislation regulating the audits and inspection of taxes, including transfer pricing (29.1 pct.) Regulations on Value-Added Tax (VAT) (14.1 pct.) National or International Origin The table above also illustrates that approximately 76 pct. of the administrative burdens can be identified as purely national regulation (C-regulation). Some 15 pct. of the burdens from The Ministry of Taxation can be attributed to demands which come directly from EU regulation (A-regulation). The remaining 9 pct. of the administrative burdens can be attributed to demands which are derived from international regulation (B-regulation). Development of the administrative burdens The table below shows the development in the administrative burdens for businesses in the period from November 2001 (zero point-measurement) over the baselinemeasurement in December 2004 to the update measurements in June Table 5.2: Development in the administrative burdens from November 2001 to June 2009 Zero point measurement (2001) Baseline measurement (2004) Update measurement ( ) Development (million ) (million ) (million ) (pct.) The Department 1,405 1,276 1, Total 1,405 1,276 1, As shown above the net effect for the period of is a reduction of the administrative burdens of approximately 402 million, equivalent to approximately 28.6 pct. Important reductions stem from changes in regulation on tax returns and annual accounts, from removal of information obligations in relation to audits, and from the repeal of the obligation to keep a vehicle mileage log book. 38

42 BILAG A. KORT OM AMVAB-METODEN AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkostninger. De løbende administrative byrder er de byrder, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om byrder, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om byrder, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (f.eks. virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative byrder for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, f.eks. i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex-post målte) og foreløbige (exante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex-post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ved endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex-post målinger her: Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: 39

43 Både ex-post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex-post ved de allerede ex-ante målte regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. 40

44 BILAG B. KORREKTIONER TIL EKSISTERENDE MÅLINGER Nedenfor beskrives de korrektioner, der er foretaget i den eksisterende måling (nulpunkts-, basis-, og/eller opdateringsmålingen). Korrektionerne vises først i en samlet tabel, hvorefter de kort beskrives enkeltvis. Tabel 0.1 Korrektion af Skatteministeriets nulpunkts-, basis- og opdateringsmåling Lov/bekendtg ørelse Nulpunktsmåling: Basismåling: Administrative Opdatering : Opdatering : Opdatering : Opdatering : Administrative byrder Administrati- Administrati- Administrati- Administrati- byrder pr. pr. 1. januar ve byrder pr. ve byrder pr. ve byrder pr. ve byrder pr. nov juni 2005 juni 2006 juni 2007 juni 2008 (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) Måling som opgjort i Bekendtgørelse 246 af 01/01/2003 af lov om afgift af vejbenyttelse Bekendtgørelse 977 af 02/01/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v Bekendtgørelse 739 af 03/09/2002 af lov om afgift af lønsum m.v Bekendtgørelse 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) Lovbekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven transfer pricing Bekendtgørelse nr. 246 af 01/01/2003 af lov om afgift af vejbenyttelse Tunge erhvervskøretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, betaler afgift for vejbenyttelse til Skatteministeriet. Tunge udenlandske erhvervskøretøjer, der benytter det danske motorvejsnet, skal ligeledes betale afgiften. I tilfælde, hvor vejskatten ikke allerede er betalt, og hvor et køretøj forlader landet over vandet, har færgeselskaber, rederier mv. pligt til at modtage afgiften fra førerne af køretøjerne på vegne af den danske stat (dette gælder dog ikke, hvis køretøjets destination er Luxembourg, Holland eller Sverige, som Danmark har en særskilt aftale med). Mens byrden for de danskregistrerede køretøjer har været målt siden basismålingen, er byrden for færgeselskaberne mv. ikke tidligere målt. Der foretages derfor en korrektion af nulpunktsmålingen 41

45 og den nu gældende basismåling, hvor én informationsforpligtelse, "Håndtering af beviser for vejafgift for udenlandske tunge erhvervskøretøjer" lægges ind i databasen under sit eget segment. Korrektionen medfører en forhøjelse af de administrative byrder med kr. Bekendtgørelse nr. 977 af 02/01/2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. I forbindelse med årets opdatering er der foretaget en korrektion af de tre målinger, der er foretaget af bekendtgørelsen (disse er basis- og nulpunktsmålingerne samt opdateringen for ). Informationsforpligtelsen "Afgiftsgodtgørelse af køretøj i forbindelse med eksport" er indført, da denne fejlagtigt ikke tidligere var målt. Hermed er kortlægningen og målingen af lovbekendtgørelse nr. 977 af 02/01/2002, der tillige omfatter pligter i forbindelse med f.eks. anmeldelse til afgiftsberigtigelse, forbedret. Korrektionen medfører en forhøjelse af de administrative byrder med kr. Bekendtgørelse nr. 739 af 03/09/2002 af lov om afgift af lønsum m.v. og bekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) I forbindelse med opdateringen blev der gennemført en analyse af de administrative konsekvenser for virksomhederne ved at bruge den digitale indberetningsløsning Webreg til indberetninger til de offentlige myndigheder sammenlignet med anvendelse af manuelle muligheder (blanketter og lign.). I forhold til Skatteministeriets lovgivning viste analysen af Webreg-mulighederne og kortlægningen af relevante informationsforpligtelser, at Webreg-mulighederne var relevante for en række informationsforpligtelser på Skatteministeriets område. Andelen af indberetninger foretaget gennem Webreg var dog i alle tilfælde lavere end 20 pct., hvorfor det ikke blev opfattet som normalt effektivt at benytte Webreg. I forbindelse med opdateringen blev det besluttet, at der hvor regeringen har stillet en digitalløsning til rådighed for erhvervslivet skal der ved opgørelsen af lettelsen antages 100 pct. udnyttelse af den digitale indberetningsmetode. Beslutningen blev truffet, idet al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt senest i 2012, jf. digitaliseringsstrategien. Derfor vil der i de kommende år ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Som konsekvens heraf indgik Webreg-lettelsen i Skatteministeriets opdatering for informationsforpligtelserne i relation til told og A-skat, mens lønsum og afmelding af moms af uvisse årsager ikke indgik i målingen, hvilket der korrigeres for nu. Korrektionen består i, at tidsforbruget på indberetningsaktiviteten for informationsforpligtelsen "Registrering for lønsumsafgift" nedjusteres med 10 pct., svarende til en reduktion af byrderne på knap kr., mens tidsforbruget på indberetningsaktiviteten for informationsforpligtelsen "F.3 Afmelding" nedjusteres med 20 pct., svarende til en reduktion af byrderne på knap 1 mio. kr. Bekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven transfer pricing I forbindelse med årets opdatering er der foretaget en korrektion af databasens basis- og nulpunktsmåling samt alle senere opdateringer på skattekontrolloven, idet tidsforbruget, der blev opgjort ved basismålingen på en enkelt informationsforpligtelse, var meget undervurderet. Med korrektionen er tidsforbruget for informationsforpligtelsen Dokumentation i relation til udenlandske kontrollerede transaktioner (nu Dokumentation i relation til kontrollerede transaktioner - løbende ajourføring ) blevet korrigeret. I basismålingen er fokus på det enkelte krav begrænset, og dokumentationskravet var derfor ikke genstand for en særskilt analyse på samme måde som i en ex-ante måling eller som nu ved en endelig opgørelse af en ex-ante måling. 42

46 Dokumentationskravet i transfer pricing-reglerne kræver, at virksomheden holder den transfer pricing specifikke beskrivelse af selskabet m.v., de kontrollerede transaktioner, funktioner, risici og de økonomiske forhold, ajour. Dokumentationsmaterialet skal holdes opdateret, således at virksomheden vedvarende kan dokumentere, at der er handles på armslængdevilkår. Virksomhederne skal derfor, med basis i de faktiske forhold, finde og vurdere andre sammenlignelige transaktioner, der kan dokumentere, at der handles på armslængdevilkår. Det ses i praksis, at dokumentationsmaterialet prioriteres ud fra bl.a.: Transaktionernes omfang Risikoafvejning Evt. transfer pricing-lovgivning i de lande transaktionerne omfatter Dokumentationen udarbejdes og ajourføres i langt de fleste virksomheder i virksomhedens økonomiafdeling som assisteres af salgs-, produktions- og logistikafdelingerne. Arbejdet varetages som hovedregel af rutinerede medarbejdere, da der langt fra er tale om en standardiseret opgave i økonomiafdelingen eller organisationen i øvrigt. De fleste virksomheder anvender eksterne rådgivere til udarbejdelsen og den løbende ajourføring af dokumentationen. De eksterne rådgivere bidrager med helt central erfaring fra tidligere projekter, nærmere kendskab til lovgivning og styring af informationsindsamlingen samt bidrager til beskrivelserne ud fra de faktiske forhold. Virksomhedens medarbejdere er ofte ansvarlige for informationsindsamling, mens rådgiverne ofte fokuserer på behandlingen af de indsamlede data og på de kvalitative elementer i dokumentationen. Det er ved undersøgelsen vurderet, at der hvert år skal bruges 1/3 af byrderne i år 1 på ajourføring, svarende til 3 dage om året med indsamling af informationer mv. til den eksterne rådgiver, der er estimeret at anvende kr. på den årlige ajourføring. Omkostningen for denne informationsforpligtelse udgjorde tidligere en samlet omkostning på kr. Efter korrektionen, som medfører en betydelig opjustering af tidsforbruget, udgør de samlede byrder kr. Der er således tale om en opskrivning af de tidligere målinger på mere end 300 mio. kr. Bekendtgørelse nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven mindstekravsbekendtgørelserne Bekendtgørelse nr. 593 af 12/06/2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) og bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) er ved dette års opdatering flyttet fra virksomhedsskatteloven til skattekontrolloven. Placeringen af bekendtgørelserne var tidligere videreført fra basismålingen, hvor de ukorrekt var placeret under virksomhedsskatteloven. 43

47 BILAG C. LISTE OVER REGLER DER UDSKYDES TIL NÆSTE OPDATERING Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, der ikke er trådt i kraft, eller som af andre årsager ikke kan opdateres endeligt, selvom de er vedtaget eller trådt i kraft, i eller forud for, folketingsåret 08/09. De administrative konsekvenser ved de nævnte regler vil blive endeligt opgjorte i forbindelse med den kommende og sidste opdatering. Tabel 0.1 Regler, der udskydes til opdateringen 2009/2010 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse Evt. bemærkninger SKM-DEP SKM-DEP SKM-DEP SKM-DEP Lov nr af 19/12/2008 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.). Lov nr. 520 af 12/06/2009 om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.). Lov nr. 525 af 12/06/2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktieog udbyttebeskatning m.v.). Lov nr. 521 af 12/06/2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.). Loven skal måles i forbindelse med den endelige opgørelse af PAL exanten, som er udskudt pga. ikrafttrædelsesdatoen. Udskydes pga. ikrafttrædelsesdatoerne, som alle ligger efter 1. juli Udskydes pga. ikrafttrædelsesdatoen, som ligger efter 1. juli Loven er trådt i kraft 13. juni 2009 men udskydes, da den først har virkning fra indkomståret SKM-DEP Bekendtgørelse nr af 02/12/2008 om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven). Udskydes pga. ikrafttrædelsesdatoen 1. januar Initiativet drejer sig om tilbagesøgning af moms, der er betalt i andre EU-lande. Der etableres et fælles europæisk it-system pr , og det vurderes, at virksomhederne herefter nemt kan få deres penge tilbage og ikke behøver bureauer. Det nye system erstatter en meget udskældt forretningsgang iflg. byrdejægerprojektet SKM-DEP Lov nr. 528 af 17/06/2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (imple- Lettelsen ved bundfradrag i stedet for at skulle opfylde energibesparende betingelser skal først godkendes af EU kommissionen. Afgø- 44

48 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse Evt. bemærkninger SKM-DEP mentering af energiaftalen). Lov nr. 472 af 17/06/2008 om afgift af kvælstofoxider (afgift på NO 2 udledning). relsen fra EU forventes tidligst i efteråret Herefter kan reglerne sættes i kraft. Andre dele er trådt i kraft, eksempelvis lettelsen ved omlægning fra godtgørelsesordning til modregningsordning. Da reglerne med fordel kan måles samlet, er måling af ændringsloven udskudt. Afgiften skal først godkendes af EU. En afgørelse fra EU forventes tidligst i efteråret Først herefter kan reglerne sættes i kraft. Målingen er derfor udskudt. SKM-DEP Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om regler i pensionsafkastbeskatningsloven for udenlandske penge- og pensionsinstitutter og om kompensationsudbetaling. SKM-DEP Bekendtgørelse nr. 119 af 26/02/2008 om ændring af bekendtgørelse om regler i pensionsafkastbeskatningsloven for udenlandske penge- og pensionsinstitutter og om kompensationsudbetalinger. Bekendtgørelsen skal måles i forbindelse med den endelige opgørelse af PAL ex-anten, som er udskudt pga. ikrafttrædelsesdatoen. Bekendtgørelsen skal måles i forbindelse med den endelige opgørelse af PAL ex-anten, som er udskudt pga. ikrafttrædelsesdatoen. SKM-DEP SKM-DEP Lov nr. 106 af 07/02/2007 om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. og forskellige andre love. (digital tinglysning m.v.). Lov nr. 462 af 12/06/2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning). Loven skal måles i forbindelse med den endelige opgørelse af digital tinglysning, som er udskudt. Loven træder i kraft efter 1. juli 2009 og udskydes derfor til næste år. SKM-DEP Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om ikrafttrædelse af visse bestemmelser i lov nr. 404 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige love (konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). SKM-DEP Bekendtgørelse nr. 426 af 21/05/2008 om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Bekendtgørelsen skal måles i forbindelse den endelige opgørelse af eindkomst, som er udskudt til Bekendtgørelsen skal måles i forbindelse den endelige opgørelse af eindkomst, som er udskudt til

49 Administrerende myndighed Lov/bekendtgørelse Evt. bemærkninger SKM-DEP Lov nr. 471 af 12/06/2009 om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven). Loven er trådt i kraft 13. juni 2009 men udskydes, da den først har virkning fra indkomståret SKM-DEP SKM-DEP SKM-DEP SKM-DEP Lov nr. 524 af 17/06/2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love (flymoms, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.). Lov nr. 516 af 12/06/2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (ændringer som følge af selskabsloven). Fælles løsningen mellem Skatteministeriet og Danmarks Statistik om en system-til-system-løsning vedrørende listesystemet og Intrastat. På momsområdet har Skatteministeriet udviklet en system-tilsystem-løsning. Formålet med løsningen er at gøre det mulig at trække de relevante informationer til brug for momsindberetningen direkte fra virksomhedernes regnskabs- og bogføringssystemer og overføre dem til Skatteministeriet. Vedrører kun den del af loven, der omhandler flymoms (momslovens 34, stk. 1 nr. 7-13), som udskydes, da den først træder i kraft 1/ Loven er endnu ikke trådt i kraft, og målingen udskydes derfor. Måling af initiativet udskydes, da det endnu ikke er offentligt lanceret, og virksomhederne derfor ikke har tilstrækkelig erfaring med efterlevelsen. Måling af initiativet udskydes til 2010, hvor størstedelen af virksomhederne forventes at kunne benytte løsningen. 46

50 BILAG D. EVENTUEL AFGRÆNSNING TIL ANDEN LOVGIVNING Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over love/bekendtgørelser fra ministerområdet, der er afgrænset i forhold til anden lovgivning. Tabel 0.1: Oversigt over love/bekendtgørelser fra ministerområdet, der er afgrænset i forhold til anden lovgivning Lov/bekendtgøre lse Informationsforpligtelse Oplysningskrav Paragraf Ændring i omk. efter afgrænsning Afgrænsning i pct. Note Ændring i omk. før afgrænsning Modtaget i kr. LBK nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven Indberetning af årsregnskab alle virksomheder Indberetning af regnskab Der afgrænses til informationsforpligtelsen, "Indberetning af godkendt årsrapport - B-virksomheder", oplysningskravet, "Resultatopgørelse - Personalenote, løn pension m.v." i LBK nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven LBK nr. 869 af 12/08/2004 af skattekontrolloven Indberetning af årsregnskab alle virksomheder Indberetning af regnskab Der afgrænses til informationsforpligtelsen, " Indberetning af godkendt årsrapport - mellemstore C-virksomheder", oplysningskravet, " Aktiver - Immaterielle anlægsaktiver" i LBK nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven Total

51 BILAG E. OVERSIGT OVER EX-ANTE MÅLINGER SOM INDGÅR I MÅLINGEN Nedenfor følger en oversigt over ex-ante målinger, som indgår i Skatteministeriets måling. Da der ikke indgår ex-ante målinger gennemført i dette opdateringsår, indeholder oversigten udelukkende målinger fra tidligere års opdateringer. Tabel 0.1 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Ex-ante målinger som indgår i Skatteministeriets AMVAB-måling Lov nr. 422 af 06/06/2005 om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven Ex-ante titel Bemærkninger Foreløbigt opgjorte konsekvenser (kr.) Forslag til lov om Skatteministeriet oplyser, at der fortsat er ændring af skattekontrolloven, udvikling i den berørte population, hvilket kursge- bl.a. skyldes, at Skatteministeriet er i vinstloven og skattestyrelsesloven gang med en markedsføringskampagne, (Udar- der skal gøre virksomhederne opmærk- bejdelse af skattemæssigt somme på muligheden for at udarbejde årsregnskab regnskab i fremmed valuta. Antallet af i fremmed valuta) - virksomheder der benytter sig af muligheden april er således stigende. Derudover er der kommet lovændring som udvider området. Den endelige måling er derfor udskudt til opdateringen næste år, således at disse faktorer reflekteres i den endelige opgørelse Lov nr. 309 af 19/04/2006 Vurdering af forslag Den endelige implementering afventer ud- om registrering af køretøjer Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om et indkomstregister Lov nr af 19/12/2007 Pensionsafkastbeskatningslov (PAL) Digital løsning: DRP til lov om digital motorregistrering - februavikling af edb-system, som forventes implementeret senest Undersøgelse af de Den endelige opgørelse af eindkomst er administrative konsekvenser udskudt til for virk- somhederne ved etableringen af et eindkomstregister og tilknyttede følgeinitiativer på Skatteministeriets område - september Notat om de administrative Får først virkning for indkomståret konsekven- Kan ikke måles i denne omgang. Usikkert ser om der kan gennemføres en endelig måling ved ændring af PALseptember af omlægningen inden afslutningen af AMVAB arbejdet ved udgangen af Undersøgelse af det Den endelige opgørelse af den digitale erhvervs- og samfundsøkonomiske løsning (DRP) er udskudt til opdateringen po tentiale ved digitale regnskaber november * I alt

52 *I Rambøll Management Consultings undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber er reduktionspotentialet for anvendelsen af den Digitale Rapporterings Platform (DRP) blandt øvrige aftagere opgjort til 24 mio. kr. på samfundsniveau. I forbindelse med opdateringen for folketingsåret er dette besparelsespotentiale fordelt forholdsmæssigt mellem Skatteministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik, jf. nedenstående tabel. Tabel 0.2 Reduktionspotentialet for anvendelsen af den Digitale Rapporterings Platform (DRP) Myndighed Anvendelse Lettelse før fordeling Fordeling af DRP Lettelse efter fordeling ØEM-EOGS Indberetning af årsrapporter SKM Indberetning til SKAT ØEM-DST Indberetning til Danmarks Statistik Total