Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen

Transkript

1 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen Erhvervsstyrelsen Dato: 21. januar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Populationsopdatering Bekendtgørelse om sygedagpenge Lov om sygedagpenge 2 3. Korrektion og opdatering af målingen af bekendtgørelse om sygedagpenge Arbejdsgivers indberetning af sygefraværssamtale til kommunen Selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær De selvstændige erhvervsdrivendes kommentarer og anbefalinger Validitet og følsomhedsanalyse ved målingen af de selvstændige erhvervsdrivendes tidsforbrug ved anmeldelse af sygefravær Opsummering af korrektioner på bekendtgørelse om sygedagpenge 7 4. Lovforslagets konsekvenser for virksomhederne Formål med lovforslaget Administrative konsekvenser af lovforslaget Administrative omstillingsomkostninger Løbende administrative lettelser årligt Reguleringens oprindelse 8 Bilag A. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVABmetoden 11 A.1 Introduktion 11 A.2 De administrative konsekvenser ved reguleringen 11 A.2.1 Ex ante og ex post målinger 12 A.2.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser 12

3 1. Resumé Denne ex ante måling afdækker de forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med Beskæftigelsesministeriets lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.). Målingen afdækker således ikke andre eventuelle konsekvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget gennemføres en reform af sygedagpengesystemet. Et formål er bl.a. at forenkle sagsgange i sygedagpengesager for bl.a. arbejdsgivere. Forslaget medfører begrænsede omstillingsomkostninger samt administrative lettelser for erhvervslivet. Ændringerne findes i lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik, hvor der foretages ændringer, som har administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der foreligger tidligere AMVABmålinger af begge love. Dog skal der på lov om sygedagpenge foretages korrektioner, inden konsekvenserne af det nye lovforslag kan opgøres retvisende. Denne rapport redegør for hhv. en populationsopdatering på lov om sygedagpenge, to korrektioner samt konsekvenserne af lovforslaget. Samlet set medfører lovforslaget administrative lettelser for ca. 3,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau. 1

4 2. Populationsopdatering Lov om sygedagpenge og bekendtgørelse om sygedagpenge er tidligere målt ved AMVAB-metoden. På loven er byrderne forbundet med virksomhedernes beregning og udbetaling af sygedagpenge i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler fuld løn under sygdom. På bekendtgørelsen er byrderne forbundet med, at virksomhederne anmoder om refusion af sygedagpenge fra kommunen. 2.1 Bekendtgørelse om sygedagpenge Den hændelsesbaserede population på bekendtgørelsen dækker pt. over både offentlige og private arbejdsgiveres anmeldelse af sygefravær og anmodninger om refusion af sygedagpenge. Populationen på skal derfor korrigeres på bekendtgørelsen. Nedenstående beregning viser, at 37,41269 % af lønmodtagere i Danmark er ansat i det offentlige, hvilket populationen nedjusteres med. Tabel 1: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret, 2. kvartal Sektor Antal Private virksomheder Private nonprofitorganisationer Offentlige virksomheder Offentlig forvaltning og service Uoplyst sektor 345 Da AMVAB-metoden måler de administrative konsekvenser for private virksomheder, som opererer på markedsmæssige vilkår og med det formål at generere profit til ejerkredsen, medtages private nonprofitorganisationer og uoplyst sektor ikke. Derfor ender vi med en beskæftigelse i offentlige virksomheder og offentlig forvaltning og services på lønmodtagere. I det private lønmodtagere og et sammenlagt tal på lønmodtagere. Dvs. at fordelingen er 37,41269 % til det offentlige og 62,5873 % i det private. Populationen på bekendtgørelsen korrigeres forholdsvis, så den svarer til ovenstående fordeling mellem private og offentlige. Dvs. den falder fra til lønmodtagere på det overordnede niveau. Dog korrigeres populationsprocenten på de to informationsforpligtelser under segmentet Gennemsnit, normaleffektiv virksomhed, da ovenstående fordeling ikke skal anvendes på disse. Populationen (og dermed byrden) på disse to forpligtelser forbliver altså det samme som før. 2.2 Lov om sygedagpenge Populationen på loven vurderes at være retvisende. Den hændelsesbaseret population på dækker over det antal gange, en arbejdsgiver i det private skal beregne sygedagpenge for en ansat. Dette sker kun, hvis den ansatte ikke modtager fuld løn under sygdom. Hverken Danmarks Statistik eller NemRefusion fører statistik over dette tal, da arbejdsgiveren først ind- 1 Tal fra Danmarks Statistik, hentet 10. oktober 2014 fra publikationen Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2014, nr

5 beretter sygefravær efter 30 dage, hvor de er berettigede til at få refusion. Derfor tages der udgangspunkt i de tal, der foreligger. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der samlet set var ca personer med en sygeperiode på mere end 30 dage i 2013, både i det offentlige og private, og både i tilfælde hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn eller betaler hvad der svarer til sygedagpenge. Selvom de personer ville skulle nedjusteres både ift. den offentlige-private fordeling, og ift. fordelingen på hhv. fuld løn og sygedagpenge, så må det stadig antages at være væsentlig flere end personer, der melder sig syge for en kortere periode end 30 dage, og hvor en privat arbejdsgiver derfor skal beregne og udbetale sygedagpenge. Dog er det ikke muligt at komme tallet nærmere, hvorfor den nuværende population på loven fastholdes. Afslutningsvis fastholdes populationen på loven ( ), mens den overordnede population på bekendtgørelsen nedjusteres til

6 3. Korrektion og opdatering af målingen af bekendtgørelse om sygedagpenge Administrative konsekvenser fra love og bekendtgørelser bliver ikke AMVABmålt, hvis de falder under væsentlighedsgrænsen på timer årligt på samfundsniveau (eller ca. 3,5 mio. kr.). Nedenstående er korrektioner af krav, der ikke er blevet målt tidligere, da de har været under grænsen. Korrektionerne gennemføres nu for at få en samlet set så retvisende måling af området for sygedagpenge. 3.1 Arbejdsgivers indberetning af sygefraværssamtale til kommunen Der har tidligere påhvilet arbejdsgiveren en informationsforpligtelse om at oplyse kommunen om resultatet af sygefraværssamtalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Kravet er målt til kr. i AMVABdatabasen. Kravet bortfaldt dog med lov nr. 154 af 28. februar 2012, hvilket CKR (det tidligere TER) kommenterede på i et høringssvar. Da lettelserne på ca. 2,1 mio. kr. dog faldt under væsentlighedsgrænsen på timer, blev kravet ikke taget ud af AMVAB dengang. Dette korrigeres dog i forbindelse med denne måling for at få et retvisende billede af byrderne for virksomhederne. 3.2 Selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær Selvstændige erhvervsdrivende har skullet anmelde sygefravær via NemRefusion siden den 1. september Da byrden ikke har overskredet væsentlighedsgrænsen, er kravet ikke blevet målt, da det blev indført. TER gennemførte derfor i løbet af november 2014 en in-house undersøgelse af tidsforbruget for selvstændige ved anmeldelse af sygefravær for at kunne gennemføre korrektionen. Der blev foretaget telefoninterviews med 8 selvstændige erhvervsdrivende. Målingen viste, at det normaleffektive tidsforbrug for anmeldelse af sygefravær via NemRefusion er 10 minutter. Ifølge NemRefusions statistik indberettes der sygefravær gange årligt for selvstændige erhvervsdrivende (DP200C). Den relevante personalegruppe er Leder i virksomhed med under 10 ansatte, hvor timeprisen inkl. overhead er 390 kr. 2 Byrderne ved denne informationsforpligtelse bliver således kr. på samfundsniveau årligt De selvstændige erhvervsdrivendes kommentarer og anbefalinger Flere af de selvstændige erhvervsdrivende oplevede en del besvær ved anmeldelsen af sygefravær på NemRefusion. Generelt var der problemer med at få logget på systemet, hvilket for nogle betød, at indberetningen tog væsentligt længere tid, end den egentlige indberetning af oplysningerne. Især den digitale signatur voldte en del problemer. Desuden betød log indproblemerne, at de selvstændige erhvervsdrivende ofte måtte søge hjælp, enten hos kommunen eller hos NETS. Gebyret på 250 kr., som man på for- 2 Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede arbejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personalegoder, ferie- og søn- og helligdagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil lægges en overhead på 25 pct. der dækker over omkostninger i forbindelse med faste administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm. 4

7 hånd skal acceptere at betale, inden man kan kontakte NETS, var meget udskældt. En strømlinet indgang til NemRefusion, med en problemfri log-ind løsning, ville mindske de oplevede byrder betydeligt. Der var generelt noget nervøsitet forbundet med at indberette sygefravær. Én selvstændig erhvervsdrivende sagde fx, Man er nervøs for at gøre noget forkert, men jeg vil heller ikke snyde mig selv. En anden sagde, at hun ikke længere havde ondt i maven, hvilket hun havde haft, da hun skulle lære systemet at kende. Nogle selvstændige erhvervsdrivende gav udtryk for en vis læringskurve, der gjorde indberetningen nemmere med tiden. Andre sagde, at de stort set måtte starte forfra hver gang de skulle indberette sygefravær, da de sjældent var syge, Desuden blev indgangen til NemRefusion ofte lavet om, så det så anderledes ud, hver gang man startede en ny anmeldelse, hvilket skabte yderligere forvirring. De selvstændige erhvervsdrivende oplevede det som besværligt, at de ikke kan indberette sygefravær forud i NemRefusion systemet. Dette er relevant, når de fx skal hospitalsindlægges i forbindelse med en operation. Hvis de ikke indberetter det forud, så risikerer de at falde for den frist, som de skal nå at anmelde inden for at kunne få udbetalt sygedagpenge. Desuden kan man heller ikke melde sig delvist rask på NemRefusion, hvilket kan gøre det nødvendigt for de selvstændige at henvende sig til kommunen, for at få hjælp til det. Desuden nævnte nogle af de selvstændige erhvervsdrivende, at de modtog fysiske breve fra kommunens jobcenter, efter at de havde indberettet sygefravær til NemRefusions online løsning. Brevene udbad samme oplysninger, som de havde angivet på NemRefusion, og krævede, at de udfyldte oplysningerne igen og returnerede brevene. Dette dobbeltarbejde forvirrede de selvstændige erhvervsdrivende og virkede unødvendigt. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at sygemeldte borgere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, til brug for kommunens opfølgningsindsats, skal udfylde et oplysningsskema. I dag sker dette ved udfyldelse af en papirblanket, men fra sommeren 2015 vil det blive muligt for den selvstændige erhvervsdrivende at udfylde skemaet i en digital selvbetjeningsløsning Validitet og følsomhedsanalyse ved målingen af de selvstændige erhvervsdrivendes tidsforbrug ved anmeldelse af sygefravær Resultaterne ved undersøgelsen af de selvstændige erhvervsdrivendes tidsforbrug ved anmeldelse af sygefravær vurderes at være pålidelige. På trods af mange oplevede besværligheder ved anmeldelsen, var de meget enige om tidsforbruget ved selve indtastningen af oplysningskravene. Variationen spændte fra 5 til 15 minutter, hvor 5 ud af de 8 respondenter angav et tidsforbrug mellem 5 og 10 minutter. Populationen er indhentet fra NemRefusions egen statistik. Statistikken genereres automatisk, baseret på antallet af anmeldelser. 5

8 Segment Gennemsnit, normal effektiv virksomhed Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Indberetning af sygefraværssamtale mellem arbejdsgiver og lønmodtager til kommunen (DP333) Population på samfundsniveau Oplysninger om sygefraværets forventede længde samt evt. dato for genoptagelse af arbejde Aktivitet i tid Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Timepris Frekvens af populationen i % Totale omkostninger på samfunds niveau årligt Tabel 2: Kortlægning af korrektioner af de løbende administrative konsekvenser på samfundsniveau årligt ved bekendtgørelse om sygedagpenge Hyppighed -henvisning 5 min. 0 kr. 0 kr. 365 kr. 100 % kr. - C Lovtype Populationsopdatering NemRefusion portalløsning (1-9 ansatte) Selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær (DP200C) Selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær (DP200C) 10 min. 0 kr. 0 kr. 390 kr. 100 % kr. 43, stk. 3 i loven C 6

9 3.3 Opsummering af korrektioner på bekendtgørelse om sygedagpenge Tabel 2 viser, hvordan korrektionerne på bekendtgørelse om sygedagpenge skal forstås. På nuværende tidspunkt er byrderne ved bekendtgørelsen målt til kr. Informationsforpligtelsen Indberetning af sygefraværssamtale mellem arbejdsgiver og lønmodtager til kommunen (DP333) lettes, da den ikke længere eksisterer. Dette betyder, at byrdeniveauet falder med 2,1 mio. kr. Populationsopdateringen foretages, med udgangspunkt i tallet fra sektion 2, dvs. den hændelsesbaserede population på bekendtgørelse om sygedagpenge nedjusteres med 37,41269 %, således at populationen kun reflekterer private virksomheders anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge. Byrderne falder derfor til 20,7 mio. kr. Informationsforpligtelsen Selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær (DP200C) lægges til byrderne, da de ikke tidligere er indgået i målingen. Bemærk, at der er en række oplysningskrav forbundet med denne informationsforpligtelse, men da målingen af tidsforbruget ikke gik i detaljer med de individuelle oplysningskrav, angives tidsforbruget overordnet på informationsforpligtelsen. Ellers vil det ikke være retvisende. Grunden til, at byrderne for de selvstændige erhvervsdrivende skal lægges ind efter populationsopdateringen, er, at den hændelsesbaserede population på denne informationsforpligtelse kun dækker over hændelser i private virksomheder. Populationen er derfor retvisende i forhold til AMVAB-metoden og skal ikke gennemgå samme nedjustering, som de andre populationer i målingen. Det samlede byrdeniveau på bekendtgørelse om sygedagpenge, inden lovforslagets ændringer tages med i betragtningen, er således kr. Korrektionen af målingen får virkning fra i AMVAB-databasen. Nedenfor gennemgås de ændringer, der følger af lovforslaget. 7

10 4. Lovforslagets konsekvenser for virksomhederne 4.1 Formål med lovforslaget Formålet med lovforslaget er at gennemføre en reform af sygedagpengesystemet, for bl.a. at forenkle sagsgange i sygedagpengesager. 4.2 Administrative konsekvenser af lovforslaget Lovforslaget medfører administrative lettelser for erhvervslivet, samt nogle mindre omstillingsomkostninger. Omstillingsomkostningerne følger af ændringerne til lov om aktiv socialpolitik. Lettelserne følger af ændringerne til lov om sygedagpenge Administrative omstillingsomkostninger Der vil være omstillingsomkostninger i ca anmeldelser årligt som følge af ændringerne til lov om en aktiv socialpolitik. Arbejdsgivere vil fremover have ret til refusion for de antal timer, som de udbetaler løn for under sygefravær til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge (efter sygedagpengeloven) til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (efter lov om en aktiv socialpolitik). Derfor vil arbejdsgiverne ikke længere skulle anmode om refusion af sygedagpenge via NemRefusion, men vil anmode om refusion af udbetalt løn via en manuel blanket, DP202H. Omstillingsomkostningerne består i at sætte sig ind i den nye blanket, DP202H, og finde ud af, hvordan den skal udfyldes. De administrative omstillingsomkostninger er dog ikke blevet kvantificeret, da de ikke vurderes at være væsentlige. Der forventes heller ikke at være løbende administrative byrder for erhvervslivet efter omstillingen Løbende administrative lettelser årligt De administrative lettelser ved lovforslaget følger af ændringerne til lov om sygedagpenge, som udmøntes i bekendtgørelse om sygedagpenge. Fremover vil beregningen af sygedagpenge ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, fremfor på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren anmelder sygefravær. Arbejdsgiveren har hidtil skullet angive de samme oplysninger to gange én gang til indkomstregistret og én gang i forbindelse med anmeldelsen af sygefravær for en ansat. Fremover genbruges data fra indkomstregistreret, hvorfor arbejdsgiveren fremover som udgangspunkt kun skal oplyse informationerne en gang. Samlet set medfører ophævelsen af disse oplysningskrav i bekendtgørelse om sygedagpenge lettelser for 3,5 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Tabel 3: Administrative lettelser for virksomhederne 3 Samfundsniveau, mio. kr. Løbende administrative lettelser årligt 3,5 4.3 Reguleringens oprindelse Reguleringen er national. 3 De administrative konsekvenser for virksomhederne uddybes yderligere i tabel 4. 8

11 Tabel 4: Kortlægning af de løbende administrative lettelser på samfundsniveau årligt ved bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Segment Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Population på samfundsniveau Aktivitet i tid Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Timepris Frekvens af populationen i % Totale konsekvenser på samfunds niveau årligt Hyppighed -henvisning Lovtype NemRefusion portalløsning (1-9 ansatte) Anmodning om sygedagpenge fra kommunen når arbejdsgiver ikke er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (DP200A) Redegørelse for hvorvidt virksomheden har udbetalt dagpenge/løn i sygeperiode og angivelse af årsag hvis dagpenge/løn ikke er udbetalt Redegørelse for lønmodtagerens lønforhold (opgørelse af løn fraregnet AM-bidrag) Anmodning om sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201) Redegørelse for lønmodtagerens lønforhold (opgørelse af løn fraregnet AM-bidrag) Redegørelse for om medarbejderen har været ansat i mere end 13 uger 0,95 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 0,95 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 1,3 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 1,3 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 9

12 Segment Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Population på samfundsniveau Aktivitet i tid Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Timepris Frekvens af populationen i % Totale omkostninger på samfunds niveau årligt Hyppighed -henvisning Lovtype NemRefusion portalløsning (1-9 ansatte) NemRefusion system-system løsning (10+ ansatte) I alt Arbejdsgivers anmodning om sygedagpengerefusion ved sygdom når fraværet er anmeldt (DP202) Redegørelse for lønmodtagerens lønforhold (opgørelse af løn fraregnet AM-bidrag) Anmodning om sygedagpenge fra kommunen når arbejdsgiver ikke er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (DP200A) Redegørelse for lønmodtagerens lønforhold (opgørelse af løn fraregnet AM-bidrag) Redegørelse for om medarbejderen har været ansat i mere end 13 uger Anmodning om sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201) Redegørelse for lønmodtagerens lønforhold (opgørelse af løn fraregnet AM-bidrag) Redegørelse for om medarbejderen har været ansat i mere end 13 uger Arbejdsgivers anmodning om sygedagpengerefusion ved sygdom når fraværet er anmeldt (DP202) Redegørelse for lønmodtagerens lønforhold (opgørelse af løn fraregnet AM-bidrag) 0,95 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 0,35 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 0,35 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 0,5 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 0,5 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C 0,4 min. 0 kr. 0 kr. 347 kr. 100 % kr. - C kr. 10

13 Bilag A. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-metoden A.1 Introduktion Danske virksomheder er underlagt en række forskellige krav og pligter, som er fastsat i love og regler af offentlige myndigheder. Det offentlige fastsætter kravene for at regulere virksomhedernes adfærd, så overordnede samfundsmæssige hensyn tilgodeses. Men hvis virksomhederne pålægges unødvendige administrative byrder, er der tale om et samfundsmæssigt spild. Det er ofte muligt at regulere virksomhedernes adfærd på en mere optimal og for virksomhederne mindre ressourcekrævende måde, uden at de overordnede samfundsmæssige formål med reguleringen tilsidesættes. Erhvervsstyrelsen har af Regeringen fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder ved målinger af ny erhvervsrettet lovgivning. Til den opgave anvender Erhvervsstyrelsen AMVAB-metoden til at måle, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterkomme administrative krav i erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Resultaterne fra AMVAB-målinger anvendes til at følge udviklingen i de administrative byrder, til at forebygge nye byrder i forslag til ny regulering og til at identificere byrdefulde områder med henblik på regelforenkling af eksisterende regulering. AMVAB-målingerne gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med ressortministeriet og Erhvervsstyrelsen. A.2 De administrative konsekvenser ved reguleringen Ved AMVAB-metoden gennemføres virksomhedsinterviews til undersøgelse af, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterleve specifikke love, bekendtgørelser. Metoden indebærer, at man ved en nøje gennemgang af regelteksten i love og bekendtgørelser finder de steder, hvoraf det fremgår, at virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse informationsforpligtelser underopdeles i et antal oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter. Disse aktiviteter kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug. I nogle tilfælde vil efterlevelse af oplysningskravene også kræve, at virksomhederne bruger ressourcer på anskaffelser enten i form af produkter og/eller anskaffelser i form af eksterne serviceydelser. Den administrative byrde måles efter formlen: P*O*H = Administrativ byrde P: Antal virksomheder omfattet af reguleringen. O: Omkostningsparametre i én omfattet virksomhed bestående af løn til administrative medarbejdere for pågået administrativ aktivitet og/eller eventuelle anskaffelser. H: Hyppigheden af hvor ofte information skal stilles til rådighed for myndighed eller tredjepart årligt. 11

14 De målte løbende administrative byrder angives altid på samfundsniveau årligt. A.2.1 Ex ante og ex post målinger AMVAB-metoden anvendes til to typer af målinger: ex ante og ex post målinger. Ex ante målinger I forbindelse med ny lovgivning, som forventes at have administrative konsekvenser for danske virksomheder i et omfang der overstiger årligt på samfundsniveau, opgør Erhvervsstyrelsen de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet. En sådan opgørelse betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en vurdering af de administrative konsekvenser ved en ny regel, inden denne får effekt for virksomhederne. Ex post målinger Målinger af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved love, bekendtgørelser eller øvrige initiativer som f.eks. digitaliseringsinitiativer. Sådanne målinger betegnes som ex post målinger af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og kan mærkes ude i virksomhederne. En ex post måling foretages kun, når administrative konsekvenser ikke er blevet ex ante målt tidligere, eller når grundlaget for en ex ante måling er ændret, siden ex ante målingen blev afsluttet. A.2.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser I målingen sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende byrder: Omstillingsomkostninger Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som virksomhederne kun skal afholde én gang i forbindelse med, at de skal omstille sig til en ny eller ændret lovgivning/regulering. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Løbende byrder De løbende byrder består af de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som gentages løbende af nye virksomheder (der registreres). Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB), som findes på 12