ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET

Transkript

1 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i perioden 15. juni 2005 til 31. december 2010 Marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Udviklingen i de administrative konsekvenser siden Udviklingen i de samlede løbende administrative konsekvenser i perioden 15. juni 2005 og frem til Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med 4.1 administrative konsekvenser 5 Økonomistyrelsen Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Endeligt opgjorte ex-ante målinger 8 Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 12 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 14 Bilag C. Regler der falder for timers bagatelgrænse 16 Bilag D. afgrænsning til anden lovgivning 17 AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

3 1. INDLEDNING Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management Consulting, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Finansministeriets område. Lovgivningen på Finansministeriets område er ikke direkte erhvervsrelevant og omfatter navnlig de årlige finanslove og tillægsbevillingslove (statens budget) samt de bevillingsansøgninger mv. (aktstykker), som i løbet af et finansår sendes til Folketingets Finansudvalg. Herudover omfatter Finansministeriets lovgivning bl.a. regler om statens regnskabsvæsen, statens låneoptagelse og statens personale. Finansministeriet indgår i regeringens målsætning om at reducere de løbende administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. i perioden fra regeringens tiltræden 27. november 2001 til 31. december I følgende notat afrapporteres de løbende administrative byrder medført af Finansministeriets erhvervsregulering, der ved regeringens tiltræden i 2001 var 42,1 mio. kr. og ved slutmålingen 2010 er opgjort til 25,7 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Finansministeriets område således faldet med 16,4 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på 39 pct. Notatet omfatter også afrapportering af AMVAB-målingen af de løbende administrative byrder medført af Finansministeriet erhvervsregulering i perioden fra den sidste gennemførte AMVABmåling fra juni 2005 og frem til slutmålingen Ved ministeriets sidste AMVAB-måling blev de administrative byrder opgjort til 63,7 mio. kr. og der er således sket et fald på 38,1 mio. kr. i perioden fra 15. juni 2005 til slutmålingen AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

4 2. UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER SIDEN 2001 Tabel 2.1 nedenfor viser en oversigt over ændringen i de samlede løbende administrative byrder ved Finansministeriets lovgivning fra regeringens tiltræden i november 2001 til Som det fremgår af tabellen medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative byrder på 16,4 mio. kr. svarende til et fald på 39,0 pct. Tabel 2.1: Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra 27. november 2001 til 2010 Styrelse Administrative byrder Administrative byrder Procentvis ændring i i de administrative byrder siden 2001 Departmentet ,8 Økonomistyrelsen ,6 I alt for ministeriet ,0 AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

5 3. UDVIKLINGEN I DE SAMLEDE LØBENDE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER I PERIODEN 15. JUNI 2005 OG FREM TIL 2010 Tabel 3.1 nedenfor viser en oversigt over ændringen i de samlede løbende administrative byrder ved Finansministeriets lovgivning i perioden 15. juni 2005 til Som det fremgår af tabellen, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført siden basismålingen, et nettofald i de administrative byrder på 38,1 mio. kr. Tabel 3.1: Oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 15. juni 2005 til Styrelse Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Departmentet 0 0 Økonomistyrelsen -38,1-38,1 I alt for ministeriet -38,1-38,1 AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

6 4. GENNEMGANG AF ALLE ÆNDREDE/NYE REGLER SAMT ØVRIGE INITIATIVER MED ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. Som nævnt i indledningen er lovgivningen på Finansministeriets område ikke direkte erhvervsrelateret. Som følge heraf bidrager Finansministeriet derfor også først og fremmest til arbejdet med at reducere virksomhedernes administrative byrder ved at stille infrastruktur til rådighed, som letter de administrative omkostninger hos erhvervslivet. I opdateringsperioden fra basismålingen til og med denne opdatering er der derfor også kun sket to ændringer indenfor Økonomistyrelsens område, som begge er relateret til offentlig infrastruktur, som stilles til rådighed for de danske virksomheder. Den største ændring vedrører NemKonto. NemKonto giver administrative besparelser for virksomheder med masseudbetalinger til deres kunder såsom pensions- og forsikringsselskaber, der kan foretage udbetalinger til kunder ved reference til deres CPR-nummer uden at kende modtagers kontonummer. Lettelsen er samlet vurderet til 50,2 mio. kr., som deles ligeligt mellem Finanstilsynet under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen med 25,1 mio. kr. til hver. Den næststørste ændring, der er registreret i opdateringsperioden, sker som følge af et digitalt initiativ under Økonomistyrelsen. Initiativet retter sig mod alle virksomheder, der sender fakturaer til offentlige myndigheder. Initiativet, der er kendt som NemHandel, omhandler to gratis løsninger (NemHandel-programmet samt NemHandel-fakturablanketten), til at generere elektroniske fakturaer, der kan sendes til det offentlige. NemHandel har medført en lettelse, idet de virksomheder, der anvender systemet, bruger mindre tid på at fakturere det offentlige. Initiativet medfører samlede administrative lettelser på ca. 25,9 mio. kr., som deles ligeligt mellem IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, som har udviklet NemHandel-løsningen, og Økonomistyrelsen, som har udviklet NemHandel-fakturablanketten. I afsnit gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved NemHandel. Dernæst gennemgås i afsnit én endeligt opgjort ex-ante måling, som vedrører NemKonto-ordningen. I bilag B gennemgås korrektioner, som er blevet foretaget af ministeriets tidligere AMVAB-målinger. Bilag C indeholder regler, der falder for timers bagatelgrænsen, mens bilag D viser regler, der er afgrænset til lovgivning i andre ministerier. AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

7 I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit og Tabel 4.1: Endeligt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/ område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Økonomistyrelsen BEK nr. 991 af 27/11/2001 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder NemHandel -13,0-13,0 LOV nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger m.v. -25,1-25,1 I alt -38,1-38,1 AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

8 4.1 Økonomistyrelsen Økonomistyrelsen varetager låntagning og långivning af statens finanser. Derudover administrerer Økonomistyrelsen lovgivning omkring SU, digitalisering af økonomistyring, regnskab og øvrig finansforvaltning. I perioden fra juni 2005 til 2010 er to øvrige initiativer, henholdsvist NemHandel og NemKonto, blevet opdateret inden for Økonomistyrelsens område, hvilket har medført administrative lettelser på 67,7 mio. kr. I det følgende afsnit vil de enkelte regler blive beskrevet nærmere Endeligt opgjorte administrative konsekvenser I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte regler på Økonomstyrelsens område BEK nr. 991 af 27/11/2001 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder NemHandel NemHandel er en elektronisk løsning til fakturering af det offentlige, som er udviklet af IT- og Telestyrelsen og Økonomistyrelsen i fællesskab. Økonomistyrelsen stod for udviklingen af NemHandel-fakturablanketten, mens IT- og Telestyrelsen udviklede NemHandel-programmet. NemHandel initiativet blev ex-post målt i forbindelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opdatering for folketingsåret og resulterede i en samlet lettelse på 25,9 mio. kr., som blev ligeligt fordelt mellem de to styrelser. NemHandel består af NemHandel-programmet samt NemHandel-fakturablanketten. NemHandelprogrammet er et gratis softwareprogram, der kan installeres direkte på brugerens PC og integreres med det anvendte økonomisystem. Programmet kan generere elektroniske fakturaer, der herefter kan mailes til modtagerne. NemHandel-fakturablanketten er en gratis applikation på virksomhedsportalen Virk.dk, hvor elektroniske fakturaer automatisk kan genereres. Blanketten fungerer ved, at brugeren på hjemmesiden indtaster de oplysninger, der skal indgå i fakturaen, hvorefter den sendes til modtageren. Afsenderen modtager en kvittering, når dokumenterne er nået frem. Systemet benyttes i dets nuværende form af private virksomheder til at fakturere det offentlige. På sigt vil det også blive muligt at bruge NemHandel til at sende elektroniske fakturaer til andre private virksomheder og til at udveksle elektroniske tilbud, ordrer, ordrebekræftelser, varekataloger, prislister samt kreditnotaer og derved yderligere nedsætte den tid, der anvendes på fakturering. Administrative konsekvenser Initiativet har betydet, at de virksomheder, der benytter enten NemHandel-programmet eller NemHandel-fakturablanketten, anvender mindre tid på at fakturere. Før initiativet brugte virksomhederne ca. én time per faktura. Til at generere selve den elektroniske faktura, benyttede virksomhederne typisk indlæsningsbureauer, der genererer og forsender elektroniske fakturaer til de offentlige kunder ud fra traditionelle papir-baserede fakturaer fra virksomhederne. Interviews med virksomheder, der benytter NemHandel har vist, at gennemsnitstiden per faktura er lavere, når en af de to beskrevne elektroniske muligheder anvendes. Frem for en time anvendes nu typisk omkring 30 minutter per faktura. Ved udgangen af 2008 havde mere end virksomheder benyttet NemHandel, og der var sendt over elektroniske dokumenter via NemHandel. Aktiviteten forbundet med fakturering består nu i, at indtaste og sende de relevante oplysninger til den offentlige kunde. Det er som oftest en bogholder, der udfører dette arbejde. Initiativet betyder, at virksomhederne ikke længere skal benytte indlæsningsbureauer til at danne elektroniske fakturaer. Initiativet medfører lettelser på Økonomistyrelsens område for ca. 13 mio. kr. Lettelsen består i, at den tid, virksomhederne bruger på at fakturere offentlige myndigheder, er blevet nedsat som følge af initiativet. AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

9 Tabel 4.2 nedenfor viser lettelserne i de administrative byrder som følge af NemHandel. Tabel 4.2: BEK nr. 991 af 27/11/2001 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder Informationsforpligtelse Løbende byrder Løbende byrder Årets ændring (2008) (2010) Fakturering I alt Endeligt opgjorte ex-ante målinger I dette afsnit gennemgås endeligt opgjorte regler, som tidligere er blevet ex-ante målt, på Økonomistyrelsens område LOV nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger m.v. Som led i dette års opdatering er foretaget en endelig opmåling af de administrative konsekvenser som følge af 1 nr. 2 i LOV nr. 503 af 06/06/2007 om ændring af lov om offentlige betalinger mv. (Private udbetaleres anvendelse af NemKonto-registeret), hvorefter private udbetalere såsom forsikrings- og pensionsselskaber kan anvende NemKonto-systemet til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens NemKonto. Ex-ante målingen af NemKonto NemKonto-ordningen for private udbetalere blev ex-ante målt i forbindelse med Økonomi- og Erhvervsministeriets opdatering for folketingsåret Ex-ante målingen resulterede i samlede lettelser på 43,6 mio. kr., som blev ligeligt delt mellem Finanstilsynet og Økonomistyrelsen med 21,8 mio. kr. til hver. Lettelserne på Finanstilsynets område blev målt på BEK nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen fastsatte, at for forsikrings- og pensionsselskaber er oplysning om kunders tilgodehavende beløb, herunder erstatningsbeløb og pensionsudbetaling, til brug for anvendelse af NemKonto-systemet ligeledes en sædvanlig kundeoplysning. I praksis betød dette, at virksomhederne kunne videregive oplysning om CPRnummer og tilgodehavende til en betalingsformidler, der herefter gennemførte en pengeoverførsel via NemKonto. Ex-ante målingen vedrørte udelukkende forsikrings- og pensionsbranchen brug af ordningen, idet virksomhederne indenfor disse brancher har flest masseudbetalinger og står for en stor del af udbetalingerne via NemKonto. Sidenhen er en række andre brancher, der jævnligt har masseudbetalinger, såsom energibranchen, forsyningsbranchen, teleselskaber, leasing selskaber og administratorer af fast ejendom begyndt at benytte sig af ordningen. Grunden til dette er, at disse brancher ofte har brug for at tilbageføre penge til deres kunder enten som følge af, at kunderne indbetaler dobbelt ved en fejl eller, at virksomhederne benytter sig af à conto opkrævning, hvor mange kunder en gang om året får penge tilbage, hvis de har indbetalt for meget. NemKonto NemKonto-ordningen har til formål at lette udbetalinger til borgere og virksomheder, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder. NemKonto er etableret i henhold til lov om offentlige betalinger m.v., der hører under Finansministeriets område. Alle personer over 18 år og virksomheder med CVR-nummer skal anvise en konto i et pengeinstitut ( NemKonto ), som offentlige myndigheder kan udbetale til med frigørende virkning. I NemKonto-registeret er hvert CPR-nummer på voksne personer dermed sammenknyttet med ét enkelt kontonummer. For offentlige myndigheder startede NemKonto-ordningen i 2005, mens det for private virksomheder blev muligt at anvende NemKonto til betaling i maj Lov nr. 503 af 6. juni 2007 ændrede lov om offentlige betalinger m.v. således, at private, herunder virksomheder, fik mulighed for at benytte NemKonto til at foretage udbetalinger. Alle brancher kan benytte NemKonto. Loven AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

10 giver dog ikke i sig selv virksomhederne ret til at benytte CPR-numre det skal virksomhederne have hjemmel til i anden lovgivning, eller også skal de indhente samtykke hertil fra de relevante borgere. Håndtering af udbetalinger uden NemKonto Før NemKonto blev indført skulle kunden oplyse sit kontonummer til virksomheden, som så skulle taste det ind i sit system. Kontonumret blev registreret, og hvis kunden ved en senere udbetaling skiftede bank, og virksomheden ikke blev oplyst om dette, betød det, at når kunden skulle have udbetalt penge, fik virksomheden en betalingsafvisning. Ved en afvisning måtte virksomheden skrive til kunden og indhente nyt kontonummer. Derefter måtte virksomheden afvente brev fra kunden, og efterfølgende indtaste kontonummeret og gennemføre en ny udbetaling. Alternativt kunne selskabet sende en check ud til kunden på beløbet. Håndtering af udbetalinger med NemKonto Efter indførslen af NemKonto foregår processen således, at når en kunde skal modtage en udbetaling fra den private udbetaler, så bliver der sendt en udbetaling med kundens IDoplysninger (enten CPR-/CVR-/SE-/P-nummer) fra virksomheden til betalingsformidleren fx PBS, som forespørger NemKonto om kontonummeret på følgende vis: Filen kompletteres dvs. NemKonto-systemet påfører NemKonto-numre på CPR-/CVR-/SE-/Pnumre. Filen sendes til den Private Betalingsformidler med oplysninger om, hvilke NemKonti, der knyttes til CPR-/CVR-/SE-/P-numrene, og hvilke betalingsmeddelelser, der evt. ikke kan kompletteres. De Private Betalingsformidlere gennemfører herefter udbetalingerne. Fordele ved NemKonto NemKonto giver de private udbetalere mulighed for at effektivisere betalingsformidlingen til deres kunder på flere måder. Før NemKonto brugte en normalt effektiv virksomhed omkring 10 minutter per transaktion på at oprette og indtaste kundens kontonummer samt løbende ændre kontonumre. Med indførelsen af NemKonto undgås dette, eftersom de bliver opdateret via NemKonto. Desuden sparer virksomhederne tid på at håndtere forkerte kontonumre eller udgåede konti, da dette er overladt til betalingsformidleren. Håndteringen af dette tog omkring 15 minutter per transaktion. Hertil kommer, at mange virksomheder tidligere valgte at sende checks ud, hvis de ikke fik indsamlet kontonummer eller fik oplyst et forkert kontonummer, hvilket kunne beløbe sig til 50 kr. per stk. NemKonto medfører dog også en mindre stigning i virksomhedernes administrative byrder, som følge af indførslen af et transaktionsgebyr på 0,73 øre per transaktion til betalingsformidleren. Gebyret skal blandt andet dække tilslutningsafgift til NemKonto-registeret, et mindre gebyr per transaktion og en årlig abonnementsafgift. Udbredelsen af privat brug af NemKonto Tabel 4.3 angiver det antal udbetalinger, som de private udbetalere har bedt deres betalingsformidler om at gennemføre fra maj 2008 til juni Som det fremgår, er der siden ordningen begyndte at virke i 2008 gennemført omkring 7,9 mio. kompletteringer/udbetalinger. Det antages, at 80 pct. af kompletteringerne er AMVAB-relevante, dvs. vedrører private virksomheder, mens de resterende 20 pct. kan henføres til fagforeninger, almennyttige foreninger mv., som ikke indgår i en AMVAB-måling. Det skønnes endvidere, at 70 pct. af de AMVAB-relevante kompletteringer kan tilskrives finansielle virksomheder, mens ikke-finansielle virksomheder står for de resterende 30 pct. af udbetalingerne. Til brug for beregningen af de løbende årlige administrative konsekvenser, jf. Tabel 4.3, er der taget udgangspunkt i de seneste tolv måneders kompletteringer fra juli 2009 til juni 2010 lig med udbetalinger på årsplan via NemKonto. AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

11 Tabel 4.3: Antal NemKonto kompletteringer i perioden maj 2008 til juni 2010 År/måned Antal kompletteringer AMVAB-relevante kompletteringer Sum Sum Sum Total Kompletteringer fordelt på branche og udbetalingstype Tabel 4.4 angiver kompletteringer fordelt på finansiel/ikke-finansiel virksomhed og ad hoc/løbende udbetalinger. Som det fremgår af tabellen skønnes det, at størstedelen af de finansielle virksomheders udbetalinger er løbende i form af navnlig månedlige pensionsudbetalinger til den samme konto. Ikke-finansielle virksomheder har ligeledes en overvægt af løbende udbetalinger, hvilket hovedsageligt kan tilskrives lønkørsler. Fordelingen mellem løbende og ad hoc udbetalinger har betydning for beregningen af de administrative lettelser, idet besparelsen ved brug af NemKonto er mindre per løbende udbetaling end per ad hoc udbetaling, da besparelsen ved førstnævnte skal splittes ud på antal månedlige udbetalinger på årsplan. AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

12 Tabel 4.4: Kompletteringer fordelt på branche og udbetalingstype Type Finansiel virksomhed Ikke-finansiel virksomhed Ad hoc udbetalinger 0,1 0,3 Løbende udbetalinger 0,9 0,7 Administrative konsekvenser Tabel 4.5 viser beregningsgrundlaget for virksomhedernes besparelse ved brug af NemKonto. Som det fremgår af tabellen, antages det, at der er en besparelse per ad hoc udbetaling på 10 min. ved at virksomhederne ikke længere skal indhente kontonumre samt en besparelse på 20 min. i forbindelse fejlhåndtering af udgåede eller ændrede kontonumre samt udstedelse af checks. Besparelsen i forbindelse med de løbende udbetalinger er sat til én tiendedel af ad hoc udbetalingerne, idet besparelsen er fordelt ud på en antagelse om 10 årlige udbetalinger. Endelig er det antaget, at fejlhåndtering i relation til udgåede eller ændrede kontonumre finder sted i forbindelse med 3 pct. af udbetalingerne. De finansielle virksomheder får en besparelse på omkring 27,4 mio. kr. som følge af brugen af NemKonto, mens besparelsen for de ikke-finansielle virksomheder er på ca. 22,8 mio. kr. på samfundsniveau. Grunden til, at besparelsen er størst for den finansielle branche skyldes, at den står for hovedparten af udbetalingerne. Tabel 4.5: Beregningsgrundlag for besparelsen ved brug af NemKonto Type lettelse pr. branche Population Lettelse i tidsforbrug Besparelse Finansiel virksomhed Ad hoc udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Ad hoc udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Løbende udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Løbende udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Sum Ikke-finansiel virksomhed Ad hoc udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Ad hoc udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Løbende udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Løbende udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Sum Total * Det antages, at fejlhåndtering i relation til udgåede eller ændrede kontonumre finder sted i forbindelse med 3 pct. af udbetalingerne. De administrative konsekvenser som følge af private udbetaleres mulighed for at anvende NemKonto-systemet er opsummeret i Tabel 4.6, som viser en lettelse i de administrative byrder på 25,1 mio. kr. på samfundsniveau, idet den samlede lettelse på 50,2 mio. kr. som nævnt deles ligeligt mellem Økonomistyrelsen og Finanstilsynet. Tabel 4.6: LOV nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger m.v. Segment Informationsforpligtelse Lettelse Finansiel virksomhed Ikke-finansiel virksomhed Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto I alt AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

13 BILAG A. KORT OM AMVAB-METODEN AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkostninger. De løbende administrative byrder er de omkostninger, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative byrder for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex-post målte) og foreløbige (exante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex-post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ved endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex-post målinger her: Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: Både ex-post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex-post ved de allerede ex-ante målte regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

14 Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Ved denne endelige opgørelse af 2010-målsætningen vil flere regler være ex-ante opgjort. Det skyldes at det ikke har været muligt tidsmæssigt at ex-post opgøre love og bekendtgørelser, som er vedtaget mellem 1. marts 2010 og 31. december For ex-ante opgørelser gælder det generelt at en lov eller bekendtgørelse kun opgøres hvis den vurderes at ligge over en bagatelgrænse på timer i nye byrder eller lettelser. Særligt omkring denne endelige opgørelse Regeringens regelforenklingsindsats opgøres endeligt ultimo Alle lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret , som er vedtaget og trådt i kraft før 1. marts 2010 er målt gennem virksomhedsinterview. Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts 2010, er enten blevet opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Love og bekendtgørelser, der er vedtaget/udstedt senest 31. december 2010, indgår i denne endelige opgørelse. Hvis loven eller bekendtgørelsen først træder i kraft efter 2010, er de administrative konsekvenser opgjort ved en foreløbig måling (ex-ante måling). Der er foretaget exante målinger i de tilfælde, hvor loven eller bekendtgørelsen på samfundsniveau medfører administrative lettelser eller byrder på mindst timer årligt for virksomhederne. Love og bekendtgørelser, der vedtages/udstedes efter den 31. december 2010, indgår ikke i denne endelige opgørelse. Vejledninger Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i denne måling. Digitale løsninger: Digitale løsninger, der er besluttet før 31. december 2010 og forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest d. 31. december 2010: Evt. lovhjemmel. Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation, der gør det muligt at estimere de administrative lettelser ved den digitale løsning. Digitale løsninger, der besluttes efter den 31. december 2010, indgår ikke i denne endelige opgørelse. AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

15 BILAG B. KORREKTIONER TIL EKSISTERENDE MÅLINGER Indimellem viser det sig, at målinger ved en fejl er opgjort på baggrund af for stor en population, større hyppighed af indberetningskravet eller lignende. Når fejl konstateres, foretages der efterfølgende en korrektion. Tabel B.1 viser, hvilke korrektioner der er foretaget i forbindelse med dette års opdatering af AMVAB-målingen. Korrektionerne vil blive beskrevet nærmere i det efterfølgende. Tabel B.1: Korrektion af Finansministeriets nulpunkts-, basis- og opdateringsmålinger Lov/Bekendtgørelse Nulpunktsmåling: Adm. byrder pr. nov (kr.) Basismåling: Adm. byrder pr. 1. januar 2005 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juni 2005 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juni 2005 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juni 2005 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juni 2005 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juni 2005 (kr.) Måling som opgjort i LOV nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger m.v BEK nr. 991 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder Korrigerede målinger AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

16 LOV nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger m.v. Det øvrige initiativ som følge af private udbetaleres mulighed for at anvende NemKonto-systemet er indsat på nulpunktsmålingen, basismålingen og efterfølgende opdateringer som en administrativ omkostning på 25,1 mio. kr. på samfundsniveau. Målingen ophører per i forbindelse med årets opdatering, hvorved lettelsen opstår. Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Oprettelse af pseudokrav vedr. Nemkonto NemKonto på nulpunktsmåling og basismåling Samlet betydning BEK nr. 991 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder I forbindelse med opdatering blev det øvrige initiativ NemHandel lagt ind under nærværende pseudolov som en administrativ omkostning på kr. Loven blev sat til at ophøre per , så der opstod en lettelse på samme beløb i forbindelse med daværende opdatering. Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Fakturering Oprettelse af pseudolov på nulpunktsmåling Samlet betydning AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

17 BILAG C. REGLER DER FALDER FOR TIMERS BAGATELGRÆNSE På Finansministeriets område er der ingen love/bekendtgørelser, som ikke er medtaget i denne endelige opgørelse af regeringens 25 pct. målsætning, selvom de er vedtaget i folketingsåret 09/10 eller frem til 31. december 2010, fordi de er faldet for timers bagatelgrænsen. AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER

18 BILAG D. AFGRÆNSNING TIL ANDEN LOVGIVNING Oversigt over love/bekendtgørelser fra ministerområdet, der er afgrænset i forhold til anden lovgivning. Tabel D: Liste over love/bekendtgørelser som er afgrænset til anden lovgivning Lov/bekendtgørelse Segment LOV nr af Finansiel 27/12/2003 om virksomhed offentlige betalinger m.v. Informationsforpligtelse Paragraf Ændring i omk. efter afgrænsning Afgrænsning i pct. Note Private udbetaleres 5 a Afgrænsning til besparelse ved anvendelse Finanstilsynet: af Nemkonto Informationsforpligtel sen, Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto, BEK nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder Ændring i Henført i kr. omk. før afgrænsning Ikke-finansiel virksomhed Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto 5 a Se ovenfor BEK nr. 991 af Fakturering Afgrænsning til IT- og /11/2001 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder Telestyrelsen BEK nr 7 om NemHandel (pseudolov) Total AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 15. JUNI 2005 TIL 31. DECEMBER