Revision 7 Dato Udarbejdet af RMC Kontrolleret af RMC Godkendt af

Transkript

1 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i perioden 1. juli 2009 til 31. december April 2011

2 1 Revision 7 Dato Udarbejdet af RMC Kontrolleret af RMC Godkendt af AMVAB-OPDATERING AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 1 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative byrder perioden 1. juli 2009 til slutmålingen Udviklingen i de administrative byrder siden De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Danmarks Statistik Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Danmarks Statistik 13 Fællesløsning mellem Danmarks Statistik og Skatteministeriet for indberetning af intrastat statistikkerne og listeindberetning Erhvervs- og Byggestyrelsen Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Byggestyrelsen Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endeligt opgjorte ex ante målinger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Finanstilsynet Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Finanstilsynet 69 Dataindsamling Endeligt opgjorte ex-ante målinger på Finanstilsynet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Endeligt opgjorte ex-ante målinger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Søfartsstyrelsen Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Søfartsstyrelsen 90 AMVAB-OPDATERING AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

4 3 5. English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Economic and Business Affairs from July 1th 2009 to December 31th 91 Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 1 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 3 BILAG C. REGLER DER FALDER FOR TIMERS BAGATÆLGRÆNSEN 1 Bilag D. Eventuel afgrænsning til anden lovgivning 4 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger, som indgår i målingen 1 AMVAB-OPDATERING AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

5 1 1. RESUMÉ Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management Consulting, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De løbende administrative byrder ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 651,9 mio. kr., svarende til et fald på ca. 7,5 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2009/10 frem til 31. december samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som er blevet exante målt enten i forbindelse med forslagenes fremsættelse eller i forbindelse med denne slutopgørelse. 2 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om administrative lettelser for ca. 645,2 mio. kr. Herudover viser ikke-tidligere afrapporterede exante målinger af 4 regler foreløbigt opgjorte lettelser for samlet set ca. 6,7 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en lidt større usikkerhed sammenlignet med målinger, der er gennemført på baggrund af virksomhedsinterview efter lovens ikrafttrædelse. Den største ændring, der indgår i årets opdatering, vedrører lempelsen af revisionspligten i årsregnskabsloven, som medfører et fald i de administrative byrder på 450,7 mio. kr. på samfundsniveau. Den næststørste ændring kan henføres til LOV nr 719 af 25/06/ om ændring af lov om markedsføring (Faktureringspligt for regningsarbejde) som medfører, at ni branchespecifikke faktureringsbekendtgørelser under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ophæves, og at det samtidig gøres til en pligt for erhvervsdrivende i medfør af markedsføringsloven at udstede en specificeret faktura for alle tjenesteydelser udført efter regning for private. Nettoeffekten af disse ændringer er en lettelse af de administrative byrder på 256,1 mio. kr. Den tredjestørste ændring, der indgår i årets opdatering, udgår fra implementeringen af EU s servicedirektiv i dansk lovgivning, gennem BEK nr om serviceyderes pligt til at give oplysninger til servicemodtagere. Bekendtgørelsen opregner en række oplysninger, som tjenesteydere skal gøre tilgængelige for tjenestemodtagere. Bekendtgørelsen omfatter alle virksomheder, der leverer tjenesteydelser mod betaling, med mindre virksomheden falder indenfor et af direktivets undtagelsesområder. Hovedparten af dansk tjenesteydelsesvirksomhed berøres af bekendtgørelsen. Samlet set medfører bekendtgørelsen, der implementerer servicedirektivet, nye administrative byrder for tjenesteydelsesvirksomhederne på 50,2 mio kr. Den fjerdestørste ændring udgår fra en ændring af årsregnskabsloven, som indfører krav om redegørelse for samfundsansvar i årsrapportens ledelsesberetning. Med 99 a indføres et nyt lovkrav, om at store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C 3 og regnskabsklasse D 4 med virkning for regnskabsår der begynder den 1. januar 2009 eller senere skal redegøre for deres 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2009/10 dog frem til 31. december indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (byrder eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. Ex-ante målingerne er ligesom ex post opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. 3 Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser: En balancesum på 143 mio. kr. En nettoomsætning på 286 mio. kr. Et gennemsnit antal heltidsbeskæftigede på Regnskabsklasse D omfatter virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land og statslige aktieselskaber.

6 2 politikker for samfundsansvar og arbejde med samfundsansvar i årsrapporten, hvis de har politikker for samfundsansvar. Kravet medfører en årlig stigning i de administrative byrder på 25,5 mio. kr. på samfundsniveau. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 Figuren nedenfor viser, at de løbende administrative byrder ved ministeriets regulering ved nulpunktsmålingen i 2001 var mio. kr. og ved slutmålingen er opgjort til 7.881,5 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område således faldet med 1.825,8 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 18,8 pct. Næsten totredjedel af faldet kan henføres til lempelser af revisionspligten, som blev målt og afrapporteret i forbindelse med opdatering samt dette års opdatering. Revisionspligten blev således første gang lempet ved lov nr. 245 af 27/03/2006 for en række små virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B, hvor det blev muligt at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 1,5 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 3 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Denne lovændring af revisionspligten fjernede i 2006 byrder for ca. 677 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Den seneste lempelse af revisionspligten blev gennemført ved vedtagelse af Lov nr. 720 af 25/06/ om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten). Med denne ændring bliver det fra 1. januar 2011 muligt for virksomheder at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 4 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Denne nye grænse betyder lettelser af administrative byrder for 450,7 mio. kr. årligt, som indgår i årets opdatering. Udover lempelsen af revisionspligten dækker udviklingen siden 2001 over to modsat rettede bevægelser. De administrative byrder vedrørende den finansielle sektors regulering er steget med næsten 30 pct. i perioden, især på baggrund af øgede krav til dokumentation i forbrugerbeskyttelsesreguleringen, der i starten af årtiet var danske regler og som siden er blevet afløst af international regulering, som fx MiFiD-regelsættet om investorbeskyttelse. På de klassiske administrative byrdeområder såsom årsregnskab, bogføring og statistiske indberetninger er byrderne faldet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik har således oplevet fald på henholdsvis 26 pct. og 39,6 pct. Figur 1.1: Udviklingen i de administrative byrder for Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2001 til Omkring 39,2 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer fra international,

7 3 primært EU, regulering (A-regulering) 49 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 11,6 pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative byrders oprindelse, i 2001 var 44,7 pct. af de administrative byrder på Økonomiog Erhvervsministeriets område C-regulering, 11,9 pct. var B-regulering og 43,3 pct. var A- regulering.

8 4 2. INDLEDNING Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Målsætningen er genfremsendt i efterfølgende regeringsgrundlag senest i Danmark Viden > vækst > velstand > velfærd. I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Denne opdatering er den endelige opgørelse af regerings målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i. 2.1 Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative byrder siden sidste opdatering for folketingsåret , som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001.

9 5 Boks 1: Faktaboks om Økonomi- og Erhvervsministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2009 til 31. december. Tidligere AMVAB-målinger (AMVABbasismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 21 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 6 love/bekendtgørelser. I denne opdatering indgår lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret 2009-, samt love og bekendtgørelser der er vedtaget/udstedt senest 31. december. Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts, er opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører, at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i målingerne. Digitale løsninger, der er besluttet før 31. december og forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest d. 31. december : Evt. lovhjemmel såfremt det er påkrævet Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation Regler med administrative konsekvenser for virksomheden, som er udstedt i perioden 1. marts til 31. december, og som vurderes at have konsekvenser over timer men ikke over timer er ikke medtaget i denne endelige opgørelse. En oversigt over disse regler kan findes i bilag C De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen 2001 til denne slutmåling faldet med 1.825,8 mio. kr., svarende til 18,8 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning ved slutmålingen, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv.

10 6 I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. Kapitel 5 indeholder et engelsk resumé. Bilag A indeholder en beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag B indeholder en beskrivelse af korrektioner af tidligere målinger. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, der er faldet for denne endelige opdaterings særlige bagatelgrænse på timer for love og bekendtgørelser, der er vedtaget efter 1. marts. Bilag D indeholder en oversigt over regler, der er afgrænset til anden lovgivning. Bilag E indeholder en oversigt over regler som er ex-ante opgjort i dette og tidligere års målinger.

11 7 3. UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER SAMT ANDRE RELEVANTE RESULTATER (ABC FORDELING MV.) 3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden 1. juli 2009 til slutmålingen I indeværende opdatering indgår i alt 27 målinger fordelt på 16 bekendtgørelser, syv lovbekendtgørelser samt fire love. 21 målinger er endeligt opgjorte, mens 6 målinger er foreløbigt opgjorte. Størstedelen af målingerne kan henføres til Finanstilsynet, som bidrager med lidt over en tredjedel af årets målinger. Tabel 3.1: Antal målinger, der indgår i opdateringen 5 Styrelse Antal målinger i alt Antal endeligt opgjorte målinger Antal foreløbigt opgjorte målinger Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Søfartsstyrelsen I alt for ministeriet I Tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. Tabel 3.2: Oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen. Styrelse (foreløbigt opgjort, mio. kr.) (endeligt opgjort, mio. kr.) i alt (mio. kr.) Danmarks Statistik -2,9-2,9 Erhvervs- og Byggestyrelsen -6,1 2,5-3,6 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen -8,6-452,6-461,2 Finanstilsynet 8,1 11,2 19,3 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen -203,8-203,8 Søfartsstyrelsen 0,5 0,5 I alt for ministeriet -6,7-645,2-651,9 Som det fremgår af Tabel 3.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative byrder på 651,9 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 645,2 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 6,7 mio. kr. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5 Sikkerhedsstyrelsen indgår ikke i årets opdatering, da styrelsen ikke har udstedt regulering i opdateringsperioden, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 i relation til Sikkerhedsstyrelsens regulering fremgår af tabel 3.3.

12 8 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra 2001 til. Tabel 3.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra 2001 til * Styrelse Administrative byrder i 2001 Administrative byrder Procentvis ændring i de administrative byrder siden 2001 Danmarks Statistik ,6 Erhvervs- og ,0 Byggestyrelsen Erhvervs- og ,4 Selskabsstyrelsen Finanstilsynet ,2 Konkurrence- og ,3 Forbrugerstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen ,7 Søfartsstyrelsen ,1 I alt for ministeriet ,8 * Inkl. ex-ante målinger, Som det fremgår af Tabel 3.3 ovenfor, er der samlet set sket et fald på Økonomi- og Erhvervsministeriets område på 18,8 pct. Danmarks Statistik tegner sig for det største procentvise fald siden 2001 med 39,6 pct. I faktiske byrder ligger det største fald hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med omkring mio. kr. svarende til et fald på 26,4 pct. Omvendt har Finanstilsynet bidraget med en stigning på 24,2 pct. lig med ca. 194,2 mio. kr. 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder, både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende er af EU eller anden international oprindelse (A-regulering) og national lovgivning (C-regulering), mens lovgivning af delvis EU eller anden international oprindelse (B-regulering) kun bidrager med omkring 12 pct. af de administrative byrder. Tabel 3.4: De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Styrelse Nulpunktsmålingen (2001) Slutmålingen () A B C A B C Danmarks Statistik 95,8 3,7 0,5 83,5 7,9 8,6 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 0,0 0,8 99,2 0,0 0,7 99,3 48,3 13,5 38,1 57,8 13,9 28,3 Finanstilsynet 24,7 21,8 53,4 34,0 12,6 53,4 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 28,6 0,0 71,4 31,7 4,8 63,6 Sikkerhedsstyrelsen 25,8 0,0 74,2 34,9 0,9 64,1 Søfartsstyrelsen 56,8 12,8 30,4 63,9 11,9 24,2 I alt for ministeriet 39,2 11, ,7 11,9 43,3 Tabel 3.5 herunder viser udviklingen i de administrative byrder for de love og bekendtgørelser, der indgår i top-10 listen i. Lidt over 90 pct. af byrderne på ministeriets områder vedrører de 10 mest byrdetunge love og bekendtgørelser og langt hovedparten af de administrative byrder kan henføres til Årsregnskabsloven, der tegner sig for mere end halvdelen af ministeriets byrder. Det er 6 EBST er opjusteret på nulpunkt med kr. Denne opjustering fremgår ikke af AMVAB databasen ved rapportudtræk.

13 9 derfor blandt disse love og bekendtgørelser, at regelforenklinger vil give de største resultater. De største lettelser siden nulpunktsmålingen er da også at finde for regler, som befinder sig på top-10 listen. Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Administrative byrder 2001 Administrative byrder Udvikling Lov/bekendtgørelse Samfundsniveaniveau Samfunds- Andel Samfunds-niveau Ændring i pct. (rangordnet efter byrdeniveau i ) af samled e omk. (pct.) 1. LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (Erhvervsog Selskabsstyrelsen) , ,2 2. LBK nr. 839 af 31/08/2009 om markedsføring (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) , , LBK nr. 286 af 04/04/2006 om finansiel virksomhed (Finanstilsynet) , ,1 4. LOV nr. 470 af 12/06/2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) , ,8 5. LBK. nr. 691 af 02/07/2003 om omsætning af fast ejendom, (Erhvervs- og Byggestyrelsen) , ,8 6. LBK nr. 627 af 26/07/2002 om sikkerhed til søs (Søfartsstyrelsen) , ,2 7. LBK nr. 452 af 24/06/1996 Byggeloven (Erhvervs- og byggestyrelsen) , ,0 8. LBK nr. 599 af 22/6/2000 om Danmarks Statistik (Danmarks Statistik) , ,6 9. LBK nr. 209 af 28/03/2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. (Prismærkningsloven) (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) , ,2 10. LOV nr af 23/12/1998 (Bogføringsloven) (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) , ,6 Top 10 i alt , ,1 I alt for hele ministeriet , ,8 7 Stigningen på næsten sekshunderede procent afspejer ikke udviklingen i byrderne på markedsføringsloven men det forhold, at en række byrder der tidligere var målt på en række bekendtgørelser nu er henført til markedsføringsloven, se korrektionsaftsnitet i sidste års opdateringsrapport for yderligere information.

14 10 4. GENNEMGANG AF ALLE ÆNDREDE/NYE REGLER SAMT ØVRIGE INITIATIVER MED ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. I afsnit 4.1. gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2. de endeligt opgjorte ex-ante målinger. Endvidere gennemgås i afsnit 4.3. de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt i slutmålingen, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1., 4.2. og 4.3. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/ område Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Lov/bekendtgørelse LBK nr. 599 af 22/06/2000 af lov om Danmarks Statistik BEK nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbeken dtgørelsen) LOV nr. 119 af 24/02/2004 om registrering af ledningsejere LOV nr af 16/12/2009 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Indsamling af energioplysninger m.v.) BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (lempelse af revisionspligt) LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar) (foreløbigt opgjort mio. kr.) (endeligt opgjort mio. kr.) i alt (mio. kr.) -2,9-2,9-6,4-6,4 2,5 2,5 0,6 0,6-0,3-0,3-450,7-450,7 25,5 25,5 LBK nr. 395 af -4,6-4,6 25/05/2009 af årsregnskabsloven (Ophævelse af 74) LOV nr 470 af -21,4-21,4

15 11 Finanstilsynet 12/06/2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) LBK nr. 163 af -1,2-1,2 11/01/2003 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. BEK nr. 628 af -0,3-0,3 25/06/2009 om næringsbrev til visse fødevarevirksomh eder BEK nr 806 af 28/06/ om medarbejderrepræ sentation i aktieog anpartsselskaber -8,6-8,6 BEK nr af 12,0 12,0 16/12/2008 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselsk aber m.fl. BEK nr af 6,9 6,9 21/12/ om lønpolitik samt oplysningsforpligte lser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhed er BEK nr af -4,9-4,9 22/10/2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner BEK nr. 21 af 3,7 3,7 11/01/ om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder BEK nr. 816 af -3,4-3,4 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder BEK nr af 2,6 2,6 16/12/2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskabe r og tværgående pensionskasser BEK nr af 0,8 0,8 17/12/2009 om kapitaldækning BEK nr. 966 af 0,5 0,5 12/10/2009 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskabe r LBK nr. 286 af 1,2-0,2 1,0

16 12 Konkurrence- og Forbrugerstyrelse n Søfartsstyrelsen 04/04/2006 om finansiel virksomhed BEK nr. 922 af 28/9/2009 om registrering af aktiver LBK nr 839 af 31/08/2009 om markedsføring BEK nr af 29/12/2009 om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere BEK nr af 16/12/2009 om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonde n LOV nr. 315 af 14/05/1997 om en rejsegarantifond BEK nr. 765 af 22/07/2009 om teknisk forskrift om skibsberedskabspl aner ved forureningsulykker forårsaget af farlige eller giftige stoffer ,1-256,1 50,2 50,2 1,8 1,8 0,3 0,3 0,5 0,5 SUM -6,7-645,2-651,9

17 Danmarks Statistik I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indberetninger til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er den centrale danske myndighed for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistiks tre hovedopgaver, der fremgår af Lov om Danmarks Statistik, 1, er: 1. At indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om samfundsforholdene, samt udarbejde statistiske analyser og prognoser. 2. At varetage opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde, bl.a. ved at gøre statistik internationalt sammenlignelig. Danmark indgår som medlem af EU i et forpligtende samarbejde om indsamling og bearbejdning af statistik. Samarbejdet er baseret på EUretsakter, dvs. lovgivning, der forpligter Danmark til at producere bestemte statistikker. 3. At udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder, typisk mod betaling. Alle statistikker, der udarbejdes af Danmarks Statistik, har lovhjemmel i LBK nr. 599 af 22/06/2000 af lov om Danmarks Statistik, og derfor er alle administrative byrder vedrørende indberetninger til Danmarks Statistik registreret her. Det gælder uanset om den enkelte statistik udarbejdes af hensyn til nationale behov eller efter ønske fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat. Det er dog fortsat muligt at opgøre hvilke dele af de statistiske indberetninger, der kan henføres til hhv. nationale og internationale krav. I denne opdatering indgår i alt tre endeligt opgjorte regler på Danmarks Statistiks område som tilsammen har medført et fald i de administrative byrder på 1 mio. kroner. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Danmarks Statistik Fællesløsning mellem Danmarks Statistik og Skatteministeriet for indberetning af intrastat statistikkerne og listeindberetning Danmarks Statistik (DST) og Skatteministeriet har lavet en fælles løsning til indberetning af information til hhv. intrastat statistikkerne for import og eksport og listeindberetninger om salg til andre EU virksomheder 8. Løsningen er således henvendt til virksomheder, der skal indberette intrastatstatistikker til DST, samt virksomheder der skal listeindberette til Skatteministeriet. Løsningen er en udbygning af indberetningsløsningen IDEP (Intrastat Data Entry Package), som understøtter indberetningen af intrastat oplysninger, men er udarbejdet af Skatteministeriet og DST i fællesskab til også at omfatte indberetning til listesystemet. Rent fysisk er løsningen placeret hos DST, som kanaliserer data videre til Skatteministeriet. Virksomhederne tilgår IDEP-web løsningen via virk.dk portalen, hvor de anvender digital signatur. Løsningen tillader, at indberetningerne til statistikkerne for intrastat import og eksport og indberetningen til listesystemet kan ske i samme arbejdsgang. Dermed spares virksomhederne for at tilgå indberetningssystemerne 2 gange. Herved sparer virksomhederne tid på aktiviteten indberette/indsende informationerne. Mindst lige så vigtigt for lettelsen af byrdeniveauet er, at løsningen tillader virksomhederne at indberette via indsendelsen af kommaseparerede filer frem for at skulle indtaste data. Såfremt virksomhedernes økonomistyringssystemer er sat op til at kunne genere de relevante 8 Løsningen omfatter også indberetningen af udenrigshandel med tjenester. Denne statistik er allerede målt som digital og tidsforbruget er vurderet allerede at være så lavt at der ikke er rum for yderlige reduktion af omkostningerne som følge af denne løsning.

18 14 kommaseparerede filer, kan filerne trækkes direkte fra økonomistyringssystemerne og derefter oploades til den nye fælles indberetningsløsning. Dette giver tidsbesparelser i forhold til aktiviteter forbundet med informationsindsamling og kontrol. Udviklingen af indberetningsløsningen via kommaseparerede filer er sket i samarbejde med Microsoft, som udbyder det mest udbredte økonomistyringssystem, C5. I tilfælde hvor virksomhedernes økonomistyringssystemer ikke kan genere den rette fil, kan en opgradering af systemet erhverves for ca kr., hvilket svarer til en omstillingsomkostning på samfundsniveau på 13,5 16,1 mio. kr. når det antages, at denne opgradering er nødvendig for en tredjedel af virksomhederne. DST stiller information om fx varekoder til rådighed for virksomhederne, så de kan opdateres deres økonomisyringssystemer med data, så den fil de uploader bliver så korrekt som mulig. Løsningen indeholder også et system, hvor virksomheden kan sende en fil med momsnumre og få dem kontrolleret i VIES systemet. Dette er så vidt vides unikt for Danmark. I andre lande kan virksomheder kun kontrollere udenlandske momsnumre et ad gangen, idet dette er det VIES systemet giver muligheden for. Muligheden for at kontrollere flere numre på en gang fungerer i praksis ved, at momsnumrene gives til et program, der derefter automatisk sender numrene til VIES databasen et efter et og registrerer databasens svar for hvert momsnummer. Informationen om varekoder og muligheden for at kontrollere momsnumrene medfører, at virksomhederne opnår en reduktion i tidsforbruget for aktiviteterne informationsindsamling og kontrol. Som det fremgår af nedenstående tabel, medfører indførelsen af den ny fælles indberetningsløsning en reduktion af de administrative byrder for DST på ca. 4,8 mio. kr. Oversigten er medtaget i denne rapport for at give et samlet overblik over konsekvenserne af ændringen. Denne del af lettelsen medregnes dog under Økonomi- og Erhvervsministeriets måling som er ressortministerium for Lov om Danmarks Statistik. Tabel 4.2: LBK nr. 599 af 22/06/2000 af lov om Danmarks Statistik Segment Intrastat import<10 ansatte: Intrastat import, ansatte: Intrastat import>49 ansatte: Intrastat eksport <10 ansatte: Intrastat eksport, ansatte: Intrastat eksport>49 ansatte: (2009) () Årets ændring Intrastat Import Intrastat Import Intrastat Import Intrastat Eksport Intrastat Eksport Intrastat Eksport Total Som det fremgår af nedenstående tabel medfører indførelsen af den ny fælles indberetningsløsning en reduktion af de administrative byrder for Skatteministeriet på ca. 3,6 mio. kr. Tabel 4.3: Bekendtgørelse nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) - Fælles løsning for indberetning Segment 12 årlige indberetninger 4 årlige indberetninger 2 årlige indberetninger Informationsforpligtelse Informationsforpligtelse E.1. Listeoplysninger E.1. Listeoplysninger E.1. Listeoplysninger (2009) () Årets ændring Total

19 15 Denne lettelse følger som nævnt af et initiativ initieret af DST og Skatteministeriet i fællesskab, hvorfor ændringen har oprindelse i national lovgivning C-regulering Nye statistikker om ledige stillinger og virksomheders miljøbeskyttelsesudgifter I forbindelse med årets opdatering indgår 2 nye statistikker/blanketter om hhv. ledige stillinger og virksomheders miljøbeskyttelsesudgifter. De administrative konsekvenser som følge af disse er opsummeret i nedenstående tabel, som viser en nettostigning i de administrative byrder på 3,7 mio. kr. på samfundsniveau. Tabel 4.4: LBK nr. 599 af 22/06/2000 af lov om Danmarks Statistik Informationsforpligtelse Statistik om industriens miljøbeskyttelsesudgifter (2009) () Årets ændring Statistik over ledige stillinger Total Statistik om industriens miljøbeskyttelse Danmarks Statistiks indsamling af oplysninger om Statistik om industriens miljøbeskyttelsesudgifter, sker på baggrund af EU s Statistikstrukturforordning fra 1996 (SBS- Regulation no. 58/97 med efterfølgende ændringer). Statistikken omhandler danske industrivirksomheders udgifter til miljøbeskyttelse, der sigter mod at forebygge eller bekæmpe den miljøbelastning, som forårsages af virksomhedens egen drift. Indberetningen træder i kraft i efteråret og vil betyde at virksomheder årligt via virk.dk, skal oplyse hvorvidt de har haft investeringer eller driftsudgifter til miljøbeskyttelse. Hvis virksomheden svarer ja til et eller begge af disse filterspørgsmål, så spørges der ind til investerings-/ udgiftstypen, det samlede beløb, hvilket miljøområde det vedrører, andelen af investeringen der kan tilskrives miljøbeskyttelsesformål, samt om investeringen/ driftsudgiften sker på baggrund af lovkrav eller frivilligt. I målingen er det forventet, at en virksomhed i gennemsnit bruger 40 minutter på at besvare skemaet. Denne forventning er begrundet i, at det vil tage væsentligt længere tid for virksomhederne at besvare de fem efterfølgende spørgsmål, i de tilfælde hvor de har haft investeringer eller udgifter til miljøbeskyttelse. Den nye statistik betyder samlet at de administrative omkostninger for industrivirksomheder på samfundsniveau stiger med 0,2 mio. kr. årligt. Indberetning af ledige stillinger Indberetningen af ledige stillinger anvendes til at belyse antallet af ledige stillinger på det danske arbejdsmarked. Da virksomheder typisk reducere antallet af ledige stillinger før de begynder at afskedige medarbejdere, bliver statistikken til en ledende arbejdsmarkedsindikator. Desuden indgår statistikken i den europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger, som udarbejdes af Eurostat. Statistikken har derved sin baggrund i en EU-forordning. Indberetningen sker kvartalsvis for virksomheder, der skal oplyse antallet af ansatte og ledige stillinger. Målingen er segmenteret mellem virksomheder med ét arbejdssted og virksomheder med flere arbejdssteder, da informationsindsamlingen for virksomheder med flere arbejdssteder er mere vanskelig. På samfundsniveau bevirker den nye statistik en stigning i virksomhedernes administrative byrder på 1.7 mio. kr. Nedenstående tabel viser omkostningsfordelingen på de to segmenter.

20 16 Tabel 4.5: De administrative byrder forbundet med indberetning af ledige stillinger Segment Årets ændring (2009) () Virksomheder der indberetter ledige stillinger (ét arbejdssted) Virksomheder der indberetter ledige stillinger (mere end ét arbejdssted) Total DST har oplyst at statistikken sendes til ca. 91 pct. virksomheder med ét arbejdssted. For disse virksomheder gælder det at informationsindsamlingen er simpel, og den administrative byrde er derfor primært begrundet i indtastningen af data på virk.dk. For de 9 pct. af virksomhederne, der har flere arbejdssteder er den administrative byrde primært drevet af informationsindsamlingen, hvor det i et virksomhedsinterview påpeges, at det er essentielt at det interne system for registrering af ansatte fungerer godt og er opdateret. Specielt kan filtrering på virksomhedens forskellige arbejdssteder være vanskelig. Den efterfølgende indtastning på virk.dk fungerer nemt og gnidningsfrit.

21 Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejder med erhvervs- og byggepolitik og har til opgave at udvikle konkurrencedygtige markedsbaserede vækstvilkår for virksomhederne i samarbejde med erhvervslivet, organisationerne og andre offentlige aktører. Styrelsen arbejder inden for 5 overordnede områder: 1. International erhvervspolitik 2. National erhvervspolitik 3. Regional udvikling 4. Bygge- og boligpolitik 5. Ejendomme og digitalisering af ejendomsdata Der indgår i alt én endeligt og tre foreløbigt opgjorte regler på Erhvervs- og Byggestyrelsens område som tilsammen medfører lettelser for 3,6 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Byggestyrelsen LOV nr. 1274/2009 om ændring af lov om registrering af ledningsejere Lovændringen påvirker informationsforpligtelser, som tidligere er målt under LOV nr. 119 af 24/02/2004 om registrering af ledningsejere. Denne lov indeholder i 9 en pligt for entreprenører, som udfører gravearbejde, til at foretage en forespørgsel i Ledningsejerregisteret om, hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. Tidligere omfattede dette krav kun gravearbejde på offentlig vejareal eller areal udlagt til privat fællesvej. Med lovændringen er denne afgrænsning fjernet, hvilket indebærer at meddelingspligten nu omfatter alle ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i havbunden inden for det danske søterritorium. Erhvervs- og Byggestyrelsen har skønnet, at dette fører til en populationsudvidelse på ca. 25 pct. i antallet af forespørgsler, hvilket fører til en forøgelse i de administrative byrder både for graveaktører og ledningsejere. Disse er nemlig forpligtet til hhv. at forespørge registeret ved gravearbejde og besvare forespørgsler. Den samlede stigning i de administrative byrder med baggrund i populationsforøgelsen er 2,5 mio. kr. årligt, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.6: LOV nr. 119 af 24/02/2004 om registrering af ledningsejere Informationsforpligtelse Besvarelse af henvendelser fra graveaktører ( 8) (2009) () Årets ændring Forespørgsel i LER ( 9) Henvendelse til private ledningsejere ( 9) Henvendelse til private ledningsejere ( 9) Total Segment: Entreprenører, der bruger lang tid på at henvende sig til ledningsejere 10 Segment: Entreprenører, der bruger kort tid på at henvende sig til ledningsejere

22 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Byggestyrelsen BEK nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen), og BEK nr. 733 af 27/06/2007 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. En forenkling, der er målt i forbindelse med årets opdatering er projektet DIADEM (Digital adgang til oplysninger ifbm. ejendomshandler). Det er som et led i regeringens arbejde for at gøre det billigere og mere enkelt at købe og sælge ejendom, at DIADEM efter planen skal samle alle de nødvendige offentlige ejendomsoplysninger på et og samme sted på internettet. Formålet er således, at borgere, virksomheder og offentlige myndigheder skal bruge mindre tid på informationsindsamling i forbindelse med ejendomshandler. Projektet er endnu ikke implementerer, men det forventes imidlertid at dette sker i løbet af I forbindelse med årets AMVAB-opdatering indgår projektet derfor som en ex-ante. I AMVAB-sammenhæng påvirker indførslen af DIADEM to segmenter: Ejendomsmæglere og boligadvokater. I forbindelse med bolighandler bruger begge tid og ressourcer på at indhente information om den aktuelle bolig. I dag findes disse informationer på forskellige steder, men med DIADEM vil de være samlet et sted. Det er endnu ikke helt klart hvilke oplysninger, der kommer til at indgå i DIADEM, men status pr. i dag er, at der indgår 54 oplysninger. Disse kan kategoriseres i fem grupper, efter hvor de findes i dag: Danmarks Miljøportal (DMP) Plansystem dk. Elektronisk tinglysning Den offentlige informationsserver Øvrige Tidsbesparelsen ved at oplysningerne er samlet på et sted, er for både boligadvokater og ejendomsmæglere, klarlagt gennem telefoninterview. Den enkelte boligadvokat og ejendomsmægler bruger i dag 25 minutter pr. ejendomshandel på at fremskaffe oplysninger, der forventes at være inkluderet i DIADEM. Når projektet iværksættes forventes det, at tidsforbruget vil reduceres til 20 minutter. Populationen på årlige ejendomshandler er, som efter AMVAB-metoden, beholdt fra den tidligere måling. Det er forudsat, at ejendomsmæglere er involveret i alle disse handler, mens boligadvokater involveres i 70 pct. af handlerne. Den samlede population bliver derfor ( *0,7)= For hver af disse, er der en besparelse på fem minutter. Timeprisen for medarbejdertyperne i AMVAB-sammenhæng (eks. Overhead) er henholdsvis 299 kr. for ejendomsmæglere og 345 for advokater. Samlet forventes det dermed at DIADEM medfører lettelser på samfundsniveau på kr. Ændringerne for de to bekendtgørelser fremgår af tabellerne herunder. Tabel 4.7: BEK nr 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) Informationsforpligtelse Salgsopstilling Pligt til at give kunder relevante informationer om ejendom Segment Ejendomsmægler e (2009) () Årets ændring Boligadvokater Total

23 19 Tabel 4.8: BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. Informationsforpligtelse Oplysningspligt til 3. part ved salgsopstilling - andelsboligforening Oplysningspligt til 3. part ved salgsopstilling - andelsboligforening Pligt til at give kunder relevante informationer om ejendom Segment Ejendomsmægler e (Nystiftede boligforeninger) Ejendomsmægler e (etablerede andelsboligforenin ger) (2009) () Årets ændring Boligadvokater Total Kvalitative kommentarer Selvom den forventede tidsbesparelse på fem minutter pr. handel er relativt beskeden, så svarede alle respondenter, at de så DIADEM, som et meget spændende tiltag. Det kommer dels af, at processen vil blive mere ordnet og overskuelig, og dels af at summen af tidsbesparelser ikke er ubetydelig i det lange løb. Respondenterne præcisere imidlertid, at oplevelsen af forenklingen i stor grad vil afhænge af brugervenligheden i den nye portal. Allerede i dag ligger de fleste oplysninger tilgængeligt på internettet, hvorfor de forventede tidsbesparelser i første række kommer af at slippe for at logge ind på flere forskellige portaler (hvilket kan tage tid, hvis data til log ind ikke er let tilgængeligt). Desuden vil der kunne spares tid ved at forbedre brugergrænseoverfalden og formatet. Følgende blev trukket frem som potentielle forbedringer: En respondent påpegede, at der burdet findes en mulighed for at søge på adresser i DMP og plansystem.dk, hvilket ikke kun skal være gennem kortfunktionen. Det er ikke altid man kender den geografiske beliggenhed på en bolig. Der blev henvist til at de andre portaler burde lade sig inspirere af Grundkort Fyn, der bl.a. har brugervenlige kort. En respondent mente, at den offentlige informationsserver er vanskelig at læse, fordi skriften er lille og knudret. Det blev påpeget, at det ville være smart, hvis scannede versioner af plan- og byggetegninger blev gjort tilgængelige på internettet gennem en autorisationsordning. I dag ligger disse i mapper hos kommunen LOV nr af 16/12/2009 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Indsamling af energioplysninger m.v.) Ændringsloven indfører et nyt rapporteringskrav, som har til formål 11 at synliggøre energiforbruget i bygninger ved at samle energiforsyningsselskabernes opgørelser af energiforbrug i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Oplysninger om bygningernes beregnede energiforbrug er allerede registreret i BBR via energimærkeordningen, men brugernes adfærd vil ofte betyde, at der er forskel på en bygnings beregnede og faktiske forbrug. Ved at samle oplysningerne om både det beregnede og det faktiske forbrug, vil man kunne få et bedre overblik over det samlede energiforbrug og besparelsespotentialet i bygningsmassen. Byrderne stammer fra national regulering. Bekendtgørelsen retter sig mod leverandører af fjernvarme, naturgas og fyringsolie. Dog indgår leverandører af fjernvarme ikke i denne måling, da de i AMVAB-sammenhæng betragtes som civile 11 Bekendtgørelsen, som udmønter det nye krav er endnu ikke vedtaget. Målingen er derfor baseret på lovforslaget, som det var udmøntet i høringsforlaget.

24 20 enheder 12. Endvidere er leverandører af naturgas ikke inddraget, da der kunne eksisterer tre forskellige virksomheder af denne type, hvoraf de to er offentlige (Dong og HMN) og den sidste (SEAS-NVE, som er et andelsselskab) er udelukket af målingen af hensyn til AMVAB-metodens krav om anonymitet. Målingen omfatter derfor kun leverandører af fyringsolie, hvoraf 50 af disse påvirkes af den nye rapporteringspligt. Der er gennemført telefoninterview med tre af disse. På baggrund af interview med omfattede fyringsolieleverandører, er det besluttet at opdele de 50 leverandører i to segmenter: 5 store leverandører (mere end kunder/år): 45 mindre leverandører (mindre end kunder/år) For at opfylde den nye informationsforpligtelse, skal virksomhederne årligt indberette oplysninger om den enkelte slutbrugers forbrug til BBR. Formatet for indberetningen skal være en CSV-fil, som består af en eller flere linjer. Endvidere skal indberetningen indeholde 24 nærmere specificerede oplysninger om den enkelte forbruger heraf er nogle valgfrie. De fleste af de oplysninger, der skal indberettes, er allerede i dag gemt i virksomhedernes økonomisystemer. Dog kræver det en vis tilpasning af systemerne for at kunne håndtere rapporteringen. De mindre virksomheder må tilpasse systemet således, at de kan registrere alle relevante oplysninger, mens det for begge segmenter gælder, at systemet skal tilpasses til at kunne lave et udtræk i det krævede format. For de større virksomheder er det vurderet, at det vil koste kr. pr. virksomhed at omstille systemerne, hvilket i stor grad skal udføres af eksterne IT-konsulenter. Dette svarer til 160 timer á kroner, eller lidt over fire arbejdsuger. De mindre virksomheder antages at have omkostninger på kr. svarende til 50 timer á kroner, eller mellem én og to arbejdsuger. 13 I overensstemmelse med tidligere praksis i AMVAB-målingerne konverteres virksomhedernes omkostninger ved etablering af større digitale løsninger til løbende administrative byrder, hvorefter de fordeles over en tiårig periode. Baggrunden for at omstillingsomkostningerne på denne måde konverteres til løbende omkostninger er, at alternativet til digitalisering er, at virksomhederne må gennemføre de administrative aktiviteter manuelt, hvilket ville medføre en løbende omkostning. Den årlige administrative byrde for de mindre virksomheder bliver derfor kr. og kr. for de store virksomheder. Udover ovenstående omkostning til IT er der løbende administrative aktiviteter med at udarbejde, kontrollere og indsende rapporterne til BBR. Da dataudtrækket er komplekst, vil størstedelen af omkostningen være økonomimedarbejderens tidsforbrug til at kontrollere udtrækket og korrigere data, når der bliver fundet en fejl. Eftersom de interviewede virksomheder endnu ikke har erfaring med indberetningen, har de estimeret det fremtidige tidsforbrug ud fra deres erfaring med at lave andre udtræk af samme kompleksitet. Her er det ofte erfaringen, at kontroller afdækker fejl, hvilket medfører, at der må bruges tid på korrektion og yderligere kontrol. Baggrunden for at der skal gennemføres kontroller og korrektioner er, at data som registreres manuelt ikke altid registreres komplet og korrekt. Det forventes, at de større virksomheder har en større grad af automatisk registrering og derfor færre fejl end de mindre virksomheder. Imidlertid vil datagrundlaget for de større virksomheder være større end for de små. Samlet set er det forventningen, at store og små virksomheder bruger lige lang tid på kontrol og korrektion (efter en indkøringsperiode da de større virksomheder vil bruge 12 Definition af civile enheder, jf AMVAB-manualen s. 16: Virksomheder som organiserer aktiviteter af almennyttig eller fritidsmæssig karakter ( ) Kendetegnende for sådanne enheder er, at formålet med de aktiviteter, der udføres i enheden, ikke er at tjene penge, men derimod fx. folkeoplysning, socialt arbejde, sportsaktiviteter og lign 13 Beløbende er estimater, som de interviewet virksomhederne har angivet.

25 21 mere tid), hvilket vurderes at tage omkring to dage. 14 Omkostningerne er imidlertid en smule højere for de store virksomheder på grund af højere timelønninger. 15 Ovenstående betyder, at de årlige omkostninger pr. virksomhed, der følger af det nye rapporteringskrav, bliver ca kr. for de større virksomheder, og ca kr. for de mindre. Omkostningerne på samfundsniveau opsummeres i nedenstående tabel. Tabel 4.9: LOV nr af 16/12/2009 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Indsamling af energioplysninger m.v.) Informationsforpligtelse / Indberetning af segment energiforbrugsdata til BBR / Store leverandører af fyringsolie (flere end årlige kunder) Indberetning af energiforbrugsdata til BBR / Mindre leverandører af fyringsolie (færre end årlige kunder) (2009) () Årets ændring Total Kvalitative kommentarer Generelt opfatter de mindre virksomheder det nye rapporteringskrav som en stor byrde, hvilket navnlig tilskrives IT-investeringerne. Udover dette havde virksomhederne flere kommentarer til den nye informationspligt: Selskabets identifikation af leverancested En større virksomhed oplyste, at det ikke var specielt problematisk at angive kundenummer, men at det var ét problem, at en kunde kan have flere leveringsadresser. For at leveringssted skal kunne angives, så må dette registreres i datasystemet, hvilket kræver en tilpasning i it-systemerne. Oplysninger om angivelse af leveringsadresse Det blev i interviewene præciseret, at de nuværende økonomisystemer er kendetegnet ved, at det er faktureringsadressen og ikke leveringsadressen, som er registreret. 14 Dette gælder normalt effektive virksomheder. For virksomheder, hvor kontrollen er enkel bliver den administrative byrde næsten udelukkende bliver at uploade filen, her varierer omkostningerne ikke på virksomhedsstørrelse. Der findes iøvrigt virksomheder, der tilbyder at indlæse CSV-filen i systemet 15 I de store virksomheder udføres kontrol/korrektion af medarbejdergruppen økonomimedarbejder, som i AMVAB-sammenheng har timeløn på kroner 316 plus overhead. I de mindre virksomheder udføres kontrol/korrektion af medarbejdergruppen leder i virksomhed med under 10 ansatte, som i AMVAB-sammenheng har timeløn 263.

26 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens primære arbejdsområde er at bestyre grundregistreringen af alle danske virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder love og regler inden for områderne årsregnskaber, selskaber, restaurationer, dørmænd, revisorer, hjemmeservice, lukkeloven m.fl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen rådgiver også andre ministerier om regelforenkling og er ansvarlig for opdateringen af ministeriernes AMVAB-målinger og udvikler i forlængelse heraf digitale løsninger med henblik på at skabe administrative lettelser for virksomhederne. Endelig støtter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virksomheder i at integrere arbejdet med samfundsansvar i deres forretningsstrategi og kernekompetencer. Der indgår i alt 5 endeligt opgjorte regler på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område som tilsammen medfører lettelser for 461,2 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere. Næsten totredjedel af faldet kan henføres til lempelser af revisionspligten, som blev målt og afrapporteret i forbindelse med opdatering samt dette års opdatering. Revisionspligten blev således første gang lempet ved lov nr. 245 af 27/03/2006 for en række små virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B, hvor det blev muligt at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 1,5 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 3 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Denne lovændring af revisionspligten fjernede i 2006 byrder for ca. 677 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Den seneste lempelse af revisionspligten blev gennemført ved vedtagelse af Lov nr. 720 af 25/06/ om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten). Med denne ændring bliver det fra 1. januar 2011 muligt for virksomheder at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 4 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Denne nye grænse betyder lettelser af administrative byrder for 450,7 mio. kr. årligt, som indgår i årets opdatering Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (lempelse af revisionspligten) 16 Revisionspligten blev første gang lempet ved lov nr. 245 af 27/03/2006 for en række små virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B, hvor det blev muligt at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 1,5 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 3 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Denne lovændring af revisionspligten fjernede i 2006 byrder for ca. 677 mio. kr. på samfundsniveau årligt. I lovens bemærkninger bliver der lagt op til at Økonomi- og Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelse om revisionspligten i folketingsåret 09/10. På baggrund af denne revision er den seneste lempelse af revisionspligten gennemført ved vedtagelse af Lov 720 af 25/06/ om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten) Måling og afrapportering er foretaget af Center for Kvalitet i Erhvervsregulering under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. CKR er ansvarlig for målingen af reglen samt afsnittet og dets indhold..

27 23 Med denne ændring bliver det fra 1. januar 2011 muligt for virksomheder at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 4 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Denne nye grænse betyder lettelser af administrative byrder for 450,7 mio. kr. årligt, som indgår i årets opdatering. Fjernelse af revisionspligten indeholder potentielt et endnu større administrativt lettelsespotentiale, idet en fuld udnyttelse af de rammer, der via 4. selskabsdirektiv opstilles, kan give yderligere administrative lettelser på op til ca. 525 mio. kr. årligt for danske regnskabspligtige virksomheder. Det følger af 4. selskabsdirektiv, at EU-medlemslandene kan afskaffe revisionspligten for virksomheder med en omsætning under 72 mio. kr. Revision i Danmark udføres efter de danske revisionsstandarder (RS ere), der er en oversættelse af de internationale revisionsstandarder. Revision skal udføres med udgangspunkt i disse omskrevne internationale revisionsstandarder, der fastsætter rammerne og procedurerne for, hvordan en revision skal gennemføres med henblik på at sikre troværdighed og kvalitet. Hvilket betyder at små danske virksomheder der er revisionspligtige revideres efter internationale standarder der er udarbejdet med henblik på revision af langt større virksomheder. Grænserne for hvilke virksomheder der er omfattet af revisionspligt er typisk langt højere i andre EU lande, da de fleste lande udnytter muligheden i 4. selskabsdirektiv. Evalueringen af erfaringerne med lempelsen af revisionspligten i 2006 viser at fejlprocenten for de virksomheder der har fravalgt revision, ikke er væsentligt højere end for de virksomheder, der er underlagt revision (29,5 pct. mod 24,4 pct.) 17 I evalueringen fremgår det også at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) kan konstatere, at der ikke er ført kriminalsager på baggrund af fravalg af revision. Tabel 4.10: LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (lempelse af revisionspligten) Informationsfor pligtelse Indberetning af godkendt årsrapport - B- virksomheder Oplysningskrav Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet - Revisionsbesøg af ekstern revisor i kr. (2009) i kr. () Årets ændring i kr

28 LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (ophævelse af 74) Med ophævelsen af 74 i årsregnskabsloven 18 er der ikke længere krav om, at aktieselskaber skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser på mere end 5 pct. i selskabet med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Storaktionærfortegnelsen vil fremover automatisk fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-system i form af det såkaldte ejerregister 19. De administrative konsekvenser som følge af ophævelsen af kravet er opsummeret i Tabel 4.11, som viser en lettelse i de administrative byrder på omtrent 4,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Tabel 4.11: LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (ophævelse af 74) Informationsfor pligtelse Indberetning af godkendt årsrapport - B- virksomheder Indberetning af godkendt årsrapport - mellemstore C- virksomheder Indberetning af godkendt årsrapport - store C-virksomheder Oplysningskrav Passiver - Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5 pct. (kun aktieselskaber) Passiver - Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer >5 pct. (kun aktieselskaber) Passiver - Oplysning om navn, bopæl mv. for aktionærer > 5 pct. (kun aktieselskaber) i kr. (2009) i kr. () Årets ændring i kr Total LBK nr. 163 af 11/01/2003 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. I forbindelse med årets opdatering er de tre gamle typer af næringsbreve afskaffet. Ændringen medfører at alle næringsbrevstyper lægges sammen til én type næringsbrev, der fremover betegnes fødevarenæringsbrev. Ansøgning om et fødevarenæringsbrev sker samtidig med optagelse i Næringsbasen ved Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Næringsbasen er et register hvor alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere en kr om året skal registreres. Ordningen omfatter fødevarebutikker, fødevareengrosvirksomheder, samt restauranter og hoteller. Ændringen betyder at restauranter og hoteller, der skulle ansøge om næringsbrev i den lokale politikreds, nu opnår dette gennem optagelsen i Næringsbasen, på samme måde som fødevarebutikker og en gros fødevarevirksomheder har gjort det tidligere. Denne ændring medfører at målingen omkring ansøgning af næringsbrev på LBK nr. 163 af 11/01/2003 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. ophæves. Dette medfører en lettelse i de administrative omkostninger på samfundsniveau på ca. 1,1 mio. kr. årligt, jf. nedenstående tabel. Tabel 4.12: LBK nr. 163 af 11/01/2003 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. Informationsforpligtelse Ansøgning om næringsbrev - restauration og hotel Årets ændring (2009) () Jf. 1 nr. 11 i LOV nr. 516 af 12/06/2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven) 19 Ejerregistret er endnu ikke implementeret, men indgår i opdateringen, fordi det er vedtaget i den nye selskabslov.

29 25 Ansøgning om optagelse i Næringsbasen er tidligere målt på BEK nr. 365 af 11/01/2003 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og restaurations- og hotelvirksomhed m.v., der ophæves og erstattes af BEK nr. 628 af 25/06/2009 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Ændringerne medfører at virksomheden fritages fra kravet om at oplyse om, hvorvidt der til det enkelte forretningssted er udstedt næringsbrev til fødevarebutik, til restaurations- og hotelvirksomhed eller til begge. Samtidig skal navne på alle næringsbrevindehavere i virksomheden heller ikke oplyses. Disse ændringer bidrager med en lettelse på ca. 0,3 mio. kr. årligt i de administrative byrder på samfundsniveau, jf. nedenstående tabel. Tabel 4.13: BEK nr. 628 af 25/06/2009 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (erstatter BEK nr. 365 af 11/ om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og restaurations- og hotelvirksomhed m.v.) Informationsforpligtelse Indberetning af oplysninger vedr. næringsbrev Årets ændring (2009) () Samlet har afskaffelsen af den gamle type næringsbreve, og dermed samlingen af processen for ansøgning af næringsbrev og optagelse i Næringsbasen bevirket en lettelse på samfundsniveau i de administrative byrder på ca. 1,4 mio. kr. årligt.

30 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen BEK nr 806 af 28/06/ om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber Bekendtgørelsen ophæver BEK nr. 942 af 09/12/1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Selskabsrepræsentation) og BEK nr. 943 af 09/12/1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Koncernrepræsentation). Den nye bekendtgørelse regulerer såvel selskabs- som koncernrepræsentation, hvilket betyder, at det fremover ikke er nødvendigt at orientere sig i to bekendtgørelser. De væsentligste ændringer består i muligheden for at vælge et lavere antal repræsentanter, end loven giver ret til samt, at en række frist- og procedureregler kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere i valgudvalget og koncernvalgudvalget. De administrative konsekvenser som følge af den nye bekendtgørelse er opsummeret i Tabel 4.14, som viser en samlet lettelse af de årlige administrative byrder på 8,6 mio. kr. på samfundsniveau. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de enkelte ændringer og de afledte administrative konsekvenser. Ja/nej-afstemning Jævnfør 33, stk. 1 kan ja/nej-afstemningen, om hvorvidt der skal afholdes valg til medarbejderrepræsentation, helt undlades efter de nye regler, hvis medlemmerne af valgudvalget og koncernvalgudvalget er enige herom. Det vurderes, at omkring en tredjedel af valgudvalgene i enighed vil beslutte at undlade at afholde en ja/nej-afstemning og dermed gå direkte til valg af medarbejderrepræsentanter 20. Undtagelsesmuligheden medfører årlige lettelser på henholdsvist 3,2 mio. kr. og kr. på samfundsniveau for selskabs- og koncernrepræsentation. Procedureregler ved afholdelse af valg til selskabs- og koncernrepræsentation Jævnfør 41, stk. 4 og 43, stk. 4 kan valgudvalget i enighed beslutte, at der ikke fremstilles stemmesedler, men at valget gennemføres på en anden måde, som sikrer, at medarbejderne får de nødvendige oplysninger om kandidaterne. Dermed gives der mulighed for at gennemføre elektroniske valg. Det antages, at den normalt effektive virksomhed vil benytte sig af muligheden for at gennemføre elektroniske valg, hvilket vurderes at nedbringe de administrative byrder med omkring totredjedel. Undtagelsesmuligheden medfører årlige lettelser på henholdsvist 1,3 mio. kr. og mio. kr. på samfundsniveau for selskabs- og koncernrepræsentation. Suppleringsvalg Ifølge de hidtidigt gældende regler skulle der afholdes suppleringsvalg, hvis medarbejderrepræsentanten udtrådte af bestyrelsen og denne ikke kunne erstattes af sin personlige suppleant, fordi vedkommende var fratrådt senest samtidig med repræsentanten. Jævnfør 53 begrænser de nye regler behovet for suppleringsvalg, idet kravet om personlige suppleanter er ophævet, hvilket betyder, at medarbejderrepæsentanten blot erstattes af den suppleant, som har fået flest stemmer. Ændringen vurderes at reducere behovet for suppleringsvalg med ca. 50 pct., hvilket medfører årlige lettelser på henholdsvist 4 mio. kr. og mio. kr. på samfundsniveau for selskabs- og koncernrepræsentation. 20 Jævnfør informationsforpligtelserne Oplysningspligt til 3. part om ja/nej-afstemning Selskabsrepræsentation, Oplysningspligt til 3. part om nedsættelse af valgudvalg Selskabsrepræsentation og Oplysningspligt til 3. part om resultat af ja/nej-afstemning Selskabsrepræsentation.

31 27 Tabel 4.14: BEK nr 806 af 28/06/ om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber Segment Selskabsrepræ sentation Informations -forpligtelse Oplysningspligt til 3. part om ja/nejafstemning - Selskabsrepræ sentation Oplysningspligt til 3. part om nedsættelse af valgudvalg - Selskabsrepræ sentation Oplysningspligt til 3. part om resultat af ja/nejafstemning - Selskabsrepræ sentation Oplysningspligt til 3. part ved stemmesedler - Selskabsrepræ sentation Oplysningspligt til 3. part ved suppleringsval g - Selskabsrepræ sentation Oplysningskrav Indholdet af denne bekendtgørelse Oplysninger om afholdelse af afstemning Valg af bestyrelsesrepr æsentant Valg af medarbejderrep ræsentant Meddelelse til medarbejdere Skriftlig meddelelse til bestyrelsen Antal stemmer, der kan afgives Kandidaternes navne i alfabetisk orden Oplysninger om kandidater Afstemning om ny selskabsrepræs entant og suppleant Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Sum Koncernrepræ sentation Oplysningspligt til 3. part om afstemning - koncernrepræs entation Oplysningspligt til 3. part om ja/nejafstemning - koncernrepræs entation Oplysningspligt til 3. part ved afstemning - koncernrepræs entation Oplysningspligt til 3. part ved stemmesedler - Meddelelse af afstemningsres ultat Indholdet af denne bekendtgørelse Oplysninger om afholdelse af afstemning Afstemning om koncernrepræs entant Antal stemmer, der kan afgives

32 28 Segment Informations -forpligtelse koncernrepræs entation Oplysningspligt til 3. part ved suppleringsval g - koncernrepræs entation Oplysningskrav Kandidaternes navne i alfabetisk orden Oplysninger om kandidater Afstemning om ny selskabsrepræs entant og suppleant Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Sum Total

33 Endeligt opgjorte ex ante målinger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsen LOV nr 470 af 12/06/2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) Den nye selskabslov (SEL) samler anpartsselskabsloven (APL) og aktieselskabsloven (ASL) i én lov. Herved opnås en bedre systematik og sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser samt en tydeliggørelse af forskellene på de to selskabsformer. Den hidtidige aktieselskabslov trådte i kraft i 1974, mens den seneste anpartsselskabslov trådte i kraft i Hovedparten af anpartsselskabslovens regulering byggede på aktieselskabslovens regler. I den mellemliggende periode har den teknologiske udvikling, den stigende internationalisering, udviklingen på kapitalmarkedsområdet og den øgede fokusering på at lette de administrative byrder for erhvervslivet fået en meget betydelig rolle i fastlæggelsen af rammebetingelserne for erhvervslivet. På den baggrund nedsatte regeringen ultimo 2006 Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, der fik til opgave at komme med forslag til, hvordan selskabslovgivningen kunne moderniseres. Den nye selskabslov trådte delvist i kraft d. 1. marts og indeholder en række nyskabelser jf. nedenstående boks. Tabel 4.15: Nyskabelser i Selskabsloven Det bliver lettere at komme i gang med at drive erhverv i selskabsform Danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige bl.a. ved at nedbringe de administrative byrder Selskabets ejere får fuld fleksibilitet med hensyn til valg af selskabets struktur og ledelsesorganer Selskabets ejere og ledelsen får øget fleksibilitet under ansvar Bedre udnyttelse af de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre en dynamisk og fleksibel lovregulering, således at der ikke fremover vil være strengere krav i Danmark end i andre lande Fjernelse af unødige bindinger på danske selskaber i form af utidssvarende regler og hindringer for globaliseringen Øget åbenhed omkring ejerforhold i form af etablering af et offentligt elektronisk ejerregister over ejerandele på 5 pct. og derover Der bliver et lavere kapitalkrav i anpartsselskaber ( kr.) Reglerne om revisorbistand bliver lempet, bl.a. i forbindelse med indskud af visse aktiver ved stiftelse, kapitalforhøjelse, udlodning af aktiver, ekstraordinært udbytte (de første 6 måneder) og efterfølgende erhvervelser Der kommer nye regler for indkaldelse til generalforsamling herunder bliver der mulighed for at ejerne af et selskab i enighed kan fravige en række procedurekrav Reglerne om fusion og spaltning bliver mere fleksible bl.a. i forhold til reglerne om fusions- /spaltningsplan og kreditorerklæring Som det fremgår af Tabel 4.16 medfører ophævelsen af de gamle selskabslove samt indførelsen af den nye selskabslov 21 årlige administrative lettelser på ca. 108,4 mio. kr. på samfundsniveau. 22 I de efterfølgende afsnit vil de administrative konsekvenser som følge af den nye selskabslov blive gennemgået nærmere. Beskrivelsen vil tage udgangspunkt i de kapitler i selskabsloven, som er ændrede i administrativ henseende i forhold til de tilsvarende kapitler i de ophørte selskabslove. 21 Inklusive efterfølgende lovændringer i form af lov nr. 159 af 16. februar, lov nr. 718 af 25. juni, lov nr. 720 af 25. juni og lov nr af 21. december. 22 Selskabsloven blev ex ante vurderet i forbindelse med AMVAB-opdatering , hvor den blev vurderet til at medføre lettelser på 87 mio. kr. på samfundsniveau.

34 30 Tabel 4.16: Administrative konsekvenser som følge af selskabsloven Lov (2009) () Årets ændring Anpartsselskabsloven Aktieselskabsloven Selskabsloven Total Stiftelse Ophørte krav I relation til stiftelse er der ophørt en række krav, som medfører samlede lettelser på ca. 1,3 mio. kr. årligt for de omfattede anparts- og aktieselskaber, jf. Tabel Der er således ikke længere krav om, at vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse om et eventuelt repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid, jf. 59, stk. 2 i ASL, hvilket medfører en lettelse på kr. Kravet om konstituerende generalforsamling og udarbejdelse af tegningslister er ophævet, jf. 9, stk. 2 og 3 i ASL, i stedet skal tegningen ske direkte på stiftelsesdokumentet. Langt den overvejende del af stiftelser er med meget få aktionærer, som tillige er stiftere hvorfor det ikke er en byrde at påføre tegnede aktier på stiftelsesdokumentet. Det ophævede krav medfører en samlet lettelse på 0,7 mio. kr. på samfundsniveau ( kr., kr.). Endelig er en række krav vedrørende efterfølgende erhvervelser ophævet for anpartsselskaber, jf 9, stk. 2 og 3 i APL. Ændringerne er lavet så reglerne nu følger 2. selskabsdirektivs minimumskrav. Dette medfører, at reglerne ved vurdering af efterfølgende erhvervelser alene finder anvendelse på aktieselskaber og da kun i det omfang, som følger af direktivet. De ophævede krav vedrørende efterfølgende erhvervelser medfører samlede lettelser på lidt over 0,5 mio. kr. Tabel 4.17: Ophørte krav i relation til stiftelse Segment Aktieselskaber Anpartsselskaber Informationsfor pligtelse Dokumentationskr av i relation til indhold i vedtægter - stiftelse Oplysningspligt til 3. mand (aktietegnere) i relation til stiftelse Oplysningspligt til 3. part (generalforsamling ) i relation til stiftelse Indberetning til E&S Oplysnings til 3. part vedr. redegørelse Redegørelse for og vurderingsberetnin g i forbindelse med erhvervelser fra anpartshaver i 24 mdr. fra stiftelsen (2009) () Årets ændring Total

35 31 Ændrede krav Ændrede krav i relation til stiftelse medfører samlede administrative lettelser på omkring 18,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau jf. Tabel Størstedelen af lettelserne kan henføres til indførslen af nye standardiserede stiftelsesdokumenter. Fremover er det således muligt at stifte et selskab ved at indtaste selskabets oplysninger på WebReg, hvorefter selskabet efter registrering vil få tilsendt en kopi af stiftelsesdokument og vedtægt fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne service vil gøre det nemmere at stifte et selskab for stifteren eller dennes eksterne professionelle rådgivere. For aktieselskaber medfører indførelsen af standardiserede stiftelsesdokumenter og vedtægter lettelser på omkring 1,8 mio. kr. (2 X kr.) på samfundsniveau, mens anpartsselskaberne får lettelser på ca. 13,1 mio. kr. på samfundsniveau ( kr., 2 x kr.). Indførelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system medfører en reduktion af tidsforbruget i forbindelse med registrering af kapitalselskabet senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, jf. 9 i SEL. For aktieselskaber medfører ændringen af registreringsmetode lettelser på omkring 0,1 mio. kr. ( kr.), mens anpartsselskaberne får lettelser på ca. 1,4 mio. kr. på samfundsniveau (2 X kr., kr., kr.). Endelig skønnes det, at mindst 10 pct. af vurderingsberetningerne i forbindelse med stiftelse er omfattet af de nye muligheder, som medfører at vurderingsberetning ikke skal udarbejdes ved indskud af særlige aktiver. Den nye bestemmelse fremgår af SEL 38, som endnu ikke er trådt i kraft. For aktieselskaber medfører undtagelsesmuligheden lettelser på omkring 0,5 mio. kr. ( , kr.), mens anpartsselskaberne får lettelser på ca. 1 mio. kr. på samfundsniveau ( kr.).

36 32 Tabel 4.18: Ændrede krav i relation til stiftelse Segment Aktieselskaber Anpartsselska ber Informations -forpligtelse Dokumentation af stiftelsesdoku ment Registrering i relation til stiftelse af selskab Dokumentation af vurderingsbere tning ved apportindskud Dokumentation af stiftelsesdoku ment Dokumentation af vurderingsbere tning ved apportindskud Registrering i relation til stiftelse af selskab Oplysningskrav Generelle bestemmelser Særlige bestemmelser Datoer for stiftelse og generalforsamli ng Oplysninger kapitalforhold Oplysninger vedtægtsforhol d Stamdata anmelder Stamdata stiftere, ledelse, revisor m.fl. Stamdata virksomhed Vurderingsberet ning med åbningsbalance Vurderingsberet ning uden åbningsbalance Generelle bestemmelser Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Underskrevet stiftelsesdokum ent Vedtægter Vurderingsberet ning Dato for stiftelse mv. Oplysninger om kapitalforhold Oplysninger om vedtægtsforhol d Stamdata stiftere, ledelse, revisor m.fl Total Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Ophørte krav Ophørte krav i relation til kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. medfører samlede lettelser på 0,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

37 33 Det centrale ledelsesorgan skal ifølge SEL oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere i form af den såkaldte ejerbog, 50, samt registrere kapitalejere, der ejer mere end fem pct. i et centralt ejerregister, 58. Såvel ejerbogen som ejerregistret kan føres, ved at selskabet registrerer oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Det vurderes, at den normalt effektive virksomhed fremover vil føre såvel ejerbog som ejerregister via indberetninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette betyder, at de fleste administrative byrder i relation til storaktionærfortegnelsen ophører, idet denne fremover genereres automatisk af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen it-system i forbindelse med oprettelse og ejerskifte. Som følge heraf vurderes det, at selve registreringen af betydelige aktieposter i ejerregisteret fremover alene varetages af økonomichefen fremfor som tidligere af såvel direktøren som økonomichefen. Reduktionen i antallet af førere af ejerbogen medfører lettelser på ca. 0,1 mio. kr. på samfundsniveau ( kr.). Indførslen af det digitale ejerregister betyder ligeledes, at selskabet ikke længere skal føre en selvstændig storaktionærfortegnelse, som skal være tilgængelig på selskabets hovedkontor for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer mm., hvilket medfører lettelser på 0,5 mio. kr. på samfundsniveau ( kr.). Tabel 4.19: Ophørte krav i relation til kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Segment Aktieselskaber Informationsfor pligtelse Registrering i Ejerregister af betydelige kapitalposter Oplysningspligt til 3. mand (off. myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedle mmer og repræsentanter for medarbejdere) - fremlæggelse af fortegnelse større aktionærer (5%) (2009) () Årets ændring Total Ændrede krav Ændrede krav i relation til kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. medfører samlede lettelser på 2,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Alle lettelserne kan henføres til antagelsen om, at den normalt effektive virksomhed fremover vil føre såvel ejerbog som ejerregister via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Den elektroniske indberetning bevirker, at det bliver lettere i administrativ henseende at føre ejerbog/- register for selskabet og dets eksterne rådgivere, hvilket i snit medfører en reduktion på 20 pct. af såvel det interne tidsforbrug som de eksterne omkostninger.

38 34 Tabel 4.20: Ændrede krav i relation til kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Segment Informations -forpligtelse Oplysningskrav Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Aktieselskaber Ejerregister Datering Fortegnelse over selskabets kapitalandele Løbenumre Stamdata kapitalejere - navnekapitalan dele Dokumentation i relation til ejerbog - navneaktier - ajourføring ifm. ejerskifte Kapitalejers navn Anpartsselska ber Dokumentation i relation til optagelse i ejerbog Oplysningspligt til 3. mand (via E&S ITsystem) i relation til indkaldelse ifm. mortifikation (annullering) af ejerbeviser Oplysningspligt til 3. part om ejerbog Data for alle kapitalejere Oplysninger om ejerskifte eller pantsætning Indkaldelse Ejerbog Ejerregister Total Omsættelighedsbegrænsninger og indløsning Ændrede krav Ændrede krav i relation til omsættelighedsbegrænsninger og indløsning medfører en stigning i de administrative byrder på ca. 0,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Hovedparten af byrderne kan tilskrives, at anpartsselskaber fremover er omfattet af 69, som forpligtiger selskabet til, hvis der i vedtægterne er bestemmelser om indløsning, at oplyse om betingelserne for indløsningen, og hvem der har ret til at forlange indløsning. Det nye krav for anpartsselskaber medfører en stigning i de administrative byrder på 0,4 mio. kr. på samfundsniveau ( kr.). Anpartsselskaber er ligeledes fremover omfattet af kravet om oplysningspligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system i forbindelse med tvangsindløsning af minoritetsejere, jf. 72. Det nye krav for anpartsselskaber medfører en stigning i de administrative byrder på ca kr. på samfundsniveau (2.222 kr. X 6).

39 35 Tabel 4.21: Ændrede krav i relation til omsættelighedsbegrænsninger og indløsning Segment Kapitalselskab er Informations -forpligtelse Dokumentation skrav i relation til indhold i vedtægter - stiftelse Oplysningspligt til 3. mand (via E&S ITsystem) i relation til tvangsindløsni ng af minoritetsejere re Oplysningskrav Betingelserne for indløsningen og hvem der har ret til at forlange den Konsekvenser af fristens udløb Opfordring til indløsning af kapitalandele Oplysninger i forbindelse med indløsningskurs en Vilkårene for indløsningen Vurderingsgrun dlaget for indløsningskurs Datoen for en eventuel skønsmandsvur dering eller dom Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total Generalforsamling Nye krav I relation til indkaldelse af generalforsamling er der indført et nyt krav, jf. 99, for børsnoterede selskaber om, at selskabet senest 3 uger før generalforsamlingen skal informere aktionærerne om følgende på dets hjemmeside: 1) Indkaldelsen 2) Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen 3) De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen 4) Dagsordenen og de fuldstændige forslag 5) Evt. formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev Det nye krav medfører en stigning i de administrative byrder på ca. 0,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel 4.22.

40 36 Tabel 4.22: Nye krav i relation til afholdelse af generalforsamling Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Aktieselskaber Oplysningspligt til part (kapitalejere) i forbindelse med afholdelse af generalforsamling - offentliggørelse af visse oplysninger på hjemmeside Total Ændrede krav Ændrede krav i relation til afholdelse af generalforsamling resulterer i samlede lettelser på ca. 23,7 mio. kr. årligt for de omfattede aktie- og anpartsselskaber, jf. Tabel Størstedelen af lettelserne kan henføres til, at kapitalejernes beslutninger på generalforsamlingen fremover kan træffes under fravigelse af lovens og vedtægternes form- og fristkrav, jf. 76, stk. 2, hvis samtlige kapitalejere er enige herom. Det vil typisk være selskaber med en enkelt eller få kapitalejere, der vil benytte sig af undtagelsesmuligheden. For aktieselskaber medfører ovennævnte samlede lettelser på omkring 6,9 mio. kr. på samfundsniveau, idet det antages, at der ikke sker en formel behandling af årsrapporten ( kr.), jf. 88, stk. 2, samt besvarelse af spørgsmål fra kapitalejerne på generalforsamlingen ( kr., kr.), jf. 102, hos de omkring 25 pct. af aktieselskaberne, som er enkeltmandsselskaber. For anpartsselskaber medfører muligheden for fravigelse af lovens og vedtægternes form- og fristkrav samlede lettelser på omkring 16,8 mio. kr. på samfundsniveau som følge af nedjustering af tidsforbrug på indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden med 70 pct. ( kr.) samt nedjustering af tidsforbrug på protokolførelse med 33 pct. ( kr.).

41 37 Tabel 4.23: Ændrede krav i relation til afholdelse af generalforsamling Segment Aktieselskaber Anpartsselska ber Informations -forpligtelse Oplysningspligt til 3. part (generalforsam ling) Oplysningspligt til 3. part (generalforsam ling) - spørgsmål fra kapitalejere på generalforsaml ing Oplysningspligt til 3. part (generalforsam ling) - spørgsmål fra aktionærer på generalforsaml ing - mundtligt svar ej muligt Oplysning til 3. part - generalforsaml ing Oplysningspligt til 3. mand (kapitalejere) i relation til afholdte generalforsaml inger Oplysningskrav Revideret årsrapport Mundtlig besvarelse af spørgsmål fra kapitalejere på generalforsamli ng Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Besvarelse Indkaldelse/dag sorden Generalforsamli ngsprotokol Total Kapitalselskabets ledelse m.v. Ophørte krav Der er ikke længere krav om at føre protokol med ledelsens aktier i selskabet, hvilket medfører samlede lettelser på omkring 7 mio. kr. årligt, jf. Tabel Tabel 4.24: Ophørte krav i relation til kapitalselskabets ledelse Segment Aktieselskaber Informationsfor pligtelse Dokumentation i relation til ledelsens aktier i selskabet/koncern en Dokumentationskr av - ledelsens aktier (børsnoterede virksomheder) Dokumentationskr av i relation til ledelsens erhvervelser af aktier i selskabet (2009) () Årets ændring Total

42 38 Ændrede krav Aktionærerne kan i enighed beslutte at fravige bestemmelsen om, at forud for valg af medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet på generalforsamlingen skal der i aktieselskaber gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, jf. 120, stk. 3. Det antages, at 50 pct. af selskaberne vil benytte sig af undtagelsesmuligheden, hvilket resulterer i en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,3 mio. kr. på samfundsniveau, jf. Tabel Tabel 4.25: Ændrede krav i relation til kapitalselskabets ledelse Segment Aktieselskaber Informations -forpligtelse Oplysningspligt til 3. part (generalforsam ling) i relation til valg af ledelse Oplysningskrav Meddelelse om bestyrelseskand idaters øvrige ledelseshverv Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total Kapitalforhøjelser Ophørte krav Kravet om underretning via Statstidende, jf. ASL 34, stk. 2, 2. pkt., er ophørt, hvilket medfører lettelser på ca. 0,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau for de omfattede aktieselskaber, jf. Tabel Tabel 4.26: Ophørte krav i relation til kapitalforhøjelser Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Aktieselskaber Oplysningspligt til mand (via Statstidende) i relation til nytegning af aktier Total Ændrede krav Ændrede krav i relation til kapitalforhøjelser resulterer i samlede lettelser på ca. 2,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau for de omfattede aktie- og anpartsselskaber, jf. Tabel Praktisk taget alle lettelser skyldes indførelsen af en række nye undtagelsesmuligheder. Den største lettelse vedrører, at kapitalejerne i forhøjelsesbeslutningen kan undlade at redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering, jf. 161, stk. 4 og 5. Det antages, at 50 pct. af selskaberne vil benytte sig af undtagelsesmuligheden. For anpartsselskaber medfører dette en lettelse af de administrative byrder på ca. 1,7 mio. kr. ( kr.) på samfundsniveau, mens det for aktieselskaber resulterer i en lettelse på 0,1 mio. kr. ( kr.). Det antages ligeledes, at 50 pct. af aktieselskaberne vil benytte sig af muligheden for fravigelse af procedurekrav ved kapitalforhøjelser, jf. 156, stk. 3, hvilket medfører lettelser af de administrative byrder på ca. 0,3 mio. kr. på samfundsniveau (3 X kr.).

43 39 Tabel 4.27: Ændrede krav i relation til kapitalforhøjelser Segment Aktieselskaber Anpartsselska ber Informations -forpligtelse Dokumentation skrav i relation til forhøjelsesbesl utning - kapitaludvidels e Oplysningspligt til 3. mand (kapitalejere) ifm. kapitalforhøjels e Oplysningspligt til 3. part (E&S IT-system) om udstedelse af fondsandele Indberetning (E&S) i relation til kapitalforhøjels e Oplysningskrav Oplysninger gældskonverter ing Evt. supplerende dokumenter Forslag om kapitalforhøjels e Indkaldelse til generalforsamli ng med supplerende oplysninger Opfordring til at afhente kapitalandelene Beslutning om indbetaling af nye anparter ved konvertering af gæld Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total Kapitalafgang Ophørte krav Ophørte krav i relation til kapitalafgang medfører samlede lettelser i de administrative byrder på ca. 1,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau for de omfattede aktie- og anpartsselskaber, jf. Tabel Der er således ikke længere krav om, at der ved kapitalnedsættelse til dækning af underskud skal udarbejdes en erklæring fra en uvildig vurderingsmand om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. For aktieselskaber betyder dette en lettelse af de administrative byrder på 0,9 mio. kr. på samfundsniveau, mens anpartsselskaber får en lettelse på 0,5 mio. kr. på samfundsniveau. Tabel 4.28: Ophørte krav i relation til kapitalafgang Segment Aktieselskaber Anpartsselskaber Informationsfor pligtelse Indberetning (E&S) ifm. kapitalnedsættelse Indberetning (E&S) i relation til kapitalnedsættelse (2009) () Årets ændring Total

44 40 Ændrede krav Ændrede krav i relation til kapitalafgang medfører samlede lettelser i de administrative byrder på 22,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau for de omfattede aktie- og anpartsselskaber, jf. Tabel Størstedelen af lettelserne skyldes, at der ikke længere er krav om udarbejdelse og review af mellembalancen, såfremt beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes inden seks måneder efter balancedagen i selskabets seneste godkendte årsrapport. Hertil kommer, at det præciseres, at årsrapporten kan anvendes som mellembalance, hvis ledelsen finder det forsvarligt. Det vurderes, at udlodning af ekstraordinært udbytte i 25 pct. af tilfældene sker inden for seks måneder efter balancedagen. For aktieselskaber betyder dette en lettelse af de administrative byrder på 8,7 mio. kr. på samfundsniveau ( kr., kr.), mens anpartsselskaber får en lettelse af de administrative byrder på 13,1 mio. kr. på samfundsniveau. Der er ligeledes mulighed for undtagelse af kravet om oplysning om kapitalnedsættelse til aktionærerne ved generalforsamling, hvis der er enstemmighed om dette blandt aktionærerne. Det vurderes, at 50 pct. af selskaberne vil benytte sig af undtagelsesmuligheden, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder med 0,9 mio. kr. på samfundsniveau (2 X kr.). Tabel 4.29: Ændrede krav i relation til kapitalafgang Segment Aktieselskaber Aktieselskaber - Komplekse selskaber Aktieselskaber - Simple selskaber Anpartsselska ber - Komplekse selskaber Informations -forpligtelse Oplysningspligt til 3. part (indkaldelse til generalforsaml ing) ifm. nedsættelse af selskabskapital Dokumentation af bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte Dokumentation af bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte Dokumentation af bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært udbytte Oplysningskrav Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Formål Fremgangsmåd en Optagelse i ledelsens protokol med bilag Optagelse i ledelsens protokol med bilag Optagelse i ledelsens protokol med bilag Total Egne kapitalandele Ændrede krav Ændrede krav i relation til egne kapitalandele medfører en stigning i de administrative byrder på i alt ca. 1,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Stigningen i de administrative byrder skyldes udelukkende, at anpartsselskaber fremover omfattes af dokumentationskrav i relation til bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan om erhvervelse af egne kapitalandele ( kr., kr.), jf. 198, samt ledelsens oplysningspligt til generalforsamlingen i relation til erhvervelse af egne kapitalandele ved risiko for betydelig/truende skade ( kr., kr., kr., kr.), jf. 199.

45 41 Tabel 4.30: Ændrede krav i relation til egne kapitalandele Segment Kapitalselskab er Informations -forpligtelse Dokumentation skrav i relation til bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan om erhvervelse af egne kapitalandele Oplysningspligt til 3. mand (generalforsam ling) i relation til erhvervelse af egne kapitalandele ved risiko for betydelig/truen de skade Oplysningskrav Angivelse vedr. størrelse af vederlag Pålydende værdi Antallet og den pålydende værdi af de erhvervede kapitalandele Grundene til og formålet med de foretagne erhvervelser, Hvor stor en del af selskabskapital en de erhvervede kapitalandele repræsenterer Vederlaget for de erhvervede kapitalandele Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total Kapitalselskabers opløsning Ophørte krav Ophørte krav i relation til kapitalselskabers opløsning medfører en samlet lettelse af de administrative byrder på ca. 0,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Der er således ikke længere krav om, at beslutningen om udbetaling af ekstraordinært udbytte i forbindelse med likvidation skal optages i vedtægterne samt vedlægges en erklæring fra likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling, jf. 124 a, stk. 3-4 i ASL og 57 a, stk. 3-4 i APL ( kr., kr.). Der er ligeledes ikke længere krav om indkaldelse til generalforsamling til beslutning om indgivelse af konkursbegæring, jf. 127, stk. 2 i ASL ( kr.).

46 42 Tabel 4.31: Ophørte krav i relation til kapitalselskabers opløsning Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Aktieselskaber Oplysningspligt til part om indgivelse af konkursbegæring Total Fusion og spaltning Nye ex ante krav Nye ex ante krav 23 i relation til fusion og spaltning medfører en stigning i de administrative byrder på 0,7 mio. kr. på samfundsniveau. I forbindelse med fusion kan vurderingsberetningen fremover undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. 241, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf Det nye krav medfører en stigning i de administrative byrder på ca. 0,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau. I forbindelse med spaltning kan vurderingsberetningen fremover undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. 259, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. 60. Det nye krav medfører en stigning i de administrative byrder på ca. 0,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Tabel 4.32: Nye ex ante krav i relation til fusion og spaltning Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Aktieselskaber Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning Total Nye krav Nye krav for anpartsselskaber i relation til fusion og spaltning medfører en stigning i de administrative byrder på ca. 0,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel I forbindelse med fusion eller spaltning, hvor der alene deltager anpartsselskaber, og hvor anpartshaverne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en fusions- eller spaltningsplan, er der fremover krav om udarbejdelse af et beslutningsdokument, hvor der tages stilling til følgende forhold: 1) Anpartsselskabernes navne og eventuelle binavne, 2) vederlaget for kapitalandelene i et ophørende/indskydende anpartsselskab, 3) tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte, 4) tidspunktet, fra hvilket et ophørende/indskydende anpartsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, og 5) vedtægter, hvis der ved fusionen/spaltningen dannes et nyt anpartsselskab. Ved spaltning skal der tillige fremgå fordelingen af de dele af aktiver og forpligtelser, som overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen Jf. lov nr af 21. december om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (Gennemførelse af ændringsdirektivet om rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger m.v.) 24 Dette punkt indføres med lov nr af 21. december.

47 43 Tabel 4.33: Nye krav i relation til fusion og spaltning Segment Anpartsselskaber Informationsfor pligtelse Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning (2009) () Årets ændring Total Ophørte krav I forbindelse med omdannelse til aktieselskab er der ikke længere krav om, at bestyrelsen (fem år efter omdannelsen) via Statstidende skal opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at afhente aktiebrevene, jf. 67, stk. 3 i APL. Ophævelsen af kravet medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Tabel 4.34: Ophørte krav i relation til fusion og spaltning Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Anpartsselskaber Oplysningspligt til mand (via statstidende) i forbindelse med omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab Total Ændrede krav Ændrede krav i relation til fusion og spaltning medfører samlede administrative lettelser på ca. 28,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau for de omfattede aktie- og anpartsselskaber, jf. Tabel Størsteparten af lettelserne kan henføres til, at kapitalejerne i forbindelse med fusion kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om fusionsplanen, jf Det vurderes, at 75 pct. af de omfattede aktieselskaber og anpartsselskaber vil benytte sig af undtagelsesmuligheden, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på hhv. ca. 15 mio. kr. og ca. 0,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Kapitalejerne kan ligeledes i forbindelse med spaltning beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen, jf Det vurderes, at 75 pct. af de omfattede aktieselskaber og 75 pct. af anpartsselskaberne vil benytte sig af undtagelsesmuligheden, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på hhv. ca. 6,6 mio. kr. og ca. 0,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab være registreret eller anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, jf Med registreringen eller anmeldelsen skal blandt andet følge fusionsplan, fusionsredegørelse, mellembalance, vurderingsberetning, udtalelser og erklæringer fra vurderingsmænd om fusionsplan og kreditorernes stilling med mindre disse dokumenter er fravalgt i enighed af kapitalejerne. Muligheden for fravælgelse af disse dokumenter i forbindelse med anmeldelse resulterer i samlede administrative lettelser for aktieselskaber på ca. 0,6 mio. kr. (3 X kr.) og ca. 0,02 mio. kr. for anpartsselskaber. I anpartsselskaber kan anpartshaverne i forbindelse med fusion beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel fusionsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, jf. 239, stk. 2. Det vurderes, at 90 pct. af de enkle anpartsselskaber og 66 pct. at de komplekse anpartsselskaber vil benytte sig af undtagelsesmuligheden, hvilket resulterer i administrative lettelser på ca. 0,04 mio. kr. årligt på samfundsniveau (hhv kr. og kr.).

48 44 Kapitalejerne kan i forbindelse med spaltning beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel spaltningsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, jf. 257, stk. 2. Det vurderes, at 50 pct. af de omfattede aktieselskaber vil fravælge mellembalancen, hvilket resulterer i administrative lettelser på ca. 0,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Tilsvarende vurderes det, at 90 pct. af de simple anpartsselskaber og 66 pct. at de komplekse anpartsselskaber vil fravælge mellembalancen, hvilket resulterer i administrative lettelser på ca. 0,04 mio. kr. årligt (hhv kr. og kr.) på samfundsniveau. Kapitalejerne kan i forbindelse med spaltning beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse, jf Det vurderes, at 66 pct. af såvel aktie- som anpartsselskaberne vil fravælge spaltningsredegørelsen, hvilket medfører administrative lettelser på ca. 1 mio. kr. årligt ( kr., kr.) på samfundsniveau. Kapitalejerne kan i forbindelse med fusion beslutte, at en række dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for generalforsamlingen, jf. 245, stk. 6. Det vurderes, at 50 pct. af aktieselskaberne og 66 pct. af anpartsselskaberne vil benytte sig af undtagelsesmuligheden, hvilket medfører en samlet lettelse af de administrative byrder på ca. 0,3 mio. kr. årligt (hhv kr., kr.) på samfundsniveau. I anpartsselskaber kan anpartshaverne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, jf. 238, stk. 2. Det vurderes, at 90 pct. af anpartsselskaberne vil fravælge en fusionsredegørelse, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Hvis der er tale om en fusion, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsplan, jf. 237, stk. 2. Det vurderes, at 66 pct. af anpartsselskaberne vil fravælge fusionsplanen, hvilket medfører en reduktion af de administrative byrder på ca. 1,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Hvis der er tale om en spaltning, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsplan, jf. 255, stk. 2. Det vurderes, at 66 pct. af anpartsselskaberne vil fravælge spaltningsplanen, hvilket medfører en reduktion af de administrative byrder på ca. 0,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Kapitalejerne kan i forbindelse med fusion beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf Det vurderes, at 50 pct. af anpartsog aktieselskaberne vil fravælge en erklæring fra revisor vedrørende kreditorernes stilling efter fusion, hvilket medfører en reduktion af de administrative byrder på ca. 0,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Kapitalejerne kan i forbindelse med spaltning beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf Det vurderes, at 50 pct. af anpartsog aktieselskaberne vil fravælge en erklæring fra revisor vedrørende kreditorernes stilling efter spaltning, hvilket medfører en reduktion af de administrative byrder på ca. 0,05 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Kapitalejerne kan ved spaltning i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, jf. 257, stk. 2, uanset at en eventuel spaltningsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører. Det vurderes, at 50 pct. af de komplekse aktieselskaber vil fravælge mellembalancen, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr.).

49 45 Tabel 4.35: Ændrede krav i relation til fusion og spaltning Segment Aktieselskaber Informationsforpligtelse Anmeldelse (E&S) af beslutning om fusion eller overdragelse til stat/kommune Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning Oplysningskrav Bestyrelsernes redegørelse Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Eventuelle vurderingsberetninger Udtalelser/erklæringer vurderingsmænd Udtalelse om fusionsplanen fra sagkyndige vurderingsmænd Mellembalance Redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes Udtalelse om spaltningsplanen fra sagkyndige vurderingsmænd Oplysningspligt til 3. mand (kapitalejere) i forbindelse med fusion Indberetning (E&S) i forbindelse med fusion eller overdragelse til stat/kommune Indberetning (E&S) i relation til spaltning Dokumentation Aktieselskaber - Simple selskaber af spaltning Aktieselskaber - Dokumentation Komplekse af spaltning selskaber Anpartsselskaber Anmeldelse (E&S) af beslutning om fusion Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning Indberetning (E&S) i forbindelse med fusion Diverse dokumenter Erklæring fra revisor vedr. kreditorernes stilling efter fusion Erklæring fra revisor vedr. kreditorernes stilling efter spaltning Evt. Mellembalance Evt. Mellembalance Udtalelser/erklæringer vurderingsmænd Fusionsplan Udtalelse om fusionsplanen fra sagkyndige vurderingsmænd Redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes Spaltningsplan Udtalelse om spaltningsplanen fra sagkyndige vurderingsmænd Erklæring fra revisor vedr. kreditorernes stilling efter fusion

50 46 Anpartsselskaber - Enkle selskaber Anpartsselskaber - Komplekse selskaber Indberetning (E&S) i relation til spaltning Oplysningspligt til 3. mand (kapitalejere) i forbindelse med fusion Anmeldelse (E&S) af beslutning om fusion Dokumentation af fusion Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning Fusionsplan Erklæring fra revisor vedr. kreditorernes stilling efter spaltning Spaltningsplan Diverse dokumenter Bestyrelsernes redegørelse Redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes Evt. revideret mellembalance Evt. revideret mellembalance Evt. revideret mellembalance Evt. revideret mellembalance Total Ændrede ex ante krav Ændrede ex ante krav 25 medfører samlede lettelser af de administrative byrder på ca. 3,0 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Vurderingsberetningen kan ved fusion undlades, jf. 240, stk. 2, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Det vurderes, at 100 pct. af aktieselskaberne og 100 pct. anpartsselskaberne vil undlade vurderingsberetningen, hvilket medfører en samlet lettelse af de administrative byrder på ca. 0,7 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr., kr.). Vurderingsberetningen kan ved spaltning undlades, jf. 258, stk. 2, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Det vurderes, at 100 pct. af aktieselskaberne vil undlade vurderingsberetningen, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 1,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr.). Fremover kan også aktionærerne ved fusion i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, jf. 239, stk. 2, uanset at en eventuel fusionsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører. Det vurderes, at 50 pct. af de komplekse aktieselskaber vil fravælge mellembalancen, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau ( kr.). Fremover kan også aktionærerne ved fusion i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, jf. 238, stk. 2. Det vurderes, at 50 pct. af aktieselskaberne vil fravælge en fusionsredegørelse, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau kr.). 25 Jf. lov nr af 21. december om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (Gennemførelse af ændringsdirektivet om rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger m.v.)

51 47 Tabel 4.36: Ændrede ex ante krav i relation til fusion og spaltning Segment Aktieselskaber Aktieselskaber - Komplekse selskaber Informationsforpligtelse Dokumentation af fusion Dokumentation af spaltning Dokumentation af fusion Dokumentation af fusion eller overdragelse til stat/kommune Anpartsselskaber Anmeldelse (E&S) af beslutning om fusion Oplysnings-krav Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Evt. vurderingsberetningen Vurderingsberetningen ved kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber Redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes Mellembalance Eventuelle vurderingsberetninger Total Omdannelse Ophørte krav Er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i selskabets aktiebog, kan det centrale ledelsesorgan fremover ved en offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet. Der er således ikke længere krav om offentliggørelse i Statstidende, jf. 134 l, stk. 4 i ASL, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på ca. 0,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Tabel 4.37: Ophørte krav i relation til omdannelse Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Aktieselskaber Oplysningspligt til mand (via statstidende) i forbindelse med omdannelse fra aktieselskab til anpartsselskab Total Ændrede krav Ændrede krav i relation til omdannelse medfører samlede lettelser af de administrative byrder på ca. 0,04 mio. kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel I forbindelse med omdannelse fra andels- til aktieselskab kan andelshaverne i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse, jf. 327, stk. 2. Det vurderes, at 50 pct. af selskaberne vil fravælge en omdannelsesredegørelse, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på kr. årligt på samfundsniveau. Andelshaverne kan ligeledes i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om omdannelsesplanen, jf Det vurderes, at 50 pct. af selskaberne vil fravælge en vurderingsmandsudtalelse, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på kr.

52 48 Endelig er der fremover ingen omkostninger forbundet med offentliggørelse i Statstidende af opfordring til at afhente aktiebreve og/eller notere sig i aktiebogen, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på kr. årligt på samfundsniveau. Tabel 4.38: Ændrede krav i relation til omdannelse Segment Aktieselskaber Aktieselskaber Informations -forpligtelse Dokumentation af omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab Oplysningspligt til 3. mand (via E&S ITsystem) i forbindelse med omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab Oplysningskrav Redegørelse, i hvilken omdannelsespla nen forklares og begrundes Udtalelse om omdannelsespla nen fra sagkyndige vurderingsmæn d Opfordring til at afhente aktiebreve og/eller notere sig i aktiebogen Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total

53 49 Partnerselskaber Ophørte krav Der er ikke længere krav om, at kommandit-aktieselskabers anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af bestyrelsesmedlemmerne, af alle fuldt ansvarlige deltagere, jf. 173, stk. 6 i ASL, hvilket medfører en lettelse af de administrative byrder på kr. årligt på samfundsniveau, jf. Tabel Tabel 4.39: Ophørte krav i relation til partnerselskaber Segment Informationsfor pligtelse (2009) () Årets ændring Aktieselskaber Anmeldelse (E&S) særlige krav til kommanditaktieselskaber Total LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven erstatter LBK nr. 647 af 15/06/2006 af årsregnskabsloven i AMVAB-databasen. Med 99 a indføres et nyt lovkrav, om at store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C 26 og regnskabsklasse D 27 med virkning for regnskabsår der begynder den 1. januar 2009 eller senere skal redegøre for deres politikker for samfundsansvar og arbejde med samfundsansvar i årsrapporten, hvis de har politikker for samfundsansvar 28. Baggrund for kravet om redegørelse for samfundsansvar Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Lovkravet er et led i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, og skal være med til at styrke dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence. Loven forpligter ikke virksomhederne til at have politikker for samfundsansvar. Formålet er at inspirere virksomhederne til at forholde sig aktivt til samfundsansvar og kommunikere dette til omverdenen, så de kan få maksimalt udbytte af deres arbejde hermed. Undersøgelser viser således, at syv ud af ti danske virksomheder arbejder med samfundsansvar, men at blot ¼ af virksomhederne beretter om deres arbejde hermed 29. Mange virksomheder er derfor i besiddelse af en "skjult værdi", som det er værd at bringe frem i lyset. 26 Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser: En balancesum på 143 mio. kr. En nettoomsætning på 286 mio. kr. Et gennemsnit antal heltidsbeskæftigede på Regnskabsklasse D omfatter virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land og statslige aktieselskaber. 28 Institutionelle investorer, investeringsforeninger og børsnoterede finansielle virksomheder skal også oplyse om deres samfundsansvar, jf. 132, i BEK nr af 16/ , 135 i BEK nr af 16/ og 24 i BEK nr af 16/ Jf. Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration (Samfundsansvar.dk)

54 50 Redegørelsens indhold Den lovpligtige redegørelse om samfundsansvar er tilknyttet ledelsesberetningen og skal indeholde følgende oplysninger: Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Virksomheder, der ikke har politikker for samfundsansvar, skal oplyse dette i ledelsesberetningen og kan evt. vælge at supplere med en forklaring på, hvorfor virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar. Virksomheden behøver dog ikke begrunde dette fravalg. Lempelser og undtagelser For dattervirksomheder og virksomheder, som selv udarbejder koncernregnskab, gælder der særlige lempelser og undtagelser, jf. 99 a, stk. 5 og 6. Modervirksomheder kan således undlade at give redegørelsen for samfundsansvar i sit eget årsregnskab, hvis virksomheden udarbejder koncernregnskab og heri giver redegørelsen for koncernen som helhed. Dattervirksomheder er ligeledes fritaget for at redegøre for samfundsansvar, hvis modervirksomheden oplyser om samfundsansvar for hele koncernen. Endvidere gælder der særlige undtagelser for virksomheder, som tilslutter sig FN s 10 principper for en bæredygtig udvikling (Global Compact) eller FN s 6 principper for ansvarlige investeringer (PRI), jf. 99 a, stk. 7. I disse tilfælde forpligtes virksomheden til at udarbejde og fremsende fremdriftsrapporter til FN om, hvorledes principperne efterleves mv. Virksomheder, som har tilsluttet sig et af de to principper, kan vælge at erstatte redegørelsen for samfundsansvar med den fremdriftsrapport, der sendes til FN, såfremt der er en klar henvisning/link til denne i årsrapportens ledelsesberetning. Redegørelsens placering og offentliggørelsesmåde Redegørelsen for samfundsansvar hører til ledelsesberetningen, men kan offentliggøres på følgende måder: 1. Redegørelsen offentliggøres i selve ledelsesberetningen 2. Redegørelsen offentliggøres som et bilag til ledelsesberetningen med en klar henvisning dertil i ledelsesberetningen 3. Redegørelsen offentliggøres på virksomhedens hjemmeside med en klar henvisning dertil i ledelsesberetningen 4. Redegørelsen offentliggøres i en supplerende beretning til årsrapporten med en klar henvisning dertil i ledelsesberetningen Angående sidstnævnte punkt kan virksomheder, som i forvejen udarbejder en selvstændig rapport om deres arbejde med samfundsansvar, benytte denne som en supplerende beretning til årsrapporten eller offentliggøre den på virksomhedens hjemmeside. Det forudsætter dog, at rapporten opfylder ovennævnte krav til redegørelsen. Hvis virksomheden har tilsluttet sig FN s Global Compact eller FN s Principper for ansvarlige investeringer, er den undtaget fra kravet om en redegørelse for samfundsansvar efter 99 a. Virksomheden skal da oplyse i ledelsesberetningen, at virksomheden anvender undtagelsen, og oplyse, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.

55 51 Revisors udtalelse om redegørelsen Revisors udtalelse om redegørelsen for samfundsansvar er en integreret del af revisors samlede udtalelse om ledelsesberetningen, uanset hvilken offentliggørelsesform virksomheden vælger. Når virksomheden har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, påhviler der dog revisor nogle særlige pligter jf. 16 og 17 i BEK nr. 761 af 20/07/2009 om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. Revisor skal således påse at: At ledelsesberetningen indeholder oplysning om, at virksomheden har valgt at offentliggøre redegørelsen på virksomhedens hjemmeside, inklusive henvisning til URL-adressen, hvor redegørelsen er offentliggjort. At redegørelsen for samfundsansvar offentliggøres under betegnelsen Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a samt, indeholder oplysning om, at denne udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport, og at regnskabsperioden for den pågældende årsrapport er angivet. Såfremt virksomheden vælger at henvise til en FN Global Compact eller PRI fremskridtsrapport skal revisor påse, at virksomheden opfylder betingelsen for at anvende denne undtagelse, herunder: at der er udarbejdet en offentlig tilgængelig fremskridtsrapport for den pågældende regnskabsperiode samt, at ledelsesberetningen indeholder korrekt oplysning om, hvor den pågældende rapport er offentlig tilgængelig. Virksomhedernes håndtering af samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at større virksomheder er omfattet af kravet om redegørelse for samfundsansvar samt, at størstedelen af disse allerede arbejder med samfundsansvar i varierende grad. Som det fremgår af nedenstående tabel skønnes det, at 70 af disse virksomheder allerede redegør for samfundsansvar i form af en fremskridtsrapport og har således tilsluttet sig enten FN s 10 principper for en bæredygtig udvikling (Global Compact) eller FN s 6 principper for ansvarlige investeringer (PRI). Omkring 258 virksomheder udarbejder en selvstændig rapport om deres samfundsansvar ud fra deres politikker og aktiviteter inden for området. 515 virksomheder udarbejder ingen redegørelse for samfundsansvar, men har implementeret politikker om samfundsansvar og har aktiviteter på området. Ca. 184 virksomheder har ingen politikker for samfundsansvar og ingen eller få aktiviteter på området, men vil implementere det inden for 2 år. Endelig er der omkring 73 virksomheder, som ikke ønsker at implementere politikker om samfundsansvar i deres forretningsstrategi og -aktiviteter I AMVAB-databasen er der store C-virksomheder samt 176 D-virksomheder, men mange af disse virksomheder er dattervirksomheder af danske moderselskaber og skal derfor kun henvise til moderselskabets årsrapport, hvilket alene er en marginal løbende byrde. Baseret på en stikprøveundersøgelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, CenSa, har foretaget, vil antallet af omfattede virksomheder derfor reelt være ca og ikke

56 52 Tabel 4.40: Virksomhedernes håndtering af samfundsansvar Type Håndtering af samfundsansvar Antal virksomheder 1 Virksomheder, som allerede redegør for samfundsansvar i 70 form af FN Global Compact eller PRI fremskridtsrapport ud fra virksomhedens politikker og aktiviteter 2 Virksomheder, som allerede redegør for samfundsansvar i 258 selvstændig rapport ud fra virksomhedens politikker og aktiviteter på området 3 Virksomheder, som ikke redegør for samfundsansvar, men 515 har politikker og aktiviteter på området 4 Virksomheder, som ikke redegør for samfundsansvar, og 184 har få eller ingen politikker og aktiviteter på området, men vil implementere det inden for 2 år 5 Virksomheder, som ikke har politikker for samfundsansvar 73 eller planer herom Total Administrative konsekvenser Omstillingsbyrder Kravet om redegørelse for samfundsansvar vil kun medføre omstillingsbyrder for de førnævnte 184 type 4 virksomheder, som ikke har nedskrevne politikker for samfundsansvar. Det skønnes at tage mellem 1-3 mandeår lig med timer at udarbejde politikker for samfundsansvar. Hvis virksomheden tillige vælger at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar i en selvstændig rapport vurderes tidsforbruget at stige til ca. det dobbelte lig med timer. Omregnet til kr. vil omstillingsbyrderne således variere mellem 0,8 til 5,7 mio. kr. på virksomhedsniveau, mens omkostningerne på samfundsniveau vil variere mellem 150 til mio. kr. Det skal understreges, at de interviewede virksomheder har givet en noget varierende vurderinger af det tidsforbrug, der relaterer sig til omstillingsbyrder. Dette vurderes dog at være plausibelt set i lyset af de interviewede virksomheders meget forskellig artede forretningsområder, størrelse og deres udenlands aktiviteter m.m. Som det fremgår af nedenstående tabel vil store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C redegøre for deres samfundsansvar på fire forskellige måder: 1. Redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetningen eller i et bilag dertil Omkring 350 type 3 og 4 virksomheder antages at vælge denne offentliggørelsesmåde. En normalt effektiv virksomhed vil i alt bruge omtrent to arbejdsuger på at udarbejde en fuld redegørelse i ledelsesberetningen eller i et bilag dertil. Det er direktionen/bestyrelsen, som er overordnet ansvarlig for redegørelsen. Selve udarbejdelsen vil typisk blive varetaget af en gruppe af virksomhedens medarbejdere bestående af et direktionsmedlem/-assistent samt en eller flere akademiske medarbejdere fra relevante afdelinger såsom regnskab, personale, kommunikation samt miljø- og sikkerhed. Der vil sædvanligvis blive holdt et opstartsmøde, hvor redegørelsen udformning og indhold vil blive diskuteret, og hvor opgaverne vil blive fordelt mellem de ansvarlige medarbejdere. Dernæst vil disse påbegynde udarbejdelsen af de enkelte afsnit og indhente informationer rundt omkring i virksomheden. Der vil jævnligt blive holdt statusmøder, og redegørelsen vil en eller flere gange i forløbet blive gennemlæst og godkendt af såvel direktion som bestyrelse, inden den er klar til at blive indsat i årsrapportens ledelsesberetning. Virksomheder som udarbejder årsrapporten på flere forskellige sprog vil desuden bruge ressourcer på at oversætte redegørelsen. Det beskrevne forløb vil typisk strække sig over 3-4 måneder. Redegørelsen forventes ikke at medføre ekstra revisionsudgifter. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på 11,3 mio. kr.

57 53 2. Redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside Omkring 350 type 3 og 4 virksomheder antages at vælge denne offentliggørelsesmåde. En normalt effektiv virksomhed vil i alt bruge omtrent to arbejdsuger på at udarbejde en fuld redegørelse på virksomhedens hjemmeside samt henvise dertil i ledelsesberetningen. De administrative aktiviteter forbundet med udarbejdelsen af redegørelsen svarer til beskrivelsen ovenfor. Dertil kommer ekstra udgifter til revision jf. revisors særlige pligter i forbindelse med offentliggørelse af den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på 11,5 mio. kr. 3. Redegørelse for samfundsansvar i supplerende beretning eller FN fremskridtsrapport (Global Compact/PRI) Omkring 151 type 1 og 2 virksomheder antages at vælge denne offentliggørelsesmåde. En normalt effektiv virksomhed vil i alt bruge omtrent to arbejdsdage på enten at henvise til en FN fremskridtsrapport eller en supplerende beretning i form af selvstændig rapport om virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Udarbejdelsen af redegørelsen vil typisk blive varetaget af virksomhedens CSR-afdeling eller CSR-ansvarlige i samarbejde med direktionen og regnskabsafdelingen. Der vil blive afholdt et opstartsmøde, hvor man vil diskutere redegørelsens form og indhold og blive enige om at afrapportere denne via en allerede udarbejdet FN Fremskridtsrapport eller selvstændig CSRrapport. Dernæst vil den CSR-ansvarlige skrive teksten til ledelsesberetningen, enten i form af en kort henvisning til FN-/CSR-rapporten eller som et lidt længere tekstafsnit bestående af relevante udklip fra CSR-rapporten. Redegørelsen vil derefter en eller flere gange i forløbet blive gennemlæst og godkendt af såvel direktion som bestyrelse, inden den er klar til at blive indsat i årsrapportens ledelsesberetning. Virksomheder som udarbejder årsrapporten på flere forskellige sprog vil desuden bruge ressourcer på at oversætte redegørelsen. Det beskrevne forløb vil typisk strække sig over 1-2 måneder. Selve tidsforbruget på at udarbejde FN-/CSRrapporten indgår ikke i målingen, idet loven ikke forpligter virksomhederne til at arbejde med samfundsansvar eller rapportere derom i FN fremskridtrapporter eller lignende. Dertil kommer ekstra udgifter til revision, idet revisor skal påse, at der er udarbejdet en offentlig tilgængelig fremskridtsrapport eller selvstændig rapport om samfundsansvar for den pågældende regnskabsperiode samt, at ledelsesberetningen indeholder korrekt oplysning om, hvor den pågældende rapport er offentlig tilgængelig. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 1,1 mio. kr. 4. Oplysning i ledelsesberetningen om, at virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar Omkring 73 type 5 virksomheder har ikke tænkt sig at udarbejde politikker for samfundsansvar. En normalt effektiv virksomhed vil i alt bruge omtrent to arbejdsdage på at oplyse i ledelsesberetningen, at virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar. Oplysningen om at virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar vil blive udarbejdet af virksomhedens direktion i samarbejde med regnskabsafdelingen. Redegørelsen vil derefter blive gennemlæst og godkendt af såvel direktion som bestyrelse, inden den er klar til at blive indsat i årsrapportens ledelsesberetning. Virksomheder som udarbejder årsrapporten på flere forskellige sprog vil desuden bruge ressourcer på at oversætte teksten. Eftersom der ikke er krav om en supplerende forklaring, og virksomhederne ikke forventes at bruge tid derpå, indgår dette tidsforbrug dog ikke i målingen. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 0,5 mio. kr. Angående børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D antages det, at de pågældende virksomheder vil redegøre for deres samfundsansvar på én måde:

58 54 1. Redegørelse for samfundsansvar i supplerende beretning eller FN fremskridtsrapport (Global Compact/PRI) 176 type 1 og 2 virksomheder arbejder således allerede med samfundsansvar og rapporterer derom i form af FN fremskridtsrapporter eller selvstændige CSR-rapporter. En normalt effektiv virksomhed vil i alt bruge omtrent to arbejdsdage på enten at henvise til en FN fremskridtsrapport eller en selvstændig rapport om samfundsansvar. De administrative aktiviteter forbundet med udarbejdelsen af redegørelsen svarer til ovennævnte beskrivelse af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C. Dertil kommer ekstra udgifter til revision, idet revisor skal påse, at der er udarbejdet en offentlig tilgængelig fremskridtsrapport eller selvstændig rapport om samfundsansvar for den pågældende regnskabsperiode samt, at ledelsesberetningen indeholder korrekt oplysning om, hvor den pågældende rapport er offentlig tilgængelig. Selve tidsforbruget på at udarbejde fremskridtsrapporten eller den selvstændige rapport indgår ikke i målingen, idet loven ikke forpligter virksomhederne til at arbejde med samfundsansvar eller rapportere derom i FN fremskridtrapporter eller lignende. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 1,2 mio. kr. Samlet set medfører det nye krav om redegørelse for samfundsansvar en stigning i de administrative byrder på 25,5 mio. kr., jf. Tabel Tabel 4.41: LBK nr. 395 af 25/05/2009 af årsregnskabsloven (erstatter LBK nr. 647 af 15/05/2006 af årsregnskabsloven) Informationsfor pligtelse Indberetning af godkendt årsrapport - store C-virksomheder Indberetning af godkendt årsrapport - D- virksomheder Oplysningskrav Redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetningen eller i et bilag dertil Redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside Redegørelse for samfundsansvar i supplerende beretning eller FN fremskridtsrapport (Global Compact/PRI) Oplysning i ledelsesberetningen om at virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar i supplerende beretning eller FN fremskridtsrapport (Global Compact/PRI) i kr. (2009) i kr. () Årets ændring i kr Total Kommentarer fra virksomhedsinterview Blandt de adspurgte virksomheder var der generelt en positiv holdning til den lovpligtige redegørelse om samfundsansvar i årsrapportens ledelsesberetning. For de virksomheder som allerede arbejdede med samfundsansvar blev kravet ikke oplevet som en administrativ byrde, mens de øvrige virksomheder syntes godt om selve idéen og fandt det i orden at skulle redegøre derom i ledelsesberetningen. Flere virksomheder satte desuden pris på, at virksomhederne i vidt omfang selv kunne bestemme redegørelsens udformning og indhold.

59 55 Det vakte dog en del undren og en smule irritation, at redegørelsen skulle "gemmes" væk i årsrapporten ledelsesberetning, da folk med interesse inden for området formentlig ville kigge andetsteds, mens den typiske årsrapportlæser omvendt ikke ville bruge megen tid på netop det afsnit. Dertil kom, at redegørelsen ofte ville komme til at fylde uforholdsmæssigt meget sammenlignet med årsrapportens øvrige indhold, hvilket kunne give et falsk indtryk af dens vigtighed. Endelig fandt en virksomhed det problematisk, at den lovpligtige redegørelse skulle følge årsrapporten, som typisk udsendes i starten af året, hvilket ikke nødvendigvis passede med fremskaffelsen af de data, som skulle indgå i redegørelsen for samfundsansvar. "Jeg synes faktisk, det er mere synligt at placere redegørelsen på vores hjemmeside for de interessenter, som måtte have interesse i at læse om vores virksomheds samfundsansvar. Det er langt nemmere for dem at finde det på hjemmesiden fremfor på side 5-10 blandt tal i en årsrapport." Det virker underligt at bruge så meget krudt på det emne i en årsrapport i forhold til de modtagere der er. Det er typisk vores ejere, långivere og kunder, som læser årsrapporten, og jeg kan ikke forestille mig, at det er det afsnit, som de bruger mest krudt på." "Om det skal indgå i årsrapporten, er jeg i tvivl om det er det rigtige sted, men ideen og de bagvedliggende intentioner er gode." Blandt de virksomheder, som ikke tidligere havde haft en formel tilgang til samfundsansvar, gav flere udtryk for, at den lovpligtige redegørelse om samfundsansvar havde øget virksomhedens fokus på området samt givet dem en ramme til at arbejde ud fra. "Det har givet os noget at binde det op på, samt givet os mulighed for at gå virksomheden igennem og se hvad vi egentlig har kørende i forvejen, som vi kan binde op under denne her hat. Det har øget vores fokus på samfundsansvar og gjort, at der er flere, som snakker om det." " vi har skullet tage stilling til fx børnearbejde får vi sagt og gjort det rigtige? det kom op til overfladen, nu bliver vi nødt til at forholde os til det, ik?" Angående de administrative aktiviteter var det et gennemgående træk blandt de interviewede virksomheder, at redegørelsen havde involveret mange forskellige personer og funktioner og afstedkommet en del mødeaktivitet, hvor man dels havde diskuteret redegørelsens udformning og indhold samt uddelegeret opgaver. Det skyldes, at samfundsansvar for mange virksomheder indbefatter en række forskellige områder lige fra personale til miljø og menneskerettigheder, hvilket igen betyder, at der skal indhentes data fra mange forskellige afdelinger. Dertil kommer, at eftersom den lovpligtige redegørelse om samfundsansvar er en del af årsrapportens ledelsesberetning, skal den gennemlæses og godkendes af såvel direktion som bestyrelse op til flere gange. Endelig skal redegørelsen for flere virksomheders vedkommende oversættes til flere forskellige sprog. "Redegørelsen er blevet skrevet. Det har været diskuteret på direktionsmøder flere gange. Så har det været behandlet i bestyrelsen; det er klart, fordi det er en del af årsrapporten, så det skal jo også tiltrædes der. Det vil sige, alle i bestyrelsen har også brugt tid på at læse det og forholde sig til det. Vi har også brugt en god del tid undervejs på at overveje måden, hvorpå vi skulle gøre det, og vi har lavet et ret uddybende notat til vores bestyrelse om netop vores overvejelser om de ting, som vi rent faktisk gør." Med hensyn til redegørelsens tre overordnede oplysningskrav mente virksomhederne, at de fremover formentlig ville kunne genbruge noget af teksten vedrørende virksomhedens politikker og implementeringen af disse, mens afsnittet omkring årets resultater af gode grunde skulle skrives om fra år til år. På trods heraf var det dog en udbredt holdning, at tidsforbruget ville forblive uændret eller endda stige næste gang, da man forventede at gøre mere ud af CSR fremover og derfor også ville have mere at redegøre for. Man var så at sige stadig i "festtalefasen".

60 56 For så vidt angår afsnittet om omsættelse af politikker til handling fandt en virksomhed det svært at komme med eksempler herpå, da man af konkurrencemæssige årsager var blevet nødt til at udelade visse ting, hvilket havde medført, at redegørelsen visse steder kunne forekomme lidt tynd. En anden virksomhed nævnte at det var svært at redegøre for effekten af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, da sådan noget er svært at måle. Endelig mente en virksomhed, som primært opererede inden for landets grænser og rapporterede ud fra Global Reporting Initiative (GRI) 31 retningslinjerne, at flere af indikatorerne var irrelevante for virksomheden såsom menneskerettigheder, børnearbejde og korruption. Angående virksomhedernes tidsforbrug/forventede tidsforbrug på udarbejdelse af politikker samt implementering af disse var der stor forskel virksomhederne imellem. Visse virksomheder forventede at bruge omkring timer på at udarbejde politikker, mens andre allerede havde brugt flere mandeår. Med hensyn til selve implementeringen af virksomhedens principper for samfundsansvar var forskellene lige så store. Visse virksomheder mente, at man havde arbejdet med samfundsansvar i 100 år, og at begrebet allerede var implementeret i arbejdsgangene. Man manglede med andre ord blot at kortlægge og nedskrive politikker for noget, man allerede gjorde. Andre virksomheder vurderede at have brugt flere år på at implementere dets politikker for samfundsansvar på mere formel vis. Ex ante versus ex post måling Sammenlignet med den tidligere ex ante måling af den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar 32 er tidsforbruget 7-8 gange større i nærværende ex post måling. Forskellen skyldes utvivlsomt, at de interviewede virksomheder i ex ante målingen har undervurderet det bagvedliggende arbejde med redegørelsen herunder at sætte sig ind i pligten, indsamlingen af data fra de forskellige afdelinger samt ikke mindst antallet af medarbejdere, som har bidraget til og været i berøring med redegørelsen. Dertil kommer, at man i ex ante målingen gik ud fra, at omkring 690 virksomheder ville benytte sig af de mindre byrdefulde henvisningsmuligheder til en FN-/CSR-rapport. Den tilsvarende population er i ex post målingen på ca. det halve, dvs. 328 virksomheder. Det skyldes en antagelse om, at virksomhederne i første omgang vil vælge at berette om deres samfundsansvar direkte i ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside fremfor "hovedkulds" at udarbejde og efterfølgende henvise til en Global Compact eller selvstændig CSR-rapport, som er væsentlig mere omkostningsfuld for virksomhederne at udarbejde, hvilket blot ikke fremgår af selve AMVABmålingen. 31 Global Reporting Initiative (GRI) er et mere omfattende sæt retningslinjer for redegørelse for bæredygtighed end Global Compact og bygger på specifikke indikatorer. 32 Jf. kapitel 5 i bemærkningerne til lovforslaget (2008/1 LSF 5)

61 Finanstilsynet I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser for erhvervslivet på Finanstilsynets (FT) område. Finanstilsynets hovedformål er at føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes af de finansielle virksomheder samt af udstedere og investorer på værdipapirmarkedet. Finanstilsynet bidrager også til udformningen af den finansielle lovgivning samt indsamler og formidler viden om den finansielle sektor. Tilsynets overordnede mission er at sikre stabilitet og tillid til den danske finansielle sektor. Den finansielle sektor som indgår i Finanstilsynets ansvarsområde omfatter blandt andet: Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Livsforsikringsselskaber og pensionskasser Skadesforsikringsselskaber Fondsmæglere I denne opdatering indgår i alt 9 endeligt opgjorte regler på Finanstilsynets område som tilsammen har medført en stigning i de administrative byrder på 19,3 mio. kroner. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Finanstilsynet BEK nr af 16/12/2008 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Bekendtgørelsen afløser BEK nr af 26/10/2007 og BEK nr af 13/12/2007 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Bekendtgørelsen udvider i mindre omfang kravene til administrative aktiviteter vedrørende oplysninger i finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. De væsentligste byrder påhviler de 40 børsnoterede kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der ved aflæggelsen af årsrapporter skal afgive yderligere oplysninger om dagsværdier, kreditrisici og følsomheder over for markedsrisici. De børsnoterede kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal herudover redegøre for samfundsansvar og virksomhedsledelse. Der er med bekendtgørelsen samtidig sket en række præciseringer af oplysningskrav i noterne til halvårsrapporterne. Det er ved vurderingen af de administrative byrder, vurderet at disse præciseringer ikke ændrer det samlede byrdeniveau ved udarbejdelse af halvårsrapporter. Ændringerne i de løbende byrder skyldes national regulering og kan specificeres således:

62 58 Tabel 4.42: BEK nr om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Segment Børsnoterede Pengeinstitutter, Realkredit, Værdipapir handlere Informations -forpligtelse Indberetning - årsrapport Indberetning - årsrapport Oplysningskrav Redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetning eller i et bilag dertil Redegørelse for virksomhedsledelse Udvidede noteoplysninger om dagsværdi. Kreditrisiko og følsomhed Noteoplysninger om kreditrisiko og REKL af aktiver Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total Noteoplysninger omkring dagsværdi, kreditrisiko og følsomhed på markedsrisici Børsnoterede kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der ikke aflægger koncernregnskab, skal med ændringerne afgive yderligere oplysninger omkring dagsværdier, kredit og følsomhed på markedsrisici. Kravene til oplysninger tager udgangspunkt i krav fra den internationale regnskabsstandard IFRS 7, som skal følges af børsnoterede virksomheder der aflægger koncernregnskab. Med indførelsen af disse yderligere oplysningskrav er oplysningskravene de samme for virksomheder der aflægger koncernregnskab og virksomheder, der ikke aflægger koncernregnskab. De yderligere oplysningskrav er vurderet til at forøge de administrative byrder for de omfattede 40 virksomheder med 10,3 mio. kr. Dagsværdi Såfremt virksomhederne har finansielle instrumenter, der ikke er indregnet i balancen til dagsværdi, skal dagsværdien oplyses i regnskabet. Der skal samtidig gives kvalitative oplysninger omkring beregningsmetoder. Kan dagsværdierne ikke opgøres pålideligt skal dette oplyses. Virksomhederne skal således foretage en alternativ værdiansættelse af aktiver indregnet i balancen, som ikke skulle foretages tidligere. De indførte regnskabsmæssige regler kræver detaljerede informationer omkring komplekse produkter og transaktioner. Virksomhederne skal derfor anvende relativt mange ressourcer til informationsindsamling, beregning af værdier og kontrol af processen. Kreditrisici Virksomhederne skal herudover afgive en række supplerende oplysninger omkring krediteksponeringen på udlån og garantier. Virksomhederne skal indsamle, kategorisere og vurderer udlån og oplyse om den maksimale kreditrisiko. Oplysningerne skal gives således, at regnskabslæser selvstændigt kan danne sig en konklusion af kreditkvalitet ved anvendes af de krævede oplysninger. Virksomhederne skal give oplysninger om forfaldne udlån, nedskrevne udlån, udlån med genforhandlede betingelser, aldersfordelinger på ikke nedskrevne lån i restance, andel af udlån med individuelle nedskrivninger og kvalitative beskrivelser af faktorer for fastsættelse af nedskrivninger og beskrivelse af sikkerheder.

63 59 En række af de krævede oplysninger, må forventes at være en del af den normale risikostyring af kreditinstitutter. Detaljeringsgraden i kravene og kompleksiteten af disse oplysninger medfører dog, at de administrative byrder forventes at stige som følge af disse oplysningskrav. Virksomhederne skal således bruge ressourcer til informationsindsamling, beregning og kontrol. Følsomhed på markedsrisici Der skal i regnskaberne inkluderes mere detaljerede følsomhedsoplysninger end tidligere. Oplysningerne skal give regnskabslæser informationer omkring, hvordan virksomheden finansielle performance og stilling påvirkes af ændringer i markedsrisici. Virksomheden skal oplyse om metoder, forudsætninger og foretage sammenligninger til tidligere perioder. I visse tilfælde hvor virksomheden allerede udarbejder risikooplysninger, er der ligeledes stillet yderligere krav til kvalitative oplysninger om modeller og disses anvendelighed. Virksomhederne skal som konsekvens af reglerne således bruge yderligere ressourcer til informationsindsamling, kontrol og beskrivelse af modeller. Redegørelse for samfundsansvar De børsnoterede kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal rapportere om samfundsansvar. Rapporteringen om samfundsansvar kan ske i ledelsesberetningen i årsrapporten, som en supplerende redegørelse, på selskabet hjemmeside eller ved anden offentliggørelse efter lignende retningslinjer udsted af FN. Redegørelsen skal omfatte en redegørelse om virksomhedens politikker for samfundsansvar og hvordan virksomheden omsætter sine politikker til konkrete handlinger. Virksomhederne skal ligeledes foretage en vurdering og beskrivelse af de opnåede resultater af virksomhedens politikker og forventninger til arbejdet med samfundsansvar. Har virksomheden ingen politikker for samfundsansvar skal dette omtales i stedet. Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er det vurderet at, de omfattede 40 virksomheder agerer som virksomheder, der er underlagt årsregnskabslovens tilsvarende krav. Den administrative byrde for de omfattede virksomheder er med baggrund heri vurderet til 1,3 mio. kr. Redegørelse for virksomhedsledelse Virksomhederne skal i ledelsesberetningen inkludere en redegørelse for virksomhedsledelse eller efter tilladelse fra Finanstilsynet alene at henvise til tilsvarende informationer på virksomhedens hjemmeside. Redegørelsen skal give oplysninger om anvendelsen af kodeks som virksomheden skal følge, om virksomheden følger disse eller begrundelse for eventuelle fravigelser fra anvendelse af kodeks. Såfremt virksomheden har valgt at anvende andre kodeks, skal der gives oplysninger om dette. Der er skal i redegørelsen inkluderes en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontroller omkring sikring af en korrekt regnskabsaflæggelse. Disse beskrivelser skal gives på et overordnet niveau. I redegørelsen skal inkluderes oplysninger om virksomhedens ledelsesorganer og nedsatte udvalg. Den krævede redegørelse er alene en beskrivelse af eksisterende forhold i virksomheden, og de valg som virksomheden tidligere har foretaget. Virksomhederne skal for at leve op til kravene alene anvende yderligere ressourcer til beskrivelse af virksomhedens eksisterende forhold, som ikke kræver yderligere arbejder eller dokumentation. Det er vurderet at de administrative byrder udgør 0,2 mio. kr. Noteoplysninger om kreditrisici Kreditinstitutter, der anvender muligheden for at indregne visse finansielle forpligtelser til dagsværdi, skal give yderligere oplysninger omkring ændringen i dagsværdien som følge af ændringen kreditrisici. De nye krav til noteoplysninger erstatter delvist et tidligere krav. Kravene

64 60 til de fremadrettede informationer er mere detaljerede end hidtil. Det er således vurderet at dette medfører en marginal stigning i byrderne på 0,2 mio. kr., som følge at forøget behov for informationsindsamling, kontrol af beregning og beskrivelse. Ændringerne betyder en samlet stigning i de administrative byrder på omkring 12,0 mio. kr BEK nr af 22/10/2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse er senest målt ved bekendtgørelse 1224/2007. Denne bekendtgørelse er efterfølgende erstattet af nr. 1348/2009, som ikke er blevet mål selvstændigt. Det fremgår af AMVAB rapporten 07/08 side 92, at opgørelsen af revisionspligten for en række virksomheder på Finanstilsynets område af forskellige årsager er henført til bekendtgørelse 1224/2007. Ved gennemførelsen af lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (herefter omtalt som "lov nr. 517"), er det præciseret i lovens 1, nr. 27, at 193, 2. pkt. i lov om finansiel virksomhed ændres til følgende ordlyd:»revisionen ikke omfatter ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«. Ændringen betyder, at revisor ikke længere skal gennemføre en egentlig revision af oplysningerne i ledelsesberetningen, og at revisor herunder slipper for at gennemgå de bilag som lægger til grund for ledelsesberetningen. Efter ændringen vil revisor, som det beskrives i forarbejderne til lov nr. 517, alene "skulle gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at sikre, at der er sammenhæng med de reviderede elementer i årsrapporten". Selve kravene til indholdet og kvaliteten af ledelsesberetningen er ikke ændret, og ændringen vedrører således alene revisors opgaver. Da revisionen af ledelsesberetningen tidligere har været mål under bekendtgørelse 1224/2007, jf. også ovenstående, er besparelsen ved ophævelsen af kravet om revision af ledelsesberetningen tilsvarende henfør til bekendtgørelsen. Det har været overvejet, om der var behov for at lave en egentlig korrektion, hvor besparelsen blev henført til selve loven. En sådan korrektion vil dog ikke medføre en egentlig ændring af det samlede byrdeniveau, hvorfor den er undladt ved denne måling. De administrative udgifter for den samlede revisionsprotokol er opgjort ved målingen af de administrative byrder ved bekendtgørelse 1224/07 til i alt DKK Det bemærkes, at denne opgørelse tager højde for den forskel der er mellem de forskellige typer af finansielle virksomheder, jf. således også den nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoden på side 93 i amvab opdateringen fra april Bortfjernelsen af kravet om, at revisor skal revidere ledelsesberetningen vil betyde administrative lettelser for de finansielle virksomheder på DKK pr hændelse. Tallet er baseret på interviews med revisorer, der revidere regnskaber indenfor det finansielle område. Når besparelsen ikke er større skyldes det, at revisorerne i praksis har haft vanskeligt ved at foretage en fuldstændig revision af ledelsesberetningerne efter de tidligere krav, og at den ny regel derfor i nogen grad svarer til, hvordan revisorerne i praksis har fortolket kravene efter den gamle regel. Samtidig har revisor stadig et ansvar for at forholde sig til ledelsesberetningen i lyset af det øvrige materiale, som der skal revideres. Den samlede besparelse efter bortfjernelsen af kravet om, at revisor skal revidere ledelsesberetningen udgør herefter på årsbasis, jf. Tabel Tabel 4.43: BEK nr 1224 af 22/10/2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner Informationsforpligtelse (2009) () Årets ændring Den eksterne revisions protokol

65 BEK nr. 21 af 11/01/ om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder Bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder er en ny bekendtgørelse, som har til formål at sikre, at Finanstilsynet mere effektivt kan føre tilsyn med de finansielle virksomheders 33 outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Med outsourcing menes en virksomheds henlæggelse af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en ekstern leverandør. Outsourcing af en aktivitet anses for væsentlig, hvis det går ud over, hvad direktionen normalt kan beslutte, når der tages hensyn til virksomhedens art og størrelse samt til sædvane inden for de enkelte brancher. Der kan fx være tale om outsourcing af diskretionær porteføljepleje, it og regnskabs- /solvensopgørelser. Omkring 475 virksomheder er omfattet af bekendtgørelsen, hvoraf to tredjedele vurderes at outsource væsentlige aktivitetsområder. Som det fremgår af tabellen nedenfor, indeholder bekendtgørelsen seks informationsforpligtelser, som samlet set medfører årlige administrative byrder på 3,5 mio. kr. på samfundsniveau. For så vidt angår kravet om udarbejdelse af interne retningslinjer 34, jf. 4, stk. 1, har det til formål at sikre, at alt vedrørende kontrol, opfølgning og rapportering om udførelsen af den outsourcede aktivitet er afklaret samt, at outsourcingvirksomhedens risikoprofil og strategier, inklusive virksomhedens it-sikkerhedspolitik, ikke tilsidesættes ved outsourcingen. Derudover skal retningslinjerne blandt andet præcisere, hvilke personer eller enheder hos outsourcingvirksomheden, der står for overvågningen og kontrollen af ydelsen. Retningslinierne skal kun udarbejdes én gang og derefter løbende opdateres i forbindelse med evt. ændringer i lovgivningen eller internt i virksomheden. Det er typisk en stabsfunktion såsom en juridisk/compliance afdeling eller et direktionssekretariat, som er ansvarlig for udarbejdelsen af de interne retningslinjer. I forbindelse med udarbejdelsen inddrages de afdelinger, som har outsourcet væsentlige aktiviteter som fx regnskabs- og lønsystemer. Derudover skal såvel direktion som bestyrelse gennemlæse og godkende retningslinjerne en til flere gange. Sammenlagt vil virksomheden bruge omkring en arbejdsuge på at udfærdige de interne retningslinjer. Omkring ti nye virksomheder vil blive omfattet af kravet på årsplan. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 0,2 mio. kr., jf. tabellen nedenfor. Den løbende kontrol og ajourføring af de interne retningslinjer, jf. 4, stk. 1 og 2, vil blive varetaget af en akademisk medarbejder fra fx juridisk afdeling, som blandt andet vil sikre, at virksomhedens risikoprofil og strategi stadig stemmer overens med de outsourcede aktiviteter samt ajourføre de personer og enheder, som er ansvarlige for overvågning og kontrol af ydelsen. Sammenlagt vil virksomheden bruge omkring én arbejdsdag på at ajourføre og kontrollere de interne retningslinjer. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 0,9 mio. kr. for de omkring 317 omfattede virksomheder. Med hensyn til den løbende rapportering til bestyrelsen om outsourcingaktiviteten, jf. 2 stk. 2, skal bestyrelsen således mindst en gang årligt informeres om, hvorledes leverandøren har forvaltet aktiviteten, så bestyrelsen kan vurdere, om opgaven udføres på tilfredsstillende og forsvarlig vis. Rapporteringen vil typisk blive varetaget af en stabsfunktion såsom juridisk afdeling og indeholde en beskrivelse af de outsourcede aktiviteter, en vurdering af leverandørens forvaltning af opgaven, en økonomisk opgørelse over indtægter og udgifter samt evt. en cost/benefit analyse, som viser gevinsten ved at udlicitere aktiviteten fremfor selv at stå for opgaven. Det vil typisk kræve to arbejdsdage at udarbejde rapporteringen. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder 33 Dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber, udstedere af elektroniske penge, sparevirksomheder, operatører af regulerede markeder, clearingscentraler, værdipapircentraler, firmapensionskasser, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension. 34 Dette krav er en videreførelse af 71 i lov om finansiel virksomhed med tilhørende 71-vejledninger og er således ikke et nyt krav for virksomhederne. Kravet måles dog først i forbindelse med denne opdatering og indsættes på de tidligere AMVABmålinger via en korrektion af disse.

66 62 beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 1,9 mio. kr. for de omkring 317 omfattede virksomheder. Hvad angår kravet, jf. 2, stk. 2, om at bestyrelsen skal vurdere om opgaveløsningerne er tilfredsstillende, vil medlemmerne af bestyrelsen normalt bruge omtrent en halv time på at læse materialet og efterfølgende vurdere, om de outsourcede aktiviteter løses efter de fastsatte regler og krav. Bestyrelsens vurdering vil samlet set løbe op i en halv arbejdsdag. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca. 0,7 mio. kr. for de ca. 317 omfattede virksomheder. Angående underretningen til Finanstilsynet om kontraktindgåelse, 7, skal den ske på et skema, som hentes via Finanstilsynets hjemmeside. Underretningspligten finder anvendelse for nye kontrakter, mens allerede indgåede kontrakter først bliver omfattet af underretningspligten, når der sker genforhandling. Det vurderes, at kun lidt over 15 pct. af virksomhederne på årsplan outsourcer nye væsentlige aktivitetsområder eller udskifter den nuværende leverandør. Underretningen vil typisk blive varetaget af enten den afdeling som outsourcer aktiviteten eller en administrativ funktion som fx juridisk afdeling. De nødvendige oplysninger om den outsourcede aktivitet, omfang, ikrafttræden mv. vil blive indhentet og indtastet i skemaet, som vil blive underskrevet med digital signatur og afsendt til Finanstilsynet elektronisk.. Det vil typisk tage lidt under en halv arbejdsdag at udarbejde skemaet, herunder indsamle data til brug herfor. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca kr. for de ca. 50 omfattede virksomheder. Angående kravet om dokumentation af overholdelse af kontraktkrav, jf. 5 nr. 1-11, så skal de rettigheder og forpligtelser, som outsourcingvirksomheden og leverandøren hver især har, klart fastlægges i en kontrakt. Generelt skal virksomheden kunne dokumentere, at kontrakten har det indhold, som kræves af 5, nr I praksis vil det være ved, at FT beder om en kopi af kontrakten. Det vil normalt tage små fem minutter at kopiere kontrakten. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca. 26 kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca kr. for de ca. 50 omfattede virksomheder. Kommentarer fra virksomhedsinterview Blandt virksomhederne var der delte meninger om bekendtgørelsens krav og nødvendigheden af disse. Med til hensyn til kravet om udarbejdelse af interne retningslinjer var det ikke et nyt krav for virksomhederne, da de i forvejen havde udarbejdet forretningsgange for outsourcing som følge af 71 i lov om finansiel virksomhed. Der var derfor højst tale om, at virksomhederne skulle finpudse de nuværende retningslinjer på området, så de stemte helt overens med den nye bekendtgørelse og tilhørende vejledning. På trods af retningslinjerne var tidskrævende at udarbejde, fandt flere virksomheder dem gavnlige i det daglige arbejde, da de fungerede som en god rettesnor for navnlig nye medarbejdere og medvirkede til et ensartet serviceniveau overfor kunderne. "Retningslinjerne er en stor, stor hjælp til nye såvel som gamle medarbejdere, fordi vores medarbejdere, de bruger altså vores forretningsgange, og de bruger dem rigtig meget. De stiller spørgsmål, hvis der er noget der ikke er indeholdt. Hvorfor står det der ikke? Så der er ingen tvivl om, at man kan højne medarbejdernes faglige niveau, og man kan ensarte behandlingen af kunderne samt mindske fejl ved det. Når det så er sagt, så er forretningsgange jo et meget, meget tungt arbejdsområde, fordi de bliver initieret af den fagansvarlige, hvorefter de kommer til den juridiske afdeling, som har til opgave at læse dem igennem og kvalitetssikre, at der er compliance i forhold til lovgivningen. Det er altså virkelig, virkelig administrativt tungt." Andre virksomheder mente omvendt, at det var unødvendigt med retningslinjer i forbindelse med outsourcing, da man havde fuld tiltro til, at de ansvarlige medarbejdere for outsourcingen havde styr på deres sager. Dertil kom, at det ikke altid var lige nemt at afgøre, hvilke outsourcede aktiviteter, som var væsentlige/uvæsentlige.

67 63 "Vi ville gøre det meget mere uformelt. Vi ville overlade det til den enkelte ansvarlige for outsourcingen af opgaven at sørge for, at det fungerede. Vi kunne ikke drømme om at involvere bestyrelsen i, om vi nu skal outsource vores lønadministration til den ene eller anden underleverandør. Det er spild af bestyrelsens tid." Virksomhederne brugte generelt ikke meget tid på kontrol og ajourføring af retningslinjerne, da man i forbindelse med udarbejdelsen havde sørget for at bruge generelle termer således, at det kun var i forbindelse med direkte ændringer i lovgivningen eller firmapolitikken, at der var behov for en mere gennemgribende opdatering af forretningsgangene. Udover selve udarbejdelsen af de interne retningslinjer var det kravet om rapportering til bestyrelsen om de outsourcede væsentlige aktiviteter minimum en gang årligt, som virksomhederne fandt mest byrdefuldt. Det skyldtes, at hvis virksomheden havde outsourcet mange aktiviteter, var det nødvendigt at inddrage et større antal medarbejdere, da selve vurderingen typisk blev foretaget af de ansvarlige medarbejdere for outsourcingen, hvorefter indberetningerne blev samlet i juridisk afdeling og vidererapporteret til bestyrelsen. Den største irritationsbyrde for virksomhederne, var kravet om underretning til Finanstilsynet om indgåelse af en væsentlig outsourcingkontrakt. Det skyldtes ikke at virksomhederne brugte meget tid på at udfylde skemaet, men snarere at de stod uforstående overfor nødvendigheden af kravet samt havde svært ved at se, hvad Finanstilsynet kunne bruge oplysningerne til. Praktisk taget alle de adspurgte virksomheder opfordrede derfor til, at skemaet blev droppet. "Skemaet til underretning om indgåelse af en væsentlig outsourcingkontrakt er fuldstændigt overflødigt. Det er noget som de (Finanstilsynet) kan tage med i deres revision, når de er ude, men det er ikke noget, som har nogen praktisk betydning, at de løbende skal underrettes om, hvad vi render og laver. Så kunne de jo ligeså godt også underrettes om andre væsentlige økonomiske transaktioner, som vi roder os ud i. Det kunne være store lån, de skulle underrettes om inden for få dage. Det kunne være køb af fast ejendom, de skulle underrettes om inden otte dage. Altså, vi er ved at komme over i den grøft, hvor vi snart ikke kan løfte et øjenbryn uden, at Finanstilsynet skal underrettes inden otte dage." Tabel 4.44: BEK nr. 21 af 11/01/ om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder Informationsforpligtelse Udarbejdelse af interne retningslinjer for outsourcing Kontrol og ajourføring af interne retningslinjer for outsourcing Rapportering til bestyrelsen om outsourcingaktiviteten Bestyrelsens vurdering af outsourcingaktiviteten Underretning af Finanstilsynet om kontraktindgåelse Dokumentation af overholdelse af kontraktkrav (2009) () Årets ændring Total BEK nr af 16/12/2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse BEK nr af 26. oktober 2007 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

68 64 De børsnoterede forsikringsselskaber samt virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal med denne bekendtgørelse redegøre for samfundsansvar. De børsnoterede skal ligeledes redegøre for virksomhedsledelse. Bekendtgørelsen udvider i mindre omfang kravene til administrative aktiviteter vedrørende oplysninger i finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der ved aflæggelsen af årsrapporter skal afgive yderligere oplysninger om kreditrisici. Der er med bekendtgørelsen samtidig sket en række præciseringer af oplysningskrav i noterne. Det er ved vurderingen af de administrative byrder, vurderet at disse præciseringer ikke ændrer det samlede byrdeniveau ved udarbejdelse af halvårsrapporter. Ændringerne i de løbende byrder skyldes national regulering og kan specificeres således: Tabel 4.45: BEK nr af 16/12/2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Segment Forsikrings -selskaber Informations -forpligtelse Regnskabskrav udarbejdelse af årsregnskaber Oplysningskrav Redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetning eller i et bilag dertil Redegørelse for virksomhedsledelse Noteoplysninger om kreditrisiko Løbende byrder (2009) Løbende byrder () Årets ændring Total Redegørelse for samfundsansvar De børsnoterede forsikringsselskaber og forsikringsselskaber der driver livsforsikringsvirksomhed skal rapportere om samfundsansvar. Rapporteringen om samfundsansvar kan ske i ledelsesberetningen i årsrapporten, som en supplerende redegørelse, på selskabet hjemmeside eller ved anden offentliggørelse efter lignende retningslinjer udstedt af FN. Redegørelsen skal omfatte en redegørelse om virksomhedens politikker for samfundsansvar og hvordan virksomheden omsætter sine politikker til konkrete handlinger. Virksomhederne skal ligeledes foretage en vurdering og beskrivelse af de opnåede resultater af virksomhedens politikker og forventninger til arbejdet med samfundsansvar. Har virksomheden ingen politikker for samfundsansvar skal dette omtales i stedet. Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er det vurderet, at de omfattede 64 virksomheder agerer som virksomheder, der underlagt årsregnskabslovens tilsvarende krav. Den administrative byrde for de omfattede virksomheder er med baggrund heri vurderet til 2,1 mio. kr. Redegørelse for virksomhedsledelse De børsnoterede forsikringsselskaber skal i ledelsesberetningen inkludere en redegørelse for virksomhedsledelse eller efter tilladelse fra Finanstilsynet alene henvise til tilsvarende information på virksomhedens hjemmeside. Redegørelsen skal give oplysninger om anvendelsen af kodeks, som virksomheden skal følge, om virksomheden følger disse eller begrundelse for eventuelle fravigelser fra anvendelse af kodeks. Såfremt virksomheden har valgt, at anvende andre kodeks skal der gives oplysninger om dette. Der er skal i redegørelsen inkluderes en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontroller omkring sikring af en korrekt regnskabsaflæggelse. Disse beskrivelser skal gives på et overordnet niveau.

69 65 I redegørelsen skal inkluderes oplysninger om virksomhedens ledelsesorganer og nedsatte udvalg. Den krævede redegørelsen er alene en beskrivelse af eksisterende forhold i virksomheden og de valg som virksomheden tidligere har foretaget. Virksomhederne skal for at leve op til kravene alene anvende yderligere ressourcer til beskrivelse af virksomhedens eksisterende forhold, som ikke kræver yderligere arbejder eller dokumentation. Det er vurderet at de administrative byrder for de 5 omfattede virksomheder udgør kr. Oplysninger om egen kreditrisiko 105a Forsikringsselskaber, der anvender muligheden for at indregne visse finansielle forpligtelser til dagsværdi, skal give yderligere oplysninger omkring ændringen i dagsværdien som følge af ændringen kreditrisici. De nye krav til noteoplysninger erstatter delvist et tidligere krav. Kravene til de fremadrettede informationer er mere detaljerede end hidtil. Det er således vurderet at dette medfører en marginal stigning i byrderne på 0,5 mio. kr., som følge at forøget behov for informationsindsamling, kontrol af beregning og beskrivelse. De samlede byrder som følge af ændringerne er opgjort til 2,6 mio. kr. på samfundsniveau BEK nr 1470 af 17/12/2009 om kapitaldækning Bekendtgørelsen afløser BEK nr af 21/12/2007 om kapitaldækning, der blev ex post-målt som led i opdateringen for folketingsåret Bekendtgørelsen udvider i mindre omfang kravene til administrative aktiviteter vedrørende det individuelle solvensbehov for pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Ændringerne berører 140 virksomheder (baseret på de populationer, der blev anvendt ved målingen af BEK nr af 21/12/2007 om kapitaldækning ved opdateringen for folketingsåret ). Ændringerne skyldes national regulering. For det første stiller bekendtgørelsen krav om, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter årligt skal indsende dokumentation for det opgjorte individuelle solvensbehov til Finanstilsynet. Dokumentationen skal indsendes senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, medmindre et andet tidspunkt er aftalt med Finanstilsynet. Det er ikke nyt, at dokumentationen skal udarbejdes af virksomhederne, men det er nyt at dokumentationen uopfordret skal indsendes til Finanstilsynet. Den årlige indberetning af dokumentation for individuelt solvensbehov vurderes at medføre et øget tidsforbrug for hver påvirket virksomhed på ca. 10 fordelt med 7,5 til skrivning / opstilling og 2,5 timer til kontrol. Samlet vurderes kravet dermed at øge virksomhedernes administrative byrder med kr. For det andet stiller bekendtgørelsen krav om, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter løbende skal offentliggøre de af virksomhederne opgjorte individuelle solvensbehov og tilstrækkelige basiskapital. Det er nyt, at virksomhederne bliver forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger. Oplysningerne skal offentliggøres kvartalsvist for pengeinstitutter i gruppe 1-2, pengeinstitutter i gruppe 3-4 som udsteder aktier optaget til handel på et reguleret marked samt realkreditinstitutter (i alt 44 virksomheder). Øvrige pengeinstitutter i gruppe 3-4 skal offentliggøre oplysningerne halvårligt. Det vurderes, at kravet om offentliggørelse af oplysningerne vil medføre et beskedent øget tidsforbrug pr. omfattet virksomhed på 0,3 timer for hver gang, oplysningerne skal offentliggøres. Dette skyldes, at der er tale om et allerede beregnet tal, der skal offentliggøres sammen med øvrig rapportering. Samlet vurderes kravet dermed at øge virksomhedernes administrative byrder med kr.

70 66 Tabel 4.46: BEK nr 1470 af 17/12/2009 om kapitaldækning Informationsforpligtelse Årets ændring (2009) () Indberetning om kapitaldækning til Finanstilsynet - solvens Offentliggørelse af oplysninger om individuelt solvensbehov Total BEK nr. 966 af 12/10/2009 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Bekendtgørelsen afløser BEK nr af 13/12/2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber. Med den nye bekendtgørelse skal det individuelle solvensbehov indberettes til Finanstilsynet kvartalsvist mod tidligere halvårligt jf. 5, stk Ændringen medfører en stigning i de administrative omkostninger på omkring 0,5 mio. kr. på samfundsniveau for de i alt 194 omfattede virksomheder. Kravet har oprindelse i national lovgivning. Tabel 4.47: BEK nr. 966 af 12/10/2009 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Informationsforpligtelse (2009) () Årets ændring Individuelt solvensbehov BEK nr. 922 af 28/09/2009 om registrering af aktiver i direkte tegnende forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og filialer i Danmark af udenlandske direkte tegnende forsikringsselskaber BEK nr. 922 af 28/9/2009 om registrering af aktiver erstatter BEK nr af 13/1/2003 i AMVABdatabasen. Forsikringsselskaber og pensionskasser skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af de samlede forsikrings- eller pensionsmæssige hensættelser. De registrerede aktiver skal desuden leve op til placerings- og spredningsreglerne. Finanstilsynet har konstateret, at revisorerne i deres kontrol ikke forholder sig til, om de registrerede aktiver lever op til placerings- og spredningsreglerne. Formålet med ændringen af bekendtgørelsen er at sikre, at revisorerne fremover tager stilling til, om de registrerede aktiver lever op til placerings- og spredningsreglerne. Grundet ændringerne i bekendtgørelsen ændres følgende af Finanstilsynets indberetnings- og erklæringsskemaer: Indberetningsskemaer Skadesforsikringsselskaber: PP registrerede aktiver Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser: PP registrerede aktiver Firmapensionskasser: PF - Registrerede aktiver kvartal Erklæringsskemaer Skadesforsikringsselskaber: Erklæring om indberetning af forsikringsmæssige hensættelser Livsforsikring og pension: Erklæring om indberetning af forsikringsmæssige hensættelser Firmapensionskasser: Erklæring om indberetning af forsikringsmæssige hensættelser. Ændringerne i ovenstående indberetnings- og erklæringsskemaer har ikke haft nogen mærkbar effekt på virksomhedernes tids- og ressourceforbrug i forbindelse med udfyldelsen af skemaerne. Virksomhederne bruger således stadig omkring én arbejdsdag på at indhente, revidere og indtaste data i indberetningsskemaet samt udfylde, underskrive og indsende erklæringen til Finanstilsynet. Det er typisk akademiske medarbejdere fra økonomi- og regnskabsafdelingen, som er ansvarlige for såvel indberetningsskemaet som erklæringen med assistance fra ansvarshavende aktuar og direktør samt intern og ekstern revision, der validerer tallene og står for sign off.

71 67 Selve udfyldelsen af skemaerne tager ikke mere end en times tid. Det tidskrævende ligger i at indhente tallene fra regnskabssystemet og efterfølgende kontrol af beregningerne. Indberetningsskemaet indberettes elektronisk, mens erklæringen typisk fremsendes med bud, så virksomheden kan få en kvittering for modtagelse hos Finanstilsynet. Som det fremgår af nedenstående tabel, medfører den nye bekendtgørelse ingen ændringer i byrdeniveauet for de 194 omfattede virksomheder 35, som vedbliver med at have administrative byrder på ca. 3 mio. kr. på samfundsniveau svarende til ca kr. per virksomhed. Kommentarer fra virksomhedsinterview Blandt de adspurgte virksomheder var der udbredt enighed om, at ændringerne i indberetnings- og erklæringsskemaerne ikke havde haft nogen mærkbar effekt på arbejdsbyrden. Der var generel tilfredshed med det elektroniske indberetningssystem, som fungerede upåklageligt og var en klar forbedring i forhold til tidligere, hvor man indberettede ved hjælp af disketter. En virksomhed efterlyste dog muligheden for at lave links til indberetningsskemaet fremfor at skulle indtaste data manuelt. En anden virksomhed stod uforstående overfor det nødvendige i at indberette noget, som den alligevel skal have styr på hele tiden, idet virksomheden er forpligtiget til at kunne redegøre for dets registrerede aktiver inden for 24 timer. Det forekom derfor unødvendigt at skulle indberette derom fire gange om året, og frekvensen burde derfor i det mindste blive nedsat. "Indberetningerne er lidt unødvendige, fordi det i princippet er noget, vi skal have styr på hele tiden. Hvorfor skal vi så fire gange om året fortælle Finanstilsynet, at nu har vi altså lige styr på i det her kvartal også." Det blev dog modsagt af en anden virksomhed, som fandt det ok med indberetning fire gange om året, så Finanstilsynet kan holde hånd i hanke med virksomhederne. Argumentet var, at de kvartalsvise indberetninger er mere præcise end opgørelser, som udarbejdes med 24 timers varsel. Sidstnævnte kan aldrig blive 100 pct. perfekte. Tabel 4.48: BEK nr. 922 af 28/9/2009 om registrering af aktiver i direkte tegnende forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og filialer i Danmark af udenlandske direkte tegnende forsikringsselskaber (erstatter BEK nr af 13/01/2003 om registrering af aktiver i forsikringsselskaber mv.) Informationsforpligtelse Indberetning af forsikringsmæssige hensættelser Årets ændring (2009) () LBK nr. 286 af 04/04/2006 om finansiel virksomhed I forbindelse med opdateringen er en informationsforpligtelse flyttet og videreført på målingen af BEK nr. 21 af 11/01/ om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Dette bevirker at loven lettes med knap 0,2 mio. kr. Tabel 4.49: BEK nr. 286 af 04/04/2006 om finansiel virksomhed Informationsforpligtelse Udarbejdelse af interne retningslinjer for outsourcing Årets ændring (2009) () Populationen svarer til 2005 niveau.

72 Lov nr af 19/12/2003 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger Lov nr. 517 giver mulighed for at, investeringsforening mv. kan afholde elektroniske generalforsamlinger efter principperne i selskabslovens 65a. Selvom afholdelsen af elektroniske generalforsamlinger i nogle sammenhænge vil kunne give virksomhederne konkrete besparelser, er det stadig i relation til opgørelsen af de administrative byrder, et krav at vedtægterne ændres før der kan afholdes elektroniske generalforsamling. Udgiften til at ændre vedtægterne til at hjemle elektroniske generalforsamlinger er i for hold til Selskabslovens 65a opgjort til pr. vedtægtsændring. Det er vores vurdering, at de maksimalt vil være 10 investeringsforeninger som vil gøre brug af mulighederne for at holde elektronisk generalforsamlinger. Tilsvarende vil engangsomkostningerne for selskaberne alene være på DKK Da der er tale om meget beskedne engangsomkostninger / omstillingsomkostninger falder de uden for målingen Ændringerne i lov om værdipapirhandel Lov om værdipapirhandel er senest målt ved nulpunktsmålingen. Lov 517 af 2008 afskaffer som ovenfor anført kravet om, at en finansiel virksomheds henvisning til en værdipapirhandler kræver en selvstændig tilladelse som værdipapirhandler. Dette vil ifølge forarbejderne "komme de mindre pengeinstitutter til gode, idet der ikke længere kræves værdipapirhandlertilladelse med de dermed forbundne byrder, i de tilfælde hvor det mindre pengeinstitut blot henviser kunden til et større pengeinstitut." Om selve besparelsen ved reduktionen i de administrative byrder i dette tilfælde anføres det nærmere i forarbejderne: "Forslaget om, at der ikke kræves værdipapirhandlertilladelse, hvis der alene formidles kontakt mellem investorer og andre værdipapirhandlere, som foreslås gennemført som en del af regeringens målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i forventes at give besparelser for erhvervslivet. Besparelserne er kvantificeret af Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i alt at udgøre en årlig lettelse på ca kr. pr. virksomhed. Det er ikke muligt at opgøre lettelsen på samfundsniveau, idet antallet af pengeinstitutter, som efter forslaget bliver undtaget fra kravet om værdipapirhandlertilladelse, ikke kendes." I forbindelse med kortlægningen af den faktiske reduktion i de administrative byrder som følge af regelændringen, har Finanstilsynet i en telefonsamtale oplyst, at alle mindre pengeinstitutter havde tilladelse som fondsmægler efter de tidligere regler, da det var en forudsætning for at de kunne formidle aktiehandler hos en fondsmægler. Fondsmæglertilladelsen har således været en forudsætning for, at pengeinstitutterne har kunnet tilbyde (og tjene på) aktiehandel over netbank mv. Finanstilsynet har oplyst, at ændringen af reglen alene betyder, at de pengeinstitutter som slet ikke tilbyder nogle former for handel med aktier og lign. til deres kunder, vil kunne henvise deres kunder til en anden bank / pengeinstitut uden at have tilladelse som fondsmægler selv. Så snart pengeinstituttet tilbyder handel med aktier (uanset form), skal de have en tilladelse som fondsmægler. I praksis betyder dette, at reglen alene er relevant for pengeinstitutter, der ikke ønsker at tilbyde aktiehandel til sine kunder. Afskaffelsen af kravet om tilladelse som fondsmægler ved henvisning indebær efter vores opfattelse ikke at pengeinstitutterne vil afmelde deres tilladelse til fondsmægler virksomhed, da dette vil betyde, at de ikke kan tilbyde (og tjene) penge på værdipapirhandel. Da realiseringen af besparelsen forudsætter en lukning af en gren af den eksisterende virksomhed (handel med værdipapirer, herunder også gennem sædvanlige netbanksløsninger), medtages denne besparelse ikke som en reduktion af de administrative byrder.

73 Lov nr. 117 af 27/02/2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme Lov nr. 517 indeholder forskellige ændringer af de administrative krav som følge af lov nr. 117 af 27/02/2006 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. De regler som ændres har tidligere været en del af administrative byrder på andre områder, hvor de allerede er mål. Ændringerne er derfor omkostningsneutrale. I øvrigt har normaleffektive banker allerede bestemmelser svarende til ændringerne i deres interne retningslinjer Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Finanstilsynet LOV nr af 21/12/ om ændring af lov om finansiel virksomhed (aflønningspolitik) 36 De nye regler om lønpolitik og aflønning i finansielle virksomheder har blandt andet til formål at gennemføre EU kapitalkravsdirektivets (CRD III) regler om aflønning. Reglerne skal medvirke til, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen samt medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, ikke medvirker til overdreven risikoadfærd. Jævnfør 77d, stk. 3 skal virksomheden i årsrapporten offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende har modtaget fra virksomheden i det pågældende regnskabsår, og som vedkommende i samme regnskabsår har modtaget som medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed inden for samme koncern. Det vil typisk være ekstern og intern revision, som sammen står for indsamlingen og offentliggørelsen af materialet i årsrapporten. På årsplan skal omkring 400 finansielle virksomheder offentliggøre bestyrelsens og direktionens samlede individuelle vederlag i årsrapporten, hvilket medfører samlede administrative byrder på 1,2 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder med ansatte eller flere vil således bruge omkring kr. på virksomhedsniveau og 0,04 mio. kr. på samfundsniveau, mens virksomheder med under ansatte tilsvarende vil bruge omkring kr. på virksomhedsniveau og 1,1 mio. kr. på samfundsniveau. Tabel 4.50: LOV nr af 21/12/ om ændring af lov om finansiel virksomhed (aflønningspolitik) Informationsforpligtelse Oplysningskrav Offentliggørelse i årsrapport af det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen Vederlag fra virksomheden og virksomheder inden for samme koncern (2009) () Total LOV nr af 21/12/ om ændring af lov om finansiel virksomhed (aflønningspolitik) er exante målet sammen med BEK nr af 21/12/ om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

74 BEK nr af 21/12/ om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder De nye regler om lønpolitik og aflønning i finansielle virksomheder har blandt andet til formål at gennemføre EU kapitalkravsdirektivets (CRD III) regler om aflønning. Reglerne skal medvirke til, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen samt medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, ikke medvirker til overdreven risikoadfærd. I bekendtgørelsen stilles en række yderligere krav til finansielle virksomheders lønpolitik. Der er blandt andet krav om, at bestyrelsen skal udarbejde lønpolitikken, revidere den årligt, føre kontrol med dens overholdelse, samt én gang årligt offentliggøre en række oplysninger vedr. lønpolitik og praksis. Omkring 400 finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder er omfattet af de nye krav om lønpolitik og tilhørende oplysningsforpligtelser fordelt på følgende brancher: a) Pengeinstitutter. b) Realkreditinstitutter. c) Fondsmæglerselskaber. d) Investeringsforvaltningsselskaber. e) Forsikringsselskaber. Der er segmenteret på finansielle virksomheder med hhv. færre end ansatte og eller flere ansatte ud fra en antagelse om, at i store virksomheder er flere personer omfattet af kravene, der er større brug af variabel aflønning, og endelig er forretningsgangene og de administrative rutiner mere komplekse. Tilsammen bevirker dette, at store virksomheder bruger længere tid på de enkelte informationsforpligtelser end mindre virksomheder. Det anses omvendt ikke for nødvendigt at segmentere på de enkelte finansielle brancher ud fra en antagelse om, at de administrative processer og arbejdsgange er nogenlunde ens, og at der dermed ikke er forskel på tidsforbruget brancherne imellem. Tabel 4.51: Segmentering Segment Population Finansielle virksomheder (< ansatte) 388 Finansielle virksomheder ( ansatte) 12 Dataindsamling Data er indsamlet via 8 telefoninterview med ansatte i banker og forsikringsselskaber, da disse brancher tilsammen udgør mere end halvdelen af de finansielle virksomheder. Respondenterne har alle haft indgående kendskab til regelsættet og været ansat i direktionen eller i berørte afdelinger såsom HR eller compliance. De adspurgte er blevet bedt om at estimere tidsforbruget forbundet med kravene. I forbindelse med kortlægningen af krav, som medfører administrative byrder, er der i alt identificeret 9 informationsforpligtelser og 21 underliggende oplysningskrav i bekendtgørelsen, som samlet set medfører årlige administrative byrder på 6,8 mio. kr. på samfundsniveau. I det efterfølgende uddybes de enkelte informationsforpligtelser nærmere. Fastlæggelse af lønpolitik Ifølge 4 skal bestyrelsen fastlægge virksomhedens lønpolitik, herunder pensionspolitik og retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser, for så vidt angår bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. De administrative aktiviteter i forbindelse hermed vil typisk starte med, at bestyrelsesformanden holder et indledende møde med direktionen, hvor konsekvenserne af det nye krav om udarbejdelse af en lønpolitik bliver diskuteret. Direktionen går herefter i gang med at udarbejde et udkast til virksomhedens lønpolitik i samarbejde med HR-afdelingen og compliance afdelingen. Udkastet bliver efterfølgende præsenteret for bestyrelsen som et punkt på dagsordenen. På baggrund af bestyrelsens kommentarer bliver der udarbejdet et nyt udkast til lønpolitik, som godkendes af bestyrelsen. I de store virksomheder vil ovennævnte aktiviteter typisk tage længere tid og inddrage flere personer grundet mere komplicerede administrative systemer og rutiner.

75 71 På årsplan skal omkring 10 nytilkomne finansielle virksomheder udarbejde en lønpolitik for første gang. En normalt effektiv virksomhed vil bruge omkring 20 timer på ovennævnte aktiviteter. For den enkelte virksomhed vil de administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de administrative byrder på samfundsniveau er på 0,1 mio. kr. Godkendelse af lønpolitik Ifølge 4 skal lønpolitikken forelægges til godkendelse for virksomhedens øverste organ, dvs. typisk generalforsamlingen, som ligeledes skal godkende retningslinjer for tildeling af variabel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser. Det er bestyrelsesformanden, som skal forelægge lønpolitikken til godkendelse for virksomhedens øverste organ. Denne vil typisk udarbejde oplægget i samarbejde med direktionen. Oplægget vil blandt andet indeholde en gennemgang af regelsættet og den fastlagte lønpolitik, samt hvilke overvejelser og hensyn, der ligger til grund for lønpolitikken. På årsplan skal omkring 10 nytilkomne finansielle virksomheder forelægge lønpolitikken til godkendelse for virksomhedens øverste organ. En normalt effektiv virksomhed vil bruge omkring 12 timer på ovennævnte aktiviteter. For den enkelte virksomhed vil de årlige administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de årlige administrative byrder på samfundsniveau vil være på 0,06 mio. kr. Opdatering af lønpolitik I henhold til 5 skal bestyrelsen gennemgå lønpolitikken mindst én gang om året med henblik på at tilpasse lønpolitikken til virksomhedens udvikling. De administrative aktiviteter vil typisk involvere et indledende møde mellem bestyrelsesformanden og direktionen, hvor lønpolitikken vil blive sammenholdt med virksomhedens udvikling det seneste år. På baggrund heraf vil der blive udarbejdet et oplæg, som bestyrelsesformanden fremlægger for bestyrelsen som et punkt på dagsordenen. Afhængig af den pågældende virksomheds brug af fast/variabel løn, administrative rutiner, samt omfanget af ændringer i lønpolitikken i det foregående år vil oplægget typisk blive udarbejdet af direktionen og/eller medarbejdere fra HR og compliance afdelingerne. Virksomheder, som benytter sig af variabel aflønning, vil således oftere involvere flere medarbejderkategorier i forbindelse med opdateringen af lønpolitikken, da de forskellige bonus- og incitamentsordninger typisk ændres med jævne mellemrum. 400 finansielle virksomheder skal årligt gennemgå deres lønpolitik, hvilket medfører samlede administrative byrder på 1,7 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder med ansatte eller flere vil således bruge omkring 20 timer på ovennævnte aktiviteter lig med ca kr. på virksomhedsniveau og 0,1 mio. kr. på samfundsniveau, mens virksomheder med under ansatte vil bruge omkring 8 timer på ovennævnte aktiviteter lig med kr. på virksomhedsniveau og 1,6 mio. kr. på samfundsniveau. Kontrol af lønpolitik Jævnfør 6 skal bestyrelsen sørge for, at der mindst én gang om året foretages en kontrol af, om lønpolitikken overholdes. Bestyrelsen skal fastlægge retningslinjerne for kontrollen, og resultatet heraf skal rapporteres til bestyrelsen. Kontrollen vil typisk blive varetaget af intern revision, som i samarbejde med HR afdelingen vil udarbejde retningslinjerne for kontrollen, samt kontrollere, hvorvidt lønpolitikken er overholdt eller ej. Resultatet heraf vil blive afrapporteret til direktion og bestyrelse og behandlet på et bestyrelsesmøde. På årsplan skal omkring 400 finansielle virksomheder kontrollere lønpolitikken, hvilket medfører samlede administrative byrder på 1,6 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder med ansatte eller flere vil således bruge omkring 30 timer på ovennævnte aktiviteter lig med ca kr. på virksomhedsniveau og 0,2 mio. kr. på samfundsniveau, mens virksomheder med under ansatte vil bruge omkring 8 timer på ovennævnte aktiviteter lig med ca kr. på virksomhedsniveau og 1,5 mio. kr. på samfundsniveau. Bestyrelsens kontrol med kontrolfunktioner Ifølge 6, stk. 2 skal bestyrelsen eller aflønningsudvalget føre kontrol med aflønningen af ledelsen af kontrolfunktionerne, herunder ledelsen af compliance-funktionen og den interne revisionschef. Kontrollen vil typisk blive varetaget af direktionen, som i samarbejde med HR-funktionen vil føre

76 72 kontrol med aflønningen af ledelsen af kontrolfunktionerne og afrapportere resultatet heraf til bestyrelsen. På årsplan skal omkring 400 finansielle virksomheder føre kontrol med aflønningen af ledelsen af kontrolfunktionerne, hvilket medfører samlede administrative byrder på 0,8 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder med ansatte eller flere vil således bruge omkring 15 timer på ovennævnte aktiviteter lig med kr. på virksomhedsniveau og 0,1 mio. kr. på samfundsniveau, mens virksomheder med under ansatte vil bruge omkring 4 timer på ovennævnte aktiviteter lig med kr. på virksomhedsniveau og 0,7 mio. kr. på samfundsniveau. Information til virksomhedens ansatte I henhold til 14 skal bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere til enhver tid have mulighed for at gøre sig bekendte med den senest opdaterede lønpolitik samt øvrige dokumenter, der beskriver fastsættelsen af deres aflønning og evalueringen af deres præstation. Første gang informationsmaterialet skal udarbejdes vil et medlem af direktionen typisk arrangere et møde med HR-chefen for at afklare, hvordan og hvorledes reglerne skal tolkes. HR-chefen vil efterfølgende udarbejde et oplæg til udformningen af informationsmaterialet til forelæggelse for direktionen. Efter direktionens godkendelse vil medarbejdere fra HR-afdelingen indsamle, udarbejde og videreformidle informationen til de pågældende ansatte. På årsplan skal omkring 10 nytilkomne finansielle virksomheder udarbejde informationsmateriale til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere om deres aflønningsforhold. En normalt effektiv virksomhed vil bruge omkring 15 timer på ovennævnte aktiviteter. For den enkelte virksomhed vil de årlige administrative byrder beløbe sig til ca kr., mens de årlige administrative byrder på samfundsniveau vil være på 0,07 mio. kr. Opdatering af information til virksomhedens ansatte Som nævnt ovenfor skal bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere til enhver tid have mulighed for at gøre sig bekendte med den senest opdaterede lønpolitik samt øvrige dokumenter, der beskriver fastsættelsen af deres aflønning og evalueringen af deres præstation. Den løbende opdatering af informationsmaterialet vil typisk blive varetaget af HR-afdelingen. På årsplan skal omkring 400 finansielle virksomheder løbende opdatere informationsmaterialet vedrørende bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risikotageres aflønningsforhold, hvilket medfører samlede administrative byrder på lidt over 1 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder med ansatte eller flere vil således bruge omkring 38 timer på ovennævnte aktiviteter lig med ca kr. på virksomhedsniveau og 0,1 mio. kr. på samfundsniveau, mens virksomheder med under ansatte vil bruge omkring 8 timer på ovennævnte aktiviteter lig med kr. på virksomhedsniveau og 0,9 mio. kr. på samfundsniveau. Oplysnings- og indberetningspligt vedr. lønpolitik og praksis Jævnfør 15 skal virksomheden mindst én gang årligt offentliggøre en række oplysninger vedrørende sin lønpolitik og -praksis for bestyrelsen, direktionen og risikotagere på virksomhedens hjemmeside eller i årsrapporten. Virksomheden skal blandt andet oplyse om den bagvedliggende beslutningsproces for lønpolitikken, sammenhængen mellem løn og resultater og karakteristika ved aflønningsstrukturen. Virksomheder med variabel løn skal derudover oplyse om aktie- og bonusordninger, samt begrundelsen for disse. Endelig skal de samlede beløb vedrørende hhv. fordeling på forretningsområder og personer offentliggøres. Virksomheden kan helt eller delvis undlade at offentliggøre de nævnte oplysninger med henvisning til blandt andet dens størrelse og kompleksiteten af aktiviteterne. Endelig skal virksomheden i forbindelse med årsregnskabets afslutning indsende oplysningerne til Finanstilsynet og samtidig hermed offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside. Det vil normalt være HR-afdelingen og/eller intern og ekstern revision, som står for indsamlingen og offentliggørelsen af materialet.

77 73 På årsplan skal omkring finansielle virksomheder offentliggøre en række oplysninger vedrørende sin lønpolitik og -praksis for bestyrelsen, direktionen og andre risikotagere, hvilket medfører samlede administrative byrder på 1,5 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomheder med ansatte eller flere vil således bruge omkring 30 timer på ovennævnte aktiviteter lig med ca kr. på virksomhedsniveau og 0,14 mio. kr. på samfundsniveau, mens virksomheder med under ansatte vil bruge omkring 15 timer på ovennævnte aktiviteter lig med kr. på virksomhedsniveau og 1,34 mio. kr. på samfundsniveau. Indberetning af lønoplysninger til FT Ifølge 16, skal virksomheden hvert år indberette antallet af personer til Finanstilsynet, der i det foregående regnskabsår, som led i deres ansættelse eller hverv som bestyrelsesmedlem i virksomheden, har modtaget en samlet løn inklusive pension, der overstiger et beløb svarende til 1 mio. euro; herunder antallet af personer og størrelsen af den enkelte unavngivne persons samlede løn inklusive pension. Det vil normalt være HR-afdelingen og/eller intern revision, som står for indsamlingen og offentliggørelsen af materialet. På årsplan foretages omkring 10 indberetninger til Finanstilsynet om bestyrelsesmedlemmer med en samlet løn på over én mio. euro. En normalt effektiv virksomhed vil bruge omkring 1 time på ovennævnte aktiviteter. For den enkelte virksomhed vil de årlige administrative byrder beløbe sig til ca. 480 kr. per indberetning, mens de årlige administrative byrder på samfundsniveau vil være på ca kr. Kommentarer fra virksomhedsinterview I dette kapitel præsenteres virksomhedernes opfattelser af lovgivningen, samt deres anbefalinger til hvordan de administrative omkostninger, herunder irritationsbyrderne ved kravene, kan reduceres. Generelt Overordnet set var der blandt virksomhederne ganske delte meninger om den nye lovgivning. Visse virksomheder havde omend ikke en positiv holdning, så dog en forståelse for dens nødvendighed: Det er ikke noget, som vil ændre vores adfærd, så på den måde tilføjer den jo bare yderligere administrative byrder, men det er jo åbenbart nødvendigt for sektoren internationalt. (Bank) Overordnet set synes vi egentlig, at det er ganske, ganske fornuftigt også ud fra en generel bred offentlig betragtning, at man ikke ser de her helt håbløse tilfælde af nødlidende banker og andre finansielle selskaber, som samtidig giver uhyre lønninger og ikke mindst bonusser til deres øverste ledelse. (Forsikringsselskab) Andre virksomheder mente dog, at der var tale om en overreaktion, hvor mange lovlydige danske virksomheder betalte prisen for nogle få virksomheders mere eller mindre uhyrlige aflønningsformer. Vi synes jo i princippet, at det er lidt ærgerligt, at man bliver nødt til at have en lov om sådan nogle ting her. At det skulle være nødvendigt. Vi føler jo, at idet vi i store træk ikke benytter variabel aflønning i virksomheden, synes vi, at vi får meget administration ud af det. (Forsikringsselskab) Regelforenkling For så vidt angår regelforenkling foreslog flere virksomheder, at der skulle skelnes mellem, hvorvidt virksomheden anvendte variabel aflønning eller ej. I tilfælde af sidstnævnte skulle det være nok med en erklæring fra virksomheden, evt. i form af en revisorerklæring, om at virksomheden udelukkende benyttede sig af fast aflønning. Andre virksomheder foreslog 37 Populationen på 400 er fratrukket virksomheder, der ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, og som har en balancesum på under 500 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår, idet disse er undtaget oplysnings- og indberetningspligterne i Baseret på tal fra Finanstilsynet og CVR-registret.

78 74 ligeledes, at der blev indført en bagatelgrænse i forbindelse med variabel aflønning således, at hvis den variable aflønning kun udgjorde en minimal del af den samlede aflønning, slap virksomheden for at udarbejde en lønpolitik mv. Det havde været at foretrække, hvis der havde været en bagatelgrænse... Som der var med i oplægget på et tidspunkt, var der en bagatelgrænse på 10 pct. Den synes jeg, man skulle have holdt ved således, at op til 10 pct. variabel aflønning ikke krævede nogen lønpolitik. (Forsikringsselskab) I mange pengeinstitutter har man både en intern og ekstern revision, som skal erklære sig om alt muligt. Og man kunne jo også få ekstern revision til at erklære sig om, at fx som det er hos os, at de kan bekræfte, at lønstrukturen i vores bank er sådan, at der kun er fast aflønning. Punktum. Færdig. Det kunne så være tilstrækkeligt her hos os. Så kunne man jo sige, at hvis der var variabel aflønning, så kunne man få dem til at skrive noget om, hvordan hovedelementerne var i det. Og det kunne så være alt nok. (Bank) Jeg er lidt i syv sind med hensyn til, om det skal reguleres? Skal der stilles formelle krav op? Kunne man ikke have lavet en eller anden undtagelse? Hvis I slet ikke har noget af det her, så skriver I bare sådan og sådan. Til gengæld så kommer Finanstilsynet lige og tjekker, om det passer. Og hvis det ikke passer, så får I en mega bøde. Kunne man ikke have lavet sådan noget, i stedet for at vi så alle sammen skal offentliggøre noget, der ikke er noget i alligevel? Det er uheldigt, at der ikke er differentieret mellem dem, der bruger det, og dem, der ikke bruger det. (Bank)

79 75 Tabel 4.52: Kortlægning af informationsforpligtelser og oplysningskrav i BEK nr af 21/12/ om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder Informationsforpligtelse Oplysningskrav Løbende byrder Løbende byrder () (2009) Fastlæggelse af lønpolitik Lønpolitik Pensionspolitik Retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser 4 Godkendelse af lønpolitik Forelæggelse af lønpolitik for det øverste ledelsesorgan/generalforsamlingen 4 Opdatering af lønpolitik Årlig tilpasning af lønpolitikken til virksomhedens udvikling 5 Kontrol af lønpolitik Udarbejdelse af retningslinier for kontrol af lønpolitik 6 Årlig kontrol af lønpolitikken Afrapportering til bestyrelse Bestyrelsens kontrol med kontrolfunktioner o.lign. Information til virksomhedens ansatte Opdatering af information til virksomhedens ansatte Oplysnings- og indberetningspligt vedr. lønpolitik og praksis Indberetning af lønoplysninger til FT Kontrol med kontrolfunktioner 6, stk Lønpolitik Øvrige dokumente 14r Lønpolitik Øvrige dokumenter ) Beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af lønpolitikken 15 2) Sammenhængen mellem løn og resultater 15 3) De væsentligste karakteristika ved virksomhedens aflønningsstruktur 15 4) Resultatkriterier for tildeling af aktier, optioner eller andre variable løndele 15 5) De vigtigste parametre og begrundelser for ordninger med variabel løn og andre ikke-kontante fordele 15 6) Samlede beløb vedrørende aflønning fordelt på forretningsområder 15 7) Samlede beløb vedrørende aflønning fordelt på henholdsvis bestyrelsen, direktionen og andre ansatte 15 Antal bestyrelsesmedlemmer med løn > 1 mio. 16 Total

80 Endeligt opgjorte ex-ante målinger på Finanstilsynet BEK nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder Som led i dette års opdatering er foretaget en endelig opmåling af de administrative konsekvenser som følge af 1 nr. 2 i LOV nr. 503 af 06/06/2007 om ændring af lov om offentlige betalinger mv. (Private udbetaleres anvendelse af NemKonto-registeret), hvorefter private udbetalere såsom forsikrings- og pensionsselskaber kan anvende NemKonto-systemet til formidling af udbetalinger til betalingsmodtagerens NemKonto. Ex-ante målingen af NemKonto NemKonto-ordningen for private udbetalere blev ex-ante målt i forbindelse med Økonomi- og Erhvervsministeriets opdatering for folketingsåret Ex-ante målingen resulterede i samlede lettelser på 43,6 mio. kr., som blev ligeligt delt mellem Finanstilsynet og Økonomistyrelsen med 21,8 mio. kr. til hver. Lettelserne på Finanstilsynets område blev målt på BEK nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen fastsatte, at for forsikrings- og pensionsselskaber er oplysning om kunders tilgodehavende beløb, herunder erstatningsbeløb og pensionsudbetaling, til brug for anvendelse af NemKonto-systemet ligeledes en sædvanlig kundeoplysning. I praksis betød dette, at virksomhederne kunne videregive oplysning om CPRnummer og tilgodehavende til en betalingsformidler, der herefter gennemførte en pengeoverførsel via NemKonto. Ex-ante målingen vedrørte udelukkende forsikrings- og pensionsbranchen brug af ordningen, idet virksomhederne indenfor disse brancher har flest masseudbetalinger og står for en stor del af udbetalingerne via NemKonto. Sidenhen er en række andre brancher, der jævnligt har masseudbetalinger, såsom energibranchen, forsyningsbranchen, teleselskaber, leasing selskaber og administratorer af fast ejendom begyndt at benytte sig af ordningen. Grunden til dette er, at disse brancher ofte har brug for at tilbageføre penge til deres kunder enten som følge af, at kunderne indbetaler dobbelt ved en fejl eller, at virksomhederne benytter sig af à conto opkrævning, hvor mange kunder en gang om året får penge tilbage, hvis de har indbetalt for meget. NemKonto NemKonto-ordningen har til formål at lette udbetalinger til borgere og virksomheder, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder. NemKonto er etableret i henhold til lov om offentlige betalinger m.v., der hører under Finansministeriets område. Alle personer over 18 år og virksomheder med CVR-nummer skal anvise en konto i et pengeinstitut ( NemKonto ), som offentlige myndigheder kan udbetale til med frigørende virkning. I NemKonto-registeret er hvert CPR-nummer på voksne personer dermed sammenknyttet med ét enkelt kontonummer. For offentlige myndigheder startede NemKonto-ordningen i 2005, mens det for private virksomheder blev muligt at anvende NemKonto til betaling i maj Lov nr. 503 af 6. juni 2007 ændrede lov om offentlige betalinger m.v. således, at private, herunder virksomheder, fik mulighed for at benytte NemKonto til at foretage udbetalinger. Alle brancher kan benytte NemKonto. Loven giver dog ikke i sig selv virksomhederne ret til at benytte CPR-numre det skal virksomhederne have hjemmel til i anden lovgivning, eller også skal de indhente samtykke hertil fra de relevante borgere. Håndtering af udbetalinger uden NemKonto Før NemKonto blev indført skulle kunden oplyse sit kontonummer til virksomheden, som så skulle taste det ind i sit system. Kontonumret blev registreret, og hvis kunden ved en senere udbetaling

81 77 skiftede bank, og virksomheden ikke blev oplyst om dette, betød det, at når kunden skulle have udbetalt penge, fik virksomheden en betalingsafvisning. Ved en afvisning måtte virksomheden skrive til kunden og indhente nyt kontonummer. Derefter måtte virksomheden afvente brev fra kunden, og efterfølgende indtaste kontonummeret og gennemføre en ny udbetaling. Alternativt kunne selskabet sende en check ud til kunden på beløbet. Håndtering af udbetalinger med NemKonto Efter indførslen af NemKonto foregår processen således, at når en kunde skal modtage en udbetaling fra den private udbetaler, så bliver der sendt en udbetaling med kundens IDoplysninger (enten CPR-/CVR-/SE-/P-nummer) fra virksomheden til betalingsformidleren fx PBS, som forespørger NemKonto om kontonummeret på følgende vis: Filen kompletteres dvs. NemKonto-systemet påfører NemKonto-numre på CPR-/CVR-/SE-/Pnumre. Filen sendes til den Private Betalingsformidler med oplysninger om, hvilke NemKonti, der knyttes til CPR-/CVR-/SE-/P-numrene, og hvilke betalingsmeddelelser, der evt. ikke kan kompletteres. De Private Betalingsformidlere gennemfører herefter udbetalingerne. Fordele ved NemKonto NemKonto giver de private udbetalere mulighed for at effektivisere betalingsformidlingen til deres kunder på flere måder. Før NemKonto brugte en normalt effektiv virksomhed omkring 10 minutter per transaktion på at oprette og indtaste kundens kontonummer samt løbende ændre kontonumre. Med indførelsen af NemKonto undgås dette, eftersom de bliver opdateret via NemKonto. Desuden sparer virksomhederne tid på at håndtere forkerte kontonumre eller udgåede konti, da dette er overladt til betalingsformidleren. Håndteringen af dette tog omkring 15 minutter per transaktion. Hertil kommer, at mange virksomheder tidligere valgte at sende checks ud, hvis de ikke fik indsamlet kontonummer eller fik oplyst et forkert kontonummer, hvilket kunne beløbe sig til 50 kr. per stk. NemKonto medfører en mindre stigning i virksomhedernes administrative byrder, som følge af indførslen af et transaktiongebyr på 0,73 øre per transaktion til betalingsformidleren. Gebyret skal blandt andet dække tilslutningsafgift til nemkontoregisteret, et mindre gebyr per transaktion og en årlig abonnementsafgift. Udbredelsen af privat brug af NemKonto Tabel 4.53 angiver det antal udbetalinger, som de private udbetalere har bedt deres betalingsformidler om at gennemføre fra maj 2008 til juni. Som det fremgår, er der siden ordningen begyndte at virke i 2008 gennemført omkring 7,9 mio. kompletteringer/udbetalinger. Det antages, at 80 pct. af kompletteringerne er AMVAB-relevante, dvs. vedrører private virksomheder, mens de resterende 20 pct. kan henføres til fagforeninger, almennyttige foreninger mv., som ikke indgår i en AMVAB-måling. Det skønnes endvidere, at 70 pct. af de AMVAB-relevante kompletteringer kan tilskrives finansielle virksomheder, mens ikke-finansielle virksomheder står for de resterende 30 pct. af udbetalingerne. Til brug for beregningen af de løbende årlige administrative konsekvenser, jf. Tabel 4.53 er der taget udgangspunkt i de seneste tolv måneders kompletteringer fra juli 2009 til juni lig med udbetalinger på årsplan via NemKonto. Tabel 4.53: Antal NemKonto kompletteringer i perioden maj 2008 til juni År/måned Antal kompletteringer AMVAB-relevante kompletteringer

82 Sum Sum Sum Total Kompletteringer fordelt på branche og udbetalingstype Tabel 4.54 angiver kompletteringer fordelt på finansiel/ikke-finansiel virksomhed og ad hoc/løbende udbetalinger. Som det fremgår af tabellen skønnes det, at størstedelen af de finansielle virksomheders udbetalinger er løbende i form af navnlig månedlige pensionsudbetalinger til den samme konto. Ikke-finansielle virksomheder har ligeledes en overvægt af løbende udbetalinger, hvilket hovedsageligt kan tilskrives lønkørsler. Fordelingen mellem løbende og ad hoc udbetalinger har betydning for beregningen af de administrative lettelser, idet besparelsen ved brug af NemKonto er mindre per løbende udbetaling end per ad hoc udbetaling, da besparelsen ved førstnævnte skal splittes ud på antal månedlige udbetalinger på årsplan. Tabel 4.54: Kompletteringer fordelt på branche og udbetalingstype Type Finansiel virksomhed Ikke-finansiel virksomhed Ad hoc udbetalinger 0,1 0,3 Løbende udbetalinger 0,9 0,7 Administrative konsekvenser Tabel 4.55 viser beregningsgrundlaget for virksomhedernes besparelse ved brug af NemKonto. Som det fremgår af tabellen, antages det, at der er en besparelse per ad hoc udbetaling på 10 min. ved at virksomhederne ikke længere skal indhente kontonumre samt en besparelse på 20 min. i forbindelse fejlhåndtering af udgåede eller ændrede kontonumre samt udstedelse af checks. Besparelsen i forbindelse med de løbende udbetalinger er sat til én tiendedel af ad hoc udbetalingerne, idet besparelsen er fordelt ud på en antagelse om 10 årlige udbetalinger. Endelig er det antaget, at fejlhåndtering i relation til udgåede eller ændrede kontonumre finder sted i forbindelse med 3 pct. af udbetalingerne.

83 79 De finansielle virksomheder får en besparelse på omkring 27,4 mio. kr. som følge af brugen af NemKonto, mens besparelsen for de ikke-finansielle virksomheder er på ca 22,8 mio. kr. på samfundsniveau. Grunden til, at besparelsen er størst for den finansielle branche skyldes først og fremmest, at den står for hovedparten af udbetalingerne. Tabel 4.55: Beregningsgrundlag for besparelsen ved brug af NemKonto Type lettelse pr. branche Population Lettelse i tidsforbrug Besparelse Finansiel virksomhed Ad hoc udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Ad hoc udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Løbende udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Løbende udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Sum Ikke-finansiel virksomhed Ad hoc udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Ad hoc udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Løbende udbetalinger (ingen opsamling af kontonumre) Løbende udbetalinger (ingen fejlhåndtering) Sum Total * Det antages, at fejlhåndtering i relation til udgåede eller ændrede kontonumre finder sted i forbindelse med 3 pct. af udbetalingerne. De administrative konsekvenser som følge af private udbetaleres mulighed for at anvende NemKonto-systemet er opsummeret i Tabel 4.56, som viser en lettelse i de administrative byrder på 25,1 mio. kr. på samfundsniveau, idet den samlede lettelse på 50,2 mio. kr. som nævnt deles ligeligt mellem Økonomistyrelsen og Finanstilsynet. Tabel 4.56: BEK nr. 816 af 27/06/2007 om offentlige betalinger m.v. Segment Informationsforpligtelse Lettelse Finansiel virksomhed Ikke-finansiel virksomhed Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto I alt

84 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens område. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver konkurrenceloven og arbejder på at fremme konkurrencen i både den private og offentlige sektor. Styrelsen godkender større fusioner og pålægger virksomheder at ophæve konkurrencebegrænsende aftaler. Styrelsen yder uformel klagebehandling i udbudssager. På forbrugerområdet håndhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lovgivningen på området og understøtter rammerne for samspillet mellem forbrugere og virksomheder med det formål at skabe gode forbrugerforhold og velfungerende markeder. Styrelsen bidrager til udvikling af ny forbrugerpolitik og regulering, behandler klagesager, analyserer markedsforhold samt formidler forbrugerinformation til forbrugere og erhvervsdrivende. Styrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, Udbudsrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet og Stormrådet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betjener Energitilsynet, som fører tilsyn med den del af energisektoren, som ikke er konkurrenceudsat. Styrelsen fører tilsyn med selskaber, som er omfattet af vandsektorloven I denne opdatering indgår i alt fire endeligt opgjorte regler på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens område som tilsammen har medført lettelser i de administrative byrder på 203,8 mio. kroner. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Ændringer omkring Rejsegarantifonden Rejsegarantifonden blev oprettet i henhold til lov i 1979, og yder dækning til kunder, der har købt en pakkerejse 38, hvor arrangøren på grund af sine økonomiske forhold ikke kan opfylde sine forpligtelser. I forbindelse med ændringer i Lov nr. 315 af 14/05/1997 Lov om en Rejsegarantifond gennemført ved Lov nr. 518 af 12/06/2009 gennemføres en udvidelse af dækningen i forbindelse med rejsegarantiordningen. Samtidig hermed oprettes en ny BEK nr af 16/12/2009 Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden under loven, som erstatter den tidligere BEK nr. 503 af 09/06/2004 med samme navn. Ændringerne, der trådte i kraft pr. 1. januar, består således primært i en udvidelse af populationen, så udbydere af flytransport og billeje i udlandet også omfattes, og kunden derfor ved tilvalg af dækning sikres ved udbyders konkurs. På loven er populationen på den tidligere målte informationsforpligtelse udvidet fra 530 til de nuværende 665 registrerede virksomheder. Dette under antagelse af, at der for de nye omfattede virksomheder ikke er væsentlige ændringer i det administrative forbrug. Ændringen medfører en stigning i de administrative byrder på samfundsniveau på kr. Desuden er der med lovændringen indført et nyt krav om skiltning, der indebærer, at alle registrerede virksomheder overfor kunden synligt skal skilte med, at de er medlem af Rejsegarantifonden. Dette krav omfatter rejseudbyderens brochurer, kataloger, salgslokaler og hjemmeside. På baggrund af tidligere målinger af lignende informationsforpligtelser, og under 38 En pakkerejse er et rejsearrangement, hvor kunden køber en kombination af minimum to af følgende elementer: a) transport, b) indkvartering eller c) anden væsentlig turistmæssig ydelse.

85 81 antagelse af at omkostningen består i vedligeholdelse og opdatering af informationen, når fx nyt salgsmateriale eller skilte udarbejdes, så medfører informationsforpligtelsen om information til tredje part, at de administrative byrder på samfundsniveau øges med kr. Ændringerne medfører en samlet stigning i de administrative byrder på loven på kr, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.57: LOV nr. 315 af 14/05/1997 om en rejsegarantifond Informationsforpligtelse (2009) () Årets ændring Anmeldelse af aktiviteter Information til tredje part Total På målingen af den nye BEK nr af 16/12/2009 er der også foretaget en populationsudvidelse i forholdt til den tidligere målte BEK nr. 503 af 09/06/2004, således at de tidligere målte informationsforpligtelser omkring anmeldelse og registrering, samt indberetning af nøgletal og regnskabsoplysninger er udvidet fra 530 til 665 virksomheder. Denne ændring medfører at byrderne på samfundsniveau stiger på de to informationsforpligtelser med hhv kr. og kr. Desuden er der til informationsforpligtelsen om indberetning af nøgletal og regnskabsoplysninger oprettet et nyt oplysningskrav, som dækker over muligheden for valg af konkursforsikring ved køb af flytransport eller billeje i udlandet. Administrativt betyder det, for de omfattede virksomheder, at de skal opkræve et gebyr fra kunden, som så skal viderebetales til Rejsegarantifonden. Derudover skal det tydeligt fremgå af rejsebeviset, der udstedes til kunden om forsikringen er valgt eller ej. Det forventes at administrationen af kravet om tydelig mærkning på rejsebeviset sker gennem virksomhedernes salgssystemer, hvor vedligeholdelse og opdatering af disse udgør den løbende omkostning. Indbetalingen til rejsegarantifonden skal kun ske for afrejste kunder i et bestemt kvartal, og er dermed sammenhængende med opgørelsen over afrejste kunder i den kvartalsvise indberetning, som virksomhederne modtager en påmindelse om fra Rejsegarantifonden. I denne påmindelse fremgår et betalings-id, som skal benyttes ved indbetaling af bidraget. Oplysningskravet om indgåelse af aftale om rejseydelse, hvor kunden har mulighed for at tilvælge dækning af Rejsegarantifonden er skønnet til at omfatte ca. 50 pct. af det samlede antal registrerede virksomheder, da kravet udover at dække over virksomheder der udbyder flytransport og billeje i udlandet, også gælder for udbydere af pakkerejser, som arrangerer flyrejse eller billeje. For de samlede 332 virksomheder der er omfattet stiger de administrative byrder på samfundsniveau med kr. Den samlede stigning i de administrative byrder på samfundsniveau for Indberetning af nøgletal og regnskabsoplysninger på samfundsniveau er kr. Yderligere er der med den nye bekendtgørelse oprettet en mulighed for dispensation fra registrering for formidlere for dansk etablerede rejseudbydere. Denne dispensation opnås gennem en formidlingserklæring, som kan downloades fra Rejsegarantifondens hjemmeside, udfyldes og indsendes. I lighed med kravet om skiltning, skal det desuden tydeligt fremgå af rejseformidlerens brochurer, katalog og hjemmeside mv. at de er formidlere for en rejseudbyder. Rejsegarantifonden har oplyst at ca. 200 virksomheder udgør segmentet formidlere for dansk etableret rejseudbydere. Dispensation fra registrering medfører en stigning i de administrative byrder på kr. på samfundsniveau. Ændringer i den nye bekendtgørelse medfører samlet en stigning i de årlige administrative byrder på samfundsniveau på kr.

86 82 Tabel 4.58: BEK nr af 16/12/2009 om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden Informationsforpligtelse Årets ændring (2009) 39 () Indberetning af nøgletal og regnskabsoplysninger Anmeldelse og registrering Dispensation for registrering Total På de nye målinger af rejsegarantifonden er der endvidere ændret i navne på segmenterne og oplysningskrav, sådan at disse omfatter og afspejler hhv. den nye population og ændringen i loven af benævnelsen rejsearrangement til rejseydelse. Ændringerne i navnene dækker således ikke over indholdsmæssige ændringer med mindre andet er nævnt. 39 De løbende byrder i 2009 er opgjort på BEK nr 503 af 09/06/2004 Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden.

87 Endeligt opgjorte ex-ante målinger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen LBK nr 839 af 31/08/2009 om markedsføring LOV nr 719 af 25/06/ om ændring af lov om markedsføring (Faktureringspligt for regningsarbejde) medfører, at ni branchespecifikke faktureringsbekendtgørelser under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ophæves, og at det samtidig gøres til en pligt for erhvervsdrivende i medfør af markedsføringsloven at udstede en specificeret faktura for alle tjenesteydelser udført efter regning for private. Før ændringen af markedsføringsloven var der i faktureringsbekendtgørelserne krav om en specificeret faktura ved regningsarbejde for såvel private (B2C) som virksomheder (B2B), mens forbrugeren efter markedsføringsloven kun havde krav på en specificeret faktura efter anmodning, jf. 13, stk. 4. Med ophævelsen af faktureringsbekendtgørelserne bliver kravene om en specificeret faktura ved regningsarbejde for B2C overført til markedsføringslovens nye 13, stk. 4. Dertil kommer et nyt krav om, at forbrugeren i særlige situationer kan kræve yderligere oplysninger, jf. 13, stk. 6. Sidstnævnte krav er meget lig med det gamle krav i 13, stk. 4, som i tidligere målinger ikke blev vurderet til at medføre administrative byrder for virksomhederne. Som følge heraf indgår kravet heller ikke i nærværende måling. Det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt at opgøre, om forbrugerne fremover vil benytte sig af muligheden for at anmode om flere oplysninger. Derfor indgår denne potentielle administrative omkostning for virksomhederne ikke i vurderingen af lovforslagets administrative konsekevenser for virksomhederne. Tabel 4.59 viser de beskrevne ændringer af markedsføringsloven. Tabel 4.59 Ændringer i markedsføringsloven Paragraf Før Efter 13, stk. 4 Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der tilstilles forbrugeren en specificeret regning, der sætter denne i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have følgende oplysninger: 1) Timepris. 2) Timeforbrug. 3) Materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen. 13, stk. 5 Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 4, nr. 1-3, med andre oplysninger, hvis dette sker efter aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område. 13, stk. 6 Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens begæring i særlige situationer give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Nedenstående tabel viser de samlede konsekvenser, som følge af ændringerne omkring fakturering. Konsekvenserne beskrives nærmere i nedenfor.

88 84 Tabel 4.60 Ophævelse af faktureringsbekendtgørelserne og indførsel af krav om specificeret faktura for tjenesteydelser udført efter regning for private i markedsføringsloven Informationsforpligtelse BEK nr. 240 af 17/04/1991 om fakturering af glarmesterarbejde BEK nr. 630 af 07/09/1990 om fakturering af reparationsarbejde for audio/videoprodukter (radio og tv mm.) BEK nr. 631 af 07/09/1990 om fakturering af reparationsarbejde for husholdningsapparater til elektricitet og gas BEK nr. 778 af 21/11/1990 om fakturering af malerarbejde BEK nr. 779 af 21/11/1990 om faktureringsregler for bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet virksomhed BEK nr. 780 af 21/11/1990 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVSarbejde BEK nr. 847 af 13/12/1990 om fakturering af autoreparation BEK nr. 848 af 13/12/1990 om faktureringsregler for formidling af annoncer og reklamer BEK nr. 849 af 13/12/1990 om fakturering af flyttearbejde (2009) () Årets ændring LBK nr 839 af 31/08/2009 om markedsføring Total Ophævelsen af de ni branchespecifikke faktureringsbekendtgørelser medfører på samfundsniveau en lettelse i de administrative byrder på 302,9 mio. kr. Denne lettelse skal ses i lyset af, at faktureringen i henhold til forbrugerne overføres til markedsføringsloven. For målingen af den nye informationsforpligtelse i markedsføringslovens 13 stk. 4, så gælder det at de virksomheder der er omfattet af de ni branchespecifikke faktureringsbekendtgørelser fortsat udgør populationen. Her er det dog væsentligt at bemærke, at fordi det kun er B2C der er omfattet af markedsføringsloven, så er populationen reduceret ved bortfald af to brancher 40, som kun omhandler B2B. Den samlede population er således virksomheder. Denne population er segmenteret med baggrund i, at det er mere tidskrævende for håndværkere at udfærdige en specificeret regning, der er fyldestgørende for forbrugeren, da deres serviceydelser er mere komplekse. Segmenteringen er således mellem hhv håndværkere og øvrige serviceydere. Desuden er det vurderet, at andelen af handler med private for de to segmenter er 30 pct. for håndværkere og 50 pct. for øvrige serviceydere. 40 De to brancher er dem omfattet af BEK nr. 848 af 13/12/1990 om faktureringsregler for formidling af annoncer og reklamer og BEK nr. 779 af 21/11/1990 om faktureringsregler for bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed og dermed ligestillet virksomhed. Bortfaldet medfører en reduktion på virksomheder.

89 85 Tabel 4.61: LBK nr. 839 Bekendtgørelse af lov om markedsføring (markedsføringsloven) Ny 13 stk. 4. Segment Håndværkere Serviceydere Informationsforpligtelse Forbrugeren skal tilstilles en specificeret regning for tjenesteydelse udført efter regning Forbrugeren skal tilstilles en specificeret regning for tjenesteydelse udført efter regning (2009) () Årets ændring Total Det højere tidsforbrug for håndværkere betyder, at deres administrative byrder i forbindelse med den specificerede regning til forbrugerne er 43,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau. Dette svarer til en byrde på virksomhedsniveau på ca kr. årligt. For øvrige serviceydere er de administrative byrder 3,2 mio. kr. på samfundsniveau, hvilket modsvarer en noget lavere årlig byrde på virksomhedsniveau på omkring 835 kr. Den samlede administrative byrde for fakturering til private er på samfundsniveau 46,7 mio. kr. årligt, jf. ovenstående tabel. Nettoeffekten af ændringerne omkring fakturering betyder, at virksomhederne på samfundsniveau oplever en nettolettelse på 256,1 mio. kr., jf. Tabel Ændringerne er en følge af national lovgivning og kategoriseres derfor som type C-regulering. Sammenligning med ex-anten Ændringen af markedsføringsloven og ophævelsen af faktureringsbekendtgørelserne blev ex-ante målt af Rambøll Management Consulting i september Målingen nåede frem til en lettelse i intervallet mellem mio. kr. på samfundsniveau afhængigt af detaljeringsgraden i den specificerede regning, som indføres på markedsføringsloven, jf. nedenstående tabel. Tabel 4.62: Ex-ante måling af forslaget Ændring Scenarie 1 mindre Scenarie 2 samme specificering 41 specificering Ophævelse af faktureringsbekendtgørelserne Indførsel af pligt i markedsføringsloven Nettoeffekt Videreførelsen af B2C faktureringspligten i markedsføringsloven blev vurderet til at medføre administrative omkostninger i intervallet mellem 27,9 mio. kr. og 128,2 mio. kr. alt afhængig af, om kravene til fakturaernes detaljeringsgrad ville blive mere eller mindre omfattende end de gamle krav i faktureringsbekendtgørelserne. I den endelige udmøntning af pligten til specificeret regning i markedsføringsloven er detaljeringsgraden blevet mere simpel. Dog forventes det i ex-post målingen at tidsforbruget er 41 I forbindelse med opgørelsen af omkostningerne i henhold til de to scenarier, så arbejdes der i ex-anten med et lav, mellem og højt omkostningsniveau på hhv. 835, og kr. pr. virksomhed pr. år.

90 86 højere for håndværkere, fordi deres type arbejdsopgaver er mere komplekse og derfor kræver mere specificering. Dette bevirker at de administrative bryder i ex-post målingen ligger mellem de to scenarier i ex-ante målingen. Hertil skal det tilføjes at den endelige måling inddrager 163 virksomheder mere, da branchen dækservice ved en fejl ikke indgik i ex-ante målingen BEK nr af 29/12/2009 om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere I forbindelse med implementering af EU s servicedirektiv i dansk lovgivning er BEK nr om serviceyderes pligt til at give oplysninger til servicemodtagere udstedt. Servicedirektivet har generelt til formål at forbedre vilkår og styrke konkurrenceevnen i servicesektoren på tværs af det indre marked. Dette sker ved at nedbryde administrative barrierer for etablering af virksomhed og forbedre mulighederne for midlertidigt at levere tjenesteydelser på et andet lands marked. Nærværende bekendtgørelse opstiller en række almengyldige oplysninger, som tjenesteydere skal gøre tilgængelige over for tjenestemodtagere. Bekendtgørelsen omfatter alle virksomheder, der leverer tjenesteydelser mod betaling, med mindre de udtrykkeligt er udelukket herfra. 42 Det er således en række forskellige servicevirksomheder og brancher, der berøres af bekendtgørelsen. For alle brancherne gælder det, at populationerne er fundet ved udtræk fra Statistikbanken over generel erhvervsstatistik (2007-tal) ved Danmarks Statistik. Baseret på erfaring fra interviewene, vurderes det at ca. 25 pct. af virksomhederne ikke leverer serviceydelser, hvorfor populationen er nedjusteret med denne andel. Det samlede population omfattet af bekendtgørelsen er således virksomheder. Nedenstående oversigt opsummerer de omfattede brancher og populationen. Tabel 4.63: Brancher, der leverer serviceydelser omfattet, samt antallet af virksomheder, der leverer tjenesteydelser. DB GRP Branche Population F Bygge og anlæg G Handel I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation L Ejendomshandel og udlejning M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service S Andre serviceydelser m.v Total Virksomheder, der leverer tjenesteydelser I bekendtgørelsen opstilles tre informationsforpligtelser som virksomhederne enten skal stille til rådighed, oplyse ved anmodning eller udlevere til tjenestemodtagere. 42 Udelukket fra bekendtgørelsen er: ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse, finansielle tjenesteydelser, elektronisk kommunikationstjenester og netværk, tjenesteydelser på transportområdet, tjenesteydelser i forbindelse med vikarbureauer, sundhedsydelser, audiovisuelle tjenesteydelser og radiospredning, spil, serviceydelser, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, sociale tjenesteydelser ifbm. Socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til familier og enkeltpersoner, som har permanent eller midlertidigt behov herfor, privat vagttjeneste, og tjenesteydelser, der udføres af officielt udnævnte notarer og fogeder.

91 87 Tabel 4.64: BEK nr af 29/12/2009 om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere Informationsforpligtelse Hyppighed Oplysningskrav Omkostning Oplysninger der skal stilles til rådighed over for tjenestemodtagere Oplysninger til tjenestemodtagere ved anmodning Oplysninger til tjenestemodtagere om bilæggelse af tvister 0,1 Tjenesteyders navn, adresse og kontaktoplysninger, samt CVRnummer ,2 Almindelige forretningsbetingelser, hvor tjenesteyderen anvender sådanne 43 1,0 Om tjenesteyderen anvender aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting 44 1,0 Prisen for tjenesteydelsen, hvis tjenesteyderen på forhånd har fastsat en pris for en given type ydelse. 45 0,2 Tjenesteydelsens vigtigste karakteristika, hvis de ikke allerede fremgår af sammenhængen 43 0,2 Om der ydes en ikke-lovpligtig garanti 46 0,1 Om tjenesteyderen er underlagt et adfærdskodeks, en faglig organisation eller erhvervsorganisation med en ordning for udenretlig bilæggelse af tvister. 47 1,0 Prisberegningsmetoden eller et tilstrækkeligt udførligt overslag, hvis tjenesteyderen ikke på forhånd har fastsat prisen for en given type tjenesteydelse. 45 1,0 Tjenesteydere skal udlevere kontaktoplysninger, hvortil alle tjenestemodtagere kan rette henvendelse med en klage eller spørgsmål vedrørende den udførte tjenesteydelse. Total Virksomheder, der leverer tjenesteydelser har pligt til at stille en række oplysninger til rådighed over for tjenestemodtagere. Måden oplysningerne stilles til rådighed på er op til virksomheden selv, det kan således være mundtligt, i pjecer, på hjemmeside o.lign. Oplysningerne omkring virksomhedens stamdata udarbejdes en gang i virksomhedens levetid, mens oplysningerne omkring virksomhedens ydelser og forretningsbetingelser udarbejdes løbende med enten 1 eller 5 års mellemrum. Hvad angår oplysningen om fastsat pris, så er dette oplysningskrav tidligere målt under Markedsføringsloven. Dog dækker Markedsføringsloven kun over forholdet mellem erhvervsdrivende og forbruger, hvorfor målingen på nærværende bekendtgørelse dækker over prisoplysningen mellem to erhvervsdrivende. 43 Oplysningskravet er også omfattet af markedsføringslovens 12a, men da denne ved en fejl ikke er målt, så måles de administrative byrder for tjenesteydere på denne bekendtgørelse. Her der det væsentligt at bemærke to ting: 1) nærværende måling dækker kun tjenesteydere, mens markedsføringslovens 12a gælder alle erhvervsdrivende og 2) nærværende bekendtgørelse gælder oplysningspligten i forholdt til både forbrugere og andre erhvervsdrivende, mens markedsføringslovens 12a kun dækker i forholdt til forbrugere. 44 I de fleste tilfælde anvendes der ikke aftaleklausuler om lovvalg eller værneting, og når der gør er det ofte individuelt for kunden. Det antages, at anvendelsen af aftaleklausuler sker i forbindelse med udenlandske kunder, herunder at ud af den samlede population vil 2pct. årligt anvende aftaleklausuler. 45 Dette oplysningskrav er også målt under markedsføringslovens 13, men da markedsføringsloven kun dækker forholdet mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, så er omkostningen på nærværende oplysningskrav gældende for prisoplysningen mellem to erhvervsdrivende. Prisen er i denne situation oplyst uden moms og omkostningerne dækker således over denne beregning, samt opstilling i materiale. Fordelingen af virksomheder, der oplyser fastpris er antaget at være den samme som på markedsføringsloven. 46 Det antages at en sådan garanti ydes hos 60 pct. af de omfattede virksomheder. 47 Det antages at 65pct. af alle serviceydere er omfattet af kravet.

92 88 Prisen er i denne situation oplyst uden moms og omkostningerne dækker således over denne beregning og opstilling af tal. Fordelingen mellem virksomheder, der oplyser fastsat pris eller ej er hentet fra Markedsføringsloven. På samfundsniveau medfører informationsforpligtelsen om oplysninger, der skal stilles til rådighed for tjenestemodtagere en stigning i de administrative byder på 46,3 mio. kr. Oplysninger til tjenestemodtagere, der skal gives på anmodning er hhv. om virksomheden er underlagt et adfærdskodeks, en faglig organisation eller erhvervsorganisation med en ordning for udenretlig bilæggelse af tvister, og i tilfælde af at prisen for tjenesteydelsen ikke er fastsat, skal virksomheden angive prisberegningsmetoden eller et udførligt overslag. Med hensyn til den først nævnte oplysning, så antages det at 65 pct. af tjenesteyderne er omfattet af en sådan ordning. Oplysningen er ofte tilgængelig på virksomhedernes hjemmeside. Hvad angår oplysninger om prisberegningsmetode eller et udførligt overslag, så gælder samme forhold som for oplysningen af fastsat pris, jf. ovenstående. Informationsforpligtelsen om oplysninger til tjenestemodtagere på anmodning betyder på samfundsniveau at de administrative byrder stiger med 3,5 mio. kr. Den tredje informationsforpligtelse i forbindelse med bekendtgørelsen omhandler, at virksomheden skal udlevere sine kontaktoplysninger til tjenestemodtagere ved bilæggelse af tvister, hvis tjenestemodtageren vil klage eller har spørgsmål i forbindelse med den udførte tjenesteydelse. Da disse oplysninger allerede er udarbejde ved oplysningskravet Tjenestyders navn, adresse og kontaktoplysninger, samt CVR-nummer, så er den administrative byrde her forbundet med en forsikring om, at kunden har modtaget oplysningerne og evt. udlevere dem igen. Informationsforpligtelsen medfører en stigning på 0,4 mio. kr. på samfundsniveau for de omfattede virksomheder. Den samlede stigning i de administrative byrder som følge af bekendtgørelsen beløber sig således til omkring 347 kr. pr. virksomhed årligt eller 50,2 mio. kr. på samfundsniveau. Denne omkostning dækker således primært over en omstilling af virksomhedernes systemer, mens den løbende omkostning for opdatering og vedligehold er lav. Kvalitative kommentarer Generelt har virksomhederne erfaring med lignende oplysningskrav fra anden lovgivning, hvorfor de nye oplysningspligter ikke opleves særligt byrdefulde. Virksomhederne har givet udtryk for at bekendtgørelsens krav følger praksis for deres brancher. Visse virksomheder, der også er reguleret fra anden siden, oplever at kravene i bekendtgørelsen er lavere end dem fra anden side - på den baggrund udtaler en virksomhed, at de som sådan ikke oplever kravene i bekendtgørelsen. En anden virksomhed udtaler, at ændringerne primært har betydet, at virksomheden nu henviser til sin erhvervsorganisation på hjemmesiden, hvilket de så kan henvise kunder til hvis de anmoder om disse oplysninger. Virksomhedsinterviewene viser desuden, at den enkelte tjenesteyder ofte har standardiseret systemer for oplysningerne, sådan at de udarbejdes og vedligeholdes løbende. Dette gælder både oplysninger, der skal være til rådighed, udleveres og skal oplyses ved anmodning. På den baggrund skelnes der ikke administrativt mellem om oplysningspligterne skal være til rådighed eller kun oplyses på anmodning fra tjenestemodtager. For oplysningerne som er mere specifikt rettet mod den enkelte tjenestemodtage, så forsøger virksomheden at have så fyldestgørende skabeloner for oplysningerne liggende, sådan at der kun kræves en lille tilretning inden de kan udleveres.

93 89 Der var generel tilfredshed med, at virksomhederne selv har mulighed for at vælge hvordan og i hvilken form oplysningerne gøres tilgængelige. De fleste virksomheder benytter muligheden, for at have oplysningerne på deres hjemmeside. Sammenligning med ex-anten Tjenesteyderes pligter er i 2006 ex-ante målt i rapporten Opgørelse af de administrative konsekvenser forbundet med Servicedirektivet (Revideret direktivforslag KOM(2006)160) udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 48 I ex-anten arbejdes der med tre scenarier for hvordan Servicedirektivet kan implementeres i dansk lovgivning. Den endelige implementeringsform er blevet som scenarium 1, hvor virksomhederne selv vælger oplysningsformen. Der er en væsentlig forskel mellem de administrative byrder, som fremgår af ex-anten og i den endelige måling. Stigningen i de administrative byrder er ved den endelige opdatering knapt 25 mio. kr. højere end i ex-anten. Baggrunden for denne forskel beror på tre væsentlige forskelle som angår populationen og segmentering. Der er for begge målingers vedkommende en usikkerhed forbundet med størrelsen på populationen, da den ikke entydigt kan bestemmes. Den endelige måling inddrager flere brancher, og opererer derfor med en population på omkring virksomheder mere end i ex-anten. Derudover er der i den endelige måling ikke skelnet mellem virksomhedernes størrelse, hvor man i ex-anten arbejder med tre segmenter. Denne forskel betyder, at der i den endelige opgørelse ikke er en underliggende antagelse om øget effektivitet proportionalt med størrelse. Årsagen hertil er, at interview med brancheorganisationer og virksomheder viser at oplysningspligterne gribes an på forholdsvis samme måde uanset virksomhedsstørrelse. Som den tredje faktor, der har betydning er de forskellige hyppigheder. I ex-ante målingen er hyppigheden for udarbejdelsen af oplysningskravene enten hvert 10. eller 5. år. Den endelige måling viser, at nogle af oplysningerne opdateres oftere og tilpasses den enkelte kunde, herunder angivelser af priser og pris overslag. På den baggrund er den gennemsnitlige årlige omkostning pr. virksomhed i ex-anten 112 kr. lavere end i den endelige opgørelse nger/tjenesteydelser_og_onestopshop.pdf

94 Søfartsstyrelsen I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Søfartsstyrelsens område. Søfartsstyrelsens ansvarsområde er søfart, søfartens rammevilkår samt skibet og dets besætning, og Styrelsen har dermed myndighedsansvaret for følgende områder: Danske skibes bygning, udstyr og drift, herunder sikkerhed, terrorforebyggelse, forholdsregler for sejladsen, bemanding, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse Skibsregistrering De søfarendes uddannelse, beskæftigelse, sundhed og søfartssociale forhold Skibsfartspolitik, søret samt erhvervspolitik både nationalt og internationalt. Myndighedsansvaret gælder både handelsflåden og fiskeriet. Dog har styrelsen ikke ansvaret for erhvervspolitikken for fiskeriet, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der indgår én endeligt opgjort regel på Søfartsstyrelsens område, som har medført stigninger i de administrative byrder på 0,5 mio. kr. på samfundsniveau. Nedenfor beskrives de opgjorte konsekvenser nærmere Endeligt opgjorte administrative konsekvenser på Søfartsstyrelsen BEK nr. 765 af 22/07/2009 om teknisk forskrift om skibsberedskabsplaner ved forureningsulykker forårsaget af farlige eller giftige stoffer Bekendtgørelsen har til formål at udmønte OPRC-HNS 2000 Protokollen om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stoffer, som kræver udarbejdelse af skibsberedskabsplaner. Der er tale om ny international lovgivning på området, hvori der stilles krav om udfærdigelse af beredskabsplaner for ethvert tankskib med bruttotonnage på 150 og derover, og alle øvrige skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover. De omfattede skibe udgør en population på 300. Beredskabsplanerne skal indeholde 1) beskrivelse af procedurer for rapportering ved forureningsuheld, 2) en liste over personer eller myndigheder, som skal kontaktes, 3) en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der øjeblikkeligt skal tages ombord, samt 4) procedurer og mødesteder på skibet for koordinering af skibets foranstaltning til bekæmpelse af forureningen. Det antages at den årlige udskiftning af de omfattede skibe er på 10 pct., og der må påregnes løbende administrative omkostninger i forbindelse med udfærdigelsen af beredskabsplaner for disse. Derved stiger de løbende administrative byrder for de berørte skibe med et årligt forbrug på 37 timer pr. skib. De administrative konsekvenser som følge heraf fremgår af nedenstående tabel, som viser en stigning i de løbende administrative byrder på samfundsniveau på 0,5 mio. kr. Tabel 4.65: BEK nr. 765 af 22/07/2009 om teknisk forskrift om skibsberedskabsplaner ved forureningsulykker forårsaget af farlige eller giftige stoffer Informationsforpligtelse (2009) () Årets ændring Beredskabsplaner

95 91 5. ENGLISH SUMMARY THE DEVELOPMENT OF THE ADMINISTRATIVE BURDENS FOR THE MINISTRY OF ECONOMIC AND BUSINESS AFFAIRS FROM JULY 1TH 2009 TO DECEMBER 31TH The Division for Better Business Regulation a division under the Danish Commerce and Companies Agency has, assisted by Rambøll Management Consulting, conducted an annual update of the baseline measurement on administrative burdens stemming from the legislation administrated by The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. The update measurement includes all new and altered regulation which has entered into force from July 2009 until December and the burden figures are derived utilising a Standard Cost Model approach similar to those widely in other countries across Europe. The results are presented in this report. In 2002 the Danish Government outlined the The Danish Growth strategy. One of the main goals of the strategy is to reduce up to 25pct. of the administrative burdens that are imposed by regulation on Danish businesses by the year. The 25 percent reduction goal was reconfirmed in The admin burdens baseline measurement of 2005 and its annual updates is key components in the Danish Government s debureaucratisation for businesses program, helping drive the reduction effort by taking stock on launched initiatives and pointing to further reduction potential. Total administrative burdens The administrative burdens stemming from regulation administered by the Ministry of Economic and Business Affairs has in the period from November 2001 to this year s update measurement ending December, decreased from 1303,0 million to 1057,9 million, equivalent to a fall of approximately 18.8 pct. Table 5.1 below shows the total administrative burdens stemming from legislation from the Ministry of Economic and Business Affairs and its distribution according the origin of the regulation, national (C) or international (A). Table 5.1: Total administrative burdens and the percentage of ABC regulation, December Administrative burdens December Administrative burdens December ABC-regulation (pct.) (million ) (pct.) A B C Statistics Denmark DST National Agency for Enterprise and Construction EBST Danish Commerce and Companies Agency EOGS Danish Financial Supervisory Authority FT Danish Competition and Consumer Authority Danish Safety Technology Authority SIK Danish Maritime Agency SFS Total The administrative burdens totals 1057,9 million in December or approximately one third of administrative burdens in Denmark. Almost two thirds of the burdens are stemming from the Danish Commerce and Companies Agency, under which the burdens deriving from Company Law

96 92 and Annual Reporting is tallied. Consumer protection and Financial Services regulation take up much of the remaining burdens. National or International Origin Table 5.1 above also shows that approximately 43.3 pct. of the administrative burdens can be identified as pure national regulation (C-regulation). Some 44.7 pct. of the burdens from The Ministry of Economic and Business Affairs can be attributed to demands which come directly from EU regulation (A-regulation). The remaining 11.9 pct. of the administrative burdens can be attributed to demands which are derived from international regulation (B-regulation). Development of the administrative burdens Table 5.2 below shows the development in the administrative burdens for businesses in the period from November 2001 (zero point-measurement) over the baseline measurement in December 2004 to the update measurement in December. The net effect for the period of is a reduction of the administrative burdens of approximately million, equivalent to approximately 18.5 pct. Table 5.2: Development in the administrative burdens from November 2001 to December Zero point measurement (2001) Baseline measurement (2004) Update measurement ( ) Development (million ) (million ) (million ) (pct.) Statistics Denmark DST National Agency for Enterprise and Construction EBST Danish Commerce and Companies Agency EOGS Danish Financial Supervisory Authority FT Danish Competition and Consumer Authority Danish Safety Technology Authority SIK Danish Maritime Agency SFS Total

97 1-1 BILAG A. KORT OM AMVAB-METODEN AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkostninger. De løbende administrative byrder er de omkostninger, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative byrder for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til. Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex post målte) og foreløbige (exante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ved endeligt opgjorte/ex post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om ex post målinger her: Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: Både ex post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex post ved de allerede ex-ante målte

98 1-1 regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Ved denne endelige opgørelse af -målsætningen vil flere regler være ex-ante opgjort. Det skyldes at det ikke har været muligt tidsmæssigt at ex post opgøre love og bekendtgørelser, som er vedtaget mellem 1. marts og 31. december. For ex-ante opgørelser gælder det generelt at en lov eller bekendtgørelse kun opgøres hvis den vurderes at ligge over en bagatelgrænse på timer i nye byrder eller lettelser. Særligt omkring denne endelige opgørelse Regeringens regelforenklingsindsats opgøres endeligt ultimo. Alle lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret 2009-, som er vedtaget og trådt i kraft før 1. marts er målt gennem virksomhedsinterview. Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts, er enten blevet opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Love og bekendtgørelser, der er vedtaget/udstedt senest 31. december, indgår i denne endelige opgørelse. Hvis loven eller bekendtgørelsen først træder i kraft efter, er de administrative konsekvenser opgjort ved en foreløbig måling (ex-ante måling). Der er foretaget exante målinger i de tilfælde, hvor loven eller bekendtgørelsen på samfundsniveau medfører administrative lettelser eller byrder på mindst timer årligt for virksomhederne. Love og bekendtgørelser, der vedtages/udstedes efter den 31. december, indgår ikke i denne endelige opgørelse. Vejledninger Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i denne måling. Digitale løsninger: Digitale løsninger, der er besluttet før 31. december og forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest d. 31. december : Evt. lovhjemmel. Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation, der gør det muligt at estimere de administrative lettelser ved den digitale løsning. Digitale løsninger, der besluttes efter den 31. december, indgår ikke i denne endelige opgørelse

99 1-1 BILAG B. KORREKTIONER TIL EKSISTERENDE MÅLINGER Indimellem viser det sig, at målinger ved en fejl er opgjort på baggrund af for stor en population, større hyppighed af indberetningskravet eller lignende. Når fejl konstateres, foretages der efterfølgende korrektion. Tabellen nedenfor viser, hvilke korrektioner der er foretaget i forbindelse med dette års opdatering af AMVAB-målingen. Korrektionerne vil blive beskrevet nærmere i det efterfølgende. Tabel B. 1: Korrektion af Økonomi- og Erhvervsministeriets nulpunkts-, basis- og opdateringsmålinger Lov/Bekendtgørelse Nulpunktsmåling: Adm. byrder pr. 27. nov (kr.) Basismåling: Adm. byrder pr. 1. jan (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juli 2005 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juli 2006 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juli 2007 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juli 2008 (kr.) Opdatering : Adm. byrder pr. juli 2009 (kr.) Måling som opgjort i LOV nr. 119 af 24/02/ om registrering af ledningsejere BEK nr. 48 af 20/01/2000 om ejendomsformidling LOV nr. 652 om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber BEK nr. 695 af 22/06/ om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v

100 1-1 LBK nr 9 af 09/01/2002 om aktieselskaber LBK nr 10 af 09/01/2002 om anpartsselskaber LBK 185 af 25/01/ Bekendtgørelse af næringslov (næringsloven) BEK nr. 942 af 09/12/ om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Selskabsrepræsentation) BEK nr. 943 af 09/12/ om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Koncernrepræsentation) BEK nr af 10/12/ om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark LBK nr. 286 af 04/04/ om finansiel virksomhed BEK nr. 816 af 27/06/ om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder LBK nr. 839 af 31/08/ Bekendtgørelse af lov om markedsføring LBK nr. 209 Bekendtgørelse om lov om skiltning og mærkning med pris BEK nr. 816 af 27/06/

101 1-1 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder Korrigerede målinger

102 1-1 Erhvervs- og Byggestyrelsen LOV nr. 119 af 24/02/2004 om registrering af ledningsejere Der er i forbindelse med årets opdatering fundet grund til at korrigere den tidligere måling af LOV nr. 119/2004 om registrering af ledningsejere. Den primære grund er at populationerne har været forkerte. Det er også fundet grund til at revidere andre elementer af målingen. I den oprindelige nulpunktsmåling fandtes der to segmenter med tilhørende informationsforpligtigelser på denne lov: Segmentet entreprenører med informationsforpligtigelsen Forespørgsel på register hos ledningsejere. Populationen på dette krav var årlige forespørgsler, og den samlede løbende byrde var på ca. 2 mio. kroner. Segmentet Ledningsejere med Informationsforpligtigelsen Besvarelser af forespørgsel på register fra entreprenører. Populationen på dette kravet var årlige besvarelser, og den samlede løbende byrde var på ca. 2 mio. kroner. Som følge af etableringen af det digitale Ledningsejerregister blev disse krav erstattet af to nye krav: Segmentet entreprenører fik nu informationsforpligtigelsen Forespørgsel på register. Populationen på dette kravet var 208,7 årlige forespørgsler, og den samlede løbende byrden var på kroner. Segmentet ledningsejere fik to nye informationsforpligtigelser: o Løbende vedligeholdelse af registreringer. Populationen på dette kravet var ledningsejere, og den samlede løbende byrden var på ca kroner o Løbende registrering. Populationen på dette kravet var 208,7 årlige registreringer, og den samlede løbende byrden var på ca kr. De oprindelige målinger er nu slettet, og erstattet med følgende krav: Tabel B. 2: Nye byrder før etableringen af LER Segment Informationsforpligtigelse Population Årets ændring Entreprenører Finde og henvende sig til ledningsejere Ledningsejere Besvarelse af henvendelser fra graveaktører Total

103 1-1 Tabel B. 3: Nye byrder efter etableringen af LER Segment Informationsforpligtigelse Population Årets ændring Ledningsejere Registrering af oplysninger i 177, LER Ledningsejere Vedligeholdelse af oplysninger i LER ( 6 og 7) Ledningsejere Besvarelse af henvendelser fra graveaktører ( 8) Entreprenører Forespørgsel i LER ( 9) Entreprenører, komplicerede Henvendelse til private sager ledningsejere ( 9) Entreprenører, ikke Henvendelse til private komplicerede sager ledningsejere ( 9) Total BEK nr. 48 af 20/01/2000 om ejendomsformidling, BEK nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen), og BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. I denne opdateringen er der målt lettelser som følger af indføringen af DIADEM (Digital adgang til oplysninger ifbm. ejendomshandler). Lettelserne påvirker blandt andet boligadvokater. En udfordring i den sammenhæng er, at der ikke tidligere har været knyttet administrative byrder til boligadvokater, fordi boligadvokaters informationsindsamling ikke sker, som resultat af lovkrav, men gøres som en service for advokatens kunder. Derved adskiller de sig fra ejendomsmæglerne, der er retsligt forpligtede til at formidle oplysninger til køber. Imidlertid blev det i forbindelse med opdateringen 07/08 besluttet, at initiativer, der letter virksomhedernes interne administration, inkluderes i AMVAB-målingerne, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i virksomhederne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse 49. I forbindelse med årets måling, er der derfor, som en korrektion, oprettet en psedudo-byrde under segmentet boligadvokater tilbage til nulpunktsmålingen. Denne byrde modsvarer, den forventede besparelse ved indførslen af DIADEM, og ophæves dermed ved implementeringen, hvorfor boligadvokaterne får tilskrevet en administrativ lettelse. Korrektionen er fra nulpunktsmålingen lagt på bekendtgørelse 48 om ejendomsformidling. Fra og med opdateringen 06/07 er pligten overført til to nye bekendtgørelser (som erstatter bek 48), med følgende fordelingsnøgler: BEK nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen): 96 pct. af omkostningerne BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v.: 4 pct. af omkostningerne 49 AMVAB-opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriet 07/08, s. 83/84

104 1-1 Tabel B. 4: Korrektion af nulpunktsmåling, basismåling, opdatering og Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Pligt til at give kunder Informationsforpligtigelsen relevante informationer om ejendom er oprettet på LOV nr. 48/2000 fra og med nulpunktsmålingen. Pligten overføres til BEK nr. 695/06 og BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v Samlet betydning LOV nr. 652 om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber LOV nr. 652 er afgrænset til BEK nr af 23/11/2004 om tinglysning i andelsboligbogen under Justitsministeriet. Sidstnævnte bekendtgørelse indgik oprindeligt ikke i nulpunktsmålingen, da reglerne vedrørende tinglysning i andelsboligbogen ikke eksisterede i forbindelse med nulpunktsmålingen. Bekendtgørelsen vedrører dog en liberaliseringen af reglerne for tinglysning i forhold til andelsboliger, og derfor korrigeres reglerne, således at de betragtes som værende gældende på tidspunktet for nulpunktsmålingen. Da bekendtgørelsen er afgrænset til LOV nr. 652 korrigeres denne tilsvarende. Tabel B. 5: Korrektion af nulpunktsmåling og basismåling Informationsforpligtelse Korrektion Alle infopligter Loven sættes til at gælde fra nulpunktsmålingen mod tidligere basismålingen Byrder før korrektion Byrder efter korrektion Ændring Samlet betydning

105 1-1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen LBK nr 9 af 09/01/2002 om aktieselskaber I relation til informationsforpligtelsen Dokumentation i relation til aktionærfortegnelse korrigeres den nuværende population på virksomhede til virksomheder, så den afspejler antallet af nystiftede aktieselskaber og dermed etablering af nye ejerbøger fremfor det totale antal aktieselskaber i DK. Oplysningskravet revisionsprotokol flyttes fra informationsforpligtelsen Oplysningspligt til 3. mand (aktionærerne) i relation til afholdte generalforsamlinger - fremvisning på kontor til Dokumentation i relation til afholdelse af bestyrelsesmøder. Tabel B. 6: Korrektion af nulpunkts- og basismåling Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Dokumentation i relation Populationsændring aktionærfortegnelse Oplysningspligt til 3. mand (aktionærerne) i relation til afholdte Sletning af oplysningskravet Revisionsprotokol generalforsamlinger - fremvisning på kontor Dokumentation i relation til afholdelse af Indsættelse af oplysningskravet bestyrelsesmøder Revisionsprotokol Samlet betydning Tabel B. 7: Korrektion af opdatering , og Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Dokumentation i relation Populationsændring aktionærfortegnelse Oplysningspligt til 3. mand Sletning af oplysningskrav (aktionærerne) i relation til afholdte generalforsamlinger - fremvisning på kontor Dokumentation i relation til afholdelse af Indsættelse af oplysningskrav bestyrelsesmøder Samlet betydning LBK nr 10 af 09/01/2002 om anpartsselskaber Den nuværende population på virksomheder korrigeres til virksomheder, så den afspejler antallet af selskaber som foretager årlig ajourføring af ejerbog fremfor det totale antal anpartsselskaber i DK. Tabel B. 8: Korrektion af nulpunkts- og basismåling, opdatering , og Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Dokumentation - Populationsændring fortegnelse Samlet betydning

106 1-1 LBK nr. 185 af 25/01/1988 Bekendtgørelse af næringslov (næringsloven) I forbindelse med basismålingen er der gennemført en måling af næringslovens pligt for næringsdrivende til at ansøge om næringsbrev. Ved en fejl er der ved opdateringen i gennemført en måling af BEK nr. 202 af 21/03/2005 Bekendtgørelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., hvor man igen måler denne pligt til ansøgning om næringsbrev. Imidlertid har man ikke ved gennemførslen af opdateringen været opmærksom på, at ansøgningspligten også var målt på næringsloven, så denne har været dobbelt målt fra og med opdateringen Fejlen er korrigeret, så ansøgningen om næringsbrev fra den kun måles på BEK nr. 202/2005. Korrektionen betyder at de administrative byrder falder på samfundsniveau med kr., hvilket fremgår af ovenstående tabel. Tabel B. 9: Korrektion af opdatering og efterfølgende opdateringer Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Kravet er ved en fejl Ansøgning - næringslov ikke ophævet ved opdateringen 04/ BEK nr. 942 af 09/12/1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Selskabsrepræsentation) Kravet er ved en fejl blevet dobbeltmålt og figurerer også i målingen af LBK nr. 9 om aktieselskaber ( Oplysningspligt til 3. part om aktiebog / Aktiebog, 26, stk. 2) og LBK nr. 10 om anpartsselskaber ( Dokumentation vedr. ejerforhold / Fortegnelsen over anpartshaverne, 17, stk. 2). Som følge heraf slettes kravet i nærværende bekendtgørelse. Tabel B. 10: Korrektion af basismåling og efterfølgende opdateringer Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Oplysningspligt til 3. part om Kravet er slettet aktiebog/anpartshaverfortegnelse Selskabsrepræsentation Samlet betydning BEK nr. 943 af 09/12/1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Koncernrepræsentation) Kravet er ved en fejl blevet dobbeltmålt og figurerer også i målingen af LBK nr. 9 om aktieselskaber ( Oplysningspligt til 3. part om aktiebog / Aktiebog, 26, stk. 2) og LBK nr. 10 om anpartsselskaber ( Dokumentation vedr. ejerforhold / Fortegnelsen over anpartshaverne, 17, stk. 2). Som følge heraf slettes kravet i nærværende bekendtgørelse. Tabel B. 11: Korrektion af basismåling og efterfølgende opdateringer Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Oplysningspligt til 3. part om Kravet er slettet aktiebog/anpartshaverfortegnelse - koncernrepræsentation Samlet betydning

107 1-1 Finanstilsynet BEK nr af 10/12/2003 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark Bekendtgørelsen slettes i alle målinger, hvor den indgår, dvs. nulpunktsmålingen og basismålingen. Dette skyldes, at den udelukkende vedrører udenlandske virksomheder, der ifølge AMVABmanualen ikke skal indgå i målingerne. Som følge heraf nedjusteres de administrative byrder med kr. Tabel B. 12: Korrektion af nulpunktsmåling og basismåling Bekendtgørelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion BEK nr af 10/12/2003 Slettes i om visse udenlandske nulpunktsmålingen investeringsinstitutters og basismålingen markedsføring i Danmark Samlet betydning LBK nr. 286 af 04/04/2006 om finansiel virksomhed Kravet i 71 vedrørende udarbejdelse af interne retningslinjer i forbindelse med outsourcing af væsentlige aktivitetsområder er ved en fejl ikke blevet målt tidligere og indsættes under segmentet Outsourcingvirksomheder på basismålingen, opdatering og opdatering I forbindelse med årets opdatering overføres kravet til 4 i BEK nr. 21 af 11/01/ om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Tabel B. 13: Korrektion af basismåling, opdatering og Segment Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Outsourcingvirksomheder Indsættelse af segment og underliggende informationsforpligtelse vedr. udarbejdelse af interne retningslinjer Samlet betydning BEK nr. 816 af 27/06/2007 om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder Det øvrige initiativ som følge af private udbetaleres mulighed for at anvende NemKonto-systemet er indsat på nulpunktsmålingen som en administrativ omkostning på 54,8 mio. kr. på samfundsniveau. Kravet ophører i forbindelse med årets opdatering, hvorved lettelsen opstår. Tabel B. 14: Korrektion af nulpunktsmåling Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Private udbetaleres Oprettelse af besparelse ved anvendelse af Nemkonto bekendtgørelse med tilhørende infopligter vedr. NemKonto Samlet betydning Lettelserne som følge af NemKonto er efterfølgende nedkorrigeret fra 54,8 mio. kr. til 25,1 mio. kr. på nulpunktsmålingen og frem til denne opdatering.

108 1-1 Informationsforpligtelse Korrektion Byrder før Byrder efter Ændring korrektion korrektion Private udbetaleres Oprettelse af besparelse ved anvendelse af Nemkonto bekendtgørelse med tilhørende infopligter vedr. NemKonto Samlet betydning Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen LBK nr. 839 af 31/08/2009 Bekendtgørelse af lov om markedsføring og LBK nr. 209 af 28/03/2000 Bekendtgørelse af lov om mærkning og skiltning med pris Oplysningskravene vedr. organiseret rabat slettes, dette sker fordi CKR er blevet opmærksom på at under 50 pct. af de af reguleringen omfattede virksomheder benytter sig af den frivillige mulighed. AMVAB metoden fastlægger nogle afgrænsninger for, hvad der indgår i målingerne, og hvad der ikke indgår. En specifik afgrænsning er, at en frivillig administrativ aktivitet som udgangspunkt ikke er at opfatte som en administrativ byrde, da det er en byrde, som virksomhederne kan undgå. I det konkrete tilfælde vedrørende skiltningskrav ved organiseret rabat bliver virksomhederne således kun pålagt administrative byrder, hvis de vælger at anvende organiseret rabat. Byrderne som følge af kravene om organiseret rabat burde således aldrig have været en del af den samlede AMVAB måling. Med ændringen Lov nr af 21/12/2005 om markedsføring (Markedsføringsloven) blev serviceydelser omfattet af loven og hermed blev der bl.a. indsat ét oplysningskrav vedr. skiltning med organiseret rabat dette fremgår af opdateringsrapporten for folketingsåret 06/07. jf. tabel B. 7. Der er således korigeret for 154,7 mio. lov om mærkning og skiltning om pris og 155,0 mio. i lov om markedsføring.

109 1-1 Tabel B. 15: Korrektion af nulpunkts- og basismåling Segment Korrektion Byrder før Non-food virksomheder Non-food virksomheder Fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder Sletning af oplysningskravet Skiltning med organiseret rabat både for vare og for tjenesteydelser Sletning af oplysningskravet Rabatter til bestemte (person)grupper gennem skiltning, herunder oplysning om hvilke grupper, der modtager rabat eller anden særlig fordel, størrelsen af den maksimale rabat eller fordel Sletning af oplysningskravet Skiltning med organiseret rabat både for vare og for tjenesteydelser Sletning af oplysningskravet Rabatter til bestemte (person)grupper gennem skiltning, herunder oplysning om hvilke grupper, der modtager rabat eller anden særlig fordel, størrelsen af den maksimale rabat eller fordel korrektion Byrder efter korrektion Ændring Samlet betydning

110 1-1 Tabel B. 16: Korrektion af opdatering , og Segment Korrektion Byrder før Virksomheder med fast forretningssted, der sælger serviceydelser til forbrugere Non-food virksomheder Non-food virksomheder Fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder Sletning af oplysningskravet Skiltning med organiseret rabat både for vare og for tjenesteydelser Sletning af oplysningskravet Rabatter til bestemte (person)grupper gennem skiltning, herunder oplysning om hvilke grupper, der modtager rabat eller anden særlig fordel, størrelsen af den maksimale rabat eller fordel Sletning af oplysningskravet Skriftlig liste over varer med rabat eller andre fordele til bestemte persongrupper, samt over størrelsen i beløb eller procent af prisen Sletning af oplysningskravet Rabatter til bestemte (person)grupper gennem skiltning, herunder oplysning om hvilke grupper, der modtager rabat eller anden særlig fordel, størrelsen af den maksimale rabat eller fordel Sletning af oplysningskravet Skriftlig liste over varer med rabat eller andre fordele til bestemte persongrupper, samt over størrelsen i beløb eller procent af prisen korrektion Byrder efter korrektion Ændring Samlet betydning

111 1-1 BILAG C. REGLER DER FALDER FOR TIMERS BAGATÆLGRÆNSEN Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, som ikke er medtaget i denne endelige opgørelse af regeringens 25 % målsætning, selvom de er vedtaget i folketingsåret 09/10 eller frem til 31. december. Reglerne er ikke medtaget da de er faldet for timers bagatelgrænsen. Regler der falder for den oprindelige bagatelgrænse på hhv. 100 og 1000 timer for hhv. ændringer og nye regler er ikke medtaget i bilaget. Administrerende myndighed (styrelse) Lov/bekendtgørelse Dato for ikræfttrædelse Bemærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen Bekendtgørelse om optagelse i Ejendomsmæglerregistret, ændringsbekendtgørelse om registrering af ejendomsmæglere mv., der er etableret i et EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz samt ændringsbekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. marts. - Implementering af oplysningskrav fra Servicedirektivet, på ejendomsområdet. Lidt tvivl om populationen, men da sælgerne kan nøjes med at stille oplysningerne til rådighed på sin hjemmeside er byrderne beskedne, og under Erhvervs- og Byggestyrelsen Bekendtgørelse om energiforsyningsselskabernes indberetningspligt til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september. Indeholder specifikationer af hvilke typer af oplysninger energiselskab. Skal indberette. Bekendgørelsen supplerer Lov 1276 om bygnings- og boligregistrering, der indgår i slutopgørelsen, og byrderne vil derfor blive målt her. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bekendtgørelse om dispachørers virksomhed samt bekendtgørelse om translatører og tolkes virksomhed Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. marts. Mindre byrder som følge af implementering af servicedirektivet

112 1-1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober. Forslaget indfører differentierede procedurer for fusioner, hvilket vil forenkle den administrative proces for fusioner der karakteriseres som "simple". Disse lettelser til trods, vil der dog samlet komme øgede adm. byrder på området. Det skyldes at den nye konkurrencelov har mindsket sænker tærskelværdien for, hvornår fusioner er anmeldelsespligtige. Det medfører en stigning i population og hermed øgede byrder. De ændrede adm. konsekvenser disse nye regler medfører, både lettelser og byrder, vil blive målt opgjort i forbindelse med opdateringen af den nye konkurrencelov, der indgår som del i slutopgørelsen af AMVAB-måling. Indestående bekendtgørelse vil derfor ikke indgå separat Finanstilsynet Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november. Det samlede tidsforbrug som følge af bekendtgørelsen er usikkert, idet det bl.a. afhænger af, hvor ofte bankfilialerne markedsfører deres indog udlånsprodukter. Ud fra de foreliggende beregninger i AMVAB databasen, af de eksisterende oplysningskrav, er det administrative merforbrug som følge af forslaget vurderes til at udgøre ca timer årligt på samfundsniveau. Tidsforbruget er fordelt på en population af filialer.

113 1-1 BEK Finanstilsynet Bekendtgørelse om afviklingsberedskab Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober CKR vurderer på det foreliggende grundlag, at den løbende administrative byrde som følge af kravet om en revisorerklæring udgør under timer om året på samfundsniveau, svarende til ca. 2,5 mio. kr. CKR ønsker dog at gøre Finanstilsynet opmærksom på, at den timeløn for en revisor, der anvendes i AMVAB-målinger, er 800 kr. (jf. AMVAB-manualen, appendiks 1, side 59). Ligeledes er populationen af pengeinstitutter i lov om finansiel virksomhed opgjort til ca. 180, hvilket vil sige, at revisorerklæringer højst må tage 3125 timer på samfundsniveau om året (2,5 mio. kr. divideret med 800 kr./time), svarende til ca. 17 timer pr. revisorerklæring om året, for at være under timer. I lyset heraf anbefaler CKR Finanstilsynet at overveje ovenstående forenklingsforslag. Det kan desuden oplyses, at en revisorassistent i AMVAB-regi koster 400 kr./time, hvorfor CKR også anbefaler Finanstilsynet at overveje en forventningsafstemning med branchen vedrørende brugen af revisorassistenter. Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse ændrede Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F og E Forskriften træder i kraft den 1. marts De mindre fiskeskibe, skal bruge tid på inspektionen fra Søfartsstyrelsen. Synet skal som nævnt ske med et femårigt interval, hvilket gennemsnitligt betyder at der gennemføres ca. 200 årlige syn af denne type. Det vurderes at tage ca. 5 timer per skib, og den administrative byrde vil derfor være på ca timer årligt på samfundsniveau. Herudover indføres forslaget en anmeldelsespligt for værfter og mindre maskinværksteder ved ombygning af alle typer fiskeskibe til Søfartsstyrelsen. Hvilket før kun var pålagt ejerne af fiskeskibene.

114 1-1 BILAG D. EVENTUEL AFGRÆNSNING TIL ANDEN LOVGIVNING Tabel D. 1: Liste over love/ bekendtgørelser med administrative konsekvenser, som ikke er medtaget i den endelige opgørelse af regeringens 25 pct. målsætning. Lov/bekendtgørelse Segment BEK nr 816 af Finansiel 27/06/2007 om virksomhed sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder Ikke-finansiel virksomhed Informationsforpligtelse Paragraf Ændring i omk. efter afgrænsning Afgrænsning i pct. Note Ændring i omk. før afgrænsning Henført i kr. Private udbetaleres 5, stk Der afgrænses til besparelse ved anvendelse 1 nr. 12 informationsforpligtels af Nemkonto en, Private udbetaleres besparelse ved anvendelse af Nemkonto, LOV nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger m.v. Private udbetaleres 5, stk Se ovenfor besparelse ved anvendelse 1 nr. 12 af Nemkonto Total

115 1-1 BILAG E. OVERSIGT OVER EX-ANTE MÅLINGER, SOM INDGÅR I MÅLINGEN Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen fra dette års opdatering og fra tidligere års opdateringer. Tabel E. 1: Liste over foreløbigt opgjorte regler, som indgår i årets opdatering Lov/Bekendtgørelse Foreløbigt opgjorte konsekvenser (kr.) LOV nr af 16/12/2009 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Indsamling af energioplysninger m.v.) BEK nr. 695 af 22/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom (Formidlingsbekendtgørelsen) BEK nr. 733 af 27/06/2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af private andelsboliger m.v. BEK nr. 806 af 28/06/ om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber Total Tabel E. 2: Liste over foreløbigt opgjorte regler fra tidligere opdateringer, som indgår i rapportens tal Lov/Bekendtgørelse Digital løsning: Digitale Registrerings Platform (DRP) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (kr.) Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber Digital løsning: Digitale Registrerings Platform (DRP) Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber Total